Den Ny Verdensimpuls - Nyimpuls.dk

offentlige mening, eller for hvad folk siger. De mennesker,
der er bange for det, må vente et stykke tid endnu med at
komme til at forstå Martinus budskab. Martinus skriver
herom i Bisættelse kap. 119, at ”Menneskene er endnu så
rodfæstet i dyrerigets traditioner, at de ynder at gå i flok.
De går hellere i følge med flokken på en forkert vej, end
de går alene på den rigtige vej. Men derved kommer de
naturligvis også til at dele flokkens skæbne.”
Vi står midt i en meget vanskelig tid, man kalder det en
global krise, og man tror, den snart er overstået. Det er
den ikke. Den fortsætter, fordi den er et led i hele det,
man kalder dommedagen eller den store revision af
menneskenes bevidsthed, hvor – som Martinus udtrykker
det – alt det dyriske skal pilles ud af bevidstheden og
erstattes af noget menneskeligt.
På selve Instituttet er det nødvendig at pille alt det
forretningsmæssige ud. Hvor praktisk det så end er, så må
det forretningsmæssige væk, og så må man sige, at det, det
drejer sig om, er, at Sagen bliver ført af mennesker, som
virkelig ved, hvad de har med at gøre, og som virkelig ved,
at det er en videreførsel af hele den teoretiske vejledning,
som har ledsaget den praktiske, og det vil sige, at det er en
videreførsel af den erfaringsmæssige eller vidensmæssige
erfaringsdannelse, som har ført menneskene frem til det
nuværende stadium.
Arbejdet med Martinus Sag
Jeg ved ikke, hvordan rådet i dag arbejder i detaljer. Jeg
kender kun nogle af resultaterne. Og det, jeg kender, er
dels, at der gøres meget godt inden for Instituttets område.
Der udkommer et smukt og indholdsrigt Kosmos ti gange
om året, der arrangeres mange kurser, der undervises på
forskellig vis, og der holdes foredrag rundt omkring i
landet og i udlandet.
Men der er stadig ting, som ikke er kommet på rette spor
endnu, og det er dels – og det ved rådsmedlemmerne
også – at formanden for rådet ikke må sidde som formand
i så lang tid, som det er tilfældet nu, men må kun sidde
der i ét år, så skal der skiftes. Den nuværende formand
hører ganske vist til det råd, der sad, da Martinus gik
bort, og kan derfor sidde der, så længe han har lyst,
men formandsposten fulgte ikke med. Den må gå på
s kift blandt rådsmedlemmerne, således at man følger
kredsløbsprincippet, som er det centrale i Martinus
analyser.
En anden ting er, at rådet ikke bruger den rette betegnelse
for Martinus Sag. Det hedder ikke Martinus Kosmologi,
men Martinus Åndsvidenskab eller Martinus Kosmiske
Analyser. Der står ganske vist på Instituttets hjemmeside,
26
at det også er de to sidste betegnelser, der gælder, men til
trods herfor benytter man stadig betegnelsen ’kosmologi’.
Men det er vigtigt at tone rent flag, for alt andet vil kun
skabe forvirring og misforståelser. ’Kosmologi’ kan stå
meget længere nede, hvis det overhovedet skal stå der.
Selv synes jeg, at det burde fjernes helt, og betegnelsen
’Det Tredie Testamente’ skal flyttes op på øverste linje.
Hvis nogen inden for Instituttets rammer har noget imod
at anvende titlen Det Tredie Testamente og ikke forstår
den meget vidtrækkende betydning ved at anvende dette
navn, så må man overveje sin stilling og se, om man hører
til på Instituttet.
Martinus selv sagde det meget tydeligt, engang han blev
spurgt om, hvad man skulle kalde hans Sag, for han
svarede: ”De kosmiske Analyser eller Åndsvidenskaben
er de eneste dækkende ord for, hvad det er, og et samlet
begreb er Det Tredie Testamente.”
Og dermed kommer vi til endnu en vigtig ting: Det,
man fortæller om, er Det Tredie Testamente. Bogen har
både navnet Det Tredie Testamente og er Det Tredie
Testamente. I den forbindelse må man tænke på, at
Martinus arbejde er en fortsættelse af noget, der allerede
er i gang, nemlig en plan for den teoretiske undervisning
af menneskeheden.
Endelig er der Instituttets nylige genudgivelse af Livets
Bog, hvor rådet har foretaget diverse ændringer. Det
har ikke kun været dyrt, men er samtidig en yderst
alvorlig overtrædelse af Instituttets love. Man har ændret
i bogstaveringen, men det er ikke den, der hæmmer
forståelsen af teksten, det er snarere læserne, der går i
stå på Martinus skarpe logik.