Transkønnet informationer - EMJ-forlaget

At blive sig selv, men være en halv pakke.
Af Michele Nielsen
En kort selvbiografi om kønsidentitetsproblemer; af Michele Nielsen
Indledning
Overskriften rummer mere end man skulle tro, teksten er taget fra børne-forskeren Daniel Stern
som er en anerkendt og amerikansk børneforsker, og bogen omhandler børns udvikling fra 0 til
7 år. Det var denne bog på pædagog-seminariet, som satte skub imod min egen anerkendelse
af min skjulte kønsidentitet. En identitet som jeg havde gået og skjult siden jeg var ung, og som
skulle få fatale følger fra den dag jeg åbnede mig op for et andet menneske med min dybe
hemmelighed. I dag sidder jeg alene i en lejlighed, ingen venner, få bekendte og en familie der
er reduceret til én, min mor. Jeg ar søgt arbejde som en gal, både som mand og som kvinde,
men uden held, og økonomien giver mig kun lov til at overleve, selv om jeg har boet alene i
snart 7 måneder, med drømme om at kunne beholde min bil, at indrette min lejlighed og få købt
tøj og sko til mit nye liv, kan jeg endnu ikke sige at jeg lever, og alle mine drømme er ved at
visne i frustration.
De sidste 14 år af mit liv, er gået i sus og dus, med op og nedture, et ægteskab og en søn,
masser af familiemedlemmer og traditioner. Kontakt og engagement i institutioner, da jeg ville
deltage aktivt i mit barns opvækst. Alt dette er i dag tabt på gulvet og kun minder, og alle disse
mennesker har vendt mig ryggen, nogle flere gange endda. Dem jeg troede var mine venner,
dem jeg behandlede ed stor respekt og omsorg, alle er væk, ikke engang min søn ønsker at se
mig mere. Og hvad skyldes så alt dette; har jeg slået et menneske ihjel, eller forgrebet mig på
et barn, nej; jeg har så ment bare været ærlig omkring hvem jeg egentlig var i mit indre, været
åben, da jeg ikke mere kunne rumme denne indestængte følelse af at føle mig som kvinde
mere. Selv om det er 7 år siden jeg åbnede mig med min hemmelighed for min, den gang kone,
kæmper jeg stadig med at accepterer og anerkende mig selv og min nye livssituation, jeg er tæt
på en afgørelse, måske er det det som gør mig ualmindelig sårbar, men jeg har alligevel en
følelse af, at det kan gå begge veje, skal jeg leve som mand, mandekvinde eller kvinde? Der er
desværre ikke nogle opskrifter på hvordan man gennemgår en transformation fra mand til
kvinde uden mén, vi er alle forskellige, og det er vores historier også, så lad mig starte med at
fortælle min.
Min Barn- & Ungdom
Jeg blev født i Saxogade i 1964, en sidegade til Istedgade på Vesterbro som dengang ikke var
helt så modent som det er i dag. Jeg var ikke mere end 1 år, da mine forældre besluttede at
blive skilt og flytte fra hinanden, men min far blev hurtigt afløst af en ny mand, og 2 år efter
bliver min lillebror født, og endnu en skilsmisse lå rundt hjørnet. Min mor har dog ikke haft den
nemmeste barndom i en børneflok med 9, som den yngste pige og en mor som ikke holdt
særligt meget af hende. Desværre døde min mors far da hun var omkring 11 år, en far som hun
holdt forfærdelig meget af, og dette var gengældt. Min mor har haft en del traumatiske
oplevelser som barn, nogle ting er fortrængt, andre holder hun for sig selv. Men både min bror
og jeg oplevede ret hurtigt at forældre ikke altid er der for én, for min mor kunne ikke magte at
passe 2 børn grundet psykiske problemer, det betød at vi begge måtte tilbringe en del tid på
forskellige institutioner op gennem vores opvækst. Da jeg var 7 år fandt min mor så sin sidste
54