De internationale militærtribunaler i Nürnberg og Tokyo efter ... - DIIS

More documents

Recommendations

Info

lev der kun rejst anklage mod personer, hvor man var meget sikre på at kunne bevise deres skyld. Blandt de afsagte domme i Nürnberg har der i eftertiden dannet sig den mening, at dødsdommen over Julius Streicher var for hård, og at Albert Speer var heldig med ikke at blive dødsdømt. Allerede i samtiden var der mange, der mente, at den frikendte Hans Fritzsche slet ikke skulle have siddet på anklagebænken. Ud over de individuelle personer blev seks organisationer og grupper anklaget for at være kriminelle. Blandt disse blev ledergruppen i nazipartiet, SS og Gestapo (inklusive SD) fundet skyldige, mens rigsregeringen, stormtropperne (SA) og generalstaben for hærens overkommando blev frikendt. Formålet med at kriminalisere organisationer og grupper var (ligesom med anklagepunktet om sammensværgelse) at forenkle retssagerne, idet medlemskab af en nærmere bestemt kriminel organisation eller gruppe var strafbart i sig selv. Men mange anså det for at være et problem at idømme kollektiv straf. Dog ikke den sovjetiske dommer, som afgav dissens, idet han mente, at alle seks organisationer skulle være dømt kriminelle (foruden at de tre frifundne personer også skulle være dømt skyldige). Det internationale militærtribunal i det fjerne østen (Tokyo) Krigen mod Japan trak nogle måneder længere ud end den europæiske krig og varede henover sommeren 1945. Efter at USA havde kastet to atombomber over Hiroshima og Nagasaki, overgav Japan sig den 14. august 1945. Til forskel fra Nürnberg-processen, hvor USA ganske vist var en vigtig drivkraft, men hvor alle forhandlinger foregik mellem formelt ligestillede parter, var USA helt dominerende i den proces, der førte frem til det internationale militærtribunal i det fjerne østen. En central rolle spillede den amerikanske øverstkommanderende for de allierede styrker, general Douglas MacArthur. Den amerikanske dominans forekom i datiden ikke urimelig på baggrund af, at USA både økonomisk og militært havde været helt toneangivende i Stillehavskrigen og ført krigen til sejr over japanerne, og de øvrige allierede i krigen mod Japan accepterede at spille en underordnet rolle i tribunalet. Det drejede sig om Australien, Canada, England, Frankrig, Holland, Kina, New Zealand og Sovjetunionen (sidstnævnte trådte først ind i krigen mod Japan en uge før japanernes overgivelse). Filippinerne og Indien kom også med i tribunalet, skønt de endnu ikke var selvstændige stater. Tokyo-charteret (af 19. januar 1946 og dernæst mere specificeret den 26. april 1946), som svarede til London-aftalen og udgjorde grundlaget for at rejse anklager mod de japanske krigsforbrydere m.v., blev formuleret af USA og godkendt af de øvrige allierede. Det var general MacArthur, der udpegede de 11 dommere på grundlag af foreslåede navne fra hvert af landene, og han udpegede også retspræsidenten. Der var ingen dom- DEN NY VERDEN 2008:2 De internationale militærtribunaler i Nürnberg og Tokyo 17
DEN NY VERDEN 2008:2 Erik André Andersen 18 mersuppleanter. (I Nürnberg havde hvert land selv udpeget en dommer og dommersuppleant, og dommerne havde selv valgt deres præsident.) Anklagepunkterne var overordnet set de samme fire punkter som i Nürnberg, nemlig sammensværgelse om at planlægge og starte en aggressiv krig; forbrydelser mod freden (aggression); krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden. Dette blev udmøntet i 55 specifikke punkter, hvoraf der faldt dom i de nedenfor nævnte. Det første punkt var ligesom i Nürnberg en anklage for sammensværgelse om at starte en aggressiv krig. Dernæst fulgte syv punkter, der vedrørte krigsførelse mod Kina, USA, det britiske statssamfund (Commonwealth), Holland, Frankrig (Indokina) og Sovjetunionen (formuleret i anklagepunkterne 27, 29, 31, 32, 33, 35, 36). Og endelig kom to punkter, hvor de sigtede blev anklaget for at have begået forbrydelser mod krigsfanger og andre samt pligtforsømmelse i forbindelse med at forhindre overgreb (formuleret i anklagepunkterne 54, og 55). Kun personer, der var anklaget for også at have begået forbrydelser mod freden, blev stillet for det internationale militærtribunal. I alt 28 personer blev anklaget, og retssagen varede 2½ år, nemlig fra 3. maj 1946 til 12. november 1948. De anklagede kom hovedsageligt fra den japanske militære og politiske ledelse. På grund af den lange periode siden starten af 1930erne med japansk militarisme og ekspansionisme i Sydøstasien kom også en del personer, hvis forbrydelser lå mange år tilbage i tiden, med på anklagebænken. Desuden havde mange militære ledere haft meget stor indflydelse på det politiske liv og haft forskellige ministerposter. De anklagede personer indbefattede fire statsministre, tre udenrigsministre, fire krigsministre, to flådeministre, seks generaler, to ambassadører, tre økonomiske og finansielle ledere, en kejserlig rådgiver, en raceteoretiker, en admiral og en oberst. Til forskel fra Nürnberg blev ingen organisationer eller grupper anklaget for at være kriminelle. Den japanske kejser Hirohito (og hans familie) blev ikke anklaget for noget, ej heller indkaldt som vidne. Beslutningen om at give kejseren immunitet var baseret på politiske overvejelser, nemlig at sikre Japan en stabil politisk fremtid efter krigen. Desuden var der tvivl om, hvorvidt Hirohito kunne pålægges et ansvar for krigen. Ganske vist var han statens formelle overhoved, men havde han spillet nogen reel rolle i de afgørende politiske og/eller militære beslutninger? Som kejser havde han haft en nærmest overjordisk status i det japanske samfund, og det blev hævdet, at han i kraft af sin autoritet kunne have standset de japanske krigshandlinger. Efter krigen blev han trukket ned fra sit overjordiske stade og iscenesat som et almindeligt menneske, der f.eks. blev fotograferet sammen med sin familie gående på gaden i ganske almindeligt tøj. Der var i datiden almindelig enighed blandt de allierede (bortset fra Sovjetunionen) om, at det var en fornuftig beslutning at give kejseren immunitet.
Page 1 and 2: DEN NY VERDEN 2008:2 Internationale
Page 3 and 4: DEN NY VERDEN 2008:2 Erik André An
Page 7: 16 DEN NY VERDEN 2008:2 Erik André
Page 15: DEN NY VERDEN 2008:2 Erik André An

De internationale militærtribunaler i Nürnberg og Tokyo efter ... - DIIS

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?