Konference om Integration, kultur og biblioteker - Statsbiblioteket

KONSULENTER
FOR BIBLIOTEKSBETJENING
AF ETNISKE MINORITETER
Udfordringen
er også enkel: kan bibliotekernes gode relation til etniske minoriteter udnyttes som afsæt for en
mere offensiv rolle i integrationsbetsræbelserne? Eller sagt med andre ord: Kan intentionerne bag
konceptet ”livslang læring” inspirere til metodeudvikling? Spørgsmål af denne type melder sig:
Kan vi fremme netværksdannelsen? Kan vi hjælpe med at identificere områder der skal
bearbejdes for at fremme integrationen? Kan bibliotekets ressourcer bruges bedre til en læring
der er kompetenceudviklende? Disse spørgsmål er baggrunden for Biblioteksstyrelsens initiativ
med at oprette fire stillinger som bibliotekskonsulenter for etniske minoriteter.
Idéen ligger lige for: bibliotekslovens formålsparagraf: at fremme oplysning, uddannelse og
kulturel aktivitet forsøger vi i disse år at målrette til stadig flere gruppers behov og den er klart
inspireret af de meget positive erfaringer vi har gjort med børnekulturkonsulenterne, der på
samme måde tager udgangspunkt i målgruppens livsvilkår og ikke i biblioteket som institution.
Man kan sige at det er informationssamfundets børnelærdom, men somme tider skal man være
voksen for at udnytte den: målgruppeorientering er alfa og omega i formidlingsarbejdet.
Perspektivet
er også enkelt. Forsøget med etniske minoriteter er ét blandt mange omstillingstiltag der
forandrer biblioteket fra at være en institution der i det væsentligste kunne karakteriseres som en
bogcentral, til en institution der er et informations- ressourcecenter, der har mindst tre væsentlige
karakteristika: i kraft af at det er rettet imod målgruppens behov overskrider det den klassiske
biblioteksopgave passivt at stille materialer til rådighed. Det bliver opsøgende, konfronterende og
offensivt insisterende. For det andet udnytter det netværkets muligheder ved at skabe et samspil
mellem ydelser på internettet og personlige ydelser fra biblioteket. For det tredje integrerer det
bibliotekets service mere i hverdagen, idet det stræber efter at gøre en forskel i forhold til
allehånde hverdagsproblemer, hvor konkret viden er afgørende.
Et nyt bibliotekskoncept
er egentlig pointen. Visionen for dette koncept er det hybride bibliotek hvor hjælpen aldrig er
længere væk end et klik fra borgerne og hvor den netbårne information kan følges op med
personlig vejledning, læring og undervisning. Det hybride bibliotek vil nå et andet niveau i
forhold til brugerne. det vil integreres i arbejds- og dagliglivet fordi afstanden principielt er et par
klik borte døgnet rundt. Det hybride bibliotek vil fremme oplysning, uddannelse og kulturel
aktivitet gennem kompetenceudvikling i en livslang proces, det vil dyrke det aktive borgerskab –
bemærk at citizenship er et nøgleord i forhold til flere EU-programmer- det vil understøtte den
personlige udvikling langt mere facetteret end det traditionelle bibliotek og det vil dyrke
kulturmødet som en kilde til inspiration.
Det fører til et modelskifte i biblioteksbetjeningen, der kan sammenfattes i det rolleskifte der
ligger i at bibliotekaren i højere grad bliver konsulent for brugeren, aktivt forholder sig, rådgiver
på et grundlag hvor det er den personlige profil der er udgangspunktet. Biblioteket bliver mere
fokuseret på borgeren end på sig selv som institution Det tværsektorielle netværkssamarbejde
bliver en middel til større effektivitet i borgerbetjeningen. Biblioteket agerer altså i et andet
aktionsrum hvor opgaven bliver at udvikle ydelser og regulære programmer. Hvis vi ser specifikt
på de etniske minoriteter kan vi i hvert fald forestille os programmer og ydelser der retter sig
imod for det første generel samfunds og kulturinformation. For det andet imod
- 30 -