Se giraffen - en systemteoretisk analyse af problemer i ... - Home

1.0 Indledning og problemformulering 

Turismen har i forbindelse med anlæg og udvidelse af attraktioner konsekvenser for nærmiljøet. Til 

styring af privates og offentliges udfoldelser bruges planloven som instrument for planlægning og 

sikring for en demokratisk proces. 

Planlægningsprocessor er ofte en svær demokratisk proces hvor mange aktører med hver sit mål er 

involveret. Bygherre, tekniske udvalg i kommune eller amt og borgeres interesser, kolliderer ofte med 

hinanden. 

Kommunalbestyrelsen skal indkalde forslag og ideer til ny lokal- og kommuneplanlægning, inden der 

udarbejdes et konkret planforslag. Derefter skal planforslaget fremlægges til offentlig debat i mindst 8 

uger. 

Ofte opstår der problemer i sådanne sager, hvor turistattraktionerne kan give udtryk for at reglerne ikke 

er lempelige nok, i forhold til at drive et erhverv. Jeg vil i dette projekt beskæftige mig med disse 

problemer, og se: 

Hvilke problemer kan der opstå i forbindelse med planlægning og udvidelse af turistattraktioner? Og 

hvorfor opstår disse? 

Præsentation af undersøgelsesfeltet 

Til besvarelse af undersøgelsesspørgsmålet inddrages en case omhandlende udvidelse af Aalborg Zoo 

med en savannehytte. Tidsmæssigt strækker casen sig fra 19/3-2003, til 20/5-2003, hvor der opnås 

kompromis i sagen. 

Sagen drejer sig i korte træk om at Aalborg Zoo vil opføre en 17 meter høj bygning, hvilket har fået 

naboerne i området til at protestere. Klagepunkterne står således opregnet i Nordjyske stiftstidende den 

24/3-03 og i TvDanmark-Aalborg's lokalrapport, samme dato. I spidsen for beboerne står Ole Bach og 

Anette Therkelsen, hvor klagepunkterne særligt handler om at Zoo sælger projektet forkert - Zoo kalder 

bygningen en "Savannehytte", naboerne omtaler den, med det noget mindre positive ord, en "stald". 

Således frygter naboerne at bygningen vil give anledning til gener i form af støj, lugt og fluer. 

Derudover henviser Anette Therkelsen også til at bygningen vil skygge for eftermiddagssolen, grundet 

højden. De undrer sig over at Aalborg Zoo ikke tidligere har inddraget beboerne i projektet, hvor der 

den 7. april ganske vist skal holdes et orienteringsmøde - som Ole Bach i øvrigt selv har måttet rykke 

1

kommunen for. Det er ifølge Anette Terkelsen overraskende uprofessionelt af Aalborg Zoo, som ellers 

har haft en tradition for at "tage hånd om det gode naboskab". 

Større frygt for projektet og for den demokratiske proces, kommer til udtryk i bemærkningen om, at 

ændringen der skal til i lokalplanen i virkeligheden er slået af på forhånd, samt det faktum at Zoo 

allerede har indkøbt materialerne, viser at beslutningen allerede er truffet. 1 

Aalborg Zoos argumenter for en udvidelse af denne art, går på udvikling og dyrevelfærd. 

Tydeligt er det, at man her står med en turismepolitisk problemstilling der inddrager aktører som 

destination (Aalborg Zoo), Aalborg kommune og borgere. Aalborg Zoo som initiativtager til ændringer 

i plansystemet, Aalborg kommune som den politisk-administrative part og borgerne, som ikke ønsker 

ændringerne i lokalplanen. 

En demokratisk proces forudsætter en kommunikation imellem de involverede aktører. I dette tilfælde 

kan den forsimplet (Aalborg Zoo og Aalborg kommune forstås under ét samlet) anskueliggøres ved: 

Fremlæggelse af lokalplanforslag Skriftlige indsigelser fra borgere og institutioner fremlæggelse 

af nyt lokalplansforslag. Det er denne kommunikative proces, dette projekt vil have omdrejningspunkt. 

Fra i problemformuleringen at befinde sig på det generelle niveau, bevæger vi os, ved at anvende 

caseforløbet ned på konkret niveau. ”… case-studier kan være en hjælp ved overgangen fra generelle 

principper til specifikke former for praksis.” 2 

En problematisering af problemet er oplagt i forbindelse med præsentation af casen som 

undersøgelsesområde, således at problemet afspejler casen. Problem til casegennemgangen lyder 

herefter: 

Hvilke konkrete problemer opstod der imellem bygherre og borgere i forbindelse med 

lokalplansforslag 06-017, og hvorfor opstod disse? 

Struktur og teorigrundlag 

Idet projektet strækker sig fra offentliggørelse af lokalplansforslag 06-017 til der indgås kompromis og 

ny lokalplan (19/3 2003 - 20/5 2003), vil projektet bestå af: 

1. En sagsfremstilling, som kan opdeles i: 

1 Nordjyske stiftstidende 24/3-03 

2 Kvale p. 116 

2

A) Offentliggørelse af lokalplansforslaget 

B) Indsigelser og debat 

2. Teoretiske forklaringsrammer på kommunikationsproblemet imellem aktørerne 

Teorigrundlaget vil bestå af en kommunikations/systemteoretisk ved Niklas Luhmann. 

Jeg kunne utvivlsomt have valgt andre indgangsvinkler til behandling af dette forløb, og berøre andre 

flader. En traditionel historisk gennemgang af en sådan sag, vil ikke indeholde teoretiske 

forklaringsmodeller på de problemer der må foreligge, og strukturelt vil den være anderledes opbygget 

– og med anden vægtning af kildematerialet. Så en sådan skal den ikke forstås. Jeg afgrænser mig også 

fra at berøre kommunikationen imellem Aalborg Zoo og Aalborg kommune, og mulige 

kompromitterende anlæg i ejerforhold og mulig korporatisme. Derimod vil jeg forsøge at bearbejde 

casen kronologisk og reflektere det hændte på et teoretisk fundament. 

1.1 Fysisk planlægning i Danmark 

For at kunne forstå problemet er det nødvendigt med en redegørelse for, hvad fysisk planlægning drejer 

sig om, og i denne henseende at fokusere på fysisk planlægning i en turismesammenhæng, ud fra hvilke 

turistpolitiske hensigter man har. 

Den fysiske planlægning er Danmarks instrument til regulering og fastsættelse af rammerne for 

nyopførelse af bygninger, anvendelse af arealer og vejanlæggelse m.m. Den skal sikre byernes 

kvaliteter, beskytte landskaber og inddrage miljøhensyn. 

Det er lovbestemt, gennem planloven, at der skal laves fysisk planlægning i Danmark. Dette gøres på 

flere niveauer; stat, amt og kommune. Et af de centrale principper er rammestyring. Dette er et 

hierarkisk princip hvor staten, i form af landsplanlægning, fastlægger de overordnede retningslinier, 

som de underliggende niveauer, administreret af amter og kommuner, skal planlægge indenfor. 

Øverst ligger landsplanlægningen, hvor det er staten, med miljøministeriet i spidsen, der står for sager, 

vedrørende den overordnede fysiske planlægning. Der udarbejdes ikke nogen egentlig landsplan, men 

der fastlægges løbende en række direktiver. I det næste niveau ligger amtskommunerne, som står for 

arbejdet med planlægning i amterne, herunder udarbejdelse af regionplaner. De to nederste niveauer i 

figuren administreres af primærkommunerne. Det drejer sig om fysisk planlægning på kommunalt og 

3

lokalt niveau, der udmunder i lokalplaner. 

1. januar 1992 trådte den nuværende planlov i kraft, som en sammenskrivning af flere tidligere love på 

området. Blandt disse var lands- og regionplanloven, kommuneplanloven samt by- og landzoneloven, 

som hver især omhandlede dele af den fysiske planlægning. 

For at opfylde planlovens formål, tager loven udgangspunkt i fire grundprincipper: 

Rammestyring 

Decentralisering 

Borgerinddragelse 

Zoneinddeling 

Særligt interessant for problemstillingen i dette projekt og for turisme generelt, er zoneinddelingen og 

borgerinddragelsen. 

Danmark er inddelt i by- og landzoner samt sommerhusområder. Hver zone har sine gældende 

retningslinier. Ifølge § 34 er er alle landområder grundlæggende landzone med mindre det i en 

byplanvedtægt, lokalplan eller lignende er udlagt til en af de to andre zoner. Udpegningen af de 

konkrete byzoner og sommerhusområder sker på kommunalt niveau, dog indenfor regionplanens 

rammer. Zoneinddelingen sigter på at begrænse en uhensigtsmæssig byspredning, der kan ødelægge det 

åbne land. Derfor er der nogle særlige krav til bebyggelse i landzonerne, således at der kræves en 

tilladelse fra kommunalbestyrelsen før der udstykkes, opføres ny bebyggelse eller sker ændring i 

anvendelse [Planloven § 35, stk. 1]. 

Kystområderne er delt ind i to kategorier. Dels er der kystnærhedszonen, som er en ca. 3 km bred 

bræmme langs alle landets kyster indeholdende både landzone og sommerhusområder; og dels er der de 

kystnære dele af byzonen, hvilke fastlægges nærmere af kommunalbestyrelserne. Planlægningen i de 

kystnære dele af byzonen administreres på kommunalt niveau, mens regionplanmyndigheden opstiller 

regionale retningslinier for kystnærhedszonen. Kystområderne er også inddraget i landsplanlægningen, 

da miljøministeren ifølge § 5 a, stk. 2 skal følge udviklingen og sikre de nationale 

planlægningsinteresser. 

I formålsparagraffen understreges, at nærmiljøet er vigtigt i planlægningsprocessen i og med, 

4

offentligheden ”i videst mulig omfang” skal inddrages. Dette bevirker, at al planlægning skal 

offentliggøres, og der skal indkaldes meninger fra borgerne. Af ordlyden gøres det dog også klart, at der 

ikke er noget juridisk krav om hensyntagen til disses meninger. Et af de områder hvor der især lægges 

op til borgerinddragelse er Agenda 21. Herigennem tvinges amtsrådet og kommunalbestyrelsen at 

lægge en strategi for hvorledes befolkningen og erhvervslivet kan inddrages i arbejdet omkring 

bæredygtig udvikling. Dette skal ifølge planloves § 33a fastlægges i starten af hver valgperiode. 

Slutteligt vil jeg med henblik på problemstillingen uddybe bestemmelserne omkring lokalplaner, og 

undlader derfor lands- og regionplan. 

Lokalplaner står for de enkelte bestemmelser i byer og kommuner. Den går ind og giver ”tilladelse” til 

at udnytte de ideer og muligheder der er for nybygning og andet byfornyelse. 

Lokalplanen kan også regulere et enkelt tema, fx skilte og facader. 

Lokalplanen skal være i overensstemmelse med alle de andre planer, samt landsplansdirektiverne, det 

gør det nemmere at fokusere på et specifikt område. En lokalplan skal laves hver gang der opstår 

ændringer og nye projekter, faktisk kan større bygge- og anlægsprojekter ikke iværksættes uden der er 

udarbejdet en lokalplan. Når der laves et projekt er der ”lokalplanpligt”, hvilket betyder, at hvis 

projektet vedtages er der pligt til, at lave en ny eller ændre lokalplanen. Lokalplaner går ikke ind under 

nogen bestemt zone, den kan dække projekter inden for både land-, by-, og sommerhuszoner. 

Forslag til en lokalplan skal lægges frem til offentlig debat i mindst 8 uger før at kommunalbestyrelsen 

kan vedtage forslaget endeligt. Den endelige lokalplan skal også offentliggøres. 3 

1.2 Den fysiske planlægning i turismesammenhæng 

Som skrevet af Lundtorp er den fysiske planlægning et af de vigtigste, endog måske det vigtigste 

redskab i turismepolitikken. Som formål, handler det som anden turismepolitik - at øve indflydelse på 

turismen. I denne sammenhæng handler mest om at begrænse turismen til steder, hvor den er ønsket, 

altså ud fra det mål om at bestemme lokalisering. Dermed bliver det et mål, at markedet ikke skal 

bestemme turismens udvikling, men det skal være et politisk valg at udpege de lokaliteter, hvor turisme 

ønskes – og for at det kan være realistisk skal det også være steder, hvor turister ønsker at komme. 4 Idet 

turismen er en stedsbaseret aktivitet, øver planloven netop afgørende indflydelse på rammerne for 

3 http://www.plan.auc.dk/Hele%20planl%E6gningssystemet%20Gustav[1] 

4 Lundtorp, Svend (1997) Turisme – struktur, økonomi og problemstillinger. Op. Cit. P. 174 

5

turismens aktiviteter. Idet den er så stærk, er det umuligt at gennemføre større anlæg eller reservere 

arealer til turistformål, uden at plangrundlaget er i orden. På den måde mener Lundtorp at reguleringen 

har været ganske vellykket. Danmark er ikke plastret til med reklameskilte, uharmoniske hoteller og et 

generelt dårligt miljø. På den anden side findes der folk der ikke mener at planlægningen støtter 

turismen, men nærmere hæmmer den. De ser projekter som ikke bliver til noget fordi planbestemmelser 

ikke passer til det foreslåede projekt, eller at den omstændelige proces har bortjaget det gode initiativ. 5 

Af aktører – det være sig det offentlige – Stat/amt/kommune eller interesseorganisationer har alle bud 

og formuleringer på hvor streng eller slap planlægningen skal vægtes i udviklingen af turismen. 

Således er det også nøje beskrevet i den turistpolitiske debatbog ”Fælles Fodslaw”, hvor formålet har 

været at forene de miljømæssige, de planmæssige og de turisterhvervsmæssige hensyn. 6 Heri bruges de 

økonomiske goder af turismen som legitimt grundlag for en fortsat vækst, men det understreges også at 

en planmæssig styring er nødvendig, med særligt fokus på de uberørte kyststrækninger, rent badevand 

og ren luft. Knappe ressourcer i andre dele af Europa, men med den skærpede miljøbevidsthed hos 

hovedmarkederne – Tyskland, Sverige, Norge og Holland, vil efterspørgslen efter netop disse 

”produkter” stige. 7 Generelt sætter debatoplægget Sydeuropa op, som et ikke efterstræbelsesværdigt 

scenario, med en aftagende enklaveturisme, skiftende sæt af værdier og normer hos turisterne, jævnfør 

aktiv ferie – hvori der også lægges vægt på at Danmark har en fordel ved netop at have et 

planlægningssystem der fremmer mulighederne for en bæredygtig turisme. 

”Danmark står stærkt med hensyn til at opfange en øget turiststrøm uden at komme til at opleve de samme miljø- og 

planlægningsproblemer, som har præget udviklingen i Sydeuropa. Turismen i Danmark og de deraf følgende problemer er 

begrænsede i forholdene i Middelhavslandene, og Danmark råder desuden over en miljølovgivning og en administrativ 

tradition på miljø- og planlægningsområdet, som giver mulighed for at fremme en bæredygtig turisme. Hertil kommer en 

løbende overvågning af natur- og miljøtilstanden, samt en aktiv informations- og formidlingsvirksomhed.” 8 

Således bryster man sig af at kunne kontrollere turismen med planlægningssystemet, som præger stort 

set alle områder indenfor turismen, hvor der også i byer og lokalsamfund sættes fokus på turismens 

konsekvenser, ved at skrive at det ikke kun er et spørgsmål om lokalsamfundets forventninger om 

økonomisk fremgang der skal opfyldes. Det drejer sig også om, hvordan turismen kan øge 

5 Lundtorp, Svend (1997). Op. Cit. P. 178 

6 Udarbejdet i samarbejde mellem Danmarks turistråd, turismens fællesråd, planstyrelsen og skov og naturstyrelsen. 

7 Fælles fodslaw – Turisme, miljø, planlægning (1992). Op. Cit. P. 11 

8 Ibid. Op. Cit. P. 15 

6

livskvaliteten i lokalsamfundene. Dog er man også bevidst om de interessekonflikter der nemt kommer 

i spil, når planlægningssystemet er i brug. 

”Planlægning er et vigtigt instrument til at afveje turismeinteresserne over for hensynet til natur og miljø. Planlægningen 

er dermed med til at forebygge konflikter på et tidligt tidspunkt og give mulighed for dialog mellem turismeerhvervene, 

myndighederne og borgerne.” 9 

Ligeledes lægger den tidligere socialdemokratiske regering op til at planlægningen og offentlig 

regulering fortsat skal være et vigtigt instrument til styring af turismen, men omvendt giver de også 

turisterhvervet spillerum. 

”Det er vigtigt, at danske love og regler forholder sig til og passer til de udfordringer som erhvervslivet møder i 

dagligdagen. Love og regler skal være udformet, så de styrker virksomheder og erhvervene eller belaster virksomhederne 

mindst muligt – uden at det går ud over miljøet, den sociale balance m.v.” 10 

Ovennævnte formulering er temmelig bred, og tilgodeser både erhverv og miljø/planlægning – dog 

ligger der en noget mere positiv holdning overfor erhvervet, end vi har set i tidligere formuleringer om 

planlægning. 

Som endnu en aktør har friluftsfrådet også holdninger til hvordan planlægningen skal udmønte sig, og 

som interesseorganisation med sine værdier, ligger den op til en endnu strengere planlægning. 

”Grundlæggende indeholder det eksisterende lovgrundlag for planlægningen de fornødne muligheder for at sikre disse 

områder. Problemet er blot, at de sjældent udnyttes til fulde, fordi der er tale om områder, som traditionelt har lav prioritet 

i den politiske beslutningsproces, når der bliver stillet forslag til mere intensiv udnyttelse. Friluftsfrådet finder, at det 

nuværende planlægnings- og reguleringssystem i det store og hele fungerer ganske hensigtsmæssigt, idet det via 

kompetencefordelingen og procedurerne tager højde for en håndtering og afvejning af de forskellige interesser, der altid vil 

eksistere mellem stat, amter, kommuner og borgere i en udmøntning af lovgivningen. De forskellige procedurer i medfør af 

lovgivningen er minimumsprocedurer. Der er således intet til hinder for, at myndighederne, når de måtte ønske det, kan 

gennemføre udvidede procedurer, f.eks. i forbindelse med specielle planlægnings- eller reguleringstiltag. Der er imidlertid 

behov for en bedre generel og konkret information om planlægningen og diverse reguleringer, deres indhold og mulige 

konsekvenser.” 11 

Nordjyllands amt er også en vigtig aktør i turismesammenhæng, med henblik på udarbejdelse af 

regionplanen. De udgav i 2002 et i øvrigt fordomsfrit og åbent debatoplæg, men ligger op til en 

pragmatisk og kompromissøgende politik, ved at skrive, at: 

”Turismen skal kort sagt være rentabel for turismens virksomheder uden at gøre vold på miljø og natur og samtidig være i 

overensstemmelse med lokalbefolkningens ønsker” 12 

9 Ibid. Op. Cit. P. 15 

10 Regeringens turistpolitiske redegørelse 2000. Redegørelse nr. R3 

11 http://www.friluftsraadet.dk/page.php?page=7095&menu=497 

12 Debatoplæg – Hvordan skal turisme og friluftsliv udvikles i Nordjylland? Nordjyllands amt. (2002) op. Cit. P. 8 

7

Pragmatisme dækker stort set alle aktørers holdning til planbegrebet. Nok skal der gives muligheder 

for udfoldelse af turismeerhvervet, men det skal typisk hvile på et ”bæredygtigt grundlag”, hvori der 

må lægges miljø og natur. Ingen ønsker ”sydeuropæiske tilstande” – altså frit spil for markedet, men 

samtidig skal det også være muligt at tjene penge på turismen. Hvad Lundtorp beskriver som ”folk”, 

der ser planbegrebet som hæmmende for udviklingen kommer ikke direkte til udtryk, men her må 

åbenlyst tænkes på særligt private ejere af attraktioner og turistvirksomheder. 

Aktører og sagsfremstilling 

Følgende foreligger en sagsfremstilling i form af præsentation af den turistmæssige virksomhedsaktør 

og deres sag – lokalplansforslaget. Herefter følger skriftlige indsigelser og eget interview med 

aktørerne, i den hensigt at kunne besvare problemstillingens spørgsmål om, hvilke konkrete problemer 

der foreligger – og ud fra hvad. 

Aalborg zoo er sammen med Fårup sommerland og Nordsømuseet en af de største turistattraktioner i 

Nordjylland. 13 Af de fire mest besøgte attraktioner i Aalborg, ligger den nummer et, foran Svømmeland, 

tivoliland og Nordjyllands kunstmuseum, med 364.000 besøgende i år 2002. 14 Undersøgelser viser at 

for hver krone turister ligger i Zoo, tjener byens handlende mv. 3 kr. Zoo er et af de få tilbud til 

børnefamilieturister i Nordjylland og skaffer gennem dets internationale forsknings- og avlsarbejde 

megen goodwill og omtale af Aalborg. 15 Derudover beskæftiger Aalborg Zoo på årsbasis ca. 53 

medarbejdere, hvilket gør at Aalborg zoo er en både økonomisk og beskæftigelsesmæssig gode for 

lokalsamfundet. 

Zoo er en selvejende institution på kontraktforhold med Aalborg kommune, primært med politisk 

udpegede bestyrelsesmedlemmer – i 2003 bestående af: 

Kirsten Kimø, formand (udpeget af Aalborg Byråd, fra partiet Venstre) 

Sigvart Sigvartsen, næstformand (udpeget af Aalborg byråd, fra Socialdemokratiet) 

Tom Boas Larsen (udpeget af Aalborg byråd, fra Socialdemokratiet) 

Henrik Ringbæk Madsen (udpeget af Nordjyllands Amt, fra Socialdemokratiet) 

Niels Iversen (udpeget af Aalborg Universitet) 

13 http://www.aalborg.dk/Serviceomraader/Kultur+og+Fritid/andre+kulturtilbud/aalborg+zoologisk+have.htm 

14 http://www.visitaalborg.com/showpage.asp?ID=360 


8

Arne Zachariassen (Valgt af bestyrelsen som repræsentant for turisterhvervet) 

Jan Pedersen (Valgt af personalet, tillidsmand) 16 

Aalborg Zoo er delvist finansieret gennem egenindtægt og offentlig støtte: 

Aalborg kommune 30% 

Staten 14% 

Nordjyllands Amt 4% 

Egenindtægt m.m. 52% 17 

Haven blev indviet i 1935 og er i dag en af provinsens største, helårsåbne turistattraktioner der 

varetager forskning og avlsarbejde på internationalt niveau. Haven er en byzoologisk have med 

tidssvarende anlæg og miljøcertifikat som den eneste i Danmark. Zoo’s areal er på 8,5 ha., som 

vederlagsfrit stilles til rådighed af Aalborg kommune. 

Skitseringen af Aalborg Zoo giver således indtryk af meget tætte bånd mellem Aalborg kommune og 

Zoologisk have, hvad både angår ejerforhold og økonomi. 

2.2 Aalborg Zoo’s lokalplanforslag 06-017 

Lokalplansforslag 06-017 blev offentliggjort den 19. marts 2003 med ret til indsigelser frem til 15. 

maj. 2003. Lokalplanen beskriver i detaljer projektets omfang. Denne lokalplan er således udarbejdet: 

”For at skabe rammer for, at Aalborg Zoo løbende kan udvikle sig, bygge til og bygge om. Samtidig er der taget 

landskabelige hensyn, fordi Aalborg ZOO ligger i Mølleparken, som er fredsskov.” 18 

Yderligere anføres det i punkt 1.4 at beplantningsbælter og større træer i området bevares. 19 

Der gives byggerettigheder i form af angivelser for maksimumsvolumer samt zone til byggeri. 

Endvidere konstateres det at Aalborg Zoo’s byggeri er af en karakter, der ikke gør det muligt at 

anvende en traditionel angivelse af bebyggelsesprocenter og etageantal. Begrænsningerne for 

byggeriet bliver derfor lagt over til Aalborg zoo’s egen styring af haven. Lokalplanen siger således 

også at Zoo selv bestemmer bebyggelsens udseende – materialevalget er relativt frit, dog sikrer 

16 http://www.aalborg-zoo.dk/struktur/om_zoo/bestyrelsen/ 


18 Forslag – lokalplan 06-017, Aalborg kommune, teknisk forvaltning, marts 2003. op. cit. p. 7 

19 Ibid. Op. cit. p. 14 

9

lokalplanen, at de valgte materialer ikke giver blinkgener i omgivelserne. 

Mølleparken er fredskov, og der er pålagt skovbyggelinie. Derfor er det nødvendigt at Aalborg 

kommune søger Skov- og naturstyrelsen om at få denne linie ophævet, og gives den ikke skal Zoo 

ansøge om dispensation, hver gang der skal bygges i Aalborg Zoo. 

Området er beliggende i landzone og skal forblive i landzone. 

Med undtagelse af den i punkt 5.3 nævnte store bygning, må ingen bygning være højere end 11 m., 

målt fra naturligt terræn til højeste punkt på taget. I punkt 5.3, omtales den i problemstillingen nævnte 

bygning. Bygningen må placeres som vist på bilag 2. 20 Arealanvendelse. Bygningen må maks. være 30 

m. i diameter, maks. 17 m. i højden og maks. 10 m til taggesimsen. 21 Bygningens udseende gives der 

ingen bestemmelser omkring, idet Aalborg Zoo’s bygninger er atypisk og kun i ringe grad lader sig 

beskrive som normale bygninger. Det eneste krav, og det centrale i bestræbelserne er, at der nedenfor 

gives en sikring af, at de materialer der vælges ikke giver genevirkninger uden for Aalborg Zoo i form 

af blinkgener. Taget må opføres af strå, blade, græs, træ, tagpap, matte metalplader, glas, beton, 

uglaseret tegl eller kunststofplader. Det bemærkes, at hvis der vælges glas eller metalplader og disse 

placeres højere end 5 m. over terræn, skal der ophænges en materialeprøve, så Aalborg kommune kan 

vurdere om der vil komme problemer mht. genskin. 

Aalborg Zoo ligger under for umiddelbart restriktive skiltningsregler, hvor den eksisterende skiltning 

er begrænset til skiltning af oplysende karakter, hvilket ønskes bevares. Skilte for bestemte mad, 

drikkevarer og produkter (herunder produktlogoer), må ikke finde sted udendørs – hverken på eks. 

Parasoller eller markiser. Dog er løse fritstående skilte undtaget herfra, ligesom der godt må opsættes 

små skilte med billeder af mad, is og lignende ved serveringsåbninger. 

Videre fortsætter lokalplanen med at sætte regler for de ubebyggede områder, der særligt omhandler 

bevaringsværdige træer, beplantningsbælter og hegn. For træernes vedkommende må de med en 

stamme i 1 meters højde og diameter på 20 cm. ikke fældes. 

Der er rundt om Aalborg Zoo udlagt et beplantningsbælte, som vist på bilag 2. 

”Ved Faunavej er beplantningsbæltet 6 m. bredt. Langs skel mod boligerne ved Bejsebakkevej og Vestre Alle er 

beplantningsbæltet 8 m. bredt, dog enkelte steder kun 2,5 m. bredt.” 22 

Således fastlægges det at beplantningsbæltet skal fremstå tæt beplantet med træer og buske. Der er 

20 Forslag – lokalplan 06-017, Aalborg kommune, teknisk forvaltning, marts 2003. op. cit. p. bilag 2. 

21 Forslag – lokalplan 06-017, Aalborg kommune, teknisk forvaltning, marts 2003. s. 15 

22 Ibid. op. cit. p. 16 

10

ingen højdegrænser for træer og buske – dette gælder heller ikke for dem der står i skel. 

Hegn i skel mod ejendommene langs Mølleparkvej, Bejsebakken og Vestre Alle, skal opføres i 3 meters 

højde. 

Det har i forbindelse med dette lokalplansforslag været nødvendigt at justere kommuneplanens 

rammer. Der er indført to rettelser – dels er bebyggelsesprocenten sat op fra 10 til 15%, dels er 

bygningshøjden på et enkelt sted inden for rammeområdet, sat op fra maksimalt 11 m. til maksimalt 17 

m. Der er derfor udarbejdet et kommuneplantillæg, som sikrer den nødvendige sammenhæng mellem 

lokal- og kommuneplan. Kommuneplantillægget er offentliggjort samtidig med lokalplanen – som 

kommuneplantillæg 2.82. 

Motivationen for byggeriet er derfor for havens udvikling og dels pga. dyrevelfærd som fremlagt i 

TvDanmarks lokalrapport den 24-03-2003 samt i eget materiale. 23 

2.3 Indsigelser til lokalplansforslag 06-017 

I henhold til planlovens hensigter om borgerinddragelse i plansystemet, er der i indsigelsesperioden 

kommet tre indsigelser fra naboer i området, og to fra offentlige instanser. Indsigelserne berører 

gennemgående de samme faktorer, dog med noget forskellig indgangsvinkel og jeg vil her behandle 

nogle af dem mere indgående. 

H. Sandborg Nielsen, Bejsebakkevej 45, 9000 Aalborg, har 4. maj 2003 sendt indsigelse, som særligt 

peger på, at lugt- og fluegener bliver meget generende for alle med bebyggelse op mod det nye byggeri. 

Specielt beboere øst for hytten vil føle disse gener, idet der overvejende er vestenvind. Også højden på 

bygningen berøres, hvor det nævnes at højden er dobbelt så høj som de nærliggende huse. Der vil 

derfor opstå store problemer med eftermiddagssolen, specielt i for- og eftersommer, hvor solen står 

lavt i vest. 

H. Sandborg Nielsen kommer med ændringsforslag, hvor det foreslås at bygningen flyttes helt mod vest 

– i savannen mod øst – der vil generne være mindst. 24 

Lis og Poul Jacobsen, Steenstrupvej 24, 9000 Aalborg, har 16. april også indsendt indsigelse mod 

23 http://www.aalborgzoo.dk/pdf_filer/DEN%20AFRIKANSKE%20LANDSBY.pdf 

24 Bilag Nr. 1 

11

yggeriet, hvor både højden på bygningen og beplantningens manglende afgrænsning berøres. Begge 

dele vil virke generende mht. skyggeforhold. Bygningens art og karakter får også en bemærkning: 

”I alle mine aktive år på arbejdsmarkedet/søfarende, hvor også Afrika er blevet besøgt/anløbet, har jeg aldrig i 

virkeligheden eller på postkort set en 17 meter høj ”Hytte” – heller ikke til dyr.” 25 

Også de foreslår en placering af bygningen i den anden ende af Zoo. 26 

Ole Bach, Bejsebakkevej 44, 9000 Aalborg - som senere vil være at finde i et interview, har også 

indsendt indsigelse pr. 12. maj. Mange af de ting han belyser i sin indsigelse vil også være at finde i 

interviewet, så jeg vil undgå gentagelser og dobbelttydninger. 

Ole Bach tog kontakt til kontaktperson, planlægger Lene Dokkedal, Teknisk forvaltning, Aalborg 

kommune, med henblik på et orienteringsmøde mellem naboer, Aalborg Zoo og Aalborg kommune. 

På baggrund af dette møde har opførelsen af en æstetisk meget anderledes bygning, blot 25 m. fra tæt 

bebyggelse voldt bekymringer. 

Generelt bør løsningen på de divergerende interesser mellem naboer og Aalborg Zoo være 

støjhæmmende og give minimale skyggegener på nabogrundende. På baggrund af mødet og de 

kompromisløsninger der forelå, ang. Beplantningsbælte, flytning af afrikansk træ og byggehøjde på nyt 

flodhestehus, har Ole Bach følgende indsigelser og ændringsforslag: 

Det foreslås det, at de i stedet for skrevne 11 m. i lokalplanen, for fremtidige bygninger ændres til en 

maks. bygningshøjde på 5 meter. Der ligger ikke nogen aftale med Zoo herom, men han håber der vil 

kunne findes kompromis herom. 

Den omtalte savannebygning får en højde der vil minimere skyggegener hos naboer, hvilket vil være 15 

m. Efter mødet med Aalborg Zoo, er det kommet frem at det teknisk kan lade sig gøre, med planlagte 

hytteform. Der skulle ligge aftale med Zoo om at hytten derfor bliver 15 m. 

Volumen på hytten udgør et problem for de nærmeste naboer, og volumeneffekten bør undersøges 

nærmere af teknisk forvaltning og tredjepart. Gerne selv besøge naboerne. 

Endvidere foreslår Ole Bach, at der udarbejdes en IT-visionspræsentation for at få en uvildig 

gennemgang af eventuelle gener, førend der gives tilladelse til byggeri over 11 m. 

Et afrikansk træ flyttes fra sin nuværende placering, for at mindske skyggegener for naboerne. Denne 

aftale skulle foreligge med Zoo. 



12

Der accepteres ikke, at der ikke i lokalplansforslaget ikke er nævnt en højdegrænse for 

beplantningsbæltet. Ole Bach ser 6-8 m. som rimeligt, men der må foreligge en garanti for at Aalborg 

kommune Park & Natur og Aalborg Zoo ikke lader beplantningen vokse derud over – som har været 

den hidtidige praksis. Ole Back skriver i parentes, at: 

”Dette er hidtil et af de største problemer i dag for naboerne, som har meget begrænset sol i deres haver. Og både Aalborg 

Zoo og naboerne har ingen grund til at have de i dag 10-15 meter høje træer i skel. 6-8 meter er rigeligt til både at dække 

indsyn og udsyn.” 27 

Videre stiller Ole Bach spørgsmålet, om hvem og hvordan man stiller sig til det økonomiske spørgsmål 

omkring værdien på ens ejendom, der muligvis vil blive forringet ved byggeri på over 11 meter. Det 

var den højde man forholdte sig til ved købet af huset, men han finder det ikke rimeligt at man evt. kan 

lide økonomiske tab. 

Slutteligt berører han, hvad han selv kalder for den demokratiske proces i denne sag. Han peger her på 

ejerforholdene omkring Zoo – at flertallet i bestyrelsen er udpeget af byrådet fra henholdsvis S og V. 

Samme flertal finder man i teknisk udvalg. Endelig behandles forslaget af byrådet, som har samme 

politiske konstellation. Altså er det politiske system både bygherre, medvirkende til udarbejdelse af 

forslag og er dem der skal godkende projektet. 28 

Psykiatrien i Nordjyllands Amt har pr. 4. april også indsendt indsigelse til Teknisk forvaltning, men 

kun for at sige at man hverken har indsigelser eller ændringsforslag. 29 

2.4 Interview 

Ud fra forelagte lokalplan, der som udgangspunkt må være lavet i dialog mellem teknisk forvaltning og 

Aalborg zoo, og ud fra avisartikel i nordjyske stiftstidende samt indsigelser, vil det for at anskueliggøre 

problemstillings art være givende selv at interviewe de involverede parter. Dels ud fra et ønske om selv 

at kunne høre de involveredes synspunkter, og for også at kunne spørge mere indgående til dette 

projekts problemstilling. 

2.5 Metodiske overvejelser om brug og udførsel af interviewteknikken 


28 Bilag Nr. 3 Denne problemstilling af denne „magtens trekant“ og korporatisme i plansystemet er behandlet af Bent 

Flyvbjerg i ”Magt og rationalitet” og af Arne Gaardmand i ”Magt og medløb”, og i problemformuleringen afgrænser jeg mig 

fra at berøre dette område. 


13

Det var fra starten mit synspunkt, at jeg nok fra naboers side vil kunne diskutere den verserende 

lokalplanssag, og var derimod mere i tvivl om villigheden derfor fra Aalborg Zoo’s side. Derfor lagde 

jeg ud med at ville stille generelle spørgsmål om policy/strategi i forhold til borgerinddragelse i 

planlægningsfasen. Derpå fandt jeg dog en overraskende åbenhed og havde ingen problemer i den 

henseende, hvilket gav mig mulighed for også at spørge til det konkrete lokalplansforslag. 

Klart at jeg fra starten havde tilstræbt en videnskabelig dækkende interviewteknik, men desværre kan 

virkeligheden fjerne ens bestræbelser – særligt angående interviewet med Ole Bach. Vores kontakt blev 

kun telefonisk, idet han pga. mangel på tid ikke havde mulighed for et personligt møde, hvor jeg kunne 

få mulighed for at optage samtalen, til senere transskription. Derfor foreligger der kun et referat af 

dette interview. Anderledes forholder det sig med driftschef ved Aalborg Zoo, Peter Sønderby – som 

var et traditionelt interview med mulighed for spørgsmål og svar for sig, til senere transskription. 

2.6 Interview 

Det står klart, at efter interviewene med henholdsvis Ole Bach som repræsentant for naboerne til Zoo, 

og driftschef, Peter Sønderby fra Aalborg Zoo, at der er mange punkter, hvori man er uenige. Ikke nok 

med at der er mange detailpunkter ang. Støj, lugt osv., men det der slår tydeligst igennem er den dårlige 

kommunikation og den manglende forståelse for hinandens interesser. 

Om den dårlige kommunikation udtaler Ole Bach, at ”beboerne længe har følt gnidninger og arrogance 

fra Zoologisk haves side”. ”Naboerne har følt sig tilsidesat og udelukket fra debat”, og som nævnt 

ovenstående, følt en stor arrogance, specielt i en sag om løse påfugle fra Zoo der går ind i naboernes 

haver og spiser beplantningen, dertil svarer Aalborg Zoo ”I kan da bare skyde de skide påfugle”. En 

sådan bemærkning gør, at naboerne føler at al debat er udelukket. ”Naboerne føler at Aalborg Zoo 

opfatter debat som ”A pain in the ass” – tidsspilde. 

Ligeledes føler Aalborg Zoo heller ikke at kommunikationen og forholdet til naboerne er særligt godt. 

Direkte spurgt på spørgsmålet ”Hvordan har kommunikation været med Naboerne?”, siges det ikke 

direkte at den er utrolig dårlig, men det ligger implicit i svaret ”Kommunikation har typisk været at der 

har været nogle indsigelser, og det har som regel været af negativ karakter. Det har været deciderede 

klager, enten i forhold til lugt, fluer, rotter, men mest i forhold til beplantningen. Men man må være 

vidende om forholdene når man køber et hus – at man placerer sig ved siden af zoologisk have. Det kan 

godt være man udviser forståelse, men det bliver dagligdag. Andre kan have en anderledes holdning til 

14

zoo, end en selv – og den kan smitte. Det er logik for mig, at køber man et hus må man sætte sig ind i 

forholdene, og bør sætte sig ind i de konsekvenser der er i forhold til det – og så agere ud fra det.” I 

dette svar får Peter Sønderby også slået fast, at de vidste hvilke konsekvenser det må have at købe hus 

op af Zoo. Dette forholder Ole Bach sig også til, men i et noget mere ironisk tonefald i en udtalelse om 

savannebygningen ”Det er også noget man må forvente, når man bor her – ved siden af Zoo – at de skal 

have mulighed for nybyggerier og vartegn”. Så hvad der virker naturligt for den ene part, virker med en 

ironisk distance naturligt for den anden. 

Et af de større stridspunkter har været beplantningsbæltet, hvor interesserne også er modsætningsfyldte. 

Ole Bach påpeger, at der længe har været ønske om vedligeholdelse af træerne der omkranser Zoo, idet 

der er store skyggegener. Der har på disse klager ikke været nogen reaktion fra hverken Aalborg 

kommune, som egentlig står for vedligeholdelsen, eller fra Aalborg Zoo. Peter Sønderby mener at der 

er stor brug for beplantningsbæltet. ”De besøgende har brug for en ramme, uden hus og have som 

baggrund”. Uden træerne vil et naturalistisk indtryk blive besværliggjort. ”Men det er klart – det vil 

altid give anledning til problemer”. ”Nogle vil gerne have åbent så de kan kigge ind på Zoo og dyrene, 

andre vil have lukket”. Højden vil Peter Sønderby dog gerne gøre noget ved. Han forestiller sig at det 

kan komme ned i 6-8 til 10 meter – alt efter kvotehøjde ved skel. Ole Bach mener også der er indgået 

kompromis omkring træbæltet, og at der blev aftalt en højde på 6 meter. Så på trods af at de begge 

mener de er blevet enige om en højde, syntes der stadig at kunne ligge en konflikt, idet de 

tilsyneladende ikke er blevet helt enige om højden. 

I den generelle dialog mellem Zoo og naboerne, er der også divergerende synspunkter, i forhold til hvad 

og hvor meget indflydelse naboerne har – eller skal have, på zoologisk have. Peter Sønderby er på 

ingen måde åben for, at naboerne skal have indflydelse på udviklingen af Zoo. ”Nej – Det er det vi er 

ansat til – at videreudvikle haven, efter de regler der er afstukket”. ”Vi vil ikke lade os styre af vores 

naboer i forhold til hvordan vi placerer bygninger.” Videre fortsætter han ”Vi vil ikke acceptere nogen 

indblanding den vej fra”. ”Det at man eks. giver udtryk for at få en tredjepart ind og vurdere om det vi 

laver er tilstrækkeligt, kan vi ikke bruge til noget. Det er os der har ekspertisen, og en tredjepart der 

ikke har erfaring i det og drive Zoo, kan vi ikke bruge til noget”. 

Efter samtalen med Ole Bach, hvor han giver udtryk for fremtidigt ønske om at blive mere involveret, 

stillede jeg spørgsmålet til Peter Sønderby, om man kunne forestille sig at der ved evt. fremtidige 

byggerier blev fremlagt planer for naboerne, før de kunne se dem som lokalplansforslag i avisen. Hertil 

15

gav han et ganske interessant svar, set i forhold til den overordnede problemstilling. 

”Hvad kommer først? Hønen eller ægget? Laver vi det tankespil, at vi fra dag 1. lagde planerne ud til 

naboerne, så vil der være en diskussion ud fra hvad? Noget som ikke ligesom var færdigt, noget som 

ikke var endeligt planlagt. Noget som måske viser sig at ville falde i forhold til en lokalplan, fordi så er 

det er andet projekt vi arbejder med. Vores naboer beslutter ikke om en lokalplan kan blive til noget – 

de kan lave en indsigelse. Det er demokratiet og de spilleregler der er at arbejde med”. 

Omkring åbenhed, taler Peter Sønderby også om faren ved åbenhed – at pressen kommer til at styre 

dialogen. 

” Det kommer der ikke noget godt ud af. Så er de torveholder og styrende for dialogen. 

”Vi har dårlige erfaringer omkring det, i en tidligere sag hvor en lokalplan faldt, pga. procedurefejl – 

det var læserbrevenes antal, der var bestemmende for dialogen. Og det er ikke et demokratisk godt 

grundlag. Og der er ikke kun to naboer. Der er 75”. Så også her giver han svaret på, hvad der for ham er 

dårligt ved åbenhed tidligt i planlægningsfasen. 

Fremtidsperspektiverne efter eventuelle åbninger for kompromiser, er ikke helt lukket. Ole Bach ser det 

nyligt afholdte nabomøde – som på hans initiativ kom i stand, som ganske konstruktivt. Det er planen 

at naboer og zoo skal mødes en gang om året, for at tale om tingene. Også Peter Sønderby ser positivt 

på dette tiltag, men slår fast at det skal opfattes som et orienteringsmøde, og på ingen måde som et 

planlægningsmøde for Zoo’s videre udvikling. ”Sådan skal det ikke opfattes”. Noget som ellers ligger 

implicit i Ole Bachs udtalelser. Så her ligger endnu en misforståelse, og kim til fremtidig debat. Peter 

Sønderby forventer også i forhold til den fremtidige dialog, at man kan imødegå nogle klager, idet at 

det er klart, ”At når man informere nogen om noget, vil det kunne give fordele.” Endnu engang slår han 

dog fast, at de intet får med planlægning at gøre, ”Det vil være de miljømæssige belastninger op af skel, 

der først og fremmest vil være dialogen”. Dog skal det i den sammenhæng og slutteligt siges – som det 

også fremgår af hele interviewet med Peter Sønderby, at han håber på et godt naboskab. Vil godt 

arbejde for et godt naboskab, og som han siger ”Vi er her ikke for at provokere nogen”. Dog bliver det 

inden for de rammer og regler der er stukket ud. 

Konkrete problemer 

På baggrund af indsigelser og interviews, finder jeg følgende konkrete/fysiske problemer som skiller 

16

ygherre og borgere i forbindelse med nybyggeri og de ønsker som Aalborg Zoo fremlægger i lokalplan 

06-017: 

- lugt og fluegener 

- Støj 

- Højden på bebyggelsen som vil medføre skyggegener 

- Placeringen af bebyggelsen 

- Beplantningens manglende afgrænsning og højde 

- Bygningens art og karakter (Udformning) 

- Placering af afrikansk baobabtræ 

Som det klart fremgår af de to interviews, er det ikke kun disse landskabsfysiske problemer som skiller 

parterne. De store problemer ligger i høj grad i den dårlige og manglende kommunikation, vist i 

sætningen ”beboerne har længe følt sig tilsidesat og udelukket fra debat”, og at de har følt en stor 

arrogance fra Aalborg Zoo’s side. Tilsvarende indikerer svaret fra Peter Sønderby, at man også er træt 

af de mange klager. Så foruden disse konkrete/fysiske problemer skal der findes kommunikative 

forklaringer på deres uoverensstemmelser. 

Teoretiske forklaringer på kommunikative forstyrrelser 

I problemstillingen spørger jeg, hvorfor, i det der MÅ være underliggende faktorer der determinerer den 

dårlige kommunikation og forståelse imellem parterne. For at kunne anskueliggøre de reelle problemer 

de to parter - Aalborg Zoo og borgere står med, vil jeg først og fremmest bruge Niklas Luhmann’s 

systemteori. 

Luhmanns store ambition var at udvikle en universalistisk systemteori inden for sociologien, som 

kunne analysere alle former for social kontakt – fra tilfældige møder mellem mennesker, til det mere 

overordnede komplekse samfund. Denne grundlæggende teori blev fremstillet i ”Soziale Systeme” fra 

1984. Idet teorien repræsenterer dette brede spektrum, åbner den mulighed for stor fleksibilitet med 

hensyn til udformning af projekter, altså kan teorien anvendes som forklaringsramme indenfor både 

samfundsvidenskaben, sociologien og filosofien 30 . Universalismen i teorien gør den altså i stand til at 

forklare alle forhold mellem mennesker/systemer i sociale sammenhænge. Arkitekturen i teorien om de 

30 Andersen, Niels Åkerstrøm (1999) Diskursive analysestrategier. Op. cit. p. 107 

17

sociale systemer beskrives ofte som labyrintisk eller cirkulær, og det kan derfor være vanskeligt at vide, 

hvilken ”åbning” man skal vælge, når man benytte teorien. Det giver ikke sig selv, hvor man som læser 

skal starte, og hvor man ender op. Begrebet syntes at ændre ”farve” afhængigt af, hvilket begreb man 

begynder med. 31 Dette medfører, at forståelsen af teorien afhænger af, hvilket afsnit læseren begynder 

sin indføring i teorien med. Forståelsen som herved opnås, kan ikke ændres, når først teorien er 

påbegyndt, og der er derfor ikke en endegyldig facitliste til forståelse af teorien. 

Luhmann benægter ikke selv sværhedsgraden af hans litterære produktion, og skriver i bogen ”sociale 

systemer”: 

Denne teoridisposition fremtvinger en fremstilling på et usædvanligt abstraktionsniveau. Flyveturen 

må finde sted over skyerne, og man må regne med et temmelig lukket skydække. Man må forlade sig på 

sine egne instrumenter. Lejlighedsvis er et kig ned gennem skyerne muligt” 32 

Luhmanns systemteori, skal forstås som en flerhed af teorier. Med dette menes, at der for det første er 

den overordnede samfundsteori, hvor de funktionelt uddiffenrentierede systemer 33 i samfundet 

fremlægges. Andet teorilag omhandler kommunikationsteori og på den måde, hvordan kommunikation 

er mulig og ser ud, imellem A og B. Endelig er der den almene systemteori, der omhandler alle 

systemer. 

Til opnåelse af det teorigrundlag jeg ønsker, har jeg ikke kun valgt ét af disse niveauer, men forsøger at 

anvende begreber fra alle tre. I denne forbindelse er det vanskeligt at fortolke begreberne enkeltvis uden 

også at anvende Luhmanns øvrige begreber. Derfor vil der i nedenstående afsnit forekomme 

begrebslige overlapninger mellem afsnittene. 

Gennemgangen af teorien er opdelt i afsnit, hvori fortolkningen af de enkelte teoretiske begreber vil 

blive præsenteret 

Systemer 

Luhmanns grundantagelse er, at der findes tre systemer: Biologiske, psykiske og sociale. Biologiske 

systemer er liv: celler, organismer, hjerner og kroppe. Psykiske systemer henviser til 

bevidsthedsprocesser og reproduceres gennem bevidsthed. Endelig er der de sociale systemer, der 

31 ibid. Op. cit p. 108 

32 Luhmann, Niklas (2000) Introduktion til sociale systemer. Op. cit. p. 33 

33 Funktionelt uddifferentierede systemer: Samfundsstruktrurelt set differentierer samfundet sig i delsystemer. De enkelte 

funktionelle delsystemer – økonomi, politik, ret, religion, opdragelse, videnskab, kunst etc. – opererer ud fra hver deres 

funktionsspecifikke perspektiver som er uomgængelige for dem selv. Kneer, Georg & Nassehi, Armin (1997) Niklas 

Luhmann – introduktion til teorien om sociale systemer. Op. cit. p. 136 

18

knyttes til, og udelukkende består af kommunikation og reproduceres gennem kommunikation. 

Da dette projekt – i hvert fald ud fra de to andre systemers verden, må betegnes som 

samfundsvidenskabeligt og beskæftiger sig med, hvad jeg må betegne som ordnede organiserede 

systemer (Aalborg Zoo og naboerne), er det relevant at fokusere på de sociale systemer. De biologiske 

systemer er hovedsagligt interessante i en lægevidenskabelig sammenhæng, og en analyse af de 

psykiske systemer ligger indenfor psykologien. 

Sociale kommunikationssystemer 

Et socialt system er en sammenhæng mellem sociale handlinger, der henviser til hinanden. 34 Når en 

gruppe mennesker refererer deres handlinger til hinanden til hinanden, opstår der et socialt system, idet 

denne gruppe skaber et fællesskab afgrænset af omverden. Alle handlinger, der ikke refererer til dette 

fællesskab, definerer systemet som omverdenen. For at systemet kan eksistere må det opstille en 

differens, ud fra hvilken systemets eksistens opstår. Systemet definerer således sig selv, som systemet 

ud fra den forskel, der opstår mellem systemet og dets omverden. Det sociale systems hovedfunktion 

eller opgave, er at reducere kompleksitet 35 , fordi det psykiske system ikke er i stand til at rumme hele 

verdens kompleksitet: ”Sociale systemer er altså en formidling mellem verdens ubestemte kompleksitet 

og det enkelte menneskes kapacitet til bearbejdning af kompleksitet. 36 

Var mennesket i stand til at rumme al verdens kompleksitet, ville det ”smelte” sammen med verden, da 

to systemer er det samme, når de besidder den samme kompleksitet. Lettere sagt, må mennesket indgå i 

sociale systemer, for at kunne begribe verden. Verden kan ikke være et system, idet verden ikke har 

noget ”ydre”, hvorfra det kan afgrænse sig selv. 37 Verden udgør derfor den yderste ”forpost”, og skulle 

verden afgrænse sig i forhold til noget, taler vi om Mars, mælkevejen eller andre ting i universet. 

Inklusion og eksklusion – systemernes anvendelse af koder: 

Sociale systemer opstår idet der sættes en grænse mellem systemet og dets omverden. 

Kommunikationen begynder ligeledes i dette øjeblik. Al kommunikation der ligger på den rigtige side 

34 Kneer, Georg & Nassehi, Armin (1997) Niklas Luhmann – introduktion til teorien om sociale systemer. Op. cit. p. 42 

35 Kompleksitet: Dette opfattes af Luhmann som det samlede antal muligheder der dels er inde i et system og i omverdenen. 

Reduktion af kompleksitet betegner den centrale funktion i systemer, som det er at indskrænke eller formindske mængden af 

mulige tilstande eller begivenheder i verden. Kneer p. 51 

36 Ibid. Op. Cit. p. 51 


19

af de temaer, som er ”lovlige” at berøre, er indenfor systemet, og alt andet tilhører omverdenen. 38 

Grænsen mellem system og omverden kan således betegnes, som skellet mellem ”støj”, og det, der er 

acceptabelt. Det sociale system vælger at inkludere noget, og det som ikke inkluderes, ekskluderes, og 

udgør dermed det sociale systems omverden. Det sociale system foretager valget mellem, hvad der skal 

inkluderes og ekskluderes ud fra de koder, som systemet styres af. En privat virksomhed styres ud fra 

koderne tjene penge/ ikke tjene penge, imens en offentlig institution foretager valg ud fra koderne 

magt/opposition. Det enkelte system har dermed en intern fælles referenceramme. Ethvert socialt 

system er et subsystem til samfundet, men kan aldrig beskrives som en del af den overordnede helhed – 

på grund af dets autonomi. Det er således ikke muligt at tage summen af de forskellige subsystemer, og 

så følgende præsentere dette som samfundet. 

Konstitution ved hjælp af mening: 

Sociale systemer er meningskonstituerende gennem kommunikation og består af kommunikation. De 

skaber og reproducerer sig selv alene gennem kommunikation. Dette skal forstås på den måde, at 

kommunikation kommer forud for det sociale system. Kommunikationen er udelukkende til stede inden 

i de sociale systemer, da disse er selvreferentielle. Det sociale system konstituerer sig ved hjælp af 

meningsgrænser. Disse grænser har en indordnende og reproducerende funktion overfor de elementer, 

som systemet består af. De er endvidere med til at reducere kompleksitet, ved at forme det sociale 

system mindre komplekst, end dets omverden. Alle elementerne i systemet foretager således en 

erkendelse af grænserne og vælger at indordne sig under disse, hvorfor systemet opstår. 39 

Et eksempel på et meningskonstituerende socialt system er et virksomhedsnetværk. Dette sondrer 

imellem virksomheder i og udenfor dette netværk. Gennem denne afgrænsning bliver netværket til sit 

eget sociale system med en fælles omverden. Indenfor systemet er det de samme ting, der giver mening, 

og netop derfor er der tale om et socialt system. Grænserne bevirker, at verden bliver meningsfuld 

indenfor de sociale systemer. Indenfor systemet spejler man sig hele tiden i forhold til sin omverden – 

som man selv har dannet og til stadighed reproducerer. 40 Der er dog ikke tale om en afspejling, da en 

sådan ikke vil reducere kompleksitet. Spejlingen skal blot forstås som noget, der gør forskellen mellem 

systemet og omverden tydelig. 41 




41 Jacobsen, Jens Christian (1992) Autopoiesis. Politisk revy. Op. Cit. p. 34 

20

For at forstå systemernes ageren, er det nødvendigt at se på, hvorfor de implicerede systemer iagttager 

sig selv og andre systemer, som de gør. Her hjælper Luhmann også til. For Luhmann gælder det, at den 

kompleksreducerende funktion som systemerne har, kun er mulig, idet de er selvreferentielle og 

autopoietiske. 

Selve ordet autopoiesis kommer af de to græske ord, autos og poiein, der henholdsvis betyder selv og 

at skabe. Begrebet autopoiesis blev først introduceret i 1960’erne af biologerne H. Maturana og F. 

Varela. De tog udgangspunkt i biologien, og brugte begreberne autopoiesis/alloppoiesis til definition af 

liv og ikke liv. Som eksempel på et autopoietisk system brugte den en skade på et menneske i forhold 

til en bule i en bil. Hvis et menneske får et sår, heler kroppen selv såret. Får bilen en bule, retter bilen 

ikke selv bulen ud igen. Mennesket er således autopoietiskt, da dette selv producerer helingsprocessen. 

Bilen er derimod alloppoietisk. 

Biologerne mente ikke man kunne bruge begreberne inden for andet end biologien, men Luhmann 

overfører begrebet til sociologien i et forsøg på at generalisere begrebet. 

Selvreference 

Et selvreferentielt system er refleksivt. Det er nået udover det stadie, hvor alle handlinger er præget af 

vaner og regler, og har opnået en bevidsthed om systemets egne handlinger. Der handles nu på grundlag 

af, hvordan systemet ser sig selv i forhold til omverdenen. Derved forholder det sig ikke kun til sig selv. 

Der findes ifølge Luhmann systemer, der besidder en evne til at kunne frembringe relationer til sig selv 

og som er istand til ”…at kunne skelne disse realtioner fra relationer til dets omverden”. 42 Systemet 

forholder sig på den måde til noget andet, og dermed til sig selv. 

Der findes flere typer af selvreference. Den første benævnes basal selvreference: ”I tilfældet af basal 

selvreference er selvet der referer til sig selv, et element, fx en hændelse; i tilfældet sociale systemer en 

kommuniaktion (…) ledeforskellen hedder element/relation og ikke system/omverden. Dermed nægtes 

det naturligvis ikke, at elementbegrebet forudsætter et system og omvendt; men det ophæver ikke 

forskellen mellem forskellige former for selvreference; det begrunder kun forventningen om, at de 

korrelerer med hinanden”. 43 Et eksempel på basal selvreference-situationen er ved kommunikation 

mellem to psykiske systemer. Denne kommunikation eksisterer ikke, før den hænger sammen i en 


43 Ibid. Op. cit. p. 507 

21

kommunikationsproces – det der i citatet benævnes, at ledeforskellen ved basal selvreference er 

element/relation. Kommunikation er ingenting før det kan ses i forhold til en kommunikationsproces, 

ligesom et system heller ikke eksisterer, før det har en grænse til omverdenen. Kommunikationen 

”sætter en grænse” og ser sig selv i forhold til den kommunikationsproces som den indgår i. Dette er 

indbegrebet af den basale selvreference. Der sker ingen udvikling i systemet, fordi der ikke på dette 

stadie reflekteres over rollen i forhold til processen. Man siger eksempelvis ofte noget i forhold til en 

samtale, uden samtidig at reflektere eller være bevidst om hvilken rolle man har spillet i denne 

sammenhæng. 44 

På organisationsniveau kan det siges at et system, der alene bygger på regler og love, ofte er præget af 

basal selvreference. Dette skal forstås på den måde, at love og regler her er processen som elementet ser 

sig selv i forhold til. Hvis der opstår en krise i et sådant system vil denne krise blive set i forhold til den 

meget regelbundne proces, og der vil dermed ikke blive reflekteret over, hvordan denne sag kunne være 

løst da krisen alene ses på grundlag af, at den bryder en række love og regler. Alle mulige situationer 

imødegås med et fast sæt af beslutninger, og der reflekteres ikke over handlinger, man selv har 

foretaget over tid. Som det ses af ovenstående citat, ”korrelerer” forskellige former for selvreference 

med hinanden. Den basale selvreference udgør derfor ”byggestenen”, hvorpå de to andre former for 

selvreference placeres. 

Det ”andet” stadie i selvreferencen hedder refleksivitet” idet systemet oparbejder en tidshorisont – et 

før og efter. ”Vi har tale om refleksivitet, når forskellen mellem før og efter ligger til grund for 

elementære hændelser”. 45 Der er opstået en refleksivitet inde i systemet, hvor det er i stand til at 

identificere sine egne processor og funktioner over tid. Det er nu muligt for systemet at tage stilling til 

fordelagtigheden af den måde, det har valgt at kommunikere på. Systemer forholder sig der til 

”Forskellen gælder før og efter. Det selv, som forholder sig til sig selv, er ikke systemet som helhed og 

heller ikke dets elementer. Det er (stadig) den proces, som elementerne indgår i. Systemet er altså på 

dette stadie ikke i stand til at anvende system/omverden forskellen og kan dermed ikke forholde 

omverdenen til sig selv, men det har dog opnået erkendelse af, at det kan betale sig at lære af tidligere 

kommunikation. 

På ”tredje” stadie opnår systemet erkendelse af forskellen system/omverden. Systemet kan nu se sig 

selv i forhold til omverdenen, og derved konstituere sig selv som system. Herved vil der eksempelvis i 



22

en virksomhed opstå konditioneringer. Der opstår bestemte sammenkædninger mellem elementerne i 

systemerne. Systemet reflekterer nu over, hvad der sker i omverdenen og hvordan systemet har reageret. 

Der udvikles altså et erfaringsgrundlag. Erfaringsgrundlaget udvikles derefter til et sæt af procedurer, 

som igen forøger systemets egenkompleksitet. Det skal forstås på den måde, at systemet via dets 

erfaring bedre formår at behandle omverdenens forandringer og omsætte disse til noget positivt for 

systemet. Systemet beriges, abstraktionsniveauet øges og dets kompleksitet løftes op på et højere 

niveau. Forøgelsen af systemets egenkompleksitet udmønter sig i systemets omverden, hvilken har en 

konsekvens: 

”Systemet bliver mere effektivt: Det kan kontrollere mere komplicerede forhold og præstationer (…) 

Systemet kan ”lære at lære”, hvad der gør det tilpasningsdygtigt (…) Systemet kan forny sig uden at 

sætte identitet over styr (…) Systemet kan afkoble overvejelse og handling og hermed gennemføre 

prøvehandlinger” 46 

Med prøvehandlinger forstås at en virksom eventuelt er i stand til forud for en afgørelse, at ”simulere” 

afgørelsen”. Ved at kunne det, vil en virksomhed kunne undgå mange mulige konflikter. Der er dog 

grænser for, hvor rationelt et system kan blive, som Luhmann ”…lægger op til, at rationalitet aldrig 

kan blive definitiv, eftersom intet system kan træde ud af sig selv eller omfatte en omverden, som altid 

er overkomleks.” 47 Omverden vil altid være mere komplekst end systemet, hvorfor de netop eksisterer, 

eller for at teorien kan give mening. 

Iagttagelse 

Luhmann definerer iagttagelse som at mærke noget indenfor rammerne af en forskel. 48 Der er tale om 

en iagttagelse, når en difference mellem et system og dets omverden bruges til sortering af omverdens 

”støj”. 49 Intet kan derfor iagttages, uden der først eksisterer en forskel at gøre det ud fra. Grundtanken 

er, at man skal betragte iagttagelser som operationer, der ikke refererer til mennesker (subjekter med en 

bevidsthed) men til forskelle. Iagttagelsesforskelle er i Luhmanns univers altid tosidige for eksempel 

smuk/grim eller stor/lille. En forskel har således altid en inderside og yderside. Dette illustreres ofte 

som følgende: 

Alle iagttagelser er asymmetriske fordi kun den ene side af forskellen markeres. Markeres begge sider, 





23

forsvinder forskellen. Grunden ligger i, at vi ikke på samme tid kan iagttage en genstand som værende 

både smuk og grim. Over tid er dette dog muligt, da iagttageren kan blive sådan påvirket, at denne 

ændrer mening om det iagttagede. Så er det dog heller ikke den samme iagttagelse mere. Iagttagelsen er 

der, netop for at markere en forskel. 

Iagttagelse udgår fra en blind plet hos iagttageren. Iagttageren ser det han ser, netop fordi han ikke ser 

det, som han ikke ser. Den forskel som iagttageren ikke håndterer, kan iagttageren ikke samtidig 

iagttage, idet den ligger til grund for iagttagelsen. 50 Den blinde plet, illustreres her: 

De sociale systemer træder frem ved iagttagelse. Ved selvreferencen som grundlæggende er en 

iagttagelsesproces kløves verden i system og omverden, fordi iagttageren iagttager ud fra en forskel. 

Systemerne bliver således til, i og med, at de er iagttagere, og dermed konstituerer forskellen mellem 

dem selv og deres omverden. Omverdenen bliver naturligvis også til i iagttagelsen. Eksempelvis kunne 

jeg i dette projekt være videnskaben der forsøger at afdække hvilke problemer kan der opstå i 

forbindelse med planlægning og udvidelse af turistattraktioner. Jeg er i denne situation iagttager af 

anden orden, og den viden jeg vil opnå er ikke objektiv og ”bedre”, idet jeg selv indgår i et 

selvreferentielt system, som ligeledes har en blind plet. 

Luhmann og aktørerne omkring lokalplanforslag 06-017 

Som de to interviews klart udtrykker, ser de to systemer meget forskelligt på problemerne. Aalborg Zoo 

er uenig med naboerne i måden at opfatte problemerne. De iagttager således problemerne med 

forskellige horisonter. Idet systemerne iagttager omverdenen ud fra en individuel referenceramme, vil 

der opstå problemer med opførelse af nybygning, og det gode naboskab som vil være at foretrække 

imellem en zoologisk have og dens naboer, da det således er svært at opnå en fælles forståelse og 

dermed en fælles vilje til at løse problemerne. 

For at undersøge i hvilket omfang systemerne handler ud fra en individuel referenceramme, benytter jeg 

disse udvalgte begreber fra systemteorien: iagttagelse, systeminterne koder, selvreference og 

meningsgrænser. Hertil bliver jeg nød til at operationalisere systemteorien. Begreberne inddrages og 

det opridses kort, hvad der ligger i de forskellige begreber, hvorefter der på grundlag af 

interviewmaterialet, indsigelser og forløbet som helhed analyseres på, hvorvidt dette begreb findes hos 

de implicerede systemer, og eventuelt i hvilket omfang. Valget er faldet på netop disse begreber, da de 

er velegnede til at belyse systemernes individuelle selvreferenceramme, hvilket skal forstås således, at 


24

en undersøgelse ved hjælp af disse begreber, tilsammen giver et grundlag for at kunne vurdere hvilken 

måde de handler ud fra en individuel selvreferenceramme, og dermed gør mig i stand til at vurdere, 

hvorfor problemerne opstod. 

Ført og fremmest er det nødvendigt at se på systemernes iagttagelse af sig selv og hinanden. 

Aalborg Zoo’s iagttagelse af egen rolle: 

Aalborg Zoo er interesseret i at få lokalplanen vedtaget, ud fra deres egne ønsker, da de ser sig som 

værende dem der besidder ekspertisen til at drive en zoologisk have. Ingen andre skal have indflydelse 

på deres arbejde, ud fra egne individuelle ønsker. De vil på ingen måde lade sig styre. Aalborg Zoo 

henholder sig til det demokratisk system, og anser det som værende mere end tilstrækkeligt. 

På trods af en nystartet forening, som skulle sikre en dialog om havens fremtid, skal naboerne ikke 

regne med indflydelse på havens udvikling, kun information og miljømæssige konsekvenser ved 

opførelse ved skel vil dialogen bestå af. De lukker i høj grad af for udefrakommende meninger eller 

dialog. Aalborg Zoo havde på erfaringsgrundlag fra tidligere sag, forsøgt at medregne kritik i 

lokalplanforslaget – dog er man selv bevidst om, at dette ikke var med succes. 

Naboernes iagttagelse af egen rolle: 

Naboerne føler de har en legitim rolle til at blande sig Aalborg zoos planlægning og udvikling, i form af 

rollen som naboer der skal lave med de miljømæssige konsekvenser – støj, lugt etc. De fremsætter 

endog krav som går ud over deres rettigheder, jf. indsigelse fra Ole Bach. I forhold til nybyggeriet 

mener naboerne deres ejendom vil falde i værdi, og kræver herfor kompensation. De anser det for 

nødvendigt at danne en forening, både for at blive hørt, og for at rette op på den årelange dårlige 

kommunikation. De anerkender Aalborg Zoos behov for videreudvikling, men sætter også mange krav, 

der går ud over deres demokratiske rettigheder i henhold til planloven. 

Aalborg Zoo’s iagttagelse af naboerne: 

Naboerne ses i høj grad som en kritisk pressionsgruppe der kræver for meget indflydelse. Først er de en 

række af enkeltindivider som danner en gruppe. I starten udviser man forståelse, men det bliver 

hverdag, og de andre naboers holdninger kan smitte af. Gruppen flytter dialogen til pressen, som ikke er 

noget demokratisk godt grundlag. Ydermere burde naboerne være klar over konsekvenser ved at købe 

hus, med Zoo som nabo. 

25

Naboernes iagttagelse af Zoo: 

Naboerne ser Zoo som værende arrogant, selvtilstrækkelig og afvisende overfor debat og dialog. Der 

har været en årelang dårlig kommunikation. De opfatter Zoo som lukkede, og helst vil have 

lokalplanforslaget gennemtrumfet i det skjulte. 

Systemernes anvendelse af koder: 

Systemerne opdeler verden i kodede og ikke-kodede hændelser. Kodede hændelser virker som 

information i kommunikationsprocessen, imens ikke-kodede virker som forstyrrelser eller støj for de 

sociale systemer. Systemerne ”afkoder” information forskelligt. Ét system kan således afkode en 

information på en måde, hvor et andet system kan afkode samme information, på en helt anden måde, 

netop fordi iagttagelsen af koderne ikke er den samme. 

Aalborg Zoo agerede i forhold til det, de iagttog som ”omverdenen” for dem. Som delvis privat 

virksomhed tænker den i tjene penge/ikke tjene penge, men i denne sag som er en byggesag og derfor 

indeholder flere perspektiver – specielt i forhold til naboerne som jo ikke direkte vil sætte sig op imod 

deres mulighed for økonomisk indtjening, tænke i bygge/ikke bygge og al anden information, der vil 

forsinke eller stoppe denne proces, vil blive afkodet som støj. Dette være sig i form af skriftlige 

indsigelser, direkte klager eller opposition på fællesmøde. Set i forhold til debattens proces, ønsker 

Aalborg zoo at afskære naboernes mulighed for at igangsætte en sådan, og tænker derfor også i 

åbenhed/lukkethed. Ydermere tænker Aalborg Zoo i magt/opposition, idet de forsøger at styre debatten 

ud fra DERES ønskedagsorden. 

Naboerne har også tænkt i koderne – magt/opposition eller indflydelse/ikke indflydelse. Der er her 

frasorteret færre hændelser, hvilket er ganske naturligt da kommunikationen foregiver en bestemt 

retning, pga. de demokratiske regler, der er udstukket. Koderne tjene penge/ikke tjene penge, findes 

også i naboernes verden, da de tænker på deres faldende ejendomsværdi. 

Systemernes konstituering ved meningsgrænser 

De temaer der giver mening indenfor det sociale system, konstituerer systemet. Det som ikke anses som 

værende fælles acceptabelt udgør omverdenen og ekskluderes. 

Igen ses det, at der må være tydelige grænser for, hvad Aalborg Zoo ser som være konstituerende i 

denne sag. Zoo har et billede af sig selv, som igennem kommunikation indenfor virksomheden 

26

konstituerer, vedligeholder og reproducerer holdninger. Dette er en proces som kører over tid, og 

indenfor virksomheden giver det ikke mening, at naboerne skulle have en legitim ret til at få indflydelse 

på planlægningen. De besidder selv kompetencen og al indblanden fra omverdenen i denne sag, anses 

som værende ”støj”. 

Naboernes sociale system må betegnes som en ad-hoc gruppe, og spejler sig ikke særlig meget i forhold 

til sig selv, men nærmere ”udadtil”, idet, de må de have en fælles ”fjende” for at opretholde sig selv. 

Deres eksterne retorik går meget på ”de små mod de store”, og anvender ofte denne i håb på sympati. 

Systemernes konstitution via selvreference 

Funktionen af dette afsnit er at give en analyse af, på hvilken måde systemerne generelt udviser 

bevidsthed om egne handlinger, og dermed opnå viden om årsagen til, at der opstod problemer. Hvis 

systemerne er for ivrige efter at realisere egoistiske målsætninger, må dette nødvendigvis have den 

følge, at der opstår problemer imellem dem. Er de derimod gode til at forholde sig konstruktive til 

omverden, vil dette resultere i et mere gnidningsfrit samarbejde. 

Selvreferentielle systemer er bevidste systemer, som er nået over det stadie, hvor deres handlinger er 

præget af vaner og regler. De har opnået bevidsthed om effekten af egne handlinger både i forhold til 

omverdenen og sig selv. Systemets handlinger foregår på grundlag af, at det ser sig selv, både i fold til 

omverdenen i forhold til sig selv. 

Aalborg Zoo har tidligere kørt en lokalplansag som ifølge Peter Sønderby faldt på en procedurefejl. 

Sagen og debatten kommer til at køre i pressen, det blive læserbrevenes antal der kommer til at styre 

debatten – hvilket ikke er godt for den demokratiske proces. Det er Aalborg Zoos erfaring fra tidligere 

sag, og arbejder nu bevidst på at dette ikke sker igen. Dette sker igennem ved at udvise forholdsvis 

imødekommenhed overfor den nystartede forening. Som tidligere omtalt har Aalborg Zoo set det som 

problemfyldt at naboerne konstituerer sig som gruppe eller system, og har hidtil snakket enkeltvis med 

hver enkelt nabo. 

Naboerne er udmærket klar over Aalborg Zoo’s – med Zoo’s egne ord – frygt, for at lokalplanen bliver 

debatteret offentligt. Naboerne har set, at Zoo ikke vil have sagen frem i pressen, og kender også de 

historiske betingelser herfor, hvilket også benyttes bevidst, ved denne gang at få sagen yderligere frem 

– og håbe på tidligere omtalte sympati. For meget omtale vil give Aalborg Zoo et imageproblem. Begge 

parter forsøger således at bruge deres erfaringsgrundlag, til at foretage nye handlinger på. 

27

Naboerne har imidlertid ikke set Aalborg Zoo’s betænkninger, ang. Deres konstitution – de mener 

Aalborg Zoo må være glade for ikke at skulle bruge tid og kræfter på, ikke at tale enkeltvis med alle 75 

naboer. 

Konklusion 

Igennem dette projekt har det været målet at opnå en forståelse for hvilke problemer, der kan opstå ved 

hvilke problemer kan der opstå i forbindelse med planlægning og udvidelse af turistattraktioner, og 

hvorfor disse opstår. Med henblik på at få svar på disse spørgsmål, valgte jeg at undersøge en case, 

hvor lokalplans-sagen var konfliktfyldt. Valget faldt på det årelange konfliktfyldte forhold imellem 

Aalborg Zoo og dets naboer, da Aalborg Zoo ville bygge en savannehytte. For at identificere 

problemerne, valgte jeg først at foretage en udredning af forløbet, baseret på de dokumenter der lod sig 

virke naturligt herfor – Aalborg Zoo’s ønsker igennem et lokalplanforslag og de dertil hørende 

indsigelser. Denne udredning afslørede en række potentielle konkrete, FYSISKE problemer, som 

umiddelbart kunne være medvirkende til at sagsforløbet var problemfyldt. Identificeringen af 

problemerne var kun foretaget på skriftligt materiale, og jeg kunne ikke være sikker på, at det også var 

de reelle problemer. For at få vished for dette, konfronterede jeg under interviews parterne i sagen med 

problemerne. Logikken måtte være, at hvis de kunne genkende og forholde sig til problemerne, måtte 

de antages at være reelle. I den efterfølgende analyse af interviewene, fremgik det at parterne i høj grad 

identificerede sig med problemerne, og jeg kunne nu konkludere hvilke problemer der var: 

- lugt og fluegener 

- Støj 

- Højden på bebyggelsen som vil medføre skyggegener 

- Placeringen af bebyggelsen 

- Beplantningens manglende afgrænsning og højde 

- Bygningens art og karakter (Udformning) 

- Placering af afrikansk baobabtræ 

I samme analyse fandt jeg frem til, at parterne havde en forskellig opfattelse af problemerne. Denne 

erkendelse gav et muligt svar på, HVORFOR de konkrete problemer opstod, ud fra den betragtning, at 

28

hvis parterne havde vidt forskellige udgangspunkter i forhold til plansagen, måtte det nødvendigvis 

skabe problemer. Systemerne/parterne HAVDE tilsyneladende et forskelligt syn på forløbet af sagen – 

de så forløbet ud fra hver deres referenceramme. Det tydede derfor på, at problemernes opståen skulle 

findes i systemernes forskellige udgangspunkter at iagttage processen ud fra. I analysen valgte jeg 

derfor at inddrage teoretiske begreber, idet de yderligere ville kunne belyse, hvordan og i hvilket 

omfang parterne handlede ud fra en individuel referenceramme. Valget faldt på begreberne iagttagelse, 

systeminterne koder, meningsgrænser og selvreference. Iagttagelses-analysen pegede på, at parterne i 

forløbet (og i fortiden) havde et forskelligt syn på deres egen og anden parts rolle. Mønstret var det 

samme da kode-anvendelsesperspektivet medtages. De opdelte begge verden i forskellige koder, der 

gavnede deres selvopretholdelse. Aalborg zoo vil naturligvis bygge – ud fra en motivation om at tjene 

penge, eller den i offentligheden mere spiselige dagsorden – dyrevelfærd. Indflydelse er altafgørende 

for naboerne – ikke mindst i at styre debatten og få den sat på dagsordnen, gerne blandt offentligheden i 

Aalborg, igennem pressen. Ydermere påviser analysen at parternes selvreference i forhold til en 

gnidningsfri kommunikation er mangelfuld. De var ikke i stand til at reflektere over egne handlinger, 

og agere hensigtsmæssigt under nye forhold. 

Resultatet af analysen peger i retning af, at de i sagen implicerede parter handlede ud fra en individuel 

referenceramme. Parternes beslutninger og valg blev foretaget ud fra en indre logik, som bestemte hvad 

der var det fornuftigste at gøre i en given situation. Aalborg Zoo har på grundlag af deres erfaringer 

forsøgt at være – i naboernes øjne – overraskende lukket i forhold til sagen, og forsøger at få igennem, 

uden debat. Naboerne reagerer ved først at få sagen frem i offentligheden og dernæst fremsætte 

forholdsvise store krav, i form af udarbejdelse af IT-visionspræsentation og krav om bekæmpelse af 

flue- og lugtgener, der kan få Aalborg Zoo til at miste deres miljøcertificering. Altså reagerer begge 

parter med stor egoisme for at nå egne målsætninger. Set i forhold til en i forvejen årelang dårlig 

kommunikation, øger det mistilliden og har medvirket til at plansagen fra starten kunne løses uden 

vanskeligheder. Alt i alt tyder det på, at sagen har været problemfyldt på grund af flere problemer. 

Begge parter har handlet ud fra en individuel referenceramme og har ikke formået at anerkende anden 

parts behov – på trods af flotte ord om det modsatte. Den individuelle referenceramme blev formet på 

baggrund af den indre logik der var med til at konstituere dem som dem, de var. 

29

5.0 Litteraturliste 

Andersen, Heine (1998), Klassisk og moderne samfundsteori 

Andersen, Niels Åkerstrøm (1999), Diskursive analysestrategier 

Danmarks Turistråd, Arbejdsmarkedets feriefond, turismens udviklingscenter (2002), Udvikling af 

attraktioner – gode råd om feasibility studier for nye og eksisterende attraktioner 

Debatoplæg – Hvordan skal turisme og friluftsliv udvikles i Nordjylland? Nordjyllands amt. (2002) 

Forslag – lokalplan 06-017, Aalborg kommune, teknisk forvaltning, marts 2003 

Fælles fodslaw – Turisme, miljø, planlægning (1992). 

Gaardmand, Arne (1996), Magt og medløb – om mahognibords-metoden og den korporative 

planlægning 

30

Kneer, Georg & Nassehi, Armin (1997) Niklas Luhmann – introduktion til teorien om sociale systemer 

Kvale, Steinar (2000) Interview – en introduktion til det kvalitative forskningsinterview 

Luhmann, Niklas (2000) Introduktion til sociale systemer 

Lundtorp, Svend (1997) Turisme – struktur, økonomi og problemstillinger 

Jacobsen, Jens Christian (1992) Autopoiesis. Politisk revy. 

Nordjyske stiftstidende 

Regeringens turistpolitiske redegørelse 2000. Redegørelse nr. R3 

Bilag nr. 8 

Interview med Ole Bach.. telefoninterview 12. maj. 

Beboerne har længe følt gnidninger og arrogance fra Zooologisk haves side. Der har været en 

omfattende lukkethed i deres planlægning. Længe har der været utilfredshed med støj fra højtaleranlæg 

fra haven – lugtgener, fluer – som Aalborg Zoo dog ikke kan gøre det store ved, pga. forbud mod brug 

af gift. Trods indsigelser på de andre punkter, har der ikke været gjort noget. Naboerne har følt sig 

tilsidesat og udelukket fra debat. Der har længe været ønske om vedligeholdelse af træbælte omkring 

31

haven - omkring begrænsning af skyggeforhold - men der har ingen reaktioner været fra Aalborg 

kommune som står for denne vedligeholdelse. Dette mener Ole Bach skyldes, at Aalborg Zoo vil ikke 

se på naboernes huse eller naboernes vasketøj, og har derfor ikke ønsket en beskæring. De vil have et 

grønt træbælte omkring haven. 

Ole Bach ser at Aalborg Zoo på ingen måde har ønsket den her debat kom i gang, og slet ikke i 

offentligheden, idet at dårlige omtale vil skade zoologisk haves image. De ser den manglede debat 

historisk betinget fra en tidligere sag om udvidelse der ikke kunne lade sig gøre pga. fredskovpligt. 

Både kommunen og Aalborg zoo holder kortene tæt inde til kroppen. Fra specielt direktøren i Aalborg 

Zoo, har man mødt arrogance, ganske betegnet i en sag om påfugle der går i haverne og spiser 

beplantningen. ”I kan da bare skyde de skide påfugle”, hvilket naboerne finder som en så arrogant 

bemærkning, at al debat må være udelukket. Naboerne føler at Aalborg Zoo ser debat som ”A pain in 

the ass” – tidsspilde. 

Ole Bach har i indsigelse til lokalplanforslaget også pointeret den demokratiske proces i sagen, hvor 

han påpeger ejerforhold og Zoo. Det er de samme der står som initiativtagere, bygherrer, politisk 

administrativ enhed, ejere – her peger han på medlemmerne af bestyrelsen der også sidder i byrådet. 

Han betegner det som ”kammerateri”… og ”at man kunne få en lille en oppe i sommerhuset” og ”at så 

gør jeg ham en tjeneste en anden gang”. Han finder det også problematisk, at en embedsmand har udtalt 

at projektet er forhåndsgodkendt, hvis der ikke kommer afgørende, eller for mange indsigelser. 

Ligeledes forholder det sig med de indkøbte materialer, samt at Zoo på deres hjemmeside i skrivende 

stund, bebuder at byggeriet starter i uge 43. 

Ole Bach ser dog det nyligt afholdte beboermøde – som på hans initiativ kom i stand, som ganske 

konstruktivt. Der nåedes nu nogle kompromiser, bl.a. Omkring vedligeholdelse af træbæltet, som Zoo 

nu vil skære ned, til måske seks meter. Der indgås også kompromis omkring savannehytten, hvor Zoo 

nu igen vil kigge på højden af savannebygningen, og se om den ikke kunne laves lidt mindre. Ole Bach 

tror dog ikke på at det vil ske, og han mener heller ikke det er så vigtigt omkring netop den bygning. 

”Det er også noget man må forvente, når man bor her – ved siden af Zoo – at de skal have mulighed for 

nybyggerier og vartegn”. Ole Bach ligger større vægt på at de ikke før har været til at tale med, og at de 

har været så lukket omkring sagen og for dårlig kommunikation. Det håber han nu også kan forbedres, 

idet der på hans initiativ er startet en naboforening, hvor det er planen at naboer og Zoo skal holde et 

møde en gang om året, for at tale om tingene. Før har Aalborg Zoo talt enkeltvis med hver nabo – noget 

32

som Ole Bach mener de må være glade for at slippe for. 

Bilag Nr. 9 

Interview med driftschef Peter Sønderby, Aalborg zoo. 15. maj 2003 i Aalborg Zoo 

Spørgsmål: Vil der ske noget med højden på beplantningsbæltet? 

Svar: De besøgende har brug for en ramme, uden hus og have som baggrund. Det besværliggøre et 

naturalistisk indtryk, i forhold til publikum. Støj, både den ene og den anden vej. Højden vil vi gerne 

bearbejde. Komme dem i møde. Vi bor på lejet grund, ejet af kommunen. 6-8 til 10 meter i forhold til 

33

kvotehøjde ved skel. Men det er klart – det vil altid give anledning til problemer – nogle vil ikke mene 

det er tilstrækkeligt – og der er grundlag for en eller anden konflikt. Nogle vil også gerne have åbent så 

de kan kigge ind i Zoo og på dyrene, andre vil have lukket. 

Spørgsmål: Kan man tænke sig, at der på baggrund af indsigelser og nabomødet evt. findes en anden 

højde eller placering for savannehytten? 

Svar: Placeringen vil vi ikke flytte på. Højden har jeg talt med naboerne om, og den kan sænkes til 15 

meter – det er det. Et kunstigt træ vil vi også flytte. 

Spørgsmål: Hvordan har kommunikation været med Naboerne? 

Svar: Kommunikation har typisk været at der har været nogle indsigelser, og det har som regel været af 

negativ karakter. Det har været deciderede klager, enten i forhold til lugt, fluer, rotter, men mest i 

forhold til beplantningen. Men man må være vidende om forholdene når man køber et hus – at man 

placerer sig ved siden af zoologisk have. Det kan godt være man udviser forståelse, men det bliver 

dagligdag. Andre kan have en anderledes holdning til zoo, end en selv – og den kan smitte. Det er logik 

for mig, at køber man et hus må man sætte sig ind i forholdene, og bør sætte sig ind i de konsekvenser 

der er i forhold til det – og så agere ud fra det. 

Spørgsmål: Kunne man i fremtiden forestille sig at praksis vil blive anderledes, i forhold til inddragelse 

af naboerne? 

Svar: Nej! – Det er det vi er ansat til – at videreudvikle haven, efter de regler der er afstukket. Derfor er 

vi også interesseret i en lokalplan. Men - i den sammenhæng er det også vigtigt at pointere at vi ikke er 

her for at provokere nogen, og vi vil også tage de behørige hensyn til naboerne vi kan. Vi vil ikke lade 

os styre af vores naboer i forhold til hvordan vi placerer bygninger, men vi vil gerne tage hensyn, for at 

bevare et godt naboskab. Men vi vil ikke acceptere nogen indblanding den vej fra. Det at man eks. 

Giver udtryk for at få en tredjepart ind og vurdere om det vi laver er tilstrækkeligt, kan vi ikke bruge til 

noget. Det er os der har ekspertisen, og en tredjepart der ikke har erfaring i det og drive en Zoo, kan vi 

ikke bruge til noget. 

Vi vil godt have et godt naboskab, og vi ved også at vi har nogle dyr der larmer, og der er ingen grund 

til at placere dem i skel. 

34

Spørgsmål: Hvorledes forholder i jer til den nystartede forening? 

Svar: Fint nok. Men det skal opfattes som et orienteringsmøde, og på ingen måde et planlægningsmøde 

for Zoo’s videre udvikling. Sådan skal det ikke opfattes. 

Spørgsmål: Vil i kunne se nogle fordele af det? Her tænker jeg på, at i evt. kunne imødegå nogle klager. 

Svar: Det forventer jeg. Det er klart, at når man informerer nogen om noget, vil det kunne give fordele. 

Men om vi holder det, eller det dyr – der eller der – det vil de ikke få nogen indflydelse på, og vil vel 

heller ikke have nogen interesse i. Det vil være de miljømæssige belastninger op af skel, der først og 

fremmest vil være dialogen. 

Spørgsmål: Men hvordan har i det med åbenhed omkring planlægning. Kunne det tænkes at i fremlagde 

planer for naboerne, før de kunne finde det som et lokalplansforslag i avisen? 

Svar: Hvad kommer først? Hønen eller ægget? Laver vi det tankespil, at vi fra dag 1. lagde planerne ud 

til naboerne, så vil der være en diskussion ud fra hvad? Noget som ikke ligesom var færdigt, noget som 

ikke var endeligt planlagt. Noget som måske viser sig at ville falde i forhold til en lokalplan, fordi så er 

det er andet projekt vi arbejder med. Vores naboer beslutter ikke om en lokalplan kan blive til noget – 

de kan lave en indsigelse. Det er demokratiet og de spilleregler der er at arbejde med. Og det ved vi jo 

godt. Og vi ved også at vores naboer som udgangspunkt er kritiske, når de får en mulighed for at udtale 

sig. Men vi kender ikke behovet for vores naboer – reelt. Hvis nu der kommer 1,2,3, 4 eller 10 

indsigelser, hvordan vil reaktionsmønsteret være? Vi lod den stå åben, og havde orienteret 

sagsbehandleren der arbejder med lokalplanen. Der er nogle kritikpunkter i forhold til det. Men det har 

vi forsøgt at tage højde for i lokalplanen. Det viser sig så, at der kommer mange indsigelser – og det der 

slår hovedet på sømmet, og som vi også et eller andet sted havde frygtet, det er at vi ikke er interesseret 

i at have en dialog om en lokalplan, hvor det er pressen der styrer. Det kommer der ikke noget godt ud 

af. Så er de torveholder og styrende for dialogen. 

Vi har dårlige erfaringer omkring det, i en tidligere sag hvor en lokalplan faldt, pga. procedurefejl – det 

var læserbrevenes antal, der var bestemmende for dialogen. Og det er ikke et demokratisk godt 

grundlag. Og der er ikke kun to naboer. Der er 75. 

35

Se giraffen - en systemteoretisk analyse af problemer i ... - Home

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?