EVALUERINGSRAPPORT PIL - AgroTech

8. ORGANISERING, HØST, AFSÆTNING OG ERHVERVSEF-
FEKTER VED PILEDYRKNING I STOR SKALA
Søren Ugilt Larsen, Jørgen Pedersen, Kurt Hjort-Gregersen
8.1 Sammendrag
Dette afsnit omhandler økonomiske forhold ved høst og transport af pileflis, organisering
af piledyrkning i stor skala, afsætningsforhold samt erhvervseffekter ved opskaleret
piledyrkning.
Da høst og transport af pil udgør en af de største omkostningsposter og logistiske udfordringer
ved pileproduktion, er der udarbejdet økonomiske analyser specifikt vedr.
denne del af pileproduktionen, dvs. en uddybning i forhold til kapitel 7. Udnyttelse af
høstmaskinens kapacitet er vigtig for at minimere høstomkostningerne, og både markens
størrelse og form såvel som afstand mellem mark og aflæsningsplads (dvs. container
eller stak ved fast vej) er vigtige faktorer for omkostningsniveauet. Ved kort
afstand mellem pilemark og aflæsningsplads kan det være billigst at lade finsnitteren
læsse af direkte ved aflæsningspladsen, mens det ved større afstande kan være en
fordel at anvende en eller to frakørselsvogne. Hvis det er praktisk muligt at aflæsse
pileflis i containere fremfor i stak, synes det at give en lavere transportomkostning, da
læsning af container er mindre tidskrævende end læsning af flis fra stak med svinggrab.
For en pileleverandørforening vil det kræve ganske store pilearealer at gøre indkøb
af en finsnitter konkurrencedygtig med leje af maskinstation, og det vil også kræve,
at maskinens kapacitet udnyttes til høst af andre afgrøder i sommerhalvåret.
For at opnå stordriftsfordele ved piledyrkning kan der være en række aspekter, hvor
organisering af dyrkning og afsætning af pil i fællesskaber kan være en fordel. Ved
dyrkning af pil på marginaljord kan der ofte være tale om arealer, der er relativt små,
usammenhængende og evt. vanskeligt farbare, og det kan her være vanskeligt at opnå
rationel piledyrkning. Ikke desto mindre formodes det at være fordelagtigt at organisere
dyrkningen, så der samlet set er tale om større pilearealer. Dette kan f.eks.
være vedr. plantning, høst og afsætning, hvor der vil måske kunne opnås bedre priser
for et større samlet pileareal end for flere mindre arealer. Der kan også være muligheder
for fællesskaber omkring ukrudtsbekæmpelse, høst og transport via fælles maskiner
eller ved leje/udlån af maskiner. Organiseringen af piledyrkning i fællesskaber
kræver dog en indsats, og der skal påregnes en omkostning til arbejdet med at organisere
og koordinere, f.eks. i form af pileavleres indsats for den fælles organisation
og/eller i form af indkøbt assistance fra f.eks. den lokale landboforening.
Der eksisterer flere eksempler i Danmark på organisering af piledyrkning i stor skala,
ligesom der er betydelige erfaringer i Sverige. Eksemplerne viser, at piledyrkning kan
organiseres på forskellige måder. Pileavlerne/pileavlerforeningen kan f.eks. involvere
sig mere eller mindre i de forskellige dele af værdikæden; i nogle tilfælde kan pilen
sælges på roden, og i andre tilfælde kan der sælges pileflis direkte til et varmeværk.
Svenske anbefalinger for at opnå lønsom piledyrkning peger også på samarbejde som
en af de vigtige faktorer.
Der findes et stort marked for skovflis i Danmark, hvoraf ca. 1/3 importeres fra udlandet.
Langt hovedparten af den producerede pileflis afsættes som brændsel til fjernvarmeværker,
og kun en begrænset del anvendes til kraftvarmeproduktion og f.eks.
flisfyr på gårdniveau. Ud af i alt ca. 400 fjernvarmeværker i Danmark anvender om-
77