21.07.2013 Views

Udkast til Guidelines. - DSOG

Udkast til Guidelines. - DSOG

Udkast til Guidelines. - DSOG

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Dokumentation - Menorrhagi<br />

Version 18. juni 2003<br />

Af: Lisbeth Nilas, Helle Clausen .<br />

Guideline menorrhagi<br />

Printside<br />

Indledning<br />

Ætiologi,<br />

Diagnose,<br />

Behandling<br />

Information <strong>til</strong> patienten.<br />

Indledning:<br />

Definition<br />

Menorrhagi defineres som regelmæssige blødninger med et blodtab over<br />

80 ml per cyklus fra et sekretorisk endometrium efter normal ovulation. I<br />

praksis vil disse blødninger vise sig ved regelmæssige, men kraftige og<br />

ofte langvarige menstruationer over flere cykli<br />

Hyppighed<br />

På grund af vanskeligheder med måling af blødningsmængde (MBL) er<br />

der sparsomme opgørelser over prævalensen af menorrhagi. Ofte angives<br />

en hyppighed på 20% af alle kvinder i fer<strong>til</strong> alder (d). Andre angiver, at<br />

kraftige menstruationer er årsagen <strong>til</strong> halvdelen af alle henvendelser <strong>til</strong><br />

gynækolog, og nogle steder foretages halvdelen af alle hysterektomier på<br />

grund af kraftige blødninger (Management of Menorrhagia, RCOG<br />

guidelines 1998) (d)<br />

Symptomer<br />

Der er sparsom sammenhæng mellem den subjektive vurdering af<br />

blødningsmængden og objektivt målt blodtab. Omkring hver anden kvinde,<br />

der klager over kraftige blødninger, har et månedligt blodtab under 80 ml<br />

(Gannon 1996). Omvendt vil 40% af kvinder med menorrhagi ikke føle, at<br />

de har et problem med blødningerne (d).<br />

Menorrhagi har stor indflydelse på kvinders livskvalitet (Kjerulff 1996) og<br />

medfører en betydelig morbiditet blandt andet i form af sygedage.(Edlund<br />

1996) Hyppigt giver den kraftige blødning også dysmennorré. De fleste<br />

kvinder med menorrhagi vil udvikle anæmi.<br />

Ætiologi<br />

De regelmæssige blødninger ved menorrhagi indikerer normal ovulation<br />

og dermed normal ovariefunktion og normal<br />

hypothalamus/hypofysesfunktion. Der er således ingen forandringer i<br />

plasmaniveauet af steroidhormoner sammenlignet med normale kvinder. I<br />

en del <strong>til</strong>fælde findes organisk intrakavitær patologi, hos enkelte<br />

<strong>Guidelines</strong> baggrundsafsnit menoragi juni 03 1


forstyrrelser i koagulation og fibrinolyse, men hos de fleste kvinder kan<br />

ikke påvises nogen oplagt årsag <strong>til</strong> menorrhagien.<br />

Fokale forandringer i uterus (polypper, fibromer)<br />

Hyperplasi og cancer<br />

Adenomyose<br />

Ved adenomyose er der udover tendens <strong>til</strong> kraftige blødninger ofte<br />

dysmenorré – ofte af sekundær type.<br />

Koagulationsforstyrrelser<br />

Kan være arvelige eller sekundære <strong>til</strong> anden sygdom eller<br />

medicinindtagelse.<br />

I en sceeningsundersøgelse af kvinder med menorrhagi, hvor organisk<br />

årsag var udelukket, fandtes abnorm koagulation hos 16 af 43 kvinder –<br />

heraf skyldtes 11 magnyl indtagelse, 2 havde von Willebrand koagulopati<br />

og 3 trombocyt anormalitet. (Lukes 2001) ) (link <strong>til</strong><br />

koagulationsforstyrrelser )<br />

Koagulations forstyrrelser ( f.eks. eks von Willebrand = faktor VIII mangel i<br />

vekslende styrke og trombocytopeni) findes hos 1-2 % af<br />

baggrundsbefolkningen, men hos op <strong>til</strong> 20% hos kvinder med menorrhagi,<br />

hvor oplagte årsager er udelukket (Edlund 1996, Dilley 2001) . Link<br />

bagrundsafsnit koagulopati<br />

Ved leversygdomme kan der være nedsat mængde koagulationsfaktorer<br />

og ændrede hormonkoncentrationer bl.a. på grund af reduceret SHBGniveau.<br />

Endokrine lidelser:<br />

Hypothyroidisme kan give menorrhagi (se afsnit om thyroidealidelser og<br />

blødningsforstyrrelser),<br />

Iatrogene:<br />

Behandling med: IUD, magnyl, digoxin, antikoagulation, neuroleptika, og<br />

cytostatika, øger risikoen for menorrhagi.<br />

Idiopatisk menorrhagi<br />

Menstruationsprocessen initieres ved bortfald af progesteronpåvirkningen<br />

af et østrogenstimuleret endometrium. Spiralarterierne kontraheres, og der<br />

opstår iskæmi og vævsnekrose. Proteolytiske enzymer nedbryder<br />

ekstracellulærmatrix og kar og medfører afstødelse af de øverste 2/3 af<br />

endometriet (funktionalis). Blødningen begrænses ved vasokonstriktion<br />

samt dannelse af intravaskulære tromber af fibrin og trombocytter .<br />

Omkring 5. cyklusdag starter proliferative processer med angioneogenese.<br />

Det tyder på, at lokale forandringer i endometriet kan have betydning for<br />

blødningsstyrken og dermed for risikoen for menorrhagi – f. eks ændret<br />

<strong>Guidelines</strong> baggrundsafsnit menoragi juni 03 2


angiogenese, endothelcelledysfunktion, ændringer i vækstfaktorer,<br />

koagulation og fibrinolyse og øget prostaglandinproduktion.<br />

Forandringerne er lokale i endometriet og afspejles ikke i perifert blod.<br />

Ubalanceret prostaglandinproduktion Iokalt i endometriet: Prostacyklin og<br />

PGF2-alfa er de dominerende vasokontraherende prostaglandiner i<br />

endometriet, mens PGE2 og tromboxan er de vigtigste vasokontraherende<br />

prostaglandiner. Disse indgår i afstødningen af endometriet ved<br />

menstruation i afbalancet styrke indbyrdes Prostacyklin og tromboxan<br />

hæmmer desuden trombocytaggregationen, mens PGF og PGE har en<br />

myometriekontraherende effekt. Ved menorrhagi findes øget total<br />

koncentration af prostaglandiner lokalt i uterus og en overvægt af de<br />

vasodilaterende prostaglandiner med øget prostacyklin og reduceret<br />

tromboxan og dermed øget vasodilatation.<br />

Prostaglandinsyntesehæmmere har derfor en blødningsreducerende effekt<br />

ved menorrhagi.<br />

Øget fibrinolyse lokalt i endometriet Hos nogle kvinder med menorrhagi er<br />

der påvist øget plasminogen aktivator (t-PA) lokalt i endometriet. Der er<br />

også påvist øget plasminogen aktivator inhibitor (PAI-1), men en samlet<br />

øget ratio mellem PA og PAI-1 (Gleeson 1973).<br />

Påvirkning af vasokonstriktion, vævsnedbrydning og angiogenese. Nedsat<br />

vasokonstriktion menes at være medvirkende <strong>til</strong> kraftige blødninger.<br />

Udover de lokale prostaglandiner har endothelin (en potent<br />

vasokonstriktor) formodentlig en rolle i begrænsningen af<br />

menstruationsblødningen.<br />

En række enzymer( f. eks matrixmetalloproteinaser) opreguleres ved<br />

menstruationens start, når progesteron falder. En øget koncentration eller<br />

aktivitet af enzymer (f.eks metalloproteinaser ), der nedbryder<br />

ekstracellulær matrix, menes at medvirke <strong>til</strong> kraftige blødninger.<br />

Ved menorrhagi er der påvist øget proliferativt index i endometriets<br />

endothelceller. (Kooy 1996), hvilket tyder på lokale ændringer af<br />

vækstfaktorer og angiogenese. Interessen har samlet sig om VEGF.<br />

(Smith 1998), men en række andre faktorer f. eks fibroblast deriveret<br />

vækstfaktor (potent mitogen), endothelcellevækst faktorer og direkte<br />

angiogene vækstfaktorer som TGF-beta og bFGF (basic fibroblast growth<br />

factor) og cellulære faktorer, menes at have betydning. For oversigt se<br />

f.eks Smith 2001 og Hickey 2000<br />

Diagnose<br />

Anamnese<br />

<strong>Guidelines</strong> baggrundsafsnit menoragi juni 03 3


En stor grad af subjektivitet ved vurdering af MBLvanskeliggør diagnosen.<br />

Blødningsskema er en hjælp når menorrhagi skal adskilles fra metrorrhagi.<br />

Afgang af koagler, gennemblødning om natten, hvilke forholdsregler<br />

kvinden må tage ved menstruationen og evt. sociale begrænsninger på<br />

grund af blødningerne er relevante emner ved anamneseoptagelsen. Man<br />

bør være opmærksom på evt. anamnese tydende på<br />

koagulationsforstyrrelser og huske at spørge om brug af medicin –<br />

herunder magnyl og NSAID.<br />

Relevant gynækologisk obstetrisk anamnese inklusiv klimakterielle<br />

bortfaldssymptomer, hormonbrug, dysmenorré og dyspareuni bør indgå.<br />

Man kan vælge den pragmatiske holdning og <strong>til</strong>byde behandling, hvis<br />

kvinden definerer hun har et problem. Jo mere invasive behandlinger der<br />

overvejes, jo større sikkerhed bør der være for korrekt indikation .<br />

Hæmoglobinmåling<br />

Hos kvinder med menorrhagi findes anæmi hos mellem 2/3 og 3/4<br />

(mikrocytær, hypokrom jernmangelanæmi). Nogle kan på trods af et stort<br />

månedligt blodtab opretholde normal hæmoglobin i lang tid. Omvendt er<br />

årsagen <strong>til</strong> anæmi hos en præmenopausal kvinde I 75% af <strong>til</strong>fældene<br />

gynækologisk blødning. Risikoen for anæmi afhænger af MBL. I en<br />

Hollandsk undersøgelse steg risikoen for anæmi først ved et månedligt<br />

blodtab over 120 ml ( Janssen CS 1998).<br />

Påvisning af anæmi støtter diagnosen menorrhagi, men en normal<br />

hæmoglobin udelukker ikke kraftige blødninger.<br />

Måling af blodtab<br />

Præcise målinger af blodtab anvendes normalt kun i<br />

forskningssammenhæng. Nogle steder anvendes piktogrammer.<br />

Screening for koagulationsforstyrrelser<br />

Menorrhagi, hvor der er familiær disposition, kraftig blødning siden<br />

menarche eller andre symptomer på koagulopati, kan screenes for<br />

koagulationsforstyrrelser.<br />

Arvelige koagulationsforstyrrelser (mangel på von Willebrand faktor,<br />

trombocytopeni og fibrinolysedefekter) er oftest allerede diagnosticeret<br />

ved puberteten. Disse patienter skal ikke udredes yderligere. (se<br />

kommende afsnit om koagulopatier).<br />

Måling af TSH er kun indiceret ved kliniske mistanke om thyroideasygdom<br />

Behandling<br />

Behandlingen afhænger dels af evt. organisk årsag, af blødningens<br />

sværhedsgrad og af kvinden præferencer. Ved anæmi suppleres med<br />

jernbehandling.<br />

Ved organiske forandringer<br />

<strong>Guidelines</strong> baggrundsafsnit menoragi juni 03 4


Fibromer og polypper (link <strong>til</strong> fibromer, link <strong>til</strong> polypper)<br />

Adenomyose<br />

Behandles som menorrhagi uden organisk årsag. Ved<br />

behandlingsresistens kan hysterektomi blive aktuel (se evt<br />

endometrioseguideline under udarbejdelse)<br />

´<br />

Ingen organiske forandringer<br />

Medicinsk behandling<br />

Fibrinolysehæmmer og prostaglandinsyntesehæmmere:<br />

Fibrinolysehæmmeren Cyclokapron ® (tranexamsyre) 1 g x 4 eller 1,5 G X<br />

3 reducerer blodtabet med 45- 60 %(A)(Preston, 1995 ) Ved let og svær<br />

menorrhagi ses ca. 50% reduktion af blodtabbet, der kan være på ind<strong>til</strong><br />

flere hundrede ml per måned.<br />

NSAID præparater reducerer blødningen med ca. 20 % (A) ( Bonnar 1996,<br />

Milsom 1991). Der synes ikke at være stor forskel på de forskellige NSAID<br />

præparater. Kontinuerlig behandling med langtidsvirkende<br />

prostaglandinsyntesehæmmere kan anvendes (a)<br />

Cyclokapron ® og NSAID er også effektive hos kvinder med IUD ( A).<br />

Ylikorkala,1983 fandt, at Cyklokapron ® er var effektivt med 55%<br />

reduktion af MBL mod 25% reduktion med NSAID, men med flere<br />

bivirkninger ved Cyklokapron ®<br />

I de forskellige studier findes en stor individuel variation i<br />

behandlingsresponse, mens effekten hos den enkelte kvinde synes mere<br />

konstant fra cyklus <strong>til</strong> cyklus.<br />

Da p-piller, Cyklokapron ® og NSAID har forskellig virkningsmekansime,<br />

kunne man forvente en additiv effekt ved at kombinere flere behandlinger.<br />

Der foreligger ingen systematiske studier af forskellige kombinationer af<br />

medicinske behandlinger.<br />

Ved menorrhagi fremkaldt af koagulopathier har Cyklokapron ® effekt,<br />

mens blødningen kan <strong>til</strong>tage ved brug af NSAID. (se baggrundsafsnit).<br />

(:Bonnar 1996; Milsom 1991) (a)<br />

Hormonbehandling<br />

P-piller giver mindst samme blødningsreduktion som NSAID (a).Fraser<br />

(1991) har viste , at p-piller med 30 ug EE reducerer blødningen med 40%<br />

Andre har fundet en større reduktion .<br />

Kontinuerlig behandling med gestagen omdanner endometriet <strong>til</strong> en<br />

pseudodecidual <strong>til</strong>stand og kan anvendes ved menorrhagi.<br />

<strong>Guidelines</strong> baggrundsafsnit menoragi juni 03 5


Behandling med gestagenspiral reducerer blødningerne med 80-90% i<br />

løbet af de første 3-12 måneder og kan anbefales som førstevalg også <strong>til</strong><br />

kvinder, der ikke har født. (se afsnit om gestagenspiral).<br />

Der er ikke foretaget sammenligninger mellem gestagenspiral og NSAID<br />

eller p-piller. Cyklisk gestagenbehandling fx lavdosis norethisteron i<br />

lutealfasen har ingen effekt.<br />

Danazol reducerer blødningerne, men har mange, ofte intolerable<br />

bivirkninger<br />

Kirurgisk behandling<br />

Link <strong>til</strong> operativ hysteroskopi<br />

Link <strong>til</strong> hysterektomi reference program<br />

Information <strong>til</strong> patienten.<br />

Hos kvinden, med ikke særligt kraftige blødninger og en normal<br />

hæmoglobin, kan det være <strong>til</strong>strækkeligt at udelukke patologi. Mange<br />

kvinder med blødningsforstyrrelser har stærke holdninger imod specifikke<br />

behandlinger (Sculper 1998). En spørgeskemaundersøgelse blandt 221<br />

kvinder med menorrhagi viste, at det mest konsistente ønske <strong>til</strong><br />

behandlingen var en varig afhjælpning af problemet. Øvrige ønsker var<br />

muligheden for genoptagelse af de daglige aktiviteter hurtigst muligt<br />

(57%), mindst mulig smerte og ubehag (46%) og kort tid på hospitalet<br />

(40%). Patienten bør informeres om <strong>til</strong>standens ofte varige karakter. Ved<br />

valg af kirurgisk indgreb informeres om morbiditet og mortalitet ved<br />

TCRE/og eller hysterektomi . ( Aberdeen Endometrial Ablation Trials<br />

Group, , Lethaby AE et al. Cochrane review 2001)<br />

Referencer:<br />

Aberdeen Endometrial Ablation Trials Group. Br J Obstet Gynaecol 1999,106: 360-66.<br />

Bonnar J, Sheppard BL. BMJ 1996; 313: 579-82<br />

Dilley A, Drews C, Miller C, et al. Obstet Gynecol. 2001; 97:630-6.<br />

Edlund M, Blomback M, von Schoultz B, Andersson O. Am J Hematol. 1996;53:234-8<br />

Fraser IS, McCarron G. Randomized trial of 2 hormonal and 2 prostaglandin inhibiting<br />

agents in women with a complaint of menorrhagia. Aust NZ J Obstet Gynecol<br />

1991;31:66-70<br />

Gannon MJ, Day P, Hammadieh N, Johnson N. A new method for measuring menstrual<br />

blood loss and its use in screening women before endometrial ablation BJOG<br />

1996;103:1029-33<br />

Gleeson N, Devitt M, Sheppard BL Endometrial fibrinolytic enzymes in women with<br />

normal menstruation and dysfunctional uterine bleeding BJOG 1993;100:768-71.<br />

.<br />

<strong>Guidelines</strong> baggrundsafsnit menoragi juni 03 6


Hickey M, HighamJ, Frazer IS. Cochrane review 2001<br />

Hickey M, Fraser IS. Clinical implications of disturbances of uterine vascular morphology<br />

and function. Ballieres Best Pract Res Obstet Gynaecol 2000;14:937-51<br />

Kjerulff KH, Erickson BA, Langenberg PW. Chronic gynecological conditions reported by<br />

US women: finding from the National Health Interview Survey, 1984 to 1992. Am J Public<br />

Health 1996;86:195-9<br />

Kooy J. Taylor NH, Healy DL, Rogers PA. Endothelial cell proliferation in the<br />

endometrium in women with menorrhagia and in women following endometrial ablation.<br />

Hum reprod 1996:11:1067-72).<br />

Lidegaard Ø: MTV rapport 2002<br />

Lethaby AE, Sheppard S, Cooke I, Farquhar C. Cochrane Review 2001<br />

Lukes AS, Ortel T, Thames B, Walker C, Laskowitz J. James AH. Screening for<br />

underlying bleeding disorder in women with menorhagia Obstet Gynecol 2001:97 (suppl<br />

1):S22<br />

Milsom I, Andersson K, Andersch, B, Rybo G A comparison of flurbiprofen, tranexamic<br />

acid and a levonorgestrel intrauterine contraceptive device in the treatment of idiopathic<br />

menorrhagia. Am J Obstet Gynecol 1991;164:879-83<br />

Preston JT, Cameron IT, Adams EJ, Smith SK. Comparative study of tranexamic acid<br />

and norethisterone in the treatment of ovulatory menorrhagia BJOG 1995;102:401-6<br />

Sculper MJ, Dwyer N, Browning J, Horsley S, Cullimore J Health Expect 1998;1:96-105<br />

Smith SK. Angiogenesis, vascular endothelial growth factor and the endometrium. Hum<br />

Reprod Update 1998;4:509-19.<br />

Smith SK. Angiogenesis and reproduction. BROG 2001;108:777-83<br />

The Initial Management of Menorrhagia, RCOG guidelines<br />

http://www.rcog.org.uk/mainpages.asp?PageID=796#menor<br />

The Management of Menorrhagia in Secondary Care, RCOG guidelines<br />

Ylikorkala O, Viinikka L. Comparison between antifibrinolytic and antiprostaglandin<br />

treatment in the reduction of increased blood loss in women with intrauterine<br />

contraceptive devices. BJOG 1983;90:78-83)<br />

<strong>Guidelines</strong> baggrundsafsnit menoragi juni 03 7

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!