VVM redegørelse.pdf - Ringkøbing-Skjern Kommune

domino.rksk.dk

VVM redegørelse.pdf - Ringkøbing-Skjern Kommune

Vindmøller i Lem Kær

VVM-redegørelse og miljørapport. Juni 2009


2

Forord

Dette hæfte indeholder en VVM-redegørelse og en miljørapport

for et projekt med 11 - 12 vindmøller i Lem

Kær nordvest for Lem i Ringkøbing-Skjern kommune.

Ifølge planloven skal der udarbejdes en vurdering af

virkning på miljøet, en såkaldt VVM-redegørelse, ved

et vindmølleprojekt, der rejser flere end tre vindmøller,

eller hvor møllens totalhøjde er over 80 meter. Endvidere

skal planerne vurderes i en miljørapport ifølge lov

om miljøvurdering af planer og programmer.

De to miljøvurderinger er næsten identiske, så de er

her for overskuelighedens skyld samlet i ét hæfte, der

opfylder kravene til begge vurderinger.


Indhold

1 Indledning

1.1 Projektforslag 4

1.2 Hovedproblemer 4

1.3 Rapportens opbygning 5

1.4 Lovgivning og planlægning 6

2 Ikke teknisk resume

Indledning 10

Miljøpåvirkninger i anlægsfasen 11

Miljøpåvirkninger i driftsfasen 11

Sikkerhedsforhold 11

Landskabelige og visuelle forhold 11

Naboforhold 13

Luftforurening, klima og miljø 13

Grundvand 13

Geologi 14

Naturbeskyttelse 14

Rekreative interesser 14

Beskyttelse af kulturelementer 14

Landbrugsjord 14

Socioøkonomiske forhold 14

Sundhed 14

Overvågning 14

Sammenfatning 15

3 Beskrivelse af anlægget

3.1 Anlægget 16

3.2 Aktiviteter i anlægsfasen 18

3.3 Aktiviteter i driftsfasen 19

3.4 Sikkerhedsforhold 19

3.5 Retablering efter endt drift 20

4 Landskabelige forhold

4.1 Landskabsbeskrivelse 22

4.2 Kulturlandskabet og rekreative forhold 25

4.3 Visuelle forhold 29

4.4 Valg af visualiseringspunkter 31

4.5 Visualiseringer i nærzone 34

4.6 Visualiseringer i mellemzone 74

4.7 Visualiseringer i fjernzone 86

4.8 Visualiseringer af alternativet sammenlignet med

hovedforslaget 94

4.8 Vurdering af påvirkning af landskabet 100

5 Miljøkonsekvenser ved naboer

5.1 Visuel påvirkning 104

5.2 Støjpåvirkning 116

5.3 Skyggekast 119

5.4 Vurdering af miljøkonsekvenser ved naboer 123

6 Øvrige miljøkonsekvenser

6.1 Luftforurening 124

6.2 Geologi og grundvandsinteresser 124

6.3 Naturbeskyttelse 124

6.4 Ressourcer og affald 130

6.5 Andre miljømæssige forhold 131

6.6 Vurdering af øvrige miljøkonsekvenser 131

7 Andre forhold

7.1 Nul-alternativet 132

7.2 Udtaget areal af landbrugsdrift 132

7.3 Forhold til lufttrafik 132

7.4 Radiokæder 132

7.5 Ledningsanlæg 132

7.6 Socioøkonomiske forhold 133

7.7 Manglende viden 133

8 Sundhed og overvågning

8.1 Påvirkning af sundheden 134

8.2 Overvågning 135

9 Henvisninger

9.1 Oversigt over figurer, kort og tabeller 136

9.2 Anvendte forkortelser og begreber 136

9.3 Referenceliste 137

9.4 Yderligere litteratur 138

3


4

1 Indledning

Ringkøbing-Skjern Kommune har modtaget en ansøgning

om tilladelse til at opføre op til 12 vindmøller på

op til 149,9 meters højde nordvest for Lem i Lem Kær.

Projektet har været i offentlig debatfase fra den 17. december

2008 til den 23. januar 2009.

1.1 Projektforslag

Hovedforslag

Ved hovedforslaget bliver der opstillet 11 vindmøller

nordvest for Lem i Lem Kær. Området ved Lem Kær

er udlagt i forslag til temaplan for vindmøller i Ringkøbing-Skjern

Kommune, der har været fremlagt i offentlig

høring fra den 25. oktober 2008 til den 23. januar

2009. Reference /1/.

Området i Lem Kær var udpeget som velegnet område

for afprøvning og demonstration af vindmøller. Til

afprøvning vil der skulle opsættes op til fire målemaster

vest for vindmøllerne med minimum samme højde

som vindmøllernes nav.

Idet Vestas er involveret i projektet og ønsker at opsætte

den første afprøvningsmølle i 2009, har Ringkøbing-

Skjern Kommune besluttet at igangsætte planarbejdet for

området i Lem Kær i december 2008. Det vil kun være

muligt at realisere den første mølle i hele projektet i 2009,

da de øvrige forudsætter etablering af en ny 150 kV-station,

som tidligst kan forventes i slutningen af 2010.

Byrådet har i april 2009 besluttet at Temaplanens område

14 - Lem Kær fastholdes. I den vedtagede temaplan

er området reduceret mod syd i forhold til det offentliggjorte

forslag til temaplan. I forbindelse med opsætningen

af prototypen i 2009 vil 18 vindmøller blive nedtaget

i Tændpibe Vindmøllepark. Opsætningen af de øvrige

vindmøller i projektet vil sandsynligvis ikke nedtage

andre vindmøller, da resten af møllerne i projektet

ikke kan realiseres før, udskiftningsordningen ophører

på grund af, at elnettet skal forstærkes.

Yderligere 17 møller i Tændpibe Vindmøllepark vil

blive nedtaget i forbindelse med andre projekter.

Herefter vil der restere 17 vindmøller på 225 kW i

Velling Mærsk, som kan blive stående, til de er nedslidte.

De 11 nye vindmøller vil stå ca. 1.500 m nordvest

for Lem i Lem Kær.

Vindmøllerne vil blive opstillet i to rækker. I den østlige

række vil de fem møller være ens, mens en til fire

møller i den vestlige række kan være af anden størrelse,

da de kan blive brugt til afprøvning og demonstration.

Den samlede kapacitet vil være fra 33 til 41 megawatt,

MW, og møllerne vil være maksimalt 149,9 m høje

til øverste vingespids. Navhøjden bliver 89,9 – 104,9

meter og rotordiameteren 90 – 120 m, afhængig af den

optimale vindmølle på det tidspunkt, hvor projektet realiseres.

For nuværende forventes det, at begge rækker

i hovedforslaget vil have vindmøller med en navhøjde

på 93,9 meter og en rotordiameter på 112 meter. Disse

møller vil have en samlet kapacitet på 33 MW.

Forholdet mellem navhøjde og rotordiameter vil alt

efter valg af model variere mellem 1:1,33 og 1:0,86. Ved

den forventede model vil forholdet være 1:1,19.

I visualiseringerne og beregningerne er der anvendt en

vindmølle på 149,9 m, hvor rotordiameteren er 112 m.

Alternativer

I alternativet bliver der opstillet 12 møller med seks i

hver række. For den vestlige række gælder de samme

forhold som i hovedforslaget. I den østlige række vil

der blive opstillet møller med mindre rotordiameter.

Den vindteknisk optimale mølle har en rotordiameter

på 90 m og en navhøjde på 104,9 m. Det giver et forhold

på 1:0,86. Disse møller vil have en samlet kapacitet

på 36 MW. Variationen i østlig række vil først og

fremmest forekomme for navhøjden, der kan variere fra

80 til 104,9 meter. Det skyldes, at møllerne står tættere

end i hovedforslaget, og dermed kan rotoren ikke blive

væsentlig større end 90 m.

I visualiseringerne og beregningerne er der i hele

parken anvendt en vindmølle på 149,9 m, hvor rotordiameterne

i den vestlige række er 112 m, og i den østlige

90 m.

For 0-alternativets vedkommende fortsætter de eksisterende

forhold, og der bliver ikke rejst vindmøller.

N

Kort 1.1 Vindmølleområdets placering

Kort 1.1

Vindmøllernes placering nordvest for Lem.

Målemaster

Ud over vindmøllerne vil der vest for den vestlige række,

parallelt med denne, blive opstillet op til fire målemaster

på række. Hvor mange vil afhænge af, hvilket behov

Vestas vil have for måling af vindforholdene. Målemasten

vil være en tresidet, spids gittermast og være ca.

5 m bred ved jorden og ca. 94 m høj. I denne VVM-redegørelse

og miljørapport er der visualiseret med en enkelt

målemast ud for den sydvestligste mølle, men sent

i processen blev det besluttet, at den sydvestligste mølle

ikke skal være forsøgsmølle på grund af afstanden til

nabo. Dermed bliver der ikke placeret målemast vest for

mølle 1. Se kort 3.2 og 3.3.

1.2 Hovedproblemer

Oplevelsen fra nærmeste byer

Inden for en afstand på 4,5 km fra projektområdet ligger

de tre byer Lem, Højmark og Velling. Til sidst-


nævnte er her regnet Astrup, som er vokset sammen

med Velling. Desuden ligger Ringkøbing godt 4,5 km

fra mølleområdet. Redegørelsen vurderer den visuelle

påvirkning i byerne.

Oplevelsen af landskabet

Projektområdet ligger nordvest for Lem på den jævne

hedeflade. Området ligger meget lavt, omkring 2 – 4

meter over havoverfladen. Projektområdet er meget

åbent med få hegn og er præget af åer og kanaler, der

gennemskærer det flade slettelandskab. I den nordligste

del ligger et område med pilekrat, vådområder og mindre

søer. Omkring 2 – 3 km fra området starter Skovbjerg

Bakkeø, der rejser sig fra det flade landskab mod

nord, øst og sydøst. Overgangen til bakkeøen opleves

bedst fra området omkring projektområdet. Overgangen

fra bakkeøen til det flade landskab opleves bedst

fra højde- og udsigtspunkter på bakkeøen, hvor man

har det lange udsyn over landskabet mod vest.

Denne redegørelse skal vurdere, hvorledes vindmøllerne

påvirker oplevelsen af landskabet.

Visuel påvirkning af kulturlandskabet

Inden for en afstand på 4,5 km ligger Lem Sydsogns

Kirke i Lem, Sønder Lem Kirke i Højmark og Velling

Kirke, hvor den nærmeste er Velling Kirke i afstanden

knap to km.

Rapporten skal vurdere, hvorledes vindmøllerne påvirker

oplevelsen af kirkerne i kulturlandskabet. Specielt

bliver oplevelsen af Sønder Lem Kirke set fra øst

vurderet.

Velling Kirke ligger synligt i det flade landskab og

ses ofte, både fra Skovbjerg Bakkeø og fra hedefladen,

og den visuelle påvirkning af kirken bliver belyst på flere

visualiseringer.

Endvidere skal rapporten vurdere, hvorledes udsynet

fra kirkegårdene bliver påvirket.

Støj og skyggekast ved naboboliger

Inden for en afstand af 1000 meter fra de nye vindmøller

ligger der 19 beboelser. I en afstand på 1,5 – 2,0 km

ligger et boligområde i Lem og 1,7 – 2,0 km borte ligger

et boligområde i Velling.

Rapporten skal vurdere, hvordan nabobeboelserne

i det åbne land samt boligområder i Lem og Velling

bliver påvirket visuelt af vindmøllerne samt af støj og

skyggekast fra vindmøllerne.

Påvirkning af klima, geologi, beskyttet natur og miljø

Rapporten vil vurdere vindmølleprojektets påvirkning

af klimaet ved at mindske udledningen af CO2. Rapporten vil desuden vurdere projektets påvirkning

af områdets geologi, samt påvirkningen af flere beskyttede

vådområder i projektområdet.

Særligt skal påvirkningen af et §3-område med pilekrat,

hvor der tidligere har været tørvegravning, vurderes.

Området ligger nordligst i den østlige vindmøllerække.

Rapporten skal vurdere, hvordan mølleprojektet vil

påvirke dyre- og planteliv, herunder specielt fuglelivet

og en række smådyr i henhold til EUs Habitatdirektiv

artikel 12, bilag IV. Det drejer sig om småflagermus,

birkemus, odder, markfirben med flere. Lokalt er

det specielt flagermus og odder, der eventuelt kan blive

påvirket.

Ligeledes skal rapporten vurdere mølleprojektets betydning

for drikkevandsinteresserne, og rapporten vil

berøre affaldsforholdene ved energiproduktionen.

Figur 1.1 Vindmøllers størrelse set i relation til andre lokale elementer

Menneske

Landsbykirke

30 m høj silo

i Ringkøbing

44,0 m mølle,

ca. 225 kW

74 m møller,

nordøst for Højmark

ca. 660 kW

1.3 Rapportens opbygning

Denne VVM-redegørelse og miljørapport er opdelt i

ni kapitler:

Første kapitel, Indledning, redegør for valg af projektforslag

samt for hovedproblemer og planlægningsmæssige

forhold.

Andet kapitel, Ikke-teknisk resumé, er et resumé

uden tekniske detaljer af både VVM-redegørelsen og

miljørapporten.

Tredje kapitel, Beskrivelse af anlægget, redegør nærmere

for projektet og for de aktiviteter, der er forbundet

med anlægs- og driftsfasen, og med en senere nedtagning

af møllerne.

Fjerde kapitel, Landskabelige forhold, beskriver,

analyserer og vurderer landskabet og vindmøllernes

påvirkning af landskabet. Analysen anvender blandt andet

visualiseringer af møllerne i landskabet.

Femte kapitel, Miljøkonsekvenser ved naboer, analyserer

konsekvenserne ved naboboligerne i form af visuel

påvirkning, støj og skyggekast.

Sjette kapitel, Øvrige miljøkonsekvenser, redegør for

påvirkning af luft, grundvand, flora og fauna, geologi

samt forbrug af ressourcer.

100 m møller, 66 m rotor og

67 m navhøjde, ved Nørhede

og Hjortmose, ca. 1.700 kW

150 m mølle,

90 m rotor og 105 m navhøjde,

3.000kW eller 3 MW

150 m mølle,

112 m rotor og 94 m navhøjde,

ca. 4 MW

5


6

Syvende kapitel, Andre forhold, redegør for eventuelle

fravalgte alternativer, for 0-alternativet samt for arealanvendelse,

ledningsanlæg og telesignaler samt socioøkonomiske

konsekvenser af projektet.

Ottende kapitel, Sundhed og overvågning, redegør

for, hvorledes projektet påvirker helbredet, og hvorledes

det sikres, at miljøkrav til møllerne bliver opfyldt

i anlægs-, drifts- og nedtagningsfasen.

Niende kapitel, Henvisninger, indeholder referencer,

litteraturhenvisninger med videre.

1.4 Lovgivning og planlægning

En række love, bekendtgørelser og overordnede planer

kan have indflydelse på, hvor det bliver tilladt at opstille

vindmøller. Afsnit 1.4 gennemgår de, der specifikt berører

projektet ved Lem Kær, og afsnittet redegør for,

hvordan projektet forholder sig til dem.

Vindmøllecirkulæret

I 1999 udsendte Miljø- og Energiministeriet cirkulære

nr. 100 af 10. juni 1999 om planlægning for og landzonetilladelse

til opstilling af vindmøller. Cirkulæret

er kendt som vindmøllecirkulæret. Cirkulæret er ved

at blive revideret som konsekvens af strukturreformen

og de store vindmøller, der er aktuelle i dag. Indtil revisionen

foreligger, bliver der administreret efter det

eksisterende cirkulære.

Vindmøllecirkulæret pålagde amterne at tage omfattende

hensyn ikke alene til muligheden for at udnytte

vindressourcen, men også til nabobeboelse, natur,

landskab, kulturhistoriske værdier og jordbrugsmæssige

interesser. Ifølge cirkulæret kan der kun opstilles

vindmøller på arealer, der er specifikt udpegede til formålet

i en regionplan.

Området ved Lem Kær er ikke udpeget som vindmølleområde

i regionplanen, men er ved en efterfølgende

planlægning for vindmøller i Ringkøbing-Skjern

Kommune i 2009 udlagt som vindmølleområde nr. 14,

Lem Kær.

Planlægningen er udført efter strukturreformen, hvor

kommunerne har overtaget vindmølleplanlægningen.

Ifølge vindmøllecirkulæret skal arealernes størrelse til-

passes vindmøllernes forventede maksimale størrelse

og antal og den afstand, der skal være mellem vindmøllerne

af hensyn til en effektiv udnyttelse af vindenergien.

Endvidere er arealudpegningerne et resultat

af en konkret politisk afvejning af de mangeartede interesser,

der knytter sig til områderne.

Vindmøllecirkulæret fastsætter en række krav til

kvaliteten af vindmølleplanlægningen i relation til omgivelserne.

Blandt andet, at vindmøller ikke må opstilles

nærmere nabobeboelse end fire gange møllens totalhøjde.

Totalhøjden på de ansøgte vindmøller er op til 149,9

m, og det medfører en mindsteafstand på 600 meter til

nabobeboelse. Kravet er opfyldt for alle naboer. Nærmeste

ejendom ligger 603 m nordøst for den nordligste

vindmølle i den vestlige række.

Regeringen nedsatte i efteråret 2006 et planlægningsudvalg

for vindmøller på land for at finde områder til møller

over 100 m totalhøjde og revidere retningslinjerne for

planlægningen. Udvalgets konklusioner vil på flere punkter

medføre en revision af Vindmøllecirkulæret. Revisionen

er endnu ikke gennemført, men den vil formentlig

medføre ændrede bestemmelser og vejledninger for

blandt andet størrelsesforholdet mellem rotordiameter og

navhøjde samt afstanden mellem vindmølleparker.

Støjbekendtgørelsen

Støjbelastningen fra vindmøller er reguleret i Bekendtgørelse

nr. 1518 af 14. december 2006. I daglig tale kaldet

Støjbekendtgørelsen.

Det åbne land

Ifølge bekendtgørelsen må støjbelastningen fra vindmøller

i det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsareal

ved nabobeboelse i det åbne land ikke overstige

44 dB(A) ved en vindstyrke på 8 m/s og 42 dB(A)

ved en vindstyrke på 6 m/s. Det mest støjbelastede

punkt kan ligge op til 15 m fra boligen.

Støjfølsomme arealer

Støjfølsom arealanvendelse er områder, der i kommuneplanlægningen

er udlagt til boliger, institutioner, sommerhuse,

kolonihaver eller som rekreative områder.

I sådanne områder må der i det mest støjbelastede

punkt maksimalt være en støjbelastning fra vindmøller

på 39 dB(A) ved vindhastigheden 8 m/s og 37 dB(A) ved

6 m/s. Til sammenligning vil den naturlige baggrundsstøj,

der er forårsaget af vindstøj i bevoksning ved boliger,

normalt ligge på 45 – 50 dB(A) ved vindstyrker

på 8 m/s, der svarer til jævn til frisk vind.

Generelt

Når man ønsker at opføre vindmøllerne, skal man indsende

en anmeldelse til kommunen.

Anmeldelsen skal blandt andet indeholde en rapport

med godkendte målinger af støjudsendelsen fra et eller

flere eksemplarer af den anmeldte vindmølletype.

På baggrund af støjen i rapporten skal der foreligge en

beregning af støjen ved nabobeboelser til det ansøgte

projekt. For prototyper skal der foreligge målinger,

der kan sandsynliggøre, at møllen vil kunne overholde

støjgrænserne.

Kommunen kan kræve, at der bliver foretaget en støjmåling

efter idriftsættelse af vindmøllerne for at sikre,

at lovens krav bliver overholdt. Målingen vil skulle

foretages ved vindhastighederne 5,5 – 6,5 m/s og

7,5 – 8,5 m/s ved den mest udsatte nabo.

Naturbeskyttelsesloven

Lovbekendtgørelse nr. 749 af 21. juni 2007 om naturbeskyttelse

er kendt som Naturbeskyttelsesloven, der har

til formål at værne om landets natur og miljø, så samfundsudviklingen

kan ske på et bæredygtigt grundlag

i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelse af

dyre- og plantelivet.

Loven regulerer i sine paragraffer betingelser for en

lang række naturtyper og naturområder. Ved Lem Kær

er der flere beskyttede naturområder, i form af moseområder,

hvor der tidligere har været tørvegravning. I

planlægningen vil projektets påvirkning af §3-områder

ved den østlige møllerække særligt blive belyst.

VVM-redegørelsen vurderer projektets påvirkning

af områdernes plante- og dyreliv, og beskriver eventuelle

afværgeforanstaltninger.


Planloven

Anlæg, der må antages at påvirke miljøet væsentligt,

må ifølge planloven ikke påbegyndes, før der er tilvejebragt

retningslinjer i kommuneplanen om beliggenheden

og udformningen af anlægget med tilhørende

VVM-redegørelse.

Samtidig er det fastsat i Bekendtgørelse nr. 1335 af

6. december 2006 om vurdering af visse offentlige og

private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af

lov om planlægning, at der ved planlægning for vindmøller

med en totalhøjde over 80 m eller for mere end

tre vindmøller i en gruppe skal udarbejdes en redegø-

Kort 1.2 Regionplan og råstofplan

Signaturer

Langsigtet byvækst

Grænse kystzone

Potentielt deponi

byzone

Sommerhusområde

Lavbund, potentielt vådområde

Landskabsområde

Kystzone friholdes for bebyggelse Natura 2000

Kirkeaftaleområde

Råstofgraveområde

Råstofinteresseområde

Internationalt naturbeskyttelsesområde

50 - 125 m højdegrænseplan Stauning Lufthavn

50 m højdegrænseplan Stauning Lufthavn

relse, der indeholder en vurdering af projektets virkning

på miljøet, en såkaldt VVM-redegørelse.

VVM-redegørelsen belyser projektets væsentlige

miljømæssige konsekvenser og mulige gener for mennesker,

natur og landskab, og har det dobbelte formål

at give offentligheden mulighed for at vurdere det konkrete

projekt samt forbedre kommunalbestyrelsens beslutningsgrundlag,

før den tager endelig stilling til projektet.

VVM-bekendtgørelsens § 7 fastlægger, at VVM-redegørelsen

på passende måde skal påvise, beskrive og

vurdere vindmølleprojektets direkte og indirekte virkninger

på mennesker, fauna og flora, jordbund, vand,

N

1:100.000

luft, klima og landskab, materielle goder og kulturarv

samt samspillet mellem disse faktorer.

VVM-redegørelsen sikrer således en detaljeret vurdering

af vindmølleprojektet og dets omgivende miljø,

både på kort og lang sigt.

Ikke blot hovedprojektet, men også væsentlige alternativers

konsekvenser, skal undersøges og beskrives på

det foreliggende grundlag. Herunder skal VVM-redegørelsen

belyse et 0-alternativ, nul-alternativ, som er

konsekvensen af, at projektet ikke gennemføres, eller

med andre ord, at de eksisterende forhold fortsætter.

Det er ligeledes et krav, at de foranstaltninger, der

tænkes anvendt med henblik på at undgå, nedbringe og

7


8

om muligt neutralisere de skadelige virkninger på miljøet,

bliver beskrevet i VVM-redegørelsen.

Regionplanen

Vindmølleplanlægningen for vindmøller med totalhøjde

under 150 m er overgået til kommunerne med strukturreformen,

der nedlagde amterne. I planperioden frem

til udgangen af 2009 er Regionplan 2005 for Ringkjøbing

Amt ophøjet til landsplandirektiv, og det medfører,

at kommunerne i det tidligere amt skal planlægge

for de områder, der er udlagt til vindmøller i planen.

Med vedtagelsen af Temaplan for vindmøller i Ringkøbing-Skjern

Kommune i april 2009 er vindmølleplanlægningen

i Regionplan 2005 afløst af retningslinjerne

i kommuneplanen for Ringkøbing-Skjern Kommune.

Reference /1/

Regionplanen regulerede forholdene i det åbne land.

Indtil Ringkøbing-Skjern Kommune vedtager en ny

kommuneplan i 2009, er det forsat regionplanens bestemmelser,

der gælder i det åbne land.

I regionplanen er der i - eller i nærheden af - Lem Kær

udlagt et område som potentielt vådområde. Udlægget

er ikke i direkte konflikt med vindmøllerne, men hvis

kommunen ønsker at udlægge området til vådområde,

er det nødvendigt at tage højde for det ved anlæggelsen

af vindmøllerne længst mod nordvest. Det drejer

sig om to vindmøller.

Der er udpeget et meget stort område som potentielt

deponi. Denne udpegning vil blive reguleret af kommunen

og er ikke en binding.

En del af området i Lem Kær ligger indenfor Kystnærhedszonen,

som vist på kort 1.2. Byggeri i Kystnærhedszonen

kan kun finde sted, hvis det er begrundet

i beliggenhedskrav, som for eksempel havnebyggeri

eller vindforhold. Langs kysten er vinden altid væsentlig

højere end 5 – 10 km inde i land. Det er derfor

bedst at placere vindmøller i nærheden af kysten,

da det vil give et væsentlig bedre bidrag til produktionen

af ren energi. Ved Lem Kær vil området på sigt

erstatte de helt kystnære vindmøller i Velling Mærsk

og Tændpibe, og således frigøre et større kystområde.

Rent visuelt vil de nye, større vindmøller påvirke kysten

mindst lige så meget som vrimlen af små vind-

møller gjorde. De vil dog optage en væsentlig mindre

del af synsvinklen.

Omkring kirkerne i Velling og Højmark samt Dejbjerg

er der udlagt aftaleområder. Inden for disse er

byggehøjderne begrænsede.

Kort 1.3 Planforhold

1:25.000

N

Signaturer

Afgrænsning af

rammeområde

Fredede fortidsminder

Landskabsområde

Mindst 600 m

til nabobolig

Endelig viser kort 1.2 de internationale beskyttelsesområder

langs - og i - Ringkøbing Fjord. I kapitel 6 er

der nærmere redegjort for disse områder samt for eventuel

påvirkning af de beskyttede arter i områderne.

§3-område Kulturområde

Lavbund, potentielt

vådområde

Kystnærhedszone

Højdegrænseplan

Stauning Lufthavn


Kort 1.4 Lokalplaner omkring Lem Kær

N

Signaturer

Kommuneplanen

Afgrænsning af rammeområde for vindmøller

Blandet bolig og erhverv

Ringkøbing-Skjern Kommune udarbejder en lokalplan

samt et kommuneplantillæg med blandt andet krav til

opstilling og udlægning af støjkonsekvensområde. Til

Boligområde

Erhvervsområde

Offentlige formål

Område til butiksformål

Tekniske anlæg

planerne skal der udarbejdes en miljørapport, og for

projektet en VVM-redegørelse.

I temaplanen for vindmøller er området ved Lem Kær

udpeget dels for at kunne give mulighed for afprøvning

af serie 0 møller, prototyper, dels for at få et område til

erstatning for de store, gamle vindmølleparker i Velling

Mærsk, Tændpibe og Gestenge, som formodentlig vil

være udtjente i løbet af nogle år. På sigt vil de tidligere

165 mindre vindmøller være fjernet, og i stedet vil der

stå 11 – 12 store vindmøller i Lem Kær.

For vindmølleområde 14 Lem Kær er der følgende

retningslinjer i kommuneplanen:

• I området kan rejses maksimalt 12 vindmøller.

• Vindmøllerne skal have samme farve og omdrejningsretning.

• Nødvendige målemaster for demonstrationsmøller

kan rejses inden for rammeområdet.

• Maksimal totalhøjde på 149,9 m.

• Minimum totalhøjde 130 m

Generel retningslinje, at vindmøllerne skal være ens,

gælder ikke i område 14 Lem Kær.

Efter endelig vedtagelse af kommuneplantillægget

og lokalplanen vil Ringkøbing-Skjern Kommune udarbejde

en VVM-tilladelse til vindmøllerne i område 14

Lem Kær. Tilladelsen kan blandt andet rumme miljøkrav

om eksempelvis skyggekast, højde og belysning.

I nærheden af Lem Kær ligger byerne Lem, Velling

og Højmark. I byerne er der lokalplanlagt både boligområder

og erhvervsområder. Nærmeste boligområde

ligger knap 1,5 km borte i den nordlige del af Lem.

Den fremtidige byudvikling i Lem vil være mod nordøst

og vil således ikke blive generet af vindmøllerne i

højere grad end den eksisterende bebyggelse.

Kort 1.4 viser de eksisterende lokalplanområder med

nummer for planen.

Lov om miljøvurdering

Den kommunale planlægning for vindmøllerne skal i

henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer

være vurderet i en miljørapport.

For at være fyldestgørende skal miljørapporten behandle

„sundhed“ og „overvågning af miljøkravene“

foruden de emner, som VVM-redegørelsen indeholder

en vurdering af. Dette hæfte udgør både en VVM-redegørelse

og en miljørapport.

9


10

2 Ikke teknisk resume

Indledning

Der er ansøgt om tilladelse til opførelse af 11 nye vindmøller

med en højde på 149,5 meter i Lem Kær nordvest

for Lem i Ringkøbing-Skjern kommune. Vindmøllerne

vil blive opstillet i to rækker. I den østlige række vil de

fem møller være ens, mens de seks i den vestlige række

kan være af forskellig størrelse, som vil blive brugt til

afprøvning og demonstration. For nuværende forventes

det, at begge rækker i hovedforslaget vil have vindmøller

med en navhøjde på 93,9 meter og en rotordiameter

på 112 meter. Vest for den vestlige række bliver

der opstillet målemaster. Antallet vil afhænge af, hvilket

behov Vestas vil have for måling af vindforholdene.

Det formodes, at antallet vil ligge mellem en og fire.

I forbindelse med projektet bliver der nedtaget 18

vindmøller i Tændpibe Vindmøllepark i nærheden af

Lem Kær.

Projektet og et alternativ med 12 vindmøller med

seks i hver række er undersøgt i en VVM-redegørelse

og miljørapport, der desuden beskriver et 0-alternativ,

som er en fortsættelse af de eksisterende forhold.

Vindmølleplanlægningen for vindmøller med totalhøjde

under 150 m er overgået til kommunerne med

strukturreformen, der nedlagde amterne. Med vedtagelsen

af Temaplan for vindmøller i Ringkøbing-Skjern

Kommune i april 2009 er vindmølleplanlægningen i

Regionplan 2005 afløst af retningslinjerne i kommuneplanen

for Ringkøbing-Skjern Kommune.

I temaplanen for vindmøller er området ved Lem Kær

udpeget som vindmølleområde 14. Området skal kunne

give mulighed for afprøvning af prototype-møller, og

være et område til erstatning for de store, gamle vindmølleparker

i Velling Mærsk, Tændpibe og Gestenge,

som i løbet af nogle år vil være udtjente. På sigt vil de

tidligere 165 mindre vindmøller være fjernet, og i stedet

vil der stå 11 – 12 store vindmøller i Lem Kær.

Den nordligste mølle i den østlige række vil i hovedforslaget

stå i et beskyttet §3-område, der består af mose

- tidligere tørvegrave - der nu er tilgroet i ca. 20 år

gammel pilebevoksning. I alternativet drejer det sig om

to møller. Placering af vindmøller i §3-områder kræver

dispensation fra de kommunale myndigheder.

Regionplanen regulerede forholdene i det åbne land.

Indtil Ringkøbing-Skjern Kommune vedtager en ny

kommuneplan i 2009, er det forsat regionplanens bestemmelser,

der gælder i det åbne land.

I regionplanen er der ved Lem Kær udlagt et område

som potentielt vådområde. Udlægget er ikke i direkte

konflikt med vindmøllerne, men hvis kommunen

ønsker at udlægge området til vådområde, er det nødvendigt

at tage højde for det ved anlæggelsen af de to

vindmøller længst mod nordvest.

Regionplanen har desuden udpeget et meget stort område

som potentielt deponi. Denne udpegning vil blive

reguleret af kommunen og er ikke en binding.

En del af området i Lem Kær ligger indenfor Kystnærhedszonen.

Byggeri i Kystnærhedszonen kan kun

finde sted, hvis det er begrundet i beliggenhedskrav,

som for eksempel havnebyggeri eller vindforhold.

Langs kysten er vinden altid væsentlig højere end 5 –

10 km inde i land. Det er derfor bedst at placere vindmøller

i nærheden af kysten, da det vil give et væsent-

Foto 2.1 Visualisering af hovedforslaget fra jernbanebro ved Klaptoft.

lig bedre bidrag til produktionen af ren energi. Ved

Lem Kær vil området på sigt erstatte de helt kystnære

vindmøller i Velling Mærsk og Tændpibe, og således

frigøre et større kystområde. Rent visuelt vil de nye,

større vindmøller påvirke kysten mindst lige så meget

som vrimlen af små vindmøller gjorde. De vil dog optage

en væsentlig mindre del af synsvinklen.

VVM-undersøgelsen og miljørapporten, Vindmøller

i Lem Kær, viser, at vindmøllerne i Lem Kær både over

små og større afstande vil træde tydeligt frem i landskabet

på grund af deres antal og størrelse. Levende hegn

og anden bevoksning vil dog i mange tilfælde skærme

for udsynet til vindmøllerne. Selv fra korte afstande til

vindmøllerne kan bevoksning skærme visuelt for vindmøllerne,

så de bare skimtes gennem de vinternøgne

træer. Det store flade slettelandskab, der strækker sig

langs Ringkøbing Fjord og til Skovbjerg Bakkeø, kan

med sin store skala bære de store vindmøller.

Anlægget opfattes som en helhed, hvor det nogle gange

er muligt at opfatte møllerækkerne. Fra større afstande

opfattes rækkerne aldrig, men anlægget fremstår stadig

som en helhed med et tilfældigt mønster.

Alternativet vil som helhed fremstå uharmonisk, da

vindmøllerne i den østlige række har en markant høje-


e navhøjde og en markant mindre rotordiameter end

møllerne i den vestlige række. Vindmøllerne i den østlige

række vil også for sig selv fremstår uharmonisk på

grund af den lille rotordiameter.

Møllerne vil både i hovedforslaget og alternativet årligt

producere en strøm, der svarer til 31.500 husstandes

forbrug. Vindmøllerne vil spare miljøet for godt

69.000 ton kuldioxid årligt i mindst 20 år.

Ved vurdering af de øvrige miljøforhold er der hverken

i anlægs-, drifts- eller afviklingsfasen afgørende

forhold, der taler imod opstillingen.

Miljøpåvirkninger i anlægsfasen

I første omgang bliver prototype-møllen opstillet i efteråret

2009 med en målemast ca. 300 m vest for møllen.

Prototypen bliver formodentlig rejst på vindmølleplads

3. De sidste 10 – 11 vindmøller forventes først opstillet

i 2011, da de først kan nettilsluttes, når der er etableret

en ny 150 kV transformatorstation ved Nørhede.

Arbejds- og vendepladser bliver anlagt, inden vindmøllerne

bliver rejst. Arbejdspladserne bliver permanente

og på ca. 800 m 2 .

Fundamenterne til møllerne bliver etableret cirka en

måned før, vindmøllerne bliver rejst.

Det er beregnet, at støbning af et fundament kræver

83 læs beton. Til etablering af de tolv fundamenter

i alternativet skal der derfor køre omkring 1.000 lastbiler

med beton.

Endvidere skal der køre 22 til 24 større lastbiler med

fundamentsdele.

Der vil desuden komme op til 144 lastvognstog med

vindmølledele til hele projektet.

Målemasten vil være 94 m høj og fem m bred ved

jorden. Det vil være en traditionel gittermast af stål, der

bliver opstillet på et betonfundament, og det er beregnet,

at der vil komme to lastbiler med masten og cirka

fem lastbiler med beton til hver målemast.

På arbejdspladserne vil op til tre kraner kunne være

i brug samtidig, og større vindmølledele kan blive opbevaret

kortvarigt på pladserne.

Kranerne har en arbejdsradius op til 35 meter, og de

vil blive benyttet i fire – seks dage ved hver vindmølle

ved opsætningen.

Der bliver forstærket og nyanlagt cirka 3,5 km vej.

Det stabile vejmateriale til veje og arbejdsarealer udgør

cirka 7.700 m 3 . Vejmaterialet vil ankomme på rundt

regnet 775 lastbiler.

Anlægsfasen forventes i 2009 at strække sig over fire

til otte uger for den første mølle.

Ved realiseringen af de sidste 10 – 11 vindmøller vil

der gå tre til fem måneder, før alle aktiviteter er tilendebragt,

dvs til vindmøllerne er rejst, tilkoblet elnettet

og idriftsat.

I anlægsfasen vil trafik- og støjbelastningen for området

være som for en mellemstor byggeplads. Aktiviteterne

i anlægsfasen kan give gener for dyreliv.

Miljøpåvirkninger i driftsfasen

Driftsaktiviteter drejer sig typisk om serviceeftersyn

på vindmøllerne. Justering af vindmøllerne vil kunne

forekomme i mindre omfang. Anslået regnes der med

to serviceeftersyn pr. vindmølle om året. Ud over dette

må der forventes et meget begrænset antal ekstraordinære

servicebesøg, da daglig tilsyn og kontrol normalt

foregår via fjernovervågningssystemer.

Der vil dog blive en del trafik til den eller de sydvestligste

vindmøller, hvor der vil blive kørt målinger, afprøvninger,

tests og optimering af enkeltdele af vindmøllen

de første år. Trafikken vil primært være med

mindre varebiler.

Sikkerhedsforhold

Risiko for havari med vindmøller er minimal for afprøvede

og godkendte vindmølletyper.

I Danmark er det et krav, at vindmøllerne typegodkendes

i henhold til Energistyrelsens certificerings-

og godkendelsesordning, inden de opstilles. Typegodkendelsen

skal blandt andet sikre overensstemmelse

med gældende krav til sikkerhedssystemer, mekanisk

og strukturel sikkerhed, personsikkerhed og elektrisk

sikkerhed.

Efter et par havarier på mellemstore vindmøller i

starten af 2008 er kravene til sikkerhedseftersyn på

vindmøllerne blevet skærpet, så sikkerhedsudstyret bliver

holdt i orden, efter de er opstillet.

Erfaringsmæssigt er større og tunge dele af vingerne

faldet ned mindre end 100 meter fra møllen, mens lettere

dele med stort areal, der ville kunne skade en person,

har været i stand til at flyve længere væk.

Ved den nationale prøvestation for store vindmøller

ved Høvsøre i Lemvig kommune blev sikkerhedsafstanden

udvidet til 450 meter til nærmest bygning.

Nærmeste beboelse i Lem Kær ligger mere end 600

meter væk.

Om vinteren kan isslag under særlige forhold sætte

sig på vingerne, men vindmøllen har sikkerhedsfunktioner,

der medfører, at isen falder lodret ned. Da alle

møller er placeret mindst 600 m fra nærmeste nabo,

og står på steder, hvor der ikke færdes særlig mange

mennesker, vil der ikke være væsentlig risiko ved

isnedfald.

Brand i møller er meget sjældne. Sker det, vil møller

med kabineinddækning af glasfiber kunne brænde, og

store, lette del vil kunne falde brændende til jorden.

Ingen radiokæde-operatører har haft indvendinger

mod projektet.

Der er ingen kloakledninger i nærheden, og ikke

kendskab til vandledninger nær mølleplaceringerne.

På grund af nærheden til Stauning Lufthavn kræver

Statens Luftfartsvæsen og Forsvarets Bygnings-

og Etablissementstjeneste lysmarkering af vindmøllerne.

Lyset skal sidde på toppen af møllehusene. Lyset

vil være rødt og lyse konstant med en styrke på 10

candela. Lyset kan blive afskærmet under vandret. Ti

candela svarer til styrken i en 9 Watt pære.

Landskabelige og visuelle forhold

Til brug for vurdering af de landskabelige og visuelle

forhold er der foretaget visualiseringer fra punkter

i landskabet, hvor folk bor og færdes, enten ved transport

eller ved rekreation, det vil sige fra rekreative områder

og udsigtspunkter, samt fra og mod de kirker hvor

det er relevant. Endvidere er samspil med eksisterende

11


12

vindmøller visualiseret. Punkterne ligger i forskellige

afstande og retninger fra vindmølleprojektet.

Landskabsanalysen er opdelt på tre afstandszoner:

Nærzone 0 – 4,5 km, mellemzone 4,5 – 10 km, og fjernzone

over 10 km.

Ved realiseringen af forslaget bliver 18 vindmøller

i Tændpibe Vindmøllepark i Ringkøbing-Skjern kommune

taget ned. Vindmøllerne har en samlet kapacitet

på 1,35 MW, der svarer til knap 4 % af kapaciteten for

de nye vindmøller, der i det anvendte eksempel i VVMrapporten

har en kapacitet på 36 MW.

Anlæggets fremtræden

Vindmøllerne i Lem Kær vil træde tydeligt frem i landskabet

på grund af deres antal og størrelse, både over

små og større afstande. Levende hegn og anden bevoksning

vil i mange tilfælde skærme for udsynet til vindmøllerne.

Det store flade slettelandskab, der strækker

sig langs Ringkøbing Fjord og til Skovbjerg Bakkeø,

kan bære de store vindmøller.

Anlægget opfattes som en helhed, hvor det nogle gange

er muligt at opfatte møllerækkerne. Fra større afstande

opfattes rækkerne aldrig, men anlægget fremstår stadig

som en helhed med et tilfældigt mønster.

Alternativet vil som helhed fremstå uharmonisk på

grund af vindmøllernes markant forskellige udseende.

Vindmøllerne i den østlige række vil også for sig

selv fremstår uharmonisk på grund af den lille rotordiameter

På grund af nærheden til Stauning Lufthavn kræver

Statens Luftfartsvæsen og Forsvarets Bygningsog

Etablissementstjeneste lysmarkering af vindmøllerne.

Lyset skal sidde på toppen af møllehusene. Lyset

vil være rødt og lyse konstant med en styrke på 10

candela. Lyset kan blive afskærmet under vandret. Ti

candela svarer til styrken i en 9 Watt pære.

Oplevelsen af landskabet og kystlandskabet

De eksisterende og allerede fastlagte vindmølleprojekter

i mellemzonen præger landskabet øst for Ringkøbing

Fjord. Det vil fra de fleste positioner være muligt

at se større eller mindre grupper af vindmøller. Det nye

anlægs dimensioner vil dog bevirke, at det markerer sig

anderledes og tydeligere i landskabet, end de eksisterende

vindmøller har gjort. Vindmøllernes dimensioner

vil ofte betyde, at overgangen til bakkeøen forsvinder

fuldstændig. Fra bakkeøen vil man ofte se vindmøllerne

over terræn og bevoksning, hvor de forstyrrer eller

blot forandrer oplevelsen af landskabet. Hvis landskabet

i forvejen er præget af dominerende landbrugsbygninger,

siloer og industri, vil det ikke forstyrre landskabsoplevelsen,

at vindmøllerne er synlige.

Set på langs af kysten forstyrrer vindmøllerne oplevelsen

af kystforløbet mindre, da de står væsentlig

længere bag kysten end de eksisterende vindmøller i

Tændpibe og Velling Mærsk. Set på tværs af fjorden

vil de store vindmøller ikke ændre oplevelsen væsentlig

på grund af den store afstand.

Oplevelsen fra nærmeste byer

Fra Lem og Velling vil bevoksning skærme for udsynet

til vindmøllerne, så rotor og vinger vil være delvist

synlige. Man vil formentlig kunne se vindmøllerne fra

vinduerne på 1. sal i den østlige del af boligerne i Velling

og den vestlige del af boligerne i Lem.

Fra Højmark vil man se vindmøllerne over terræn

og bevoksning, især fra boliger i den vestlige og sydlige

del af byen. Formentlig vil bevoksning i haverne

skærme en del, og den visuelle forstyrrelse af udsigten

vil fortrinsvis blive oplevet fra veje.

Visuel påvirkning af kulturlandskabet

I området omkring Lem Kær ser man kun få fredede

forhistoriske spor. Ved Rydbjerg knap 1,8 km fra nordligste

mølle, ligger et fredet voldsted, samt rester af en

mergelgrav. Ingen af disse vil blive påvirket af vindmøllerne.

Inden for nærzonen ligger to middelalderkirker, Velling

Kirke og Sønder Lem Kirke, samt Lem Sydsogns

Kirke fra 1930’erne.

Oplevelse af kulturmiljøerne vil ikke blive forstyrret

af vindmøllerne. Der er ingen skæmmende visuel påvirkning

af de to middelalderkirke, Velling Kirke, der ligger

vest for projektområdet, og Sønder Lem Kirke, der ligger

øst for projektområdet. For Lem Syd sogns Kirke i Lem

er der heller ingen skæmmende visuel påvirkning.

Rekreative forhold

Dejbjerg Hede, der ligger i mellemzonen, sydøst for

vindmøllerne, bliver brugt til vandreture, og fra oldtidshøje

i den vestlige del er der udsigtspunkter, hvor

det i klart vejr er muligt at se til Vesterhavet. Udsigten

fra Dejbjerg Hede bliver forstyrret af de nye vindmøller,

som står markant på den flade slette.

I Dejbjerg Plantage er der helt lukket, og selv fra udsigtspunktet

ved Dalgas mindesten er det ikke muligt

at se andet end bevoksning.

Vest for Ringkøbing Fjord, hvor der ligger en del

sommerhusområder, og hvor der fra klitterne ved Vesterhavet

er udsigt over fjorden, ser man vindmøllerne

i klart vejr. Vindmøllerne påvirker ikke oplevelsen af

den storslåede udsigt over fjorden og fjordkysten med

siv og fugleliv.

På den nordlige side af Lem Sydsogns Kirke i Lem

ligger et rekreativt grønt område. Fra anlægget står

vindmøllerne sporadisk over villakvarteret. Vindmøllerne

har ingen visuel forstyrrende virkning på oplevelsen

af anlægget.

Visuelt samspil med andre vindmølleparker

Der er ikke fundet steder, hvor vindmøllerne vil komme

i konflikt med de eksisterende vindmøller. Vindmøllerne

i Lem Kær vil ofte opleves sammen med andre

vindmøller. I de fleste tilfælde vil det være tydeligt, at

Foto 2.2 Visualisering fra Tændpibe


de nye vindmøller er betydelig større end alle de eksisterende.

Vindmølleanlæggene vil fremstå klart adskilte

på grund af afstand og de nye vindmøllers størrelse.

Det vil flere steder give et mere roligt indtryk, nårt

de eksisterende møller i Tændpibe og de fire nordvest

for Højmark bliver bortsaneret.

Naboforhold

Der er 19 boliger i det åbne land inden for en afstand af

1,0 km fra møllerne. Den nordvestlige del af Lem ligger

knap 1,5 km væk, og der er godt 1,6 km til Velling.

Afstandskravet på minimum fire gange totalhøjden,

600 m, til bygninger med beboelse er overholdt

for samtlige naboboliger.

Nabobolig 2, Holmgårde 4, nabobolig 3, Holmgårde 10,

nabobolig 14, Stavnskjær 3, nabobolig 17, Engholmvej 6

og nabobolig 19, Engholmvej 3, er de nærmeste boliger,

hvorfra man mest markant vil opleve vindmøllerne, da der

ikke er nogen væsentlig afskærmning mod møllerne.

Støjpåvirkning

Kravene i „Støjbekendtgørelsen“ er overholdt for alle

naboboliger i det åbne land og for byerne i nærzonen

ifølge støjberegningerne i VVM-rapporten.

De højeste støjpåvirkninger ved vindhastigheden 6 m/

s ved nabobeboelserne ligger mindre end 0,2 dB(A) under

grænseværdierne. Ringkøbing-Skjern Kommune kan

kræve, at der bliver udført en støjmåling af vindmøllerne

for at sikre, at grænseværdierne bliver overholdt. Den

største støjpåvirkning får nabobolig 3, Holmgårde 10.

Skyggekast

Fem naboboliger, nr. 3, Holmgårde 10, nr. 4, Refstrup 5,

nr. 5, Refstrup 3, nr. 12 Holmager 6 A, og nr. 13, Rydbjergvej

24, vil teoretisk få mere end ti timers udendørs

skyggekast om året i både hovedforslag og alternativ.

Indendørs skyggekast på mere end ti timer rammer de

samme boliger i hovedforslaget, mens det kun er boligerne

3, 12 og 13, som får mere end ti timers indendørs

skyggekast i alternativet. Ved nabobolig 4, 5 og 13 vil

bevoksning og driftsbygninger skærme for skyggekastet,

så det sandsynligvis kommer under 10 timer årligt.

Nabo 3 vil få skyggekastet om eftermiddagen eller

aftenen, mens nabo 12 i nyt stuehus vil få det tidligt om

morgenen. I den eksisterende bolig vil der næppe blive

skyggekast på grund af skærmende driftsbygninger.

I forhold til bolig 3 og 12 vil der være behov for skyggestop.

Bygherre er indstillet på at installere skyggestop,

hvis det viser sig nødvendigt.

Samlet vurdering af naboforhold

Lovgivning om afstand er overholdt ved alle boliger.

Kravene i „Støjbekendtgørelsen“ er overholdt for alle

naboboliger i det åbne land og for Lem samt Velling.

To naboboliger vil få mere skyggekast end det anbefalede

maksimum på ialt 10 timer om året. Skyggekastet

falder tidligt på morgenen i sommerhalvåret for

naboen mod vest, mens det falder fra eftermiddag til

aften ved naboboligen mod øst.

Af hensyn til to naboer mod øst og vest bør der stilles

krav om skyggestop.

Samlet set vil nabobolig 3, Holmgårde 10, nyt stuehus

ved nabo 12, Holmager 6A, samt nabo 17 og 18 på

Engholmvej 6 og 5 få mest gene af vindmøllerne i form

af udsyn, støj og skyggekast.

Luftforurening, klima og miljø

Projektet vil i sin levetid spare atmosfæren for en udledning

på i alt 1,38 million tons CO 2, eller ca. 69.000 t/år.

Det svarer til omkring knap ½ promille af den mængde,

som Danmark ifølge Kyoto-aftalen har forpligtiget

sig til årligt at spare inden år 2012. Projektets bidrag

er i sig selv således beskedent, om end målbart, og vil

som sådan ikke få nogen mærkbar indvirkning på de

klimaændringer, som bliver konsekvensen af en fortsat

emission af CO 2 i uændret målestok. Set i et bredere

perspektiv er projektets bidrag dog værdifuldt og

uundværligt, da en markant reduktion kun kan opnås

gennem mange mindre bidrag.

Sammenlagt bliver miljøet desuden sparet for en affaldsproduktion

på knap 89.000 tons slagger og flyveaske,

eller 4.440 tons pr. år. Desuden sparer projektet ca.

160.000 m 3 ferskvand pr. år, hvis det antages, at vindmøllestrømmen

fortrænger el baseret på kul.

Grundvand

Vindmøllerne bliver opstillet i et område med begrænsede

drikkevandsinteresser. Der er derfor ikke særlige

planmæssige hensyn at tage i forhold til grundvandsbeskyttelsen

i området. VVM-rapporten vurderer, at risikoen

for forurening af jord- eller grundvand som følge

af aktiviteter i anlægs-, drifts- eller nedtagningsfasen

vil være minimal.

Foto 2.3 Skyggekast

13


14

Geologi

Vindmøllerne placeres ikke i et „værdifuldt geologisk

interesseområde“. Det nærmeste geologiske interesseområde

er Holmsland Klit/Ringkøbing Fjord-området,

hvis østlige grænse befinder sig ca. en km vest for

mølleområdet.

Naturbeskyttelse

VVM-rapporten vurderer, at der ikke vil være væsentlige

konflikter mellem projektet og områdets flora og

fauna. Det gælder også for EUs habitatdirektivs bilag

IV-arter. Der er desuden ikke kendskab til forekomst

af fredede eller truede, rød- eller gullistede, plante- og

dyrearter i området, hvor møllerne præcist placeres.

I nærområdet ligger en række beskyttede småbiotoper,

som muligvis indeholder forskellige beskyttede dyrearter,

odder og spidssnudet frø. En til to af møllerne

placeres i et §3-område, som består af et moseområde

tilgroet med pil. Møllerne vil lægge beslag på mindre

dele af moseområdet og dermed indskrænke biotopens

udstrækning i beskeden grad. Placeringen kræver dispensation

fra de kommunale myndigheder. VVM-rapporten

vurderer, at møllerne i øvrigt ikke vil få væsentlig

negativ indflydelse på de dyr og planter, som måtte

leve på biotopen.

Rekreative interesser

Området anvendes til planteavl, og nærområdet bliver

ikke anvendt i stor stil af offentligheden. Derimod benytter

lokale lodsejere arealerne til jagt. VVM-rapporten

vurderer, at projektet ikke forringe nogen af disse

rekreative anvendelser.

Beskyttelse af kulturelementer

Der er ingen fredede fortidsminder på det planlagte

etableringsområde, vindmøllesteder samt adgangsveje.

Forekomst af skjulte fortidsminder er ukendt,

idet der ikke tidligere er foretaget arkæologiske undersøgelser

i området. For at sikre eventuelle skjulte

fortidsminder,der måtte blive berørt af anlægsarbejdet,

foreslår Ringkøbing-Skjern Museum en arkæologisk

forundersøgelse. Området er ikke udpeget som

kulturarvsareal.

Landbrugsjord

I alt udtages permanent omkring 26.000 m2 - eller 2,6

hektar - jord af landbrugsdrift.

Ved ophør og demontering af vindmøllerne skal alle

anlæg fjernes, og arealet føres tilbage til landbrugsdrift.

Socioøkonomiske forhold

VVM-rapporten vurderer, at de forventede miljøpåvirkninger

af anlægget ikke vil have negative socioøkonomiske

effekter på eksempelvis turisme, fritidsinteresser,

råstofindvinding, landbrugsmæssige interesser,

jagt eller fiskeri.

Sundhed

Vindmøller påvirker menneskers sundhed direkte og

indirekte på en række områder. Blandt andet ved reduktion

af emissioner fra kraftværker, ved støjpåvirkning

og ved skyggekast ved naboboliger.

Emissioner

Vindmøllerne i Lem Kær vil reducere udledningen af

kuldioxid samt svovl- og kvælstofoxider fra kraftværkerne.

Udledningerne fra kraftværkerne belaster både

klimaet, naturen, bygninger og folkesundheden. Elektricitet

fra vindkraft sparer befolkningen for denne påvirkning

i den grad, som el fra vindkraft erstatter el

fra kraftværker.

Forskellige undersøgelser af de samfundsøkonomiske

omkostninger ved forskellige energiproduktioner har også

sat en værdi på disse omkostninger, som bliver kaldt eksterne

omkostninger. Undersøgelserne viser, at vindenergien

sparer samfundet for store eksterne omkostninger. For

det enkelte menneske kan det betyde mindre sygdom og

bedre miljø, og dermed en lykkeligere tilværelse.

Støj

Støj ødelægger både sind og legeme, og 65 dB(A) er

anset for et kritisk niveau. Niveauet ligger mellem støjen

fra almindelig tale og støjen fra legende børn. Beregninger

viser, at ingen naboboliger udsættes for mere

end 41,9 dB(A) ved vindhastighederne på 6 m/s og

8 m/s. Niveauet svarer til støjniveauet ved sagte tale.

Støjen kommer som et sus, der gentages hvert andet

sekund, og monotonien kan være en del af problemet.

Støjen fra vindmøllerne vil på grund af baggrundsstøjen

fra bevoksning og bebyggelse dog næppe kunne

høres med en vindhastighed over den, der svarer

til frisk til hård vind. Det skyldes, at baggrundsstøj

fra træer og vindens susen ved bygninger vil overdøve

støjen fra vindmøllerne, når vindstyrken er over 10

– 12 m pr. sekund.

Ved vindhastigheder over 10 m/s stabiliserer støjemissionen

sig - eller falder - for pitch-regulerede møller,

som der er tale om ved Lem Kær.

Skyggekast

Skyggekast er genevirkningen fra vindmøllevingernes

passage mellem solen og opholdsarealet. Skyggekastet

kan virke stressende. Derfor er det vejledende

fastsat, at naboer ikke bør udsættes for mere end 10 timers

skyggekast årligt.

To boliger vil sandsynligvis få skyggekast i mere end ti

timer årligt. Det drejer sig om nabo 3, Holmgårde 10 og

nabo 12, Holmager 6 A ved evt nyt stuehus. Nabo 3 vil

få skyggekastet om eftermiddagen eller aftenen, mens

nabo 12 i nyt stuehus vil få det tidligt om morgenen. I

den eksisterende bolig vil der næppe blive skyggekast

på grund af skærmende driftsbygninger.

I forhold til bolig 3 og 12 vil der være behov for

skyggestop. Bygherre er indstillet på at etablere skyggestop.

Overvågning

Kommunens miljøtilsyn skal sikre, at kravene i VVMtilladelsen

overholdes. Inden der udstedes ibrugtagningstilladelse,

vil der normalt foregå en besigtigel-


se af forholdene. Endvidere sikrer kommunen sig, at

eventuelle krav om støjmåling bliver overholdt, ved at

kræve dokumentation for støjmålingen inden for en given

tidsperiode.

Kommunen er forpligtiget til at udarbejde en plan for

overvågning af, at mølleejeren overholder miljøkravene.

Heri kan både indgå måling ved idriftsættelse og målinger

ved almindeligt tilsyn, dog højst en gang årligt.

Klage fra naboer kan også medføre, at kommunens

miljøtilsyn pålægger ejeren af vindmøllen at få foretaget

en støjmåling eller måling af skyggekastet, hvis

miljøtilsynet vurderer, at der er hold i klagen. Kommunen

kan herefter om fornødent pålægge ejeren at dæmpe

støjen eller stoppe møllen, hvis kravene i VVM-tilladelsen

ikke er overholdt.

Vindmøllen har indbygget et styre- og overvågningsprogram,

som registrerer alle fejl, og om fornødent stopper

møllen. Vindmøllens drift overvåges elektronisk af

operatøren, der hurtigt kan gribe ind ved tekniske problemer.

Forandringer i vindmøllers støjniveau, udseende

eller andre miljøpåvirkninger vil stort set altid være

en konsekvens af tekniske problemer i møllen.

Sammenfatning

VVM-undersøgelsen viser, at opstillingen af vindmøller

hverken i anlægs-, drifts- eller afviklingsfasen medfører

væsentlige negative miljøkonsekvenser i forhold

til omgivelserne. Undersøgelsen viser desuden, at gennemførelsen

af vindmølleprojektet ikke vil få væsent-

Tabel 2.1 Projektet opsummeret

Hovedforslag 1 Alternativ 1 Mulig variation 2

Antal møller 11 12

Samlet kapacitet (MW) 33 36 33 – 41

Rotordiameter (m) 112 90 og 1124 90 – 120

Navhøjde (m) 93,9 93,9 og 104,94 89,9 – 104,9

Totalhøjde, maksimum (m) 149,9 149,9 149,9

Rotoromdrejninger pr. minut, nominel 12,8 12,8 og 16,1 10 – 18

Produktion pr. år, cirka (MWh) 111.000 111.000

Samlet produktion over 20 år, cirka (MWh) 2.220.000 2.220.000

Støj, maksimal dB(A) ved nærmeste naboer ved vindhastighed 6 m/s og 8 m/s 41.8 41.8

Skyggekast, maksimalt ved naboer om året, indendørs og udendørs (timer:minutter) 22:15 og 27:02 19:11 og 23:58

Antal møller, som nedtages ved 1. mølles opsætning

Sparet udledning til miljøet over 20 år (tons)

18 18

Kuldioxid (CO2) 1.388.000 1.388.000

Svovldioxid (SO2) 278 278

Kvælstofoxider (NOx) 3 2.500 2.500

Slagger og flyveaske 89.000 89.000

1 Forslagene er visualiseret og beregnet for den mest sandsynlige opstilling og mølletype for nuværende

2 Beskriver mulig variation i både hovedforslag og alternativ

3 Kvælstofoxider - NOx - er kvælstofoxid - NO - og kvælstofdioxid - NO2

4 Værdierne 90 og 104,9 hører sammen ligesom 112 og 93,9

lig negativ indflydelse på naturinteresserne i området.

Placeringen af en til to møller i et §3-område kræver

kommunal dispensation.

Vindmølleprojektet sparer miljøet for ca. 1,4 millioner

tons drivhusgasser og ca. 89.000 tons slagger og

aske i løbet af tyve år.

I forbindelse med opstillingen af de nye møller bliver

der nedtaget 18 eksisterende vindmøller, der alle står

i Tændpibe Vindmøllepark i nærheden af Lem Kær i

Ringkøbing-Skjern kommune.

VVM-rapporten påpeger, at møllen i den vestlige

række i alternativet har et størrelsesforhold mellem rotor

og tårn, som er er uharmonisk.

Beregninger viser, at kravene i Støjbekendtgørelsen

er overholdt. Ringkøbing-Skjern Kommune kan kræve,

at der bliver udført en støjmåling af vindmøllerne,

når de er rejst.

På baggrund af, at skyggekast overskrider de vejledende

værdier ved to naboboliger, kan kommunen

i en VVM-tilladelse stille krav om, at vindmøllerne,

der er årsag til overskridelsen, bliver stoppet i de tidsrum,

hvor skyggekast giver anledning til problemer.

Herved sikrer man, at ingen naboer bliver påvirket af

skyggekast, der overstiger den vejledende grænseværdi

på 10 timer årligt.

15


16

3 Beskrivelse af anlægget

3.1 Anlægget

Vindmøllerne

Hovedforslaget

Ved hovedforslaget bliver der opstillet 11 vindmøller cirka

1.500 m nordvest for Lem i Lem Kær. Vindmøllerne

vil blive opstillet på to rækker med fem i den østlige.

Ud over vindmøllerne vil der vest for den vestlige række

blive opstillet op til fire målemaster på række parallelt

med vindmøllerne. Antallet vil afhænge af, hvilket behov

Vestas vil have for måling af vindforholdene. I første

omgang bliver prototype-møllen opstillet på formodentlig

vindmølleplads 3 i efteråret 2009 med en målemast

ca. 300 m vest for møllen. De sidste ti vindmøller

forventes først opstillet i 2011, da de først kan nettilsluttes,

når der er etableret en ny 150 kV-transformatorstation

ved Nørhede.

Afstanden mellem møllerne bliver ca. 320 m i rækkerne.

Afstanden mellem de to rækker er knap 500

m.

Kort 3.1 Vindressourcerne

Kort 3.1 Vindressourcerne i Lem Kær hører til

den højeste katagori i Danmark.

Energiindhold i vinden

i 100 meters højde

kWh/m

4700 –

4167 – 4700

3633 – 4167

3100 – 3633

2567 – 3100

2033 – 2567

1500 – 2033

– 1500

Reference /1/

2 /år

Vindmølleområde

N

Kort 3.2 Placering af møller, veje og arbejdsarealer i hovedforslaget

Signaturer kort 3.2 og 3.3

Eksisterende arbejdsvej

* Ny mølle

Målemast

Arbejdsareal

Ny arbejdsvej

0 250 500 750 1000 meter

N


Kort 3.3 Placering af møller, veje og

arbejdsarealer i alternativet

*

N

Vindmøllerne vil være op til 149,9 m høje til øverste

vingespids. Navhøjden bliver 80 - 104,9 meter. Rotordiameteren

vil være fra 90 til 120 m. Vindmøllerne

vil være ens i den østlige række. De kan blive af anden

størrelse i den vestlige række. Der er dog en stor

sandsynlighed for, at alle 11 vindmøller vil blive ens.

For nuværende forventes det, at begge rækker i hovedforslaget

vil have vindmøller med en navhøjde på 93,9

meter og en rotordiameter på 112 meter. Disse møller

vil have en samlet kapacitet på 33 MW.

Der kan på længere sigt blive tale om, at en eller to

af vindmøllerne i den vestlige række kan blive udskiftet

til en ny type, som Vestas ønsker at optimere.

Mølledesignet er traditionel dansk med tre vinger

og konisk rørtårn. Farven på møllerne vil være lys grå.

Vingerne bliver overfladebehandlet til et glanstal på

maksimalt 30, så de fremstår med en mat overflade.

Generatorstørrelsen vil være fra tre til fire MW, afhængig

af møllens dimensioner. Den samlede installerede

effekt vil således ligge mellem 36 og 48 MW.

Der er foretaget beregninger for den mest sandsynlige

vindmølle på projektområdet, som er den serie 0

mølle, der opstilles i 2009. Det er en vindmølle på 3,0

MW med navhøjde 93,9 m og rotordiameter 112 m.

Det medfører et forhold på 1:1,19 mellem navhøjde og

rotordiameter. Totalhøjden bliver 149,9 m.

Alternativet

I alternativet bliver der opstillet 12 møller med seks i

hver række. For den vestlige række gælder de samme

forhold som i hovedforslaget. I den østlige række vil

der blive opstillet møller med mindre rotordiameter.

Den vindteknisk optimale mølle har en rotordiameter

Tabel 3.1 Oversigt over projektforslag

Forslag Antal

møller

Navhøjde m Rotordiameter

m

Maksimal

totalhøjde

m

på 90 m og en navhøjde på 104,9 m. Det giver et forhold

på 1:0,86. Disse 12 møller vil have en samlet kapacitet

på 36 MW.

Variationen i østlig række vil først og fremmest forekomme

for navhøjden, der kan variere fra 80 til 104,9

meter. Det skyldes, at møllerne står tættere end i hovedforslaget,

og dermed kan rotoren ikke blive væsentlig

større end 90 m. Afstanden mellem møllerne

bliver i den vestlige række ca. 320 m og i den østlige

ca. 290 m.

Veje, arbejdsarealer, fundamenter og målemaster

I tilknytning til hver vindmølle bliver der anlagt arbejdsvej

og arbejdsplads som vist på kort 3.1 og 3.2.

Arbejdsvejene bliver anlagt på eksisterende markveje

eller som ny vej, og bliver op til 5,5 meter brede.

Arbejdspladsernes størrelse bliver permanent op til

ca. 800 m 2 , men i anlægsfasen vil midlertidige arbejdsog

opbevaringsarealer lægge beslag på yderligere op til

ca. 450 m 2 ved hver vindmølle.

Arbejdsvej, arbejdsplads, vendevej og opbevaringsarealer

får en belægningsopbygning af grus eller andet

godkendt vejmateriale. Efter endt anlægsarbejde vil

belægningen på de midlertidige områder blive fjernet

og områderne dækket med jord og tilsået som det omgivende

område.

Vindmøllefundamenternes størrelse er afhængig af

vindmøllernes størrelse og de geotekniske forhold. Fundamenterne

vil være kvadratiske med en bredde på 16

til 20 m, afhængig af møllestørrelsen. Se figur 3.1.

Vest for den vestlige række bliver der opstillet målemaster,

på række parallelt med vindmøllerne. Antallet

vil afhænge af, hvilket behov Vestas vil have for må-

Nominel

omdrejningstal 1

pr. minut

Effekt pr. mølle

kW

maksimalt

Årlig produktion

MWh

maksimalt

Produktion over 20

år MWh

maksimalt

Hovedforslag 11 93,9 112 149,5 12,8 3.000 111.000 2.220.000

Alternativ 12 89,9 – 104,9 90 – 120 149.5 12,8 og 16,1 3.000 ca. 111.000 ca. 2.220.000

1 Nominel omdrejningstal er rotorens normale omdrejninger pr. minut ved fuld ydelse. Ved særlig lav eller høj vind kan det variere fra minimum 8,6

til maksimum 18,4 for 90 m rotoren. For den større rotor i hovedforslaget vil tallene være lavere, da de er proportionale med rotordiameteren.

17


18

Figur 3.1 Principtegning af pladefundament og hovedtilslutning

Fundamentbredde 16 - 19 m

Dybde

2,5 m

ling af vindforholdene. Det formodes, at antallet vil ligge

mellem en og fire. Der er ikke adgangsveje til målemasterne.

Målemasten vil være en tresidet, spids gittermast og

være ca. 5 m bred ved jorden og ca. 94 m høj. Den vil

stå på et betonfundament med et volumen på ca. 35 m 3

afhængig af jordbundsforholdene. Reference /2/

Nettilslutning

Alle nettilslutninger sker i jordkabler fra nærmeste 60/20

kV-station. Transformere installeres inde i tårnene. Desuden

anlægges en eller to mindre koblingsstationer på

maksimalt 10 m 2 . Der er ikke andre bygninger på mølleområdet

end vindmøllerne og koblingsstationerne.

Produktion

Produktionen fra de 11 nye vindmøller i hovedforslaget

er beregnet til cirka 111.000 MWh årligt. Mølleparkens

elproduktion vil kunne dække godt 31.000 husstandes

årlige elforbrug til apparater og lys på hver 3,54

MWh. Reference /3/

Møllerne vil i deres tekniske levetid på 20 år producere

2,22 millioner MWh i hovedforslaget. I alternativet

er tallene omtrent de samme som i hovedforslaget.

3.2 Aktiviteter i anlægsfasen

Opstilling af nye møller

Anlægsfasen forventes i 2009 at strække sig over fire

til otte uger for den første mølle.

Ved realiseringen af de sidste ti vindmøller vil der gå

tre til fem måneder, før alle aktiviteter er tilendebragt, dvs

til vindmøllerne er rejst, tilkoblet elnettet og idriftsat.

I anlægsfasen vil trafik- og støjbelastningen for området

være som for en mellemstor byggeplads.

Møllefundamenter, arbejdspladser og veje

Fundamenterne til møllerne bliver etableret omkring

en måned før, vindmøllerne bliver rejst. Det er estimeret,

at der til støbning af et enkelt fundament skal bruges

83 læs beton, når en lastbil, en såkaldt betonkanon,

kører med 8 m 3 . Til etablering af de tolv fundamenter

skal der derfor køre omkring 1.000 lastbiler med beton.

Endvidere skal der køre 22 til 24 større lastbiler

med fundamentsdele.

Arbejds- og vendepladser bliver ligeledes anlagt, inden

vindmøllerne bliver rejst. På arbejds- og vendepladser

vil indtil tre kraner kunne operere samtidig. Kranerne

har en arbejdsradius på 25 – 35 m. Større vindmølledele

kan blive opbevaret kortvarigt på pladserne.

Der bliver forstærket og nyanlagt cirka 3,5 km vej.

Det stabile vejmateriale til veje og arbejdsarealer udgør

cirka 7.700 m 3 . Vejmaterialet vil ankomme på rundt

regnet 775 lastbiler.

Eventuel overskudsjord fra anlægsarbejdet bliver

bragt til depot, som kommunen anviser. Bortgravet

muldlag ved anlæg af veje, fundamenter og arbejdsarealer

bliver fordelt på de omkringliggende marker.

Tilslutning til offentlig vej

Tilkørsel til alle vindmøllerne sker fra Vennervej og

Holmager nord for gården Store Holmager. Herefter

fortsættes mod øst ad nyanlagt vej til eksisterende markveje.

Se kort 3.1.

Nettilslutning

Ringkøbing Amts Højspændingsforsyning, RAH, tilslutter

vindmøllerne til elnettet via jordkabel. Sammen

med elledningerne bliver der fremført telekabel for fjernovervågning

og fjernstyring.

RAH træffer de nødvendige aftaler med de berørte

lodsejere, herunder aftaler om økonomi, nedgravningsdybde,

placering af kabler og tinglysning. Størstedelen

af arbejdet foregår uden for projektområdet.

Vindmøllernes transport, opsætning og indkørsel

Der vil komme op til 144 lastvognstog med vindmølledele.

To – tre store kraner opererer i fire – seks dage pr.

vindmølle ved opsætningen. Efter opsætning forventes

det at tage yderligere fem – syv uger at køre vindmøllen

ind i automatisk drift.

Ved transporterne med store anlægsdele, møller og

kraner, vil politiet blive orienteret, så politiets krav om

skiltning og andre forholdsregler sikrer, at de store lastbiler

kan passere under hensyntagen til den øvrige trafik

på landevejene.

Målemasters transport og opsætning

Der opsættes minimum en enkelt målemast vest for de

fire sydvestligste vindmøller. Masten vil være 94 m høj

og fem m bred ved jorden. Det vil være en traditionel

gittermast af stål, der opstilles på et betonfundament og

det er estimeret, at der vil komme to lastbiler med masten

og cirka fem lastbiler med beton til hver målemast.

Sanering af eksisterende møller

Ved realisering af projektforslaget vil der blive nedtaget

18 eksisterende vindmøller i Tændpibe Vindmøllepark,

der alle har en kapacitet på 75 kW. Se kort 4.2

og visualisering 16.

Vindmøllernes kan teoretisk blive stående lige så

længe, de vedligholdes omhyggeligt, men ved beregning

af deres produktion til sammenligning af projektforslag

og 0-alternativ anvender man deres tekniske levetid,

der er på 20 år. Metoden anvendes på denne måde,

da projektforslagets produktion med videre ligeledes

er beregnet i en teknisk levetid på 20 år.

Vindmøllerne i Tændpibe Vindmøllepark er alle over

20 år gamle, og deres tekniske restlevetid er derfor 0

år, og de indgår ikke i beregningerne.

Nedtagning af ældre møller

Ved indstilling af driften er ejeren af vindmøllerne på

afviklingstidspunktet forpligtiget til at foretage en fjernelse

af alle anlæg i et omfang, der svarer til de krav,

som lokalplan og deklaration fastsætter. Demonteringen

af henholdsvis vinger, møllehat og tårn vurderes

ikke at udgøre nogen sikkerhedsrisiko. Møller, der ikke

skal genopstilles, bliver ofte demonteret, så hovedkomponenterne

kan blive genanvendt som reservedele.

Fundamenter bliver normalt fjernet ved knusning,


hvorved der forekommer mindre rystelser. Hvis afstanden

fra fundamentet til naboboliger gør det muligt at

sprænge fundamentet uden risiko for problemer for naboboligerne,

bliver der lagt en sprængmåtte over fundamentet

for at forhindre, at skærverne bliver spredt

over området. Betonen bliver knust og armering separeret.

Beton og armering bortskaffes til genanvendelse

i henhold til affaldsregulativerne. Veje og vendepladser

bliver opgravet og materialet genanvendt.

Nedgravede kabler og øvrige installationer bliver afkoblet

fra netforbindelser og henligger spændingsløse

eller bliver opgravet og bortskaffet hos godkendt modtager

med genbrug for øje. Et pløjelag på minimum 0,3

m i samme beskaffenhed og bonitet som det omgivende

jordlag afslutter retableringen af områderne, der efter et

Figur 3.2 Vindens fordeling og energiindhold i Lem Kær

Fordeling i %

Energi i kWh/m 2 /år

Reference /7/

par års drift fremstår som oprindeligt. Demonteringen

skønnes at vare et par måneder og vil blive udført i forbindelse

med, at den første mølle bliver idriftsat.

3.3 Aktiviteter i driftsfasen

Driftsansvar

Den til enhver tid værende ejer af vindmøllerne har ansvaret

for driften og sikkerheden på anlægget, herunder

støjmålinger. Støjmålingerne foretages kun, hvis

miljømyndigheden kræver det.

Driftsaktiviteter

Driftsaktiviteter drejer sig typisk om serviceeftersyn

på vindmøllerne. Justering af vindmøllerne vil kunne

forekomme i mindre omfang. Anslået regnes der med

to serviceeftersyn pr. vindmølle om året. Ud over dette

må der forventes et meget begrænset antal ekstraordinære

servicebesøg, da daglig tilsyn og kontrol normalt

foregår via fjernovervågningssystemer.

Der vil blive en del trafik til den eller de sydvestligste

vindmølle, hvor der vil blive kørt målinger, afprøvninger,

tests og optimering af enkeltdele af vindmøllen de første

år. Trafikken vil primært være med mindre varebiler.

3.4 Sikkerhedsforhold

Havari

Risiko for havari med vindmøller er minimale for afprøvede

og godkendte vindmølletyper. I Danmark er

det et krav, at vindmøllerne typegodkendes i henhold

til Energistyrelsens certificerings- og godkendelsesordning,

inden de opstilles. Typegodkendelsen skal blandt

andet sikre overensstemmelse med gældende krav til

sikkerhedssystemer, mekanisk og strukturel sikkerhed,

personsikkerhed og elektrisk sikkerhed.

Der har i 2008 været et par større, spektakulære havarier

af vindmøller omkring 600 kW i Danmark, formodentlig

på grund af mangelfuld service. Blandt andet

var der et haveri på en vindmølle ved Halling den

22. februar 2008. Det har medført, at kravene til service

på vindmøllerne er blevet skærpet, så befolknin-

gen kan være sikker på, at bremsesystemer og øvrigt

sikkerhedsudstyr bliver holdt i orden. Reference /4/

Generelt er vindmøller meget sikre, og endnu er ingen

mennesker blevet ramt af dele, som er faldet ned

fra vindmøller, selvom der er rejst mere end 100.000

vindmøller i verden. For de tidligste, små vindmøller

er der set møller, hvor hele vingen på ti meter er blevet

kastet af møllen ved meget høje omdrejningstal under

løbskørsel og smidt 400 meter væk. Nye, større møller

kører væsentlig langsommere rundt, og derfor vil

en hel vinge, eller dele af en vinge, kastet fra en større

mølle ikke kunne nå så langt ud. Der har også været

vinger, der er knækket af ved nominelt omdrejningstal,

hvor møllen har været i drift med generatoren tilsluttet.

I denne situation falder vingen ned på jorden i

en afstand fra møllen på 0 til 50 meter. Ved skaden på

møllen ved Halling, der skete i meget stærk blæst, blev

vingerne slået i stykker, og alle de store dele faldt ned

mindre end 100 m fra møllen, men nogle lettere dele

med stort areal, der ville kunne skade en person, var i

stand til at flyve længere væk. Reference /5/

Prototypegodkendelse

Risiko for haveri med møller kan være større for prototypemøller

end for afprøvede mølletyper. Placering

af anlæg i forhold til nabobeboelser baserer sig på beregninger

af afstande for ”vingekast” fra møller med

vingestørrelse og vingetype som Tjæreborgmøllen. På

den baggrund blev sikkerhedsafstanden udvidet til 450

meter til nærmest bygning ved den nationale prøvestation

for store vindmøller ved Høvsøre i Lemvig kommune.

Reference /6/

For møllerne 2 – 5 i den vestlige række hvor prototypemøllen

kan blive placeret, er mindsteafstanden

821 meter fra mølle 5 til nabobolig 18, der ligger nordnordøst

for mølle 5. Sydsydvestenvinden udgør statistisk

omkring 12,5 procent af vinden i Lem Kær. Se figur

3.2 og kort 5.1.

Den første mølle i Lem Kær får en prototypegodkendelse,

der alene gælder den ene mølle i modsætning til

en typegodkendelse, der gælder alle nye producerede

møller af en type. Prototypegodkendelsen sikrer, at det

er sikkerhedsmæssigt forsvarligt at sætte møllen op.

19


20

Isnedfald

Om vinteren kan isslag under særlige forhold sætte sig på

vingerne, når møllerne står stille. Overisning forekommer

hyppigst i kystområder, hvor lun fugtig luft fra havet

afkøles over land. Rystefølere i vingerne bevirker, at

isbelastede vinger ikke vil rotere, med mindre alle vinger

er ens overisede. Isen vil ryste af ved start, og falde

lodret ned. Den vil således ikke blive slynget ud fra

møllerne og give risici for boliger eller forbipasserende.

Alle møller er placeret mindst 600 m fra nærmeste

nabo og står på steder, hvor der ikke færdes særlig mange

mennesker. Med de givne forhold og afstande vil der

ikke være væsentlig risiko ved isnedfald.

Brand

Brand i møller er meget sjældne. Sker det, vil møller

med kabineinddækning af glasfiber kunne brænde, og

store, lette del vil kunne falde brændende til jorden.

Reference /5/

Trafik

I driftsfasen vil tilkørslen ikke give nogen væsentlig miljøbelastning,

da der vil være en meget begrænset trafik

med mindre varevogne, dog lidt flere ved prototypemøllen.

Ved eventuel udskiftning af større dele vil sikkerheden

for trafikken blive varetaget som i anlægsfasen.

Flytrafik

De sydligste vindmøller står umiddelbart uden for højdegrænsezonen

på 125 meter ved Stauning Lufthavn.

På grund af nærheden til Stauning Lufthavn kræver

Statens Luftfartsvæsen og Forsvarets Bygnings- og

Etablissementstjeneste, at vindmøllerne i hver række i

Lem Kær skal forsynes med fast, rødt lys med en styrke

på mindst 10 candela. Lyset skal sidde på nacellen,

og kan være skærmet under vandret.

Elledninger

Vestjyske Net ejer en 60 kV ledning, som passerer

vest for vindmøllerne, omtrent parallelt med den vestlige

vindmøllerække Der er ingen konflikter i forhold

til respektafstand eller møllernes vælteafstand. Måle-

masterne, der er 94 m høje, kommer til at stå ud for de

sydligste vindmøller i den vestlige møllerække. De vil

få en afstand til elledningerne, der er mindre end „vælteafstanden“,

men dog mindst opfylder respektafstanden.

Det forventes, at der ikke skal arbejdes på masterne

ud over montering og kalibrering af måleudstyr, efter

masterne er rejst.

3.5 Retablering efter endt drift

Ved indstilling af driften er ejeren af vindmøllen på

afviklingstidspunktet forpligtiget til at fjerne alle anlæg

i et omfang, som svarer til de krav, som lokalplanen

fastsætter.

Der forskes i at opnå 100 % genanvendelse af vindmøllerne.

Det er i dag muligt at genanvende ca. 80 %.

Det er nu teknisk muligt at genanvende glasfiberdele

fra vindmøllerne; men en egentlig udnyttelse er endnu

ikke sat i værk. Det forventes at ske inden for vindmøllernes

tekniske levetid på 20 år.

Fjernelsen af henholdsvis vinger, møllehat og tårn

vurderes ikke at udgøre nogen sikkerhedsrisiko. Ved

fjernelsen vil der blive anvendt samme typer kraner,

køretøjer og materiel, som bliver benyttet i forbindelse

med opstillingen.

Møller, der ikke skal genopstilles, bliver ofte demonteret,

så hovedkomponenterne kan blive genanvendt

som reservedele.

Fundamenter bliver normalt fjernet ved knusning,

hvorved der forekommer mindre rystelser. Hvis afstanden

fra fundamentet til naboboliger gør det muligt at

sprænge fundamentet uden risiko for problemer for naboboligerne,

bliver der lagt en sprængmåtte over fundamentet

for at forhindre, at skærverne bliver spredt over

området. Betonen bliver knust og armering separeret.

Beton og armering bortskaffes til genanvendelse i

henhold til affaldsregulativerne.

Veje og vendepladser bliver opgravet og materialet

genanvendt.

Nedgravede kabler og øvrige installationer bliver afkoblet

fra netforbindelser og henligger spændingsløse

eller bliver opgravet og bortskaffet hos godkendt modtager

med genbrug for øje.

Et pløjelag på minimum 0,3 m i samme beskaffenhed

og bonitet som det omgivende jordlag afslutter retableringen

af områderne, der efter et par års drift fremstår

som oprindeligt.

Med en afstand til nærmeste naboer på minimum

600 m vurderes rystelserne ved sprængning af fundamenterne

ikke at være kritiske.

Demonteringen skønnes at vare fire – seks måneder,

og påvirkningen af miljøet vil have nogenlunde samme

karakter som i anlægsfasen.


22

4 Landskabelige forhold

4.1 Landskabsbeskrivelse

Landskabet

Projektområdet ligger ca. fem km sydøst for Ringkøbing

og er placeret mellem Velling, Lem og Højmark

på den vestlige side af Den Vestjyske Længdebane mellem

Ringkøbing og Skjern. Området ligger på den store

flade hedeslette, der strækker sig mellem Skovbjerg

Bakkeø mod øst og Ringkøbing Fjord mod vest.

Projektområdet er ca. 2,5 km 2 stort og er lokaliseret

på den helt flade hedeslette, hvor terrænet ligger omkring

2 – 4 meter over havoverfladen. Området er åbent

med få hegn. I den nordligste del finder man et område

med tæt bevoksning. I - og omkring - bevoksningen er

der meget vådt, og øst for bevoksningen ligger en mose

og mindre søer. Selve fladen fremstår som en mosaik

af opdyrkede felter, hvor der er udsyn til alle sider.

Hegn og bevoksning er ikke over fem meter og er

præget af vestenvinden. Det flade slettelandskab i - og

Kort 4.1 Landskabets dannelse

Projektområde

Morænelandskab fra næstsidste

istid, overvejende sandbund

Morænelandskab fra næstsidste

istid, overvejende lerbund

Klitlandskab

Marsk, afsat af tidevand

Marint forland dannet siden

stenalderen (5000 f.k.)

Hedeslette

© Per Smed 1979

omkring - projektområdet er meget åbent og gennemskæres

af flere åer og bække. Boling Bæk løber midt

igennem området og støder sammen med Nørby Bæk

og Venner Å for at blive ledt under Venner Bro og videre

ud i Ringkøbing Fjord. Bække og åer er nedskåret

i fladen, og de er ikke markante i landskabet som helhed,

men ved færdsel i området er de identitetsgivende,

og oplevelsen af dem tydelig.

Skovbjerg Bakkeø er et stort morænelandskab dannet

i næstsidste istid. Hedesletten er skabt i sidste istid,

hvor smeltevand fossede ud fra gletcherporte og aflejrede

enorme mængder af sand og grus. Herved skabte

isen de flade smeltevandssletter, som er karakteristiske

for den vestlige del af Jylland.

Det flade landskab, der ligger mellem Ringkøbing

Fjord og Skovbjerg Bakkeø er omkring projektområdet

præget af åbne vidder, hvor det ofte er muligt at se

langt på grund af det helt flade terræn. Ca. 2,5 km mod

syd bryder en del levende hegn og enkelte plantager og

mindre bevoksninger den åbne flade.

Vest for området, langs Ringkøbing Fjord, fra Ringkøbing

og ned til Stauning, veksler lave brinker med

N

strandvolde, sumpede rørskove og enge. Ud for projektområdet

breder Velling Fjordenge sig. Fra fjorden kan

man skue til Holmsland Klit, der ligger mellem fjorden

og Vesterhavet. Øst for området begynder landskabet

at ændre sig, idet mindre bakker og stigninger ligger

i overgangen til bakkeøen. Lem ligger med den sydlige

del af byen i det flade terræn, mens terrænet i byens

nordlige del stiger. Syd for projektområdet er der inden

for 2 – 3 km åbent med få hegn indtil Stauning Plantage.

Herfra, og mod syd, er der langs vejen til Stauning

plantet til med levende hegn flere steder. I området omkring

Stauning er der fladt med mange levende hegn og

tætte, mindre bevoksninger, hvilket gør området lukket

og opdelt i mindre - eller små - rum.

Skovbjerg Bakkeø, der starter ca. en km øst for projektområdet,

omfatter bakkelandet mellem Holstebro,

Ringkøbing og Herning. Den sydlige del af Skovbjerg

Bakkeø ligger op ad Skjern Å’s slette. Bakkeøen er generelt

jævnt affladet, dog med enkelte betydelige højdedrag

som bakkerne øst for Højmark, hvor Tophøj på

85 m er den højeste. På bakkeøen nord for området er

landskabet blødt bølget og mange steder lukket af bevoksning.

Nord for Hover Å stiger terrænet yderligere

og giver mulighed for længere kig mod sydvest. Omkring

Ølstrup flader bakkerne mere ud, og landskabet

bliver mere åbent, idet der er færre levende hegn. Øst

for området omkring Højmark og Lem er der meget

bakket med en del bevoksning i form af levende hegn

og områder med tæt bevoksning. Længere mod øst er

bakkerne igen mere affladet, og der er mere åbent, idet

der er mindre bevoksning. Omkring Dejbjerg Hede stiger

terrænet og udsigten er god til alle sider, hvilket brat

ophører i Dejbjerg Plantage syd for heden, hvor der er

helt lukket af bevoksning.

Overgangen mellem den flade slette og den fligede

bakkeø skifter mellem at være markant, med stigninger

i form af mindre, tætliggende bakker, og mindre markant

med store bløde bakker, der langsomt stiger.

Bevoksning

I den nordligste del af projektområdet finder man flere

områder med tæt bevoksning, men ellers er området

åbent med få hegn. På bakkeøen nord og øst for


projektområdet er der en del bevoksning i form af flere

plantager og levende hegn, samt Dejbjerg Hede med

lav hedebevoksning. Hegn og plantager på bakkeøen er

med til at understrege overgangen i landskabet, fra det

flade, åbne til det bakkede, mere lukkede. Syd for området

står der mange levende hegn, og der er enkelte

plantager og et sommerhusområde med en del tæt bevoksning

omkring. Flertallet af beboelserne er omgivet

af tæt bevoksning.

Bebyggelse

Indenfor 1 – 2,5 km fra projektområdet ligger de tre

byer Velling, Højmark og Lem. Der er en kirke i hver

af disse byer. Velling ligger på en lille bakke, omtrent

1,5 km vest for mølleområdet. Højmark ligger øst for

jernbanen på en flig af Skovbjerg Bakkeø, ca. 35 m over

havet, og omkring 2,5 km fra mølleområdet. Lem gennemskæres

af banen med et tydeligt centrum omkring

denne. Byen er især vokset mod nord, hvor terrænet stiger

op til 10 – 15 m over havet, mens der mod sydvest

er udlagt industri, hvor bl.a. Vestas dominerer billedet.

Dele af byen ligger knap 1,5 km fra projektområdet.

På den flade slette ligger gårde og huse spredt omkring

projektområdet, dog med en fortætning af gårde

og huse ved Nørby.

Foto 4.1 Boling Bæk

Ved Stauning Vesterstrand ligger et sommerhusområde

med ca. 170 huse lukket inde af tæt bevoksning

mod projektområdet.

Omkring fire km nordvest for projektområdet ligger

Ringkøbing. Der er planer om byudvikling med boliger

og institutioner mod sydøst. Inde fra selve byen vil

vindmøllerne sandsynligvis ikke blive oplevet; men fra

havnen, kysten og den sydøstlige kant af byen, og her

især fra det eventuelle byudviklingsområde, vil vindmøllerne

være synlige fra visse steder. Synligheden af

vindmøllerne vil være størst i de år, hvor beplantning

omkring boligområdet er i etableringsfasen.

Infrastruktur

Af større veje svinger Vennervej ca. en km syd og sydvest

for projektområdet. Mere end to km øst for området

løber Røgindvej, rute 28 mod Skjern, og mod nord

skærer Herningvej, rute 15, sig gennem landskabet.

Den Vestjyske Længdebane passerer lige øst for projektområdet

i en afstand af godt 670 meter. Lidt nord for

området drejer banen mod vest mod Ringkøbing.

En 60 kV-højspændingsledning gennemskærer projektområdets

vestlige del, vest for begge møllerækker.

Eksisterende vindmøller

Nærzonen

Inden for en afstand af 4,5 km står tre større vindmølleparker,

fire mindre grupper på i alt 12 møller, samt

to mindre, enkelte vindmøller.

Mod syd står den store vindmøllepark, Gestenge,

der består af 65 møller på 225 kW, med totalhøjde på

43 m.

Sydvest for området langs Ringkøbing Fjord ligger

Tændpibe og Velling Mærsk vindmølleparker, der er

visuelt sammenhængende. Parkerne rummede tidligere

100 vindmøller, hvoraf en stor del er nedtaget ved

opførelse af nye, store vindmøller andre steder. Velling

Mærsk vindmøllepark, der ligger nordligst i modsætning

til det geografiske stednavn, består i dag af

17 vindmøller på 225 kW med totalhøjde på 45 m, og

Tændpibe består af 35 vindmøller på 75 kW med totalhøjde

30 m. Af de 35 vindmøller i Tændpibe vil 18 stk

blive fjernet i forbindelse med opstilling af den første

mølle i Lem Kær, mens de resterende vil blive fjernet

i forbindelse med udskiftningsprojekter inden udgangen

af 2010. Møllerne i Velling Mærsk vil blive nedtaget,

når de er nedslidte.

Nordvest for Højmark står fire vindmøller, som vil

blive nedtaget i forbindelse med etablering af vindmøller

i Tim. De tre nordligste er på 160 kW med totalhøjde

43 m, og den sydligste er på 225 kW med totalhøjde

45 m.

Nordøst for Højmark står tre 660 kW vindmøller i

en trekant. Deres totalhøjde er 74 m.

Længere mod nord, ved Nørhede, står endnu en gruppe

på tre møller i en trekant. De er på 1,75 MW og har

en totalhøjde på 100 meter.

Syd for Vestasfabrikkerne i Lem står to vindmøller.

Den vestligste er på 220 kW og 45 meter, og den østligste

er på 660 kW og 67 meter.

Nordvest for projektområdet ved Vesttarp står en enkelt

vindmølle på 225 kW med totalhøjde på 45 m.

I den nordlige udkant af Velling står en lille husstandsmølle.

Mellemzonen

Mellem 4,5 – 10 km fra projektområdet står i alt seks

større møller, og yderligere fire er planlagt.

I Hjortmose står tre vindmøller på 1,75 MW med totalhøjde

på 100 m.

Lige nord for vejen mellem No og Ølstrup, midt mellem

byerne, står tre vindmøller på 2,3 MW med totalhøjde

på 127 m.

Ved Rudmose er der planlagt fire vindmøller med

totalhøjde på 125 m.

Knap to km øst for Nørhede står tre vindmøller på

200 kW med totalhøjde på 44 m.

Øst for den nordligste del af Ølstrup står to vindmøller

på 200 kW med totalhøjde på 41 m.

Samspillet

Der er mange steder inden for de 4,5 km, hvor man vil

opleve de nye møller i Lem Kær sammen med parkerne

i Gestenge og Velling Mærsk. Det billede vil ændre

sig, efterhånden som møllerne i Gestenge og Velling

23


24

10 km

N

Kort 4.2 Eksisterende forhold, vindmøller og afstandszoner

0

Husstandsmølle

Vindmøller under 450 kW

Vindmøller 450-1500 kW

Vindmøller over 1500kW

1 2 3 4

5 km

Vindmøller der nedtages

Planlagte MW-vindmøller

Nye vindmøller

Afstandszone

Mærsk bliver taget ned. De nye vindmøller vil fra flere

steder i både nord og syd blive oplevet sammen med

møllerne ved Hjortmose og Nørhede, og i fremtiden

sammen med nye møller ved Rudmose. De nye vindmøller

vil længst mod nord også blive oplevet sammen

med møllerne i No. Afstanden mellem vindmølleparkerne

er dog så stor, at det ikke giver et rodet indtryk,

fordi deres placering i landskabet kan skilles fra hinanden.

Endvidere ses de nye møller flere steder i nærområdet

med møllerne nordvest for Højmark.

Landskabets karakter og skala

På bakkeøen mod nord og øst er landskabet mere eller

mindre lukket, idet bakker og bevoksning i form af

plantager, levende hegn og anden bevoksning ofte skaber

mindre landskabsrum og giver korte kig. Dog opstår

der indimellem huller i bevoksningen på toppen af

de mange bakker, og derved opstår muligheden for et

længere vue ud over landskabet mod vest. Visse steder

åbner landskabet sig og giver lange kig ud over den flade

slette og Ringkøbing Fjord. På den flade slette, mellem

de levende hegn, opleves lange, vidstrakte kig og

mod nord og øst opleves bakkeøen ofte som en ramme

omkring fladen. Bakkeøen rejser sig og indrammer og

understreger det flade landskab mod nord og øst.

De mindre landskabsrum giver en oplevelse af tæthed

med fokus på enkelte elementer, som en bebyggelse,

en flot bevoksning mm. I det åbne landskab med

store skalaforhold er fokus mere rettet mod landskabet

som helhed.

Det flade, vidtstrakte og åbne landskab har generelt

en stor skala. Nærheden til Ringkøbing Fjord, og

længere ude Vesterhavet, understreger den store skala

i landskabet, idet fjorden ligger som en stor, åben og

ensartet flade. Et landskab som dette kan bære mange

store vindmøller, uden de forvrænger landskabets

proportioner.

Afstandszoner

For at kunne systematisere analysen af vindmøllernes

påvirkning af landskabet er omgivelserne til projektområdet

inddelt i afstandszoner. Vindmøllernes påvirkning

vil have forskellig karakter inden for de en-


kelte zoner. Grænserne mellem zonerne vil ikke være

så præcis, som tegnet på kort, da terræn og bevoksning

vil påvirke oplevelsen af vindmøllerne. Udstrækningen

af zonerne er alene fastsat i forhold til møllernes totalhøjde.

Udstrækningen af vindmølleparken og antallet

af vindmøller vil også have en betydning for, hvor markante

møllerne virker. Landskabet er inddelt i tre zoner.

Nærzonen 0 – 4,5 km

I nærzonen er vindmøllerne ofte dominerende, enkeltheder

i vindmøllens design er tydelige, og vindmøllernes

størrelse i forhold til andre elementer i landskabet

fremgår klart. Sigtbarheden har meget lille betydning.

Mellemzonen 4,5 – 10 km

I mellemzonen virker møllerne generelt mindre og ikke

dominerende. Beskueren oplever samspillet med andre

møller og opfatter større forskelle i design. Møllernes

størrelse kan være svær at opfatte, idet afstanden

til dem kan være svær at vurdere. Bevoksning og terræn

er afgørende for, om møllerne ses. Sigtbarheden

spiller en stor rolle.

Fjernzonen over 10 km

I fjernzonen spiller terræn og sigtbarhed en afgørende

rolle. Møllerne vil inde fra land stort set kun blive oplevet

fra højdepunkter og udsigtspunkter, mens de fra

vandfladen vil opleves på stor afstand.

4.2 Kulturlandskabet og rekreative forhold

Projektområdet ligger i to sogne, Velling Sogn mod

vest og Sønder Lem Sogn mod øst. Sognene skilles af

Røgind Bæk.

Området, hvor vindmøllerne skal placeres, var indtil

1940 en lav flade uden bebyggelser. I 1940’erne blev det

afdrænet helt ud til Ringkøbing Fjord. I 1942 blev den

ca. 800 ha store Velling-Stauning Mærsk syd for området

afvandet. Langs fjorden ligger fjordengene, der blev

inddæmmet og tørlagt i 1944. Herigennem er Venner

Å ført. Øst for jernbanen bliver terrænet højere, og her

ligger bebyggelser af ældre dato ganske tæt.

Fredede forhistoriske kulturspor

I området omkring projektområdet fremtræder få fredede,

forhistoriske spor. Nordvest for mølleområdet, ved Rydbjerg,

ligger et voldsted. Et voldsted er rester af et forsvarsværk

fra middelalderen eller de tilstødende perioder.

Voldstederne er som regel placeret, hvor landskabet gav

en naturlig hjælp til opbygningen, for eksempel ved en

bakke, i en sø eller nær et vandløb. Det vil ikke have nogen

betydning for dette anlæg, at der opsættes vindmøller.

Ved Rydbjerg ligger desuden rester af en mergelgrav.

På baggrund af en forspørgsel har Ringkøbing-Skjern

Museum svaret, at der ikke ligger nogen fredede fortidsminder

på det planlagte etableringsområde, og foreslår

en arkæologisk forundersøgelse for at sikre eventuelle

skjulte fortidsminder, der måtte blive berørt af

anlægsarbejdet. Området er ikke udpeget som kulturarvsareal.

Reference /2/

Registrerede kulturhistoriske spor

I projektområdet ligger flere kulturområder, hvor der

tidligere har været tørvegravning. Enkeltfund af flinteredskaber

og potteskår viser, at der har været menneskelig

aktivitet i området siden oldtiden. Der er ingen

fund gjort i selve projektområdet, der har sandsynligvis

været for vådt. Der er dog tydeligt flere spor af mennesker

på bakkeøen. Vi vurderer, at de kendte kulturhistoriske

spor ikke vil blive generet af de nye vindmøller.

Kirker

Omkring projektområdet, der ligger placeret omkring

skillelinjen mellem Sønder Lem Sogn mod øst og Velling

Sogn mod vest, er der inden for 4,5 km to typiske,

vestjyske middelalderkirker samt en kirke fra 1930’erne.

De to middelalderkirker er Velling Kirke og Sønder

Lem Kirke. Kirken fra 1930’erne er Lem Sydsogns

Kirke, der er placeret i Lem.

Velling Kirke

Velling kirke ligger i den vestlige udkant af Velling by,

placeret mellem byen og strandengen langs Ringkøbing

Fjord. Kirken ligger knap to km fra de nye vindmøller.

Kirken er bygget i 1100-tallet, og kor og skib er romansk

og bygget af granitkvadre, mens det sengotiske

tårn er hvidtet. Kirken er blytækt. Mod syd er der en

tidligere mandsdør med en gravsten med dyreornamenter

indsat i døråbningen.

Kirkegårdens udgang er orienteret mod øst, og som

det fremgår af foto 4.3, vil man fra kirkegård og parkeringsplads

se de nye vindmøller stikke op over Velling

by. Bygninger og bevoksning vil skærme for ca. halvdelen

af vindmøllerne. De to nordligste vindmøller vil fremstå

Kort 4.3 Arkæologiske fund og kulturhistoriske spor

Kort 4.3 Arkæologiske fund. Reference /1/

Kort 4.4 Historisk kort

Kort 4.4 Historisk kort over lokalområdet. Der er ikke

fremskaffet kort for det hvide felt. Reference /1/

N

N

25


26

forholdvis markante. Vindmøllerne vurderes ikke at have

nogen synderlig visuel gene, da de indgår i bybilledet

i samspil med flagstænger, antenner og lygtepæle.

Mod vest hæmmer bevoksning udsynet til Ringkøbing

Fjord.

Fra landskabet omkring Velling er kirken ofte tydelig,

og tårnet opleves ofte i det flade landskab. Fra

nord, nordvest og vest vil kirken blive oplevet sammen

med vindmøllerne. Fra Ringkøbing og i området

øst for Ringkøbing vil man se vindmøllerne til venstre

for kirken, som visualisering 12 og 23 viser. Oplevelsen

af møllerne bag kirken vil man have fra fjorden og på

Holmsland Klit mellem Lyngvig Kirke og Søndervig.

Her vil afstanden dog være så stor, at vindmøllerne vil

være meget udvisket, og der vil sandsynligvis ikke være

et visuelt problem. Fra området syd for kirken er der

sjældent udsyn til kirken på grund af bevoksning.

Vi vurderer, at der ikke vil være væsentlige visuelle

gener ved indsyn til eller udsyn fra Velling Kirke, da

møllerne ikke på tæt hold opleves i baggrunden af kirken.

Sønder Lem Kirke

Sønder Lem kirke ligger højt placeret i udkanten af Højmarks

sydøstlige del, hvor landskabet åbner sig og falder

tydeligt mod syd. Der er ca. tre km til vindmøllerne.

Kirken er bygget i 1100-tallet, og kor og skib er romansk

og bygget af granitkvadre med blytækt tag, mens

det sengotiske tårn er hvidtet og teglstensbelagt. Kirken

er lang, bestående af kirkeskib, kor og våbenhus.

Kirkegården er orienteret mod udsigten mod syd, men

der er også forholdsvis åbent mod vest, idet her kun står

få store træer. Dog er der plantet nye træer langs hele den

vestlige del af kirkegården. Som det fremgår af foto 4.5

ser man vindmøllerne fra kirkegården. De nye træer vil

på sigt stort set skærme for udsigten til vindmøllerne,

og Vi vurderer derfor, at der ikke vil være væsentlige

visuelle gener ved udsyn fra Sønder Lem Kirke.

Øst og nordøst for kirken stiger landskabet og er mere

bølget og bakket samt domineret af plantager, levende

hegn og anden bevoksning. Herfra er der meget sjældent

udsigt til kirken. Fra Adelvej øst for Højmark ses

kirken i det vinterbare landskab. I perioden med løv

på bevoksningen, vil kirken være næsten skjult og kun

tårnet vil anes ved færdsel ca. en km eller mere øst for

kirken. Af foto 4.6 fremgår det, at på forholdsvis tæt

hold, ca. 500 m fra kirken, vil vindmøllerne ikke have

nogen visuel gene. Fire af vindmøllerne kan anes gennem

bevoksningen over gården, når der ikke er løv på

træerne. Selve kirken ligger fra denne vinkel også godt

skjult af bevoksning.

Kirken er markant, når man kommer fra syd mod

Højmark. Fra det flade landskab mod vest og sydvest

ses kirken eller kirketårnet mange steder. Fra vindmølleområdet,

og lige vest for det, vil det nogle steder være

muligt at se kirketårnet bag vindmøllerne. På Vennervej

mellem Velling og Nørby vil der sandsynligvis

Foto 4.2 Velling Kirke. Foto 4.3 Visualisering af udsyn mod øst fra kirkegården ved Velling Kirke.


være steder, hvor kirketårnet vil opleves bag vindmøllerne.

I begge tilfælde er vindmøllerne forholdsvis tæt

på, mens kirken er 4 – 5 km væk. Kirkens placering oppe

på bakkeøen adskiller den visuelt fra elementer på

den flade slette. Hvor kirken ses bag vindmøllerne, vil

vindmøllerne være dominerende, men kirken opfattes

klart i bakkerne i baggrunden.

Vi vurderer, at kirken vil ses i sammenhæng med

vindmøllerne fra området vest for vindmøllerne mellem

Velling og Nørby.

Fra Vennervej vil udsigten til kirken ofte være skjult

af bygninger og bevoksning, men syd for Velling og

ca. en km mod syd er der åbent, og her er der udsigt

til kirken. Se visualisering 10. Nord for boliger langs

Vennervej er der åbent og frit udsyn til kirketårnet fra

størstedelen af området. Området er fortrinsvis befærdet

af trafik til og fra de få boliger i området. Vennervej

er forholdvis trafikeret i morgen- og eftermiddagstimer.

Vi vurderer, at der oftest ikke vil være et problem

i forhold til opfattelsen af kirken.

Foto 4.6 Visualisering af Sønder Lem Kirke set fra Adelvej.

Lem Sydsogns Kirke

Lem Sydsogns Kirke ligger i Lem med byen omkring

sig på alle sider undtagen mod vest, hvor den ligger ud

til det åbne land. Der er godt to km til vindmøllerne.

Kirkegården ligger ikke i forbindelse med kirken, men

oppe på bakkedraget i Lems nordøstligste del.

Kirken er opført fra 1929 til 1931. Kirken er enkel,

hvidkalket og tækket med vingetegl med tårn i øst.

Der er ingen udsyn fra kirken, da den ligger omgivet

af tæt, høj bevoksning på alle sider - specielt mod vest.

Mod øst findes dog en smal allé, der orienterer kirken

mod byen. På trods af kirkegårdens høje placering er

der ingen udsigt, da bygninger og havebevoksning tager

udsynet mod vest. Et enkelt sted på kirkegården er

der hul i bebyggelse og bevoksning, og vindmøller ved

Tændpibe og Vælling Mærsk bliver synlige. Her vil de

nye vindmøller ikke kunne ses, da åbningen er i sydlig

retning.

Vi vurderer, at kirken og kirkegården ikke vil få nogen

visuelle gener fra de nye vindmøller.

Rekreative forhold

Dejbjerg Hede og Plantage

Tre km sydøst for Lem breder den 118 ha store fredede

Dejbjerg Hede sig. Området plejes for at undgå opvækst

Foto 4.4 Sønder Lem Kirke

Foto 4.5 Visualisering af udsyn mod sydvest fra kirkegården ved Sønder Lem Kirke.

24 mm vidvinkelfoto.

27


28

af selvsåede træer. I hedens vestlige del ligger en gruppe

af 25 oldtidshøje, hvorfra der er en fantastisk udsigt over

hede- og slettelandskabet. I klart vejr kan man se Ringkøbing

Fjord og Vesterhavet ca. 20 km væk. Mod syd

kan man se Skjern Å-dalen og Borris Hede. Vindmøllerne

kommer til at stå omkring 5,5 km fra oldtidshøjene.

Fra udsigtspunkterne og andre steder på heden vil

vindmøllerne være synlige og dominerer mere i landskabet

end de eksisterende vindmøller i Tændpibe og

Velling Mærsk, da disse ikke når over horisontlinien.

De nye vindmøller vil stå noget over horisontlinien og

være markante i landskabet. Se visualisering 24.

Dejbjerg Plantage er anlagt omkring år 1900. Den er

tilplantet af flere omgange af fanger fra fangekolonier.

Plantagen har frem til 1947 været raseret af flere brande.

I Plantagen er opstillet et mindesmærke for E. M. Dalgas

på en til formålet fremstillet høj. Tidligere har der været

udsigt fra denne høj, men bevoksningen omkring er efterhånden

blevet så høj, at det ikke er muligt at se andet end

træer. Der er afmærkede ruter på heden og i plantagen.

Foto 4.7 Lem Sydsogns Kirke

Ringkøbing Fjord

Ringkøbing Fjord er med sine ca. 300 km 2 den største

af de vestjyske fjorde. Fjorden er en lavvandet brakvandsfjord,

som er omgivet af store strandenge. Der er

et storslået fugleliv i og omkring fjorden, og den rummer

nogle af Danmarks vigtigste fuglelokaliteter. Ud

over almindelige besøgende nyder mange fritidsfiskere

og surfere den smukke fjord. Fra fjorden vil vindmøllerne

blive oplevet i samspil med de eksisterende

vindmøller mod syd, øst og nord.

Anlægget i Lem

Nordvest for Lem Sydsogns Kirke, mellem byen og

jernbanen, ligger en lille bypark. En grusbelagt sti fører

gennem parken og videre ud i villakvarteret nord

for parken. I parken ligger der en legeplads samt et lille

anlæg med en sø. Der er en ret høj og tæt bevoksning

mod vest, men vindmøllerne vil være synlige over - og

igennem - bevoksning og over hustage, især fra den østligste

del af parken og i vinterperioden.

Kort 4.5 Rekreative forhold

N

Sommerhusområde

Ved Stauning Vesterstrand ligger et sommerhusområde

med ca. 170 huse. Området ligger lukket inde af tæt

bevoksning mod nord og nordøst, og der er dårligt udsyn

denne vej. I den nordligste del er der hul i bevoksningen,

og herfra ses møllerne i Tændpibe og Velling

Mærsk. Visualisering nr. 22 viser, hvordan udsigten

bliver, når få store vindmøller erstatter de mange små

vindmøller, mens tilhørende foto af eksisterende forhold

viser virvaret af de eksisterende vindmøller.

Kort 4.5 Kortet viser nærzone og Dejbjerg Hede med områder med vandreture,

Velling Plantage og Ringkøbing Fjord cykelruter. Reference /3/


N

Kort 4.6 Terræn og synlighed

Ringkøbing

Ringkøbing

Fjord

No

Velling

Stauning Vesterstrand

Lem

Stauning

Højmark

Dejbjerg

Ølstrup

Højde over havet

Jernbane

Vej

Vindmølleområde

På kort 4.6 er de områder, hvor

vindmøllerne sandsynligvis ikke vil blive

set, markeret med et hvidt slør.

Dejbjerg Hede

Dejbjerg Plantage

Snit/opstalt A-A

Skjern

4.3 Visuelle forhold

Synlighed

Nabobeboelse

Fra boliger nord for Vennervej vil der være frit udsyn

til de nye vindmøller. Boligerne er dog oftest orienteret

mod syd, med bevoksning og driftsbygninger mod

nord og nordøst. Generelt for boliger nord og syd for

vindmøllerne er der levende hegn eller anden bevoksning

samt driftsbyninger, der skygger for udsyn. Enkelte

boliger er orienteret direkte mod projektområdet

med relativt meget - eller frit - udsyn til vindmøllerne.

Byerne

Fra størstedelen af Lem vil vindmøllerne sandsynligvis

ikke virke dominerende. Fra boliger langs byens yderste

kant vil der være steder med udsigt til vindmøllerne.

I den nordligste del af Lem er byen afgrænset med

tæt bevoksning, hvilket giver begrænset udsyn fra boliger

og haver samt gader.

Vindmøllerne er synlige fra Velling, men levende

hegn vil bevirke, at der ikke er direkte udsyn til vindmøllerne.

Fra Højmark kan vindmøllerne være synlige fra den

vestlige og sydvestlige del af byen.

Resterende byer i nærheden har så stor afstand til

møllerne, at vindmøllerne ikke vil virke markante.

Landskabet

Vindmøllerne vil på grund af deres størrelse og antal

være synlige i de fleste dele af det flade terræn mellem

Ringkøbing Fjord og Skovbjerg Bakkeø. På grund af

levende hegn og bevoksning omkring bebyggelser vil

vindmøllerne oftest blive oplevet over bevoksningen,

men fra de nærmeste større veje, både nord, syd og vest

for vindmøllerne vil der også være steder med direkte

indblik til vindmøllerne uden skærmende påvirkning af

nogen art. På den flade slette vil dominansen mindskes

meget med afstanden, da det øvrige terræn stort set ikke

hæver sig over det niveau, hvor vindmøllerne står.

Vindmøllerne vil på grund af deres størrelse være

synlige flere steder på bakkeøen, hvor de også visse

steder vil forstyrre opfattelsen af landskabet. Vindmøl-

29


30

lerne vil kunne ses fra højdepunkter i nord og nordøst

indtil Hoverdal Plantage.

På grund af plantager og terræn vil vindmøllerne kun

opleves visse steder på rute 15 mellem Videbæk og Ringkøbing,

og på rute 28 til Skjern. Nordøst for området

er vindmøllerne oftest delvis synlige, og enkelte steder

sydøst for Højmark er vindmøllerne fuldt synlige.

Længst mod vest og langs kysten - især på den nordlige

del - vil vindmøllerne kunne ses over Ringkøbing

Fjord. På grund af afstanden vil vindmøllerne dog kun

kunne ses i klart vejr, og de vil kun være i en lille del

af synsvinklen.

Samspil med andre vindmøller

Fra nord og øst vil vindmøllerne blivet oplevet med

vindmølleparkerne Velling Mærsk og Gestenge i baggrunden,

indtil disse er nedslidte og fjernet.

Fra nærområdet omkring Vennervej i syd og bakkerne

i nord vil møllerne ses i sammenhæng med de tre vindmøller

ved Nørhede og de tre vindmøller i Hjortmose.

Fra nordlige punkter i fjernzonen indtil Hoverdal

Plantage vil også de tre vindmøller i No optræde sammen

med de nye vindmøller.

Figur 4.1 Snit/opstalt fra Velling til Dejbjerg Plantage

150 m over havet

100

75

50

25

0

Velling og

Velling Kirke

El-ledninger 60 Kv

Vindmøller ved Lem Kær 149,9 m totalhøjde

0 0,5 1 1,5 2 2,5

3

Figur 4.1 Snit/opstalt AA, der illustrerer terrænet ved

Ringkøbing Fjord fra Velling til Dejbjerg Plantage. Højdeforholdene

er overdrevet 10 gange for at tydeliggøre

forholdene. Det betyder, at elementerne i vandret plan

Fra punkter nord for Højmark, se visualisering 19 og

20, vil de fire møller nordvest for Højmark ses sammen

med de nye vindmøller. Sandsynligvis vil vindmøllerne

nordvest for Højmark dog blive fjernet inden byggeriet

i Lem Kær er påbegyndt.

Set fra syd med vindmøllerne i Tændpibe og Velling

Mærsk i forgrunden vil samspillet mellem vindmøllerne

give et rodet udtryk. Som det fremgår af visualisering 16,

forbedres udtrykket væsentligt ved nedtagelse af vindmøllerne

i Tændpibe, da kun få af de nye vindmøller vil

blive oplevet direkte bag vindmøllerne i Velling Mærsk.

Vindmøllerne i Gestenge står 3 – 5 km fra Lem Kær.

Når vindmøllerne ses i samspil fra nord fremstår

vindmøllerne i Gestenge meget små på grund af afstanden,

og indtrykket virker derfor ikke rodet. Se visualisering

15.

Fra syd forsvinder vindmøllerne i Gestenge stort set

bag bevoksning, og derfor oplever man ofte kun de nye

vindmøller.

Udseende

Vindmøllernes design vil svare til øvrige moderne møller.

En trevinget rotor på et konisk rørtårn. Møllen vil

Vindmøller nordvest

for Højmark 43 m

totalhøjde

Lem

3,5 4 4,5 5 5,5 6 6,5 7 7,5

8 8,5

9 km

synes at stå tættere på hinanden, end de gør i virkeligheden.

Skulle det vandrette, horisontale, plan have samme

målestok som højden, ville figuren være 258 cm bred. Elementerne

på figuren står ikke nødvendigvis i snittet. Snit-

Vindmøller nordøst

for Højmark

74 m totalhøjde

Højmark og

Sønder Lem

Kirke

have en lys grå farve, der reducerer synligheden. Den

112 m store rotor, som mest sandsynlig vil blive anvendt

i Lem Kær, vil have ret spinkle vinger, hvilket medfører,

at vingespidserne ikke er ret tydelige, og rotoren

ofte vil blive oplevet mindre, end den er. I alternativet

med den mindre rotor på 90 m, er rotoren lidt kraftigere,

så man ikke vil opleve så stor forskel på rotordiametrene,

som man umiddelbart kunne mene.

På alle vindmøllerne bliver der opsat lysmarkering på

toppen af møllehuset efter krav fra Statens Luftfartsvæsen

og Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste

af hensyn til flysikkerheden. Lyset vil være rødt og lyse

konstant med en styrke på mindst 10 candela.

På møllehuset vil fabrikantens logo være påført.

Forholdet mellem navhøjden og rotordiameteren vil

afhænge af valg af fabrikat og model. Navhøjden kan

i hovedforslaget blive 80 til 89,9 m, og rotorstørrelsen

kan blive 90 til 120 meter. Det afhænger af hvilke modeller,

der findes på markedet, når møllerne skal bestilles.

Forholdet mellem navhøjde og rotordiameter kan

derved variere mellem 1:1,19 og 1:1,33. Rotordiameteren

kan således blive op til 33 procent større end navhøjden

i hovedforslaget.

Dejbjerg Hede

Dejbjerg Plantage

tet viser, at vindmøllerne i Lem Kær står i kote 3 – 4. Samtidig

er de betydelig større end de eksisterende vindmøller

og overstiger de øvrige elementer i landskabet. Se snit/opstalt

AA på kort 4.6 Terræn og synlighed.


I alternativet kan der i den østlige række blive tale

om at opstille en vindmølle med rotordiameter 90 m og

navhøjde 104,9 m. Det sker for at kunne udnytte vindenergien

optimalt. Samtidig vil vindmøllerne i begge

rækker have samme totalhøjde. Harmoniforholdet i den

østlige række i alternativet vil være 1:0,86. Vindmøllen

vil i det flade åbne landskab virke meget langbenet.

Forholdet mellem navhøjde og rotor vil i det beregnede

eksempel i hovedforslaget være 1:1,19. I det gældende

vindmøllecirkulære er der fastlagt et forhold på

1:1 +/- 10 procent. Det har imidlertid vist sig at være

uharmonisk for de nye store vindmøller, og kravet vil

derfor blive ændret i det nye vindmøllecirkulære, som

forventes færdigt i forsommeren 2009. Heri vil det formentligt

vejledende være fra 1:1,10 til 1:35, men forholdet

bør vurderes i hvert enkelt projekt. Står vindmøllerne

højt, kan det være pænest med en relativt stor rotor,

men står de derimod lavt og meget åbent mod omgivelserne,

kan det være pænest med en relativ lille rotor.

Vindmøllernes proportioner ved de moderne, store

vindmøller er mest harmonisk, hvis rotoren er større end

Figur 4.2 Vindmøllernes harmoniforhold

150 m mølle,

90 m rotor og 104,9 m navhøjde

Harmoniforhold 1:0,86

150 m mølle,

112 m rotor og 93,9 m navhøjde

Harmoniforhold 1:1,19

navhøjden. Det medfører at vindmøllen i alternativets østlige

række næppe vil være harmonisk. Dette vil formentlig

forstærkes af det forhold, at de står næsten parallelt

med en række, hvor rotoren er større end navhøjden.

Ved Lem Kær står vindmøllerne i niveau med omgivelserne.

Det medfører, at en relativ stor rotor virker

mest harmonisk. Se visualisering nr. 1, 6, 7, 10 og 15.

For at kunne vurdere alternativets visuelle fremtræden,

er alternativet visualiseret fra fotopunkt nr. 1, 6,

7, 10, 15 og 24. Disse visualiseringer er vist til sidst og

vist sammen med hovedforslaget for at kunne bedømme

de to forslag over for hinanden.

Rotoren vil have en rolig omdrejning i begge forslag.

Alle vindmøller i hovedforslaget vil have en nominel

omdrejningshastighed på 12,8 omdrejninger pr. minut,

mens tallet for møllerne i den østlige række i alternativet

vil være 16,1. Den forskellige omdrejningshastighed

kan medvirke til at skabe et uharmonisk indtryk.

Den lave omdrejningshastighed vil samtidig reducere

vindmøllernes synlighed og dominans i landskabet.

Da området er velegnet til afprøvning og demonstrationsmøller,

kan nogle af vindmøllerne have et andet

udseende og andre forhold mellem navhøjde og rotordiameter.

Til hver demonstrationsmølle skal der opsættes

en målemast, som skal have samme højde som navhøjden

på den vindmølle, den tilhører. Målemasten vil

fremstå mindre markant end vindmøllen og bliver tydeligst

oplevet i nærzonen.

4.4 Valg af visualiseringspunkter

Der er visualiseret fra steder, hvor folk bor og færdes,

enten ved kørsel eller ved rekreation, det vil sige fra rekreative

områder og udsigtspunkter, samt fra og mod de

kirker, hvor det er relevant. Endvidere er samspil med

eksisterende vindmøller visualiseret. Punkterne ligger i

forskellige afstande og retninger fra vindmølleprojektet.

Der er flest visualiseringspunkter i nærzonen, idet

vindmøllerne er mest markante herfra. Der er ikke visualiseret

fra fjernzonen øst for vindmølleprojektet, da

terrænet her falder og det ikke vil være muligt at se de

nye vindmøller fra denne vinkel. Fotopunkterne er vist

på kort 4.7 og 4.8. Visualiseringer fra nærmeste nabo-

er er behandlet i kapitel 5 sammen med andre konsekvenser

for naboer.

Nærzone, 0 – 4,5 km

Lem

1. Fra grusvej langs den nordvestlige side af Lem,

hvor man vil opleve de nye vindmøller i det flade

åbne land, med jernbanen i forgrunden. Velling

kirketårn vil være til at ane mellem vindmøllerne.

2. For enden af villavejen Bakkedraget, hvor de nye

vindmøller vil komme frem over husene.

3. Fra starten af villavejen Bakkedraget, hvor der er

et lille kig ud over det flade landskab hvor de nye

vindmøller skal stå.

4. Fra nye boliger tæt på jernbanen, hvor bevoksning

langs banen er det eneste, der skærmer for

udsyn over det åbne land.

5. Fra det rekreative grønne anlæg i Lem, hvor de nye

vindmøller vil komme frem bag villakvarteret.

6. Fra den østlige del af Vennervej før Lem, hvor

man kigger ud over det flade landskab og kan ane

vindmøllen ved Vesttarp, samt den vestligste af

møllerne ved Hjortmose.

Højmark

7. Sydvest for Højmark, hvor man fra toppen af

bakkedraget er fri af bevoksning, og der er udsigt

over landskabet til Velling Kirke, vindmøllerne

ved Velling Mærsk og Ringkøbing Fjord.

8. Fra Højmark vest for Sønder Lem Kirke, hvor bevoksning

vest for Højmark skærmer for store dele

af udsigten over landskabet. Vindmøllerne ved

Velling Mærsk er synlige i baggrunden

9. Fra Adelvej øst for Højmark, hvor tårnet fra Sønder

Lem Kirke anes gennem bevoksningen i vintertilstand,

og der er udsigt over det åbne land.

Velling

10. Syd for Velling, hvor man oplever den flade slette

med Skovbjerg Bakkeø i baggrunden. På bakkeøen

ser man vindmøllerne nordøst for Højmark og

Sønder Lem Kirke.

11. For enden af villavejen i Velling er der gennem et

31


N

1:100.000

32

Kort 4.7 Visualiseringspunkter i nær- og mellemzone

Kort 4.8 Visualiseringspunkter i fjernzone

N

0 1 2 3 4 5 km


levende hegn sporadisk udsigt over det åbne land.

Ringkøbing

12. Fra Vellingvej i udkanten af Ringkøbing, hvor

der er udsigt til fjorden og man vil se de nye

vindmøller til venstre for Velling Kirke. Mod syd,

på den anden siden af fjorden, oplever man i dag

vindmøllerne ved Tændpibe og Velling Mærsk,

og møllerne i Gestenge kan anes.

13. Fra mark ved Hebeltoft. Området er byudviklingsområde

for den sydøstlige del af Ringkøbing.

14. Fra den del af Vesttarpvej, der er grusvej og ligger

syd for ridecentret. Området er byudviklingsområde

for den sydøstlige del af Ringkøbing.

Samspil med andre vindmøller

15. Fra Klaptoft, syd for jernbanen, hvor man er hævet

over terræn, og det er muligt at se ud over hele

det flade slettelandskab med Skovbjerg Bakkeø

i baggrunden.

16. Fra Stauningvej, syd for Velling Mærsk og Tændpibe

Vindmøllepark. Her vil de 35 vindmøller i

Tændpibe blive saneret i forbindelse med dette og

andre projekter, hvorefter de 17 møller i Velling

Mærsk vil stå tilbage.

Færdselsårer

17. Fra Vennervej med Vennergård i forgrunden.

Herfra vil man se de nye vindmøller sammen

med vindmøllerne i Hjortmose og Nørhede og

Dangrøntsiloen ved Herningvej, samt dele af de

fire vindmøller nordvest for Højmark.

18. Fra Røgindvej, syd for Favrby, hvor levende hegn

og anden bevoksning hindrer udsigt over længere

afstand. Den rejsende vil opleve vindmøllerne

ved Velling Mærsk over bevoksningen.

19. Fra Røgindvej, rute 28, godt en halv km syd for

Gammelmølle Bæk, hvor man i dag oplever de fire

vindmøller, der står nordvest for Højmark og

bliver saneret i forbindelse med projektet ved

Tim.

20. Fra Herningvej, vest for Nymøllevej, hvor man

i dag oplever dele af de fire vindmøller, der står

nordvest for Højmark og vil blive saneret i forbindelse

med projektet ved Tim.

Mellemzone 4,5 – 10 km

Samlede bebyggelser

21. Fra Dejbjerglund Efterskole, lige nord for Dejbjerg

by, er der frit udsyn til vindmøllerne over

de levende hegn, hvor også vindmøllerne ved

Vestas og skorstene og bygninger fra industri i

Lem ses.

22. Fra sommerhusområde ved Stauning Vesterstrand,

hvor feriefolket kan se langt gennem et

hul i bevoksningen. I dag oplever de vindmøllerne

ved Tændpibe, som vil blive saneret i forbindelse

med andre projekter sammen med møllerne

i Velling Mærsk.

23. Fra befæstet areal ved Rådhuset i Ringkøbing. De

nye vindmøllerne vil stå til venstre for Velling

Kirke, og anes bag byens tage og bevoksninger.

Det åbne land og samspil med andre vindmøller

24. Fra udsigspunkt på Dejbjerg Hede, hvorfra man i

klart vejr kan se 20 km væk.

25. Fra Stauningvej, ca. en km nord for Stauning. I

dag kikker vindmøllerne i Gestenge over bevoksningen.

26. Fra Hammelsvang, mellem Ølstrup og Hover. Her

er møllerne i Hjortmose og Nørhede synlige.

Fjernzone over 10 km

Kysten ved Ringkøbing Fjord

27. Fra Hvide Sande, med Ringkøbing Fjord i forgrunden.

28. Fra Søndervig Landevej, syd for Søndervig, hvor

man i klart vejr kan se til Ringkøbing og vindmøllerne

ved Hjortmose, Nørhede og Højmark.

Det åbne land

29. Fra Hoverdalvej øst for Amu-Center Hoverdal,

hvor de nye vindmøllerne ses i sammenspil med

møllerne i No, Nørhede og Hjortmose.

30. Fra et lille fiskerleje med små skure i et fuld-

stændig fladt landskab ved Nyå, tæt på udløbet af

Skjern Å.

Visualiseringerne af hovedforslaget viser 11 vindmøller

med navhøjde 93,9 m og rotordiameter 112 m. I alternativet

er der visualiseret en vindmølle med navhøjde

104,9 m og rotordiameter 90 m i den østlige række,

mens møllen i den vestlige række er den samme som i

hovedforslaget. I begge tilfælde er målemasten visualiseret

300 m vest for den sydvestligste vindmølle.

33


34

1Nærzone. Eksisterende forhold fotograferet mod nordvest

fra det nordvestligste hjørne af villakvarter i Lem. Foto er

taget over det flade, åbne landskab med jernbanen i forgrunden

og tårnet på Velling Kirke, der knejser over horisonten.

Eksisterende vindmøller er tegnet op med lys grå farve for syn-

Velling Kirke 45 m mølle i Vesttarp

lighedens skyld. Fotografierne er generelt taget med normaloptik

på 45 mm, så den ideelle betragtningsafstand i forhold til sammenligning

af størrelser og perspektiv er 35 cm i papirudgaven

af VVM-rapporten. Ideel betragtningsafstand må ikke forveksles

med læserens foretrukne læseafstand.


1Nærzone. Visualisering fra grusvej langs den nordvestlige

del af Lem. Afstand til nærmeste nye vindmølle er godt 1,4

km. De nye vindmøller står lette og luftige på den store flade.

Vindmøllernes dimensioner gør hegnene meget små. Tårnet

fra Velling Kirke ses til højre for den tredje mølle fra venstre på

billedet. Vindmøllerne er trukket op med en lys grå farve for synlighedens

skyld. Fotografiene er generelt taget med normaloptik

på 45 mm, så den ideelle betragtningsafstand i forhold til sammenligning

af størrelser og perspektiv er 35 cm i papirudgaven af

VVM-rapporten.

35


36

2Nærzone. Eksisterende forhold fotograferet mod nordvest

fra den vestligste del af villavejen Bakkedraget i Lem. Bag

bygningerne ses bevoksning i haver og det levende hegn,

der står langs haverne mod vest. Fotografiene er generelt taget

med normaloptik på 45 mm, så den ideelle betragtningsafstand

i forhold til sammenligning af størrelser og perspektiv er 35 cm i

papirudgaven af VVM-rapporten. Ideel betragtningsafstand må

ikke forveksles med læserens foretrukne læseafstand.


2Nærzone. Visualisering fra villavejen Bakkedraget i Lem.

Afstand til nærmeste nye vindmølle er knap 1,5 km. Over

huse og bevoksning kommer rotor og vingespidser til syne.

Fra haver i den vestlige kant af byen vil der være forskelligt udsyn

til vindmøllerne afhængig af levende hegn og bevoksning.

37


38

3Nærzone. Eksisterende forhold fotograferet mod nordvest

fra den østligste del af villavejen Bakkedraget i Lem. Herfra

er der udsyn over Lem Kær. Bevoksningen i haverne er

forholdsvis høj og tæt. Fotografierne er generelt taget med normaloptik

på 45 mm, så den ideelle betragtningsafstand i forhold

til sammenligning af størrelser og perspektiv er 35 cm i papirudgaven

af VVM-rapporten. Ideel betragtningsafstand må ikke forveksles

med læserens foretrukne læseafstand.


3Nærzone. Visualisering fra den østlige del af villavejen

Bakkedraget i Lem. Afstand til nærmeste nye vindmølle er

godt 1,8 km. Fra denne position lukker bevoksning for udsyn

til vindmøllerne, og kun vingespidser og øverste del af målemasten

rækker over træerne. Vi vurderer, at det samme mere el-

ler mindre vil være tilfældet fra de fleste steder i den nordlige del

af byen. Vindmøllerne er trukket op med sort farve for synlighedens

skyld.

39


40

4Nærzone. Eksisterende forhold fotograferet mod nordvest

fra Store Kjærgårdsvej i Lem, hvor der er opført nye boliger

mod vest. Levende hegn skærmer for udsyn til det åbne

landskab.


4Nærzone. Visualisering fra Store Kjærgårdsvej i Lem. Afstand

til nærmeste nye vindmølle er knap 1,8 km. Bevoksningen

dækker i høj grad for udsigten til de nye vindmøller,

så kun enkelte vingespidser er synlige. Vindmøllerne er trukket

op med en mørk grå farve for synlighedens skyld

41


42

5Nærzone. Eksisterende forhold fotograferet mod nordvest

fra anlægget i Lem. Foto er taget fra stien ved indgangen

til anlægget ved Lem Sydsogns Kirke, hvor man bag anlægget

kan ane jernbanen og levende hegn vest for byen.

Antenne ved villa


5Nærzone. Visualisering fra anlægget i Lem, nord for Lem

Sydsogns Kirke. Afstand til nærmeste nye vindmølle er

godt to km. Nogle vindmøller vil træde fri af bevoksningen,

mens andre kun vil være synlige med rotor eller vingespidser

over træer og huse. Herfra kan det være svært at vurderer

afstanden til vindmøllerne. Vindmøllerne generer ikke oplevelsen

af anlægget. Vindmøllerne er trukket op med mørk grå farve for

synlighedens skyld.

43


44

45 m mølle i Vesttarp

6Nærzone. Eksisterende forhold fotograferet mod nord fra

Vennervej omkring 500 meter vest for Lem, hvor man kan

se ud over den åbne flade med Skovbjerg Bakkeø i baggrunden.

På billedet ses vindmøllen ved Vesttarp 225 kW med

totalhøjden 45 meter og den vestligste af de tre vindmøller ved

Hjortmose på 1,75 MW med totalhøjden 100 meter der står 7,8 km

væk. Eksisterende vindmøller er tegnet op med grå farve for synlighedens

skyld.

100 m mølle i Hjortmose


6Nærzone. Visualisering fra Vennervej vest for Lem. Afstand

til nærmeste nye vindmølle er knap 1,6 km. De nye

vindmøller står i et let opfatteligt geometrisk mønster.

Vindmøllerne virker fra denne position ikke voldsomme, da dimensionerne

i landskabet med den store flade kan bære de store

vindmøller. Vindmøllerne er trukket op med grå farve for synlighedens

skyld.

45


46

45 m møller i Velling Mærsk Velling Kirke

7Nærzone. Eksisterende forhold fotograferet mod sydvest

fra den sydvestlige del af Højmark. Foto er taget fra toppen

af bakkedraget, hvor bakkerne falder blødt. Fra denne

position opfatter man ikke umiddelbart, at man står højere i terræn

end Lem Kær. Over horisonten ser man vindmøllerne i Vel-

ling Mærsk på 225 kW med totalhøjde på 45 meter og tårnet fra

Velling Kirke. Afstanden til eksisterende møller er godt 5,2 km.

Eksisterende vindmøller er tegnet op med mørk grå farve for synlighedens

skyld.


7Nærzone. Visualisering fra den sydvestlige del af Højmark.

Afstand til nærmeste nye vindmølle er godt 2,4 km. Vindmøllerne

er store, men de står pænt og roligt i landskabet. Igennem

de nordligste vindmøller til højre i billedet ser man tårnet på

Velling Kirke. Møllerne i Lem Kær står klart adskilte fra møllerne

i Velling Mærsk. Vindmøllerne er trukket op med en mørk grå farve

for synlighedens skyld.

47


30 m møller

i Tændpibe

48

45 m møller i Velling Mærsk

8Nærzone. Eksisterende forhold fotograferet mod sydvest

fra Højmark, vest for Sønder Lem Kirke. Bevoksning vest

for Højmark skærmer for store dele af udsigten over landskabet.

Hvor der ikke er skærmende bevoksning, ser man over

horisonten vindmøllerne i Velling Mærsk med totalhøjde på 45

meter og vindmøllerne i Tændpibe med totalhøjde på 30 meter.

Eksisterende vindmøller er tegnet op med mørk grå farve for synlighedens

skyld.


8

Nærzone. Visualisering vest for Sønder Lem Kirke i Højmark.

Afstand til nærmeste nye vindmølle er godt 2,9

km. Fra denne position virker de nye vindmøller store

og dominerende, og de tager store dele af udsigten. Det kan være

svært at vurderer afstanden til vindmøllerne. Møllerne i Lem

Kær og Velling Mærsk står klart adskilte. Vindmøllerne er trukket

op med en mørk grå farve for synlighedens skyld. Fotografiene er

generelt taget med normaloptik på 45 mm, så den ideelle betragtningsafstand

i forhold til sammenligning af størrelser og perspektiv

er 35 cm i papirudgaven af VVM-rapporten.

49


50

9Nærzone. Eksisterende forhold fotograferet mod vest fra

Adelvej, godt en km vest for Højmark, hvor man oppe fra

bakkeøen oplever det blødt bølgende landskab. Tårnet fra

Sønder Lem Kirke toner frem gennem den vinternøgne bevoksning.


9Nærzone. Visualisering fra punkt vest for Højmark. Afstand

til nærmeste nye vindmølle er knap 4,1 km. De nye

vindmøller forstyrrer landskabet og forringer kraftigt oplevelsen

af bakkerne. Vindmøllerne forstyrrer oplevelsen af Sønder

Lem Kirke i vinterhalvåret.

51


52

74 m møller nordøst

for Højmark

Sønder Lem Kirke

10

Nærzone. Eksisterende forhold fotograferet mod øst

syd for Velling, hvor der udsyn over den flade, åbne

slette. 6,4 km væk, på Skovbjerg Bakkeø i baggrunden,

står vindmøllerne nordøst for Højmark med totalhøjde 74

meter, samt Sønder Lem Kirke.


10

Nærzone. Visualisering fra Vennervej syd for Velling.

Afstand til nærmeste nye vindmølle er knap 2,1 km.

På billedet ses kun 10 vindmøller, da den 11. står til

venstre for billedet. Vindmøllerne nordøst for Højmark og tårnet

fra Sønder Lem Kirke ses oppe på bakkeøen gennem de letop-

fattelige, nye møllerækker. Dimensionerne på den store flade kan

bære de nye, store vindmøller, som præger oplevelsen fra dette

sted, men ikke dominerer bakkeøen, der strækker sig gennem hele

billedet.

53


54

11

Nærzone. Eksisterende forhold fotograferet mod sydøst

fra villakvarter i den østlige del af Velling. Foto er taget

fra et ikke bebygget græsområde mellem to villagrunde,

hvor det levende hegn adskiller grænsen mellem by og land. Vi

vurderer, at der fra hele den østlige del af Velling vil være omtrent

den samme sigtbarhed til det åbne land mod øst. Fotografierne er

generelt taget med normaloptik på 45 mm, så den ideelle betragtningsafstand

i forhold til sammenligning af størrelser og perspektiv

er 35 cm i papirudgaven af VVM-rapporten. Ideel betragtningsafstand

må ikke forveksles med læserens foretrukne læseafstand.


Visualisering fra villavej i den østlige del af

Velling. Afstand til nærmeste nye vindmølle er 1,8 km.

11Nærzone.

De nye vindmøller er knap synlige gennem det levende

hegn uden løv. På den anden side af det levende hegn vil oplevelsen

af vindmøllerne svare nogenlunde til visualisering 10.

55


56

To møller ved

Vestas

12

Nærzone. Eksisterende forhold fotograferet mod sydøst

fra Vellingvej på kanten af Ringkøbing, hvor der er udsigt

over Ringkøbing Fjord. Velling Kirke ligger markant

i landskabet på den anden side af fjorden, til højre for to

vindmøller ved Vestas industri i Lem på henholdsvis 225 kW med

Velling Kirke

43 m møller i Gestenge Vindmøllepark

totalhøjde på 45 meter og 660 kW med totalhøjden på 67 m. Afstanden

til vindmølleparkerne Gestenge og Velling Mærsk er henholdsvis

8,9 km og 5,1 km. Vindmølleparkerne strækker sig tilsammen

langs hele den synlige del af kystlinjen og er alle synlige

i klart vejr.

45 m møller i

Velling Mærsk

Vindmøllepark


Visualisering fra sydgrænsen mellem by og

land ved Ringkøbing. Afstand til nærmeste nye vindmøl-

12Nærzone.

le er 4,4 km. Oplevelsen af Velling Kirke og Ringkøbing

Fjord forstyrres ikke af de nye vindmøller, der står langt til venstre

i billedet. Vindmøllerne er trukket grå op for synlighedens skyld.

57


58

45 m mølle i Vesttarp

Eksisterende forhold fotograferet mod sydøst

fra mark ved Hebeltoft sydøst for Ringkøbing. Om-

13Nærzone.

rådet er udlagt til byudvikling. Afstand til vindmøllen

ved Vestarp, på 225 kW med totalhøjden 45 meter, er knap 2 km.

Silo

Silo


Visualisering fra mark sydøst for Ringkøbing.

Afstand til nærmeste nye vindmølle er 4,3 km. På

13Nærzone.

grund af afstanden til de nye vindmøller er de mindre

dominerende i det flade landskab.

59


60

14

Nærzone. Eksisterende forhold fotograferet mod sydøst

fra Vesttarpvej ved Hedegårdsmark øst for Ringkøbing.

Området er udlagt til byudvikling. Levende hegn

og bevoksning skærmer fra dette område udsynet over det åbne,

flade landskab.


Visualisering fra Vesttarpvej øst for Ringkøbing.

Afstand til nærmeste nye vindmølle er 4,5 km.

14Nærzone.

Det øverste af de nye vindmøller kommer til syne med

rotor eller vingespidser over det nærliggende levende hegn. Udsynet

til vindmøllerne vil formentlig være det samme eller mindre

fra et eventuelt kommende boligområde. Vindmøllerne er trukket

hvide op for synlighedens skyld.

61


62

Eksisterende forhold fotograferet mod sydøst

fra den sydlige side af jernbanebroen ved Klaptoft.

15Nærzone.

Herfra ligger Skovbjerg Bakkeø som en ramme omkring

det flade slettelandskab. Siloer og industrien i Lem, samt

vindmøllerne i Gestenge, ses over horisontlinien. Afstanden til

Silo

67 m mølle

ved Vestas

45 m mølle

ved Vestas

vindmøllerne i Gestenge på 225 kW med totalhøjde på 43 meter

er 6,3 km. Eksisterende vindmøller er tegnet op for synlighedens

skyld.

43 m møller i Gestenge Vindmøllepark


Visualisering fra Jernbanebro ved Klaptoft.

Afstand til nærmeste nye vindmølle er godt 1,1 km. De

15Nærzone.

nye vindmøller står flot på den store flade, men de er

store og meget dominerende. Vindmøllernes dimensioner svækker

oplevelsen af overgangen til bakkeøen i baggrunden.

Den nye møllegruppe står klart adskilt fra de øvrige møller. Fra

denne position bliver oplevelsen mindre rodet, når vindmøllerne i

Gestenge er nedslidte og taget ned.

63


64

3 stk 127 meter

møller ved No

3 stk 100 meter

møller ved

Hjortmose

Eksisterende forhold fotograferet mod nordøst

fra Stauningvej, syd for Velling Mærsk Vindmøl-

16Nærzone.

lepark og Tændpibe Vindmøllepark, som dominerer

billedet. Bag vindmølleparkerne ses fra venstre møllerne i No

på 127 meter imellem vindmøllerne ved Hjortmose på 100 me-

3 stk 100 meter

møller ved Nørhede

Skorsten og 45

meter silo ved

grøntfoderfabrik

i Nørhede

4 stk 43 meter møller ved Højmark

ter. Midt i billedet ses vindmøllerne i Nørhede på 100 meter, samt

vindmøllerne nordvest for Højmark på 43 meter. Længst til højre

i billedet ses vindmøllerne nordøst for Højmark på 73 meter. Ved

møllerne til højre i billedet ser man gæs fouragere.

2 stk 74 meter møller

ved Højmark


Visualisering fra Stauningvej syd for vindmølleparkerne

Velling Mærsk og Tændpibe. Afstand til

16Nærzone.

nærmeste nye vindmølle er knap 4 km. Vindmøllerne

i Tændpibe, der bliver saneret, inden de nye vindmøller kommer

op, er fjernet, og derved vil bare tre af de nye vindmøller ses bag

de eksisterende. Vindmøllerne i Velling Mærsk er fra dette sted

de dominerende, og de forskellige grupper af vindmøller adskiller

sig tydeligt fra hinanden. Vindmøllerne er trukket hvide op for

synlighedens skyld.

65


100 m møller i Hjortmose

Møllen tv står bag en silo

66

Eksisterende forhold fotograferet mod nordøst

fra Vennnervej, hvor man ser Vennergård i for-

17Nærzone.

grunden. Afstanden til vindmøllerne i Hjortmose og

Nørhede på 1,75 MW med totalhøjden 100 meter er henholdsvis

7,2 km og 6,9 km. Over horisontlinien ses også Dangrøntsi-

100 m møller i Nørhede Dangrønt silo 43 m møller nordvest for Højmark

loen ved Nørhede. Det levende hegn slører udsigten over det flade

landskab.


Visualisering fra Vennervej ved Vennergård.

Afstand til nærmeste nye vindmølle er godt 1,5 km.

17Nærzone.

Fra denne position er vindmøllerækkerne let opfattelige.

Trods vindmøllernes høje vertikale skala, virker de ikke voldsomme,

da dimensionerne i landskabet med den store, åbne fla-

de kan bære de store vindmøller. Dog synes levende hegn og anden

bevoksning meget lav i forhold til vindmøllerne. Vindmøllerne

er trukket op med hvid farve for synlighedens skyld. De sydligste

møller står til højre, uden for billedet.

67


68

45 m møller i Velling Mærsk Velling Kirke

Eksisterende forhold fotograferet mod vest

fra Røgindvej, rute28, øst for Lem, hvor levende hegn

18Nærzone.

og anden bevoksning skærmer for udsyn over landskabet.

Over bevoksningen skimter man tårnet på Velling Kirke samt

rotor på vindmøllerne i Velling Mærsk.

Eksisterende vindmøller er tegnet op med hvid farve for synlighedens

skyld.


Visualisering fra Røgindvej øst for Lem. Afstand

til nærmeste nye vindmølle er godt 3,3 km. De

18Nærzone.

nye vindmøller ses tydeligt over bevoksningen og er en

markant forandring af landskabet. De står klart adskilt fra møllerne

i Velling Mærsk Vindmøllepark. Fra dette punkt skærmer

den fjerde mølle fra venstre for Velling Kirke. Vindmøllerne er

trukket op med en lys grå farve for synlighedens skyld.

69


70

Eksisterende forhold fotograferet mod sydvest

fra Røgindvej, rute 28, nord for Højmark. På fo-

19Nærzone.

to ser man to af de fire vindmøller på 160 kW med totalhøjden

43 meter, der står på bakkekammen nordvest for Højmark,

omkring 450 meter væk.


Visualisering fra Røgindvej, rute 28, nord

for Højmark. Afstand til nærmeste nye vindmølle er

19Nærzone.

2,4 km. De eksisterende vindmøller, der vil blive saneret,

inden de nye vindmøller i Lem Kær kommer op, er fjernet

på billedet, og de nye vindmøller vil komme frem over bakke-

kammen. Hvor terræn og bevoksning er højest, vil kun vingespidser

være synlige over bevoksningen og oplevelsen af vindmøllerne

vil være mindre forstyrrende end med de eksisterende. Af billederne

fremgår den store forskel i konstruktionerne tydeligt. De

nye vindmøller er meget spinklere end de eksisterende. Vindmøl-

lerne er trukket lys grå op for synlighedens

skyld.

71


72

43 m møller nordvest for Højmark

Eksisterende forhold fotograferet mod sydvest

fra Herningvej, vest for Nymøllevej. Dette er et af

20Nærzone.

de få steder på denne strækning, hvor der er åbninger

i bevoksningen, som gør det muligt at se ud over landskabet

mod syd.

Over bevoksningen ses de to nordligste af de vindmøller, der står

nordvest for Højmark. Afstanden til vindmøllerne er 2,4 km.


Visualisering fra Herningvej, vest for nymøllevej.

Afstand til nærmeste nye vindmølle er 4,4

20Nærzone.

km. Rotor og vinger fra de nye vindmøller står over

bevoksningen på bakken, uden de forstyrrer oplevelsen af landskabet

voldsomt. Vindmøllerne er trukket op med en mørk grå

for synlighedens skyld, og forekommer derfor meget mere markante,

end de vil gøre i virkeligheden, da afstanden er forholdsvis

stor og møllerne vil stå mere utydelige.

73


74

45 og 67 meter

møller ved Vestas

industribygninger i Lem

Velling Kirke

Eksisterende forhold fotograferet mod

nordvest fra et punkt nord for Dejbjerg, hvor de le-

21Mellemzone.

vende hegn og anden bevoksning skærmer for udsyn

over landskabet. Tårnet fra Velling Kirke anes over bevoksningen.

Lem by er skjult bag bevoksning, men industribygninger,

skorstene og vindmøller ved Vestas ser man tydeligt. Fotografierne

er generelt taget med normaloptik på 45 mm, så den ideelle

betragtningsafstand i forhold til sammenligning af størrelser og

perspektiv er 35 cm i papirudgaven af VVM-rapporten.


Visualisering fra Uglbjergvej nord for

Dejbjerg. Afstand til nærmeste nye vindmølle er 5,1

21Mellemzone.

km. Udsigten er fra denne position præget af industri

og eksisterende vindmøller, og de nye vindmøller er ikke voldsomt

forstyrrende. Vindmøllerne er trukket op med hvid for syn-

lighedens skyld. Fotografiene er generelt taget med normaloptik

på 45 mm, så den ideelle betragtningsafstand i forhold til sammenligning

af størrelser og perspektiv er 35 cm i papirudgaven

af VVM-rapporten. Ideel betragtningsafstand må ikke forveksles

med læserens foretrukne læseafstand.

75


76

Eksisterende forhold fotograferet mod

nordøst fra sommerhusområde ved Stauning Vester-

22Mellemzone.

strand. Vindmøller ved Velling Mærsk på 225 kW med

totalhøjde på 45 meter og Tændpibe på 75 kW med totalhøjde på

30 meter står henholdsvis 2,1 km og 1,3 km væk. Vindmøller-

ne udfylder hele åbningen i bevoksningen, som sommerhusliggerne

oplever på en kort strækning af indkørselsvejen til sommerhusområdet.


Visualisering fra Sommerhusområde. Afstand

til nærmeste nye vindmølle er 4,6 km. På bille-

22Mellemzone.

det er de eksisterende vindmøller i Tændpibe fjernet.

De nye vindmøller forstyrre mindre end de eksisterende, og når

møllerne i Velling Mærsk bliver nedslidte og nedtaget, vil udsig-

ten forbedres væsentligt. De to parker står klart adskilte. Vindmøllerne

er trukket op med en hvid farve for synlighedens skyld.

77


78

Eksisterende forhold fotograferet mod

sydøst fra befæstet areal ved Ringkøbing Rådhus,

23Mellemzone.

hvor den lille jollehavn ligger i forgrunden. Langs

kystlinien på den anden side af Ringkøbing Fjord, står tårnet fra

Velling Kirke, Vindmøllerne ved Vestas industri, samt vindmøl-

Velling Kirke omgivet af

møllerne ved Vestas i

Lem på henholdsvis

45 og 67 meter

lerne i Gestenge, Velling Mærsk og Tændpibe. Eksisterende vindmøller

er tegnet op for synlighedens skyld.

43 m møller i Gestenge 45 m møller i Velling Mærsk 30 m møller i Tændpibe


Visualisering fra jollehavn ved Ringkøbing

Rådhus. Afstand til nærmeste nye vindmølle er 7,2 km.

23Mellemzone.

De nye vindmøller er fra dette betragtningspunkt delvis

skjult bag bakken, husene og bevoksning og er ikke markante.

Vindmøllerne er trukket op med sort for synlighedens skyld.

Nye møller i Lem Kær

79


80

30 m møller i Tændpibe

45 m møller i Velling Mærsk

Eksisterende forhold fotograferet mod

nordvest fra udsigtspunkt på Dejbjerg Hede. Her-

24Mellemzone.

fra kan man i klart vejr se 20 km ud over Ringkøbing

Fjord. Nede i det flade landskab aner man tårnet fra Velling Kirke

og ser vindmøllerne i Velling Mærsk på 225 kW med totalhøj-

Velling Kirke

de på 45 meter og Tændpibe på 75 kW med totalhøjde på 30 meter.

Ideel betragtningsafstand i forhold til sammenligning af størrelser

og perspektiv er 35 cm i papirudgaven af VVM-rapporten.

Ideel betragtningsafstand må ikke forveksles med læserens foretrukne

læseafstand.


Visualisering fra udsigtspunkt på Dejbjerg

Hede, hvor de nye vindmøller forandre udsig-

24Mellemzone.

ten væsentligt, idet de er noget mere markante end de

eksisterende vindmøller. Afstand til nærmeste nye vindmølle er

knap 5,8 km. Vejrforholdene vil være afgørende for, hvor mar-

kante vindmøllerne vil fremstå, og de vil ofte være udvisket af dis.

Vindmølleparken i Lem Kær står klart adskilt fra de øvrige vindmølleparker.

Vindmøllerne er trukket op med hvid for synlighedens

skyld.

81


82

Eksisterende forhold fotograferet mod

nord fra Stauningvej omtrent en km syd for Stauning

25Mellemzone.

Lufthavn. Landskabet er her præget af store landbrugsbygninger

og siloer. Det øverste af vindmøllerne i Gestenge på 225

kW med totalhøjden 43 meter kikker frem over bevoksningen.

Vindmøller i Gestenge


Visualisering fra Stauningvej nord for

Stauning, hvor rotor fra de nye vindmøller står over

25Mellemzone.

bevoksningen. De resterende vindmøller i Gestenge

står til højre for de nye møller. Vindmøllerne forstyrrer ikke

landskabet. Afstand til nærmeste nye vindmølle er 7,1 km.

Vindmøllerne er trukket op med en lys grå farve for synlighedens

skyld. Ideel betragtningsafstand i forhold til sammenligning af

størrelser og perspektiv er 35 cm i papirudgaven af VVM-rapporten.

Ideel betragtningsafstand må ikke forveksles med læserens

foretrukne læseafstand.

83


84

100 m møller ved Nørhede 100 m møller i Hjortmose

Eksisterende forhold fotograferet mod

sydvest fra Hammelsvang, omtrent 1,5 km nord for

26Mellemzone.

Ølstrup. Foto er taget oppe fra Skovbjerg Bakkeø,

hvor man over horisontlinien kan se vindmøllerne i Hjortmose

til højre i billedet mellem bevoksningen, og Nørhede på 1,75

MW med totalhøjden 100 meter, samt Dangrøntsiloen ved Nørhede

helt til venstre i billedet. Eksisterende vindmøller er tegnet op

med mørk grå for synlighedens skyld.


Visualisering fra Hammelsvang, nord

for Ølstrup. Afstand til nærmeste nye vindmølle er

26Mellemzone.

9,6 km. De nye vindmøller blander sig lidt med vindmøllerne

ved Nørhede, men beskueren opfatter alligevel anlæggene

som klart adskilte, da de nye vindmøller vil fremstå lavere

og mere utydelige end de eksisterende vindmøller på grund af afstanden.

Vindmøllerne er trukket op med mørk grå for synlighedens

skyld.

85


75 m mølle ved Hvide Sande

86

127 m møller

ved No

100 m møller ved Hjortmose

100 m møller ved Nørhede

45 m møller

ved Vesttarp

Skorsten Velling Kirke

Eksisterende forhold fotograferet mod

nordøst fra et punkt syd for broen i Hvide Sande, hvor

27Fjernzone.

der er frit udsyn over Ringkøbing Fjord og kysten på

den anden side. Eksisterende vindmøller er tegnet op med hvid

for synlighedens skyld. Fotografiene er generelt taget med nor-

43 m møller

nordvest for

Højmark

74 m møller

nordøst for

Højmark

45 m møller i

Velling Mærsk

Vindmøllepark

maloptik på 45 mm, så den ideelle betragtningsafstand i forhold

til sammenligning af størrelser og perspektiv er 35 cm i papirudgaven

af VVM-rapporten. Ideel betragtningsafstand må ikke forveksles

med læserens foretrukne læseafstand.

30 m møller

i Tændpibe

Vindmøllepark

43 m møller

i Gestenge

Vindmøllepark


Visualisering fra Hvide Sande. Afstand til

nærmeste nye vindmølle 14,5 km. Vindmøllerne på den

27Fjernzone.

anden side af fjorden og dermed også de nye vindmøller

vil ses i klart vejr. På grund af den store afstand er vindmøllerne

ikke dominerende eller forstyrrende. Den samlede udbredelse af

11 nye vindmøller i Lem Kær

vindmøller langs kysten vil være mindre, når de eksisterende vindmøller

bliver taget ned. Bag møllerne i Lem Kær, og klart adskilt

fra dem, står møllerne nordøst og nordvest for Højmark. Set herfra

står målemasten ved Lem Kær-møllerne mellem mølle to og tre fra

højre. Vindmøllerne er trukket op med hvid for synlighedens skyld.

87


88

100 m møller

i Hjortmose

100 m møller

i Nørhede

74 m møller

øst for Højmark

Eksisterende forhold fotograferet mod sydøst

fra et punkt syd for Søndervig. Herfra ser man

28Fjernzone.

vindmøllerne i Hjortmose og Nørhede på 1,75 MW

med totalhøjden 100 meter, samt vindmøllen ved Vestas i Ringkøbing

på 55 kW og totalhøjden 30 meter. Landskabet er præget

20 m mølle ved

Ringkøbing Havn

af landbrugsbygninger og siloer, samt udsigten over Ringkøbing

med skorstene og kirketårn. Eksisterende vindmøller er tegnet op

for synlighedens skyld.


Visualisering fra et punkt syd for Søndervig.

Afstand til nærmeste nye vindmølle er 15,6 km.

28Fjernzone.

De nye vindmøller er tydelige over store afstande, når

der som her ikke er nogen synderlig forhindring. Vindmøllerne

er trukket op med hvid for synlighedens skyld.

11 nye vindmøller i Lem Kær

89


90

100 m møller ved Nørhede

Eksisterende forhold fotograferet mod sydvest

fra Hoverdal, hvor man oppe fra Skovbjerg Bak-

29Fjernzone.

keø kan se vindmøllerne i No, Hjortmose og Nørheden.

Afstanden til møllerne i No er 4 km, møllerne i Hjortmose

7,4 km og møllerne i Nørhede 7,5 km.

100 m møller ved Hjortmose

127 m møller ved No


Møller ved Nørhede

Nye møller i Lem Kær

Visualisering fra Hoverdal. Afstand til

nærmeste nye vindmølle 12,1 km. Fra denne positi-

29Fjernzone.

on ser iagttageren de nye vindmøller, men de er meget

små og vil ofte forsvinde i dis. Vindmøllerne er trukket op

med sort for synlighedens skyld. Set fra dette sted blander de nye

vindmøller i Lem Kær sig lidt med møllerne i Nørhede, men da

Lem Kær-møllerne vil fremstå svagere og mindre, kan betragteren

godt adskille grupperne.

91


92

Eksisterende forhold fotograferet mod nord

fra et lille fiskerleje ved Nyå, tæt på udløbet af Skjern

30Fjernzone.

Å, hvor landskabet er fuldstændig fladt og åbent. Midt

i billedet kan den skarptseende i klart vejr lige se vingespidserne

af vindmøller i Gestenge.

43 m møller i Gestenge


Visualisering fra fiskerleje fra et lille fiskerleje

ved Nyå, tæt på udløbet af Skjern Å. De nye

30Fjernzone.

møller rækker op i godt og vel træernes dobbelte højde.

Afstand til nærmeste nye vindmølle 13,1 km. Herfra er vindmøllerne

meget små og vil kun være synlige i klart vejr. Vindmøl-

lerne er trukket op med hvid for synlighedens skyld. Fotografiene

er generelt taget med normaloptik på 45 mm, så den ideelle

betragtningsafstand i forhold til sammenligning af størrelser og

perspektiv er 35 cm i papirudgaven af VVM-rapporten.

93


94

1Nærzone. Visualisering af alternativ (øverst) og hovedforslag

(nederst) fra grusvej langs den nordvestlige del af

Lem. Afstand til nærmeste nye vindmølle er godt 1,4 km.

De nye vindmøller står lette og luftigte på den store flade. Vindmøllernes

dimensioner gør hegnene meget små. Tårnet fra Vel-

ling Kirke ses til højre for den tredje mølle fra venstre på billedet.

Til højre for den fjerde mølle fra højre står møllen på 45 meter

i Vesttarp. Den nærmeste række i alternativet virker uharmonisk

langbenet. Vindmøllerne er trukket op med en lys grå farve

for synlighedens skyld. Ideel betragtningsafstand er 35 cm.


6Nærzone. Visualisering af alternativ (øverst) og hovedforslag

(nederst) fra Vennervej vest for Lem. Afstand til

nærmeste nye vindmølle er knap 1,6 km. De nye vindmøller

står i et let opfatteligt geometrisk mønster. Vindmøllerne virker

fra denne position ikke voldsomme, da dimensionerne i land-

skabet med den store flade kan bære de store vindmøller. Møllerne

i højre række i alternativet er højere til navhøjden og bærer en

uharmonisk lille rotor. Vindmøllerne er trukket op med grå farve

for synlighedens skyld. Ideel betragtningsafstand er 35 cm.

95


96

7Nærzone. Visualisering af alternativ (øverst) og hovedforslag

(nederst) fra den sydvestlige del af Højmark. Afstand til

nærmeste nye vindmølle er godt 2,4 km. Vindøllerne er store,

men de står pænt og roligt i landskabet. Igennem de nordligste vindmøller,

til højre på billedet, anes tårnet på Velling Kirke. Ved sam-

menligningen træder den høje navhøjde på nærmeste møllerække i

alternativet tydelig frem og giver et mindre harmonisk indtryk. Vindmøllerne

er trukket op med en mørk grå farve og kirken med hvid for

synlighedens skyld.


10

Nærzone. Visualisering af alternativ (øverst) og hovedforslag

(nederst) fra Vennervej syd for Velling. Afstand

til nærmeste nye vindmølle er knap 2,1 km.

På billedet ses kun 10 vindmøller, da den 11. står til venstre for

billedet. Vindmøllerne nordøst for Højmark og tårnet fra Lem

Sydsogns Kirke ses oppe på bakkeøen gennem de letopfattelige

møllerækker. Dimensionerne på den store flade kan bære de nye

vindmøller, som er store, men ikke virker voldsomme fra denne

position. I alternativet ser man de forskellige rotorstørrelser, der

giver en mindre harmonisk møllepark.

97


98

Visualisering af alternativ (øverst) og hovedforslag

(nederst) fra jernbanebro ved Klaptoft. Af-

15Nærzone.

stand til nærmeste nye vindmølle er godt 1,1 km. De

nye vindmøller står flot på den store flade, men de er store og

meget dominerende. Overgangen til bakkeøen i baggrunden for-

svinder fuldstændig på grund af vindmøllernes dimensioner. Fra

denne position bliver oplevelsen mindre rodet, når vindmøllerne i

Gestenge er nedslidte og taget ned. Forskellen i rotorstørrelse og

navhøjde fremgår tydelig af sammenligningen.


Visualisering af alternativ (øverst) og hovedforslag

(nederst) fra udsigtspunkt på Dejbjerg He-

24Mellemzone.

de, hvor de nye vindmøller forandre udsigten væsentligt,

idet de er noget mere markante end de eksisterende vindmøller.

Afstand til nærmeste nye vindmølle er knap 5,8 km. På denne

afstand bliver forskellen mellem forslagene svære at skelne, og i et

vejr med en sigtbarhed som på optagelsestidspunktet forsvinder rotoren

i disen. Vindmøllerne er trukket op med hvid farve for synlighedens

skyld. Ideel betragtningsafstand er 35 cm.

99


100

4.8 Vurdering af påvirkning af landskabet

Landskabet i og omkring Lem Kær er flad hedeslette,

med Skovbjerg Bakkeø mod nord og øst. Lem Kær er

meget åbent med få lave levende hegn og pilekrat i den

nordlige del. Nord og øst for Lem Kær starter bakkeøen,

der har varierende karakter med store bløde bakker, og

skifter mellem at være åben og lukket på grund af terræn

og bevoksning. Mod syd er landskabet fortsat fladt

langs Ringkøbing Fjord og også her varierer det mellem

at være åbent med få levende hegn og lukket af mange

levende hegn, bevoksning og plantager. Landskabet øst

for Ringkøbing Fjord er præget af vindmøller, der både

ses i mindre grupper, men også de store vindmølleparker

dominerer billedet mange steder. Vindmøller

og til dels kirketårne er de kendetegn der oftest giver

mulighed for genkendelse i landskabet.

Anlæggets fremtræden

Anlægget består af to rækker af vindmøller, med seks

vindmøller i den vestlige række og fem vindmøller i den

østlige række, der står orienteret i nordvestlig til sydøstlig

retning. Afstanden mellem vindmøllerne er ca. 320

meter og afstanden mellem de to rækker er knap 500 meter.

Vindmøllerne vil være op til 149,9 meter høje. Navhøjden

kan blive mellem 80 – 104,9 meter, mens rotordiameter

kan blive mellem 90 – 120 meter. Vindmøllerne

i den østlige række vil være ens, mens de kan få andre

dimensioner i den vestlige række. Visualiseringerne

i hovedforslaget viser en vindmølle med navhøjde 93,9

meter og rotordiameter 112 meter i begge rækker, da det

er sandsynligt at vindmøllerne bliver ens. I den vestlige

række kan der på sigt være mulighed for, at en eller

to af de sydligste vindmøller udskiftes, da de fungerer

som prøvemøller for Vestas. I forbindelse med prøvemøllerne,

vil der vest for den vestlige række blive opstillet

1 – 4 målemaster. Afstanden fra vindmølle til målemast

vil være ca. 300 meter i vestlig retning. Målemasten vil

være en tresidet spids gittermast, med en bredde på ca.

5 meter ved jordoverfladen og en højde på ca. 94 meter.

Vindmøllerne er store og vil uden tvivl virke dominerende

og markante fra visse lokaliteter, samtidig med

at de vil være synlige fra store afstande, men konstruk-

tionsmæssigt er de spinkle med slanke vinger, som ofte

vil dæmpe deres størrelse og dominans. Anlæggets udstrækning

fra nordligste til sydligste vindmølle er knap

1,8 km. Bredden af det samlede anlæg vil forekomme

mere eller mindre bredt afhængig af hvilken vinkel,

man anskuer det fra. Opfattelsen af vindmøllernes geometriske

mønster afhænger ligeledes af anskuerens

position i landskabet. Her spiller det ind, hvorfra man

ser ind på møllerækkerne, samt afstanden til vindmøllerne.

Skærmende elementer i landskabet kan også være

med til at besværliggøre opfattelsen af møllerækkerne.

Når vindmøllerækkernes tydelighed forsvinder, vil

anlægget fremtræde som en samlet gruppe af vindmøller,

der står i et tilfældigt mønster. Set fra nord og syd

opfattes rækkerne generelt tydeligt, mens de set fra øst

og vest for det meste opfattes i tilfældigt mønster. Fra

øst og vest kan møllerækkerne dog opfates fra kortere

afstande. Vindmøllernes udseende forandre sig efter

vindforholdene, da de vil dreje møllehus og rotor

efter vindretningen. På visualiseringerne 1, 6, 10 og 17

er vindretningen sat til at være fra vest. Visualiseringerne

giver et billede af, hvor forskelligt vindmøllerne

fremtræder, når de opleves fra forskellige vinkler.

Forfra fylder de mere og er noget mere dominerende,

end når vindmøllen ses fra siden, og man ikke ser rotordiameteren

i sin fulde udstrækning.

Både på tæt hold og over større afstande fremtræder

vindmøllerne meget langbenede. Fra den flade slette,

hvor de ses over bevoksning, og fra bakkeøen, hvor

de når op over terræn og bevoksning, fremstår de som

slanke og langbenede. På tæt hold syner levende hegn

og anden bevoksning omkring møller meget småt.

Rotordiameter er relativ stor i forhold til navhøjde

og vindmøllen virker harmonisk i det flade landskab.

Vindmøllernes størrelse, spinkelheden og de forholdsvis

tynde vinger, får dem til at syne langbenede.

Lokalt kan det store, flade slettelandskab rumme det

forholdsvis store antal af store vindmøller. På større afstande,

fra det flade landskab og fra Skovbjerg Bakkeø,

er det stadig et stort landskab med store vidder og langstrakte

udsigter, der kan bære de store vindmøller. Anlægget

vil fremtræde som et orienteringsmærke, der ses

fra store dele af det omkringliggende landskab.

Af hensyn til flysikkerheden kræver Statens Luftfartsvæsen

og Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste

lysmarkering af vindmøllerne. Lyset skal sidde

på toppen af møllehusene. Lyset vil være rødt og lyse

konstant med en styrke på 10 candela. Lyset kan blive

afskærmet under vandret. Ti candela svarer til styrken

i en 9 Watt pære.

Alternativet

I alternativet vil anlægget bestå af to rækker med seks

vindmøller i hver. Den vestlige række vil være identisk

med hovedforslagets, mens der i den østlige række

optræder en vindmølle mere. I den østlige række vil

vindmøllerne have mindre rotordiameter og større navhøjde

og afstanden mellem vindmøllerne vil være 290

meter. Visualiseringerne af alternativet viser en vindmølle

med navhøjde 104,9 meter og rotordiameter 90

meter. Forholdene for målemaster vil være det samme

som i hovedforslaget.

I alternativet, hvor vindmøllerne i de to rækker har

forskellig udseende, er det samlede udtryk uharmonisk.

Anlægget fremstår ikke længere som en helhed, med derimod

som to møllerækker. De to rækker bliver letopfattelige

fra alle vinkler og fra større afstande. Vindmøllerne

i den østlige række, med den relativt lille rotordiameter,

er uharmoniske og meget langbenede at se på.

Oplevelsen af landskabet

Forskellen mellem det flade slettelandskab og Skovbjerg

Bakkeø opleves ved færdsel i området. Fra den

flade slette kan bakkeøen opleves som en markant ramme

omkring det flade landskab, og elementer som kirketårne,

siloer og vindmøller opleves tydeligt i bakkerne.

Overgangen til bakkeøen er tydelig, idet man bevæger

sig fra det flade åbne, til et landskab med mere eller

mindre bløde bakke og tættere bevoksning, der ofte

giver varieret rumlig oplevelse. Oppe fra bakkeøen

er der ofte udsyn over det bølgede landskab og fra åbne

steder, udsigt over den flade slette og fjorden. Vindmøllerne

vil være mere eller mindre synlige i nær- og mellemzonen,

bortset fra inde i og bagved plantager, hvorfra

de ikke ses. Terræn, faste elementer og bevoksning

vil mange steder skærme helt eller delvist.


Oplevelsen af kystlandskabet

Den vestlige række vindmøller i Lem Kær står i den

inderste del af Kystnærhedszonen. Vindmøllerne vil

blive oplevet dels på langs ad kysten, dels på tværs af

Ringkøbing Fjord fra Holmslands Klit.

Set på langs af kysten forstyrrer vindmøllerne oplevelsen

af kystforløbet mindre, da de står væsentlig længere

bag kysten end de eksisterende vindmøller i Tændpibe

og Velling Mærsk. Se visualisering nr. 12 og 23.

Set på tværs af fjorden vil de store vindmøller være

mere markante end de mindre eksisterende vindmøller,

men de har en mindre udbredelse og virker dermed

ikke væsentlig mere markante, også fordi afstanden,

man oplever dem over, er omkring 15 km, hvor

sigtbarheden er dæmpet og vindmøllerne opleves mere

eller mindre udviskede.

Nærzonen

I nærzonen omkring Lem Kær, er der stort set fladt,

bortset fra den østligste del af nærzonen, hvor overgangen

til bakkeøen starter. Omkring Lem Kær er der meget

åbent med store skalaforhold i landskabet, og vindmøllernes

dimensioner vil gøre at de er meget synlige.

Ved overgangen til bakkeøen bliver skalaforholdene i

landskabet mindre og mere varierede, og vindmøllerne

ses over terræn og bevoksning. Levende hegn og anden

bevoksning vil ofte i hele nærzonen skærme for hele,

eller dele af, anlægget, selv på tæt hold.

Foto 4.8 Landskab 2008

Mellemzonen

I mellemzonen er vindmøllerne kommet på større afstand,

og de vil ofte opfattes mindre i forhold til andre

vindmøller eller landskabselementer, som landbrugsbygninger,

siloer og skorstene, der står tættere på betragtningspunktet.

Vindmøllerne vil være med til at

give dybde i landskabet, idet de giver et fokuseringspunkt

langt væk, selv om de på grund af afstanden ofte

vil udviskes af dis. Møllerne kan også fra denne afstand

forvrænge landskabets dimensioner, specielt fra

Dejbjerg Hede, hvor de rager højt over horisontlinien

og gør det svært at vurderer afstande og skalaforhold

i landskabet.

Fjernzonen

Fra fjernzonen bliver vindmøllerne oplevet fra den anden

side af Ringkøbing Fjord og fra bakkeøen mod nord,

indtil Hoverdal Plantage. På grund af den store afstand

vil vindmøller hovedsagelig blive set i klart vejr, og vil

kun udfylde en lille del af synsfeltet. Vindmøllerne forstyrrer

ikke landskabsoplevelsen eller forandre udsigten

markant, men de kan ses fra store afstande ,og set

fra det flade landskab er de tydeligt større end de eksisterende

møller.

Oplevelsen fra nærmeste byer

Fra Lem vil den visuelle oplevelse af vindmøllerne ikke

være markant ved færdsel i gader og haver, men for-

modentlig vil man kunne se vindmøllerne fra 1. sal i

de boliger, der ligger i udkanten af byen mod møllerne.

Bevoksning vil i høj grad skærme for udsynet til

vindmøllerne. Se visualisering 2, 3, 4 og 5. Uden for

bygrænsen opleves vindmøllerne i det åbne landskab.

Se visualisering 1 og 6. Fra den østlige del af byen vil

vindmøllerne sandsynligvis ikke blive set på grund af

terræn, bevoksning og bygninger.

Fra Velling er den visuelle oplevelse den samme som i

Lem, idet bevoksning skærmer for udsynet til vindmøllerne,

som ses sporadisk over og igennem bevoksningen.

Se visualisering 11 samt visualisering fra Velling

Kirke i afsnittet om kirker. Vindmøller vil formodentlig

kunne ses fra 1. sal fra boliger i den østlige del af byen.

Visualisering 10 viser oplevelsen fra bygrænsen.

Fra Højmark vil der fra steder i udkanten af byen være

udsigt til vindmøllerne, og de kan virke forstyrrende

for udsigten, se visualisering 8. Inde fra selve Højmark

vurderer vi, at vindmøllerne ikke vil virke generende.

Fra Højmark vil man formodentlig også kunne

se vindmøllerne fra 1. sal.

Visuel påvirkning af kulturlandskabet

Gravhøje og andre fredede kulturminder

I området omkring Lem Kær ligger få fredede forhistoriske

spor. Ved Rydbjerg, knap 1,8 km fra nordligste

mølle, ligger et fredet voldsted samt rester af en mergelgrav.

Ingen af disse vil være påvirket af vindmøllerne.

Ringkøbing-Skjern Museum har udtalt, at forekomsten

af skjulte fortidsminder er ukendt, da der ikke er

foretaget arkæologiske undersøgelser på stedet. Det vil

derfor være nødvendigt med en arkæologisk forundersøgelse

for at afklare denne problemstilling.

I området eksisterer flere kulturområder, hvor der

har været tørvegravning, men vi mener ikke, at der vil

være visuelle gener fra vindmøllerne.

Kirker

Inden for nærzonen ligger to middelalderkirker, Velling

Kirke og Sønder Lem Kirke, samt Lem Sydsogns

Kirke fra 1930’erne.

Velling Kirke ligger i den vestlige udkant af Velling

by, godt to km fra vindmøllerne. Set fra kirkegården

101


102

vil vindmøllerne indgå i samspil med boliger, antenner,

lygtepæle og flagstænger i Velling.

Kirken, og især kirketårnet, er ofte synligt i det flade

landskab omkring Velling, uden at være markant.

Kirketårnet kan fra positioner øst for vindmøllerne ses

mellem møllerne. Se visualisering 1 og 7. Fra den sydlige

del af Ringkøbing og fra jollehavnen i Ringkøbing,

hvor man oplever kirken ligge markant ved fjorden,

ses vindmøllerne til venstre for kirken. Se visualisering

12 og 23. Hvor kirken opleves markant i landskabet,

står vindmøllerne ikke direkte bag den, og vindmøllerne

vil ikke påvirke oplevelsen af kirken i kulturlandskabet,

ligesom udsigten fra kirken ikke vil påvirkes

væsentligt.

Sønder Lem Kirke ligger i den østligste del af Højmark

med udsigt over landskabet mod syd og til dels

sydvest, godt tre km fra vindmøllerne. Størstedelen af

vindmøllerne vil være synlige fra kirkegården, fortrinsvis

den sydlige del.

Vest for Lem Kær kan kirketårnet ses på bakkeøen

mellem mølletårnene. Kirken opfattes klart i bakkerne,

adskilt fra elementerne på den flade slette, og vi vurderer,

at der ikke er en visuel gene. Se visualisering 10.

Øst for kirken ses kirketårnet i vinterhalvåret i visuel

sammenhæng med vindmøllerne. Idet man kommer

tættere på kirken, forsvinder vindmøllerne bag landskabselementer

og bevoksning.

Kirken ligger - set fra syd - markant i landskabet,

men ses fra denne vinkel ikke i visuel sammenhæng

med vindmøllerne.

Kirkens beliggenhed og den skærmende bevoksning

på kirkegårdens østlige del medfører, at der ikke vil være

en væsentlig påvirkning af oplevelsen af kirken i kulturlandskabet.

Udsigten fra kirkegården vil forstyrres

af vindmøllerne, men nyplantet bevoksning langs den

vestlige mur kan formentlig skærme for en del af udsynet

til vindmøllerne.

Lem Sydsogns Kirke ligger i Lem, godt to km fra

vindmøllerne. Kirken er omgivet af høj bevoksning, og

der er ingen udsyn mod vindmøllerne. Kirken er stort

set heller ikke synlig fra omgivelserne. Fra kirkens parkeringsplads

nord for kirken vil møllerne ses over villakvarteret

og udsigten vil svare nogenlunde til visu-

alisering 5. Kirkegården ligger oppe på bakkedraget i

den nordøstlige del af Lem, og herfra er der ikke udsigt

over det flade landskab. Vi vurderer, at der ikke vil

være nogen visuel gene i forhold til kirken.

Rekreative forhold

Dejbjerg Hede, der ligger sydøst for vindmøllerne, bliver

brugt til vandreture, og fra oldtidshøje i den vestlige

del er der udsigtspunkter, hvor det i klart vejr er muligt

at se til Vesterhavet. I Dejbjerg Plantage er der helt

lukket, og selv fra udsigtspunktet ved Dalgas mindesten

er det ikke muligt at se andet end bevoksning. Udsigten

fra Dejbjerg Hede forstyrres væsentligt af vindmøllerne,

som står markant på den flade slette.Se visualisering

24.

Vest for Ringkøbing Fjord, hvor der ligger en del

sommerhusområder,og hvor der fra klitterne ved Vesterhavet

er udsigt over fjorden, ses vindmøllerne i

klart vejr. Vindmøllerne påvirker ikke oplevelsen af

den storslåede udsigt over fjorden og fjordkysten med

siv og fugleliv.

På den nordlige side af Lem Sydsogns Kirke i Lem

ligger et rekreativt grønt område. Fra anlægget ses

vindmøllerne sporadisk over villakvarteret. Vindmøllerne

har ingen visuel forstyrrende virkning på oplevelsen

af anlægget.

Visuelt samspil med andre vindmøller

Vindmøllerne i Lem Kær vil blive oplevet sammen med

vindmøllerne i vindmølleparkerne Velling Mærsk og

Gestenge, samt vindmøllerne ved Vestas industri, nordøst

for Højmark, Nørhede og Hjortmose. Fra få steder

omkring Hoverdal Plantage vil de også opleves sammen

med møllerne i No.

Fra syd vil man opleve dem sammen med møllerne

i Nørhede og Hjortsmode, som vil ses oppe på bakkeøen,

samt vindmøllerne i Velling Mærsk og Gestenge.

Vindmøllerne vil opfattes som klart adskilte anlæg,

men samlet vil de præge landskabet. Fra øst vil

vindmøllerne primært opleves sammen med møllerne

i Velling Mærsk. Også fra øst vil anlæggene opfattes

adskilte, og møllerne i Velling Mærsk vil ofte stå

uklare i disen.

Fra nord vil vindmøllerne opleves sammen med vindmølleparken

Gestenge eller Velling Mærsk, afhængig

af position. Endnu længere mod nord vil de også opleves

med møllerne i Nørhede og Hjortmose og få steder

også med møllerne i No. Også fra nord vil vindmøllerne

stå som klart adskilte anlæg. Fra vest vil man

se vindmøllerne udstrække sig langs fjordkysten, sammen

med Velling Mærsk, Gestenge og vindmøllerne

ved Vestas industri. Herfra vil alle møller dog stå

uklart i disen.

Konklusion

Anlæggets fremtræden

Vindmøllerne i Lem Kær vil træde tydeligt frem i landskabet

på grund af deres antal og størrelse, både over

små og større afstande. Området rummer ikke andre

anlæg af samme dimensioner, bortset fra Vestas’ fabrikker.

Levende hegn og anden bevoksning vil i mange

tilfælde skærme for udsynet til vindmøllerne. Selv fra

korte afstande til vindmøllerne kan bevoksning skærme

visuelt for vindmøllerne, så vindmøllerne bare kan

anes gennem de vinternøgne træer. Det store, flade slettelandskab,

der strækker sig langs Ringkøbing Fjord og

til Skovbjerg Bakkeø, kan med sin store skala bære de

store vindmøller.

Anlægget opfattes som en helhed, hvor det nogle gange

er muligt at opfatte møllerækkerne. Fra større afstande

opfattes rækkerne aldrig, men anlægget opfattes stadig

som en helhed med et tilfældigt mønster.

Alternativ

Alternativet vil som helhed fremstå uharmonisk på

grund af vindmøllernes markant forskellige udseende.

Kun fra større afstande udviskes vingerne og forskelligheden.

Vindmøllerne i den østlige række vil også

for sig selv fremstår uharmoniske på grund af den

lille rotordiameter

Oplevelsen af landskabet og kystlandskabet

De eksisterende og allerede fastlagte vindmølleprojekter,

der findes inden for mellemzonen, præger landskabet

øst for Ringkøbing Fjord. Det vil fra de fleste positioner

være muligt at se større eller mindre grupper af


vindmøller. Anlæggets dimensioner i Lem Kær vil dog

bevirke, at det markerer sig anderledes og tydeligere i

landskabet, end de eksisterende vindmøller har gjort.

Vindmøllernes dimensioner vil ofte betyde, at overgangen

til bakkeøen forsvinder fuldstændig. Fra bakkeøen

vil vindmøllerne ofte ses over terræn og bevoksning og

forstyrre eller blot forandre oplevelsen af landskabet.

Hvis landskabet i forvejen er præget af dominerende

landbrugsbygninger, siloer og industri, vil det ikke forstyrre

landskabsoplevelsen, at vindmøllerne er synlige.

Set på langs af kysten forstyrrer vindmøllerne oplevelsen

af kystforløbet mindre, da de står væsentlig

længere bag kysten end de eksisterende vindmøller i

Tændpibe og Velling Mærsk. Set på tværs af fjorden

vil de store vindmøller ikke ændre oplevelsen væsentlig

på grund af den store afstand.

Oplevelsen fra nærmeste byer

Fra Lem og Velling vil bevoksning skærme for udsynet

til vindmøllerne, så rotor og vinger vil være delvist

synlige. Vindmøllerne vil formentlig kunne ses fra vinduerne

fra 1. sal fra den østlige del af boligerne i Velling

og den vestlige del af boligerne i Lem.

Fra Højmark vil vindmøllerne ses over terræn og bevoksning,

især fra boliger i den vestlige og sydlige del

af byen. Formentlig vil bevoksning i haverne skærme

en del, og den visuelle forstyrrelse af udsigten vil fortrinsvis

opleves fra veje.

Visuel påvirkning af kulturlandskabet og rekreative forhold

Oplevelse af kulturmiljøer vil ikke blive forstyrret af

vindmøllerne. Der er ingen skæmmende visuel påvirkning

af de to middelalderkirke, Velling Kirke, der ligger

vest for projektområdet, og Sønder Lem Kirke, der ligger

øst for projektområdet. For Lem Sydsogns Kirke i

Lem er der heller ingen skæmmende visuel påvirkning.

Udsigten fra Dejbjerg Hede forstyrres af de nye vindmøller,

men ellers er der ingen forstyrrende visuelle oplevelser

i forbindelse med de øvrige rekreative forhold.

Samspil med andre vindmøller

Vindmøllerne i Lem Kær vil ofte opleves sammen med

andre vindmøller. I de fleste tilfælde vil det være tyde-

ligt ,at de nye vindmøller er betydelig større end alle de

eksisterende. Vindmølleanlæggene vil fremstå klart adskilte

på grund af afstand og de nye vindmøllers størrelse.

Det vil flere steder give et mere roligt indtryk,

at de eksisterende møller i Tændpibe og de fire møller

nordvest for Højmark saneres. Der er ikke fundet steder,

hvor vindmøllerne vil komme i konflikt med de

eksisterende vindmøller.

4.9 Metode for visualisering

De anvendte fotografier til visualiseringerne er optaget

med digitalt 24 x 36 mm kamera med optik, der svarer

til 45 mm brændvidde ved analoge optagelser og bedst

gengiver synsindtrykket på stedet. For at visualiseringerne

skal være sammenlignelige, er alle foto gengivet

i samme lineære forstørrelse fra 36 mm til 280 mm, eller

knap 8 gange. Det giver en ideel betragtningsafstand

på 35 cm med hensyn til sammenligning og perspektiv.

For at få det ønskede motiv med på billederne til at

visualisere naboforholdene, har det været nødvendigt at

optage nabofoto A med en moderat vidvinkel, der svarer

til 35 mm ved analoge optagelser. Det giver en ideel

betragtningsafstand på 28 cm med hensyn til sammenligning

og perspektiv.

Ideel afstand må ikke forveksles med læserens individuelt

foretrukne læseafstand.

Fotopunkterne er fastlagt ved måling af GPS-koordinater.

Fotografierne er taget i sommeren, i september

2008 og i januar 2009.

Alle visualiseringer er udført i programmet Wind-

Pro version 2.6, hvor hver enkelt visualisering er kontrolleret

ud fra kendte elementer i landskabet. Det drejer

sig især om de eksisterende vindmøller.

Hvor de eksisterende møller er svære at se på grund

af vejrforholdene eller afstanden, er de genoptegnet.

Endvidere vil de nye vindmøller ofte være gengivet

overdrevent tydelige på visualiseringerne sammenlignet

med et normalt foto. Det er gjort for bedre at kunne

vurdere møllernes indvirkning på landskabet i de situationer,

hvor man har en usædvanlig god sigtbarhed.

Ofte vil vingerne være svære at skelne mod himlen,

og vindmøllerne er i den situation optegnet enten mør-

kere eller lysere, end de vil blive, for at kunne gengive

dem tydeligt.

På en række visualiseringer er vindretningen sat til

at være fra vest for at give et indtryk af, hvor forskelligt

vindmøllerne fremtræder, når møllehuset bliver oplevet

fra forskellige vinkler.

Lysets betydning for vindmøllernes synlighed

Vindmøllernes synlighed skifter med både vejret og

lyset. Vejret, eksempelvis i form af tåge, har naturligvis

stor betydning for sigtbarheden, men også det lokale

lys på møllerne har afgørende indflydelse. Fra at stå

som klare og tydelige, næsten hvide elementer i landskabet

kan vindmøllerne med lyset ændre sig til at falde

i nærmest et med omgivelserne. Se foto 4.9.

Sammenligning af hovedforslag og alternativ

Til sammenligning af hovedforslag og alternativ er alternativet

visualiseret fra seks udvalgte punkter, hvor

hele parken bliver set. Her er møllerne mest tydelige

og mindst skjult af andre landskabselementer. Ved betragtning

fra disse punkter træder forskellen mellem

de to forslag tydeligst frem.

Foto 4.9 To optagelser til illustration af, hvorledes skiftende

lys på vindmøller ændrer deres synlighed.

103


104

5 Miljøkonsekvenser ved naboer

Kapitel 5 indeholder i afsnit 5.1 en gennemgang af den

visuelle påvirkning ved nabobeboelser, derunder en

visualisering af forholdene set fra fire af nabobeboelserne

inden for en kilometers afstand af møllerne . Afsnit

5.2 gennemgår støjpåvirkningen, og afsnit 5.3 behandler

skyggekastet ved nabobeboelse. Endelig vurderer

kapitlet de samlede miljøkonsekvenser ved nabobeboelser

i afsnit 5.4. Se tabel 5.1 for en oversigt over

de forhold, som kapitel 5 behandler.

5.1 Visuel påvirkning

Afstande til naboer

I vindmøllecirkulæret er det fastlagt, at afstanden mellem

vindmøller og nabobeboelse - målt som afstanden

fra vindmølletårnet til boligens ydermur - skal være minimum

fire gange vindmøllens totalhøjde. I projektet vil

vindmøllerne få en totalhøjde på 149,9 m. Det betyder,

at afstanden til naboboliger skal være mindst 600 m.

Afstandskravene er opfyldt for alle naboboliger. De

to nærmeste naboboliger er ved både hovedforslag og

alternativ nr. 17 og nr. 18 på Engholmvej 6 og 5, der

ligger henholdsvis 655 og 603 meter fra den nordligste

vindmølle i den vestlige række.

Endvidere er det i vindmøllecirkulæret fastlagt, at

naboforhold skal belyses for alle naboer inden for 500

meter fra møllerne. Der er ingen boliger inden for den

afstand, men da projektet vedrører møller, der er op til

149,9 meter høje, har vi valgt at belyse forholdene for

naboer i afstanden op til en kilometer. Inden for denne

afstand er der 19 boliger i det åbne land. Desuden

Foto 5.1 Holmgårde ligger mere end en kilometer fra nærmeste

mølle og har ikke udsigt til møllerne fra gårdspladsen.

Tabel 5.1 Forhold ved naboboliger i det åbne land og i Lem

Hovedforslag 1 Alternativ 1

Afstand til nærmeste nabobolig (m) 603 603

Nærmeste nabobolig (nabobolignummer) 18 18

Afstand til nærmeste boligområde i Lem (m) 1458 1473

Antal boliger i det åbne land inden for 1 km 19 19

Antal naboboliger i det åbne land, der vil få over 44 dB(A) ved 8 m/s vind 0 0

Antal naboboliger i det åbne land, der vil få over 42 db(A) ved 6 m/s vind 0 0

Antal boliger i Lem, der vil få over 39 dB(A) ved 8 m/s vind 0 –

Antal boliger i Lem, der vil få over 37 dB(A) ved 6 m/s vind 0 –

Skyggekast indendørs, antal naboboliger i det åbne land med mere end ti timer pr. år 5 3

Skyggekast udendørs, antal naboboliger i det åbne land med mere end ti timer pr. år 5 5

Skyggekast indendørs og udendørs, antal boliger i Lem med mere end ti timer pr. år – –

1 Forslagene er beregnet for den mest sandsynlige opstilling og mølletype for nuværende – Ikke anført i beregning

ligger et boligområde i det nordlige Lem inden for en

afstand på knap 1,5 km. Området indgår i undersøgelserne

af støj og skyggekast, mens den visuelle påvirkning

er behandlet i kapitel 4, blandt andet med visualisering

nr. 1 til 5.

Afstanden til den enkelte nabobolig er anført i tabel

5.2.

I støjberegningerne er afstanden mellem mølle og

bolig i stedet målt til udendørs opholdsareal, som kan

ligge op til 15 m fra boligen i retning mod møllen.Støj-

Tabel 5.2 Afstande til naboboliger, som er under 1 km

Nabobolig

Afstand i meter

Hovedforslag 1 Alternativ 1

Nabobolig 1, Holmgårde 6 719 715

Nabobolig 2, Holmgårde 4 748 750

Nabobolig 3, Holmgårde 10 670 692

Nabobolig 4, Refstrup 5 970 994

Nabobolig 5, Refstrup 3 955 969

Nabobolig 6, Vennervej 12 970 970

Nabobolig 7, Vennervej 16 881 881

Nabobolig 8, Vennervej 18 847 847

Nabobolig 9, Vennervej 20 978 978

Nabobolig 10, Vennervej 22 670 670

Nabobolig 11, Holmager 4 900 900

Nabobolig 12, Holmager 6 A 907 907

Nabobolig 13, Rydbjergvej 24 722 722

Nabobolig 14, Stavnskjær 3 947 947

Nabobolig 15, Engholmvej 2 891 891

Nabobolig 16, Engholmvej 4 862 862

Nabobolig 17, Engholmvej 6 655 655

Nabobolig 18, Engholmvej 5 603 603

Nabobolig 19, Engholmvej 3 797 797

Boligområde NV i Lem2 ”Nabobolig 20” 1458 1473

1 Forslagene er beregnet for den mest sandsynlige opstilling og

mølletype for nuværende

2 Boligområdet ligger længere væk end en km, men er

medtaget som nærmeste boligområde


Kort 5.1 Oversigt over naboboliger og nabovisualiseringer

Mål 1:25.000

Signaturer kort 5.1

1

N

Ny vindmølle med nummer

Nabobolig med nummer

A

Nabovisualisering med nummer

1 km afstand fra vindmøllerne

Permanent arbejdsareal

Eksisterende vindmølle

* Målemast Ny vej

Eksisterende vej

105


106

beregningen kan således operere med mindre afstande

end de afstande, der er anført i tabel 5.2

Naboboliger

Nabobolig 1, Holmgårde 6, er helt lukket af tæt havebevoksning

i retning mod vindmøllerne. Bevoksningen

vil skærme visuelt for møllerne og for skyggekast.

Nabobolig 2, Holmgårde 4, er åben mod syd ud mod

vejen. Der er frit udsyn over landskabet syd for bevoksningen

ved nabobolig 1 og de sydlige møller. Vindmøllerne

i Velling Mærsk og Tændpibe er synlige.

Nabobolig 3, Holmgårde 10, er mod syd lukket for

udsyn af hegn langs vejen. Lille terrasse er orienteret

mod åbent land mod vest. Haven er orienteret mod nord

med en mur mod vest.

Nabobolig 4, Refstrup 5, er orienteret mod syd og

sydøst. Der er hegn og tæt bevoksning mod vest.

Nabobolig 5, Refstrup 3, har meget bevokset have,

der er orienteret mod øst og sydøst. Store driftsbygninger

skærmer udsigt fra stuehuset mod vindmøllerne.

Fra lille allé, der fører frem til boligen, vil møllerne

være synlige i åbningen mod vest mellem driftsbygningerne.

Nabobolig 6, Vennervej 12. Synet til møllerne fra

hus er næsten helt afskærmet af driftsbygninger og bevoksning.

En del af haven øst for boligen er nyanlagt

og åben mod nordøst ud mod markerne. Herfra er der

udsyn til møllerne. Fra dele af gårdsplads vil der være

udsyn til de sydligste møller.

Nabobolig 7, Vennervej 16. Driftsbygning og bevoksning

skærmer for en del af møllerne.

Nabobolig 8, Vennervej 18 har ikke udsyn til møllerne

fra stuehus. Driftsbygninger skærmer. Fra den

østlige del af haven vil møllerne måske kunne ses over

bevoksningen.

Nabobolig 9, Vennervej 20. Ved ankomst til boligen

er der frit udsyn til møllerne, dog med lidt bevoksning

i forgrunden, ellers skærmer driftsbygningen, der dog

Foto 5.2 Serie af luftfoto af naboboliger.

De blå pile ved nabobolig 5, 6 og 19 markerer

visualiseringen. Visualiseringspunkt D nær nabo 12

ligger uden for luftfoto. @ luftfoto COWI

Nabobolig 1

Nabobolig 2

Nabobolig 3

Nabobolig 4

Nabobolig 5

Nabobolig 6

Nabobolig 7

Nabobolig 8

Nabobolig 9

Nabobolig 10


Nabobolig 11

Nabobolig 12

Nabobolig 13

Nabobolig 15

Nabobolig 16

Nabobolig 17

Nabobolig 18

Nabobolig 14

Nabobolig 19

næsten er faldet sammen. Haven er orienteret mod sydvest,

væk fra møllerne.

Nabobolig 10, Vennervej 22. Driftsbygning og bevoksning

skærmer delvist mod møllerne. Lige foran

gårdspladsen er der meget udsyn. Haven er orienteret

mod syd, men åben mod øst.

Nabobolig 11, Holmager 4, er skærmet mod udsyn til

vindmøllerne af bevoksning og driftsbygninger.

Nabobolig 12, Store Holmager, Holmager 6 A, er

skærmet mod flere af møllerne af bevoksning, driftsbygninger

og gylletanke. Terrasse mod syd med udsigt

mod de sydligste vindmøller. Ejerne har planer om nyt

stuehus syd for haven med udsigt over landskabet og

orientering direkte mod projektområdet .

Nabobolig 13, Rydbjerg, Rydbjergvej 24, er visuelt

skærmet mod møllerne af en tæt bevoksning.

Nabobolig 14, Stavnskær 3. Hus og have orienteret

mod syd og sydøst. Haven er kun omgivet af hæk

mod møllerne. Huset ligger højt og der er direkte udsyn

mod møllerne.

Nabobolig 15, Engholmvej 2. Kun udsyn til vindmøllerne

fra vejen.

Nabobolig 16, Engholmvej 4. Haven er orienteret mod

syd, men meget lukket af høj hæk og træer. Bevoksning

ved nabobolig 19 skygger for udsyn mod møllerne

på nær de nordligste.

Nabobolig 17, Engholm, Engholmvej 6, har en fuldstændig

åben have med frit udsyn til vindmøllerne i

Velling Mærsk og Tændpibe og de nye møller.

Nabobolig 18, Engholmvej 5, har hus og have orienteret

mod nord, væk fra de nye vindmøller. Der er

åbent med frit udsyn til møllerne mod syd fra såvel huset

som gårdspladsen. Specielt fra 1. sal er der sandsynligvis

udsigt mod vindmøllerne.

Nabobolig 19, Engholmvej 3, har hus og ret åben have

orienteret mod syd-sydøst. Fra terrasse og have er

der frit udsyn over hæk til de nye møller.

Visualisering

I forhold til naboboligerne er der visualiseret fra fire

naboboliger i det åbne land, der ligger henholdsvis

nord, øst, syd og vest for møllerne. Det er fra nabobolig

nr. 19, 5, 6 og 12.

107


108

AEksisterende forhold fotograferet mod syd fra nabo 19 på

Engholmvej 3, hvor beboerne ser ud over Lem Kær. For at

få det ønskede motiv med på billedet, har det været nødvendigt

at fotografere med en moderat vidvinkel på 35 mm. Det

giver en ideel betragtningsafstand på 27 cm med hensyn til sam-

menligning og perspektiv. Ideel betragtningsafstand må ikke forveksles

med læserens foretrukne læseafstand.


AVisualisering af møllerne i hovedforslaget fra nabo 19,

Engholmvej 3. Afstand til nærmeste, nye mølle på visualiseringen

er knap 960 m, men nærmeste mølle står godt

770 meter væk, uden for og til højre for visualiseringen. Møllerne

er store og markante og betydelig højere end bevoksningen.

Opstillingen er entydig. For at få det ønskede motiv med på billedet,

har det været nødvendigt at fotografere med en moderat vidvinkel

på 35 mm. Det giver en ideel betragtningsafstand på 27 cm

med hensyn til sammenligning og perspektiv. Ideel betragtningsafstand

må ikke forveksles med læserens foretrukne læseafstand.

109


110

BEksisterende forhold fotograferet mod vest fra

nabobolig 5, Refstrup 3. Foto er taget med normaloptik,

og ideel betragtningsafstand er derfor 35 cm med hensyn

til sammenligning og perspektiv. Ideel betragtningsafstand må ikke

forveksles med læserens foretrukne læseafstand.


BVisualisering af møllerne i hovedforslaget fra plads

mellem driftsbygninger ved nabobolig 5, Refstrup 3.

Afstand til nærmeste mølle er godt 950 m. Set fra

dette punkt er møllerne store og står overskåret af bevoksningen

og bygningerne.

111


112

CEksisterende forhold fotograferet mod nordøst fra

børnenes legeområde på nabobolig 6, Vennervej 12,

med normaloptik. Fra denne del af haven er der udsigt

til Lem Kær, mens det kun i meget begrænset grad er tilfældet fra

stuehuset.


CVisualisering af møllerne i hovedforslaget fra nabobolig

6, Vennervej 12. Afstand til nærmeste mølle er 980 m.

Møllerne er store og dominerende, men står entydigt på

Lem Kærs store flade. Det kan være svært at vurdere afstanden til

møllerne. Driftsbygning skygger for udsigt til de nordlige møller.

Den sydøstligste mølle er ikke synlig på billedet.

113


114

DEksisterende forhold fotograferet mod øst fra grusvej

sydøst for nabo 12, Holmager 6. Nabobolig 12 er næsten

helt afskærmet mod udsigt til Lem Kær, men sydøst for

haven udfolder denne udsigt sig. Det er her ejerne har planer om

at opføre et nyt stuehus.


DVisualisering af møllerne i hovedforslaget fra grusvej

sydøst for nabo 12, Holmager 6. Nabobolig 12 er

skærmet mod flere af møllerne, men har udsigt til de

sydligste vindmøller fra terrasse. Sydøst for haven vil man nærmest

se vinkelret ind på den sydlige del af de to rækker. Længst

til højre står målemasten. Afstand til nærmeste mølle fra fotopunktet

er godt 710 m. Møllerne er store og dominerende, men

står entydigt på den store flade.

115


116

Konklusion på visuel påvirkning

Nabobolig 2, 3, 14, 17 og 19 er de nærmeste boliger,

hvorfra man mest markant vil opleve vindmøllerne, da

der ikke er nogen væsentlig afskærmning mod møllerne,

men også fra naboboligerne 6, 7, 10, 12 og 18 vil

man opleve de nye møller som markante.

5.2 Støjpåvirkning

De lovmæssige krav til støj fra vindmøller er nærmere

behandlet i afsnit 1.4. Reglerne betyder, at vindmøllerne

ved Lem Kær ikke må støje mere end 44 dB(A)

ved en vindhastighed på 8 m/s, henholdsvis 42 dB(A)

ved 6 m/s, ved udendørs opholdsareal ved nabobeboelse

i det åbne land.

I boligområderne må møllerne ikke støje mere end

39 dB(A) ved en vindhastighed på 8 m/s, henholdsvis

37 dB(A) ved 6 m/s. Nærmeste boligområde ligger i

Lem, knap 1,5 km sydøst for møllerne.

En ændring af støjen på 3 dB(A) betyder målemæssigt

en halvering eller fordobling af støjniveauet, mens

det menneskelige øre oplever en ændring på 8 – 10

dB(A) som en halvering eller fordobling.

Det konkrete støjniveau afhænger af afstanden til

vindmøllerne, af de klimatiske forhold, som vindens

retning og hastighed, temperatur, lufttryk og luftfugtighed,

samt af de vindmølletekniske forhold. De vindmølletekniske

forhold er fastlagt for hver mølletype,

blandt andet på grundlag af typegodkendelsen fra Risø.

Den første mølle vil have en prototypegodkendelse.

For den skal der foreligge målinger eller beregninger,

der er udført efter § 5, stk 3, nr. 1 i Støjbekendtgørelsen,

så det kan sandsynliggøres, at møllen vil overholde

støjgrænserne. De næste 10 – 11 møller, afhængig af

forslag, vil formodentlig blive almindelige, serieproducerede

møller med en normal typegodkendelse, herunder

en godkendt måling af støjen fra mølletypen.

Støjen fra de store vindmøller stammer primært fra

vingernes rotation, hvor især passagen af tårnet kan

give støj.

Det målte, eller beregnede, støjniveau for vindmøllen

fortæller ikke alt om, hvor generende støjen kan være.

Bliver der eksempelvis udsendt en såkaldt „rentone”,

det vil sige en tydelig hørbar tone, vil den normalt være

meget generende.

Hvis der måles rentoner fra en vindmølle, vil der i

støjberegningen blive tillagt yderligere 5 dB(A) for den

pågældende vindmølle. Fra en ny, typegodkendt vindmølle

må der ikke være rentoner, der oftest vil være mekanisk

støj fra gear og lejer. Tonerne kan eventuelt opstå,

når møllen bliver ældre. I sådant tilfælde vil det være

en fejl i møllen, som ejeren skal udbedre.

En voksende bekymring i befolkningen for, at de store

vindmøller udstråler væsentligt mere lavfrekvent støj

end de møller, der allerede er opstillet, var med til at få

igangsat et projekt, der blandt andet skulle afklare, om

støjen fra moderne vindmøller har et væsentligt indhold

af lave frekvenser og infralyd. Projektet gennemføres

i samarbejde mellem Risø DTU, DONG Energy,

Aalborg Universitet og DELTA, med DELTA som projektleder.

Det er finansieret af Energistyrelsen under

EFP06-programmet, og supplerende støtte er givet fra

Tabel 5.3 Støjpåvirkning ved naboboliger

Støj fra vindmølle Grænseværdi Støj fra vindmølle

Grænseværdi

Nabo

ved vind 6 m/s dB(A)

ved vind 8 m/s dB(A)

Hovedforslag 1 Alternativ Hovedforslag 1 og 3 1 og 3

Alternativ

Nabobolig 1, Holmgårde 6 39,5 39,9

39,5 39,9

Nabobolig 2, Holmgårde 4 39,1 39,5 39,1 39,5

Nabobolig 3, Holmgårde 10 41,8 41,9 41,8 41,9

Nabobolig 4, Refstrup 5 38,6 38,6 38,6 38,6

Nabobolig 5, Refstrup 3 37,6 37,4 37,6 37,4

Nabobolig 6, Vennervej 12 36,9 36,9 36,9 36,9

Nabobolig 7, Vennervej 16 37,6 37,7 37,6 37,7

Nabobolig 8, Vennervej 18 37,9 38,0 37,9 38,0

Nabobolig 9, Vennervej 20 36,8 36,8 36,8 36,8

Nabobolig 10, Vennervej 22 39,7 39,8 42 dB(A)

39,7 39,8 44 dB(A)

Nabobolig 11, Holmager 4 37,7 37,7 37,7 37,7

Nabobolig 12, Holmager 6 A 39,3 39,5 39,3 39,5

Nabobolig 13, Rydbjergvej 24 39,1 39,3 39,1 39,3

Nabobolig 14, Stavnskjær 3 35,6 35,9 35,6 35,9

Nabobolig 15, Engholmvej 2 37,2 37,6 37,2 37,6

Nabobolig 16, Engholmvej 4 37,5 37,9 37,5 37,9

Nabobolig 17, Engholmvej 6 39,7 40,1 39,7 40,1

Nabobolig 18, Engholmvej 5 40,5 40,9 40,5 40,9

Nabobolig 19, Engholmvej 3 38,4 38,8 38,4 38,8

Boligområde NV i Lem2 - ”Nabobolig 20” 33,1 33,0 37 dB(A) 33,1 33,0 39 dB(A)

1 Forslagene er beregnet for den mest sandsynlige opstilling og mølletype for nuværende

2 Boligområdet ligger længere væk end en km, men er medtaget som nærmeste boligområde

3 Beregning anfører samme værdier ved 6 m/s og 8 m/s, jævnfør samme kildestøj – Ikke anført i beregning


Kort 5.2 Støjkurver i hovedforslag ved vindhastigheden 6 m/s

Signaturer kort 5.2

3

1

Ny vindmølle med nummer

Støjkurver:

Nummer på nabobolig

37 dB(A)

42 dB(A)

Eksisterende vindmølle

N

Vestas Wind Systems A/S, Siemens Wind Power A/S,

DONG Energy, Vattenfall AB Vindkraft og E.ON Vind

Sverige AB. Desuden har Vindmølleindustrien og Miljøstyrelsen

deltaget i følgegruppen bag projektet.

Den 28. maj 2008 afholdt DELTA en workshop, hvor

projektets hidtidige resultater og konklusioner blev

fremlagt og debatteret. Projektet gennemførte målinger

på prototyper af store vindmøller, vindmøller over

2000 kW, på Høvsøre Prøvestation. Projektet har blandt

andet afklaret, at:

# Store vindmøller udstråler ikke hørbar infralyd.

Niveauerne er langt under høretærsklen.

# Den lavfrekvente aerodynamiske støj er ikke mere

fremtrædende for store møller end for mindre møller.

# Der er konstateret en svag stigning i den relative

mængde af lavfrekvent støj sammenlignet med mindre

vindmøller i størrelsen 200 – 2.000 kW. Stigningen

skyldes hovedsagelig toner fra gear ved frekvenser

under 200 Hz. Der kan ses en stigning for de store

vindmøller i størrelsesordningen 2 – 3 dB for støjen

i dette frekvensområde. Delta forventer, at stigningen

vil være mindre end 1 dB, når tonerne er dæmpet i de

serieproducerede møller.

# Det udstrålede lydeffektniveau fra vindmøllerne

stiger med vindmøllernes nominelle effekt. Stigningen

er mindre for gruppen af vindmøller med mere end 1

MW nominel effekt end for gruppen af vindmøller med

nominel effekt under 1 MW.

# På baggrund af en måleserie udført hos en nabo

til Prøvestationen ved Høvsøre blev der konstateret en

sammenhæng mellem den registrerede gene hos naboen

og forekomsten af en lavfrekvent rentone i støjen fra

en af vindmøllerne.

Delta forventer, at det lavfrekvente støjniveau indendørs

ved naboer til vindmøller ikke stiger, når store

vindmøller sammenlignes med møllerne i størrelsen

200 – 2.000 kW. Forudsætningen er, at rentonerne reduceres,

inden møllerne kommer på markedet, og minimumsafstanden

på fire gange vindmøllens totalhøjde

mellem nabobolig og vindmølle bliver overholdt.

Reference /1/

Menneskets opfattelse af en støjkilde afhænger også

af baggrundstøjens niveau. Selv om støjemissionen

117


118

fra en vindmølle stiger med stigende vindhastighed, vil

baggrundsstøjen som regel ’overdøve’ støjen fra vindmøllen,

hvis vindhastigheden er over 8 – 12 m/s.

Ved vindhastigheder over 10 m/s stabiliserer støjemissionen

sig - eller falder - for pitch-regulerede møller,

som der er tale om ved Lem Kær.

På nogle vindmølletyper reguleres kræfterne ved at

hele vingen kan drejes, når det blæser for meget. Det

kaldes pitch-regulering.

På andre møller regulerer vingernes profil belastningen

ved at danne lufthvirvler, når hastigheden

bliver for høj. Det kaldes stall-regulering.

Reference /2/

Beregningsforudsætninger

Beregningerne er foretaget efter retningslinjerne i ‘Støjbekendtgørelsen’

og er udført i programmet ‘Wind-

PRO version 2.6.1.252. Der er anvendt følgende forudsætninger:

3,0 MW-mølle:

* 11 vindmøller i hovedforslag og 6 i alternativ med

navhøjde på 93,9 m, rotordiameter 112 m og totalhøjde

149,9 m.

* I alternativ 6 vindmøller med navhøjde på 104,9

m, rotordiameter 90 m og totalhøjde 149,9 m.

* Begge vindmølletyper har en kildestøj på 102,8

dB(A) ved både 6 m/s og 8 m/s i begge forslag.

* Ingen rentone fra møllerne.

Støjmåling og støjdæmpning

Ved ejerens anmeldelse af vindmøllerne efter Bekendtgørelse

om støj fra vindmøller kan Ringkøbing-Skjern

Kommune kræve en støjmåling på vindmøllerne for at

sikre, at støjbekendtgørelsens krav er overholdt. Hvis

efterfølgende støjmåling viser, at vindmøllerne ikke

overholder gældende lovkrav, skal de støjdæmpes, eller

driften skal indstilles. Støjen kan dæmpes ved at nedsætte

vingernes rotationshastighed ved de vindstyrker,

hvor støjen er kritisk.

Projektet er støjdæmpet i en grad, så den beregnede

produktion er betydelig lavere end den mulige produktion.

Kort 5.3 Støjkurver i alternativet ved vindhastigheden 6 m/s

Signaturer kort 5.3

6

1

Ny vindmølle med nummer

Støjkurver:

Nummer på nabobolig

37 dB(A)

42 dB(A)

Eksisterende vindmølle

N


Samlet vurdering af støjbidragene

Tabel 5.3 viser den beregnede maksimale støjimmission,

støjpåvirkning, ved vindhastigheden 6 m/s og 8

m/s ved de 19 naboer i det åbne land inden for en km

fra møllerne og ved det nærmeste punkt i boligområdet

i Lem. I Lem er støjen mindst 3,9 dB(A) under grænseværdien.

I Velling vil den være endnu lavere, da der

er større afstand hertil.

Alle naboer i det åbne land og alle boliger i Lem vil

få en beregnet støjbelastning fra vindmøllerne, der ligger

under lovkravenes maksimum.

Konklusion på støjpåvirkning

Kravene i „Støjbekendtgørelsen” er overholdt for alle

naboboliger i det åbne land og boligområderne i Lem

De højeste beregnede støjbidrag ved vindhastighederne

på 6 m/s og 8 m/s ligger i hovedforslaget 0,2

dB(A) under grænseværdien ved 6 m/s, og 0,1 dB(A) i

alternativet. Ringkøbing-Skjern Kommune kan kræve,

at der bliver udført en støjmåling af vindmøllerne for

at sikre, at grænseværdierne bliver overholdt.

Den største støjpåvirkning får nabo 3, øst for møllerne,

samt nabo 18, nord og nordøst for de to møllerækker.

5.3 Skyggekast

Generelt

Skyggekast er genevirkningen fra vindmøllevingernes

passage mellem solen og opholdsarealet. For at der

kan opstå skyggekast, skal solen skinne, og møllevingerne

skal samtidig rotere. Genevirkningen vil typisk

være størst inde i boligen, men kan også være stor ved

ophold udendørs, hvor skyggen fejer hen over jorden.

Skyggekastets omfang afhænger af, hvor solen står

på himlen, om det blæser og hvorfra, af antallet af vindmøller

i en gruppe og deres placering i forhold til naboboligerne,

samt af de topografiske forhold og møllernes

rotordiameter.

Lovgivning

Der er ikke indført danske normer for hvor store gener

fra skyggekast, en vindmølle må påføre naboerne. Mil-

jøministeriets Vejledning om planlægning for og landzonetilladelse

til opstilling af vindmøller anbefaler, at

nabobeboelser ikke påføres skyggekast i mere end 10

timer om året, beregnet som reel skyggetid. Beregningen

foretages for udendørs opholdsarealer eller ved et

lodret vindue vendt mod vindmøllerne.

Edb-program mod gener ved skyggekast

Hvis skyggekastet giver gener, der er uacceptabelt høje,

kan der installeres et softwareprogram i de vindmøller,

som giver generne. Programmet stopper møllerne

Tabel 5.4 Skyggekast ved naboer

Nabo

i de mest kritiske perioder. Bygherre er indstillet på at

installere skyggestop.

Ringkøbing-Skjern Kommune kan i VVM-tilladelsen

stille krav om, at programmet installeres. Stop af

vindmøllerne i perioder med generende skyggekast ved

naboer vil give et betydningsløst produktionstab.

Beregningsmetode ved Lem Kær

Beregningerne af skyggekast er foretaget for udendørs

skyggekast for et opholdsareal på 20 gange 15 m. Indendørs

skyggekast er beregnet gennem et vindue på 1

Anbefalet maksimum 10 timer/år

Udendørs skyggekast i timer og minutter pr. år Indendørs skyggekast i timer og minutter pr. år

Hovedforslag 1 Alternativ 1 Hovedforslag 1 Alternativ 1

Nabobolig 1, Holmgårde 6 8:30 8:47 6:59 7:06

Nabobolig 2, Holmgårde 4 8:03 7:39 6:39 6:09

Nabobolig 3, Holmgårde 10 27:02 23:58 22:15 19:11

Nabobolig 4, Refstrup 5 13:04 11:59 10:51 9:40

Nabobolig 5, Refstrup 3 12:38 11:15 10:36 9:09

Nabobolig 6, Vennervej 12 0:00 0:00 0:00 0:00

Nabobolig 7, Vennervej 16 0:00 0:00 0:00 0:00

Nabobolig 8, Vennervej 18 0:00 0:00 0:00 0:00

Nabobolig 9, Vennervej 20 0:00 0:00 0:00 0:00

Nabobolig 10, Vennervej 22 6:41 4:24 5:46 3:34

Nabobolig 11, Holmager 4 3:34 4:00 2:49 3:11

Nabobolig 12, Holmager 6 A 16:42 16:24 13:52 12:57

Nabobolig 13, Rydbjergvej 24 14:05 14:17 11:39 11:40

Nabobolig 14, Stavnskjær 3 2:47 2:50 2:22 2:23

Nabobolig 15, Engholmvej 2 1:43 1:42 1:21 1:20

Nabobolig 16, Engholmvej 4 2:04 2:03 1:40 1:39

Nabobolig 17, Engholmvej 6 6:21 6:13 5:05 4:57

Nabobolig 18, Engholmvej 5 8:49 8:43 6:55 6:53

Nabobolig 19, Engholmvej 3 3:41 3:40 3:03 3:03

Boligområde NV i Lem2 ”Nabobolig 20” – – – –

1 Forslagene er beregnet for den mest sandsynlige opstilling og mølletype for nuværende – Ikke beregnet

119


120

Kort 5.4 Skyggelinjer i hovedforslaget

Signaturer kort 5.4

1 Ny vindmølle med nummer

Skyggekurver: 0 timer/år 5 timer/år 10 timer/år

15 timer/år

20 timer/år 25 timer/år

6

Nummer på nabobolig

Eksisterende vindmølle

m gange 1 m, vendt mod vindmøllerne. Skyggekastet

er beregnet i WindPro version 2.6.1.252, som er baseret

på følgende forudsætninger:

* Solens højde over horisontlinien skal være mere

end tre grader, da skyggekast under tre grader opfattes

som uproblematisk.

* Afstande på mere end to km fra møllerne er ikke

medtaget i beregningerne, da skyggekast ikke er et

problem på de afstande.

Foruden sol og blæst er vindretningen afgørende for

hvor meget skyggekast, der opstår.

Værdien for skyggekast i værste tilfælde er det antal

timer, der maksimalt kan være skyggekast. Det vil sige

det antal timer, solen står bag ved møllens rotor uanset,

om det er overskyet eller vindstille.

Værdien i værste tilfælde bliver omsat til sandsynlige

værdier i programmets beregninger. Sandsynlig værdi

kaldes også reel værdi. Den reelle værdi for skyggekast

er værste værdi korrigeret for vindstille og overskyede

timer samt vindretning i et normalt år i Danmark. Der er

i alle beregninger over reel værdi taget højde for rotorvinkel,

det vil sige vindretning, og hvor tit møllevingerne

står stille, samt antallet af soltimer. Møllernes drifttid

er beregnet ud fra effektkurve og beregnede vindforhold

på placeringen. Solskinstatistik er gennemsnitsdata fra

Danmarks Meteorologiske Institut for Danmark.

Det er ikke kun antallet af timer, der er vigtigt for

oplevelsen af skyggekast. Også tidspunktet spiller ind.

Eksempelvis vil skyggekast tidligt om morgenen for

nogle være uden betydning, mens skyggekast i eftermiddagssolen,

hvor man sidder på terrassen, er kritisk

for mange. Derfor beregnes også en kalender, der viser

præcist på hvilke dage og i hvilke tidsrum, skyggekast

kan indfinde sig ved den enkelte nabobeboelse. Af kalenderne

kan man se, hvornår solen står op og går ned,

hvornår skyggekast kan indtræde, hvor længe det varer,

samt fra hvilken mølle, det kommer. For at give et

hurtigt overblik er kalenderen vist i en simpel grafisk

fremstilling. Se figur 5.1.

Endelig er skyggelinjerne beregnet, og der er udtegnet

kort med skyggelinjer fra møllerne, der viser, hvor

et bestemt antal skyggetimer i reel værdi ligger i landskabet.

Se kort 5.4 og 5.5.


Af kortet kan man tilnærmelsesvis aflæse, hvor mange

skyggetimer den enkelte nabo vil blive udsat for. I beregningen

er der ikke taget hensyn til, om der ligger bygninger

eller tæt, høj bevoksning mellem boligen og møllen,

som reducerer skyggekastet. Skyggekastet kan derfor i

nogle tilfælde være væsentligt lavere i virkeligheden end i

beregningerne, men ændres forholdene omkring boligen,

kan skyggekastet blive, som beregningerne viser.

Skyggekast ved projekt ved Lem Kær

Der er i tekst, figur og tabel og på kort arbejdet med timer

i reel værdi, da disse er vurderet som de væsentligste

for naboernes belastning.

Tabel 5.4 gengiver de reelle værdier for udendørs

og indendørs skyggekast i timer og minutter for naboboligerne.

Tabeller med eksakte tal samt figurer kan rekvireres

ved kommunen for hver nabo. Kort 5.4 og 5.5 viser

isolinjerne for skyggekastet. Figur 5.1 viser, hvornår

skyggekastet rammer på året og dagen.

Hovedforslaget

Fem naboboliger vil blive ramt af flere end ti timers

skyggekast både indendørs og udendørs i hovedforslaget.

Tre af boligerne, nr. 3, 4 og 5, ligger øst for møllerækkerne,

mens de to andre, nr. 12 og 13, ligger vest

for møllerækkerne.

Nabobolig 3 vil blive ramt fra januar til midten af

maj og igen fra slutningen af juli og året ud i tidsrummet

14 – 21.

Nabobolig 3 har en lille terrasse, der er orienteret

mod åbent land mod vest, mens haven er orienteret mod

nord med en mur mod vest.

Nabobolig 4 vil blive ramt fra januar til midten af

maj og igen fra slutningen af juli til sidste halvdel af

november i tidsrummet 15 – 21.

Nabobolig 4 er orienteret mod syd og sydøst. Der

er hegn og tæt bevoksning mod vest, så skyggekastet i

praksis sandsynligvis vil være minimal.

Skyggekastet vil ramme nabobolig 5 fra begyndelsen

af marts til midten af oktober i tidsrummet 17 – 22.

Nabobolig 5 har en meget bevokset have, der er orienteret

mod øst og sydøst. Store driftsbygninger skær-

Kort 5.5 Skyggelinjer i alternativet

Signaturer kort 5.5

1 Ny vindmølle med nummer

Skyggekurver: 0 timer/år 5 timer/år 10 timer/år

15 timer/år

20 timer/år 25 timer/år

6

Nummer på nabobolig

Eksisterende vindmølle

121


122

Tid på døgnet

Tid på døgnet

Tid på døgnet

Figur 5.1 Kalender med udendørs skyggekast hos naboer ved hovedforslag

Nabo 3

Nabo 4

Nabo 5

Måned

Figur 5.1 Kalender med udendørs skyggekast ved naboer, der har over 10 timer reel skyggekast om året.

Farven henviser til den mølle, der giver skyggekast.

Tid på døgnet

Tid på døgnet

Møller

1

2

3

4

5

6

Nabo 12

Nabo 13

7

8

9

10

11

mer udsigt fra stuehuset mod vindmøllerne. Sandsynligvis

bliver naboboligen derfor i praksis næppe ramt

af skyggekastet.

Nabobolig 12 bliver ramt af skyggekastet fra marts

til midten af oktober i tidsrummet 5 – 8:45.

Nabobolig 12 er skærmet mod flere af møllerne af bevoksning,

driftsbygninger og gylletanke. Terrasse mod

syd med udsigt mod de sydligste vindmøller. Ejerne har

planer om nyt stuehus og ny have med udsigt over landskabet

og orientering direkte mod projektområdet.

Nabobolig 13 bliver ramt af skyggekastet fra begyndelsen

af januar til begyndelsen af maj og igen fra begyndelsen

af august til begyndelsen af december i tidsrummet

6:30 – 9:45.

Nabobolig 13 er visuelt skærmet mod møllerne af

en tæt bevoksning, hvor skyggekastet måske kun trænger

igennem i vinterhalvåret, hvor der ikke er blade på

løvtræerne.

Alternativet

I alternativet vil de fem samme boliger som i hovedforslaget

blive ramt af mere end 10 timers udendørs skyggekast,

mens det kun er boliger nr. 3, 12 og 13, som vil

blive ramt af indendørs skyggekast på mere end ti timer.

Som det fremgår af kort 5.4 og 5.5 ligger isolinjerne

for skyggekast forholdsvis ens i hovedforslaget og alternativet,

og skyggekastet ved naboboligerne vil derfor

minde om hinanden i de to forslag.

Konklusion på skyggekast

Fem naboboliger, nr. 3, 4, 5, 12 og 13, vil teoretisk få

mere end ti timers udendørs skyggekast om året i både

hovedforslag og alternativ.

Indendørs skyggekast på mere end ti timer rammer de

samme boliger i hovedforslaget, mens det kun er boligerne

3, 12 og 13, som får mere end ti timers indendørs

skyggekast i alternativet. Ved nabobolig 4, 5 og 13 vil bevoksning

og driftsbygninger skærme for skyggekastet,

så det sandsynligvis kommer under 10 timer årligt.

Nabo 3 vil få skyggekastet om eftermiddagen eller

aftenen, mens nabo 12 i nyt stuehus vil få det tidligt om

morgenen. I den eksisterende bolig vil der næppe blive

skyggekast på grund af skærmende driftsbygninger.


I forhold til bolig 3 og 12 vil der være behov for

skyggestop.

5.4 Vurdering af miljøkonsekvenser ved naboer

Afstandskravene er overholdt for samtlige naboer.

Nabobolig 2 og 3 øst for vindmøllerne og nabobolig

14, 17 og 19 nord for vindmøllerne er de nærmeste

boliger, hvorfra man mest markant vil opleve vindmøllerne,

da der ikke er nogen væsentlig afskærmning

mod møllerne, men også fra naboboligerne 6, 7, 10 og

12 vest for vindmøllerne og 18 nord for vindmøllerne

vil man opleve de nye møller som markante.

Støjpåvirkning

Kravene i „Støjbekendtgørelsen” er overholdt for alle

naboboliger i det åbne land og for Lem samt Velling.

De højeste støjpåvirkninger fra de nye vindmøller

ved nabobeboelserne ligger ved vindhastigheden 6 m/

s og 8 m/s mindre end 1 dB(A) under grænseværdierne

for en enkelt bolig, nabobolig nr. 3.

Ringkøbing-Skjern Kommune kan kræve, at der bliver

udført en støjmåling af vindmøllerne for at sikre,

at grænseværdierne bliver overholdt.

Den største støjpåvirkning får nabo 3, Holmgårde 10,

øst for møllerne, samt nabo 18, Engholmvej 5. Kun ved

nabobolig nr. 3 er støjbidraget tæt på grænseværdien.

Skyggekast

To boliger vil sandsynligvis få skyggekast i mere end ti

timer årligt. Det drejer sig om nabo 3, Holmgårde 10, og

nabo 12, Holmager 6 A ved eventuel nyt stuehus. Nabo

3 vil få skyggekastet om eftermiddagen eller aftenen,

mens nabo 12 i nyt stuehus vil få det tidligt om morgenen.

I den eksisterende nabobolig 12 vil der næppe blive

skyggekast på grund af skærmende driftsbygninger.

I forhold til bolig 3 og 12 vil der være behov for

skyggestop.

Samlet vurdering af naboforhold

Lovgivning om afstand er overholdt ved alle boliger.

Kravene i „Støjbekendtgørelsen” er overholdt for alle

naboboliger i det åbne land og for Lem samt Velling.

To naboboliger vil få mere skyggekast end det anbefalede

maksimum på ialt 10 timer om året. Skyggekastet

falder tidligt på morgenen i sommerhalvåret for

naboen mod vest, mens det falder fra eftermiddag til

aften ved naboboligen mod øst.

Af hensyn til to naboer mod øst og vest bør der stilles

krav om skyggestop.

Samlet set vil nabobolig 3, Holmgårde 10, nyt stuehus

ved nabo 12, Holmager 6A, samt nabo 17 og 18 på

Engholmvej 6 og 5 få mest gene af vindmøllerne i form

af udsyn, støj og skyggekast.

123


124

6 Øvrige miljøkonsekvenser

6.1 Luftforurening

Emissioner

I Danmark kom ca. 85 % af elektricitetsproduktionen i

2006 fra fossile brændsler, mens resten kom fra vedvarende

energianlæg, især vindmøller. På den baggrund

kan den gennemsnitlige emission fra elproduktionen

baseret på fosile brændsler beregnes til 621 g CO 2, 0,12

g SO 2 og 1,14 g NO x pr. produceret kWh. Reference /1/

Etablering af en større vindmøllekapacitet vil dermed

medvirke til yderligere at fortrænge fossile brændsler

fra konventionelle kraftværker, og dermed til at Danmark

vil kunne opfylde sin forpligtigelse i forhold til

reduktion af emissionen af drivhusgasser, den såkaldte

Kyoto-aftale.

I projektet ved Lem Kær opstilles 11 nye vindmøller.

En del af møllerne er demonstrationsmøller og opstilles

i område 14, som foreslået i Temaplan for vindmøller i

Ringkøbing-Skjern kommune. Reference /2/

Med ovenstående værdier kan man beregne projektets

effekt på emissionen af luftforurenende stoffer i de

kommende 20 år. Tyve år er defineret som vindmøllers

tekniske levetid og bliver benyttet i sammenlignende

beregninger for vindmøller. Vindmøllerne i Tændpibe,

der bliver taget ned i forbindelse med projektet, er over

tyve år gamle, og deres årlige reduktion af luftforurende

stoffer indgår dermed ikke i beregningen.

Samlet reducerer projektet således emissionen af kuldioxid

med godt 69.000 tons pr. år. Ydermere reducerer det

emissionen af svovldioxid med knap 14 tons pr. år, mens

reduktionen af emissionen af kvælstofoxider vil blive på

knap 125 tons pr. år som følge af projektet. Se tabel 6.1.

6.2 Geologi og grundvandsinteresser

Vindmøllerne bliver ikke placeret i et „værdifuldt geologisk

interesseområde“. Det nærmeste er Holmsland

Klit/Ringkøbing Fjord-området, hvis østlige grænse

befinder sig ca. en km vest for mølleområdet. Se kort

6.1. Reference /3/

Tabel 6.1 Mindsket emission af drivhusgasser

Mindsket emission, ton

Forslag Luftart

2

Hvert år 3 På 20 år

Hovedforslag 1

Kultveilte, CO2 69.000 1.388.000

Svovldioxid, SO2 14 278

Kvælstofoxider, NOx 125 2.500

1 Forslaget er beregnet for den mest sandsynlige opstilling og

mølletype for nuværende. Alternativet har cirka samme værdier.

2 Afrundede tal. 3 Gennemsnit over 20 år.

Tabel 6.1 Mindsket emission som følge af opstilling af 11

nye vindmøller i Lem Kær. I alternativet vil de 12 møller

producere lige så meget strøm som de 11 møller i

hovedforslaget og dermed mindske emissionen af

drivhusgasser i samme omfang.

Opstillingsområdet er landbrugsjord i omdrift. Jordbundstypen

betegnes som muld, 0 – 30 cm under terræn,

og grundvandsspejlet ligger 0,3 – 2 m under terræn.

Undergrunden består af sand, 0,3 – 7 m under terræn,

og herunder et lag af grus efterfulgt af endnu et

sandlag. Reference /3/

Vindmøllerne bliver opstillet i et område med begrænsede

drikkevandsinteresser. Der er derfor ikke

særlige planmæssige hensyn at tage i forhold til grundvandsbeskyttelsen

i området.

Sårbarhed

Vi vurderer, at områdets sårbarhed over for oliespild fra

maskiner i forbindelse med anlægsarbejder eller vedligeholdelsesarbejder

er lav.

I anlægsfasen er risikoen for udslip af olie eller diesel

fra arbejdsmaskiner og kraner meget lille. Risikoen

for nedtrængning af olieholdige produkter til grundvandet

anses for minimal, og der kan ved eventuelt udslip

hurtigt etableres afværgeforanstaltninger i form af

eksempelvis afgravning af de øverste jordlag.

I driftsfasen vurderes risikoen for grundvands- og

jordforurening som følge af lækager fra møllernes gear,

smøresystemer, hydrauliksystemer med videre at være

ubetydelig. Afhængig af gearkasse-typen rummer de

nye mølletyper typisk 280 – 360 liter olie. Olieudslip

af gearolie fra nyere møller sker meget sjældent. Overskudsfedt

i hovedlejer såvel som overskudsvæsker i hydraulik,

5 – 10 liter, opsamles i bakker. Skulle uheldet

være ude, vil kun en meget lille del nå jorden, idet hovedparten

afsættes på møllens hat og tårn.

Samlet set vurderes der at være minimal risiko for

forurening af jord og grundvand som følge af aktiviteter

i forbindelse med anlægsfasen, drifts- og nedtagningsfasen.

6.3 Naturbeskyttelse

Beskrivelse af mølleområdet – eksisterende

forhold

Mølleområdet er fladt landbrugsland med agerjord i

omdrift. Vintersæd, græs og majs er typiske afgrøder. I

området er der kun meget små naturlige højdeforskelle,

og kun enkelte læhegn afbryder det flade landskab sammen

med enkelte mindre pilekrat i de vådeste lavninger,

især i den nordlige del af området. Området er kraftigt

drænet med ca. 1,5 m dybe grøfter, der bl.a. afvander

til Venner Å i nord og Boling Bæk fra midt og syd.

N

Kort 6.1 Geologisk interesseområde

Kort 6.1 Geologisk interesseområde vest for mølle-

området, som er markeret som to parallelle, mørkeblå

streger. Velling mærsk/Tændpibe møllerne er markeret

med sort firkant på grænsen af interesseområdet og.

Geologisk interesseområde


Arealerne, hvor møllerne bliver placeret, er i dag i

de fleste tilfælde anvendt til landbrugsproduktion, som

det fremgår af foto 6.1 og 6.2. En til to møller i den østligste

række påtænkes placeret i et pilekrat, som er udlagt

som §3-område.

Internationale beskyttelsesinteresser

Området, hvor møllerne skal opstilles, ligger ca. 1,7 km

fra grænsen til det internationale beskyttelsesområde

Ringkøbing Fjord. Beskyttelsesområdet er udpeget både

som Habitatområde, nr. 62, Fuglebeskyttelsesområde,

nr. 43, og Ramsarområde, nr. 2, og er således beskyttet

under alle tre konventioner. Udpegningsgrundlaget

som ramsar- og fuglebeskyttelseområde er bl.a. en rig

forekomst af ynglende, trækkende og overvintrende andefugle.

Desuden kan forekomst af odderen nævnes fra

udpegningsgrundlaget som habitatområde. Se kort 6.2.

Foto 6.1 Typisk billede af mølleområdets nordligste del med vedvarende græs

i forgrunden og vintersædsmark i mellemgrunden.

Kort 6.2 Kortet viser med rødt afgrænsningen af det

internationale beskyttelsesområde Ringkøbing Fjord.

Placeringen af de nye vindmøller er markeret med

mørkeblå streger, ca. 1,7 km øst for beskyttelsesområdet.

Af andre internationale beskyttelsesområder ligger

Habitatområderne nr. 61 Skjern Å og nr. 60 Boris Hede

længere syd og sydøst for mølleområdet i en afstand

af henholdsvis ca. 15 og 25 km. Udpegningsgrundlaget

er her laks, lampretter med videre, og i begge tilfælde

desuden odderen foruden en række forskellige biotopog

landskabstyper.

Beskyttede naturområder

Af kort 6.3 fremgår, at man i mølleområdets nærhed

finder en række beskyttede §3-områder, der især består

af enge, moser og vandløb. Det største er et min-

N

Foto 6.2 Sydligste del af mølleområdet med grøn stubmark efter korn.

En dyb grøft løber i forgrunden.

Kort 6.2 Habitatområde

125


126

dre moseområde, som er opstået ved tørvegravning i

den nordlige del af området. Området er i dag i stor

udstrækning groet til med pil og danner et glimrende

skjul for råvildtet. Umiddelbart øst for dette område

ligger en mose, eller våd eng, hvor der indenfor de

seneste år er gravet et vandhul, formodentlig med henblik

på andejagt. Materialet fra opgravningen er oplagt

i en hesteskoformet jordvold tæt på markvejen, der går

gennem området. Andre steder ligger ligeledes mindre

damme og våde enge.

Kort 6.3 Naturbeskyttede områder

* Målemast

Beskyttet natur

eng

Beskyttet natur

mose

Beskyttet natur


Potentielt vådområde

Beskyttede vandløb

Vindmølleplacering i hovedforslag

Vindmølleplacering i alternativ

i østlig række. Vestlig række

som hovedforslag.

*

Desuden viser kort 6.3 et lavbundsområde, som i regionplanen

er udlagt som potentielt nyt vådområde. De

nordvestligste møller påtænkes placeret i dette område.

Periodisk vil området således i fremtiden komme

til at stå under vand, hvis planerne om et vådområde

realiseres. Det betyder, at eventuelle møller placeret i

den nordlige del skal kunne serviceres via hævede veje.

Bliver det nye vådområde realiseret, vil møllerne være

uheldigt placeret både i forhold til en æstetisk vurdering

og i forhold til en forventet rig fuglefauna, uden

0 250 500 750 1000 meter

N

det dog med sikkerhed kan siges, at der vil opstå konflikter

i den forbindelse. Se senere om fugle generelt.

Fugle i området

Der er ikke i denne sammenhæng foretaget systematiske

optællinger af hverken yngle- eller trækfugle. Der

har dog været foretaget to besigtigelser af området. Fugleiagttagelser

ved besigtigelserne er anført i tabel 6.2.

De nærmeste arealer omkring møllerne er ikke kendt

for at indeholde specielle eller vigtige fugleinteresser.

Derimod ligger der i en radius af ca. tre km omkring

vindmølleområdet en række lokaliteter, der er registreret

i DOFbasen som fuglelokaliteter. Reference /4/

Af tabel 6.3 fremgår ca. hvor langt lokaliteten ligger

fra mølleområdet, hvor mange fuglearter, der er iagttaget

på lokaliteten, hvor mange dage, der er foretaget

observationer, og hvor mange observationer, der i alt er

gjort på lokaliteten. Som det fremgår, er nogle af biotoperne

forholdsvis vigtige fuglelokaliteter. Iagttagelser på

de angivne lokaliteter bliver mest gjort i træksæsonerne

samt om vinteren. På flere af lokaliteterne er jævnligt

iagttaget „sjældenheder“, men det typiske billede er

iagttagelse af store flokke af især kortnæbbet gås. Det

gælder specielt for Velling Mærsk, sandsynligvis mest

rast, men også fra Velling, sandsynligvis mest overflyvende.

Specielt Velling Mærsk er en vigtig rastlokalitet,

hvor kortnæbbet gås er set 148 gange med i alt næ-

Foto 6.3 Våde enge øst for det store §3-område..


Tabel 6.2 Registrerede dyr og fugle under besigtigelse

Gråkrage > 10, grågås ca. 700 (rast) + 300 (overflyvning)

sanglærke 20, dobbelt bekkasin 10,

engpiber > 10, hjejle 220 + 50, tyrkerdue, husskade,

Den 8.10.08 sølvmåge mange, ringdue 2, tårnfalk, kortnæbbet

gås 200 + 200 (rast), musvåge 3, fiskehejre 2, stær,

vibe 2, solsort > 5, gulspurv 1, almindelig ryle 50,

blå kærhøg ♀ + ♂, rådyr 2

Musvåge 1, sjagger 20, musvit 10, sølvmåge > 500,

Den 27.11.08 engpiber > 15, solsort, grønirisk > 5, gråkrage 5,

husskade 3

Tabel 6.2 Registrerede dyr og fugle ved besigtigelse den

8.10. og den 27.11.2008. De fleste fugle er iagttaget

overflyvende området.

sten 200.000 individer. Også i forbindelse med nærværende

projekt har området været besøgt, og så sent som

den 16. februar 2009 blev der omkring vindmøllerne på

Velling Mærsk og Tændpibe registreret ca. 15.000 gæs,

fortrinsvis kortnæbbede, men også en del bramgæs.

De store iagttagelser af gæs i området er ikke overraskende.

Dels ligger biotoperne tæt på det internationalt

beskyttede område Ringkøbing Fjord, og dels ligger

lokaliteterne direkte på en vigtig trækrute for specielt

andefugle såvel forår som efterår.

Andre dyr

Møllerne bliver placeret i et stort, forholdsvis åbent, men

afsides liggende landbrugsområde med nogle mindre §3naturområder,

især i form af moser, ofte tilgroet med pilekrat,

enge o.l. Markerne er traditionelt dyrket og bliver

jævnligt behandlet maskinelt, gødsket og sprøjtet.

Dyr i nærområdet vil fortrinsvis findes i skel og hegn

og §3-områderne. Der lever med sikkerhed en pæn bestand

af rådyr i området. Derudover er det sandsynligt,

at der også vil være ræv og hare i hegn og på markerne,

og muligvis også andre større pattedyr.

Herudover er der ikke kendskab til, at der skulle leve

andre arter, der er beskyttede ifølge habitatdirektivets

såkaldte bilag IV-arter. Reference /6/

Det kan dog ikke udelukkes, at der med mellemrum

kan træffes fouragerende eller trækkende flagermus

i området.

Endvidere er det muligt, at der i nærområdets vandhuller,

grøfter og bække vil kunne findes stor vandsalamander

og spidssnudet frø. Men herom vides dog intet

konkret.

Der er intet kendskab til, at der i området eventuelt

skulle leve insekter, der er beskyttede ifølge habitatdirektivet.

Flora

Arealerne, hvor møllerne placeres, er agerjord i omdrift,

for tiden græs, vintersæd og majs. Der gror derfor

ikke særligt beskyttelseskrævende planter på lokaliteterne.

Heller ikke i de nærmeste omgivelser er der

fundet beskyttelseskrævende planter, og intet taler for,

at sådanne skulle vokse i nærheden. 1 – 2 møller tænkes

placeret i et §3-område, der består af mose - tidligere

tørvegrave - der nu er tilgroet i ca. 20 år gammel

pilebevoksning. Placering af vindmøller i §3-områder

kræver dispensation fra de kommunale myndigheder.

Konsekvenser i anlægsfasen

Internationale beskyttelsesområder

Alene på grund af en afstand større end 1 km er det

klart, at vindmøllerne ikke vil få nogen negativ indflydelse

på udpegningsgrundlaget for Ringkøbing Fjord

som habitatområde.

Tabel 6.3 Fuglelokaliteter nær vindmølleområdet

Lokalitet og

nr. i DOFbasen

Afstand til

vindmøller, km

Antal

arter

Observationsdage /

antal observationer

Rydbjerg (667320) 0,3 – 0,4 6 10 / 13

Velling (667060) ca. 1,5 134 325 / 818

Venner Å og Ådal

(667090)

0 – 3 14 20 / 30

Stauning (669290) ca. 3 106 263 / 616

Velling Bugt

(667050)

ca. 2 115 295 / 688

Velling Mærsk

(667052)

ca. 2 89 389 / 1120

Tabel 6.3 DOFbasens fuglelokaliteter i nærheden

af vindmølleområdet.

Dette gælder naturligvis også de endnu fjernere beliggende

habitatområder: Skjern Å og Borris Hede.

I forhold til udpegningsgrundlaget for Ringkøbing

Fjord som ramsar- og fuglebeskyttelseområde vil møllerne

kun have ringe - eller ingen - betydning for diverse

ynglende og trækkende fugle. Se specielt fugleafsnit.

Dog kan det ikke udelukkes, at vindmølleområdet

af og til fungerer som fouragerings- og rastområde

for især sangsvane og kortnæbbet gås i træk- og overvintringstiden.

Disse arter kan i denne periode træffes

overalt i det vestjyske på dyrkede arealer, hvor de fouragerer

på raps, græs eller vintersæd.

Beskyttede naturområder

Der er kun få §3-naturområder i mølleområdet. Det

drejer sig især mod nord om blandt andet nogle moser,

samt en række beskyttede bække og grøfter på kryds

og tværs gennem området.

Moserne i den nordlige del af området er i stor udstrækning

groet til i pilekrat.

Møllerne bliver i hovedsagen placeret uden for beskyttede

§3-områder. Men 1 – 2 møller i den østlige

række påtænkes placeret i et §3-område, nemlig det

forholdsvis store pilekrat mod nordøst, se kort 6.3. For

den nordligste mølle bliver konsekvensen heraf, at et

areal på ca. 1.000 m 2 af mosen og pilekrattet nedlægges,

idet der foruden selve møllefundamentet skal etableres

et arbejdsareal omkring møllen. Arealet vil blive

etableret langs med den eksisterende grusvej, der gennemskærer

moseområdet og pilekrattet. I alternativet

medfører placeringen af den næstnordligste mølle også,

at en del af mosen og pilekrattet må nedlægges. Til

denne mølle skal desuden etableres en adgangsvej, som

ligeledes vil lægge beslag på en del af mosen, i alt ca.

2.000 m 2 inklusiv fundament og arbejdsareal.

Mosen med pilekrattet består som nævnt fortrinsvis

af en mose eller et lavbundsområde, som er groet

til med pilekrat. Mellem pilebuskene, som er af 3 – 4

meters højde, er der åbentstående vand.

Arealmæssigt er den del, der må udtages som følge

af opstilling af møllerne, af relativ lille udstrækning i

forhold til mosens og krattets totale udstrækning, og af

127


128

den grund vil opstillingen næppe påvirke planter eller

dyr i mosen negativt i betydende omfang.

Anlægsarbejdet bør selvfølgelig tage fornødne hensyn

til området, så det belaster og beskadiger mosen og

krattet så lidt som muligt. Der bliver lagt tilkørselsveje

til møllerne til brug for entreprenørmaskiner under etableringen

af møllerne og senere til servicering. For den

nordligste mølle benyttes en eksisterende grusvej. For

den næste etableres en mindre stikvej fra en eksisterende

grusvej. Tilkørselsvejene vil fortrinsvis følge eksisterende

markveje, der dog i nogle tilfælde skal gøres bredere

og forstærkes. På mindre strækninger skal der herudover

etableres nye tilkørselsveje. Vejene vil dels følge

eksisterende skel og dels blive anlagt på dyrket jord.

Under anlæg af veje og møller skal der i videst mulig

omfang tages hensyn til skel og småbiotoper, så disse

ikke lider overlast i anlægsfasen. Af hensyn til muligheden

for oprensning af grøfter og vandløb skal der være

Foto 6.4 Agerjord i Lem Kær

en minimumsafstand mellem vandløbskant og fundamenter

på vindmøller og målemast på otte meter.

Fugle

I etableringsfasen vil eventuelle ynglende fugle, f.eks

sanglærke og agerhøne, i en ikke nærmere defineret radius

omkring byggefeltet givetvis blive skræmt bort.

Det samme vil gæs og svaner, som måske i dag anvender

arealerne til fouragering. Derfor bør anlægsfasen i

videst muligt omfang ligge udenfor de jordrugende fugles

ynglesæson i perioden 1. april – 15. juni.

Fuglene vil dog utvivlsomt vende tilbage igen efter

færdiggørelsen af møllerne, og når roen er genoprettet

på lokaliteten.

Andre dyr og flora

Større pattedyr, som måtte færdes i nærområdet, må

ligeledes formodes at blive skræmt væk i anlægsfa-

sen. Når den er overstået, vil dyrene givetvis returnere

i fuldt omfang efter en kortere tilvænningsperiode.

Der gror med stor sandsynlighed ingen beskyttelseskrævende

planter, hvor selve møllerne placeres.

Konsekvenser i driftsfasen

Internationale beskyttelsesområder

Driften af møllerne vil ikke få nogen effekt på de dyrearter,

biotoper og vegetationstyper, der udgør udpegningsgrundlaget

for det nærliggende habitatområde alene

af den grund, at afstanden er større end ca. én km.

Vi vurderer ligeledes, at afstanden til fuglebeskyttelses-

og ramsarområdet er så stor, mindst en kilometer,

at møllerne heller ikke vil have nogen effekt på de

fugle, der udgør udpegningsgrundlaget i disse sammenhænge.

Beskyttede naturområder

De beskyttede §3-områder i nærheden af møllerne består

af nogle tilgroede moseområder og vandløb, og

de mulige bilag IV-arter, som måtte leve i nærområdet,

er i stor udstrækning knyttet til vådområder og

småbiotoper.

Som nævnt ovenfor vil etablering af de to nordøstligste

møller medføre en permanent udtagning og dermed

indskrænkning af mindre dele af et §3-område,

mose med pilekrat. Ud over dette vil driften af møllerne

ikke få negativ effekt på vådområderne og heller

ikke på de arter, der er knyttet til biotoperne. Det gælder

f.eks diverse padder, som eventuelt lever i nærområdet.

Servicering af møllerne under driften vil ske ad

eksisterende eller nye markveje, der for de to „§3-møller“

enten løber som den nordlige afgrænsning af området

eller skydes som en mindre stikvej ind i området.

Se kort 3.2 og kort 3.3.

Fugle

Vindmøllers påvirkning af fugle er beskrevet i en lang

række inden- og udenlandske undersøgelser, og det

kan generelt konstateres, at konflikter mellem fugle og

vindmøller er små. Som nævnt er fuglefaunaen i selve

mølleområdet beskeden, både arts- og antalsmæssigt.

Beliggenheden tæt på et fuglebeskyttelsesområ-


de medfører dog, at møllerne ligger på fuglenes trækrute,

og overtrækkende fugle hermed af og til krydser

området og indimellem gæster det for at fouragere.

I den sammenhæng er der næppe tvivl om, at den

største gene for fuglelivet vil være forstyrrelseseffekten

fra møllerne, da risikoen for kollisioner er minimal.

Reference /5 og 6/

Et tysk litteraturstudie, der omfatter 127 internationale

undersøgelser, konkluderer, at vindmøllers væsentligste

effekt på fugle er en forstyrrelseseffekt, der

er artsspecifik. Reference /7/

Mange fuglearter bekymrer sig ikke i større udstrækning

om møllerne, mens andre, for eksempel gæs og

ænder, i hovedsagen blot flyver uden om mølleområdet

og eventuelt mister et fourageringsområde, idet de holder

en passende afstand til møllerne. De fleste undersøgelser

giver dog desværre ikke grundlag for at fastslå,

om nogle arter med årene udviser en tilvænning

til møllerne. Men nyere danske undersøgelser tyder på

dette, som foto 6.5 og 6.6 viser for den normalt temmelig

sky kortnæbbede gås. Reference /8/

Desuden er det påvist, at enkelte arter, især spurvefugle,

sågar kan profitere af tilstedeværelsen af vindmøller.

I forbindelse med opsætningen af prototypen i 2009

vil 18 vindmøller blive nedtaget i Tændpibe Vindmøllepark.

Yderligere 17 møller i Tændpibe Vindmøllepark

vil blive nedtaget i forbindelse med andre projekter.

Under de seneste besigtigelser er også dette område

blevet besøgt, og det har været slående, at antallet

af fugle hver gang har været langt større her, især i den

nordlige del, Velling Mærsk, end i Lem Kær.

Mange af fuglene, måger og regnspover, fouragerede

og fløj frit rundt mellem møllerne, som gæssene på foto

6.5 og 6.6, ligesom andre - gæssene - holdt til i parkens

randområde, hvor de fouragerede på græs samt

spildmajs fra en knapt færdighøstet mark. Den 16. februar

2009 blev det samlede antal af fugle skønnet til

ca. 15.000. Disse iagttagelser synes således at bekræfte,

at fuglene i høj grad kan vænne sig til vindmøller.

Men herudover er det tydeligt, at Velling Mærsk og

Tændpibe er et betydeligt vigtigere fugleområde end

Lem Kær.

Andre dyr

Det må formodes, at der i området ud over rådyr også

lever en række andre større pattedyr, såsom ræv etc.

Disse arter vil næppe blive påvirket af møllerne under

driften. Det er sandsynligt, at dyrene hurtigt vænner

sig til installationerne og herefter frit vil færdes i området

som hidtil.

Ifølge EU’s Habitatdirektiv skal det vurderes, hvorvidt

et projekt vil have negativ effekt på en særlig række

af truede dyr, også uden for et egentligt habitatområde.

Listen omfatter en lang række arter, hvoraf kun

nogle få muligvis kan tænkes at findes i nærområdet

til det pågældende vindmølleområde. Foto 6.5 og 6.6 Kortnæbbede gæs flyver gennem vindmøllepark,

hvor vingerne roterer, og raster og fouragerer ved

foden af en vindmølle i Velling Mærsk.

Foto: David Boertmann, DMU.

129


130

Af habitatdirektivets arter vil der være størst sandsynlighed

for at træffe odderen. Dels befinder arten sig

med sikkerhed i nærområdet, idet den bl.a. udgør en

del af udpegningsgrundlaget for Ringkøbing Fjord, og

dels gennemskærer mange vandløb og grøfter området

af, og flere har givetvis med mellemrum besøg af odderen.

Beskadiger anlægsfasen ikke vandløbene, vil mølleprojektet

dog ikke på nogen måde påvirke odderens

muligheder for at leve og opholde sig i området.

I området finder man desuden med stor sandsynlighed

spidssnudet frø, som er tilknyttet vådområderne,

men der er dog ingen konkrete oplysninger herom.

Eventuelle ynglebiotoper i nærområdet er beskyttet efter

Naturbeskyttelseslovens § 3. Opstilling af møllerne

vil næppe være til ugunst for padderne.

Herudover kan der formentlig fra tid til anden forekomme

forskellige arter af flagermus i området, selvom

området ikke kan betegnes som en typisk flagermuslokalitet.

Mest sandsynligt vil det være at træffe

sydflagermusen, som måske af og til vil kunne finde på

at benytte området som fourageringsområde, specielt

randområdet med mosaikkarakter af huse, småskove og

større træer. I så fald vil der i princippet være en vis risiko

for kollision med vindmøllernes rotorblade. Risikoen

er dog generelt ikke stor. Reference /9/

Foto 6.7 Udsigt mod vest fra punkt syd for Flarhøj ved

Boling Bæk, hvor vejen mellem Højmark og Lem er under

udvidelse.

Desuden tyder meget på, at risikoen mindskes med

møllestørrelsen, idet flagermusene fortrinsvis jager i

lav højde under møllevingerne. Reference /9/

Det er højst usandsynligt, at man i mølleområdet vil

træffe diverse insekter, der er opført på habitatdirektivets

liste, da insekterne stiller særlige krav til habitaten.

Krav, som ikke er opfyldt på lokaliteten.

Området vides i øvrigt ikke at rumme andre arter

af dyr, som er opført som særligt beskyttelseskrævende,

rød- og gullistearter, og projektområdet indeholder

heller ikke småbiotoper, som kunne antyde en eventuel

tilstedeværelse af sådanne arter.

Flora

De fleste møller opstilles som nævnt på agerjord i omdrift.

Her vokser med sikkerhed ingen fredede eller beskyttelsesværdige

planter, da arealerne med mellemrum

bliver pløjet og harvet under den landbrugsmæssige

afgrøderotation.

De to „§3-møller“ vil fortrænge noget pilekrat. Men

herudover er det højst usandsynligt, at de skulle fortrænge

andre beskyttelsesværdige plantearter.

Klimaforandring

Efterhånden er der i videnskabelige kredse stor enighed

om, at et stadigt stigende CO2-indhold i atmosfæren

vil give anledning til en række klimaforandringer,

og disse forandringer vil være forskellige alt efter, hvor

på kloden man befinder sig. Det er klart, at dette også

vil få mærkbare konsekvenser for plante- og dyrelivet

i bred forstand i Danmark, både når det drejer sig om

ynglende arter og arter på træk eller midlertidigt ophold.

Projektet kan derfor på grund af sin store CO2 fortrængning siges at bidrage positivt til at holde klimaændringerne

i ave, om end det eksakte bidrag i den

store globale sammenhæng er beskedent.

Konklusion

Det er samlet vurderet, at vindmølleprojektet ikke vil

få væsentlige negative konsekvenser for fugle- og dyrelivet

i området, hverken i anlægs- eller driftsfasen.

Det gælder også for habitatdirektivets bilag IV-arter.

Der er desuden ikke kendskab til forekomst af frede-

de eller truede, rød- eller gullistede, plante- og dyrearter

i området, hvor møllerne præcist bliver placeret.

I nærområdet ligger en række beskyttede småbiotoper,

som muligvis indeholder forskellige beskyttede dyrearter,

odder og spidssnudet frø. To af møllerne placeres

i et §3-område, mose med pilekrat. Af den grund vil

møllerne lægge beslag på mindre dele af moseområdet

og dermed indskrænke biotopens udstrækning. Denne

placering kræver dispensation af de kommunale myndigheder.

Vi vurderer dog, at møllerne i øvrigt ikke vil

få væsentlig negativ indflydelse på de dyr og planter,

som måtte leve på biotopen. Herudover er det væsentligt

for beskyttelsen af områdets dyreliv, at anlægsfasen

ikke beskadiger biotoperne, vandløb og bække, unødigt.

Desuden bør anlægsfasen i videst muligt omfang ligge

udenfor de jordrugene fugles ynglesæson, som strækker

sig fra ca, 1. april til 15. juni. Tager anlægsfasen de nødvendige

hensyn, vurderer vi, at projektet ikke vil være

i konflikt med naturbeskyttelsesinteresser.

Vindmølleprojektets største effekt på miljøet, som

dog i denne sammenhæng ikke er lokal, men tværtimod

global, vurderes at være positiv i form af fortrængning

af CO 2 fra konventionelle kraftværker.

6.4 Ressourcer og affald

Energi- og ressourceforbrug

Under normal drift producerer en moderne vindmølle

på 3 – 4 måneder en energimængde, der svarer til den

energimængde, der er medgået til dens produktion, opførelse

og nedtagning. Med en forventet levetid på ca.

20 år betyder det, at en mølle samlet vil producere ca.

70 gange mere energi, end der er brugt til produktionen.

Af materialer indgår først og fremmest glasfiber til

vingerne, stål til nav og tårn, og beton, armeringsjern,

sand og grus til fundamentet. Til fundamentet anvendes

omkring 800 m 3 armeret beton.

Ferskvand

Produktion af en MWh el med vindkraft anvender en

liter vand, mens produktion af den samme elmængde

med kul- eller atomkraft kræver henholdsvis 2.000 og

2.400 l vand. Reference /10/


Etablering af vindkraft sparer derfor store vandressourcer,

hvilket er interessant, fordi ferskvand er en

mangelvare i verden i dag. Måske dog endnu ikke så

meget i Danmark som så mange andre steder.

Affald

Efter opstilling og idriftsættelse af vindmøllerne vil alt

materiel, som ikke er nødvendigt for møllens drift, blive

fjernet fra byggepladsen. Alt affald fra byggeprocessen

vil ligeledes blive fjernet og bortskaffet efter gældende

regler, og området omkring møllerne vil blive reetableret.

Ved nedtagning af vindmøllerne efter endt drift forventes

det, at størsteparten af de anvendte materialer

kan adskilles og genanvendes. Fundamentet fjernes til

mindst en meter under terræn, så planteavl eventuelt

vil kunne genoptages.

Sparet produktion af slagger og flyveaske

Produktion af vindmøllestrøm fortrænger strøm produceret

hovedsageligt på basis af fossile brændsler, især

kul, og vil derfor også mindske produktionen af slagger

og aske, som ellers ville have forekommet. På baggrund

af fordelingen af produktionen af elektricitet på

forskellige brændsler og vedvarende energikilder kan

det beregnes, at produktionen af slagger og flyveaske

vil blive reduceret med cirka 40 g pr. produceret kWh

vindmøllestrøm. Reference /1/

Samlet sparer projektet derfor en produktion af slagger

og flyveaske på ca. 4.440 t pr. år eller 88.800 tons

i møllernes tekniske levetid på 20 år.

6.5 Andre miljømæssige forhold

Rekreative interesser

Som nævnt bliver området anvendt til planteavl, og offentligheden

går i mindre grad ture i området, mens lokale

lodsejere anvender arealerne til jagt. Vi vurderer

dog, at projektet ikke i væsentlig grad forringer nogen

af disse rekreative anvendelser.

Vibrationer

Vindmøllerne bliver opstillet på et pladefundament.

Skulle nærmere undersøgelser vise, at fundering er

nødvendig, kan dette ske ved nedramning af spuns eller

pæle. Der er ingen bygninger i nærområdet, der eventuelt

ville kunne tage skade af de rystelser, der vil opstå

i den forbindelse.

6.6 Vurdering af øvrige miljøkonsekvenser

Luftforurening, klima og miljø

Projektet vil i sin levetid spare atmosfæren for en udledning

på i alt 1,38 million tons CO2, eller ca. 69.000 t/år.

Det svarer til omkring knap ½ promille af den mængde,

som Danmark ifølge Kyoto-aftalen har forpligtiget

sig til årligt at spare inden år 2012. Projektets bidrag

er i sig selv således beskedent, om end målbart, og vil

som sådan ikke få nogen mærkbar indvirkning på de

klimaændringer, som bliver konsekvensen af en fortsat

emission af CO2 i uændret målestok. Set i et bredere

perspektiv er projektets bidrag dog værdifuldt og

uundværligt, da en markant reduktion kun kan opnås

gennem mange mindre bidrag. Sammenlagt bliver miljøet

desuden sparet for en affaldsproduktion på knap

89.000 tons slagger og flyveaske, eller 4.440 tons pr. år.

Desuden sparer projektet godt 220.000 m 3 ferskvand

pr. år, hvis det antages, at vindmøllestrømmen fortrænger

el baseret på kul.

Grundvand

Vi vurderer, at risikoen for forurening af jord eller

grundvand som følge af aktiviteter i anlægs-, driftseller

nedtagningsfasen vil være minimal.

Naturbeskyttelse

Der vil ikke være væsentlige konflikter mellem projektet

og områdets flora og fauna. Størst opmærksomhed

er tillagt fuglelivet og et mindre §3-område. Men projektet

forventes ikke at få negativ indvirkning på dyrelivet

i det hele taget, hverken for ynglende dyr eller

fugle eller for dyr eller fugle under rast og fouragering

eller under træk til og fra området.

Projektet vil få direkte indvirkning på et mindre §3område,

idet 1 – 2 møller placeres heri og således som

konsekvens har en mindre indskrænkning af denne biotop,

som består af et moseområde tilgroet med pil.

131


132

7 Andre forhold

7.1 Nul-alternativet

Projektet

Ved 0-alternativet bevares de eksisterende forhold. Det

betyder, at 18 vindmøller i Tændpibe Vindmøllepark

bliver stående og der ikke bliver opført vindmøller i

Lem Kær.

Landskabet

Landskabet omkring Lem vil derfor indenfor en overskuelig

årrække formentlig forblive helt uden vindmøller.

Der vil således ikke være synlige elementer ud over

Vestas’ fabrikker, der fortæller områdets historie som

førende i vindmølleudviklingen.

Påvirkning af miljøet i øvrigt

Støj og skyggekast

Støjbelastningen og skyggekastet vil ikke være til stede.

Luftforurening

Der vil ikke være en reduktion af udledningen af CO 2

og SO 2 samt NO x.

Geologi, grundvandsinteresser og naturbeskyttelse

Miljøpåvirkningerne fra landbruget vil fortsætte som

hidtil.

§3-områderne i Lem Kær vil blive bibeholdt i fuldt

omfang.

Ressourcer og affald

0-alternativet vil ikke spare miljøet yderligere for slagger

og flyveaske end de eksisterende Tændpibe-vindmøllers

bidrag.

7.2 Udtaget areal af landbrugsdrift

Vindmøllerne bliver opstillet på private matrikler, og

arealerne, hvorpå ti af møllerne vil stå, indgår i landbrugsdriften.

Omkring hver mølle bliver der udtaget

et areal på ca. 800 m 2 permanent til fundament og ar-

bejdsareal. Der bliver nyanlagt ca. 2.900 m og forstærket

ca. 640 m arbejdsveje, der er 5,5 m brede. Vejene optager

dermed et samlet areal på knap 19.500 m 2 , hvoraf

16.800 m 2 bliver udtaget af landbrugsdrift. Vendeplads,

der benyttes alene i forbindelse med opførelsen, bliver

reetableret. I alt bliver der permanent udtaget omkring

24.800 m 2 - eller 2,48 hektar - jord af landbrugsdrift.

Ved ophør og demontering af vindmøllerne skal alle

anlæg fjernes, og arealet føres tilbage til landbrugsdrift.

7.3 Forhold til lufttrafik

Vindmølleområdet ligger lige nord for højdegrænsezonerne

for Stauning Lufthavn, og nord for indflyvningsplanen

til lufthavnen. En del skoleflyvning for både den

civile og militære luftfart foregår fra lufthavnen.

Der har i planprocessen været forhandling med såvel

Stauning Lufthavn som Statens Luftfartsvæsen for at

afklare, om det var muligt at placere vindmøller i den

nordligste del af den yderste højdegrænsezone. Se zo-

Kort 7.1 Højdegrænsezoner ved Stauning Lufthavn

5 km

N

nerne på kort 7.1 og 7.2. Det har ikke vist sig muligt at

placere vindmøller her. Reference /1/

Statens Luftfartsvæsen, SLV, har krævet, at møllerne

i Lem Kær alle skal markeres med et konstant lysende,

lavintensivt, rødt lys på mindst 10 candela. Lyset

skal opfylde de specifikationer, der er angivet i

ICAO’s Annex 14, Volume 1, tabel 6-3, low-intensity.

Type A. Bliver der anvendt LED-lys, skal SLV forhåndsgodkende

det.

Lyset skal sidde på narcellen, generatorhuset, og lyset

skal altid, uanset møllevingernes placering, være synligt

360 grader i et vandret plan. Lyset skal være tændt

hele døgnet. Reference /2/

Tilsvarende har Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste

krævet to lamper øverst på narcellen for

at dække 360 grader. Reference /3/

Ti candela svarer til styrken i en 9 Watt pære, og lyset

kan være skærmet under vandret.

7.4 Radiokæder

I forbindelse med udarbejdelse af nærværende VVM

er der rettet forespørgsel til en lang række radiokædeoperatører

om projektets mulige interferens med deres

respektive signaler.

Ingen af de kontaktede operatører har haft indvendinger

mod projektet.

7.5 Ledningsanlæg

Energinet.dk og Vestjyske Net er kontaktet vedrørende

el og gasledninger. Vestjyske Net har svaret, at de

ejer en 60 kV ledning, som passerer vest for vindmøllerne,

omtrent parallelt med den vestlige vindmøllerække.

Til ledningen er der fastsat en respektafstand, hvor

der kun må arbejdes med maskiner og kraner med tilladelse

fra ledningens ejer. Respektafstanden er 15 m

fra yderste fasetråd, det svarer til ca. 16,75 m fra midtlinjen.

Da montage og vedligehold af vindmøller tæt på

højspændingsluftledninger erfaringsmæssigt kræver, at

luftledningen afbrydes, gør Vestjyske Net opmærksom

på, at afbrydelse af højspændingslinjer skal planlægges

i god tid, og man ikke kan forvente, at ledningen kan


Kort 7.2 Højdegrænsezoner ved Stauning Lufthavn og nye vindmøller

Grænse for maksimal højde på 125 m

Grænse for maksimal højde på 50 m

1000 m

N

afbrydes, når mølleejerne ønsker det. Derfor anbefaler

Vestjyske Net, at møllerne placeres i „vælteafstand“ fra

linjen, det vil sige i samme afstand som vindmøllens

totalhøjde, så linjen ikke skal afbrydes, når der arbejdes

på vindmøllerne. Reference /4/

Ved Lem Kær er møllernes totalhøjde ca. 150 m, og

den korteste afstand til højspændingsledningen er ca.

250 m. Der er således ingen konflikter i forhold til højspændingsledningens

respektafstand eller møllernes

vælteafstand. Målemasterne, der er 94 m høje, kommer

til at stå vest for de sydligste vindmøller i den vestlige

møllerække. De vil få en afstand til elledningerne, der

er mindre end „vælteafstanden“, men afstanden opfylder

dog mindst respektafstanden. Vi forventer, at der

ikke skal arbejdes på masterne ud over montering og

kalibrering af måleudstyr, efter masterne er rejst.

7.6 Socioøkonomiske forhold

Vi vurderer, at de forventede miljøpåvirkninger af anlægget

ikke vil have negative socioøkonomiske effekter

på eksempelvis turisme, fritidsinteresser, råstofindvinding,

landbrugsmæssige interesser, jagt eller fiskeri.

7.7 Manglende viden

Der er ikke forhold, hvorom der er kendskab til manglende

viden.

Lem Kær-projektet vil formodentlig blive det første

projekt, hvor den nye særlovgivning for vindmøller,

erstatningsordningen, bliver anvendt. De økonomiske

forhold vedrører ikke VVM-redegørelsen og miljørapporten.

133


134

8 Sundhed og overvågning

8.1 Påvirkning af sundheden

Vindmøller påvirker menneskers sundhed direkte og

indirekte på en række områder. Blandt de umiddelbart

indlysende finder man:

- Reduktion af emissioner fra kraftværker

- Støjpåvirkning

- Skyggekast ved naboboliger

Reduktion af emissioner

Vindmøllerne vil reducere udledningen af CO2 med

en mængde, der svarer til knap en promille af Danmarks

Kyoto-forpligtigelse. Dertil kommer en reduktion

af udledning af bl.a. svovl- og kvælstofoxider fra

kraftværkerne.

Udledningerne fra kraftværkerne belaster både klimaet,

naturen, bygninger og folkesundheden. Elektricitet fra

vindkraft sparer befolkningen for denne påvirkning i den

grad, som el fra vindkraft erstatter el fra kraftværker.

Forskellige undersøgelser af de samfundsøkonomiske

omkostninger ved forskellige energiproduktioner

har også sat en værdi på disse omkostninger, de såkaldte

eksterne omkostninger. Reference /1/

Det drejer sig om udgifter forbundet med for eksempel

drivhuseffekt - eksempelvis tørke, oversvømmelser

og stormskader - og med syreregn, smog, arbejds- og

sundhedsskader.

Egentlige sundhedseffekter af luftforureningen viser

sig som bronchitis, hospitalsindlæggelser, sygedage

og dage med nedsat aktivitet, merforbrug af medicin

for astmatikere samt for tidlig død.

EU har i forskningsprojektet ”ExternE – Externalities

of Energy” beregnet de eksterne omkostning ved elektricitet

produceret på forskellige måder i de enkelte lande.

I Danmark er de eksterne udgifter ved elektricitet

produceret på kulkraft beregnet til 30 - 52 øre pr.

kWh, mens den ved vindkraft er beregnet til 0,75 øre

pr. kWh. Reference /2/

Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) har i 2004 beregnet,

hvor meget det koster, at kraftværkernes luft-

forurening påvirker sundheden, og DMU prissætter

sygdomsvirkningen til 2,24 eurocent, eller 17 øre per

kwh. Her indgår tungmetallernes skadevirkning ikke

i beregningen. Reference /3/

DMU har i sin rapport om emnet fra 2007 set på den

del af omkostningerne, der vedrører menneskers sundhed,

og som skyldes forurening med SO2, NOx og partikler.

Reference /4/

Rapporten nuancerer det tidligere billede på baggrund

af væsentligt mere præcise atmosfæriske beregninger

og et mere præcist datagrundlag for befolkningens

fordeling omkring anlæggene. Rapporten viser, at

prissættelsen for sygdomsvirkningen fra de to kraftvarmeanlæg

Amagerværket og Fynsværket samt affaldsforbrændingsanlægget

Vestforbrændingen svinger fra

0,42 eurocent pr. kWh over 3,44 til 6,34 eurocent pr.

kWh over årene 2003 – 05. Højst for Vestforbrændingen

og lavest for Amagerværket.

Omkostningerne er stadig uden giftvirkningen af

tungmetalforureningen og uden CO2-omkostningen. Sidstnævnte sætter Energistyrelsen til ca. 7 øre pr. kWh

ved en CO2-kvotepris på 150 kr pr. ton. Reference /5/

Vindenergien kan således spare samfundet for store

udgifter til sundhed og miljø. For det enkelte menneske

kan det betyde mindre sygdom og bedre miljø, og

dermed en lykkeligere tilværelse.

Støjpåvirkning

Den lyd, som moderne vindmøller udsender, er først

og fremmest et sus fra vingerne, idet de passerer tårnet,

og luften trykkes sammen mellem tårnet og vingen.

Om lyden er støj, afhænger af lytteren. Generelt

siger man, at uønsket lyd er støj. Støj ødelægger både

sind og legeme, og 65 dB(A) er anset for et kritisk niveau.

Reference /6/

Derfor er der i Danmark vejledende grænseværdier

for hvor meget støj, der må være fra industri og andre

tekniske anlæg. Den vejledende grænseværdi for støj

fra virksomheder målt udendørs varierer over ugen og

over døgnet fra 45 dB(A) til 35 dB(A) i områder med

åben og lav boligbebyggelse, som eksempelvis villakvarterer.

Lavest om natten, da man er mere følsom

for lyd, når man skal sove.

Natnedsættelsen gælder ikke for vindmøller, da deres

produktion ikke kan følge en bestemt døgnrytme.

For vindmøller er der derimod ved lov fastsat et maksimalt

støjniveau på 39 dB(A) i boligområder, og 44

dB(A) ved enkeltboliger i det åbne land ved en vindhastighed

på 8 m/s.

Der er i kapitel 5 nærmere redegjort for støjreglerne

for vindmøller, og støjniveauet ved naboboligerne i

det åbne land er beregnet. Ingen udsættes for mere end

41,9 dB(A) ved en vindhastighed på 6 m/s og 41,9 dB(A)

ved 8 m/s, ifølge beregningerne i kapitel 5.

Støjniveauet på maksimalt 44 dB(A) ved naboboliger

betyder, at der kan være en støj, der svarer til lidt

Figur 8.1 Støjtyper og grænseværdier


mindre end sagte tale udendørs. Støjen kan dog være

generende for nogle mennesker, der er meget følsomme

for støj. Støjen vil komme som et sus, der gentages

ca. hvert andet sekund ved de store møller. Monotonien

vil være en del af problemet ved påvirkningen, men

støjen vil næppe kunne skelnes fra baggrundsstøjen fra

bevoksning og bebyggelse med en vindhastighed over

8 – 12 m/s, der svarer til frisk til hård vind.

Ved vindhastigheder over 10 m/s stabiliserer støjemissionen

sig - eller falder - for pitch-regulerede møller,

som der er tale om ved Lem Kær.

Skyggekast ved naboer

Skyggekast er genevirkningen fra vindmøllevingernes

passage mellem solen og opholdsarealet. For at der kan

opstå skyggekast, skal solen skinne, og møllevingerne

skal samtidig rotere. Genen vil typisk være størst inde

i boligen, men kan også være stor ved ophold udendørs,

hvor skyggen fejer hen over jorden.

Skyggekastets omfang afhænger af, hvor solen står

på himlen, om det blæser og hvorfra, af antallet af vindmøller

i en gruppe og deres placering i forhold til naboboligerne,

samt af de topografiske forhold og møllernes

rotordiameter.

Skyggekastet kan virke stressende og dermed forårsage

eller forværre sygdomme, hvis skyggekastet falder

på tidspunkter, hvor man er til stede. Derfor er det

vejledende anbefalet, at naboer ikke udsættes for mere

end 10 timers skyggekast årligt.

For at begrænse skyggekastet, kan man stoppe vindmøllen

i det tidsrum, det foregår, og bygherre er indstillet

herpå.

I kapitel 5 er der redegjort for, hvor meget vindmøllerne

ved Lem Kær vil kaste skygger ved naboer fra

de roterende vinger. Ved den nabo, der er mest udsat,

drejer det sig om godt 27 timer om året udendørs, og

godt 22 timer indendørs..

8.2 Overvågning

I VVM-tilladelsen kan der blive stillet betingelse om

afværgning af skyggekast. Endvidere kan der være stillet

krav til placeringen i forhold til byggelinier, afstand

til naboer eller andre forhold. VVM-tilladelsen kan også

indeholde krav om inddragelse af tilsynsmyndigheden

i anlægsfasen ved arbejde i nærheden af beskyttede

områder.

Det er kommunens miljøtilsyn, der skal sikre, at

kravene i VVM-tilladelsen overholdes. Klage fra naboer

medfører, at kommunens miljøtilsyn kan pålægge

ejeren af vindmøllen at få foretaget en støjmåling

eller måling af skyggekastet, hvis miljøtilsynet vurderer,

at der er hold i klagen. Kommunen kan herefter

om fornødent pålægget ejeren at dæmpe støjen eller

stoppe møllen, hvis kravene i Støjbekendtgørelsen

ikke er overholdt.

Kommunen er forpligtiget til at udarbejde en plan

for overvågning af, at mølleejeren overholder miljøkravene.

Heri kan både indgå måling ved idriftsættelse

og målinger ved almindeligt tilsyn, dog højst en

gang årligt.

Vindmøllens drift overvåges elektronisk af operatøren

for hurtigt at kunne gribe ind ved tekniske problemer.

Vindmøllen har indbygget et styre- og overvågningsprogram,

som registrerer alle fejl og om fornødent

stopper møllen. Forandringer i vindmøllens støjniveau

og udseende vil sammen med andre uønskede miljøpåvirkninger

fra møllen stort set altid være en konsekvens

af tekniske problemer i møllen.

135


136

9 Henvisninger

9.1 Oversigt over figurer, kort og tabeller

Kort 1.1 Vindmølleområdets placering 4

Figur 1.1 Vindmøllers størrelse set i relation til andre lokale elementer 5

Kort 1.2 Regionplan og råstofplan 7

Kort 1.3 Planforhold 8

Kort 1.4 Lokalplaner omkring Lem Kær 9

Tabel 2.1 Projektet opsummeret 15

Kort 3.1 Vindressourcerne 16

Kort 3.2 Placering af møller, veje og arbejdsarealer i hovedforslaget 16

Kort 3.3 Placering af møller, veje og arbejdsarealer i alternativet 17

Tabel 3.1 Oversigt over projektforslag 17

Figur 3.1 Principtegning af pladefundament og hovedtilslutning 18

Figur 3.2 Vindens fordeling og energiindhold i Lem Kær 19

Kort 4.1 Landskabets dannelse 22

Kort 4.2 Eksisterende forhold, vindmøller og afstandszoner 24

Kort 4.3 Arkæologiske fund og kulturhistoriske spor 25

Kort 4.4 Historisk kort 25

Kort 4.5 Rekreative forhold 28

Kort 4.6 Terræn og synlighed 29

Figur 4.1 Snit/opstalt fra Velling til Dejbjerg Plantage 30

Figur 4.2 Vindmøllernes harmoniforhold 31

Kort 4.7 Visualiseringspunkter i nær- og mellemzone 32

Kort 4.8 Visualiseringspunkter i fjernzone 32

Tabel 5.1 Forhold ved naboboliger i det åbne land og i Lem 104

Tabel 5.2 Afstande til naboboliger, som er under 1 km 104

Kort 5.1 Oversigt over naboboliger og nabovisualiseringer 105

Tabel 5.3 Støjpåvirkning ved naboboliger 116

Kort 5.2 Støjkurver i hovedforslag ved vindhastigheden 6 m/s 117

Kort 5.3 Støjkurver i alternativet ved vindhastigheden 6 m/s 118

Tabel 5.4 Skyggekast ved naboer 119

Kort 5.4 Skyggelinjer i hovedforslaget 120

Kort 5.5 Skyggelinjer i alternativet 121

Figur 5.1 Kalender med udendørs skyggekast hos naboer ved hovedforslag 122

Tabel 6.1 Mindsket emission af drivhusgasser 124

Kort 6.1 Geologisk interesseområde 124

Kort 6.2 Habitatområde 125

Kort 6.3 Naturbeskyttede områder 126

Tabel 6.2 Registrerede dyr og fugle under besigtigelse 127

Tabel 6.3 Fuglelokaliteter nær vindmølleområdet 127

Kort 7.1 Højdegrænsezoner ved Stauning Lufthavn 132

Kort 7.2 Højdegrænsezoner ved Stauning Lufthavn og nye vindmøller 133

Figur 8.1 Støjtyper og grænseværdier 134

9.2 Anvendte forkortelser og begreber

bl.a., blandt andet

CO 2, kuldioxid, kultveilte

dB og dB(A), decibel, anvendes i akustikken om den menneskelige hørelse. A refererer

til en frekvensmæssig vægtning, der modsvarer den menneskelige hørelse

diversitet, forskellighed

DOFbasen, Dansk Ornitologisk Forenings database over fugleobservationer

DMU, Danmarks Miljøundersøgelser

emission, udledning

estimeret, anslået

etc., et cetera, latin: og så videre

EU, Den Europæiske Union, et internationalt politisk og økonomisk samarbejde

mellem 27 europæiske stater

fouragere, lede efter og æde føde

g, gram, enhed for masse

GPS, Geografical Position System, amerikansk system til at bestemme geografisk

placering på jorden ved hjælp af satelitter

ha, hektar, 100 gange 100 meter, flademål

Hz, hertz, bølgefrekvens, svingning per sekund

immission, bruges som koncentrationsangivelse for en forureningskomponent i

omgivelserne. Modsat emission. I denne rapport brugt i forbindelse med ”modtaget

støj hos naboer”.

km, kilometer, 1000 meter, længdemål

kV, kilovolt, (græsk: kilo-), 1000 volt

kW, kilowatt, 1000 watt. Watt er en måleenhed for effekt

kg, kilogram, 1000 gram

LBK, lovbekendtgørelse

mm, millimeter

m/s, meter pr. sekund, hastighed

MW, megawatt, 1000 kilowatt, 1.000.000 watt

MWh, megawatttime, Det gennemsnitlige elforbrug pr. husholdning til apparater og

lys var i 2005 på 3,523 MWh

m 2 og m 3 , kvadratmeter og kubikmeter, flademål og rummål

nr., nummer

NO x, fællesbetegnelse for kvælstofoxid, NO, og kvælstofdioxid, NO 2

oldtiden, menneskets urhistorie og forhistorie udgør tilsammen menneskets

oldtid, som er den lange periode, som er uden nedskrevne kilder.


pr., per, for hver. Eksempelvis: Effekt pr. mølle, Effekt for hver mølle

SO 2, svovldioxid

spektakulære, opsigtsvækkende

t, ton og tons, 1 ton er 1000 kg

topografi, et geografisk udtryk, der henviser til landskabets form. I bredere forstand

betyder ordet placeringen af naturlige og kunstige landemærker i området, som

f.eks. skrænter, vandløb, byer, landsbyer, veje osv. Et tilsvarende ord er terræn

t/år, ton per år

VVM, vurdering af virkning på miljøet

0-alternativ, nul-alternativ, fortsættelse af eksisterende forhold

§, paragraf

9.3 Referenceliste

Kapitel 1, Indledning

/1/ Forslag til Temaplan for vindmøller i Ringkøbing-Skjern Kommune, Tillæg

nr. 100 til Kommuneplan 2005-16 for tidligere Egvad Kommune, Kommuneplan

2009 for tidligere Skjern Kommune, Kommuneplan 1997 for tidligere

Ringkøbing Kommune, Kommuneplan 1997 for tidligere Videbæk Kommune

og Kommuneplan 2000 for tidligere Holmsland Kommune. December 2008.

Kapitel 3, Beskrivelse af anlægget

/1/ Energi- og Miljødata: Vindressourcekort for Danmark.

/2/ Ole Damsgaard, Carl C. A/S, Skjern.

/3/ Energistyrelsen: Energistatistik 2007.

/4/ Naturlig Energi, Vindkraft-nyt pr. email. 11. marts 2008.

/5/ Strange Skriver (19. november 2008): Notat om sikkerhedsafstande for vindmøller.

Danmarks Vindmølleforening.

/6/ National prøvestation for store vindmøller

Vurdering af Virkningen på Miljøet, Miljø- og energiministeriet, januar 2000

/7/ Energicenter Nord Aps.

Kapitel 4, Landskabelige forhold

/1/ Det kulturhistoriske centralregister, DKC.

/2/ Museumsinspektør Torben Egeberg, Ringkøbing-Skjern Museum til Mette

Tranholm Frøst, SJ-Consult.

/3/ Regionplan 2005. Ringkjøbing Amt.

Kapitel 5, Naboforhold

/1/ DELTA, 30. april 2008: Project report. EFP-06 project. Low Frequency Noise

from Large Wind Turbines. Summary and Conclusions on measurements and

methods.

/2/ Bastrup Trickfilm, se:

http://www.udafdetblaa.dk/dk/dk_speak_frame.html.

Kapitel 6, Øvrige miljøforhold

/1/ Naturlig Energi. Februar 2007: Vindmøller og drivhuseffekten. Faktablad M2

/2/ Forslag til Temaplan for vindmøller i Ringkøbing-Skjern Kommune, Tillæg

nr. 100 til Kommuneplan 2005-16 for tidligere Egvad Kommune, Kommuneplan

2009 for tidligere Skjern Kommune, Kommuneplan 1997 for tidligere

Ringkøbing Kommune, Kommuneplan 1997 for tidligere Videbæk Kommune

og Kommuneplan 2000 for tidligere Holmsland Kommune. December 2008.

/3/ www.GEUS.dk

/4/ www.DOFbasen.dk

/5/ Danmarks Miljøundersøgelser, Faglig rapport nr. 635, 2007:

Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV.

/6/ DMU (1995): Vindmøllers indvirkning på fugle. Status over viden og perspektiver

/7/ H. Hötker et al (2004): Auswirkungen regenerativer Energiegewinning auf

die biologische Vielfalt am Beispile der Vögel und der Fledermäuse – Fakten,

Wissenslücken, Anforderungen an Forschung, ornithologische Kriterien zum

Ausbau von regenerativen Energiegewinnungsformen. NABU

/8/ Voigt (2008): Gæs vænner sig til vindmøller. DMU Nyt Årgang 12 nr. 18.

/9/ Report of the International Working Group on Wind Turbines and

Bat Populations.

/10/ Vestas aktionærinformation 1/2008.

Kapitel 7, Andre forhold

/1/ Debatoplæg nr. 75 for planlægning af vindmøller ved Lem Kær. Ringkøbing-

Skjern Kommune. Økonomi- og Erhvervsudvalget. 3. marts 2009.

/2/ Brev fra Birger Jeppesen, Tilsynsafdelingen, Flyvepladser og luftfartstjenester,

Statens Luftfartsvæsen til Ringkøbing-Skjern Kommune, 24. marts 2009.

/3/ Brev fra kontorfuldmægtig Anne Marie Christiansen, Forsvarets Bygningsog

Etablissementtjeneste til Ringkøbing-Skjern Kommune, 17. marts 2009.

/4/ Brev fra Vestjyske Net til Planenergi, 12.februar 2009.

/Kapitel 8, Sundhed og overvågning

/1/ ExternE - Externalities of Energy, A Research Project of the European

Commission. Results of ExternE Figures of the National Implementation phase.

www.externe.info

/2/ Danmarks Vindmølleforening, Fakta om Vindenergi, Ø1,

Vindmøllers samfundsøkonomiske værdi, juni 2002.

/3/ Danmarks Miljøundersøgelser, Miljøministeriet:

Sundhedseffekter af luftforurening - Beregningspriser.

Faglig rapport fra DMU, nr. 507. København 2004

/4/ Mikael Skou Andersen m.fl: EVA – a non-linear Eulerian approach for

137


138

assessment of health-cost externalities of air pollution.

Dept. of Policy Analysis, National Environmental Research Institute,

University of Aarhus, Grenåvej 14, 8410 Rønde. 2007.

Se: www2.dmu.dk/Pub/EVA_artikel.pdf.

/5/ Mikael Skou Andersen og Lise Marie Frohn: De eksterne omkostninger ved

energiproduktion. I Månedsmagasinet Naturlig Energi, maj 2007, 29. årgang,

nr. 9.

/6/ Carl Bro Newsletter, 5. Årgang, 2. udgave. Danmark, juni 2006.

9.4 Yderligere litteratur

# Bekendtgørelse nr. 1508 af 14. december 2006 om støj fra vindmøller.

# Bekendtgørelse nr. 477 af 7. juni 2003 om afgrænsning og administration af

internationale naturbeskyttelsesområder.

# Bekendtgørelse nr. 883 af 18. august 2004 af lov om planlægning.

# Bekendtgørelse nr. 1006 af 20. oktober 2005 om supplerende regler i medfør af

lov om planlægning (samlebekendtgørelse).

# Bekendtgørelse nr. 1335 af 6. december 2006 om vurdering af visse offentlige

og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning.

# Cirkulære nr. 100 af 10. juni 1999 om planlægning for og landzonetilladelse til

opstilling af vindmøller.

# Danmarks Vindmølleforening, Faktablad P7, Støj fra vindmøller, oktober 2007.

# Energistyrelsens stamdataregister for vindmøller. www.ens.dk.

# Energistyrelsens Energistatistik 2005 Husholdninger, se: http://www.ens.dk/

graphics/Publikationer/Statistik/Energistatistik_ny_2005/html/chapter10.htm

# EU. ExternE. Externalities of Energy. Metodology 2005 Update. UER 21951.

Se: http://www.externe.info.

# Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 18. december 2008

# Forslag til Lov om fremme af vedvarende energi.

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 18. december 2008

# Lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober 2007 om miljøvurdering af planer og

programmer

# Lov nr. 883 af 18. august 2004. Lov om planlægning.

# Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen: Notat. 22. juni 2005.

Journal nummer SN 2001-101-1193 / M 4034-0082.

# Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen:

Geologisk set Det nordlige Jylland

# Miljøstyrelsen: Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø.

# Nordjyllands Amt: Regionplan 2005.

Se: http://www.skovognatur.dk/Emne/Planlaegning/RP05_amter/Nordjylland/

Nordjylland.htm

# Orientering nr. 9 fra Miljøstyrelsen. 1997.

# Planloven. Bekendtgørelse af lov om planlægning. LBK nr. 813 af 21/06/2007

# Politikens Store Danmarksbog. Politikens Forlag A/S, 2003.

# Regionplantillæg nr. 198. Regionplantillæg for vindmølleplanlægning i

Nordjyllands Amt. December 2006

# Skov- og Naturstyrelsen: Rapport fra regeringens planlægningsudvalg for

vindmøller på land. Februar 2007. www.sns.dk.

# Trap Danmark. Bind 16. Ålborg Amt. G.E.C.Gads Forlag 1961

# Vejledning nr. 39 af 7. marts 2001 om planlægning for og landzonetilladelse til

opstilling af vindmøller.

# Vejledning nr. 9664 af 18. juni 2006 om miljøvurdering af planer og programmer.

(Findes kun elektronisk)

# Vindmølleindustrien: Vindformation. Nyheder fra Vindmølleindustrien. nr. 43,

juni 2006.


Vindmøller ved Lem Kær

VVM-redegørelse og miljørapport

Juni 2009

Rapport udarbejdet af Ringkøbing-Skjern Kommune i samarbejde med SJ-Consult.

Redaktion: Susan Jessien og Mette Tranholm Frøst, SJ-Consult

Landskabsvurdering: Mette Tranholm Frøst, SJ-Consult

Miljøvurdering: Peter Jacob Jørgensen, Planenergi

Foto: Mads S. Willadsen, Energicenter Nord Aps; Peter Jacob Jørgensen Planenergi; David Boertmann,

DMU, Mette Tranholm Frøst, Susan Jessien og Søren Bundgaard Poulsen, SJ-Consult

Visualisering: Mette Tranholm Frøst og Susan Jessien, SJ-Consult

Beregning af produktion: Mads S. Willadsen, Energicenter Nord Aps

Beregning af støj og skyggekast: Energicenter Nord Aps

Kort: © Kort- og Matrikelstyrelsen. Bearbejdning: SJ-Consult

Landmåling: Niels Jacob Stampe, Geopartner, Lemvig

Layout: Søren Bundgaard Poulsen, SJ-Consult

Tryk: Øko-Tryk, 6900 Skjern

Oplag: 200

Forside: Visualisering fra Jernbanebro ved Klaptoft

Bagside: Visualisering fra anlægget i Lem

Henvendelse angående VVM-redegørelse og miljørapport: Ringkøbing-Skjern Kommune

Planlægning

Ved Fjorden 6

6950 Ringkøbing

Tlf. 9974 2424

Hjemmeside: www.rksk.dk

139

More magazines by this user
Similar magazines