±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±± mere sofistikeret for at få noget ud af sine anstrengelser. De fleste virksomheder opbygger og forbedrer kontrolsystemer, der skal sikre mod bedrageri. alligevel oplevede 35 procent af virksomhederne i pWC-rapporten svindel i løbet af en toårig periode. ”svindel er et muterende problem. man kan ikke tænke alle ting igennem. Folk kan lure systemet af. når et hul bliver lukket, kan de finde et nyt”, forklarer søren primdahl, der er en af folkene bag rapporten. han skelner mellem to former for økonomisk kriminalitet: regnskabsmanipulation og misbrug af aktiver, hvilket er ting som underslæb og ***. Den første form bliver typisk begået af ledelsen, mens den anden sker på lavere niveauer. Det gælder også i pengeinstitutterne. ”i den finansielle sektor er det, vi ofte ser, overførsel af penge til fiktive konti, så adgangen til it-systemet er afgørende for svindel”, siger professor lars bo langsted, der forsker i økonomisk kriminalitet ved aalborg universitet. men når svindleren får adgang til it-systemet, så er det ikke ligegyldigt, hvor svindleren sidder. ”De store penge er naturligvis der, hvor dealerne er”, siger lars bo langsted. her er omsætningen og omsætningshastigheden stor, og derfor kan det få katastrofale følger. eksempler som nick leeson fra barings bank, der svindlede for otte milliarder kroner i 1995, og Jérôme kerviel fra société générale, der sidste år begik bedragerier for 37 milliarder kroner, var begge dealere. et hav af uautoriserede handler, der gik galt for dem, endte med katastrofer for deres arbejdspladser. Det er den slags sager, pengeinstitutterne frygter mest. Pengeforbrug sladrer Det er ikke kun virksomhederne, der kan forsøge at sikre sig. Der er faktisk visse forholdsregler, en svindler kan tage. ”svindleren er den, man mindst forventer det af. tillid er nøgleordet”, siger lars bo langsted. tillid bliver ikke opbygget gennem store ord og snak om kriminalitet, selvom det kun lyder som fantasisnak. så en god kriminel er tavs om sine tanker. Det farligste er nemlig sladrehanke. Det er både folk internt i virksomheden og eksternt, svindleren skal passe på. måske er det sejt at blære sig med en øl i hånden fredag eftermiddag med, at man tage r…. på sine chefer, men der er intet lækkert ved at slikke på indersiden af en fængselstremme. hver tredje afsløring skyldes sladder. Det viser pWC-rapporten. ”Du skal tæt på for at kunne afsløre det. Det er typisk ændring af adfærd eller i systemerne, der viser det”, fortæller søren primdahl. tidligere fortrolige, som svindleren rager uklar med, er en kilde til mange afsløringer. anonyme tips uden for banken fælder også mange flittige svindlere. tidligere kærester er kilder, men andre kan også undre sig over svindlernes forbrug af penge. ”Folk, der undrer sig over svindlerens livsstil, giver også tips. at være almindelig bankansat harmonerer ikke med at køre rundt i en ny Jaguar”, siger lars bo langsted. Hver tredje virksomhed griber ikke ind Den interne revision er en anden af den gode bandits fjender. lige så folkekær blandt svindlere som den spanske inkvisition blandt kættere. ubehagelig metodisk og grundig som en tysk tandlæge. så en svindler kan mindske risikoen for at blive opdaget ved at undersøge den interne revisions arbejdsmetoder. men hele 33 procent af virksomhederne i pWC-undersøgelsen fortæller, at de intet gør for at forhindre misbrug af aktiver, altså forhold som underslæb. svindleren kan altså gennem målrettet jobsøgning sikre sig en motorvej lige ned i firmaets skatkiste, hvis han kan identificere disse virksomheder. men selvom et pengeinstitut har gode kontroller, så er det ikke nødvendigvis nok. ”Chefrollen kan få enhver medarbejder til at klappe hælene i, og så kan det gå galt, selvom kontrollerne egentlig er gode nok”, forklarer søren primdahl. Det kan være en overordnet, der lige skal låne et password, eller en økonomidirektør, der lige selv skal bogføre nogle poster. svindel i den store skala er dog næsten sikker på at blive afsløret i det lange løb. ”Der er i alle virksomheder en form for kontrol gennem aflæggelsen af regnskaber. Det gør, at der er grænser for, hvor stort et hul der kan være”, fortæller lars bo langsted. men mulighederne er der i mindre stil. ”Der er utvivlsomt folk, der forstår at holde det på et niveau, hvor de ikke bliver opdaget. De skummer fløden, men jeg har ikke skyggen af idé om, hvor mange det drejer sig om”, siger lars bo langsted. svindlerens moral halvdelen af alle økonomisk kriminelle opfatter ikke selv, at de gør noget forkert. ”Det er sjældent, at folk siger til sig selv, at nu vil de svindle. De forsvarer deres handlinger over for sig selv med argumenter som: Jeg burde få 10.000 mere om måneden, for jeg blev snydt for forfremmelse. så det er i orden, at jeg selv tager dem”, forklarer lars bo langsted. som en bankchef i <strong>Danske</strong> bank, der blev snuppet i sverige, sagde efter at have spillet otte millioner kroner af kundernes penge væk på oddset og lotto: ”Det føltes ikke, som om jeg tog nogle penge; for mig var det bare et spørgsmål om lån. pengene skulle betales tilbage, så snart jeg havde vundet det, som krævedes”. lars bo langsted fortæller, at det er en typisk reaktion. Denne mentale beskyttelsesmekanisme gør, at den kriminelle får lettere ved at glæde sig over sit bytte. men den står i skærende kontrast til, at svindlerne rent faktisk forsøger at sløre deres handlinger. slipper for politianmeldelse men fordi en svindler bliver afsløret, så betyder det ikke, at vedkommende er færdig. kun to ud af tre bliver meldt til politiet. ”Fra at afsløre svindlen til at anmelde det til politiet er der et stykke. en del tænker, at nu har de fået en lærestreg, og det må være nok”, siger lars bo langsted. Folk kender hinanden og vil ofte tage hensyn til svindleren. Der kan være undskyldninger som skilsmisse og dødsfald, og det falder mange for. en anden årsag er, at nogle firmaer ikke ønsker den dårlige medieomtale. virksomheder i den finansielle sektor har som regel brug for et godt ry. Derfor kan de foretrække at nøjes med at afskedige den kriminelle. når bedrageri når domstolene, giver det som regel ubetinget fængselsstraf. ”som en meget grov tommelfingerregel, så giver en million kroner i underslæb et års ubetinget fængsel”, fortæller lars bo langsted. Der er selvfølgelig en vis ”mængderabat”. klaus riskær pedersen og kurt thorsen, der begge svindlede for hundreder af millioner, fik seks års ubetinget fængsel. men en dom for svindel betyder ikke, at den kriminelle er udelukket fra at gentage sine ugerninger. Det er kun 43 procent af de 750 største danske virksomheder, der tjekker dem, de ansætter. ”Det er en nem måde at holde mange tidligere kriminelle ude af virksomheden. så det undrer mig meget, at danske virksomheder tager så let på problemet”, siger søren primdahl. en plet på straffeattesten bliver altså ikke altid set. så den sidste kriminelle er næppe ansat i den finansielle sektor endnu. * ±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±± ti goDe råD til økonomisk kriminelle ±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±± 1. Undgå stillinger med jobrotation 2. søg virksomheder med lav kontrol 3. tal aldrig med andre om muligheden for at lave kriminalitet 4. skjul din dyre livsstil for kolleger 5. Camoufler transaktioner, så de ikke tiltrækker sig opmærksomhed 6. Vær ikke for grådig 7. Undgå at få fjender på arbejdspladsen 8. spil på medlidenhed, hvis du bliver opdaget 9. søg en virksomhed, der er meget ømtålelig med sit image 10. svindl altid alene.
svinDlerproFil ±±±±±±±±±±±±±±±±±±± ±boN #22 13 ±±±±±±±±±±±±±±±±±±± ±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±± ±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±± Den typiske økonomisk kriminelle, der bliver afsløret, er en mand i 30’erne, som har en kandidatgrad. han er blevet ansat i virksomheden inden for de seneste to år og har en dyr livsstil. i halvdelen af tilfældene mener han ikke, at han har gjort noget forkert. >>
Change language