EVALUERINGSRAPPORT PIL - AgroTech

More documents

Recommendations

Info

leret i 2010 (afsnit 2.1) ventes at give ny viden om dette. Klonvalg kan derfor være af betydning for udbyttet. Såfremt der anvendes de nyeste og bedste kloner på markedet, så vurderes det specifikke klonvalg dog at af være af mindre betydning for udbyttet sammenlignet de øvrige nævnte faktorer såsom jordtype, ukrudtsbekæmpelse og gødskning. Ukrudtsbekæmpelse: Konkurrence fra ukrudt kan medføre særdeles store udbyttetab i pil, specielt i pilens etableringsfase. I en litteraturgennemgang er der fundet eksempler på, at en stor forekomst af ukrudt i etableringsåret medførte udbyttetab på op til 98 % i etableringsåret og op til 68 % i 2. til 4. vækstsæson (Larsen, Petersen og Poulsen, 2011). Forekomst af ukrudt senere end i etableringsåret kan også medføre betydelig udbyttetab. Mens der er en del dokumentation for sammenhæng mellem ukrudtsforekomst og udbyttetab i pil, så er det mere sparsomt med viden om, i hvor høj grad forskellige bekæmpelsesmetoder reducerer ukrudtsmængden og øger pileudbyttet (f.eks. Larsen, Jørgensen & Poulsen, 2012). Det er dog oplagt, at der både i etableringsfasen og senere i pilekulturens levetid skal ydes en væsentlig bekæmpelsesindsat, hvad enten der vælges kemisk eller mekanisk bekæmpelse eller en kombination. Gødskning: Tilgængeligheden af næringsstoffer og specielt kvælstof kan være af betydning for udbyttet i pil. I svenske gødningsforsøg i 1990’erne var der ikke nogen økonomisk rentabel udbytteeffekt af at gødske pil, men nyere forsøg i Sverige med nyere pilekloner har vist betydelige merudbytter ved gødskning (Aronsson & Rosenqvist, 2011, Larsen et al., 2011). Gødskning med 160 kg N/ha umiddelbart efter høst gav over en 3-årig høstrotation en udbyttestigning fra 5,9 til 9,3 tons TS/ha/år (59 %), men med ret stor forskel i udbytterespons mellem lokaliteter. Der blev i flere tilfælde opnået yderligere merudbytter ved øgede gødningsmængder, men med aftagende udbytterespons pr. kg tilført N. I et ældre dansk gødningsforsøg har der været begrænset udbytterespons (Lærke et al., 2010). I et nyt dansk gødningsforsøg er der opnået udbyttestigning fra 8,7 til 11,9 tons TS/ha/år (37 %) ved gødskning med 60 kg N/ha lige efter høst og igen året efter høst, mens større gødningsmængder ikke gav signifikant merudbytte (Sevel, 2012). I et andet nyt gødningsforsøg (se afsnit 2.2) blev udbyttet øget fra ca. 4 til ca. 5 tons TS/ha/år (ca. 25 %) ved gødskning med 120 kg N/ha lige efter afpudsning af etårs skud. Udbyttet blev øget yderligere til ca. 8 tons TS/ha/år ved gødskning med 120 kg N/ha efter afpudsning af etårs skud og 120 kg N/ha i året efter afpudsning. Det synes derfor sandsynligt, at gødskning med 120 kg N/ha lige efter høst kan øge udbyttet i pil i størrelsesordenen 25 % - men udbytteresponsen kan ventes at afhænge meget af næringsstofstatus på de enkelte marker. Udbytte i 1. hhv. senere høstrotationer: Udbyttet er generelt lavere i 1. høstrotation end i senere høstrotationer, da pilens produktion er lavere i etableringsfasen. I 1. vækstsæson er udbyttet meget lavt og i praksis stort set uden betydning (maks. 1-2 tons TS/ha), mens udbytte i 2. og til dels 3. vækstsæson også er lidt lavere end i de senere vækstsæsoner. I Sverige er der på ca. 9.000 ha med pil fundet 38 % lavere udbytte i 1. end i 2. høstrotation (Mola- Yudego & Aronsson, 2008). I Danmark er der på 25 pilemarker fundet 21 % lavere udbytte i 1. end i 2. høstrotation (Sevel, 2012). Generelt er det derfor sandsynligt med 20-30 % lavere udbytte i 2. og 3. vækstsæson i 1. høstrotation. 23
24 Høstinterval: I en polsk undersøgelse blev der som gennemsnit af 5 pilekloner fundet, at det årlige tørstofudbytte blev reduceret med hhv. 3 og 17 %, når høstintervallet blev reduceret fra 3 til hhv. 2 og 1 år (Stolarski et al., 2011). I en anden polsk undersøgelse med 6 pilekloner blev udbyttet reduceret med hhv. 26 og 35 %, når høstintervallet blev reduceret fra 3 til hhv. 2 og 1 år (Szczukowski et al., 2002). Det er derfor sandsynligt, at det årlige tørstofudbytte vil være lavere, når der høstes hvert år og muligvis også ved høst hvert 2. år fremfor høst hvert 3. år. Omvendt viste Nordtyske forsøg, at udbyttet i 2 pilekloner faldt fra 9,9 til 7,0 tons TS/ha/år ved at øge høstintervallet fra 3 til 6 år (Boelke & Kahle, 2008). En forlængelse af høstintervallet væsentligt udover de 3 år synes derfor ikke at være en fordel. Det er dog væsentligt at få afklaret, hvor stor betydning gødskning i den tilvoksede afgrøde har for tilvæksten sidst i rotationsperioden. 2.7 Konklusion Det er demonstreret i både forsøg og i visse tilfælde i praksis, at pil kan give høje udbytter. I praksis er det gennemsnitlige udbytteniveau dog ofte forholdsvis lavt. Dette tyder på, at piledyrkningen generelt skal optimeres for at udnytte udbyttepotentialet og dermed også øge energiproduktionen og forbedre de forretningsmæssige muligheder. Optimering af piledyrkning skal ske dels gennem ny viden fra forsøg og praktiske erfaringer og dels ved at den opnåede viden udbredes til praksis. 2.8 Referencer Aronsson, P. & Rosenqvist, H. (2011). Gödslingsrekommendationer för salix 2011. Rapport, 23. marts 2011, Sveriges Lantbruksuniversitet, Institutionen för Växtproduktionsekologi. Boelcke, B. & Kahle, P. (2008). Energieholzproduktion mit Weiden und Pappeln - Ertragsbildung und Grundnährstoffbedarf. Pflanzenbauwissenschaften, 12(2), 78-85. ELSAM projekt (1994). ”Helårsforsyning af pil til kraftvarmeforsyning”. Landbrugets Rådgivningscenter, Forskningscenteret for Skov & Landskab. 224 s. + bilag. Gustafsson J., Larsson S. & Nordh N.R., 2007. Manual för Salixodlare. Lantmännen Agroenergi AB/Salix, Örebro, Sverige. Larsen, S.U., Jørgensen, J.H. & Poulsen, R.T. (2012). Resultater fra danske ukrudtsforsøg i pil. www.landbrugsinfo.dk, 10/2 2012. Artikel 792. http://www.landbrugsinfo.dk/Planteavl/Afgroeder/Energiafgroeder/pilenergiskov/Sider/pl_12_792.aspx Larsen, S.U., Petersen, P.H. & Poulsen, R.T. (2011). Ukrudt og vækst i pil. www.landbrugsinfo.dk., 10/1 2011. Artikel 389. http://www.landbrugsinfo.dk/Planteavl/Afgroeder/Energiafgroeder/pilenergiskov/Sider/pl_11_389.aspx
Page 1 and 2: EVALUERINGSRAPPORT PIL
Page 4: INDHOLD Velkommen til BioM projekte
Page 8 and 9: 1. INDLEDNING Søren Ugilt Larsen B
Page 10 and 11: 2. DYRKNING OG UDBYTTE Uffe Jørgen
Page 12 and 13: Foto 2.1. Plantning af pilestikling
Page 14 and 15: Det er vanskeligt at bestemme optim
Page 16 and 17: der var tale om en bedre jord med e
Page 18 and 19: Erfaringer vedr. ukrudtsbekæmpelse
Page 20 and 21: Udover de dyrkningsmæssige ting ha
Page 22 and 23: Tabel 2.3. Udbytter i pil høstet p
Page 26: Larsen, S.U., Jørgensen, U., Arons
Page 29 and 30: 3.3 Forudsætninger - et dyrkningse
Page 31 and 32: Tabel 3.2. Dieselolieforbrug og ene
Page 33 and 34: Tabel 3.4. Dieselolieforbrug til me
Page 35 and 36: 3.10 Referencer Deike et al. (2010)
Page 37 and 38: 4.2 Målinger af miljøeffekt på h
Page 39 and 40: mm/d 38 10 6 2 Byg gødet Pil gøde
Page 41 and 42: 40 kg NO3‐N ha ‐1 140 120 100 8
Page 43 and 44: Figur 4.6. Oversigt over lokalitete
Page 45 and 46: virkemiddel til et decideret våd e
Page 47 and 48: Figur 4.12. Resultater af måling a
Page 49 and 50: Tabel 4.6. Velfærdsøkonomisk vurd
Page 51 and 52: Knadel M, Thomsen A, Greve MH (2011
Page 53 and 54: Derudover er der taget billeder af
Page 55 and 56: Figur 5.2. En større sammenhængen
Page 58 and 59: 6. HØSTTEKNIK Jørgen Pedersen 6.1
Page 60 and 61: Forhold vedr. frakørsel af den hø
Page 62 and 63: Skuddene glider således ned under
Page 64 and 65: I tabel 6.3 er vist, hvordan klasse
Page 66: 6.9 Referencer Pedersen, J. (2011).
Page 69 and 70: 7.2 Energipil vs. alternativ areala
Page 71 and 72: terafgrøder i det øvrige sædskif
Page 73 and 74: På omkostningssiden udgør høst d
Page 75 and 76:
Gødskning Svenske undersøgelser v
Page 78 and 79:
8. ORGANISERING, HØST, AFSÆTNING
Page 80 and 81:
den mest rationelle metode til høs
Page 82 and 83:
Tabel 8.1. Omkostninger til høst,
Page 84 and 85:
Tabel 8.3. Modelberegnede transport
Page 86 and 87:
Transport: Ved høst af pil er det
Page 88 and 89:
te med maskinstation vedr. høst m.
Page 90 and 91:
4. Er det afbrændt sammen med alm.
Page 92 and 93:
Areal (ha) 6000 5000 4000 3000 2000
Page 94 and 95:
Flispris (kr./GJ) 50 48 46 44 42 40
Page 96:
8.7 Referencer Energistyrelsen (201
Page 99 and 100:
% 98 70 60 50 40 30 20 10 0 20 Hekt
Page 101 and 102:
9.4 Organisering af piledyrkning og
Page 103 and 104:
102
Page 105 and 106:
En række pileavlere har bevist, at
Page 107 and 108:
Erhvervseffekter En udvidelse af pi
show all

EVALUERINGSRAPPORT PIL - AgroTech

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?