Fodbold for alle - hele året - DBU Jylland

Nr. 5. Oktober 2003 

Fodbold for alle - hele året 

www.jbu.dbu.dk 

FA I R P L AY 

T R Æ N E R U D D A N N E L S E 

L E D E R P R O F I L E R 

S E R I E F O D B O L D

Fodboldens fælles 

anliggende 

På DBU’s repræsentantskabsmøde i 

februar var den fremtidige struktur for 

DM-turneringen forståeligt nok et af de 

varmeste emner. DM-strukturen er en 

vigtig faktor for de danske topklubber - 

og for dansk fodbold som helhed. Derfor 

er det altid et emne, som kræver megen 

opmærksomhed – og som repræsentantskabets 

medlemmer er forpligtet til at 

forholde sig til med stor grundighed og 

seriøsitet. 

På repræsentantskabsmødet lykkedes det 

imidlertid ikke at opnå enighed om en ny 

struktur til afløsning for den nuværende 

model med 33 kampe. En gruppe af 

superligaklubber anbefalede en struktur 

med 10 hold på øverste niveau, mens 

JBU fremlagde en model med 16 hold i 

superligaen. Ingen af forslagene kunne 

dog samle det nødvendige flertal. 

Siden repræsentantskabsmødet i februar 

har DBU’s bestyrelse arbejdet intensivt 

med spørgsmålet omkring DM-strukturen. 

Arbejdet har bl.a. været koncentreret 

omkring en analyse af bl.a. stadion-situationen, 

licenssystemet, talentudviklingen 

og andre forhold, der vedrører DM-strukturen. 

Emnet dukkede dog for alvor op i 

medierne igen, da Divisionsforeningen i 

begyndelsen af september skulle vælge 

ny formand. Her benyttede foreningens 

afgående formand, Peter Iversen, sin 

sidste beretning til at udstille sin egen 

manglende formåen til at samle divisionsklubberne 

omkring en ny DM-struktur. 

Han var imidlertid ikke villig til at påtage 

sig ansvaret for den fejlslagne indsats for 

JYSK FODBOLD 

FORMÅL: 

Jysk Fodbold er Jydsk Boldspil-Unions fodboldmagasin. Bladet 

udgives for de mange tusinde ledere, trænere og spillere i 

unionens 925 medlemsklubber. 

Jysk Fodbold er et forum, hvor de jyske fodboldklubber kan 

hente erfaringer om foreningsarbejde, ideer, tips og råd om 

nye tiltag og projekter og komme til orde med holdninger til 

fodboldrelevante emner. 

23. ÅRGANG 

at få vedtaget en ny DM-struktur. I stedet 

har Peter Iversen endnu en gang benyttet 

lejligheden til at rette skytset mod JBU 

og beskylde den jyske lokalunion for at 

være skyld i, at 10-holdsmodellen ikke 

blev vedtaget på repræsentantskabsmødet. 

I JBU har vi på intet tidspunkt lagt skjul 

på vores holdning til DM-strukturen. Vi 

har også klart tilkendegivet, at vi ikke 

kan støtte en loge-agtig superliga på 

otte eller 10 hold. Det væsentlige i hele 

struktur-debatten er, at vi ikke lader pengene 

og egoismen få overtaget. Snævre 

økonomiske interesser skal ikke diktere 

udviklingen i dansk fodbold. Heller ikke 

på struktur-området. 

Taktikken med at fare til angreb på 

andre og dermed fjerne fokus fra de 

ubehagelige problemer på hjemmebanen, 

er naturligvis en gammelkendt 

model. Det ville dog have klædt Peter 

Iversen at stå ved sine egne handlinger, 

da han skulle gøre boet op. Der 

er ingen grund til at skamme sig over 

noget, hvis man har ydet sit bedste. Men 

hvorfor skyde skylden på andre, fordi 

man lider nederlag? Jeg kan blot citere 

fra omtalen af DM-strukturen på DBU’s 

officielle hjemmeside: Under debatten 

på repræsentantskabsmødet kom der en 

række forskellige holdninger på banen, 

ligesom det stod klart, at modstanderne 

til forslaget (om 10 hold, red.) fordelte 

sig mellem både repræsentanter fra JBU 

og divisionsklubberne. 

Af hensyn til divisionsklubberne og 

dansk fodbolds fremtid må vi håbe, 

at Divisionsforeningens nye formand i 

UDGIVER: 

Jydsk Boldspil-Union, Nøddevej 1, 8260 Viby J. 

Telefon: 8939 9999 - Telefax: 8939 9989, E-mail: 

jbu@jbu.dbu.dk, www.jbu.dbu.dk 

ANSVARLIG OVER FOR PRESSELOVEN: 

Informationschef Mads D. Larsen 

ANNONCER: 

Kontakt JBU’s kontor og hør nærmere på tlf. 8939 9978 

mandag til torsdag mellem kl. 09.00 og 16.00. Fredag fra 

kl. 09.00 til kl. 14.30. 

højere grad end sin forgænger er villig 

til en åben og ærlig dialog om de fælles 

spørgsmål. Det vil naturligvis også være 

en fordel – for ikke at sige en nødvendig 

forudsætning - at Divisionsforeningens 

nye formand og bestyrelse er villig til at 

anerkende demokratiet i DBU. For som 

også DBU’s formand, Allan Hansen, utallige 

gange har fastslået, er DM-strukturen 

et anliggende for hele repræsentantskabet 

– altså divisionsklubber, repræsentanter 

for andre grupper og lokalunionernes 

repræsentanter. 

Jeg er overbevist om, at JBU’s repræsentanter 

også fremover vil have en holdning 

til tingene – og ikke blot fungere 

som ”ekspeditionskontor” for forslag, 

der er et anliggende for dansk fodbold 

som helhed. Og dermed for alle i DBU’s 

repræsentantskab. 

Med venlig hilsen 

Bent Clausen 

Næstformand 

Jydsk Boldspil-Union 

ABONNEMENT: 

Pris kr. 75,- inkl. moms for seks numre. Tegning af 

abonnement kan kun ske ved skriftlig henvendelse til JBU’s 

kontor, Nøddevej 1, 8260 Viby J. 

Abonnementsperioden løber fra d. 1. april til d. 31. marts. 

Hvis der tegnes abonnement i løbet af året, opkræves følgende 

pris: 

Fra nr. 2. april: kr. 75,00 

Fra nr. 3. juni: kr. 65,00 

Fra nr. 4. august: kr. 55,00 

Fra nr. 5, oktober: kr. 35,00 

Fra nr. 6. december: kr. 25,00 

Fra nr. 1. februar: Gratis 

Læs i dette nummer… 

Indhold: 

Fodboldens fælles anliggende... Side 2 

Brande satser på fair Play ........ Side 4 

Kridtmanden fra Mors .............. Side 8 

Tolne-Mosbjergs familie-trio....... Side 12 

Serie 6-hold med 

landsholdsstatus....................... Side 14 

Kvinderne sidder ved roret ....... Side 16 

Modspil til erfarne trænere ....... Side 18 

Lemvig klæder sine 

trænere godt på ...................... Side 20 

Rart med lidt starthjælp ............ Side 22 

Gåsebillerne angriber .............. Side 24 

12 

JBU-navne ............................... Side 26 

JBU-navne ............................... Side 28 

JBU-navne ............................... Side 29 

JBU-navne ............................... Side 30 

Fodballe FC ............................ Side 31 

Straffespark med 

tilbagevirkende kraft ................ Side 32 

Klubber omtalt i dette nummer: Brande IF 

– Nordvestmors BK – Tolne-Mosberg IF 

– Vestbjerg IF – Hejnsvig IF – Lemvig GF. 

UDGIVELSESTERMINER: 

Medio februar, medio april, medio juni, medio august, medio 

oktober, medio december. 

FORSIDE FOTO: 

Jens Bach 

Fair Play-kampagne i Brande IF 

GRAFISK PRODUKTION: www.formprint.dk 

OPLAG: 4.800 

4Brande IF satser på 

Fair Play 

Brande IF har brugt JBU’s klubudviklingsprojekt 

til at sætte fokus på Fair 

Play – både på og uden for banen. 

Klubben har allerede iværksat en 

bred vifte af aktiviteter, og d. 30. 

september kulminerede kampagnen, 

da klubben samlede 130 forældre 

til et arrangement med Sepp 

Piontek. 

Tolnes familie-trio i 

Serie 4 

Allan Søndergaard er 51 år, men 

stadig en af de hurtigste på Tolne- 

Mosbjergs Serie 4-hold, hvor han 

spiller sammen med sine to sønner 

Johnny på 27 år og Tonni på 25 

år. Allan Søndergaard har flere 

gange bebudet sin afsked med 

førsteholdsfodbold, men sønnerne vil 

gerne beholde farmand på holdet. 

INDLÆG TIL BLADET: 

Sendes til JBU’s sekretariat, Nøddevej 1, 8260 Viby J. 

Deadline for næste nummer. Fredag den 21. november 2003. 

Indlæg bedes sendt i elektronisk format, på diskette til PC eller 

via E-mail. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte tilsendte 

indlæg. 

De enkelte artikler i Jysk Fodbold behøver ikke nødvendigvis at 

være sammenfaldende med JBU’s opfattelse og holdning. 

JYSK FODBOLD 5/2003 2 

JYSK FODBOLD 5/2003 

3 

8Kridtmanden fra 

Mors 

Svend Pedersen – i lokalområdet 

bedst kendt som »Æ Kjøm’n« – har 

besluttet sig for at stille kridtmaskinen 

efter 45 års arbejde på 

stregerne. Men den tidligere fodboldformand 

vil stadig følge med 

fra sidelinjen, når Serie 3-holdet fra 

Nordvestmors BK spiller hjemmekamp. 

22 

Lemvig klæder de 

unge trænere 

godt på 

Med assistance fra JBU gennemførte 

Lemvig GF’s ungdomsafdeling 

i foråret et introduktionsforløb for 

klubbens helt unge trænere. Initiativet 

satte bl.a. fokus på træneradfærd, 

planlægning 

og organisering

Brande 

satser 

på Fair Play 

Brande IF har brugt JBU’s klubudviklingsprojekt 

til at sætte fokus på Fair Play – både 

på og uden for banen. Klubben har allerede 

iværksat en bred vifte af aktiviteter, og d. 

30. september kulminerede kampagnen, da 

klubben samlede 130 forældre til et arrangement 

med Sepp Piontek. 

Brande er kendt som hjemsted for succesfulde 

virksomheder som Bestseller, 

Brandtex og vindmøllefabrikken Bonus. 

Nu har byens fodboldklub, Brande 

IF, også fået sit eget varemærke. Det 

handler om Fair Play, og klubbens 

nystiftede Fair Play-udvalg har i løbet 

af mindre end et år tændt op under en 

imponerende kampagne, der foreløbigt 

kulminerede med en tema-aften for 130 

forældre tirsdag d. 30. september, hvor 

den tidligere landstræner, Sepp Piontek, 

var hovedattraktionen. 

- I begyndelsen af 2002 besluttede vi os 

for at kigge lidt nærmere på Fair Play, 

men der var ikke rigtigt noget materiale, 

som vi kunne bruge. Derfor besluttede 

vores ungdomsudvalg at tage fat i JBU’s 

konsulent, Peter Tornbo, fortæller medlem 

af Brande IF’s Fair Play-udvalg, Tommy 

Friis og tilføjer, at det var problematikken 

omkring forældre på sidelinjen, der 

oprindeligt satte det hele i gang. 

Dialogen med Peter Tornbo førte til, at 

klubben engagerede sig i JBU’s klubudviklingsprojekt 

– med Fair Play som et af 

de vigtigste indsatsområder. 

- Det er jo ikke fordi, at vi her i klubben 

har et større problem med hverken 

forældre eller spillere end andre steder. 

Vi ligner sikkert de fleste andre klubber 

af samme størrelse, men vi vil gerne 

fastholde Brande IF som en klub, hvor 

udehold, dommere og tilskuere føler sig 

velkomne, siger Tommy Friis. 

Selv om forældrene oprindeligt var 

indgangsvinkelen til projektet, besluttede 

Fair Play-udvalget dog hurtigt at begynde 

et helt andet sted. 

- Vi var helt enige om, at vi skulle kigge 

på os selv først – altså klubbens egne 

trænere, holdledere og spillere, understreger 

Tommy Friis, der også er ungdomstræner 

og sidder med i Ungdomsudvalget. 

Hilser inden kampstart 

En af de første aktiviteter som det 

nystiftede Fair Play-udvalg stablede på 

benene var derfor et trænermøde med en 

repræsentant fra den lokale dommerklub: 

- Der var mange trænere til stede, og vi 

havde en god aften. Bl.a. fik vi sat fokus 

på, at det er nødvendigt at kende lidt til 

reglerne, hvis man vil være fair over for 

dommeren, påpeger Tommy Friis, der 

sammen med udvalget fik sat en lang 

række andre aktiviteter i gang i løbet af 

foråret 2003. Bl.a. indførte Brande IF, 

at klubbens drenge-hold skulle hilse på 

udeholdets spillere ved midterlinjen inden 

kampstart: 

- Det er sværere at være et dumt svin 

over for en modspiller, som man lige har 

hilst på. Derfor syntes vi, at det var et 

godt initiativ. Vi begyndte med drengespillerne 

som et pilotprojekt, fordi Ole 

Langelund fra Fair Play-udvalget også er 

holdleder for vores Drenge 1-hold. På 

den måde kunne vi tæt følge forsøget. 

Siden begyndelsen af efterårssæsonen 

har alle hold imidlertid fulgt proceduren 

ved kampe på hjemmebane, fortæller 

Tommy Friis, der tilføjer, at reaktionerne 

– fra modspillere og dommere - generelt 

har været positive. 

- Nogle spillere fra et af udeholdene syntes, 

at det var virkeligt sejt, at man skulle 

hilse på hinanden inden kampen, og vi 

har også oplevet, at en klub på Viborgkanten 

har ladet sig inspirere af initiativet 

og er begyndt at gøre det samme i 

deres hjemmekampe, og det er et utroligt 

positivt resultat af Fair Play-initiativerne, 

siger Elsebeth J. Hansen, medlem af Fair 

Play-udvalget og klubbens forældreforening. 

Fair Play-udvalget har også taget initiativ 

til gennemførelse af et ungdomskamp- 

lederkursus. I alt 22 personer deltog på 

kurset, og udvalget har ved samme anledning 

sikret, at der til alle kampledere i 

Brande IF findes sorte kamplederveste og 

en dommerpose med fløjte, stopur, notesblok 

og en kaffebillet. Poserne opbevares 

i cafeteriet, hvor også kaffebilletten kan 

indfries. 

- Vi har også understreget, at de godt 

lige kan tage noget andet end træsko 

på, når de skal ud og dømme. Og ideen 

med kamplederposen virker. Når man 

kigger ud over banerne, kan man tydeligt 

se, at kamplederne nu løber rundt 

i sorte veste. Og det er faktisk vigtigt, 

at alle umiddelbart kan se, hvem der 

dømmer kampene. Det kan være med til 

at forhindre misforståelser, siger Tommy 

Friis. 

BIF vil gerne måles 

af andre 

Hvordan har du følt dig modtaget på 

Brande Stadion? Sådan lyder et af 

spørgsmålene på det evalueringsskema, 

som alle dommere får udleveret, når 

de ankommer til Brande IF’s anlæg på 

Ågade. Skemaet er også et initiativ fra 

FairPlay-udvalget. 

Dommeren bliver desuden bedt om at 

give sin vurdering af forældrenes, trænernes 

og spillernes opførsel i forbindelse 

med kampen. 

Også modstanderholdet får udleveret et 

evalueringsskema, som Fair Play-udvalget 

gerne vil have retur. Bl.a. vil Brande IF 

gerne vurderes på opførslen på banen, 

trænerens fremtoning, velkomst-procedu- 



5 

FA I R P L AY 

Brande IF har besluttet, at alle 

klubbens hold skal hilse på 

modspillerne inden kampstart, 

når de spiller på hjemmebane. 

Her ses et af klubbens drengehold 

i aktion. 

ren, om der var bolde til rådighed for 

udeholdet o.s.v. 

- Skemaerne skal bruges til, at vi kan 

danne os et samlet overblik over situationen 

i klubben. Og det er klart, at hvis 

der igen og igen kommer klager over en 

Fortsættes side 6

særlig træner eller et bestemt hold, så 

er vi nødt til at forholde os til det. Men 

skemaerne vil ikke blive brugt til at slå 

ned på en enkelt svipser, for dem slipper 

vi ikke for. Sådan er fodbold jo, og det 

er en del af spillet, siger Tommy Friis, 

der indtil nu har valgt at lade skemaerne 

blive i skrivebordsskuffen uden at studere 

dem nærmere. Det vil udvalget gøre, når 

sæsonen er slut. 

- Skemaerne har naturligvis også den interessante 

konsekvens, at når udeholdet 

skal sidde og vurdere os og give vores 

spillere, trænere og forældre karakterer, 

så kommer man også til at forholde sig til 

den opførsel, som man selv har præsteret, 

og det er måske ikke nogen dum idé, 

tilføjer Brande-lederen. 

En hjælp til unge trænere 

Brande IF har i forbindelse med kampagnen 

opstillet en række krav og forventninger 

til trænere, holdledere, spillere og 

forældre. 

- Disse krav skal f.eks. også ses som 

en hjælp til klubbens unge trænere, 

der måske har lidt svært ved at tackle 

f.eks. forældre. Nu har vi retningslinjer, 

som klubbens bestyrelse har godkendt, 

og som træneren derfor med rette kan 

henholde sig til og bede andre om at 

overholde, siger Tommy Friis. 

Klubben har også indarbejdet DBU’s 10 

forældrebud i kampagnen – og suppleret 

lidt med klubbens egne holdninger. 

- Vi har taget hele indholdet fra DBU og 

tilføjet lidt selv. Bl.a. at man som forældre 

ikke skal give sit barn belønning for hvert 

scoret mål. Den tilføjelse er vi meget 

glade for, siger Elsebeth J. Hansen, 

der tilføjer, at Fair Play-kampagnen har 

betydning for klubbens image: 

- Det betyder noget i forhold til at kunne 

tiltrække nye spillere. Også over for 

dommerne er det et godt signal, vurderer 

hun. 

Fair Play-projektet – som oprindeligt 

blev født med udgangspunkt i forældres 

opførsel på sidelinjen – kulminerede d. 

30. september, da ringen – populært 

Konkrete Fair Play- tiltag i Brande IF 

• Dommerdag for alle klubbens trænere med en repræsentant fra dom- 

merklubben med fokus på årets retningslinjen og Fodboldloven. 

• Kursus for alle klubbens ungdomsholdledere, hvor forventninger til 

holdledere og Fair Play-holdninger blev forelagt og drøftet. Der er også 

udarbejdet en særlig holdleder-håndbog. 

• Ungdomskamplederkursus for forældre i pode-, mikro-, miniput- og lil- 

leputafdelingen. I alt 22 personer deltog. 

• Sort kampledervest og dommerposer med fl øjte, stopur, notesblok og 

kaffebillet til klubbens 7-mandsdommere. 

• Hilser på modstander før kampstart ved kampe på hjemmebane. Blev 

startet op som pilotprojekt i drengeafdelingen, men gælder for alle hold 

fra efteråret 2003. 

• Pjece og evalueringsskema til udehold er udleveret i drengeafdelingen i 

hele foråret 2003. Fra efterårssæsonens start gælder det alle hold. 

• Velkomstfolder og evalueringsskema uddeles til dommeren inden kampen. 

Gælder alle ungdomsrækker. 

• DBU’s Fair Play Kids-hæfter er udleveret til alle Poder, Mikroer og Miniputter. 

• På trænerkursus d. 5. august blev udvalgets holdninger forelagt og 

drøftet med trænerne. Trænere og holdledere bakker op om Fair Playudvalgets 

tanker. 

• Ungdomsudvalget, bestyrelse og forældreforeningen er løbende orienteret 

om Fair Play-udvalgets arbejde. 

• Planche med de Brande IF’s 10 forældrebud er hængt op i klubhuset. 

• 130 Forældre orienteret ved temaaften d. 30. september, hvor tidligere 

landstræner Sepp Piontek og Christian Bordinggaard fra DBU deltog. 

• Fair Play-udvalget har sikret lokal medieomtale af Brande IF’s Fair Playprojekt. 

sagt – blev sluttet. Det skete netop med et 

arrangement for klubbens forældre, hvor 

tidligere landstræner Sepp Piontek og en 

repræsentant fra DBU’s Fair Play-sektor, 

Christian Bordingaard, stod for aftenens 

program. 

Hele 130 forældre mødte op for at 

deltage i det gratis arrangement, men 

dermed er Fair Play-udvalgets opgave 

langt fra slut. Spillernes opstartsmøder 

for 2004 er allerede på plads, og klubben 

har besluttet, at Fair Play skal være 

med på dagsordenen. 

Fair Play-udvalgets medlemmer regner da 

også med, at udvalget kommer til at fortsætte 

sit arbejde i fremtiden – ikke mindst 

fordi et af Brande IF’s nøgleord for Fair 

Play-indsatsen er langtidsholdbarhed. 

- Derfor bliver det nødvendigt, at der 

også i fremtiden vil være et udvalg, 

der holder fast i Fair Play-aktiviteterne i 

Brande IF, vurderer Tommy Friis. < 

TEKST: MADS D. LARSEN 

FOTO: JENS BACH 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


JYSK FODBOLD 

 

5/2003 

7

Kridtmanden 

fra Mors 

Svend Pedersen – i lokalområdet bedst kendt som »Æ Kjøm’n« – har besluttet at stille 

kridtmaskinen efter 45 års arbejde på stregerne. Men den tidligere fodboldformand vil 

stadig bevare kontakten til sin klub, Nordvestmors BK 

Faktisk hedder han Svend Pedersen, 

men selv om han har levet hele sit liv i 

Bjergby på det nordvestlige Mors, så vil 

de færreste der på stående fod kunne 

sige »Nå, ham« til det navn. 

Bruger man derimod udtrykket »Svend 

Kjøm’n« så stiller sagen sig anderledes 

- så er den nyligt fyldte 60-årige murerarbejdsmand 

til gengæld kendt af stort set 

gud og hvermand i området - og for den 

sags skyld på det meste af Mors. 

»Kjøm’n« er det lokale udtryk for købmand 

- men nu ligger det ikke sådan, at 

den mangeårige fodboldleder har fortid 

bag disken - slet ikke - derimod har han 

stort set altid arbejdet i byggebranchen, 

de seneste 27 år ved samme arbejdsgiver 

- og det med købmandsskabet, det 

går faktisk tilbage til, at oldefaderen í sin 

tid havde en købmandsbutik i Bjergby. 

Det var længe før, der var tænkt på 

Svend, men navnet hænger fast - godt 

endda. 

- Jeg arbejder sammen med min nevø, 

og han er femte generation - hedder 

aldrig andet en »æ bette kjøm’n«, hvor 

jeg er »æ stuer kjøm’n«, siger Svend, 

mens han på en vindblæst efterårsdag 

skutter sig en smule i kedeldragten, som 

han helst bruger, når han har ærinde på 

stadion-anlægget. 

- Men det er nu ikke nær så svinet, som 

det har været. Nu er det jo maling, jeg 

bruger til stregerne, og dermed slipper vi 

for alt det kalkstøv. Det er en behagelighed, 

siger han med eftertryk. 

Kridtmand i 45 år 

Og han ved, hvad han taler om, for lige 

siden han var 17 år, har han passet 

streg-arbejdet, først i Bjergby Idrætsforening, 

og fra 1972 i Nordvestmors BK, 

der blev dannet som en sammenslutning 

mellem Bjergby, Solbjerg og det nyetablerede 

bysamfund, Øster Jølby. 

Men nu er det altså snart slut. 

Da Svend fyldte 50 år besluttede han, 

at han fra nu af ville takke af til bestyrelsesposter, 

og med efterårets 60 års 

fødselsdagsfest - 140 mennesker til åbent 

hus i Bjergby Forsamlingshus - kom også 

beslutningen om at stoppe med kridt-arbejdet. 

- Der er ikke noget som helst med at 

smække med nogen døre. Det har været 

en pragtfuld tid, og jeg har været glad 

for at hjælpe foreningen på denne 

måde, men det er nu den streg, jeg har 

trukket, og den holder jeg, siger Svend 

Pedersen. 

Han, der er ungkarl, og som har god 

tid i weekenderne, vil blive ved med 

at komme i klubben, som han altid har 

gjort. 

- Vi er fem gamle gutter, der ser alle 

hjemmekampe, og når førsteholdet i 

serie 3 spiller, så er vi inde i pausen og 

få en kop kaffe, og en af mine makkere 

har altid en »kylling« med i lommen, som 

vi så smugler i kaffen. Så kan vi holde 

varmen, klukler han. 

Det bedste i klubben 

Svend Kjømn vurderer, at han har båret 

formandskasketten i ca. 15 år, og han 

glæder sig over, at han med den igangværende 

sæson slipper det sidste formelle 

tag til en velfungerende forening. 

- Det bedste er, at vi har en rigtig stor 

og velfungerende ungdoms-afdeling, jeg 

mener, det er den største på hele Mors, 

og det er jeg da også lidt stolt af. Der 

bliver virkeligt gjort et stykke arbejde i 

ungdomsudvalget, og det er flot. 

Svend fortæller, at han indtil for få år 

siden kendte samtlige unger i klubben 

- og deres forældre. 

- Men tiden går jo, og jeg må erkende, 

at når jeg nu taler med en lille purk, så 

er det bedsteforældrene, jeg skal forhøre 

„ Det har været en 

pragtfuld tid, og 

jeg har været glad 

for at kunne hjælpe 

„ 

foreningen på 

denne måde 

mig om for at få forbindelsen. 

Han spillede selv serie 6-fodbold, indtil 

han var 50 år - hvor også den del af karrieren 

kom til vejs ende. 

- Forinden spillede jeg oldboys, men det 

var der alt for mange, der tog alt for 

alvorligt. Det var næsten på liv og død 

hver gang - og det gad jeg simpelthen 

ikke. Så ville jeg hellere spille på serie 

6, hvor stemningen var mere afslappet. 

Heldigvis så fornemmer jeg, at oldboysspillerne 

er blevet lidt klogere de senere 

år, siger han med et smil. 

En dejlig tur med toget 

I Svends fritidsliv har fodbolden fyldt 90 

pct. af tiden - i de yngre år blev der dog 

også dyrket lidt gymnastik i vinterhalvåret 

i det lokale forsamlingshus. 

- Mens jeg var formand for Nordvestmors, 

så gik jeg sommetider ind i hallen 

for at se Morsø HK spille håndbold 

- ligesom for at vise flaget, men jeg 

må erkende, at det aldrig har sagt mig 

noget. 

- Jeg kunne godt lide at se damehåndbold 

på tv, men det var mens Rikke Solberg 

og Dorte Tanderup spillede. Da de 

stoppede, da mistede jeg også interessen, 

erkender han, og smilet holder fast. 

Til gengæld har han ikke mistet interessen 

for at tage til fodbold-landskamp i 

København i ny og næ. 

Som sølvnåls-indehaver hos såvel JBU 

som DBU, så ligger der en billet parat 

hos unionen, når Svend ringer, og det er 

sket en del gange, at han sammen med 

gode venner har sat sig i toget i Thisted, 

og så har nydt samvær, tur, øl, fodbold 

og en overnatning i en skøn blanding. 

- Den togtur - det er bare en nydelse. Jeg 

har også sommetider taget turen i bus 

sammen med de unge, men de har de 

jo bedst, hvis de har fået de første 10 

øl, inden vi er ved Sallingsund-broen, så 

det bliver altså tit noget anstrengende, 

erkender han. 

Fortsættes side 10 

Svend Pedersen er ungkarl. 

Så han har fortsat god tid til 

at komme i Nordvestmors BK 

og mødes med andre af klubbens 

garvede veteraner. 



9 

L E D E R P R O F I L

Stadig aktiv 

murerarbejdsmand 

Hvor Svend nu slipper de sidste pligter i 

fodboldklubbem, så har han trods de 60 

år - og det daglige hårde fysisk-betonede 

job som murerarbejdsmand, så lurer 

pensionen ikke om hjørnet. 

- Jeg har været i 27 år ved samme 

mester - en dejlig arbejdsgiver, og han 

er 63 år. Vi har en halv aftale om, at 

den dag, hvor han stopper, da kommer 

jeg også til vejs ende, og så må vi jo se, 

hvor længe han bliver ved, siger Svend, 

der fortsat vil have sin gang i klubben. 

- Jeg mener også, at de har fundet min 

afløser, men fortryder han, eller skal 

have en fri-weekend, jamen så er det da 

muligt, at jeg kan overtales til at tage en 

tur med maskinen igen, men kun i undtagelsestilfælde, 

slår han fast. 

Svend Pedersen lægger ikke skjul på, at 

når han ser tilbage på sit liv i Bjergbyområdet 

og med fodbolden som en 

meget stor bestanddel af tilværelsen, så 

er regnestykket let at gøre op. 

- Jamen, jeg har haft en vidunderlig 

tilværelse. Ingen tvivl om det, og det har 

idrætsforeningerne en stor del af ansvaret 

for. Skulle jeg fortryde nogen ting, så 

må det vel være, at jeg aldrig har fået 

nogle børn. Det kan jeg godt savne lidt i 

dag. En kone, det går jeg ikke og savner 

i det daglige! 

Foruden sølvnålene, så er Svend Pedersen 

for år tilbage også hædret med bl.a. 

Andreas Rasmussens Ungdomslederpokal 

af JBU Region 2. 

Med sine egne ord har han gennem 

årene bestridt alle poster i foreningen 

- som træner/leder - undtagen een: 

- Kasserer, det har jeg aldrig været, for 

det har jeg aldrig kunnet finde ud af! < 

TEKST: OLE TANG 

FOTO: PRIVATFOTO 

Svend Pedersen tager sig en 

øl, hver gang han har kridtet 

banerne op. Det bliver ca. til 25 

opkridtninger pr. halvsæson. 



11

Tolnes familie-trio 

Allan Søndergaard er 51 år, en af de flittigste 

til træning, blandt holdets hurtigste - og 

spiller nu på Tolne-Mosbjergs Serie 4-hold 

sammen med sine to sønner på 27 og 25 år. 

En dag er det selvfølgelig slut. Den dag 

er kommet for alle holdkammeraterne 

fra dengang, og selv om 51-årige Allan 

Søndergaard fra den lille Tolne-Mosbjerg 

Idrætsforening (TMI) i Vendsyssel 

de seneste par år har proklameret, at 

nu er dagen også kommet for ham, har 

han holdt ved. Allan er fast mand på 

klubbens serie 4-hold, han er en af de 

flittigste til træning, han er blandt de hurtigste 

på holdet, som nu også tæller hans 

to sønner, Johnny på 27 år og Tonni på 

25 år. 

- Jeg har godt nok også i år sagt, at 

nu er det slut. Jeg spiller ikke på førsteholdet 

i 2004, men lad os nu se, smiler 

Allan Søndergaard - det er 

den lettere gråhårede herre 

i midten - spiller som 51-årig 

på Tolne-Mosbjergs førstehold 

i serie 4 sammen med 

sine to sønner Johnny (tv) og 

Tonni. Johnny, der er knæskadet 

i øjeblikket, har været 

igennem én operation og står 

overfor endnu én, så han har 

i efteråret haft tjansen som 

ekstra holdleder. 

den 51-årige slagter på Danish Crown i 

Hjørring. 

Allan Søndergaard er født i Skagen, 

men flyttede allerede som barn med forældrene 

til Aalbæk nogle kilometer syd 

for Danmarks nordligste spids. De første 

fodboldstøvler blev slidt skæve i Tversted 

Idrætsforening, hvor han også spillede 

lidt som senior. Siden har den hurtige 

spiller været at finde i Gærum, Sindal og 

altså Tolne-Mosbjerg. 

Mod Frederikshavn 

- Fra 1976-1985 spillede jeg på serie 

3 og serie 4 i Gærum, og jeg havde da 

den fornøjelse, at jeg af den lokale avis 

blev fundet god nok til et udvalgt hold, 

som skulle spille mod Frederikshavn fI’s 

daværende 1. divisionshold, husker 

Allan, der efter 10 år i Gærum skiftede 

græsset lidt udenfor Frederikshavn ud 

med den grønne plæne i Sindal. 

I 1990 kom han til TMI som spillende 

træner, og bortset fra en enkelt afstikker 

til Sindal igen, har han holdt ved den lille 

fusionsklub midt i Vendsyssel, hvor han 

som træner sidste år sendte førsteholdet 

op i serie 4. 

I de første mange år var Allan Søndergaard 

kendt som en hurtig angriber, men 

i de seneste fem-seks år er det mest som 

Allan Søndergaard er en 

påpasselig forsvarsspiller. Her 

i en kamp mod Lundergaard 

fra Hjørring, der på eget græs 

blev pulveriseret med et nederlag 

på 8-2. 

forsvarsspiller, han har gjort fyldest. 

- Det er nok på grund af rutinen, siger 

han med vendsysselsk beskedenhed. 

- Allan er en utrolig værdifuld spiller 

for holdet. Med hans hurtighed og rutine 

kan jeg sætte ham ind på næsten alle 

pladser, men han skal være med fra 

begyndelsen, ellers hænger han med 

mulen. Det nytter ikke, at han sidder på 

bænken, siger træner Poul Nielsen, der 

overtog TMIs førstehold i denne sæson. 

Satsning 

- Klubben har satset stort med etablering 

af en erhvervsklub. Den har sammen 

med sponsorerne været villig til at spytte 

nogle penge i kassen, således at TMI står 

som en attraktiv klub for talenter fra et 

stort område - f. eks. er Allans søn Tonni 

flyttet fra serie 2-klubben Bindslev-Tversted 

til TMI i denne sæson. Det er spændende 

at være med til, siger træneren, 

der måtte bruge nogen tid, før spillerne 

havde vænnet sig til hans facon. 

- Efter de fem første kampe lå vi nærmest 

til nedrykning, men så begyndte vi 

at svinge sammen. Vi havde ni kampe i 

træk uden nederlag og lå pludselig med 

i den sjove ende, fortæller Poul Nielsen. 

Også for Allan Søndergaard kan klubbens 

satsning være en medvirkende årsag 

til, at den gamle kæmpe tager endnu 

en sæson. Men vigtigst af alt er, at han 

stadig har lysten - omend det stadig kan 

knibe med det at se det sjove i at løbe 

rundt i kulde, sne og sjap. 

- Men så skubber drengene på. De 

vil gerne have, at jeg fortsætter. Jeg har 

altid haft et utroligt godt og tæt forhold 

til mine drenge, og jeg tror, at de synes, 

det er sjovt, at vi spiller på hold sammen. 

Men jeg kan også godt lide at spille fodbold. 

Det er en dejlig måde at få motion 

på, understreger Allan Søndergaard, 

som aldrig har været alvorligt skadet. 

Gammel idiot 

- Jeg har aldrig haft en alvorlig skade 

i benene. Hvis det skulle ske, stopper 

jeg. Det er heller ikke benene, der er 

problemet, når jeg har sagt, at jeg stopper. 

Det er mere det mentale, tror jeg, og 

så bliver det helt sikkert sværere at holde 

formen. Der skal arbejdes mere. 

- Til dagligt mærker jeg ikke aldersforskellen 

på holdet. Vi har et godt kammeratskab. 

Aldersforskellen får jeg mere at 

mærke fra modstanderne. Nogle gange 

kommer jeg ud for, at unge modstandere 

kalder mig for en gammel idiot, men så 

siger jeg bare til dem, at de kan jo prøve 

at følge med. Men det er også mest, hvis 

vi er foran, jeg får den slags kommentarer, 

griner Allan Søndergaard, som 

falder godt ind på holdet - kun hans grå 

hårfarve afslører, at der står andre tal på 

hans dåbsattest end på medspillernes. 

Allan Søndergaards hustru har aldrig 

dyrket sport, men alligevel bakker hun 

sin mand op - tager endda somme tider 

med til kamp. Og selv med tre fodboldtossede 

drenge i familien er det altid 

lykkedes at kombinere fodbolden med 

familiefester og lignende. 

I dag bor Johnny, der i øvrigt er slagter 

som sin far på Danish Crown, sammen 

med sin kæreste i et hus i Mosbjerg. 

Tonni, der er elektriker, bor sammen med 

sin kæreste i eget hus mellem Hørmested 

og Lendum. Begge tæt på mor og far, 



13 

I kraft af sin hurtighed og store rutine kan 

51-årige Allan Søndergaard bruges på 

mange pladser. I kampen mod Lundergaard 

blev den hurtige veteran flyttet en del 

rundt i bestræbelserne på at sikre sejren. 

der har et 30 tdr. land stort hobby-landbrug 

i nærheden af Sindal Flyveplads. 

Så egentlig behøver Allan Søndergaard 

ikke at knokle med fodbolden 

tre gange om ugen for at få tiden til at 

gå. Jorden skal passes, bygningerne 

skal passes, men hestene passer Tonnis 

kæreste. 

Hvis Allan Søndergaard til alles overraskelse 

skulle gøre alvor af truslerne og 

kvitte førsteholdet næste år, kan han dog 

ikke holde sig væk fra fodbolden. 

- Så vil jeg nok stadig spille kampene 

på andetholdet, siger han - men mon 

ikke den spinkle og seje vendelbo er klar 

igen, når flaget går til tops i Tolne-Mosbjerg 

Idrætsforening til februar? < 

TEKST: NIELS HENRIKSEN 

FOTO: JYDSK BOLDSPIL-UNION 


Sealands landshold fotograferet i 

det ny landsholdsdress. 

Serie 6-hold med 

landsholdsstatus 

Vestbjerg IFs gamle drenge deltager til hverdag i JBU’s seniorturnering, men de repræsenterer 

også et mikroskopisk prinsedømme fra Den Engelske Kanal 

Prinsedømmet Sealand er så lille, at 

en helikopter knap nok kan lande på 

betonpillen midt ude i Den Engelske 

Kanal, men når nu Sealand har eget 

våbenskjold, fl ag, nationalsang, pas og 

frimærker skal det vel også have sit eget 

fodboldlandshold. 

Sådan tænkte Christian Olsen, 

målmand på serie 6-holdet i Vestbjerg 

i Nordjylland. Christian Olsen havde 

ved en tilfældighed læst om Sealand og 

nationens serverpark i et computerblad, 

og tanken om, at hans serie 6-hold skulle 

fungere som offi cielt landshold for det mikroskopiske 

og selvudråbte prinsedømme 

i kanalen begyndte at tage form. 

- Sealand blev dannet i 1967 af Prins 

Roy, en velhavende offi cer, som var 

kommet på kant med den britiske hær. 

Fra sin militærtid viste Roy, at der ude 

i Den Engelske Kanal stod nogle små 

beton-forter fra Den anden Verdenskrig. 

Forterne, som ikke er meget andet end 

nogle betonpiller, står i internationalt 

farvand, og Roy lagde beslag på en af 

dem - Roughs Tower - og udråbte den til 

at være et selvstændigt prinsedømme, 

fortæller Christian Olsen. 

Ideen om et landshold 

Det havde den engelske stat nu ikke 

tænkt sig at fi nde sig i, så fl åden gjorde 

klar til at besætte Roughs Tower, og det 

kom til regulær ildkamp. Da Roy stadig 

var britisk statsborger, blev han betragtet 

som kriminel, og staten lagde sag an 

mod ham ved retten i Chelmsford Essex. 

Den 25. november 1968 afgjorde retten, 

at Sealand - eller Roughs Tower - ikke er 

en del af Storbritannien, fordi det ligger 

i internationalt farvand, og den ny stat 

Sealand var en kendsgerning 

- Idéen til et landshold opstod i 

virkeligheden, da vores grand old man, 

Poul Søe, sidste år fyldte 50 år. Vi kom 

for sjov til at snakke om, at det var en 

skam, at ingen af os havde spillet på 

landsholdet, og så kom jeg til at tænke 

på, at hvis Vestbjergs serie 6-hold kunne 

repræsentere Sealand, ville vi alle sammen 

blive landsholdsspillere. 

Christian Olsen skrev et pænt brev til 

Regent Michael of Sealand, og efter en 

del korrespondance frem og tilbage gav 

regenten grønt lys, og Vestbjergs serie 6hold 

modtog en offi ciel erklæring om, at 

holdet var udnævnt til National Football 

Team Sealand. 

Så blev der pludselig travlhed i den 

lille klub en halv snes kilometer nord for 

Aalborg. Arbejdet med at fi nde sponsorer 

gik i gang, for der skulle skaffes 

klubdragt i Sealands røde og blå farver. 

Der skulle produceres streamers med 

Sealands logo, der er blevet fremstillet 

tøjbøjler med Sealands navn, så spillernes 

tøj kan hænge standsmæssigt i 

omklædningsrummet, der er trykt egne 

øl-etiketter, og holdet har eget nationalfl 

ag med til alle kampene. 

- Gennemsnitalderen på holdet er på 

42-43 år, og mange af spillerne har 

kendt hinanden gennem 30 år. For sekssyv 

år siden var der et par af spillerne, 

der tog initiativ til, at vi skulle samles og 

spille på et serie 6-hold. Det gik godt, 

og vi er rykket op i serie 5 fl ere gange 

siden, men heldigvis har klubben som 

regel haft unge spillere, som kunne tage 

vores plads i den højere række, så vi 

kunne få lov at hygge os i serie 6, griner 

Christian Olsen, der selv er født i Sverige 

og først kom til Danmark som 13-årig. 

Den første landskamp 

- I sommer spillede vi så den første uoffi - 

cielle landskamp for Sealand. Det var på 

en fem dages tur til Tjekkiet, hvor vi mødte 

et udvalgt hold fra Uherske Hradiste. 

Vi var indlogeret på Hotel Synot, som er 

hjemmebane og hotel for FC Synot, der 

spiller i den tjekkiske 1. division, og som 

deltog i Toto-turneringen. 

- Kampen udviklede sig til en sand gyser. 

Vi kom bagud 1-0 efter et ærgerligt 

frispark, hvor vi lidt urutineret ikke havde 

fået muren rigtigt på plads, men Bent 

Dribler Hansen fi k udlignet, og han blev 

således den første i historien, der har 

scoret på Sealands landshold. Kampen 

endte 2-2, og vort sidste mål stod Poul 

Søe for. Med det uafgjorte resultat er 

Sealand stadig ubesejret som landshold. 

Mens landsholdsprojektet for Sealand 

begyndte som en joke, har idéen udviklet 

sig mere og mere. I øjeblikket tumler de 

gamle fra Vestbjerg med tankerne om at 

indspille en cd, som man kender fra fl ere 

andre landshold. 

- Vi håber også at kunne etablere en 

liga for lilleputnationer. Vi håber at kunne 

møde Inuit fra Grønland, samerne fra 

Lapland, Åland fra Sverige, indianerne 

fra USA, Mongoliet, Færøerne, Shetlandsøerne, 

Gibraltar, Lesotho, Marshalløerne, 

Azoerne, Falklands-øerne, Hong 

Kong, Vatikanet, Andorra og andre små 

nationer, siger Christian Olsen. 

Sealands landshold har endnu ikke 

haft den store ære at møde Regent Michael 

of Sealand personligt, men regen- 



15 

ten har lovet, at han en dag vil overvære 

en af landsholdets kampe, og så bliver 

det på behørig vis isvøbt et fl ot isbjørneskind. 

Det skal spillerne nok sørge for. 

Den daglige træning lader landsholdsspillerne 

de unge kræfter i Vestbjerg IF 

stå for. De gamle drenge træner derimod 

hver søndag hele vinteren, således at de 

er klar til en ny landskampssæson. < 

TEKST: NIELS HENRIKSEN 

FOTO: VESTBJERG IF 


Kvinderne sidder 

ved roret 

Formand, Annie Madsen og ungdomsformand, Charlotte 

Rasmussen, udgør sammen med to andre kvinder flertallet 

i bestyrelsen i Hejnsvig IF 

Sammensætningen af bestyrelsen i 

Hejnsvig Idrætsforening er noget af et 

særsyn i jysk fodbold. Som en af de 

absolut meget få klubber sidder kvinderne 

om ikke direkte på magten, så 

i hvert fald på flertallet af pladserne i 

foreningens bestyrelse – herunder på formandstaburetten 

og posten som formand 

for ungdomsafdelingen. 

Det er henholdsvis Annie Madsen og 

Charlotte Rasmussen, der sidder på 

de poster. På spørgsmålet, om det gør 

nogen forskel, at der sidder kvinder på 

disse topposter, er den umiddelbare 

melding meget klar: 

- Det har ingen betydning. Det afgørende 

er ikke, om det er en mand eller en 

kvinde – det afgørende er, om vedkommende 

vil lave noget, lyder det nærmest 

samstemmende fra de to Hejnsvig-kvinder, 

der er kendt for at yde en meget stor 

indsats i en af Jyllands ældste fodboldklubber 

– Hejnsvig IF har 123 år på 

bagen. 

Ved lidt nærmere eftertanke kan de dog 

begge godt se, at der måske er forskel 

på, om det er kvinder, der sidder på 

posterne: 

- Vi tænker nok lidt anderledes end 

mænd. Vi tager hånd om ting, mænd 

ikke gør – vi er mere en »hønemor«, 

noterer Charlotte Rasmussen. 

- På nogle områder har vi nok en anden 

fingerspidsfornemmelse, supplerer Annie 

Madsen, der ikke lægger skjul på, at hun 

nyder, når tingene lykkes – og det ser det 

ud til at gøre i den sydjyske klub, der i 

dag tæller ca. 150 ungdomsspillere og 

90 seniorer 

Leder i 24 år 

De to kvinder påpeger, at der ikke gøres 

noget specielt for at trække kvinder ind i 

ledelsen i klubben, der ud over fodbold 

også har gymnastik og svømning på 

programmet. 

- Det er nok nærmest en tilfældighed, at 

der er flest kvinder i bestyrelsen, men når 

vi skal finde nye, forsøger vi at finde kandidater, 

der skal tage sig af et konkret 

område, fortæller Annie Madsen, og så 

overvejes både kvinder og mænd. 

Hun har nu siddet på formandsposten i 

tre år. I den periode har hun også været 

kampfordeler for 11 mands holdene. 

Gennem de seneste 15 år er det Annie 

Madsen, der har været klubbens kontaktperson, 

når det gælder ændringen af 11 

mands kampe, men erfaringen rækker 

endnu længere tilbage: 

- Jeg startede i klubbens bestyrelse i 

februar 1979, fortæller Annie Madsen, 

der dermed kan fejre 25 års jubilæum 

næste år, og hun er ikke i tvivl – hun 

bliver ved, så længe lysten er der. 

Charlotte Rasmussen har – endnu – ikke 

været med så længe. Hun fortæller, at 

hun kom ind som forældrerepræsentant 

for 8-9 år siden og gør meget ud 

af at sige, at hun ikke har forstand på 

fodbold, men alligevel står hun i spisen 

for ungdomsafdelingen og tager sig af 

kursussiden og opfordrer trænerne til at 

tage på flest mulig kurser. 

Mange pigespillere 

Mens ledelsen tæller flest kvinder, er 

situationen den stik modsatte på træner- 

siden. 

- Vi har kun mandlige trænere, men det 

er også ofte sådan, at selv piger hellere 

vil trænes af en mandlig træner, konstaterer 

Charlotte Rasmussen. 

Hun glæder sig samtidig over, at mange 

piger i området gerne vil spille fodbold. 

En stor del af ungdomsafdelingen er 

pigespillere. I sommer har de mønstret 

Annie Madsen og Charlotte Rasmussen 

”sidder” på topposterne 

i Hejnsvig IF som henholdsvis formand 

og formand for ungdomsafdelingen 

- og yder en stor indsats. 



17 

både et mikropigehold, miniputpigehold, 

to lilleputpigehold og et pigehold – alt 

sammen i syv mands, og i foråret var der 

faktisk også et damejuniorhold, men det 

tog efterskolerne pynten af – mange af 

pigerne startede efter sommerferien på 

efterskole. 

- Vi gør ikke noget specielt for at skaffe 

piger, konstaterer ungdomsformanden, 

men hun glæder sig selvfølgelig over, at 

de gerne vil deltage i legen med bolden 

og gør det godt – tre hold deltog i JBU 

Region 4’s mesterskaber. 

Til gengæld skal der nu gøres noget 

specielt for drengene, så der kan stables 

et drengehold på benene. Det er svært 

at holde fast i de ældste årgange, og det 

første mål er at få et drengehold i gang. 

Klubudvikling 

Også på seniorplan har Hejnsvig IF haft 

problemer. I 1999 blev det nødvendigt 

at trække andetholdet ud af turneringen, 

men der blev – med succes – taget fat 

om problemet. Der blev nedsat et udvalg 

til at kigge på sagen, og det gav gevinst. 

I dag er der tre seniorhold, hvoraf det 

ene er i samarbejde med Vesterhede, 

hvor det hold også spiller sine hjemmekampe. 

Også andre aktiviteter nytter. »Fodbold 

for små fødder« har givet tilgang af 

25-30 børn, og her er forældrene også 

med, og håbet er, at nogen af dem kan 

inddrages som frivillige i klubben. Ligeledes 

er Hejnsvig IF med i JBUs klubudviklingsprojekt. 

< 

TEKST & FOTO. 

LEIF CHRISTENSEN 

K L U B P O R T R Æ T

Modspil til erfarne 

trænere 

Mange rutinerede trænere på serie- og ungdomsniveau efterspørger yderligere muligheder 

for at udvikle sig rent fagligt. Som et forsøg har JBU Region 2 gennemført et forløb, 

hvor begreberne supervision og erfaringsudveksling indgik. Kursisterne var positive. 

Selv om man ikke går med ambitioner 

om at blive Morten Olsens efterfølger, 

har man som fodboldtræner alligevel et 

behov for at uddanne sig – og udvikle 

sig. 

Erfarne og etablerede serietrænere - med 

mange års erfaring i rygsækken - efterspørger 

ofte tilbud, som ligger ud over, 

hvad de kan finde i dag. Tilbud hvor den 

enkelte træner bl.a. sættes i centrum. 

Harboøres Serie 2-træner, Torben 

Drejer (til venstre), deltog 

på JBU Region 2’s kursus for 

erfarne trænere, og han fremhæver 

især på supervisionsforløbet 

og erfaringsudvekslingen 

med andre serie-trænere 

som positivt. 

Det var på den baggrund, at JBU Region 

2 som et forsøg gennemførte projektet 

”kursus for erfarne trænere” i 2002. 

Kurset omfattede traditionelle områder 

som fysisk træning, spillestilsudvikling, 

teknisk træning, koordinationstræning og 

mandskabsbehandling. 

På et punkt adskilte forløbet sig imidlertid 

markant fra andre træner-kurser, 

forbi kursisterne under et træningspas 

hjemme i klubben bliver observeret af en 

instruktør samt en håndfuld af de andre 

kursister. Fænomenet hedder supervision 

og giver den enkelte kursist mulighed for 

at få en direkte og aktuel tilbagemelding 

på sine stærke og mindre stærke sider. 

Det giver konkrete input til den daglige 

træning og mulighed for at udveksle 

erfaringer med andre trænere på samme 

niveau. 

Lige ud af posen 

Torben Drejer, ansvarlig for Harboøres 

Serie 2-hold, er en af de trænere, der 

deltog på kurset. Og han fik meget ud af 

pilotprojektet. 

- Jeg havde stået lidt i stampe rent uddannelsesmæssigt, 

og de etablerede kursustilbud 

havde jeg valgt fra af praktiske 

grunde, fordi de typisk skal gennemføres 

i ferieperioden, hvor jeg hellere vil være 

sammen med familien. Derfor var dette 

tilbud helt oplagt for mig. 

- Supervisions-modellen har jeg fundet 

særdeles tiltalende. Det er meget lærerigt 

at få sit træningsforløb analyseret på den 

måde. Normalt deltager man som træner 

ved en samling og får et stykke papir 

med hjem, hvor man så skal forsøge at 

overføre tingene til sit eget hold – og det 

kan ofte også være meget fint. Men der 

ligger selvfølgelig nogle flere muligheder 

i et forløb som dette, vurderer han. 

- I min træner-gruppe blev tingene sagt, 

som de var – og vi fik en rigtig god 

dialog. Jeg blev bekræftet i nogle ting. 

F.eks. er jeg den meget stille og rolige 

type og fik bl.a. at vide, at jeg godt 

kunne være lidt mere fanden-i-voldsk en 

gang imellem, ligesom jeg selvfølgelig 

også blev bekræftet i nogle af de ting, 

som jeg mestrer. Derudover var den generelle 

erfaringsudvekslingen med nogle 

trænere på mit eget niveau – og med 

den samme referenceramme som jeg selv 

på serie 2, 3 og 4-niveau - meget udbytterig, 

siger Torben Drejer. 

Vigtig inspiration 

På baggrund af pilotprojektet kan JBU 

konkludere, at kursisterne har været meget 

tilfredse med forløbet – ikke mindst 

supervisions-modellen: 

- Den typiske målgruppe for et tilbud som 

dette er den etablerede træner, der f.eks. 

har været igennem hele forløbet med basiskurser 

eller DBU’s Seniortrænerkursus 

eller den selvlærte træner, som ikke har 

været igennem DBU’s kurser, men som nu 

efterspørger et lidt mere krævende tilbud 

end blot de sædvanlige tre-timers kurser, 

siger konsulent i JBU Region 2, Peter 

Tornbo, der har sammen med regionens 

uddannelsesudvalg har udviklet kurset. 

- Supervision ude i klubben lærer man 

utrolig meget af. Instruktøren – og trænerkollegerne 

– stiller nogle spørgsmål, 

som man måske ikke selv har tænkt over. 

Det giver stof til eftertanke, siger Peter 

Tornbo. 



19 


- Supervisionsmodellen med fire deltagere 

i hver gruppe og herefter fire supervisioner 

af kamp eller træning, er en rigtig 

god arbejdsmåde, hvor deltagerne får 

en meget personlig og anderledes, men 

også utrolig givtig evaluering af den 

enkelte træners måde at arbejde med 

holdet på i hverdagen, påpeger Peter 

Tornbo. 

- Ligeledes får alle deltagerne mulighed 

for at hente inspiration hos andre trænere. 

Altså en meget praktisk indfaldsvinkel 

til at hente inspiration til trænergerningen 

i sin hjemklub, konkluderer Peter Tornbo. 

- Den eneste ulempe ved en model som 

denne er økonomien. Supervisionsmodellen 

er en forholdsvis dyr undervisningsform 

med én instruktør til fire kursister. 

Men supervisionen giver deltagerne 

utroligt meget, fordi temaerne og dialogen 

bliver meget nærværende for de 

implicerede parter, tilføjer Peter Tornbo. 

I alt 20 kursister deltog i kursus-forløbet, 

som JBU arbejder på at kunne 

tilbyde igen i 2004. Du kan læse mere 

om fodboldens træneruddannelse på 

www.jbu.dbu.dk og www.dbu.dk. < 

TEKST: MADS D. LARSEN 

FOTO: JOHAN LADEGAARD

Alle fodboldtrænere har prøvet at stå i 

situationen som træner for første gang. 

Derfor kender alle fodboldtrænere også 

de spørgsmål, der melder sig før den 

første træning, og de – som oftest uforudsete 

– problemer, der skal tackles ude 

på fodboldbanen. Men sådan behøver 

det ikke at være, hvis den nye træner 

i klubben bliver klædt ordentlig på fra 

første færd. 

Det viser et eksempel fra Lemvig GF. 

Her tog en flok unge hul på trænerkarrieren 

i foråret, og samtidig blev de 

Kursusforløbet i Lemvig GF 

Teoridel (3 timer) 

Følgende emner blev præsenteret og 

diskuteret: 

• Den røde tråd i klubbens ungdomsarbejde 

• Træningsplanlægning/organisation af 

træning (herunder gruppeopgave: Lav 

et træningsprogram med ét træningstema) 

Lemvig klæder de unge trænere på 

inviteret til introduktionskursus sammen 

med flere jævnaldrende trænere, der 

havde trænet i nogle år, men som endnu 

ikke havde deltaget på JBU’s eller DBU’s 

trænerkurser. 

De første tre kursustimer bød på teori i 

klubhuset med fokus på træneradfærd, 

samt planlægning og organisering af 

ungdomstræning. JBU-konsulent Peter 

Tornbo stod for undervisningen, og 

efterfølgende blev teorien fulgt op med 

praksis ude på træningsbanerne. 

• Årsplan/månedsplan 

• Træneradfærd 

• Uddannelsesmuligheder 

Praktikdel – supervision (3 timer) 

00-30 min:Instruktør og trænere mødes en 

halv time før træningen for at snakke 

Lemvig GF’s ungdomsafdeling gennemførte 

i foråret et introduktionsforløb for klubbens 

unge trænere, og initiativet har vist sig at 

være ganske godt givet ud 

Nye ideer på bordet 

I mindre grupper fik de unge trænere til 

opgave at gennemføre et træningspas 

med de spillere, som de har til dagligt i 

klubben, og samtidig superviserede en 

DBU-instruktør de unge trænere. 

- Det var træningsaftenen ude på banen, 

der gav mig mest. Jeg lod ikke rigtigt 

mærke til, at vi blev kigget på, mens vi 

trænede, men bagefter snakkede vi sammen 

om træningen i en times tid, og det 

var virkelig positivt. Det er selvfølgelig altid 

rart at få at vide, når man laver noget 

godt, men det er også godt at få rettet 

sine fejl, siger 18-årige Paw Lauridsen. 

træningsprogrammet og træningsemner 

igennem. 

30-120 min: Træningen gennemføres med 

instruktøren på sidelinjen 

120-180 min: Instruktør og trænere diskuterer 

træningen. Hvad var godt og hvorfor? 

Hvad kunne gøres bedre/anderledes 

og hvorfor? 

Han har netop afsluttet sin fjerde sæson 

som træner i Lemvig GF. I år har han haft 

ansvaret for klubbens andethold i drengeårgangen, 

og Paw Lauridsen er ikke i 

tvivl om, at klubkurset har været med til 

at gøre ham til en bedre træner. 

- Vi fik mange gode råd undervejs, som 

jeg aldrig havde tænkt på. Blandt andet 

at det er en god idé at samle spillerne 

både før og efter træning for at fortælle, 

hvad der skal ske og for at få rundet 

træningen ordentlig af. Det har jeg 

måske gjort før, men det har aldrig været 

bevidst. Det samme gælder at snakke til 

spillerne i samme retning, som vinden 

blæser, fortæller Paw Lauridsen og 

tilføjer, at det ikke er lysten til at tage på 

trænerkursus tidligere, der har manglet. 

- Jeg synes ikke, at jeg har haft tid til det, 

men det her var jo nemt, fordi det foregik 

i min egen klub, forklarer den unge 

Lemvig-træner. 

Paw Lauridsen 

Gode råd til trænerens 

værktøjskasse 

Inden træning: 

• Hvem skal have solen i øjnene? 

• Ikke tale i modvind 

• Spillerne skal alle have frit udsyn til 

træneren 

Et målrettet tilbud 

Konsulent Peter Tornbo var også begejstret 

over kursusforløbet i Lemvig. 

- Jeg føler virkelig, at vi ramte målet, 

også selv om deltagerne ikke alle 

sammen havde den samme mængden 

erfaring med i tasken. Jeg tror på, at 

kurset har været med til at give de 

unge trænere et løft og en god start på 

trænergerningen, og forhåbentlig har det 

været med til at motivere dem til jobbet 

som trænere og til at dygtiggøre sig som 

trænere via vores uddannelser, siger 

Peter Tornbo og fortsætter: 

- I Lemvig stod de med en helt konkret opgave 

med mange unge trænere i deres 

ungdomsafdeling, og derfor var det 

muligt at lave et specifikt og målrettet kursus 

til de unge uden om JBU’s officielle 

kursusprogram. Ved at holde kurset i 

deres egen klub og med deres egne spillere 

blev det samtidig så lidt kunstigt som 

muligt for dem, og jeg tror, at mange 

klubber vil kunne hjælpe deres unge 

trænere godt i gang på denne måde. 

- Og det behøver ikke være en DBU-instruktør, 

der står for undervisningen og 

supervisionen. Det kan en erfaren træner 

i klubben sagtens selv klare, for det 

handler mest af alt om at bevidstgøre de 

unge trænere om, hvad de laver ude på 

træningsbanen og hvorfor, samt at give 

dem nogle praktiske værktøjer, der kan 

hjælpe dem godt i gang, forklarer Peter 

Tornbo. < 

TEKST: HENRIK SKOV 

FOTO: BENNY VEJLBY 

• Rigtig synsvinkel (sidelinje contra 

målmand) 

• Spillerne skal have ryggen til anden 

aktivitet 

• Tal kort, klart og tydeligt 

• Vis-forklar-vis (træner og/eller spiller) 

20 JYSK FODBOLD 3/2003 21 


Trænerens kodeord 

Viden: Det er vigtigt, at træneren 

har overblik over den enkelte 

tekniks korrekte udførelse, ellers 

vil det være umuligt med relevante 

rettelse. 

Instruktion: Et godt udgangspunkt 

er, at det altid er træneren, 

som har ansvaret (fejlen) ved 

misforståelser. 

Trænerens instruktion skal være 

kort, klar og tydelig, og der skal 

desuden være klarhed og præcision 

i forevisningen. 

Forevisning: Vis – forklar – vis 

Gentagelser: Der skal være 

mange gentagelser i træningsplanlægningen, 

idet dette sikrer et konstant 

niveau. Arbejd ikke med for 

mange forskellige ting på en gang 

og undgå at være overfladisk. 

Hjælpere: Hvis det kniber med 

selv at forevise, så find en hjælper 

(evt. en spiller), som en gang imellem 

vil forevise for dine spillere 

– undgå i hvert tilfælde at snakke 

dig ud af det.

Lenni Toft Jensen er 17 år 

og er netop blevet færdig 

med sin første sæson som 

fodboldtræner. Han er glad 

for den hjælp, han fik fra 

start 

Gode råd til trænerens 

værktøjskasse (fortsat) 

Under træning/kamp: 

• Personlig vejledning af spilleren under 

spillet 

• Trække spilleren til side og vejlede 

• Stop spillet og forklare/vise dine hensigter 

- Det er svært at få et træningsprogram 

til at hænge sammen som helt ny træner, 

for du kan godt føle dig helt tom for 

idéer og øvelser. 

Ordene tilhører Lenni Toft Jensen. Han 

er 17 år gammel og har i den netop 

overståede sæson været træner for 

første gang. Sammen med kammeraten 

Daniel Søgaard Mundbjerg har han haft 

ansvaret for Lemvig GF’s tredjehold i 

drengeafdelingen. 

• Hold fast i det valgte tema (instruktionspunkter) 

• Ros/ris – hav tålmodighed 

• Personlighed (stemme, kropssprog og 

baneudnyttelse) 

• Spørgende, støttende eller instruerende 

Rart med lidt 

starthjælp 

- Det var rart, at vi fik nogle vejledninger 

helt fra starten af. Det var godt at få 

nogle idéer og få træningen rettet lidt til. 

Bagefter kunne vi sagtens se, hvordan 

vi kunne gøre det bedre, fortæller Lenni 

Toft Jensen om forårets klubkursus for 

de unge trænere i Lemvig, som han og 

Daniel deltog på. 

Og her sugede de to førstegangstrænere 

blandt andet gode råd omkring træningsplanlægning 

til sig. Det betyder, at 

Lenni og Daniel efter hver kamp gennem 

sæsonen har valgt et træningsemne, som 

de så er gået i dybden med på træningsbanen 

i den kommende uge. 

- Det kunne for eksempel være spil på 

kanterne, og så prøver vi at lave nogle 

træningsprogrammer med netop det 

tema, siger Lenni Toft Jensen og tilføjer, 

at den sidste halve time af træningen 

altid er forbeholdt spillerønsker. 

Her får spillerne lov til at bestemme, 

hvad der skal ske. Nogle gange spilles 

der kamp. Andre gange trænes der i 

spark fra 11-meter pletten. < 

TEKST: HENRIK SKOV 

FOTO: BENNY VEJLBY 

Efter træning: 

• Afrund træningen med spillerne samlet 

• Giv enkelte beskeder (kamp, kørsel 

m.v.) 

• Hvad trænede vi i dag? 

• Hvor fortsætter vi næste gang? 

• Tak for i dag 

 

 

 

 

 

 

 

22 JYSK FODBOLD 3/2003 23

Gåsebillen huserer 

Mange klubber har oplevet ødelagte fodboldbaner p.g.a. 

insektangreb, og våde vinter- og forårsmåneder gør blot 

de ødelæggende gåsebillers vilkår endnu bedre 

De senere år har flere fodboldklubber 

oplevet angreb, der ikke ender i chancer 

og mål, men i ærgrelse og ødelagte 

græsarealer. 

Det er den såkaldte gåsebille, der huserer 

- lægger sine æg, som så udvikler 

sig, spiser græssets rodnet, hvorefter 

grønsværen bliver løs, græsset bliver 

gult, hænger ikke længere fast i jorden, 

og så kan råger, krager og andre fugle 

i deres jagt på føde rent faktisk lave en 

pæn grøn bane om til et stykke bart jord. 

Medlemmer fra Højslev Kirkeby 

IF i færd med at udbedre 

klubbens fodboldbaner efter et 

angreb af gåsebille-larver. 


En af de jyske klubber, der i denne 

sæson har oplevet et sådant angreb, er 

Højslev Kirkeby IF - 10-12 km nordøst 

for Skive, og her blev i løbet af få uger 

30-40 pct. af foreningens kampbane 

pludselig græsløs. 

Det har blandt andet betydet, at klubbens 

sidste turneringskampe alle har måttet 

afvikles på »træningsbanen« - sidste 

kamp, hvor den angrebne bane blev 

benyttet, var i runden 13.-14. september. 

24 

Klubbens medlemmer har efterfølgende 

blandt andet hjulpet ved at køre såkaldt 

harpet muld i hullerne, har fjernet »dødt 

materiale« - vissent græs, og også sammen 

med kommunens stadioninspektør, 

Carlo Jørgensen, hjulpet ved at efterså 

med græsfrø. 

Desuden har grønsværen været igennem 

det, der i fagsproget hedder en vertikalskæring 

- også for at gøre livet surt for 

gåsebillelarverne. 

Ideelle vilkår for larverne 

- Vi udrydder ikke gåsebillelarverne - det 

kan næsten ikke lade sig gøre, men vi 

kan afhjælpe de værste gener og forhåbentlig 

gøre banen brugelig til næste 

sæson, siger gartnerformand Just Eiskjær 

Sørensen fra kommunens park-væsen. 

- Vi har set det før - og vi vil også se det 

igen. Som klimaet i Danmark er i disse 

år, så bliver det meget svært at undgå 

gåsebillelarvernes angreb: Våde forår, 

varme somre - det er simpelthen ideelle 

betingelser, og skal billelarverne udryddes 

effektivt, så er det både et stort og 

bekosteligt stykke arbejde, siger Eiskjær. 

- Hvis der ikke bliver grebet ind, jamen 

så ender det med, at der ingen græs er. 

På den aktuelt angrebne bane i Højslev 

Kirkeby vil jeg sige, at de »døde 

områder« fra 2002 til 2003 fordoblede 

sig fra 15 til 30-40 pct. af arealet, og 

hvis vi ikke greb ind nu, så ville man se 

denne samme udvikling til 2004, siger 

gartneren. 

Nogen vidunder-kur mod gåsebillen har 

Just Eiskjær ikke, men han har dog et 

håb om, at der endnu kan og skal opleves 

hårde vintre fremover i Danmark. 

- En god sammenhængende periode 

med hård frost - det udrydder meget af 

den slags larver, skimmel og svamp, der 

er hård ved f.eks fodboldbaner - lange 

våde vintre, det gør blot tingene værre, 

slutter han. < 


FOTO: STEEN DON 

F O D B O L D B A N E R

JBU 

NAVNE 

Uheldige JBU-talenter i Parken 

Både Niels Madsen og Thorbjørn Holst 

var udtaget til JBU’s unionshold 2003, 

men var begge så uheldige at pådrage 

sig skader få dage før stævnets begyndelse. 

På den baggrund blev de af JBU udpeget 

som årets modtagere af en landskamptur 

– betalt af Jydsk Boldspil-Unions Johannes 

Høiriis Mindefond. Turen omfattede 

onsdagens EM-kvalifikationskamp mod 

Rumænien, og de blev ledsaget af formanden 

for JBU’s Eliteungdomsudvalg for 

Herrer, Torben Jensen. 

Niels Madsen spiller for Randers FC, 

mens Thorbjørn Holst er en målfarlig 

Bendi Sørensen er død 

Fodboldlederen, Bendi Sørensen, er 

afgået ved døden, 84 år gammel. 

Bendi Sørensen var igennem 55 år 

formand for Stenvad Boldklub, og hans 

indsats og betydning for klubben vil stå 

som en milepæl i jysk fodbold. 

Han var involveret i klubben siden stiftelsen 

for 75 år siden. Først som aktiv drengespiller 

– senere som leder. Han blev 

valgt som formand i en alder af blot 20 

år, og efter sin afgang fra formandsposten 

for knap 10 år siden holdt han bl.a. 

styr på klubbens baner, bolde, m.m. 

Bendi Sørensen var højt respekteret 

og anerkendt for sit fodboldvirke, som 

midtbanespiller for Silkeborg IF og har 

i 2003-sæsonen scoret syv gange i 

JuniorLigaen. 

Mindefonden har til formål at opmuntre 

ungdomsspillere, der på grund af uheld 

er gået glip af fodboldmæssige oplevelser 

i det forgangne år. 

Det er JBU’s Eliteungdomsudvalg, der 

hvert år udpeger de spillere, som får en 

opmuntring fra den jyske fodboldunion. 

Johannes Høiriis Mindefond blev stiftet i 

1959 til minde om Johannes Høiriis, der 

i en menneskealder ydede en stor indsats 

for JBU’s ungdomsarbejde. Johannes 

Høiriis sad i JBU’s bestyrelse i perioden 

er kommet mange spillere, forældre, 

trænere og ledere i Stenvad Boldklub til 

gode. 

Bendi Sørensen var indehaver af jysk 

fodbolds ypperste hædersbevisning, 

JBU’s Guldnål. En hædersbevisning der 

blot er tildelt 60 fodboldledere i løbet af 

JBU’s 108-årige historie. 

Bendi Sørensen kom altid for at hilse 

på, og hans ansigt strålede af glæde 

og tilfredshed ved de lejligheder, hvor 

man mødte ham – hvad enten det var til 

JBU’s delegeretmøde eller til JBU Region 

3’s årsmøde, hvor han også altid var til 

stede. 

26 

1920-25, hvorefter han blev ansat som 

sekretær. En post som han beklædte indtil 

1955, hvor han overtog hvervet som 

formand for JBU. 

Ved hans død gav hans efterladte udtryk 

for ønsket om, at hans begravelse skulle 

foregå i dybeste stilhed. JBU’s bestyrelse 

meddelte dette til de jyske fodboldklubber 

og opfordrede dem til at indbetale 

et beløb til et varigt minde om Høiriis i 

stedet for at sende blomster og kranse. 

I samråd med familien besluttede man 

at bruge disse midler til at oprette et 

mindefond. 

/MDL 

Han fortalte ofte om sine gode oplevelser. 

Enten fra klubben eller i forbindelse 

med JBU’s nye aktiviteter. Bendi Sørensen 

efterlader hos mig et indtryk af en positiv 

og samvittighedsfuld fodboldleder – omgivet 

af respekt for hans store indsats for 

fodboldungdommen i hans klub, Stenvad 

Boldklub. 

I JBU vil vi i taknemmelighed mindes 

hans store indsats for jysk fodbold. Æret 

være hans minde. 

Benny Hansen 

Formand 

Jydsk Boldspil-Union 

Træningslejr / kursus – så prøv 

STOHOLM 

VANDRERHJEM 

Nyt vandrerhjem med 92 sengepladser flere 

med eget bad/toilet samt TV på værelserne. 

• Full-service cafeteria 

• Beach-volley 

• 2 idrætshaller 

• Græsbaner 

• Solarium 

• Skydebaner 

• Tennisbaner 

• Flotte kursuslokaler alt i AV-udstyr 

KONTAKT OS OG FÅ ET GODT TILBUD 

Stoholm Vandrerhjem 

Søndergade 56 

7850 Stoholm 

Tlf. 97 54 16 21 · Fax 97 54 23 54 

e-mail: stoholmvandrerhjem@stoholmvandrerhjem.dk 

Hjemmeside: www.stoholmvandrerhjem.dk

JBU 

NAVNE 

JBU-bestyrelser tester ny 

lederuddannelse 

Medlemmerne af JBU’s bestyrelse 

og fire regionsbestyrelser har 

valgt at gennemføre DBU’s nye 

lederuddannelse, Mønsterklubben 

– bl.a. for at kunne viderebringe 

erfaringerne til de jyske klubledere 

Hvad er vores stærke sider, og hvor vi 

kan vi blive bedre? Det var udgangspunktet, 

da medlemmerne af JBU’s bestyrelse 

og fire regionsbestyrelser tog hul 

på DBU’s nye lederuddannelse. Det skete 

på det traditionelle bestyrelsesseminar, 

der blev afviklet d. 22. og 23. august i 

Vildbjerg. 

Uddannelsen hedder Mønsterklub (naturligvis 

fordi den først og fremmest er klubrelateret), 

men var til anledningen justeret 

til Mønsterunionen/Mønsterregionen. 

Hovedprincippet er, at man bruger uddannelsen 

som et spejl, der holdes op 

foran klubben/regionen/lokalunionen. 

Mønsterklubben skal opfattes som en 

Koncentrerede medlemmer fra 

JBU’s bestyrelse under første 

modul af DBU’s nye lederuddannelse. 

idealklub, som har en positiv udvikling 

på den sportslige side, medlemstilvækst, 

stor accept i lokalsamfundet, godt samarbejde 

med kommunen o.s.v. 

Grønt, gult og rødt 

Når man har spejlet sig om mod Mønsterklubben, 

får man et tredelt resultat i 

form af et trafiklys: Grønne områder hvor 

man allerede er mønsterklub, gule områder 

hvor man med en beskeden indsats 

kan blive mønsterklub og røde områder 

hvor man absolut ikke er mønsterklub. 

De efterfølgende trin i lederuddannelsen 

gennemføres i JBU’s bestyrelse og regionsbestyrelserne 

senere på efteråret. Det 

handler bl.a. om lederkompetencer. 

JBU’s bestyrelsesmedlemmer har valgt 

at gå ind i lederuddannelsen af flere 

årsager. Dels for at udvikle JBU’s organisation 

og gå forrest i bestræbelserne 

på at uddanne fodboldledere, dels for at 

JBU’s ledere kan få kendskab til uddannelsen 

og derved blive ambassadører 

for initiativet – og dels for at teste om 

uddannelses-forløbet anses for brugbart i 

relation til klubberne. 

Som klub kan man bl.a. bruge den nye 

lederuddannelse til at få et overblik over 

på hvilke områder, man kan forbedre 

sig. Mønsterklub-spejlingen er også et 

værktøj til at give bestyrelsen et fælles 

billede af klubbens grønne, gule og røde 

områder. 

Konsulentfirmaet Ankerhus – der har 

udviklet uddannelsen – står for gennemførelsen 

af de første trin i JBU’s organisation. 

Herefter overtages forløbet af de 

særlige instruktører, som p.t. er ved at 

blive uddannet. 

For klubbernes vedkommende vil uddannelsen 

være til rådighed i slutningen af 

2003. 

/MDL 

Ny medspiller til de 

nordjyske fodboldklubber 

Søren Pinstrup overtager jobbet 

som kontorleder på JBU Region 

1’s administration i Aalborg 

Søren Pinstrup bliver ny medspiller for 

fodboldklubberne i Nordjyllands Amt. 

D. 1. december overtager han posten 

som kontorleder på JBU Region 1’s kontor 

i Aalborg, hvor han afløser Knud W. 

Laursen, der går på pension efter 10 års 

ansættelse i JBU. 

Søren Pinstrup har en bred ledelsesmæssig 

baggrund fra erhvervslivet og 

et indgående kendskab til det frivillige 

foreningsliv. 

Han er uddannet i finansverdenen og har 

20 års erfaring som ansat i Den Danske 

Bank. I 1981 forlod han imidlertid en 

post som bankbestyrer for bankens Støvring-afdeling 

til fordel for en lederkarriere 

i forskellige internationale projektselskaber 

inden for bl.a. opførelse og drift af 

slagterier. 

Foreningsmæssigt besidder 54-årige Søren 

Pinstrup også den nødvendige ballast 

for at varetage funktionen som kontorleder 

i JBU Region 1. Han har siden 1976 

været hovedformand for Støvring IF, der 

tæller ca. 1200 medlemmer inden for 

fodbold, håndbold, basketball og badminton. 

Derudover varetager han posten 

som formand for Hallerne i Støvring Kommune, 

ligesom han er aktiv kommunalpolitiker 

med sæde i Støvring Byråd. 

Udover kontorlederen består JBU Region 

1’s administration af assistent Ditte 

Funder. Herudover har regionen tilknyttet 

to konsulenter, Peter Gaede og Kim Glad 

Andersen. 

JBU Region 1 omfatter 193 fodboldklubber 

og 32.408 aktive fodboldspillere i 

Nordjyllands Amt. Regionskontoret i Aalborg 

administrerer bl.a. 5- og 7-mandsturneringerne, 

indefodboldturneringen, 

træningsturneringen og Sommer Cup – i 

alt 3.500 hold – samt en række uddannelsesaktiviteter. 

Regionen har desuden 

tilknyttet ca. 40 ulønnede JBU-ledere i 

regionsbestyrelse og udvalg. 

/MDL 

4700 hold i JBU’s indefodbold-turnering 

Mens udendørs-sæsonen nærmer sig sin 

afslutning, er mange jyske hold klar til at 

rykke indendørs for at spille fodbold. Og 

det høje aktivitetsniveau i JBU’s indefodbold-turnering 

fortsætter også i den 

kommende sæson. 

Flere end 4700 hold er tilmeldt de fire 

regionale turneringer 2003/2004, som 

afsluttes med regionsfinaler og efterfølgende 

kampe om det Jyske Mesterskab. 

JBU’s indefodbold-turnering administreres 

af regionerne, som i år kan gøre 

følgende status: 

JBU Region 1 har i år tilmeldt 963 hold, 

hvilket er en fremgang på ca. 50 hold i 

forhold til sidste år. 


hvilket er ny rekord – og en fremgang på 

20 hold i forhold til sidste år. 

JBU Region 3 har i år tilmeldt 1390 

hold, hvilket er en marginal tilbagegang 

i forhold til 2002/2003. På store mål 

har regionen 114 hold. 


hvilket er fremgang i forhold til sidste år. 

JBU’s indefodbold-turnering er siden 

1994 vokset fra 3595 hold til over 4700 

hold i 2003, hvilket svarer til en procentvis 

stigning på mere end 30 procent. Det 

er traditionen tro Bryggerigruppen A/S, 

der er sponsor for JBU’s indefodbold-turnering. 



29 

/MDL 

Klubudvikling i seks 

nye klubber 

JBU har udvalgt seks nye klubber til at 

deltage i projektet, Klubudvikling – med 

din klub i centrum. De udvalgte er: 

• Sunds IF 

• Vellev IF 

• Kolding B 

• Galten fs 

• Alminde Viuf 

• Askov/Malt 

Projektet tager udgangspunkt i den enkelte 

klubs situation, og hvordan klubben 

kan udvikle sig til gavn for alle medlemmer. 

JBU stiller en erfaren proceskonsulent 

til rådighed for de syv udvalgte klubber. 

Konsulenten rådgiver og vejleder 

gennem hele forløbet, som forventes at 

strække sig over en periode på op til to 

år. JBU bidrager endvidere med tilskud til 

uddannelsesvirksomhed. 

Inspirationen til projektet kommer fra det 

norske fodboldforbund, NFF, hvor JBU’s 

uddannelsesudvalg i november 1998 var 

på besøg for at høre om de norske initiativer 

direkte målrettet breddefodbolden. 

Med udgangspunkt i erfaringerne herfra 

gennemførte JBU i 1999-2000 fire 

pilotprojekter, og på grund af de positive 

tilbagemeldinger fra de involverede klubber 

besluttede JBU’s bestyrelse i foråret 

2001 at gøre tilbuddet permanent. 

JBU’s klubudviklingsprojekt er i øjeblikket 

under gennemførelse i Stilling IF, Ikast 

KFUM, Brande IF, Hejnsvig IF, Jernved IF, 

Skibsby Højene IF og Farsø/Ullits IK. 

Du kan læse mere om JBU’s klubudviklingsprojekt 

på www.jbu.dbu.dk. Her 

kan du bl.a. finde beskrivelsen af et 

konkret klubudviklings-forløb i Ebeltoft IF 

- herunder resultaterne af indsatsen og 

klubbens egen vurdering af projektet. 

/MDL 

K O R T N Y T

JBU 

NAVNE 

100 trænere til seminar med Ove Pedersen 

De næsten 100 deltagende trænere 

holdt sig klogeligt under tribunens tag, 

da JBU Region 4 på den første »rigtige« 

efterårsdag, mandag d. 6. oktober, 

holdt fodboldseminar på Haderslev 

Stadion. I store dele af den udendørs del 

af arrangement silede regnen ned, så 

både Esbjerg fBs superligatræner Ove 

Pedersen med assistenttrænerne Jørgen 

Toft og Karsten Sejerup, og spillerne fra 

Haderslev FK var i aktion i regnvejr. 

Arrangementet var blevet flyttet fra 

august, og det sene tidspunkt på sæsonen 

til trods glæder JBU Region 4 sig 

over den store deltagelse. 

Ove Pedersen lagde ud med forskellige 

øvelser, som de deltagende trænere 

efterfølgende kan overføre til sit eget 

hold, og efter en let anretning gik turen 

indendørs, hvor Ove Pedersen fortalte 

om EfB og bl.a. det trænerteam, der står 

bag superligaholdet. 

/LC 

Ni klubber til angreb på 

generalforsamlingen 

Stor interesse for at deltage i JBU 

Region 2’s projekt om at gøre 

generalforsamlingen mere spændende. 

Projektets erfaringer vil 

senere blive stillet til rådighed for 

alle jyske klubber 

Kan vi gøre fodboldklubbens generalforsamling 

mere spændende? 

Svaret er ja, og ni jyske fodboldklubber 

har taget udfordringen op og meldt 

sig under fanerne hos JBU Region 2’s 

nye projekt, som netop har til formål at 

hjælpe klubberne med at lave en sjovere 

og mere vedkommende generelforsamling. 

De deltagende klubber er Aulum IF, 

Brande IF, Harboøre IF, Haverslev IF, Ikast 

FS, Skals FF, Skive IK, Vestervig/Agger IF 

samt Viborg Søndermarken IK. 

- Vi bliver ofte mødt med udsagn som: 

”Generalforsamlinger er kedelige og der 

kommer stort set ingen medlemmer – hvis 

vi møder op bliver vi bare valgt – der 

kommer slet ingen unge mennesker”, 

fortæller JBU Region 2’s konsulent Peter 

Tornbo om baggrunden for projektet. 

JBU Region 2 havde oprindeligt forestillet 

sig, at fem eller seks klubber skulle deltage 

i projektet, men den store interesse 

har gjort, at man har udvidet deltagerfeltet 

til ni klubber. 

Ove Pedersen benyttede sig af 

Haderslev FKs bedste juniorspillere 

suppleret med nogle 

drenge- og ynglingespillere som 

medier i seminaret i Haderslev. 

Formålet med projektet er bl.a. at tiltrække 

flere medlemmer til klubbernes generalforsamlinger. 

Det kunne f.eks. være i 

form af vigtige temaer, ligesom der også 

skal ses på mødernes afviklingsform, tid 

og sted samt endelig markedsføringen 

af møderne. De ni deltagende klubber 

vil derfor bl.a. blive tilbudt bistand og 

rådgivning fra en professionel marketingsmand. 

Efter projektets gennemførelse vil de opnåede 

erfaringer og resultater blive stillet 

til rådighed for alle jyske fodboldklubber. 

Projektet støttes økonomisk af DBU. 

/MDL 

K O R T N Y T 



31

Straffespark med 

tilbagevirkende 

kraft? 

Fair Play-begrebet optræder 

i mange former og 

forklædninger. Ved sommerens 

Dana Cup i Frederikshavn 

følte en lille svensk 

pigespiller sig forpligtet til 

at dele en hemmelighed 

med kampens dommer 

En af sommerens glæder for denne artikels 

forfatter er at komme til Dana Cup 

i Frederikshavn og der som dommer at 

bidrage til afviklingen af de hundredevis 

af kampe, som spillere fra først og fremmest 

Norge og Sverige sikrer med deres 

deltagelse. 

Det var fjerde gang, jeg deltog, og igen 

i år var det at lede kampene en kavalkade 

af gode oplevelser blandt disciplinerede 

spillere og ledere - som over en 

bred kam viste, at de har forstået, hvad 

Fair Play-begrebet går ud op, såvel på 

som udenfor banen. 

En af de mere specielle oplevelser i den 

retning kom på en varm, varm onsdag 

i det nordjyske - helt ude i det hjørne af 

Frederikshavn fIs store anlæg, som hedder 

bane 11 - allerlængst væk fra civilisationen, 

og jeg tror holdene var norske 

IL Eiger og svenske Onsala BK, uden at 

det må blive et kardinalpunkt. 

Med få minutter tilbage af spilletiden på 

2 x 20 minut, og stillingen 4-1 til nord- 


mændene blev der sparket en højt-flyvende 

bold ind i det svenske straffesparkfelt, 

hvor jeg, stående på kanten af feltet, 

blot kunne afvente, at tyngdeloven skulle 

bringe læderet retur til spillehøjde. 

De aktive spillere kiggede opad mod 

den brændende sol for at fokusere på 

bolden, og en lille svensk pige holdt 

armen op over hovedet for at skygge for 

øjnene. 

Og skæbnen ville naturligvis, at bolden 

akkurat valgte at dykke, hvor hun stod 

med sin tynde pigearm. 

Der kan siges både for og imod - hun 

var uforsætlig i situationen, men hun 

spillede bolden med armen inde i feltet, 

og nogen naturlig stilling kunne man ikke 

tale om. 

Jeg hælder nok mest til, at jeg burde 

have dømt straffespark, men bagud 

med 4-1 fandt jeg ikke grund til at give 

svenskerne ekstra problemer - og råbte 

blot »fortsæt spillet«, hvilket alle straks 

efterkom. 

I en pause i spillet et par minutter senere 

kom der en lille pige hen og prikkede til 

32 

min arm: 

Og selv med mit middelmådige sprogøre, 

var jeg ikke i tvivl om, at hun fortalte 

mig: 

»- At jeg altså kom til at tage bolden med 

hånden før inde i feltet!« 

Se, det er jo ægte fairplay, hvis nogen 

skulle være i tvivl. 

Jeg sank engang, mens jeg grundede på 

et plausibelt svar - og endte vel med at få 

sagt, at »hvis du kan holde på en hemmelighed, 

så kan jeg også«. 

Kampen gik til vejs ende - nordmændene 

jublede over deres slutspilsplads, og 

parterne mødtes på midten til af-hilsning, 

som er helt normal praksis for hold fra de 

øvrige nordiske lande. 

Nu bagefter går jeg og spekulerer en 

smule på, om den lille spiller mon havde 

den tanke, at modstanderne burde have 

haft et straffespark på efterbevilling... < 


ILLUSTRATION: LASSE BO ANDERSEN

Fodbold for alle - hele året - DBU Jylland

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?