August 2010 - LøS
August 2010 - LøS
August 2010 - LøS
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
32<br />
LØSNET nr. 64-65, <strong>August</strong> <strong>2010</strong><br />
Er "bæredygtighed" altid bæredygtig?<br />
Af Insa Fresse<br />
Artiklen om det nationale testcenter for havvindmøller i Thy er et godt eksempel<br />
på, at begrebet ’bæredygtighed’ bør indkredses og specificeres. Der er brug for en definition,<br />
der sikrer mod politiske og erhvervsmæssige tiltag i bæredygtighedens navn, der primært<br />
tager afsæt i økonomiske kalkuler på bekostningen af naturen eller menneskets evne<br />
til at imødekomme basale behov.<br />
Rent demokratisk lader beslutningsprocessen<br />
omkring testcenteret<br />
åbenbart meget tilbage at ønske.<br />
Det er påfaldende, hvor lidt medieårvågenhed<br />
denne begivenhed har fået, og<br />
man kan godt få mistanke om, at den belejlige<br />
tavshed er en bevidst strategi fra<br />
politikernes side. Eller også er bevaring<br />
af fredsskove bare uinteressant! Rent<br />
politisk ligger der stor gevinst i at bruge<br />
statsejede arealer til formålet.<br />
Dette aspekt betones ligefrem på<br />
By- og landskabsstyrelsens hjemmeside:<br />
www.blst.dk/LANDSKABET/Vindmoeller/<br />
Nationalt_testcenter_for_vindmoeller/<br />
På den måde omdannes et økonomisk<br />
passiv til et aktiv, der i fremtiden kan<br />
retfærdiggøre at fredningsklausulen opløses.<br />
At det er muligt at ændre på lovgivningen<br />
så den tilgodeser aktuelle interesser,<br />
viser sagen tydeligt indtil nu.<br />
Det politiske korrekte?<br />
Nu er det jo svært at argumentere mod et<br />
så politisk korrekt tiltag som opsætning<br />
af vindmøller i disse klimaforandrings<br />
tider – især når det følges af udsigten<br />
til arbejdspladser og et ’boost’ til den<br />
danske vindmølleindustri i en økonomisk<br />
krisesituation.<br />
Desværre er der ofte ulødige argumenter<br />
nok, der forplumrer den debat, der er<br />
nødvendig for at sikre et sådant tiltags<br />
optimale udformning. Derfor er der brug<br />
for stærke og overbevisende argumenter,<br />
og disse bør ideelt set tage afsæt<br />
i et sæt af veldefinerede succeskriterier<br />
for, hvad bæredygtighed indebærer. Et<br />
sådant videnskabeligt underbygget og<br />
konsensualt sæt af kriterier ville forhindre,<br />
at bæredygtighedsbegrebet anvendes<br />
som et middel til at manipulere med<br />
holdninger og gennemtrumfe tiltag, der<br />
fra et systemisk perspektiv ikke er bæredygtige.<br />
om behovet for en specificering af begrebet<br />
Læge Karl-henrik Robért<br />
Et sådan arbejde blev initieret af den<br />
svenske læge Karl-henrik Robért, der for<br />
15 år siden startede et tværfagligt videnskabeligt<br />
samarbejde.<br />
Dette har resulteret i et omhyggeligt<br />
gennemarbejdet materiale, baseret<br />
på diverse eksperters teoretiske viden<br />
og deres praktisk erfaringer indenfor<br />
bæredygtig udvikling. Materialet tager<br />
udgangspunkt i de systemiske videnskabsteorier<br />
og påpeger grundlæggende<br />
behovet for brobygning mellem forskellige<br />
videnskabelige grene, mellem videnskaben<br />
og politiske beslutningstagere<br />
og ikke mindst behovet for gode ledere<br />
til at fremme udviklingen.<br />
De 5 hirearkiske niveauer<br />
Materialet, der nu er udformet som bog<br />
til undervisningsbrug på Blekinges Teknologiske<br />
Institut, giver anvisninger på<br />
strategisk planlægning af bæredygtig<br />
udvikling, og tager afsæt i en model bestående<br />
af 5 hierarkiske niveauer:<br />
1.<br />
2.<br />
3.<br />
Det overordnede systemniveau, som<br />
beskriver systemet i alle detaljer, så<br />
alle funktioner og deres sammenhæng<br />
fremstår klart og forenkling<br />
og reduktionisme undgås.<br />
Succesniveauet, som definerer<br />
hvilke kriterier der bestemmer, om<br />
et givent resultat eller en given<br />
handling kan betegnes som succesfuld<br />
(f.eks. at score i modstanderens<br />
mål i fodbold)<br />
Det strategiske niveau, som beskriver<br />
de strategiske principper,<br />
der fremmer opnåelse af succes –<br />
hvad skal vi gøre for at optimere<br />
resultatet af vores anstrengelser?<br />
(I fodbold er det f.eks. at fordele<br />
mandskabet på hele banen og ikke<br />
løbe efter bolden i samlet flok)<br />
4.<br />
5.<br />
Handlingsniveauet. Her beskrives<br />
den håndgribelige fremgangsmåde<br />
for, hvordan man med afsæt i<br />
strategiske principper(3) opnår<br />
succes(2) i det overordnede system(1).<br />
En handling kan være<br />
så almindeligt accepteret, at den<br />
antager form af et princip, og en<br />
sammenblanding af niveauer er en<br />
ofte forekommen fejl. Så forveksles<br />
hvad vi gør (niveau 4) med hvordan<br />
vi gør (3) eller hvorfor vi gør<br />
det (2), hvilket ofte resulterer i, at<br />
man i løsningen af et problem bare<br />
skaber et andet.<br />
Redskabsniveauet, som omhandler<br />
hvilke redskaber, der tages i anvendelse.<br />
Dette kan opdeles i hhv.<br />
strategiske redskaber, der sikrer at<br />
de valgte handlinger stemmer overens<br />
med de strategiske principper<br />
til opnåelse af succes i systemet,<br />
systemiske redskaber, der måler systemet<br />
med henblik på yderligere<br />
undersøgelse, og kompetenceudviklende<br />
redskaber, der bidrager til<br />
øget viden om mål (niveau 2) og<br />
nødvendige strategier for målopnåelse<br />
(3).<br />
En sammenblandet diskussion<br />
Disse niveauer virker gensidigt tilbage<br />
på hinanden og som sagt er en udbredt<br />
fejl er at forveksle de forskellige<br />
niveauer med hinanden. Dette er også<br />
tilfældet med testcentret, da opsætning<br />
af vindmøller i hht. modellen ikke tilhører<br />
niveauet for succes, men handlingsniveauet<br />
(’vi opsætter vindmøller’). De<br />
problemer, som påpeges af projektets<br />
kritikere, kan derfor tilskrives denne<br />
sammenblanding.<br />
Omdrejningspunktet for denne tilgang<br />
er en detaljeret beskrivelse af niveau 2:
Change language