21.07.2013 Views

EVALUERINGSRAPPORT PIL - AgroTech

EVALUERINGSRAPPORT PIL - AgroTech

EVALUERINGSRAPPORT PIL - AgroTech

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

7. DRIFTSØKONOMI VED DYRKNING AF ENERGIPIL

Søren Ugilt Larsen, Kurt Hjort Gregersen & Brian H. Jacobsen

7.1 Sammendrag

Dette afsnit omhandler økonomiske forhold ved dyrkning af pil med fokus på landmandens

driftsøkonomi. Landmænds interesse for piledyrkning er i høj grad betinget af

driftsøkonomien, og ikke mindst hvor vidt piledyrkning giver et højere økonomisk afkast

end en alternativ anvendelse af arealet. Ved dyrkning af pil kan der opnås enkeltbetaling,

ligesom pil tæller med i bedriftens harmoniareal, og pil er derfor ligestillet

med andre afgrøder på disse punkter. Valg af en pileafgrøde fremfor alternative afgrøder

afhænger derfor bl.a. af udbytterelationer og de langsigtede prisrelationer mellem

pil og alternative afgrøder. Ved lave kornpriser kan dyrkning af energipil være økonomisk

interessant på de fleste jordtyper, mens det ved høje kornpriser primært vil være

på fugtige marginaljorde. Den lange arealbindingstid på 15-25 år ved dyrkning af pil

og dermed mindre fleksibilitet på bedriften kan være en vigtig barriere for at vælge pil

som afgrøde. Afhængig af udbytteniveau vil der først være et likviditetsoverskud ved

piledyrkning efter 7-13 år, når der ikke indregnes enkeltbetaling.

Tilskudsordninger til etablering og drift af energipil kan fremme interessen for piledyrkning,

ligesom muligheden for at erstatte efterafgrøder med pil gør pil til en mere

attraktiv afgrøde. Endelig kan andre forhold såsom jagtmuligheder og ændret arbejdsfordeling

over året også øge interessen for pil.

Som en del af BioM-projektet er der lavet en række analyser af driftsøkonomien ved

piledyrkning. Der er indsamlet bedste bud på priser mv., og disse forudsætninger er

anvendt i budgetkalkuler for piledyrkning. Budgetkalkulerne indregner diskontering, så

det årlige dækningsbidrag kan sammenlignes med alternative, enårige afgrøder. Budgetkalkulerne

er anvendt til følsomhedsanalyser, som belyser hvilke faktorer, der er af

særlig stor betydning for økonomien ved piledyrkning.

På indtægtssiden er udbytteniveau og afregningspris de helt afgørende forudsætninger

for et godt økonomisk afkast, ligesom et højt pileudbytte er afgørende for at holde

produktionsprisen pr. GJ nede på et konkurrencedygtigt niveau. Udbyttet i pil varierer i

praksis meget og udgør derfor en af de væsentligste usikkerheder ved driftsøkonomien.

Flisprisen er forholdsvis stabil sammenlignet med kornpriser, men selv moderate

prisforskelle i flisprisen kan være afgørende for det økonomiske afkast.

På omkostningssiden udgør høst den største post ved piledyrkning, men omkostninger

til etablering, gødning og transport udgør også væsentlige poster. Høstomkostningen

forventes at kunne reduceres betydeligt ved hjælp af stordrift, dyrkning på kurrante

marker samt videreudvikling af høstmaskiner. Transportomkostningerne vil kunne

reduceres ved afsætning af pileflis i lokalområdet.

Det er ud fra budgetkalkulerne beregnet hvor store merudbytter, der er nødvendige

for at betale for forskellige indsatser mht. ukrudtsbekæmpelse og gødskning ved piledyrkning.

Dette kan medvirke til beslutningsstøtte ved valg af dyrkningsindsatsen,

men beslutningerne bør baseres på vurderinger i den enkelte situation. Det er stærkt

ønskeligt med større viden om, hvordan forskellige dyrkningsmæssige tiltag påvirker

udbyttet ved dyrkning af pil, ikke mindst mht. ukrudtsbekæmpelse og gødskning. Dette

vil være en vigtig forudsætning for at forbedre driftsøkonomien ved piledyrkning.

67

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!