Af Karen Sjørup Charlotte Kirkegaard Center for ... - Kunst.dk

7.
Magt og køn
7.1 Udvælgelse og ansættelse
Man kan dele kunstnerne op i to hovedgrupper:
1. Den største gruppe, som er afhængige af andre – ofte større institutioner – for at formidle deres kunst.
Det drejer sig om skuespillere, billedkunstnere, forfattere og klassiske komponister, klassiske musikere
og operasangere.
2. En meget mindre gruppe, der arbejder i ”alternative” miljøer. Det drejer sig om enkelte instruktører og
sangere/musikere.
På danske teatre er der en klar mandlig dominans:
Det er 90 pct. mænd, som foretager denne udvælgelse. Der er kun 1 ½ kvindelig teaterdirektør i øjeblikket i Danmark.
Det er færre end tidligere.
(Skuespiller i 60’erne)
Både inden for teater og film er der en klar overvægt af mænd, der vurderer og foretager ansættelser, og det
kan betyde, at kvinderne oplever, at de for at opnå de eftertragtede roller er nødt til at være søde og behagelige
– og sørge for at se beundrende på mænd med magt:
Der er stadig fem gange så mange manderoller som kvinderoller, og kvinderne skal gøre sig meget til for at klare sig.
Og skal kæmpe umådeligt meget for at komme til. Og jeg tror da også, der er mange der, vælger at gøre det på den
”kvindelige facon”, om man så må sige. Altså ved at være meget behagelige, kvindelige, sørge for at se beundrende
på mænd med magt – det lever stadig i bedste velgående. Og det nytter noget. Det kræver selvfølgelig stadig, at du
er dygtig til dit fag, men det er der jo rigtig mange, der er. Så man skal være fem gange dygtigere end mændene for
at klare sig. Og sødere og pænere.
(Skuespiller i 40’erne)
Kønnet spiller også ofte en rolle for de kvindelige operasangere. De oplever at være oppe imod et maskulint
magtspil, hvor de som kvinder skal passe særdeles godt på sig selv og deres seksualitet for ikke at blive misbrugt
i en jobansøgningssituation:
Sp. Er det mænd, der har haft magt til at vurdere din kunst?
Sv. Ja, det er det næsten altid, dirigenter og agenter. Det er det magtspil, som man står overfor. Men jeg har ikke
søgt så meget arbejde på den måde, jeg bruger mine netværk. Men det er et problem for mange kvinder, især hvis
de ser godt ud. For så bliver der de der grænsetilfælde med komplimenter og sådan noget. Som i alle andre tilfælde
med en mandlig chef, hvor man må finde sine grænser. Man vil jo så gerne have jobbet.
(Operasanger i 50’erne)
Også på pladeselskaberne er det udelukkende mænd, der vurderer og antager nye kunstnere:
På pladeselskaberne er det aldrig kvinder, der vurderer og ”opdager” nye kunstnere. Jeg tror slet ikke, der er kvinder i
de stillinger overhovedet herhjemme. De er linket mellem kunstneren og pladeselskabet, og ofte producerer de også.
(Sanger og komponist i 30’erne)
De økonomiske midler inden for scenekunsten bliver primært fordelt af mænd, der åbenbart ”giver den videre”
til andre mænd. Flere kvinder kritiserer mændene for manglende professionalisme, når så få kvinder får lov at
folde sig ud og få del i midlerne og magten:
37