EVALUERINGSRAPPORT PIL - AgroTech

4. MILJØEFFEKT
Flemming Gertz, Brian Jacobsen, Uffe Jørgensen, Camilla Lemming, Siri Pugesgaard, Kirsten
Schelde
4.1 Sammendrag
Dette afsnit omhandler de miljømæssige effekter af at dyrke pil, idet der er gennemført
måling af udvaskning og afstrømning fra oversvømmende vand af nitrat, ammonium
og fosfor samt påbegyndt analyser af effekten af dyrkningen på jordens kulstofindhold.
Målinger af nitratudvaskning fra et gødningsforsøg på højbundsjord over to år viste
meget lav udvaskning fra pil. I gennemsnit over de to år og de forskellige gødningsbehandlinger
måltes en udvaskning på 8 kg N/ha/år fra pil, og i en nabomark med vårbyg
med efterafgrøde blev målt en gennemsnitlig udvaskning på 105 kg N/ha/år. Selv
ved gødskning af pil med 320 kg total-N/ha i svinegylle fandtes kun en marginal (ikke
signifikant) merudvaskning i forhold til ugødet eller gødet til normen på 120 kg N/ha.
Målinger på ind- og udløb af overfladevand på oversvømmede pilemarker i vinterperioden
viste oftest en betydelig reduktion i nitratindholdet, som dels kan skyldes optag i
pilen, dels kan skyldes denitrifikation i det iltfattige miljø på oversvømmede jorde. På
den anden side måltes i nogle tilfælde kraftigt forøget indhold af fosfor i det afstrømmende
vand fra oversvømmede marker. Det skyldes frigørelse af fosfor, der har været
bundet i jern-komplekser, som opløses under de reducerende forhold i den oversvømmede
jord. Det er således vigtigt at analysere jordens fosforstatus, før det vælges at
oversvømme et areal.
Ved omlægning af kornrige sædskifter til pileproduktion forventes jordens kulstofindhold
at øges. Undersøgelser i andre lande og modelleringer antyder en lagring i størrelsesordenen
0,5 tons kulstof/ha årligt. Der er dog formentlig en betydelig variation
mellem jordtyper og som funktion af pilens vækst og gødskning. Derfor laves i BioM
målinger af en række pilemarker samt nabomarker med omdrift for på et senere tidspunkt
at kunne måle udviklingen i kulstofindhold i kommercielle danske pilemarker.
Ud over de her undersøgte miljøeffekter af pil, kan også forventes en reduktion i pesticidforbrug
og lattergasemission ved at skifte fra kornrige sædskifter til pileproduktion.
Behandlingshyppigheden for pesticidforbruget vil kunne reduceres med 50-97 %,
mens belastningsindekset vil kunne reduceres med 19-89 %. Ved pesticidfri piledyrkning
vil pesticidforbruget reduceres med 100 %, men til gengæld vil der medfølge et
øget brændstofforbrug til mekanisk ukrudtsbekæmpelse.
Der er gennemført en samlet miljøøkonomisk analyse af den samfundsmæssige betydning
af miljøeffekterne ved piledyrkning. Analysen viser, at piledyrkning udgør et omkostningseffektivt
virkemiddel både i forhold til at reduceres udvaskningen af kvælstof
fra rodzonen og i forhold til at reducere udledningen af drivhusgasser.
35