Transkønnet informationer - EMJ-forlaget

gang imellem, der kunne godt gå mellem 2-3 måneder, og der brugte jeg den primært seksuelt.
Jeg anskaffede mig nogle enkelte kvindelige tøjdele, dog intet ekstremt, faktisk helt
hverdagsagtige kvindeting, som jeg så nød at have på i weekenden. Jeg tilfredsstillede mig selv,
op til flere gange, hvor efter jeg så nærmest flåede tøjet af mig selv, kylede det ned i en
affaldspose og smed det ud i den nærmeste container, med dybtfølte selvbebrejdelser, og
selvdestruktive tanker om mig selv som; unormal, pervers og klam m.m.
Jeg har gjort mig mange og smertefulde refleksioner gennem de sidste 7 år, for jeg kunne ikke
få noget som helst til at hænge sammen. Jeg følte mig som kvinde indeni, og kunne mærke at
min kvindelighed voksede støt i takt med at jeg fik mere viden, bl.a. fra internettet, gennem
artikler og Youtube, hvor jeg har fulgt op til flere transseksuelle gennem flere år. Jeg var under
et gevaldigt pres i mit ægteskab, for min kone kunne mærke at der ikke bare var tale om at
tage et par trusser på en gang imellem, der lå mere i det. Og langsomt gik det op for hende, at
det var mere alvorligt end hun havde troet, hun var faktisk vidne til at hendes mand som hun
elskede højt, langsomt smuldrede væk mellem hendes fingrer, uden at hun kunne gøre noget
ved det, og det sammen skete med hendes drømme om en velfungerende familie. Hendes
reaktion var ofte at trække sig ind i sig selv, snerre og udspørge mig om 1000 ting jeg ikke
kunne svare på omkring min kvindelighed. Det gjorde ofte så ondt i min sjæl at se hende lide og
have det skidt, at presset nogle gange blev så stort at jeg ubevist undertrykkede min
kvindelighed. Og når min mandlighed var tilbage var alt som det skulle være, min kone var
glad, jeg var glad, nu havde jeg jo lige pludselig ingen problemer mere. Min mandlighed varede
som ofte ikke så længe, min undertrykkelse holdt ikke mere end få timer, enkelte gange
gennem årene op til et par uger, og så var balladen tilbage. For det meste behøvede jeg ikke
engang at sige noget til min kone, hun kunne mærke det på mig, når min kvindelighed var der.
Jeg har langsomt fjernet mig fra den seksuelle del af min kønsidentitet, i dag forbinder jeg ikke
min kvindelighed med seksualitet. Jeg har altid haft det svært med min seksualitet, og de 4
kvinder jeg har været sammen med, der vil jeg nok ikke blive husket som en Casanova, hvis de
da overhovedet kan huske mig, stort set amtlige oplevelser har været en katastrofe.
For 4år siden opfordrede min kone mig til at være sammen med en mand som kvinde, efter
noget tid tog jeg mod til mig og besøgte en Swingerklub. Der gik ikke længe før jeg fik et klap
på skulderen; er du interesserede, spurgte en noget brunstig mand. For første gang i mit sexliv,
følte jeg et nærvær og en ro i mig selv, jeg følte mig ikke hverken komisk eller latterlig, nej for
første gang følte jeg at det var rigtigt. Selvom jeg ikke tillod at blive rørt mellem benene eller
blive kysset, og at jeg heller ikke selv blev tilfredsstillet, var følelsen bare så rigtig som aldrig
før. For ca. 1 år siden opfordrede min kone mig så igen, og endnu engang tog jeg mig mod til at
besøge en mand, og denne gang hjemme hos denne privat. Jeg var nysgerrig efter at vide om
min første oplevelse bare havde været en enlig svale, men nej, atter havde jeg følelsen af at det
var rigtigt, og det gav mig på nogen måder en smule mere ro i sindet, for nu vidste jeg jo at jeg
ikke var helt forkert på den, i mine følelser af at være en kvinde. Det sidste år sammen med
min kone var en smule atypisk, måske en smule bizar på nogle måder, jeg opfordrede min kone
til at finde en elsker, for jeg kunne jo alligevel ikke leve op til det man forventede af en mand,
og som kvinde kunne jeg godt forstå hendes manglende bekræftelse af at være en kvinde.
Denne opfordring tog hun med et smil, og kastede sig ud i et forhold med en anden gift mand,
som blev efterfulgt at en ny elsker som endte med at blive hendes kæreste og samlever. Hun
lever i dag et liv med en mand som elsker hende højt, tilfredsstiller hende som den kvinde hun
fortjener, og de er begge to meget forelskede i hinanden, ih hvor dejligt, og hvor gør det mig
glad.
For 5 år siden søgte jeg hjælp inde på Rigshospitalets Sexologiske Klinik, men blev mødt med et
knytnæveslag i ansigtet uden sidestykke. Aldrig i mit liv havde jeg mødt nogen mere
modbydelige behandlere end dem jeg snakkede med derinde. Jeg blev skræmt fra vid og sans
57