VVM redegørelse.pdf - Ringkøbing-Skjern Kommune

6
Syvende kapitel, Andre forhold, redegør for eventuelle
fravalgte alternativer, for 0-alternativet samt for arealanvendelse,
ledningsanlæg og telesignaler samt socioøkonomiske
konsekvenser af projektet.
Ottende kapitel, Sundhed og overvågning, redegør
for, hvorledes projektet påvirker helbredet, og hvorledes
det sikres, at miljøkrav til møllerne bliver opfyldt
i anlægs-, drifts- og nedtagningsfasen.
Niende kapitel, Henvisninger, indeholder referencer,
litteraturhenvisninger med videre.
1.4 Lovgivning og planlægning
En række love, bekendtgørelser og overordnede planer
kan have indflydelse på, hvor det bliver tilladt at opstille
vindmøller. Afsnit 1.4 gennemgår de, der specifikt berører
projektet ved Lem Kær, og afsnittet redegør for,
hvordan projektet forholder sig til dem.
Vindmøllecirkulæret
I 1999 udsendte Miljø- og Energiministeriet cirkulære
nr. 100 af 10. juni 1999 om planlægning for og landzonetilladelse
til opstilling af vindmøller. Cirkulæret
er kendt som vindmøllecirkulæret. Cirkulæret er ved
at blive revideret som konsekvens af strukturreformen
og de store vindmøller, der er aktuelle i dag. Indtil revisionen
foreligger, bliver der administreret efter det
eksisterende cirkulære.
Vindmøllecirkulæret pålagde amterne at tage omfattende
hensyn ikke alene til muligheden for at udnytte
vindressourcen, men også til nabobeboelse, natur,
landskab, kulturhistoriske værdier og jordbrugsmæssige
interesser. Ifølge cirkulæret kan der kun opstilles
vindmøller på arealer, der er specifikt udpegede til formålet
i en regionplan.
Området ved Lem Kær er ikke udpeget som vindmølleområde
i regionplanen, men er ved en efterfølgende
planlægning for vindmøller i Ringkøbing-Skjern
Kommune i 2009 udlagt som vindmølleområde nr. 14,
Lem Kær.
Planlægningen er udført efter strukturreformen, hvor
kommunerne har overtaget vindmølleplanlægningen.
Ifølge vindmøllecirkulæret skal arealernes størrelse til-
passes vindmøllernes forventede maksimale størrelse
og antal og den afstand, der skal være mellem vindmøllerne
af hensyn til en effektiv udnyttelse af vindenergien.
Endvidere er arealudpegningerne et resultat
af en konkret politisk afvejning af de mangeartede interesser,
der knytter sig til områderne.
Vindmøllecirkulæret fastsætter en række krav til
kvaliteten af vindmølleplanlægningen i relation til omgivelserne.
Blandt andet, at vindmøller ikke må opstilles
nærmere nabobeboelse end fire gange møllens totalhøjde.
Totalhøjden på de ansøgte vindmøller er op til 149,9
m, og det medfører en mindsteafstand på 600 meter til
nabobeboelse. Kravet er opfyldt for alle naboer. Nærmeste
ejendom ligger 603 m nordøst for den nordligste
vindmølle i den vestlige række.
Regeringen nedsatte i efteråret 2006 et planlægningsudvalg
for vindmøller på land for at finde områder til møller
over 100 m totalhøjde og revidere retningslinjerne for
planlægningen. Udvalgets konklusioner vil på flere punkter
medføre en revision af Vindmøllecirkulæret. Revisionen
er endnu ikke gennemført, men den vil formentlig
medføre ændrede bestemmelser og vejledninger for
blandt andet størrelsesforholdet mellem rotordiameter og
navhøjde samt afstanden mellem vindmølleparker.
Støjbekendtgørelsen
Støjbelastningen fra vindmøller er reguleret i Bekendtgørelse
nr. 1518 af 14. december 2006. I daglig tale kaldet
Støjbekendtgørelsen.
Det åbne land
Ifølge bekendtgørelsen må støjbelastningen fra vindmøller
i det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsareal
ved nabobeboelse i det åbne land ikke overstige
44 dB(A) ved en vindstyrke på 8 m/s og 42 dB(A)
ved en vindstyrke på 6 m/s. Det mest støjbelastede
punkt kan ligge op til 15 m fra boligen.
Støjfølsomme arealer
Støjfølsom arealanvendelse er områder, der i kommuneplanlægningen
er udlagt til boliger, institutioner, sommerhuse,
kolonihaver eller som rekreative områder.
I sådanne områder må der i det mest støjbelastede
punkt maksimalt være en støjbelastning fra vindmøller
på 39 dB(A) ved vindhastigheden 8 m/s og 37 dB(A) ved
6 m/s. Til sammenligning vil den naturlige baggrundsstøj,
der er forårsaget af vindstøj i bevoksning ved boliger,
normalt ligge på 45 – 50 dB(A) ved vindstyrker
på 8 m/s, der svarer til jævn til frisk vind.
Generelt
Når man ønsker at opføre vindmøllerne, skal man indsende
en anmeldelse til kommunen.
Anmeldelsen skal blandt andet indeholde en rapport
med godkendte målinger af støjudsendelsen fra et eller
flere eksemplarer af den anmeldte vindmølletype.
På baggrund af støjen i rapporten skal der foreligge en
beregning af støjen ved nabobeboelser til det ansøgte
projekt. For prototyper skal der foreligge målinger,
der kan sandsynliggøre, at møllen vil kunne overholde
støjgrænserne.
Kommunen kan kræve, at der bliver foretaget en støjmåling
efter idriftsættelse af vindmøllerne for at sikre,
at lovens krav bliver overholdt. Målingen vil skulle
foretages ved vindhastighederne 5,5 – 6,5 m/s og
7,5 – 8,5 m/s ved den mest udsatte nabo.
Naturbeskyttelsesloven
Lovbekendtgørelse nr. 749 af 21. juni 2007 om naturbeskyttelse
er kendt som Naturbeskyttelsesloven, der har
til formål at værne om landets natur og miljø, så samfundsudviklingen
kan ske på et bæredygtigt grundlag
i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelse af
dyre- og plantelivet.
Loven regulerer i sine paragraffer betingelser for en
lang række naturtyper og naturområder. Ved Lem Kær
er der flere beskyttede naturområder, i form af moseområder,
hvor der tidligere har været tørvegravning. I
planlægningen vil projektets påvirkning af §3-områder
ved den østlige møllerække særligt blive belyst.
VVM-redegørelsen vurderer projektets påvirkning
af områdernes plante- og dyreliv, og beskriver eventuelle
afværgeforanstaltninger.