Udkast til Guidelines. - DSOG

More documents

Recommendations

Info

forstyrrelser i koagulation og fibrinolyse, men hos de fleste kvinder kan ikke påvises nogen oplagt årsag til menorrhagien. Fokale forandringer i uterus (polypper, fibromer) Hyperplasi og cancer Adenomyose Ved adenomyose er der udover tendens til kraftige blødninger ofte dysmenorré – ofte af sekundær type. Koagulationsforstyrrelser Kan være arvelige eller sekundære til anden sygdom eller medicinindtagelse. I en sceeningsundersøgelse af kvinder med menorrhagi, hvor organisk årsag var udelukket, fandtes abnorm koagulation hos 16 af 43 kvinder – heraf skyldtes 11 magnyl indtagelse, 2 havde von Willebrand koagulopati og 3 trombocyt anormalitet. (Lukes 2001) ) (link til koagulationsforstyrrelser ) Koagulations forstyrrelser ( f.eks. eks von Willebrand = faktor VIII mangel i vekslende styrke og trombocytopeni) findes hos 1-2 % af baggrundsbefolkningen, men hos op til 20% hos kvinder med menorrhagi, hvor oplagte årsager er udelukket (Edlund 1996, Dilley 2001) . Link bagrundsafsnit koagulopati Ved leversygdomme kan der være nedsat mængde koagulationsfaktorer og ændrede hormonkoncentrationer bl.a. på grund af reduceret SHBGniveau. Endokrine lidelser: Hypothyroidisme kan give menorrhagi (se afsnit om thyroidealidelser og blødningsforstyrrelser), Iatrogene: Behandling med: IUD, magnyl, digoxin, antikoagulation, neuroleptika, og cytostatika, øger risikoen for menorrhagi. Idiopatisk menorrhagi Menstruationsprocessen initieres ved bortfald af progesteronpåvirkningen af et østrogenstimuleret endometrium. Spiralarterierne kontraheres, og der opstår iskæmi og vævsnekrose. Proteolytiske enzymer nedbryder ekstracellulærmatrix og kar og medfører afstødelse af de øverste 2/3 af endometriet (funktionalis). Blødningen begrænses ved vasokonstriktion samt dannelse af intravaskulære tromber af fibrin og trombocytter . Omkring 5. cyklusdag starter proliferative processer med angioneogenese. Det tyder på, at lokale forandringer i endometriet kan have betydning for blødningsstyrken og dermed for risikoen for menorrhagi – f. eks ændret Guidelines baggrundsafsnit menoragi juni 03 2
angiogenese, endothelcelledysfunktion, ændringer i vækstfaktorer, koagulation og fibrinolyse og øget prostaglandinproduktion. Forandringerne er lokale i endometriet og afspejles ikke i perifert blod. Ubalanceret prostaglandinproduktion Iokalt i endometriet: Prostacyklin og PGF2-alfa er de dominerende vasokontraherende prostaglandiner i endometriet, mens PGE2 og tromboxan er de vigtigste vasokontraherende prostaglandiner. Disse indgår i afstødningen af endometriet ved menstruation i afbalancet styrke indbyrdes Prostacyklin og tromboxan hæmmer desuden trombocytaggregationen, mens PGF og PGE har en myometriekontraherende effekt. Ved menorrhagi findes øget total koncentration af prostaglandiner lokalt i uterus og en overvægt af de vasodilaterende prostaglandiner med øget prostacyklin og reduceret tromboxan og dermed øget vasodilatation. Prostaglandinsyntesehæmmere har derfor en blødningsreducerende effekt ved menorrhagi. Øget fibrinolyse lokalt i endometriet Hos nogle kvinder med menorrhagi er der påvist øget plasminogen aktivator (t-PA) lokalt i endometriet. Der er også påvist øget plasminogen aktivator inhibitor (PAI-1), men en samlet øget ratio mellem PA og PAI-1 (Gleeson 1973). Påvirkning af vasokonstriktion, vævsnedbrydning og angiogenese. Nedsat vasokonstriktion menes at være medvirkende til kraftige blødninger. Udover de lokale prostaglandiner har endothelin (en potent vasokonstriktor) formodentlig en rolle i begrænsningen af menstruationsblødningen. En række enzymer( f. eks matrixmetalloproteinaser) opreguleres ved menstruationens start, når progesteron falder. En øget koncentration eller aktivitet af enzymer (f.eks metalloproteinaser ), der nedbryder ekstracellulær matrix, menes at medvirke til kraftige blødninger. Ved menorrhagi er der påvist øget proliferativt index i endometriets endothelceller. (Kooy 1996), hvilket tyder på lokale ændringer af vækstfaktorer og angiogenese. Interessen har samlet sig om VEGF. (Smith 1998), men en række andre faktorer f. eks fibroblast deriveret vækstfaktor (potent mitogen), endothelcellevækst faktorer og direkte angiogene vækstfaktorer som TGF-beta og bFGF (basic fibroblast growth factor) og cellulære faktorer, menes at have betydning. For oversigt se f.eks Smith 2001 og Hickey 2000 Diagnose Anamnese Guidelines baggrundsafsnit menoragi juni 03 3
Page 1: Dokumentation - Menorrhagi Version
Page 5 and 6: Fibromer og polypper (link til fibr
Page 7: Hickey M, HighamJ, Frazer IS. Cochr

Udkast til Guidelines. - DSOG

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?