De internationale militærtribunaler i Nürnberg og Tokyo efter ... - DIIS

More documents

Recommendations

Info

i 1940. Grunden til, at Sovjetunionen ikke blev anklaget for at føre angrebskrig, var netop, at der var tale om sejrherrernes domstol. Yderligere et kritikpunkt var, at lovgivningen blev vedtaget ex post facto. Det vedrørte især spørgsmålet om angrebskrig, og det var omstridt, om Briand-Kellog-pagten fra 1928 gjorde angrebskrig til en forbrydelse, der kunne straffes. Ganske vist var det med FN-pagtens vedtagelse i 1945 klart, at angrebskrig var ulovlig, og FNs Sikkerhedsråd kunne under kapitel VII i FN-pagten med henvisning til den internationale fred og sikkerhed pålægge staterne sanktioner, herunder tage militære midler i brug. Men her vedrørte det begivenheder, som fandt sted før og under Anden Verdenskrig, altså før FN-pagten var blevet vedtaget. Tribunalernes afgørelse var, at angrebskrig/aggression var en forbrydelse, der kunne straffes. Men der er endnu i 2008 ikke vedtaget en folkeretligt gældende definition (hverken i FN eller under Den Internationale Straffedomstol), som definerer angrebskrig/aggression. Endvidere blev det kritiseret, at de allierede selv havde foretaget de samme krigshandlinger, som de anklagede tyskerne og japanerne for at have begået. Det er ikke i sig selv et juridisk validt argument at benytte tu quoque-argumentet, fordi man godt kan blive dømt for at have begået forbrydelser, som andre også har begået, selv om de andre ikke bliver straffet for det. Det blev f.eks. Otto Kranzbühler (admiral Dönitz’ forsvarer) gjort opmærksom på, da han som tidligere nævnt påviste, at amerikanerne også sænkede forsvarsløse skibe og besætninger. Hvortil han spidsfindigt svarede, at han skam ikke ønskede at påvise, at amerikanerne også havde gjort noget ulovligt. Tværtimod ville han vise, at der, fordi amerikanerne også gjorde det, var tale om en international norm for krigsførelse! Men tu quoque-argumentet har stor moralsk værdi, og der kunne have været god grund til at rejse en anklage mod f.eks. Den Røde Hærs krigsforbrydelser under dens fremmarch i Østeuropa i 1944-45. Ligeledes kan man nævne de allieredes terrorbombardementer af tyske byer og atombomberne i Japan. Mere konkrete kritikpunkter har især været rettet mod Tokyo-tribunalet, idet der er blevet stillet spørgsmålstegn ved, om processen var i overensstemmelse med retfærdig rettergang. F.eks. foregik retssagen kun på engelsk og japansk, som ikke blev forstået af den sovjetiske dommer. Det er blevet hævdet, at japansk og ikke-japansk bevismateriale og vidneudsagn blev tillagt forskellig vægt. Dommerne var aldrig samlet til en fælles bedømmelse af hele materialet. Dertil kommer, at hele dommen, inklusive dissenserne, og hele den officielle retsudskrift først blev offentliggjort mange år senere (i 1977), mens det i Nürnberg skete allerede i 1947. Det er siden kommet frem, at amerikanerne havde kendskab til en japansk bakteriologisk forsøgsstation ved byen Harbin i Manchuriet (Enhed 731), DEN NY VERDEN 2008:2 De internationale militærtribunaler i Nürnberg og Tokyo 21
DEN NY VERDEN 2008:2 Erik André Andersen 22 hvor der blev lavet medicinske eksperimenter på krigsfanger og andre levende mennesker, og at amerikanerne mod at få kendskab til forskningsresultaterne gav immunitet til lederen af forsøgsstationen, general Ishii Shiro, og hans medarbejdere. Der er også blevet rejst kritik af, at Tokyo-tribunalet ikke forsøgte at placere et ansvar for krigsførelsen hos de ledende erhvervsfolk, der økonomisk havde bidraget til Japans oprustning. Endelig kan det nævnes, at det forhold, at alle domme blev afsagt med dommerstemmerne 8-3, svækkede værdien af tribunalets arbejde og dets resultater. Alt dette har bidraget til at kaste et kedeligt skær over Tokyotribunalet, som derfor i eftertiden ikke har opnået samme legendariske og skelsættende status som Nürnberg-tribunalet. Tribunalernes betydning På trods af kritikken har de internationale militærtribunaler i Nürnberg og Tokyo haft overordentlig stor betydning for eftertiden. Det blev fastslået som international norm, at grove forbrydere skulle retsforfølges i stedet for at blive summarisk henrettet. Dette kan forekomme som en selvfølge i dag, og det er derfor overraskende at se tilbage og konstatere, hvor snævert beslutningen om at retsforfølge nazisterne blev truffet i inderkredsen i den amerikanske regering, og hvor nemt den kunne være faldet anderledes ud. Det blev endvidere fastslået, at man kunne blive dømt og straffet for angrebskrig/aggression og forbrydelser mod menneskeheden. Derimod fik idéen om at bygge anklagen op omkring en sammensværgelse, således som det især kendes fra det amerikanske retssystem, ingen længerevarende betydning i folkeretten. En meget vigtig nyskabelse var, at der blev indført individuelt strafansvar. Med tribunalerne blev det endvidere afvist, at man kunne opnå straffrihed med henvisning til, at man havde handlet efter ordre. Dette var et opgør med Leipzig-retssagerne efter Første Verdenskrig. Det blev ligeledes afvist, at man kunne opnå straffrihed med henvisning til, at man var et statsoverhoved eller en regeringsrepræsentant. Her var der dog en vigtig undtagelse, nemlig den japanske kejser, som af politiske grunde og af hensyn til kontinuitet og stabilitet i efterkrigstidens Japan blev fritaget for anklager og straf. Efterkrigstidens frededelige udvikling og økonomiske fremgang synes at bekræfte det rigtige i denne opfattelse, men det er samtidig blevet hævdet, at undladelsen af at placere det øverste strafansvar har medvirket til at forlænge Japans problemer med at komme overens med sin militante fortid, således som det i langt højere grad er lykkedes i Tyskland. Erik André Andersen er udreder og seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder
Page 1 and 2: DEN NY VERDEN 2008:2 Internationale
Page 3 and 4: DEN NY VERDEN 2008:2 Erik André An
Page 7 and 8: 16 DEN NY VERDEN 2008:2 Erik André
Page 11: DEN NY VERDEN 2008:2 Erik André An
Page 15: DEN NY VERDEN 2008:2 Erik André An

De internationale militærtribunaler i Nürnberg og Tokyo efter ... - DIIS

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?