Metode & Data 91 C - DDA Samfund - Dansk Data Arkiv

More documents

Recommendations

Info

andre ord knyttet til det, undersøgeren søger at forklare: studiets explanandum. Politologens nomotetiske tilgang er i langt højere grad end historikerens karakteriseret ved at have de naturvidenskabelige discipliner som forbillede. Som fysikeren, der efterstræber og krediteres på evnen til at formulere generaliserende udsagn om den fysiske verden, søger politologen at afdække og formulere umiddelbart skjulte lovmæssigheder i politikkens verden. Som en slags politikkens Newton gør – den idealtypiske – politolog sig derfor store anstrengelser for at formulere teorier og forklaringer med gyldighed for ikke bare et enkeltstående fænomen, men for hele kategorier eller grupper af fænomener. En god politologisk teori evner således at forklare en stor mængde af ensartede fænomener under vekslende konditioner. 21 Den mønsterværdige ambition er ikke at forklare et i tid og rum afgrænset fænomen, men hele den kategori, som fænomenet tilhører. Når politologen arbejder med historiske cases, søger han derfor så vidt muligt at abstrahere fra det unikke i casen. „Hvor højt end de historiske sirener måtte kalde, bør man prøve at lade, som om det foreliggende tilfælde har mange ækvivalenter. Eller sagt på en lidt anden måde: som om det foreliggende tilfælde udgør en stikprøve…“ 22 Hvor det således giver god mening for historikeren at søge en forklaring på den franske revolution som et unikt og enestående fænomen, må den politolog, der beskæftiger sig med selv samme emnefelt, nærme sig undersøgelsesobjektet bevæbnet med en målsætning om at kunne sige noget generelt om kategorien revolutioner. 23 Den franske revolution får dermed status af at være ét eksempel på revolution. Én case. I Erik Rasmussens opponentindlæg i forbindelse med Erling Bjøls forsvar af sin doktordisputats i 1967 blev statskundskabens nomotetiske sigte formuleret på følgende vis: Hans [Bjøl, JR] hensigt er at behandle sit emne fra den politiske videnskabs synsvinkel. Hvad forstås derved? Det hedder … at den politiske videnskab søger det strukturelle og typiske mønster i data, de generelle aspekter, det politiske systems funktion. For så vidt denne definition ikke er at opfatte som eksklusiv, kan jeg ganske tiltræde den. Studiet af den 4. republiks Europapolitik er valgt … fordi det giver mulighed for at studere et stort antal variabler som indgår i dannelsen af holdninger i udenrigspolitikken. Formålet rækker altså ud over stoffet. Forf. vil bidrage til forståelsen af hvorledes en udenrigspolitik formuleres, ikke alene den 4. republiks Europapolitik.“ [min fremhævelse, JR] 24 I modsætning til statskundskaben tager historievidenskaben i højere grad sigte mod at forklare det unikke og partikulære – eller med Rankes ord: das Einmalige. Historikerens primære erkendelsesinteresse går således i retning af at forklare enkeltstående fænomener, afgrænset i tid og rum og på baggrund af hele den historiske virkeligheds kompleksitet – „wie es eigentlich gewesen ist“. Mange historikere afviser derfor statskundskabens generaliseringsaspirationer som et forsøg på at presse nuancerede og sammensatte historiske forløb ned i på forhånd definerede kategorier. ferne Wilhelm Windelband og Heinrich Rickert i slutningen af det 19. århundrede, og senere videreudviklet af Max Weber til beskrivelse af relationerne mellem historie og sociologi. Georg Iggers, New Directions in European Historiography, 1985, s. 81; Knut Kjelstadli, Fortida er ikke hva den en gang var. En innføring i historiefaget, 1992, s. 99 samt Erling Bjøl, „P. Munch, sociologisk og historisk set“, s. 127. Se også Ottar Dahl, Gruntrekk i historieforskningens metodelære, 1996, s. 19ff. 21 Som det vææsentligste kriterium for, hvad der kendetegner en god teori i „political science“, fremhæver Stephen Van Evera teoriens forklaringskraft: „The theory’s independent variable has a large effect on a wide range of phenomena under a wide range of conditions,“ Stephen Van Evera, Guide to Methods for Students of Political Science, 1997, s. 17. 22 Mogens N. Pedersen, 1977, 246. 23 I pagt med denne betragtningsmåde har Mogens N. Pedersen argumenteret for, at den genuine politologiske brug af case-studiet stiller krav om, at casen bruges aktivt. Dvs. som udgangspunkt for teoriopbygning. Mogens N. Pedersen, 1977, s. 241f. 24 Erik Rasmussen, 1967, s. 448. Metode & Data nr. 91 – 2005 side 24
Tid a. Ideografisk orienteret studie b. Nomotetisk orienteret studie Et klart udtryk for denne afstandstagen fra forsøg på at generalisere findes i historikeren Poul Villaumes doktorafhandling fra 1995. I et forsvar for brugen af et analyseskema hentet i International Politik-teori, erklærer Villaume, at „der … alene [er] tale om et forsøg på en rummelig begrebsmæssig strukturering af den efterfølgende konkrete historiske, kildebaserede undersøgelses problematik; ikke en deduktiv analyse, hvor det empiriske materiale lægges på generaliserende småstats- og international politik-teoriers prokrustesseng, men derimod et analytisk og heuristisk hjælpemiddel til at få et vist overblik midt i de historiske begivenheders levende og svært overskuelige mangfoldighed…“ 25 Budskabet er umiskendeligt: opgiv ambitionen om at opstille samfundsvidenskabelige love for udenrigspolitikken tilblivelse og respekter virkelighedens kompleksitet. 26 Sammenfattende kan den definerende forskel på historiefaget og statskundskaben bestemmes som en forskel i ambitionsni- 25 Poul Villaume, Allieret med forbehold. Danmark, NATO og den kolde krig. En studie i dansk sikkerhedspolitik 1949-1961, 1995, s. 28. Se også Nikolaj Petersens opposition i forbindelse med Villaumes forsvar af disputatsen, „Et vigtigt skridt for dansk samtidshistorie – med forbehold“, 1995. 26 For diskussionen om politologiens muligheder i studiet af staters udenrigspolitiske optræden, se i øvrigt Erling Bjøl, Hvem bestemmer?, 1983, s. 29ff. 27 Stein Rokkan og S. E. Finers forfatterskaber er eksempler på politologisk forskning, der strækker sig langt i retning af det ideografiske uden at blive egentlige historievidenskabelige fremstillinger. Finers forfatterskab indskriver side 25 Metode & Data nr. 91 – 2005 Rum Tid Rum veau. Mens historikeren er orienteret mod at konstruere – tilbundsgående – forklaringer på fænomener i deres „tids- og stedsbetingede individualitet“, har politologen i videre udstrækning fokus rettet mod det generelle. Det er imidlertid vigtigt at understrege, at den klare distinktion mellem disciplinerne, som den er gengivet i ovenstående, ikke altid – måske endda sjældent – kan genfindes i virkelighedens forskning. Årsagen er, at forholdet mellem det ideografiske og det nomotetiske ikke er dikotomisk. De to begreber er i højere grad at betragte som yderpunkter eller ekstremer på et kontinuum mellem den rene historiske tilgang – der eksempelvis sigter mod at forklare udfaldet af et bestemt valg til en bestemt politisk institution – og den rendyrkede nomotetiske ambition – der søger at forklare alle politiske valg, til alle politiske institutioner til alle tider. Mellem de to yderpunkter finder vi f.eks. studier, hvis ambitionsniveau begrænser sig til forklaringen på udfaldet af vesteuropæiske parlamentsvalg i anden halvdel af det 20. århundrede, eller blot udviklingen i danske folketingsvalg siden 1973. Hvor politologiske studier således Figur 1. I figur 1a er afbildet et typisk historisk studie, der søger at forklare det i tid og rum afgrænsede, mens figur 1b gengiver en nomotetisk orienteret undersøgelse. (Tilpasset efter Ottar Hellevik, Forskningsmetode i sosiologi og statsvitenskap, 1999, s. 56).
Page 1 and 2: METODE & DATA Nr. 91 2005 DANSK DAT
Page 3 and 4: Indhold Redaktionelt 3 Brug af eksp
Page 5 and 6: Redaktionelt Af ANNE SOFIE FINK KJE
Page 7 and 8: opfattelsesproces falder derfor i t
Page 9 and 10: Mere sandsynligt i svinekød fra ud
Page 11 and 12: nerne, var effekten af mærkningsfa
Page 13 and 14: eagerer derfor ikke ens på markeds
Page 15 and 16: Kvalitative patientkommentarer - om
Page 17 and 18: stemte svarkategorier gør. Dog har
Page 19 and 20: at formuleringen af spørgsmålet h
Page 21 and 22: oplevelser og vurderinger. Herudove
Page 23 and 24: fænomen var det rene tidsspilde, a
Page 25: Den definerende forskel Indlednings
Page 29 and 30: eretning, a narrative flow.“ 32 H
Page 31 and 32: Færdiganmeldelser I det følgende
Page 33 and 34: i forbindelse med kommunalvalget de
Page 35 and 36: Af BIRGITTE GRØNLUND JENSEN, DDA D
Page 37 and 38: 1) Det er en bred antagelse, at man
Page 39 and 40: Dataindsamler: MAPP Centret, Handel
Page 41 and 42: Af JAN JENSEN, DDA DDA-studienummer
Page 43 and 44: Man fokuserede især på: 1. at få
Page 45 and 46: Om DDA Sundhed - Et initiativ for s
Page 47 and 48: i den medfølgende dokumentation ka
Page 49 and 50: 1995-38/00507 Arbejdsmiljøundersø
Page 51 and 52: 1997-38/03659 Ukrudtsmidler og kræ
Page 53 and 54: 2001-38/10029 Befolkningen i Glostr
Page 55 and 56: Beretning for Dansk Data Arkiv 2004
Page 57 and 58: År 2000 2001 2002 2003 2004 Lokali
Page 59: Dansk Data Arkiv (DDA): DDA er land

Metode & Data 91 C - DDA Samfund - Dansk Data Arkiv

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?