Metode & Data 91 C - DDA Samfund - Dansk Data Arkiv
Metode & Data 91 C - DDA Samfund - Dansk Data Arkiv
Metode & Data 91 C - DDA Samfund - Dansk Data Arkiv
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Tid<br />
a. Ideografisk orienteret studie b. Nomotetisk orienteret studie<br />
Et klart udtryk for denne afstandstagen fra<br />
forsøg på at generalisere findes i historikeren<br />
Poul Villaumes doktorafhandling fra 1995.<br />
I et forsvar for brugen af et analyseskema<br />
hentet i International Politik-teori, erklærer<br />
Villaume, at<br />
„der … alene [er] tale om et forsøg på en<br />
rummelig begrebsmæssig strukturering af<br />
den efterfølgende konkrete historiske, kildebaserede<br />
undersøgelses problematik; ikke<br />
en deduktiv analyse, hvor det empiriske materiale<br />
lægges på generaliserende småstats- og<br />
international politik-teoriers prokrustesseng,<br />
men derimod et analytisk og heuristisk<br />
hjælpemiddel til at få et vist overblik midt i<br />
de historiske begivenheders levende og svært<br />
overskuelige mangfoldighed…“ 25<br />
Budskabet er umiskendeligt: opgiv ambitionen<br />
om at opstille samfundsvidenskabelige<br />
love for udenrigspolitikken tilblivelse og respekter<br />
virkelighedens kompleksitet. 26<br />
Sammenfattende kan den definerende<br />
forskel på historiefaget og statskundskaben<br />
bestemmes som en forskel i ambitionsni-<br />
25 Poul Villaume, Allieret med forbehold. Danmark, NATO og den kolde krig. En studie i dansk sikkerhedspolitik<br />
1949-1961, 1995, s. 28. Se også Nikolaj Petersens opposition i forbindelse med Villaumes forsvar af disputatsen,<br />
„Et vigtigt skridt for dansk samtidshistorie – med forbehold“, 1995.<br />
26 For diskussionen om politologiens muligheder i studiet af staters udenrigspolitiske optræden, se i øvrigt Erling<br />
Bjøl, Hvem bestemmer?, 1983, s. 29ff.<br />
27 Stein Rokkan og S. E. Finers forfatterskaber er eksempler på politologisk forskning, der strækker sig langt i retning<br />
af det ideografiske uden at blive egentlige historievidenskabelige fremstillinger. Finers forfatterskab indskriver<br />
side 25 <strong>Metode</strong> & <strong>Data</strong> nr. <strong>91</strong> – 2005<br />
Rum<br />
Tid<br />
Rum<br />
veau. Mens historikeren er orienteret mod at<br />
konstruere – tilbundsgående – forklaringer på<br />
fænomener i deres „tids- og stedsbetingede<br />
individualitet“, har politologen i videre<br />
udstrækning fokus rettet mod det generelle.<br />
Det er imidlertid vigtigt at understrege, at den<br />
klare distinktion mellem disciplinerne, som<br />
den er gengivet i ovenstående, ikke altid<br />
– måske endda sjældent – kan genfindes i<br />
virkelighedens forskning. Årsagen er, at forholdet<br />
mellem det ideografiske og det nomotetiske<br />
ikke er dikotomisk. De to begreber er i<br />
højere grad at betragte som yderpunkter eller<br />
ekstremer på et kontinuum mellem den rene<br />
historiske tilgang – der eksempelvis sigter<br />
mod at forklare udfaldet af et bestemt valg<br />
til en bestemt politisk institution – og den rendyrkede<br />
nomotetiske ambition – der søger at<br />
forklare alle politiske valg, til alle politiske<br />
institutioner til alle tider. Mellem de to yderpunkter<br />
finder vi f.eks. studier, hvis ambitionsniveau<br />
begrænser sig til forklaringen på<br />
udfaldet af vesteuropæiske parlamentsvalg i<br />
anden halvdel af det 20. århundrede, eller blot<br />
udviklingen i danske folketingsvalg siden<br />
1973. Hvor politologiske studier således<br />
Figur 1.<br />
I figur 1a er afbildet et typisk<br />
historisk studie, der søger<br />
at forklare det i tid og rum<br />
afgrænsede, mens figur 1b<br />
gengiver en nomotetisk<br />
orienteret undersøgelse.<br />
(Tilpasset efter Ottar Hellevik,<br />
Forskningsmetode i sosiologi og<br />
statsvitenskap, 1999, s. 56).