Konference om Integration, kultur og biblioteker - Statsbiblioteket

More documents

Recommendations

Info

KONSULENTER FOR BIBLIOTEKSBETJENING AF ETNISKE MINORITETER ”Bibliotekernes rolle i den demokratiske deltagelse”, ved Mandana Zarrehparvar, Institut for Menneskerettigheder. Aller først tak for indbydelsen til i dag . Min baggrund for at være her i dag er, at jeg - udover at være en flittig bruger af biblioteker - også har haft lejlighed til siden 2001 at følge med i jeres bestræbelser for at fremme integration og ligestilling af etniske minoriteter i det danske samfund, i forbindelse med at Biblioteksstyrelsen og folkebibliotekerne dengang tog imod en stafet fra Nævnet for Etnisk ligestilling. Historisk set har bibliotekerne allerede været længe på banen. Allerede tilbage i 1969 begyndte man at opbygge en central samling af litteratur for etniske minoriteter og i ’70erne begyndte flere biblioteker, især i Københavnsområdet, at indkøbe bøger og aviser på minoritets sprog. 1 Man kan sige at det sådan set lå i bibliotekernes mandat og ånd: Folkebibliotekernes formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger og andet egnet materiale vederlagsfrit til rådighed Og det understeges også at bibliotekerne skal Stå til rådighed for enhver, der har bopæl i Danmark. Der er også i løbet af de sidste 3 årtier udarbejdet flere rapporter om bibliotekernes betjening af etniske minoriteter samt om bibliotekernes integrationsrolle. En positiv opmærksomhed, som jeg i hvertfald ikke har mødt på andre områder. Jeg har ikke tænkt mig at gennemgå eller analysere disse rapporter … men jeg synes det er værd her at lægge mærke til bl.a., hvordan sproget i rapporterne har ændret sig siden 1970’erne. I begyndelse af 70erne blev målgruppen kaldt gæstearbejdere. I løbet af ’70erne blev gæstearbejder begrebet erstattet med udenlandske arbejdere og i ’80erne og begyndelsen af ’90erne til flygtninge og indvandrere. Fra omkring midten af ’90erne begynder begrebet etniske minoriteter at blive anvendt.- Ikke en odiøs udvikling, idet terminologien i rapporterne selvfølgelig afspejler tidens diskurs i forhold til målgruppen. Men det interessante er, at terminologiens udvikling signalerer en erkendelse af, at vi ikke alene ikke længere har med en gruppe at gøre som er her i landet midlertidigt …gæster…flygtninge…indvandrere, men at denne gruppe også er ligeværdige borgere i samfundet. Begrebet etniske minoriteter, som vi i dag anvender mere og mere hyppigt, i al sin ufuldkommenhed og kluntethed, signalerer, at vi har borgere med anden etnisk baggrund end dansk. Etniske minoriteter er del af samfundet og skal dermed have samme sociale, økonomiske, - 26 -
KONSULENTER FOR BIBLIOTEKSBETJENING AF ETNISKE MINORITETER kulturelle og politiske rettigheder som etniske danskere. Det er et af demokratiets grundprincipper: lige rettigheder for alle borgere. Undersøgelser af holdninger til etniske minoriteters tilstedeværelse i Danmark bekræfter også, at tæt ved 80% af danskerne mener, at når man bor fast i landet så bør man have samme rettigheder, som de øvrige i samfundet. Anerkendelse af etniske minoriteter som ligeværdige medborgere er et vigtigt skridt i den rigtige retning. Det, der nu er tilbage, er at operationalisere begrebet i praksis. Dette forudsætter at etniske minoriteters formelle og reelle muligheder for at øve indflydelse, både på samfundets overordnede beslutninger og på deres egen tilværelse, sikres. I et studium af, hvorfor demokratiet fungerer bedre i nord Italien end i de sydlige regioner, ”Making Democracy Work” fra 1993, skriver Robert Putnam, at det er ikke fordi norditalienerne er rigere, men fordi de har et anderledes ”medborgerskab” eller ”demokratisk kultur”. Ifølge Putnam, er vigtige ingredienser i demokratisk kultur gensidig tillid og forpligtelser mellem borgere. Jeg vil personligt tilføje yderligere to ingredienser: respekt og åbenhed. Forpligtelser mellem borgere i Danmark er formelt nedfældet i vores love. Men både formelt og uformelt er forpligtelserne præget af en manglende gensidig tillid, respekt og åbenhed når det handler om inddragelse af etniske minoriteter i medborgerskabet eller i den demokratiske kultur. Faktum er at majoritetssamfundet mangler vilje til at inddrage etniske minoriteter i fællesskabet, medmindre det er på majoritetens præmisser. Faktum er at etniske minoriteters formelle og reelle muligheder for at øve indflydelse både på samfundets overordnede beslutninger og på deres egen tilværelse er ret beskedne. Vi anerkender i princippet etniske minoriteter som ligeværdige medborgere, men dette princip forbliver et princip, der gælder for den måde vi italesætter gruppen. Dermed ikke operationaliseret….hvorfor? Fordi det er i kollisionskurs med de sidste 30 års demokratiske udvikling i Danmark. Lise Togeby, som er formand for magtudredningsudvalget, beskriver i sin artikel, Den Demokratisk Udfordring, udgivet i anledning af 150 års jubilæet for Grundloven, den demokratiske udvikling i Danmark således: ” Helt op til ’70erne kunne man konstatere, at den demokratiske udvikling var meget mere inkluderende, og dette er kommet til udtryk dels ved de gentagne ændringer i Grundloven, hvorigennem befolkningen har fået stadig større muligheder for at øve indflydelse på beslutnings processen og dels ved at stadig større grupper i den danske befolkning rent faktisk er blevet inddraget som aktive deltagere i folkestyret. Således blev først bønderne, derpå arbejderne og senest kvinderne inddraget som aktive deltagere. - 27 -
Page 1 and 2: KONSULENTER FOR BIBLIOTEKSBETJENING
Page 25: KONSULENTER FOR BIBLIOTEKSBETJENING
Page 57: KONSULENTER FOR BIBLIOTEKSBETJENING

Konference om Integration, kultur og biblioteker - Statsbiblioteket

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?