VVM redegørelse.pdf - Ringkøbing-Skjern Kommune

Vindmøller i Lem Kær 

VVM-redegørelse og miljørapport. Juni 2009

2 

Forord 

Dette hæfte indeholder en VVM-redegørelse og en miljørapport 

for et projekt med 11 - 12 vindmøller i Lem 

Kær nordvest for Lem i Ringkøbing-Skjern kommune. 

Ifølge planloven skal der udarbejdes en vurdering af 

virkning på miljøet, en såkaldt VVM-redegørelse, ved 

et vindmølleprojekt, der rejser flere end tre vindmøller, 

eller hvor møllens totalhøjde er over 80 meter. Endvidere 

skal planerne vurderes i en miljørapport ifølge lov 

om miljøvurdering af planer og programmer. 

De to miljøvurderinger er næsten identiske, så de er 

her for overskuelighedens skyld samlet i ét hæfte, der 

opfylder kravene til begge vurderinger.

Indhold 

1 Indledning 

1.1 Projektforslag 4 

1.2 Hovedproblemer 4 

1.3 Rapportens opbygning 5 

1.4 Lovgivning og planlægning 6 

2 Ikke teknisk resume 

Indledning 10 

Miljøpåvirkninger i anlægsfasen 11 

Miljøpåvirkninger i driftsfasen 11 

Sikkerhedsforhold 11 

Landskabelige og visuelle forhold 11 

Naboforhold 13 

Luftforurening, klima og miljø 13 

Grundvand 13 

Geologi 14 

Naturbeskyttelse 14 

Rekreative interesser 14 

Beskyttelse af kulturelementer 14 

Landbrugsjord 14 

Socioøkonomiske forhold 14 

Sundhed 14 

Overvågning 14 

Sammenfatning 15 

3 Beskrivelse af anlægget 

3.1 Anlægget 16 

3.2 Aktiviteter i anlægsfasen 18 

3.3 Aktiviteter i driftsfasen 19 

3.4 Sikkerhedsforhold 19 

3.5 Retablering efter endt drift 20 

4 Landskabelige forhold 

4.1 Landskabsbeskrivelse 22 

4.2 Kulturlandskabet og rekreative forhold 25 

4.3 Visuelle forhold 29 

4.4 Valg af visualiseringspunkter 31 

4.5 Visualiseringer i nærzone 34 

4.6 Visualiseringer i mellemzone 74 

4.7 Visualiseringer i fjernzone 86 

4.8 Visualiseringer af alternativet sammenlignet med 

hovedforslaget 94 

4.8 Vurdering af påvirkning af landskabet 100 

5 Miljøkonsekvenser ved naboer 

5.1 Visuel påvirkning 104 

5.2 Støjpåvirkning 116 

5.3 Skyggekast 119 

5.4 Vurdering af miljøkonsekvenser ved naboer 123 

6 Øvrige miljøkonsekvenser 

6.1 Luftforurening 124 

6.2 Geologi og grundvandsinteresser 124 

6.3 Naturbeskyttelse 124 

6.4 Ressourcer og affald 130 

6.5 Andre miljømæssige forhold 131 

6.6 Vurdering af øvrige miljøkonsekvenser 131 

7 Andre forhold 

7.1 Nul-alternativet 132 

7.2 Udtaget areal af landbrugsdrift 132 

7.3 Forhold til lufttrafik 132 

7.4 Radiokæder 132 

7.5 Ledningsanlæg 132 

7.6 Socioøkonomiske forhold 133 

7.7 Manglende viden 133 

8 Sundhed og overvågning 

8.1 Påvirkning af sundheden 134 

8.2 Overvågning 135 

9 Henvisninger 

9.1 Oversigt over figurer, kort og tabeller 136 

9.2 Anvendte forkortelser og begreber 136 

9.3 Referenceliste 137 

9.4 Yderligere litteratur 138 

3

4 

1 Indledning 

Ringkøbing-Skjern Kommune har modtaget en ansøgning 

om tilladelse til at opføre op til 12 vindmøller på 

op til 149,9 meters højde nordvest for Lem i Lem Kær. 

Projektet har været i offentlig debatfase fra den 17. december 

2008 til den 23. januar 2009. 

1.1 Projektforslag 

Hovedforslag 

Ved hovedforslaget bliver der opstillet 11 vindmøller 

nordvest for Lem i Lem Kær. Området ved Lem Kær 

er udlagt i forslag til temaplan for vindmøller i Ringkøbing-Skjern 

Kommune, der har været fremlagt i offentlig 

høring fra den 25. oktober 2008 til den 23. januar 

2009. Reference /1/. 

Området i Lem Kær var udpeget som velegnet område 

for afprøvning og demonstration af vindmøller. Til 

afprøvning vil der skulle opsættes op til fire målemaster 

vest for vindmøllerne med minimum samme højde 

som vindmøllernes nav. 

Idet Vestas er involveret i projektet og ønsker at opsætte 

den første afprøvningsmølle i 2009, har Ringkøbing- 

Skjern Kommune besluttet at igangsætte planarbejdet for 

området i Lem Kær i december 2008. Det vil kun være 

muligt at realisere den første mølle i hele projektet i 2009, 

da de øvrige forudsætter etablering af en ny 150 kV-station, 

som tidligst kan forventes i slutningen af 2010. 

Byrådet har i april 2009 besluttet at Temaplanens område 

14 - Lem Kær fastholdes. I den vedtagede temaplan 

er området reduceret mod syd i forhold til det offentliggjorte 

forslag til temaplan. I forbindelse med opsætningen 

af prototypen i 2009 vil 18 vindmøller blive nedtaget 

i Tændpibe Vindmøllepark. Opsætningen af de øvrige 

vindmøller i projektet vil sandsynligvis ikke nedtage 

andre vindmøller, da resten af møllerne i projektet 

ikke kan realiseres før, udskiftningsordningen ophører 

på grund af, at elnettet skal forstærkes. 

Yderligere 17 møller i Tændpibe Vindmøllepark vil 

blive nedtaget i forbindelse med andre projekter. 

Herefter vil der restere 17 vindmøller på 225 kW i 

Velling Mærsk, som kan blive stående, til de er nedslidte. 

De 11 nye vindmøller vil stå ca. 1.500 m nordvest 

for Lem i Lem Kær. 

Vindmøllerne vil blive opstillet i to rækker. I den østlige 

række vil de fem møller være ens, mens en til fire 

møller i den vestlige række kan være af anden størrelse, 

da de kan blive brugt til afprøvning og demonstration. 

Den samlede kapacitet vil være fra 33 til 41 megawatt, 

MW, og møllerne vil være maksimalt 149,9 m høje 

til øverste vingespids. Navhøjden bliver 89,9 – 104,9 

meter og rotordiameteren 90 – 120 m, afhængig af den 

optimale vindmølle på det tidspunkt, hvor projektet realiseres. 

For nuværende forventes det, at begge rækker 

i hovedforslaget vil have vindmøller med en navhøjde 

på 93,9 meter og en rotordiameter på 112 meter. Disse 

møller vil have en samlet kapacitet på 33 MW. 

Forholdet mellem navhøjde og rotordiameter vil alt 

efter valg af model variere mellem 1:1,33 og 1:0,86. Ved 

den forventede model vil forholdet være 1:1,19. 

I visualiseringerne og beregningerne er der anvendt en 

vindmølle på 149,9 m, hvor rotordiameteren er 112 m. 

Alternativer 

I alternativet bliver der opstillet 12 møller med seks i 

hver række. For den vestlige række gælder de samme 

forhold som i hovedforslaget. I den østlige række vil 

der blive opstillet møller med mindre rotordiameter. 

Den vindteknisk optimale mølle har en rotordiameter 

på 90 m og en navhøjde på 104,9 m. Det giver et forhold 

på 1:0,86. Disse møller vil have en samlet kapacitet 

på 36 MW. Variationen i østlig række vil først og 

fremmest forekomme for navhøjden, der kan variere fra 

80 til 104,9 meter. Det skyldes, at møllerne står tættere 

end i hovedforslaget, og dermed kan rotoren ikke blive 

væsentlig større end 90 m. 

I visualiseringerne og beregningerne er der i hele 

parken anvendt en vindmølle på 149,9 m, hvor rotordiameterne 

i den vestlige række er 112 m, og i den østlige 

90 m. 

For 0-alternativets vedkommende fortsætter de eksisterende 

forhold, og der bliver ikke rejst vindmøller. 

N 

Kort 1.1 Vindmølleområdets placering 

Kort 1.1 

Vindmøllernes placering nordvest for Lem. 

Målemaster 

Ud over vindmøllerne vil der vest for den vestlige række, 

parallelt med denne, blive opstillet op til fire målemaster 

på række. Hvor mange vil afhænge af, hvilket behov 

Vestas vil have for måling af vindforholdene. Målemasten 

vil være en tresidet, spids gittermast og være ca. 

5 m bred ved jorden og ca. 94 m høj. I denne VVM-redegørelse 

og miljørapport er der visualiseret med en enkelt 

målemast ud for den sydvestligste mølle, men sent 

i processen blev det besluttet, at den sydvestligste mølle 

ikke skal være forsøgsmølle på grund af afstanden til 

nabo. Dermed bliver der ikke placeret målemast vest for 

mølle 1. Se kort 3.2 og 3.3. 

1.2 Hovedproblemer 

Oplevelsen fra nærmeste byer 

Inden for en afstand på 4,5 km fra projektområdet ligger 

de tre byer Lem, Højmark og Velling. Til sidst-

nævnte er her regnet Astrup, som er vokset sammen 

med Velling. Desuden ligger Ringkøbing godt 4,5 km 

fra mølleområdet. Redegørelsen vurderer den visuelle 

påvirkning i byerne. 

Oplevelsen af landskabet 

Projektområdet ligger nordvest for Lem på den jævne 

hedeflade. Området ligger meget lavt, omkring 2 – 4 

meter over havoverfladen. Projektområdet er meget 

åbent med få hegn og er præget af åer og kanaler, der 

gennemskærer det flade slettelandskab. I den nordligste 

del ligger et område med pilekrat, vådområder og mindre 

søer. Omkring 2 – 3 km fra området starter Skovbjerg 

Bakkeø, der rejser sig fra det flade landskab mod 

nord, øst og sydøst. Overgangen til bakkeøen opleves 

bedst fra området omkring projektområdet. Overgangen 

fra bakkeøen til det flade landskab opleves bedst 

fra højde- og udsigtspunkter på bakkeøen, hvor man 

har det lange udsyn over landskabet mod vest. 

Denne redegørelse skal vurdere, hvorledes vindmøllerne 

påvirker oplevelsen af landskabet. 

Visuel påvirkning af kulturlandskabet 

Inden for en afstand på 4,5 km ligger Lem Sydsogns 

Kirke i Lem, Sønder Lem Kirke i Højmark og Velling 

Kirke, hvor den nærmeste er Velling Kirke i afstanden 

knap to km. 

Rapporten skal vurdere, hvorledes vindmøllerne påvirker 

oplevelsen af kirkerne i kulturlandskabet. Specielt 

bliver oplevelsen af Sønder Lem Kirke set fra øst 

vurderet. 

Velling Kirke ligger synligt i det flade landskab og 

ses ofte, både fra Skovbjerg Bakkeø og fra hedefladen, 

og den visuelle påvirkning af kirken bliver belyst på flere 

visualiseringer. 

Endvidere skal rapporten vurdere, hvorledes udsynet 

fra kirkegårdene bliver påvirket. 

Støj og skyggekast ved naboboliger 

Inden for en afstand af 1000 meter fra de nye vindmøller 

ligger der 19 beboelser. I en afstand på 1,5 – 2,0 km 

ligger et boligområde i Lem og 1,7 – 2,0 km borte ligger 

et boligområde i Velling. 

Rapporten skal vurdere, hvordan nabobeboelserne 

i det åbne land samt boligområder i Lem og Velling 

bliver påvirket visuelt af vindmøllerne samt af støj og 

skyggekast fra vindmøllerne. 

Påvirkning af klima, geologi, beskyttet natur og miljø 

Rapporten vil vurdere vindmølleprojektets påvirkning 

af klimaet ved at mindske udledningen af CO2. Rapporten vil desuden vurdere projektets påvirkning 

af områdets geologi, samt påvirkningen af flere beskyttede 

vådområder i projektområdet. 

Særligt skal påvirkningen af et §3-område med pilekrat, 

hvor der tidligere har været tørvegravning, vurderes. 

Området ligger nordligst i den østlige vindmøllerække. 

Rapporten skal vurdere, hvordan mølleprojektet vil 

påvirke dyre- og planteliv, herunder specielt fuglelivet 

og en række smådyr i henhold til EUs Habitatdirektiv 

artikel 12, bilag IV. Det drejer sig om småflagermus, 

birkemus, odder, markfirben med flere. Lokalt er 

det specielt flagermus og odder, der eventuelt kan blive 

påvirket. 

Ligeledes skal rapporten vurdere mølleprojektets betydning 

for drikkevandsinteresserne, og rapporten vil 

berøre affaldsforholdene ved energiproduktionen. 

Figur 1.1 Vindmøllers størrelse set i relation til andre lokale elementer 

Menneske 

Landsbykirke 

30 m høj silo 

i Ringkøbing 

44,0 m mølle, 

ca. 225 kW 

74 m møller, 

nordøst for Højmark 

ca. 660 kW 

1.3 Rapportens opbygning 

Denne VVM-redegørelse og miljørapport er opdelt i 

ni kapitler: 

Første kapitel, Indledning, redegør for valg af projektforslag 

samt for hovedproblemer og planlægningsmæssige 

forhold. 

Andet kapitel, Ikke-teknisk resumé, er et resumé 

uden tekniske detaljer af både VVM-redegørelsen og 

miljørapporten. 

Tredje kapitel, Beskrivelse af anlægget, redegør nærmere 

for projektet og for de aktiviteter, der er forbundet 

med anlægs- og driftsfasen, og med en senere nedtagning 

af møllerne. 

Fjerde kapitel, Landskabelige forhold, beskriver, 

analyserer og vurderer landskabet og vindmøllernes 

påvirkning af landskabet. Analysen anvender blandt andet 

visualiseringer af møllerne i landskabet. 

Femte kapitel, Miljøkonsekvenser ved naboer, analyserer 

konsekvenserne ved naboboligerne i form af visuel 

påvirkning, støj og skyggekast. 

Sjette kapitel, Øvrige miljøkonsekvenser, redegør for 

påvirkning af luft, grundvand, flora og fauna, geologi 

samt forbrug af ressourcer. 

100 m møller, 66 m rotor og 

67 m navhøjde, ved Nørhede 

og Hjortmose, ca. 1.700 kW 

150 m mølle, 

90 m rotor og 105 m navhøjde, 

3.000kW eller 3 MW 

150 m mølle, 

112 m rotor og 94 m navhøjde, 

ca. 4 MW 

5

6 

Syvende kapitel, Andre forhold, redegør for eventuelle 

fravalgte alternativer, for 0-alternativet samt for arealanvendelse, 

ledningsanlæg og telesignaler samt socioøkonomiske 

konsekvenser af projektet. 

Ottende kapitel, Sundhed og overvågning, redegør 

for, hvorledes projektet påvirker helbredet, og hvorledes 

det sikres, at miljøkrav til møllerne bliver opfyldt 

i anlægs-, drifts- og nedtagningsfasen. 

Niende kapitel, Henvisninger, indeholder referencer, 

litteraturhenvisninger med videre. 

1.4 Lovgivning og planlægning 

En række love, bekendtgørelser og overordnede planer 

kan have indflydelse på, hvor det bliver tilladt at opstille 

vindmøller. Afsnit 1.4 gennemgår de, der specifikt berører 

projektet ved Lem Kær, og afsnittet redegør for, 

hvordan projektet forholder sig til dem. 

Vindmøllecirkulæret 

I 1999 udsendte Miljø- og Energiministeriet cirkulære 

nr. 100 af 10. juni 1999 om planlægning for og landzonetilladelse 

til opstilling af vindmøller. Cirkulæret 

er kendt som vindmøllecirkulæret. Cirkulæret er ved 

at blive revideret som konsekvens af strukturreformen 

og de store vindmøller, der er aktuelle i dag. Indtil revisionen 

foreligger, bliver der administreret efter det 

eksisterende cirkulære. 

Vindmøllecirkulæret pålagde amterne at tage omfattende 

hensyn ikke alene til muligheden for at udnytte 

vindressourcen, men også til nabobeboelse, natur, 

landskab, kulturhistoriske værdier og jordbrugsmæssige 

interesser. Ifølge cirkulæret kan der kun opstilles 

vindmøller på arealer, der er specifikt udpegede til formålet 

i en regionplan. 

Området ved Lem Kær er ikke udpeget som vindmølleområde 

i regionplanen, men er ved en efterfølgende 

planlægning for vindmøller i Ringkøbing-Skjern 

Kommune i 2009 udlagt som vindmølleområde nr. 14, 

Lem Kær. 

Planlægningen er udført efter strukturreformen, hvor 

kommunerne har overtaget vindmølleplanlægningen. 

Ifølge vindmøllecirkulæret skal arealernes størrelse til- 

passes vindmøllernes forventede maksimale størrelse 

og antal og den afstand, der skal være mellem vindmøllerne 

af hensyn til en effektiv udnyttelse af vindenergien. 

Endvidere er arealudpegningerne et resultat 

af en konkret politisk afvejning af de mangeartede interesser, 

der knytter sig til områderne. 

Vindmøllecirkulæret fastsætter en række krav til 

kvaliteten af vindmølleplanlægningen i relation til omgivelserne. 

Blandt andet, at vindmøller ikke må opstilles 

nærmere nabobeboelse end fire gange møllens totalhøjde. 

Totalhøjden på de ansøgte vindmøller er op til 149,9 

m, og det medfører en mindsteafstand på 600 meter til 

nabobeboelse. Kravet er opfyldt for alle naboer. Nærmeste 

ejendom ligger 603 m nordøst for den nordligste 

vindmølle i den vestlige række. 

Regeringen nedsatte i efteråret 2006 et planlægningsudvalg 

for vindmøller på land for at finde områder til møller 

over 100 m totalhøjde og revidere retningslinjerne for 

planlægningen. Udvalgets konklusioner vil på flere punkter 

medføre en revision af Vindmøllecirkulæret. Revisionen 

er endnu ikke gennemført, men den vil formentlig 

medføre ændrede bestemmelser og vejledninger for 

blandt andet størrelsesforholdet mellem rotordiameter og 

navhøjde samt afstanden mellem vindmølleparker. 

Støjbekendtgørelsen 

Støjbelastningen fra vindmøller er reguleret i Bekendtgørelse 

nr. 1518 af 14. december 2006. I daglig tale kaldet 

Støjbekendtgørelsen. 

Det åbne land 

Ifølge bekendtgørelsen må støjbelastningen fra vindmøller 

i det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsareal 

ved nabobeboelse i det åbne land ikke overstige 

44 dB(A) ved en vindstyrke på 8 m/s og 42 dB(A) 

ved en vindstyrke på 6 m/s. Det mest støjbelastede 

punkt kan ligge op til 15 m fra boligen. 

Støjfølsomme arealer 

Støjfølsom arealanvendelse er områder, der i kommuneplanlægningen 

er udlagt til boliger, institutioner, sommerhuse, 

kolonihaver eller som rekreative områder. 

I sådanne områder må der i det mest støjbelastede 

punkt maksimalt være en støjbelastning fra vindmøller 

på 39 dB(A) ved vindhastigheden 8 m/s og 37 dB(A) ved 

6 m/s. Til sammenligning vil den naturlige baggrundsstøj, 

der er forårsaget af vindstøj i bevoksning ved boliger, 

normalt ligge på 45 – 50 dB(A) ved vindstyrker 

på 8 m/s, der svarer til jævn til frisk vind. 

Generelt 

Når man ønsker at opføre vindmøllerne, skal man indsende 

en anmeldelse til kommunen. 

Anmeldelsen skal blandt andet indeholde en rapport 

med godkendte målinger af støjudsendelsen fra et eller 

flere eksemplarer af den anmeldte vindmølletype. 

På baggrund af støjen i rapporten skal der foreligge en 

beregning af støjen ved nabobeboelser til det ansøgte 

projekt. For prototyper skal der foreligge målinger, 

der kan sandsynliggøre, at møllen vil kunne overholde 

støjgrænserne. 

Kommunen kan kræve, at der bliver foretaget en støjmåling 

efter idriftsættelse af vindmøllerne for at sikre, 

at lovens krav bliver overholdt. Målingen vil skulle 

foretages ved vindhastighederne 5,5 – 6,5 m/s og 

7,5 – 8,5 m/s ved den mest udsatte nabo. 

Naturbeskyttelsesloven 

Lovbekendtgørelse nr. 749 af 21. juni 2007 om naturbeskyttelse 

er kendt som Naturbeskyttelsesloven, der har 

til formål at værne om landets natur og miljø, så samfundsudviklingen 

kan ske på et bæredygtigt grundlag 

i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelse af 

dyre- og plantelivet. 

Loven regulerer i sine paragraffer betingelser for en 

lang række naturtyper og naturområder. Ved Lem Kær 

er der flere beskyttede naturområder, i form af moseområder, 

hvor der tidligere har været tørvegravning. I 

planlægningen vil projektets påvirkning af §3-områder 

ved den østlige møllerække særligt blive belyst. 

VVM-redegørelsen vurderer projektets påvirkning 

af områdernes plante- og dyreliv, og beskriver eventuelle 

afværgeforanstaltninger.

Planloven 

Anlæg, der må antages at påvirke miljøet væsentligt, 

må ifølge planloven ikke påbegyndes, før der er tilvejebragt 

retningslinjer i kommuneplanen om beliggenheden 

og udformningen af anlægget med tilhørende 

VVM-redegørelse. 

Samtidig er det fastsat i Bekendtgørelse nr. 1335 af 

6. december 2006 om vurdering af visse offentlige og 

private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af 

lov om planlægning, at der ved planlægning for vindmøller 

med en totalhøjde over 80 m eller for mere end 

tre vindmøller i en gruppe skal udarbejdes en redegø- 

Kort 1.2 Regionplan og råstofplan 

Signaturer 

Langsigtet byvækst 

Grænse kystzone 

Potentielt deponi 

byzone 

Sommerhusområde 

Lavbund, potentielt vådområde 

Landskabsområde 

Kystzone friholdes for bebyggelse Natura 2000 

Kirkeaftaleområde 

Råstofgraveområde 

Råstofinteresseområde 

Internationalt naturbeskyttelsesområde 

50 - 125 m højdegrænseplan Stauning Lufthavn 

50 m højdegrænseplan Stauning Lufthavn 

relse, der indeholder en vurdering af projektets virkning 

på miljøet, en såkaldt VVM-redegørelse. 

VVM-redegørelsen belyser projektets væsentlige 

miljømæssige konsekvenser og mulige gener for mennesker, 

natur og landskab, og har det dobbelte formål 

at give offentligheden mulighed for at vurdere det konkrete 

projekt samt forbedre kommunalbestyrelsens beslutningsgrundlag, 

før den tager endelig stilling til projektet. 

VVM-bekendtgørelsens § 7 fastlægger, at VVM-redegørelsen 

på passende måde skal påvise, beskrive og 

vurdere vindmølleprojektets direkte og indirekte virkninger 

på mennesker, fauna og flora, jordbund, vand, 

N 

1:100.000 

luft, klima og landskab, materielle goder og kulturarv 

samt samspillet mellem disse faktorer. 

VVM-redegørelsen sikrer således en detaljeret vurdering 

af vindmølleprojektet og dets omgivende miljø, 

både på kort og lang sigt. 

Ikke blot hovedprojektet, men også væsentlige alternativers 

konsekvenser, skal undersøges og beskrives på 

det foreliggende grundlag. Herunder skal VVM-redegørelsen 

belyse et 0-alternativ, nul-alternativ, som er 

konsekvensen af, at projektet ikke gennemføres, eller 

med andre ord, at de eksisterende forhold fortsætter. 

Det er ligeledes et krav, at de foranstaltninger, der 

tænkes anvendt med henblik på at undgå, nedbringe og 

7

8 

om muligt neutralisere de skadelige virkninger på miljøet, 

bliver beskrevet i VVM-redegørelsen. 

Regionplanen 

Vindmølleplanlægningen for vindmøller med totalhøjde 

under 150 m er overgået til kommunerne med strukturreformen, 

der nedlagde amterne. I planperioden frem 

til udgangen af 2009 er Regionplan 2005 for Ringkjøbing 

Amt ophøjet til landsplandirektiv, og det medfører, 

at kommunerne i det tidligere amt skal planlægge 

for de områder, der er udlagt til vindmøller i planen. 

Med vedtagelsen af Temaplan for vindmøller i Ringkøbing-Skjern 

Kommune i april 2009 er vindmølleplanlægningen 

i Regionplan 2005 afløst af retningslinjerne 

i kommuneplanen for Ringkøbing-Skjern Kommune. 

Reference /1/ 

Regionplanen regulerede forholdene i det åbne land. 

Indtil Ringkøbing-Skjern Kommune vedtager en ny 

kommuneplan i 2009, er det forsat regionplanens bestemmelser, 

der gælder i det åbne land. 

I regionplanen er der i - eller i nærheden af - Lem Kær 

udlagt et område som potentielt vådområde. Udlægget 

er ikke i direkte konflikt med vindmøllerne, men hvis 

kommunen ønsker at udlægge området til vådområde, 

er det nødvendigt at tage højde for det ved anlæggelsen 

af vindmøllerne længst mod nordvest. Det drejer 

sig om to vindmøller. 

Der er udpeget et meget stort område som potentielt 

deponi. Denne udpegning vil blive reguleret af kommunen 

og er ikke en binding. 

En del af området i Lem Kær ligger indenfor Kystnærhedszonen, 

som vist på kort 1.2. Byggeri i Kystnærhedszonen 

kan kun finde sted, hvis det er begrundet 

i beliggenhedskrav, som for eksempel havnebyggeri 

eller vindforhold. Langs kysten er vinden altid væsentlig 

højere end 5 – 10 km inde i land. Det er derfor 

bedst at placere vindmøller i nærheden af kysten, 

da det vil give et væsentlig bedre bidrag til produktionen 

af ren energi. Ved Lem Kær vil området på sigt 

erstatte de helt kystnære vindmøller i Velling Mærsk 

og Tændpibe, og således frigøre et større kystområde. 

Rent visuelt vil de nye, større vindmøller påvirke kysten 

mindst lige så meget som vrimlen af små vind- 

møller gjorde. De vil dog optage en væsentlig mindre 

del af synsvinklen. 

Omkring kirkerne i Velling og Højmark samt Dejbjerg 

er der udlagt aftaleområder. Inden for disse er 

byggehøjderne begrænsede. 

Kort 1.3 Planforhold 

1:25.000 

N 

Signaturer 

Afgrænsning af 

rammeområde 

Fredede fortidsminder 

Landskabsområde 

Mindst 600 m 

til nabobolig 

Endelig viser kort 1.2 de internationale beskyttelsesområder 

langs - og i - Ringkøbing Fjord. I kapitel 6 er 

der nærmere redegjort for disse områder samt for eventuel 

påvirkning af de beskyttede arter i områderne. 

§3-område Kulturområde 

Lavbund, potentielt 

vådområde 

Kystnærhedszone 

Højdegrænseplan 

Stauning Lufthavn

Kort 1.4 Lokalplaner omkring Lem Kær 

N 

Signaturer 

Kommuneplanen 

Afgrænsning af rammeområde for vindmøller 

Blandet bolig og erhverv 

Ringkøbing-Skjern Kommune udarbejder en lokalplan 

samt et kommuneplantillæg med blandt andet krav til 

opstilling og udlægning af støjkonsekvensområde. Til 

Boligområde 

Erhvervsområde 

Offentlige formål 

Område til butiksformål 

Tekniske anlæg 

planerne skal der udarbejdes en miljørapport, og for 

projektet en VVM-redegørelse. 

I temaplanen for vindmøller er området ved Lem Kær 

udpeget dels for at kunne give mulighed for afprøvning 

af serie 0 møller, prototyper, dels for at få et område til 

erstatning for de store, gamle vindmølleparker i Velling 

Mærsk, Tændpibe og Gestenge, som formodentlig vil 

være udtjente i løbet af nogle år. På sigt vil de tidligere 

165 mindre vindmøller være fjernet, og i stedet vil der 

stå 11 – 12 store vindmøller i Lem Kær. 

For vindmølleområde 14 Lem Kær er der følgende 

retningslinjer i kommuneplanen: 

• I området kan rejses maksimalt 12 vindmøller. 

• Vindmøllerne skal have samme farve og omdrejningsretning. 

• Nødvendige målemaster for demonstrationsmøller 

kan rejses inden for rammeområdet. 

• Maksimal totalhøjde på 149,9 m. 

• Minimum totalhøjde 130 m 

Generel retningslinje, at vindmøllerne skal være ens, 

gælder ikke i område 14 Lem Kær. 

Efter endelig vedtagelse af kommuneplantillægget 

og lokalplanen vil Ringkøbing-Skjern Kommune udarbejde 

en VVM-tilladelse til vindmøllerne i område 14 

Lem Kær. Tilladelsen kan blandt andet rumme miljøkrav 

om eksempelvis skyggekast, højde og belysning. 

I nærheden af Lem Kær ligger byerne Lem, Velling 

og Højmark. I byerne er der lokalplanlagt både boligområder 

og erhvervsområder. Nærmeste boligområde 

ligger knap 1,5 km borte i den nordlige del af Lem. 

Den fremtidige byudvikling i Lem vil være mod nordøst 

og vil således ikke blive generet af vindmøllerne i 

højere grad end den eksisterende bebyggelse. 

Kort 1.4 viser de eksisterende lokalplanområder med 

nummer for planen. 

Lov om miljøvurdering 

Den kommunale planlægning for vindmøllerne skal i 

henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer 

være vurderet i en miljørapport. 

For at være fyldestgørende skal miljørapporten behandle 

„sundhed“ og „overvågning af miljøkravene“ 

foruden de emner, som VVM-redegørelsen indeholder 

en vurdering af. Dette hæfte udgør både en VVM-redegørelse 

og en miljørapport. 

9

10 

2 Ikke teknisk resume 

Indledning 

Der er ansøgt om tilladelse til opførelse af 11 nye vindmøller 

med en højde på 149,5 meter i Lem Kær nordvest 

for Lem i Ringkøbing-Skjern kommune. Vindmøllerne 

vil blive opstillet i to rækker. I den østlige række vil de 

fem møller være ens, mens de seks i den vestlige række 

kan være af forskellig størrelse, som vil blive brugt til 

afprøvning og demonstration. For nuværende forventes 

det, at begge rækker i hovedforslaget vil have vindmøller 

med en navhøjde på 93,9 meter og en rotordiameter 

på 112 meter. Vest for den vestlige række bliver 

der opstillet målemaster. Antallet vil afhænge af, hvilket 

behov Vestas vil have for måling af vindforholdene. 

Det formodes, at antallet vil ligge mellem en og fire. 

I forbindelse med projektet bliver der nedtaget 18 

vindmøller i Tændpibe Vindmøllepark i nærheden af 

Lem Kær. 

Projektet og et alternativ med 12 vindmøller med 

seks i hver række er undersøgt i en VVM-redegørelse 

og miljørapport, der desuden beskriver et 0-alternativ, 

som er en fortsættelse af de eksisterende forhold. 

Vindmølleplanlægningen for vindmøller med totalhøjde 

under 150 m er overgået til kommunerne med 

strukturreformen, der nedlagde amterne. Med vedtagelsen 

af Temaplan for vindmøller i Ringkøbing-Skjern 

Kommune i april 2009 er vindmølleplanlægningen i 

Regionplan 2005 afløst af retningslinjerne i kommuneplanen 

for Ringkøbing-Skjern Kommune. 

I temaplanen for vindmøller er området ved Lem Kær 

udpeget som vindmølleområde 14. Området skal kunne 

give mulighed for afprøvning af prototype-møller, og 

være et område til erstatning for de store, gamle vindmølleparker 

i Velling Mærsk, Tændpibe og Gestenge, 

som i løbet af nogle år vil være udtjente. På sigt vil de 

tidligere 165 mindre vindmøller være fjernet, og i stedet 

vil der stå 11 – 12 store vindmøller i Lem Kær. 

Den nordligste mølle i den østlige række vil i hovedforslaget 

stå i et beskyttet §3-område, der består af mose 

- tidligere tørvegrave - der nu er tilgroet i ca. 20 år 

gammel pilebevoksning. I alternativet drejer det sig om 

to møller. Placering af vindmøller i §3-områder kræver 

dispensation fra de kommunale myndigheder. 

Regionplanen regulerede forholdene i det åbne land. 

Indtil Ringkøbing-Skjern Kommune vedtager en ny 

kommuneplan i 2009, er det forsat regionplanens bestemmelser, 

der gælder i det åbne land. 

I regionplanen er der ved Lem Kær udlagt et område 

som potentielt vådområde. Udlægget er ikke i direkte 

konflikt med vindmøllerne, men hvis kommunen 

ønsker at udlægge området til vådområde, er det nødvendigt 

at tage højde for det ved anlæggelsen af de to 

vindmøller længst mod nordvest. 

Regionplanen har desuden udpeget et meget stort område 

som potentielt deponi. Denne udpegning vil blive 

reguleret af kommunen og er ikke en binding. 

En del af området i Lem Kær ligger indenfor Kystnærhedszonen. 

Byggeri i Kystnærhedszonen kan kun 

finde sted, hvis det er begrundet i beliggenhedskrav, 

som for eksempel havnebyggeri eller vindforhold. 

Langs kysten er vinden altid væsentlig højere end 5 – 

10 km inde i land. Det er derfor bedst at placere vindmøller 

i nærheden af kysten, da det vil give et væsent- 

Foto 2.1 Visualisering af hovedforslaget fra jernbanebro ved Klaptoft. 

lig bedre bidrag til produktionen af ren energi. Ved 

Lem Kær vil området på sigt erstatte de helt kystnære 

vindmøller i Velling Mærsk og Tændpibe, og således 

frigøre et større kystområde. Rent visuelt vil de nye, 

større vindmøller påvirke kysten mindst lige så meget 

som vrimlen af små vindmøller gjorde. De vil dog optage 

en væsentlig mindre del af synsvinklen. 

VVM-undersøgelsen og miljørapporten, Vindmøller 

i Lem Kær, viser, at vindmøllerne i Lem Kær både over 

små og større afstande vil træde tydeligt frem i landskabet 

på grund af deres antal og størrelse. Levende hegn 

og anden bevoksning vil dog i mange tilfælde skærme 

for udsynet til vindmøllerne. Selv fra korte afstande til 

vindmøllerne kan bevoksning skærme visuelt for vindmøllerne, 

så de bare skimtes gennem de vinternøgne 

træer. Det store flade slettelandskab, der strækker sig 

langs Ringkøbing Fjord og til Skovbjerg Bakkeø, kan 

med sin store skala bære de store vindmøller. 

Anlægget opfattes som en helhed, hvor det nogle gange 

er muligt at opfatte møllerækkerne. Fra større afstande 

opfattes rækkerne aldrig, men anlægget fremstår stadig 

som en helhed med et tilfældigt mønster. 

Alternativet vil som helhed fremstå uharmonisk, da 

vindmøllerne i den østlige række har en markant høje-

e navhøjde og en markant mindre rotordiameter end 

møllerne i den vestlige række. Vindmøllerne i den østlige 

række vil også for sig selv fremstår uharmonisk på 

grund af den lille rotordiameter. 

Møllerne vil både i hovedforslaget og alternativet årligt 

producere en strøm, der svarer til 31.500 husstandes 

forbrug. Vindmøllerne vil spare miljøet for godt 

69.000 ton kuldioxid årligt i mindst 20 år. 

Ved vurdering af de øvrige miljøforhold er der hverken 

i anlægs-, driftseller afviklingsfasen afgørende 

forhold, der taler imod opstillingen. 

Miljøpåvirkninger i anlægsfasen 

I første omgang bliver prototype-møllen opstillet i efteråret 

2009 med en målemast ca. 300 m vest for møllen. 

Prototypen bliver formodentlig rejst på vindmølleplads 

3. De sidste 10 – 11 vindmøller forventes først opstillet 

i 2011, da de først kan nettilsluttes, når der er etableret 

en ny 150 kV transformatorstation ved Nørhede. 

Arbejds- og vendepladser bliver anlagt, inden vindmøllerne 

bliver rejst. Arbejdspladserne bliver permanente 

og på ca. 800 m 2 . 

Fundamenterne til møllerne bliver etableret cirka en 

måned før, vindmøllerne bliver rejst. 

Det er beregnet, at støbning af et fundament kræver 

83 læs beton. Til etablering af de tolv fundamenter 

i alternativet skal der derfor køre omkring 1.000 lastbiler 

med beton. 

Endvidere skal der køre 22 til 24 større lastbiler med 

fundamentsdele. 

Der vil desuden komme op til 144 lastvognstog med 

vindmølledele til hele projektet. 

Målemasten vil være 94 m høj og fem m bred ved 

jorden. Det vil være en traditionel gittermast af stål, der 

bliver opstillet på et betonfundament, og det er beregnet, 

at der vil komme to lastbiler med masten og cirka 

fem lastbiler med beton til hver målemast. 

På arbejdspladserne vil op til tre kraner kunne være 

i brug samtidig, og større vindmølledele kan blive opbevaret 

kortvarigt på pladserne. 

Kranerne har en arbejdsradius op til 35 meter, og de 

vil blive benyttet i fire – seks dage ved hver vindmølle 

ved opsætningen. 

Der bliver forstærket og nyanlagt cirka 3,5 km vej. 

Det stabile vejmateriale til veje og arbejdsarealer udgør 

cirka 7.700 m 3 . Vejmaterialet vil ankomme på rundt 

regnet 775 lastbiler. 

Anlægsfasen forventes i 2009 at strække sig over fire 

til otte uger for den første mølle. 

Ved realiseringen af de sidste 10 – 11 vindmøller vil 

der gå tre til fem måneder, før alle aktiviteter er tilendebragt, 

dvs til vindmøllerne er rejst, tilkoblet elnettet 

og idriftsat. 

I anlægsfasen vil trafik- og støjbelastningen for området 

være som for en mellemstor byggeplads. Aktiviteterne 

i anlægsfasen kan give gener for dyreliv. 

Miljøpåvirkninger i driftsfasen 

Driftsaktiviteter drejer sig typisk om serviceeftersyn 

på vindmøllerne. Justering af vindmøllerne vil kunne 

forekomme i mindre omfang. Anslået regnes der med 

to serviceeftersyn pr. vindmølle om året. Ud over dette 

må der forventes et meget begrænset antal ekstraordinære 

servicebesøg, da daglig tilsyn og kontrol normalt 

foregår via fjernovervågningssystemer. 

Der vil dog blive en del trafik til den eller de sydvestligste 

vindmøller, hvor der vil blive kørt målinger, afprøvninger, 

tests og optimering af enkeltdele af vindmøllen 

de første år. Trafikken vil primært være med 

mindre varebiler. 

Sikkerhedsforhold 

Risiko for havari med vindmøller er minimal for afprøvede 

og godkendte vindmølletyper. 

I Danmark er det et krav, at vindmøllerne typegodkendes 

i henhold til Energistyrelsens certificerings- 

og godkendelsesordning, inden de opstilles. Typegodkendelsen 

skal blandt andet sikre overensstemmelse 

med gældende krav til sikkerhedssystemer, mekanisk 

og strukturel sikkerhed, personsikkerhed og elektrisk 

sikkerhed. 

Efter et par havarier på mellemstore vindmøller i 

starten af 2008 er kravene til sikkerhedseftersyn på 

vindmøllerne blevet skærpet, så sikkerhedsudstyret bliver 

holdt i orden, efter de er opstillet. 

Erfaringsmæssigt er større og tunge dele af vingerne 

faldet ned mindre end 100 meter fra møllen, mens lettere 

dele med stort areal, der ville kunne skade en person, 

har været i stand til at flyve længere væk. 

Ved den nationale prøvestation for store vindmøller 

ved Høvsøre i Lemvig kommune blev sikkerhedsafstanden 

udvidet til 450 meter til nærmest bygning. 

Nærmeste beboelse i Lem Kær ligger mere end 600 

meter væk. 

Om vinteren kan isslag under særlige forhold sætte 

sig på vingerne, men vindmøllen har sikkerhedsfunktioner, 

der medfører, at isen falder lodret ned. Da alle 

møller er placeret mindst 600 m fra nærmeste nabo, 

og står på steder, hvor der ikke færdes særlig mange 

mennesker, vil der ikke være væsentlig risiko ved 

isnedfald. 

Brand i møller er meget sjældne. Sker det, vil møller 

med kabineinddækning af glasfiber kunne brænde, og 

store, lette del vil kunne falde brændende til jorden. 

Ingen radiokæde-operatører har haft indvendinger 

mod projektet. 

Der er ingen kloakledninger i nærheden, og ikke 

kendskab til vandledninger nær mølleplaceringerne. 

På grund af nærheden til Stauning Lufthavn kræver 

Statens Luftfartsvæsen og Forsvarets Bygnings- 

og Etablissementstjeneste lysmarkering af vindmøllerne. 

Lyset skal sidde på toppen af møllehusene. Lyset 

vil være rødt og lyse konstant med en styrke på 10 

candela. Lyset kan blive afskærmet under vandret. Ti 

candela svarer til styrken i en 9 Watt pære. 

Landskabelige og visuelle forhold 

Til brug for vurdering af de landskabelige og visuelle 

forhold er der foretaget visualiseringer fra punkter 

i landskabet, hvor folk bor og færdes, enten ved transport 

eller ved rekreation, det vil sige fra rekreative områder 

og udsigtspunkter, samt fra og mod de kirker hvor 

det er relevant. Endvidere er samspil med eksisterende 

11

12 

vindmøller visualiseret. Punkterne ligger i forskellige 

afstande og retninger fra vindmølleprojektet. 

Landskabsanalysen er opdelt på tre afstandszoner: 

Nærzone 0 – 4,5 km, mellemzone 4,5 – 10 km, og fjernzone 

over 10 km. 

Ved realiseringen af forslaget bliver 18 vindmøller 

i Tændpibe Vindmøllepark i Ringkøbing-Skjern kommune 

taget ned. Vindmøllerne har en samlet kapacitet 

på 1,35 MW, der svarer til knap 4 % af kapaciteten for 

de nye vindmøller, der i det anvendte eksempel i VVMrapporten 

har en kapacitet på 36 MW. 

Anlæggets fremtræden 

Vindmøllerne i Lem Kær vil træde tydeligt frem i landskabet 

på grund af deres antal og størrelse, både over 

små og større afstande. Levende hegn og anden bevoksning 

vil i mange tilfælde skærme for udsynet til vindmøllerne. 

Det store flade slettelandskab, der strækker 

sig langs Ringkøbing Fjord og til Skovbjerg Bakkeø, 

kan bære de store vindmøller. 



opfattes rækkerne aldrig, men anlægget fremstår stadig 


Alternativet vil som helhed fremstå uharmonisk på 

grund af vindmøllernes markant forskellige udseende. 

Vindmøllerne i den østlige række vil også for sig 

selv fremstår uharmonisk på grund af den lille rotordiameter 


Statens Luftfartsvæsen og Forsvarets Bygningsog 

Etablissementstjeneste lysmarkering af vindmøllerne. 

Lyset skal sidde på toppen af møllehusene. Lyset 

vil være rødt og lyse konstant med en styrke på 10 

candela. Lyset kan blive afskærmet under vandret. Ti 

candela svarer til styrken i en 9 Watt pære. 

Oplevelsen af landskabet og kystlandskabet 

De eksisterende og allerede fastlagte vindmølleprojekter 

i mellemzonen præger landskabet øst for Ringkøbing 

Fjord. Det vil fra de fleste positioner være muligt 

at se større eller mindre grupper af vindmøller. Det nye 

anlægs dimensioner vil dog bevirke, at det markerer sig 

anderledes og tydeligere i landskabet, end de eksisterende 

vindmøller har gjort. Vindmøllernes dimensioner 

vil ofte betyde, at overgangen til bakkeøen forsvinder 

fuldstændig. Fra bakkeøen vil man ofte se vindmøllerne 

over terræn og bevoksning, hvor de forstyrrer eller 

blot forandrer oplevelsen af landskabet. Hvis landskabet 

i forvejen er præget af dominerende landbrugsbygninger, 

siloer og industri, vil det ikke forstyrre landskabsoplevelsen, 

at vindmøllerne er synlige. 

Set på langs af kysten forstyrrer vindmøllerne oplevelsen 

af kystforløbet mindre, da de står væsentlig 

længere bag kysten end de eksisterende vindmøller i 

Tændpibe og Velling Mærsk. Set på tværs af fjorden 

vil de store vindmøller ikke ændre oplevelsen væsentlig 

på grund af den store afstand. 


Fra Lem og Velling vil bevoksning skærme for udsynet 

til vindmøllerne, så rotor og vinger vil være delvist 

synlige. Man vil formentlig kunne se vindmøllerne fra 

vinduerne på 1. sal i den østlige del af boligerne i Velling 

og den vestlige del af boligerne i Lem. 

Fra Højmark vil man se vindmøllerne over terræn 

og bevoksning, især fra boliger i den vestlige og sydlige 

del af byen. Formentlig vil bevoksning i haverne 

skærme en del, og den visuelle forstyrrelse af udsigten 

vil fortrinsvis blive oplevet fra veje. 


I området omkring Lem Kær ser man kun få fredede 

forhistoriske spor. Ved Rydbjerg knap 1,8 km fra nordligste 

mølle, ligger et fredet voldsted, samt rester af en 

mergelgrav. Ingen af disse vil blive påvirket af vindmøllerne. 

Inden for nærzonen ligger to middelalderkirker, Velling 

Kirke og Sønder Lem Kirke, samt Lem Sydsogns 

Kirke fra 1930’erne. 

Oplevelse af kulturmiljøerne vil ikke blive forstyrret 

af vindmøllerne. Der er ingen skæmmende visuel påvirkning 

af de to middelalderkirke, Velling Kirke, der ligger 

vest for projektområdet, og Sønder Lem Kirke, der ligger 

øst for projektområdet. For Lem Syd sogns Kirke i Lem 

er der heller ingen skæmmende visuel påvirkning. 

Rekreative forhold 

Dejbjerg Hede, der ligger i mellemzonen, sydøst for 

vindmøllerne, bliver brugt til vandreture, og fra oldtidshøje 

i den vestlige del er der udsigtspunkter, hvor 

det i klart vejr er muligt at se til Vesterhavet. Udsigten 

fra Dejbjerg Hede bliver forstyrret af de nye vindmøller, 

som står markant på den flade slette. 

I Dejbjerg Plantage er der helt lukket, og selv fra udsigtspunktet 

ved Dalgas mindesten er det ikke muligt 

at se andet end bevoksning. 

Vest for Ringkøbing Fjord, hvor der ligger en del 

sommerhusområder, og hvor der fra klitterne ved Vesterhavet 

er udsigt over fjorden, ser man vindmøllerne 

i klart vejr. Vindmøllerne påvirker ikke oplevelsen af 

den storslåede udsigt over fjorden og fjordkysten med 

siv og fugleliv. 

På den nordlige side af Lem Sydsogns Kirke i Lem 

ligger et rekreativt grønt område. Fra anlægget står 

vindmøllerne sporadisk over villakvarteret. Vindmøllerne 

har ingen visuel forstyrrende virkning på oplevelsen 

af anlægget. 

Visuelt samspil med andre vindmølleparker 

Der er ikke fundet steder, hvor vindmøllerne vil komme 

i konflikt med de eksisterende vindmøller. Vindmøllerne 

i Lem Kær vil ofte opleves sammen med andre 

vindmøller. I de fleste tilfælde vil det være tydeligt, at 

Foto 2.2 Visualisering fra Tændpibe

de nye vindmøller er betydelig større end alle de eksisterende. 

Vindmølleanlæggene vil fremstå klart adskilte 

på grund af afstand og de nye vindmøllers størrelse. 

Det vil flere steder give et mere roligt indtryk, nårt 

de eksisterende møller i Tændpibe og de fire nordvest 

for Højmark bliver bortsaneret. 

Naboforhold 

Der er 19 boliger i det åbne land inden for en afstand af 

1,0 km fra møllerne. Den nordvestlige del af Lem ligger 

knap 1,5 km væk, og der er godt 1,6 km til Velling. 

Afstandskravet på minimum fire gange totalhøjden, 

600 m, til bygninger med beboelse er overholdt 

for samtlige naboboliger. 

Nabobolig 2, Holmgårde 4, nabobolig 3, Holmgårde 10, 

nabobolig 14, Stavnskjær 3, nabobolig 17, Engholmvej 6 

og nabobolig 19, Engholmvej 3, er de nærmeste boliger, 

hvorfra man mest markant vil opleve vindmøllerne, da der 

ikke er nogen væsentlig afskærmning mod møllerne. 

Støjpåvirkning 

Kravene i „Støjbekendtgørelsen“ er overholdt for alle 

naboboliger i det åbne land og for byerne i nærzonen 

ifølge støjberegningerne i VVM-rapporten. 

De højeste støjpåvirkninger ved vindhastigheden 6 m/ 

s ved nabobeboelserne ligger mindre end 0,2 dB(A) under 

grænseværdierne. Ringkøbing-Skjern Kommune kan 

kræve, at der bliver udført en støjmåling af vindmøllerne 

for at sikre, at grænseværdierne bliver overholdt. Den 

største støjpåvirkning får nabobolig 3, Holmgårde 10. 

Skyggekast 

Fem naboboliger, nr. 3, Holmgårde 10, nr. 4, Refstrup 5, 

nr. 5, Refstrup 3, nr. 12 Holmager 6 A, og nr. 13, Rydbjergvej 

24, vil teoretisk få mere end ti timers udendørs 

skyggekast om året i både hovedforslag og alternativ. 

Indendørs skyggekast på mere end ti timer rammer de 

samme boliger i hovedforslaget, mens det kun er boligerne 

3, 12 og 13, som får mere end ti timers indendørs 

skyggekast i alternativet. Ved nabobolig 4, 5 og 13 vil 

bevoksning og driftsbygninger skærme for skyggekastet, 

så det sandsynligvis kommer under 10 timer årligt. 

Nabo 3 vil få skyggekastet om eftermiddagen eller 

aftenen, mens nabo 12 i nyt stuehus vil få det tidligt om 

morgenen. I den eksisterende bolig vil der næppe blive 

skyggekast på grund af skærmende driftsbygninger. 

I forhold til bolig 3 og 12 vil der være behov for skyggestop. 

Bygherre er indstillet på at installere skyggestop, 

hvis det viser sig nødvendigt. 

Samlet vurdering af naboforhold 

Lovgivning om afstand er overholdt ved alle boliger. 

Kravene i „Støjbekendtgørelsen“ er overholdt for alle 

naboboliger i det åbne land og for Lem samt Velling. 

To naboboliger vil få mere skyggekast end det anbefalede 

maksimum på ialt 10 timer om året. Skyggekastet 

falder tidligt på morgenen i sommerhalvåret for 

naboen mod vest, mens det falder fra eftermiddag til 

aften ved naboboligen mod øst. 

Af hensyn til to naboer mod øst og vest bør der stilles 

krav om skyggestop. 

Samlet set vil nabobolig 3, Holmgårde 10, nyt stuehus 

ved nabo 12, Holmager 6A, samt nabo 17 og 18 på 

Engholmvej 6 og 5 få mest gene af vindmøllerne i form 

af udsyn, støj og skyggekast. 

Luftforurening, klima og miljø 

Projektet vil i sin levetid spare atmosfæren for en udledning 

på i alt 1,38 million tons CO 2, eller ca. 69.000 t/år. 

Det svarer til omkring knap ½ promille af den mængde, 

som Danmark ifølge Kyoto-aftalen har forpligtiget 

sig til årligt at spare inden år 2012. Projektets bidrag 

er i sig selv således beskedent, om end målbart, og vil 

som sådan ikke få nogen mærkbar indvirkning på de 

klimaændringer, som bliver konsekvensen af en fortsat 

emission af CO 2 i uændret målestok. Set i et bredere 

perspektiv er projektets bidrag dog værdifuldt og 

uundværligt, da en markant reduktion kun kan opnås 

gennem mange mindre bidrag. 

Sammenlagt bliver miljøet desuden sparet for en affaldsproduktion 

på knap 89.000 tons slagger og flyveaske, 

eller 4.440 tons pr. år. Desuden sparer projektet ca. 

160.000 m 3 ferskvand pr. år, hvis det antages, at vindmøllestrømmen 

fortrænger el baseret på kul. 

Grundvand 

Vindmøllerne bliver opstillet i et område med begrænsede 

drikkevandsinteresser. Der er derfor ikke særlige 

planmæssige hensyn at tage i forhold til grundvandsbeskyttelsen 

i området. VVM-rapporten vurderer, at risikoen 

for forurening af jord- eller grundvand som følge 

af aktiviteter i anlægs-, driftseller nedtagningsfasen 

vil være minimal. 

Foto 2.3 Skyggekast 

13

14 

Geologi 

Vindmøllerne placeres ikke i et „værdifuldt geologisk 

interesseområde“. Det nærmeste geologiske interesseområde 

er Holmsland Klit/Ringkøbing Fjord-området, 

hvis østlige grænse befinder sig ca. en km vest for 

mølleområdet. 

Naturbeskyttelse 

VVM-rapporten vurderer, at der ikke vil være væsentlige 

konflikter mellem projektet og områdets flora og 

fauna. Det gælder også for EUs habitatdirektivs bilag 

IV-arter. Der er desuden ikke kendskab til forekomst 

af fredede eller truede, rød- eller gullistede, plante- og 

dyrearter i området, hvor møllerne præcist placeres. 

I nærområdet ligger en række beskyttede småbiotoper, 

som muligvis indeholder forskellige beskyttede dyrearter, 

odder og spidssnudet frø. En til to af møllerne 

placeres i et §3-område, som består af et moseområde 

tilgroet med pil. Møllerne vil lægge beslag på mindre 

dele af moseområdet og dermed indskrænke biotopens 

udstrækning i beskeden grad. Placeringen kræver dispensation 

fra de kommunale myndigheder. VVM-rapporten 

vurderer, at møllerne i øvrigt ikke vil få væsentlig 

negativ indflydelse på de dyr og planter, som måtte 

leve på biotopen. 

Rekreative interesser 

Området anvendes til planteavl, og nærområdet bliver 

ikke anvendt i stor stil af offentligheden. Derimod benytter 

lokale lodsejere arealerne til jagt. VVM-rapporten 

vurderer, at projektet ikke forringe nogen af disse 

rekreative anvendelser. 

Beskyttelse af kulturelementer 

Der er ingen fredede fortidsminder på det planlagte 

etableringsområde, vindmøllesteder samt adgangsveje. 

Forekomst af skjulte fortidsminder er ukendt, 

idet der ikke tidligere er foretaget arkæologiske undersøgelser 

i området. For at sikre eventuelle skjulte 

fortidsminder,der måtte blive berørt af anlægsarbejdet, 

foreslår Ringkøbing-Skjern Museum en arkæologisk 

forundersøgelse. Området er ikke udpeget som 

kulturarvsareal. 

Landbrugsjord 

I alt udtages permanent omkring 26.000 m2 - eller 2,6 

hektar - jord af landbrugsdrift. 

Ved ophør og demontering af vindmøllerne skal alle 

anlæg fjernes, og arealet føres tilbage til landbrugsdrift. 

Socioøkonomiske forhold 

VVM-rapporten vurderer, at de forventede miljøpåvirkninger 

af anlægget ikke vil have negative socioøkonomiske 

effekter på eksempelvis turisme, fritidsinteresser, 

råstofindvinding, landbrugsmæssige interesser, 

jagt eller fiskeri. 

Sundhed 

Vindmøller påvirker menneskers sundhed direkte og 

indirekte på en række områder. Blandt andet ved reduktion 

af emissioner fra kraftværker, ved støjpåvirkning 

og ved skyggekast ved naboboliger. 

Emissioner 

Vindmøllerne i Lem Kær vil reducere udledningen af 

kuldioxid samt svovl- og kvælstofoxider fra kraftværkerne. 

Udledningerne fra kraftværkerne belaster både 

klimaet, naturen, bygninger og folkesundheden. Elektricitet 

fra vindkraft sparer befolkningen for denne påvirkning 

i den grad, som el fra vindkraft erstatter el 

fra kraftværker. 

Forskellige undersøgelser af de samfundsøkonomiske 

omkostninger ved forskellige energiproduktioner har også 

sat en værdi på disse omkostninger, som bliver kaldt eksterne 

omkostninger. Undersøgelserne viser, at vindenergien 

sparer samfundet for store eksterne omkostninger. For 

det enkelte menneske kan det betyde mindre sygdom og 

bedre miljø, og dermed en lykkeligere tilværelse. 

Støj 

Støj ødelægger både sind og legeme, og 65 dB(A) er 

anset for et kritisk niveau. Niveauet ligger mellem støjen 

fra almindelig tale og støjen fra legende børn. Beregninger 

viser, at ingen naboboliger udsættes for mere 

end 41,9 dB(A) ved vindhastighederne på 6 m/s og 

8 m/s. Niveauet svarer til støjniveauet ved sagte tale. 

Støjen kommer som et sus, der gentages hvert andet 

sekund, og monotonien kan være en del af problemet. 

Støjen fra vindmøllerne vil på grund af baggrundsstøjen 

fra bevoksning og bebyggelse dog næppe kunne 

høres med en vindhastighed over den, der svarer 

til frisk til hård vind. Det skyldes, at baggrundsstøj 

fra træer og vindens susen ved bygninger vil overdøve 

støjen fra vindmøllerne, når vindstyrken er over 10 

– 12 m pr. sekund. 

Ved vindhastigheder over 10 m/s stabiliserer støjemissionen 

sig - eller falder - for pitch-regulerede møller, 

som der er tale om ved Lem Kær. 

Skyggekast 

Skyggekast er genevirkningen fra vindmøllevingernes 

passage mellem solen og opholdsarealet. Skyggekastet 

kan virke stressende. Derfor er det vejledende 

fastsat, at naboer ikke bør udsættes for mere end 10 timers 

skyggekast årligt. 

To boliger vil sandsynligvis få skyggekast i mere end ti 

timer årligt. Det drejer sig om nabo 3, Holmgårde 10 og 

nabo 12, Holmager 6 A ved evt nyt stuehus. Nabo 3 vil 

få skyggekastet om eftermiddagen eller aftenen, mens 

nabo 12 i nyt stuehus vil få det tidligt om morgenen. I 

den eksisterende bolig vil der næppe blive skyggekast 

på grund af skærmende driftsbygninger. 

I forhold til bolig 3 og 12 vil der være behov for 

skyggestop. Bygherre er indstillet på at etablere skyggestop. 

Overvågning 

Kommunens miljøtilsyn skal sikre, at kravene i VVMtilladelsen 

overholdes. Inden der udstedes ibrugtagningstilladelse, 

vil der normalt foregå en besigtigel-

se af forholdene. Endvidere sikrer kommunen sig, at 

eventuelle krav om støjmåling bliver overholdt, ved at 

kræve dokumentation for støjmålingen inden for en given 

tidsperiode. 

Kommunen er forpligtiget til at udarbejde en plan for 

overvågning af, at mølleejeren overholder miljøkravene. 

Heri kan både indgå måling ved idriftsættelse og målinger 

ved almindeligt tilsyn, dog højst en gang årligt. 

Klage fra naboer kan også medføre, at kommunens 

miljøtilsyn pålægger ejeren af vindmøllen at få foretaget 

en støjmåling eller måling af skyggekastet, hvis 

miljøtilsynet vurderer, at der er hold i klagen. Kommunen 

kan herefter om fornødent pålægge ejeren at dæmpe 

støjen eller stoppe møllen, hvis kravene i VVM-tilladelsen 

ikke er overholdt. 

Vindmøllen har indbygget et styre- og overvågningsprogram, 

som registrerer alle fejl, og om fornødent stopper 

møllen. Vindmøllens drift overvåges elektronisk af 

operatøren, der hurtigt kan gribe ind ved tekniske problemer. 

Forandringer i vindmøllers støjniveau, udseende 

eller andre miljøpåvirkninger vil stort set altid være 

en konsekvens af tekniske problemer i møllen. 

Sammenfatning 

VVM-undersøgelsen viser, at opstillingen af vindmøller 

hverken i anlægs-, driftseller afviklingsfasen medfører 

væsentlige negative miljøkonsekvenser i forhold 

til omgivelserne. Undersøgelsen viser desuden, at gennemførelsen 

af vindmølleprojektet ikke vil få væsent- 

Tabel 2.1 Projektet opsummeret 

Hovedforslag 1 Alternativ 1 Mulig variation 2 

Antal møller 11 12 

Samlet kapacitet (MW) 33 36 33 – 41 

Rotordiameter (m) 112 90 og 1124 90 – 120 

Navhøjde (m) 93,9 93,9 og 104,94 89,9 – 104,9 

Totalhøjde, maksimum (m) 149,9 149,9 149,9 

Rotoromdrejninger pr. minut, nominel 12,8 12,8 og 16,1 10 – 18 

Produktion pr. år, cirka (MWh) 111.000 111.000 

Samlet produktion over 20 år, cirka (MWh) 2.220.000 2.220.000 

Støj, maksimal dB(A) ved nærmeste naboer ved vindhastighed 6 m/s og 8 m/s 41.8 41.8 

Skyggekast, maksimalt ved naboer om året, indendørs og udendørs (timer:minutter) 22:15 og 27:02 19:11 og 23:58 

Antal møller, som nedtages ved 1. mølles opsætning 

Sparet udledning til miljøet over 20 år (tons) 

18 18 

Kuldioxid (CO2) 1.388.000 1.388.000 

Svovldioxid (SO2) 278 278 

Kvælstofoxider (NOx) 3 2.500 2.500 

Slagger og flyveaske 89.000 89.000 

1 Forslagene er visualiseret og beregnet for den mest sandsynlige opstilling og mølletype for nuværende 

2 Beskriver mulig variation i både hovedforslag og alternativ 

3 Kvælstofoxider - NOx - er kvælstofoxid - NO - og kvælstofdioxid - NO2 

4 Værdierne 90 og 104,9 hører sammen ligesom 112 og 93,9 

lig negativ indflydelse på naturinteresserne i området. 

Placeringen af en til to møller i et §3-område kræver 

kommunal dispensation. 

Vindmølleprojektet sparer miljøet for ca. 1,4 millioner 

tons drivhusgasser og ca. 89.000 tons slagger og 

aske i løbet af tyve år. 

I forbindelse med opstillingen af de nye møller bliver 

der nedtaget 18 eksisterende vindmøller, der alle står 

i Tændpibe Vindmøllepark i nærheden af Lem Kær i 

Ringkøbing-Skjern kommune. 

VVM-rapporten påpeger, at møllen i den vestlige 

række i alternativet har et størrelsesforhold mellem rotor 

og tårn, som er er uharmonisk. 

Beregninger viser, at kravene i Støjbekendtgørelsen 

er overholdt. Ringkøbing-Skjern Kommune kan kræve, 

at der bliver udført en støjmåling af vindmøllerne, 

når de er rejst. 

På baggrund af, at skyggekast overskrider de vejledende 

værdier ved to naboboliger, kan kommunen 

i en VVM-tilladelse stille krav om, at vindmøllerne, 

der er årsag til overskridelsen, bliver stoppet i de tidsrum, 

hvor skyggekast giver anledning til problemer. 

Herved sikrer man, at ingen naboer bliver påvirket af 

skyggekast, der overstiger den vejledende grænseværdi 

på 10 timer årligt. 

15

16 

3 Beskrivelse af anlægget 

3.1 Anlægget 

Vindmøllerne 

Hovedforslaget 

Ved hovedforslaget bliver der opstillet 11 vindmøller cirka 

1.500 m nordvest for Lem i Lem Kær. Vindmøllerne 

vil blive opstillet på to rækker med fem i den østlige. 

Ud over vindmøllerne vil der vest for den vestlige række 

blive opstillet op til fire målemaster på række parallelt 

med vindmøllerne. Antallet vil afhænge af, hvilket behov 

Vestas vil have for måling af vindforholdene. I første 

omgang bliver prototype-møllen opstillet på formodentlig 

vindmølleplads 3 i efteråret 2009 med en målemast 

ca. 300 m vest for møllen. De sidste ti vindmøller 

forventes først opstillet i 2011, da de først kan nettilsluttes, 

når der er etableret en ny 150 kV-transformatorstation 

ved Nørhede. 

Afstanden mellem møllerne bliver ca. 320 m i rækkerne. 

Afstanden mellem de to rækker er knap 500 

m. 

Kort 3.1 Vindressourcerne 

Kort 3.1 Vindressourcerne i Lem Kær hører til 

den højeste katagori i Danmark. 

Energiindhold i vinden 

i 100 meters højde 

kWh/m 

4700 – 

4167 – 4700 

3633 – 4167 

3100 – 3633 

2567 – 3100 

2033 – 2567 

1500 – 2033 

– 1500 

Reference /1/ 

2 /år 

Vindmølleområde 

N 

Kort 3.2 Placering af møller, veje og arbejdsarealer i hovedforslaget 

Signaturer kort 3.2 og 3.3 

Eksisterende arbejdsvej 

* Ny mølle 

Målemast 

Arbejdsareal 

Ny arbejdsvej 

0 250 500 750 1000 meter 

N

Kort 3.3 Placering af møller, veje og 

arbejdsarealer i alternativet 

* 

N 

Vindmøllerne vil være op til 149,9 m høje til øverste 

vingespids. Navhøjden bliver 80 - 104,9 meter. Rotordiameteren 

vil være fra 90 til 120 m. Vindmøllerne 

vil være ens i den østlige række. De kan blive af anden 

størrelse i den vestlige række. Der er dog en stor 

sandsynlighed for, at alle 11 vindmøller vil blive ens. 

For nuværende forventes det, at begge rækker i hovedforslaget 

vil have vindmøller med en navhøjde på 93,9 

meter og en rotordiameter på 112 meter. Disse møller 

vil have en samlet kapacitet på 33 MW. 

Der kan på længere sigt blive tale om, at en eller to 

af vindmøllerne i den vestlige række kan blive udskiftet 

til en ny type, som Vestas ønsker at optimere. 

Mølledesignet er traditionel dansk med tre vinger 

og konisk rørtårn. Farven på møllerne vil være lys grå. 

Vingerne bliver overfladebehandlet til et glanstal på 

maksimalt 30, så de fremstår med en mat overflade. 

Generatorstørrelsen vil være fra tre til fire MW, afhængig 

af møllens dimensioner. Den samlede installerede 

effekt vil således ligge mellem 36 og 48 MW. 

Der er foretaget beregninger for den mest sandsynlige 

vindmølle på projektområdet, som er den serie 0 

mølle, der opstilles i 2009. Det er en vindmølle på 3,0 

MW med navhøjde 93,9 m og rotordiameter 112 m. 

Det medfører et forhold på 1:1,19 mellem navhøjde og 

rotordiameter. Totalhøjden bliver 149,9 m. 

Alternativet 

I alternativet bliver der opstillet 12 møller med seks i 

hver række. For den vestlige række gælder de samme 

forhold som i hovedforslaget. I den østlige række vil 

der blive opstillet møller med mindre rotordiameter. 

Den vindteknisk optimale mølle har en rotordiameter 

Tabel 3.1 Oversigt over projektforslag 

Forslag Antal 

møller 

Navhøjde m Rotordiameter 

m 

Maksimal 

totalhøjde 

m 

på 90 m og en navhøjde på 104,9 m. Det giver et forhold 

på 1:0,86. Disse 12 møller vil have en samlet kapacitet 

på 36 MW. 

Variationen i østlig række vil først og fremmest forekomme 

for navhøjden, der kan variere fra 80 til 104,9 

meter. Det skyldes, at møllerne står tættere end i hovedforslaget, 

og dermed kan rotoren ikke blive væsentlig 

større end 90 m. Afstanden mellem møllerne 

bliver i den vestlige række ca. 320 m og i den østlige 

ca. 290 m. 

Veje, arbejdsarealer, fundamenter og målemaster 

I tilknytning til hver vindmølle bliver der anlagt arbejdsvej 

og arbejdsplads som vist på kort 3.1 og 3.2. 

Arbejdsvejene bliver anlagt på eksisterende markveje 

eller som ny vej, og bliver op til 5,5 meter brede. 

Arbejdspladsernes størrelse bliver permanent op til 

ca. 800 m 2 , men i anlægsfasen vil midlertidige arbejdsog 

opbevaringsarealer lægge beslag på yderligere op til 

ca. 450 m 2 ved hver vindmølle. 

Arbejdsvej, arbejdsplads, vendevej og opbevaringsarealer 

får en belægningsopbygning af grus eller andet 

godkendt vejmateriale. Efter endt anlægsarbejde vil 

belægningen på de midlertidige områder blive fjernet 

og områderne dækket med jord og tilsået som det omgivende 

område. 

Vindmøllefundamenternes størrelse er afhængig af 

vindmøllernes størrelse og de geotekniske forhold. Fundamenterne 

vil være kvadratiske med en bredde på 16 

til 20 m, afhængig af møllestørrelsen. Se figur 3.1. 

Vest for den vestlige række bliver der opstillet målemaster, 

på række parallelt med vindmøllerne. Antallet 

vil afhænge af, hvilket behov Vestas vil have for må- 

Nominel 

omdrejningstal 1 

pr. minut 

Effekt pr. mølle 

kW 

maksimalt 

Årlig produktion 

MWh 

maksimalt 

Produktion over 20 

år MWh 

maksimalt 

Hovedforslag 11 93,9 112 149,5 12,8 3.000 111.000 2.220.000 

Alternativ 12 89,9 – 104,9 90 – 120 149.5 12,8 og 16,1 3.000 ca. 111.000 ca. 2.220.000 

1 Nominel omdrejningstal er rotorens normale omdrejninger pr. minut ved fuld ydelse. Ved særlig lav eller høj vind kan det variere fra minimum 8,6 

til maksimum 18,4 for 90 m rotoren. For den større rotor i hovedforslaget vil tallene være lavere, da de er proportionale med rotordiameteren. 

17

18 

Figur 3.1 Principtegning af pladefundament og hovedtilslutning 

Fundamentbredde 16 - 19 m 

Dybde 

2,5 m 

ling af vindforholdene. Det formodes, at antallet vil ligge 

mellem en og fire. Der er ikke adgangsveje til målemasterne. 

Målemasten vil være en tresidet, spids gittermast og 

være ca. 5 m bred ved jorden og ca. 94 m høj. Den vil 

stå på et betonfundament med et volumen på ca. 35 m 3 

afhængig af jordbundsforholdene. Reference /2/ 

Nettilslutning 

Alle nettilslutninger sker i jordkabler fra nærmeste 60/20 

kV-station. Transformere installeres inde i tårnene. Desuden 

anlægges en eller to mindre koblingsstationer på 

maksimalt 10 m 2 . Der er ikke andre bygninger på mølleområdet 

end vindmøllerne og koblingsstationerne. 

Produktion 

Produktionen fra de 11 nye vindmøller i hovedforslaget 

er beregnet til cirka 111.000 MWh årligt. Mølleparkens 

elproduktion vil kunne dække godt 31.000 husstandes 

årlige elforbrug til apparater og lys på hver 3,54 

MWh. Reference /3/ 

Møllerne vil i deres tekniske levetid på 20 år producere 

2,22 millioner MWh i hovedforslaget. I alternativet 

er tallene omtrent de samme som i hovedforslaget. 

3.2 Aktiviteter i anlægsfasen 

Opstilling af nye møller 

Anlægsfasen forventes i 2009 at strække sig over fire 

til otte uger for den første mølle. 

Ved realiseringen af de sidste ti vindmøller vil der gå 

tre til fem måneder, før alle aktiviteter er tilendebragt, dvs 

til vindmøllerne er rejst, tilkoblet elnettet og idriftsat. 

I anlægsfasen vil trafik- og støjbelastningen for området 

være som for en mellemstor byggeplads. 

Møllefundamenter, arbejdspladser og veje 

Fundamenterne til møllerne bliver etableret omkring 

en måned før, vindmøllerne bliver rejst. Det er estimeret, 

at der til støbning af et enkelt fundament skal bruges 

83 læs beton, når en lastbil, en såkaldt betonkanon, 

kører med 8 m 3 . Til etablering af de tolv fundamenter 

skal der derfor køre omkring 1.000 lastbiler med beton. 

Endvidere skal der køre 22 til 24 større lastbiler 

med fundamentsdele. 

Arbejds- og vendepladser bliver ligeledes anlagt, inden 

vindmøllerne bliver rejst. På arbejdsog vendepladser 

vil indtil tre kraner kunne operere samtidig. Kranerne 

har en arbejdsradius på 25 – 35 m. Større vindmølledele 

kan blive opbevaret kortvarigt på pladserne. 

Der bliver forstærket og nyanlagt cirka 3,5 km vej. 

Det stabile vejmateriale til veje og arbejdsarealer udgør 

cirka 7.700 m 3 . Vejmaterialet vil ankomme på rundt 

regnet 775 lastbiler. 

Eventuel overskudsjord fra anlægsarbejdet bliver 

bragt til depot, som kommunen anviser. Bortgravet 

muldlag ved anlæg af veje, fundamenter og arbejdsarealer 

bliver fordelt på de omkringliggende marker. 

Tilslutning til offentlig vej 

Tilkørsel til alle vindmøllerne sker fra Vennervej og 

Holmager nord for gården Store Holmager. Herefter 

fortsættes mod øst ad nyanlagt vej til eksisterende markveje. 

Se kort 3.1. 

Nettilslutning 

Ringkøbing Amts Højspændingsforsyning, RAH, tilslutter 

vindmøllerne til elnettet via jordkabel. Sammen 

med elledningerne bliver der fremført telekabel for fjernovervågning 

og fjernstyring. 

RAH træffer de nødvendige aftaler med de berørte 

lodsejere, herunder aftaler om økonomi, nedgravningsdybde, 

placering af kabler og tinglysning. Størstedelen 

af arbejdet foregår uden for projektområdet. 

Vindmøllernes transport, opsætning og indkørsel 

Der vil komme op til 144 lastvognstog med vindmølledele. 

To – tre store kraner opererer i fire – seks dage pr. 

vindmølle ved opsætningen. Efter opsætning forventes 

det at tage yderligere fem – syv uger at køre vindmøllen 

ind i automatisk drift. 

Ved transporterne med store anlægsdele, møller og 

kraner, vil politiet blive orienteret, så politiets krav om 

skiltning og andre forholdsregler sikrer, at de store lastbiler 

kan passere under hensyntagen til den øvrige trafik 

på landevejene. 

Målemasters transport og opsætning 

Der opsættes minimum en enkelt målemast vest for de 

fire sydvestligste vindmøller. Masten vil være 94 m høj 

og fem m bred ved jorden. Det vil være en traditionel 

gittermast af stål, der opstilles på et betonfundament og 

det er estimeret, at der vil komme to lastbiler med masten 

og cirka fem lastbiler med beton til hver målemast. 

Sanering af eksisterende møller 

Ved realisering af projektforslaget vil der blive nedtaget 

18 eksisterende vindmøller i Tændpibe Vindmøllepark, 

der alle har en kapacitet på 75 kW. Se kort 4.2 

og visualisering 16. 

Vindmøllernes kan teoretisk blive stående lige så 

længe, de vedligholdes omhyggeligt, men ved beregning 

af deres produktion til sammenligning af projektforslag 

og 0-alternativ anvender man deres tekniske levetid, 

der er på 20 år. Metoden anvendes på denne måde, 

da projektforslagets produktion med videre ligeledes 

er beregnet i en teknisk levetid på 20 år. 

Vindmøllerne i Tændpibe Vindmøllepark er alle over 

20 år gamle, og deres tekniske restlevetid er derfor 0 

år, og de indgår ikke i beregningerne. 

Nedtagning af ældre møller 

Ved indstilling af driften er ejeren af vindmøllerne på 

afviklingstidspunktet forpligtiget til at foretage en fjernelse 

af alle anlæg i et omfang, der svarer til de krav, 

som lokalplan og deklaration fastsætter. Demonteringen 

af henholdsvis vinger, møllehat og tårn vurderes 

ikke at udgøre nogen sikkerhedsrisiko. Møller, der ikke 

skal genopstilles, bliver ofte demonteret, så hovedkomponenterne 

kan blive genanvendt som reservedele. 

Fundamenter bliver normalt fjernet ved knusning,

hvorved der forekommer mindre rystelser. Hvis afstanden 

fra fundamentet til naboboliger gør det muligt at 

sprænge fundamentet uden risiko for problemer for naboboligerne, 

bliver der lagt en sprængmåtte over fundamentet 

for at forhindre, at skærverne bliver spredt 

over området. Betonen bliver knust og armering separeret. 

Beton og armering bortskaffes til genanvendelse 

i henhold til affaldsregulativerne. Veje og vendepladser 

bliver opgravet og materialet genanvendt. 

Nedgravede kabler og øvrige installationer bliver afkoblet 

fra netforbindelser og henligger spændingsløse 

eller bliver opgravet og bortskaffet hos godkendt modtager 

med genbrug for øje. Et pløjelag på minimum 0,3 

m i samme beskaffenhed og bonitet som det omgivende 

jordlag afslutter retableringen af områderne, der efter et 

Figur 3.2 Vindens fordeling og energiindhold i Lem Kær 

Fordeling i % 

Energi i kWh/m 2 /år 

Reference /7/ 

par års drift fremstår som oprindeligt. Demonteringen 

skønnes at vare et par måneder og vil blive udført i forbindelse 

med, at den første mølle bliver idriftsat. 

3.3 Aktiviteter i driftsfasen 

Driftsansvar 

Den til enhver tid værende ejer af vindmøllerne har ansvaret 

for driften og sikkerheden på anlægget, herunder 

støjmålinger. Støjmålingerne foretages kun, hvis 

miljømyndigheden kræver det. 

Driftsaktiviteter 

Driftsaktiviteter drejer sig typisk om serviceeftersyn 

på vindmøllerne. Justering af vindmøllerne vil kunne 

forekomme i mindre omfang. Anslået regnes der med 

to serviceeftersyn pr. vindmølle om året. Ud over dette 

må der forventes et meget begrænset antal ekstraordinære 

servicebesøg, da daglig tilsyn og kontrol normalt 

foregår via fjernovervågningssystemer. 

Der vil blive en del trafik til den eller de sydvestligste 

vindmølle, hvor der vil blive kørt målinger, afprøvninger, 

tests og optimering af enkeltdele af vindmøllen de første 

år. Trafikken vil primært være med mindre varebiler. 

3.4 Sikkerhedsforhold 

Havari 

Risiko for havari med vindmøller er minimale for afprøvede 

og godkendte vindmølletyper. I Danmark er 

det et krav, at vindmøllerne typegodkendes i henhold 

til Energistyrelsens certificerings- og godkendelsesordning, 

inden de opstilles. Typegodkendelsen skal blandt 

andet sikre overensstemmelse med gældende krav til 

sikkerhedssystemer, mekanisk og strukturel sikkerhed, 

personsikkerhed og elektrisk sikkerhed. 

Der har i 2008 været et par større, spektakulære havarier 

af vindmøller omkring 600 kW i Danmark, formodentlig 

på grund af mangelfuld service. Blandt andet 

var der et haveri på en vindmølle ved Halling den 

22. februar 2008. Det har medført, at kravene til service 

på vindmøllerne er blevet skærpet, så befolknin- 

gen kan være sikker på, at bremsesystemer og øvrigt 

sikkerhedsudstyr bliver holdt i orden. Reference /4/ 

Generelt er vindmøller meget sikre, og endnu er ingen 

mennesker blevet ramt af dele, som er faldet ned 

fra vindmøller, selvom der er rejst mere end 100.000 

vindmøller i verden. For de tidligste, små vindmøller 

er der set møller, hvor hele vingen på ti meter er blevet 

kastet af møllen ved meget høje omdrejningstal under 

løbskørsel og smidt 400 meter væk. Nye, større møller 

kører væsentlig langsommere rundt, og derfor vil 

en hel vinge, eller dele af en vinge, kastet fra en større 

mølle ikke kunne nå så langt ud. Der har også været 

vinger, der er knækket af ved nominelt omdrejningstal, 

hvor møllen har været i drift med generatoren tilsluttet. 

I denne situation falder vingen ned på jorden i 

en afstand fra møllen på 0 til 50 meter. Ved skaden på 

møllen ved Halling, der skete i meget stærk blæst, blev 

vingerne slået i stykker, og alle de store dele faldt ned 

mindre end 100 m fra møllen, men nogle lettere dele 

med stort areal, der ville kunne skade en person, var i 

stand til at flyve længere væk. Reference /5/ 

Prototypegodkendelse 

Risiko for haveri med møller kan være større for prototypemøller 

end for afprøvede mølletyper. Placering 

af anlæg i forhold til nabobeboelser baserer sig på beregninger 

af afstande for ”vingekast” fra møller med 

vingestørrelse og vingetype som Tjæreborgmøllen. På 

den baggrund blev sikkerhedsafstanden udvidet til 450 

meter til nærmest bygning ved den nationale prøvestation 

for store vindmøller ved Høvsøre i Lemvig kommune. 

Reference /6/ 

For møllerne 2 – 5 i den vestlige række hvor prototypemøllen 

kan blive placeret, er mindsteafstanden 

821 meter fra mølle 5 til nabobolig 18, der ligger nordnordøst 

for mølle 5. Sydsydvestenvinden udgør statistisk 

omkring 12,5 procent af vinden i Lem Kær. Se figur 

3.2 og kort 5.1. 

Den første mølle i Lem Kær får en prototypegodkendelse, 

der alene gælder den ene mølle i modsætning til 

en typegodkendelse, der gælder alle nye producerede 

møller af en type. Prototypegodkendelsen sikrer, at det 

er sikkerhedsmæssigt forsvarligt at sætte møllen op. 

19

20 

Isnedfald 

Om vinteren kan isslag under særlige forhold sætte sig på 

vingerne, når møllerne står stille. Overisning forekommer 

hyppigst i kystområder, hvor lun fugtig luft fra havet 

afkøles over land. Rystefølere i vingerne bevirker, at 

isbelastede vinger ikke vil rotere, med mindre alle vinger 

er ens overisede. Isen vil ryste af ved start, og falde 

lodret ned. Den vil således ikke blive slynget ud fra 

møllerne og give risici for boliger eller forbipasserende. 

Alle møller er placeret mindst 600 m fra nærmeste 

nabo og står på steder, hvor der ikke færdes særlig mange 

mennesker. Med de givne forhold og afstande vil der 

ikke være væsentlig risiko ved isnedfald. 

Brand 

Brand i møller er meget sjældne. Sker det, vil møller 

med kabineinddækning af glasfiber kunne brænde, og 

store, lette del vil kunne falde brændende til jorden. 

Reference /5/ 

Trafik 

I driftsfasen vil tilkørslen ikke give nogen væsentlig miljøbelastning, 

da der vil være en meget begrænset trafik 

med mindre varevogne, dog lidt flere ved prototypemøllen. 

Ved eventuel udskiftning af større dele vil sikkerheden 

for trafikken blive varetaget som i anlægsfasen. 

Flytrafik 

De sydligste vindmøller står umiddelbart uden for højdegrænsezonen 

på 125 meter ved Stauning Lufthavn. 


Statens Luftfartsvæsen og Forsvarets Bygnings- og 

Etablissementstjeneste, at vindmøllerne i hver række i 

Lem Kær skal forsynes med fast, rødt lys med en styrke 

på mindst 10 candela. Lyset skal sidde på nacellen, 

og kan være skærmet under vandret. 

Elledninger 

Vestjyske Net ejer en 60 kV ledning, som passerer 

vest for vindmøllerne, omtrent parallelt med den vestlige 

vindmøllerække Der er ingen konflikter i forhold 

til respektafstand eller møllernes vælteafstand. Måle- 

masterne, der er 94 m høje, kommer til at stå ud for de 

sydligste vindmøller i den vestlige møllerække. De vil 

få en afstand til elledningerne, der er mindre end „vælteafstanden“, 

men dog mindst opfylder respektafstanden. 

Det forventes, at der ikke skal arbejdes på masterne 

ud over montering og kalibrering af måleudstyr, efter 

masterne er rejst. 

3.5 Retablering efter endt drift 

Ved indstilling af driften er ejeren af vindmøllen på 

afviklingstidspunktet forpligtiget til at fjerne alle anlæg 

i et omfang, som svarer til de krav, som lokalplanen 

fastsætter. 

Der forskes i at opnå 100 % genanvendelse af vindmøllerne. 

Det er i dag muligt at genanvende ca. 80 %. 

Det er nu teknisk muligt at genanvende glasfiberdele 

fra vindmøllerne; men en egentlig udnyttelse er endnu 

ikke sat i værk. Det forventes at ske inden for vindmøllernes 

tekniske levetid på 20 år. 

Fjernelsen af henholdsvis vinger, møllehat og tårn 

vurderes ikke at udgøre nogen sikkerhedsrisiko. Ved 

fjernelsen vil der blive anvendt samme typer kraner, 

køretøjer og materiel, som bliver benyttet i forbindelse 

med opstillingen. 

Møller, der ikke skal genopstilles, bliver ofte demonteret, 

så hovedkomponenterne kan blive genanvendt 

som reservedele. 

Fundamenter bliver normalt fjernet ved knusning, 

hvorved der forekommer mindre rystelser. Hvis afstanden 

fra fundamentet til naboboliger gør det muligt at 

sprænge fundamentet uden risiko for problemer for naboboligerne, 

bliver der lagt en sprængmåtte over fundamentet 

for at forhindre, at skærverne bliver spredt over 

området. Betonen bliver knust og armering separeret. 

Beton og armering bortskaffes til genanvendelse i 

henhold til affaldsregulativerne. 

Veje og vendepladser bliver opgravet og materialet 

genanvendt. 

Nedgravede kabler og øvrige installationer bliver afkoblet 

fra netforbindelser og henligger spændingsløse 

eller bliver opgravet og bortskaffet hos godkendt modtager 

med genbrug for øje. 

Et pløjelag på minimum 0,3 m i samme beskaffenhed 

og bonitet som det omgivende jordlag afslutter retableringen 

af områderne, der efter et par års drift fremstår 

som oprindeligt. 

Med en afstand til nærmeste naboer på minimum 

600 m vurderes rystelserne ved sprængning af fundamenterne 

ikke at være kritiske. 

Demonteringen skønnes at vare fire – seks måneder, 

og påvirkningen af miljøet vil have nogenlunde samme 

karakter som i anlægsfasen.

22 

4 Landskabelige forhold 

4.1 Landskabsbeskrivelse 

Landskabet 

Projektområdet ligger ca. fem km sydøst for Ringkøbing 

og er placeret mellem Velling, Lem og Højmark 

på den vestlige side af Den Vestjyske Længdebane mellem 

Ringkøbing og Skjern. Området ligger på den store 

flade hedeslette, der strækker sig mellem Skovbjerg 

Bakkeø mod øst og Ringkøbing Fjord mod vest. 

Projektområdet er ca. 2,5 km 2 stort og er lokaliseret 

på den helt flade hedeslette, hvor terrænet ligger omkring 

2 – 4 meter over havoverfladen. Området er åbent 

med få hegn. I den nordligste del finder man et område 

med tæt bevoksning. I - og omkring - bevoksningen er 

der meget vådt, og øst for bevoksningen ligger en mose 

og mindre søer. Selve fladen fremstår som en mosaik 

af opdyrkede felter, hvor der er udsyn til alle sider. 

Hegn og bevoksning er ikke over fem meter og er 

præget af vestenvinden. Det flade slettelandskab i - og 

Kort 4.1 Landskabets dannelse 

Projektområde 

Morænelandskab fra næstsidste 

istid, overvejende sandbund 

Morænelandskab fra næstsidste 

istid, overvejende lerbund 

Klitlandskab 

Marsk, afsat af tidevand 

Marint forland dannet siden 

stenalderen (5000 f.k.) 

Hedeslette 

© Per Smed 1979 

omkring - projektområdet er meget åbent og gennemskæres 

af flere åer og bække. Boling Bæk løber midt 

igennem området og støder sammen med Nørby Bæk 

og Venner Å for at blive ledt under Venner Bro og videre 

ud i Ringkøbing Fjord. Bække og åer er nedskåret 

i fladen, og de er ikke markante i landskabet som helhed, 

men ved færdsel i området er de identitetsgivende, 

og oplevelsen af dem tydelig. 

Skovbjerg Bakkeø er et stort morænelandskab dannet 

i næstsidste istid. Hedesletten er skabt i sidste istid, 

hvor smeltevand fossede ud fra gletcherporte og aflejrede 

enorme mængder af sand og grus. Herved skabte 

isen de flade smeltevandssletter, som er karakteristiske 

for den vestlige del af Jylland. 

Det flade landskab, der ligger mellem Ringkøbing 

Fjord og Skovbjerg Bakkeø er omkring projektområdet 

præget af åbne vidder, hvor det ofte er muligt at se 

langt på grund af det helt flade terræn. Ca. 2,5 km mod 

syd bryder en del levende hegn og enkelte plantager og 

mindre bevoksninger den åbne flade. 

Vest for området, langs Ringkøbing Fjord, fra Ringkøbing 

og ned til Stauning, veksler lave brinker med 

N 

strandvolde, sumpede rørskove og enge. Ud for projektområdet 

breder Velling Fjordenge sig. Fra fjorden kan 

man skue til Holmsland Klit, der ligger mellem fjorden 

og Vesterhavet. Øst for området begynder landskabet 

at ændre sig, idet mindre bakker og stigninger ligger 

i overgangen til bakkeøen. Lem ligger med den sydlige 

del af byen i det flade terræn, mens terrænet i byens 

nordlige del stiger. Syd for projektområdet er der inden 

for 2 – 3 km åbent med få hegn indtil Stauning Plantage. 

Herfra, og mod syd, er der langs vejen til Stauning 

plantet til med levende hegn flere steder. I området omkring 

Stauning er der fladt med mange levende hegn og 

tætte, mindre bevoksninger, hvilket gør området lukket 

og opdelt i mindre - eller små - rum. 

Skovbjerg Bakkeø, der starter ca. en km øst for projektområdet, 

omfatter bakkelandet mellem Holstebro, 

Ringkøbing og Herning. Den sydlige del af Skovbjerg 

Bakkeø ligger op ad Skjern Å’s slette. Bakkeøen er generelt 

jævnt affladet, dog med enkelte betydelige højdedrag 

som bakkerne øst for Højmark, hvor Tophøj på 

85 m er den højeste. På bakkeøen nord for området er 

landskabet blødt bølget og mange steder lukket af bevoksning. 

Nord for Hover Å stiger terrænet yderligere 

og giver mulighed for længere kig mod sydvest. Omkring 

Ølstrup flader bakkerne mere ud, og landskabet 

bliver mere åbent, idet der er færre levende hegn. Øst 

for området omkring Højmark og Lem er der meget 

bakket med en del bevoksning i form af levende hegn 

og områder med tæt bevoksning. Længere mod øst er 

bakkerne igen mere affladet, og der er mere åbent, idet 

der er mindre bevoksning. Omkring Dejbjerg Hede stiger 

terrænet og udsigten er god til alle sider, hvilket brat 

ophører i Dejbjerg Plantage syd for heden, hvor der er 

helt lukket af bevoksning. 

Overgangen mellem den flade slette og den fligede 

bakkeø skifter mellem at være markant, med stigninger 

i form af mindre, tætliggende bakker, og mindre markant 

med store bløde bakker, der langsomt stiger. 

Bevoksning 

I den nordligste del af projektområdet finder man flere 

områder med tæt bevoksning, men ellers er området 

åbent med få hegn. På bakkeøen nord og øst for

projektområdet er der en del bevoksning i form af flere 

plantager og levende hegn, samt Dejbjerg Hede med 

lav hedebevoksning. Hegn og plantager på bakkeøen er 

med til at understrege overgangen i landskabet, fra det 

flade, åbne til det bakkede, mere lukkede. Syd for området 

står der mange levende hegn, og der er enkelte 

plantager og et sommerhusområde med en del tæt bevoksning 

omkring. Flertallet af beboelserne er omgivet 

af tæt bevoksning. 

Bebyggelse 

Indenfor 1 – 2,5 km fra projektområdet ligger de tre 

byer Velling, Højmark og Lem. Der er en kirke i hver 

af disse byer. Velling ligger på en lille bakke, omtrent 

1,5 km vest for mølleområdet. Højmark ligger øst for 

jernbanen på en flig af Skovbjerg Bakkeø, ca. 35 m over 

havet, og omkring 2,5 km fra mølleområdet. Lem gennemskæres 

af banen med et tydeligt centrum omkring 

denne. Byen er især vokset mod nord, hvor terrænet stiger 

op til 10 – 15 m over havet, mens der mod sydvest 

er udlagt industri, hvor bl.a. Vestas dominerer billedet. 

Dele af byen ligger knap 1,5 km fra projektområdet. 

På den flade slette ligger gårde og huse spredt omkring 

projektområdet, dog med en fortætning af gårde 

og huse ved Nørby. 

Foto 4.1 Boling Bæk 

Ved Stauning Vesterstrand ligger et sommerhusområde 

med ca. 170 huse lukket inde af tæt bevoksning 

mod projektområdet. 

Omkring fire km nordvest for projektområdet ligger 

Ringkøbing. Der er planer om byudvikling med boliger 

og institutioner mod sydøst. Inde fra selve byen vil 

vindmøllerne sandsynligvis ikke blive oplevet; men fra 

havnen, kysten og den sydøstlige kant af byen, og her 

især fra det eventuelle byudviklingsområde, vil vindmøllerne 

være synlige fra visse steder. Synligheden af 

vindmøllerne vil være størst i de år, hvor beplantning 

omkring boligområdet er i etableringsfasen. 

Infrastruktur 

Af større veje svinger Vennervej ca. en km syd og sydvest 

for projektområdet. Mere end to km øst for området 

løber Røgindvej, rute 28 mod Skjern, og mod nord 

skærer Herningvej, rute 15, sig gennem landskabet. 

Den Vestjyske Længdebane passerer lige øst for projektområdet 

i en afstand af godt 670 meter. Lidt nord for 

området drejer banen mod vest mod Ringkøbing. 

En 60 kV-højspændingsledning gennemskærer projektområdets 

vestlige del, vest for begge møllerækker. 

Eksisterende vindmøller 

Nærzonen 

Inden for en afstand af 4,5 km står tre større vindmølleparker, 

fire mindre grupper på i alt 12 møller, samt 

to mindre, enkelte vindmøller. 

Mod syd står den store vindmøllepark, Gestenge, 

der består af 65 møller på 225 kW, med totalhøjde på 

43 m. 

Sydvest for området langs Ringkøbing Fjord ligger 

Tændpibe og Velling Mærsk vindmølleparker, der er 

visuelt sammenhængende. Parkerne rummede tidligere 

100 vindmøller, hvoraf en stor del er nedtaget ved 

opførelse af nye, store vindmøller andre steder. Velling 

Mærsk vindmøllepark, der ligger nordligst i modsætning 

til det geografiske stednavn, består i dag af 

17 vindmøller på 225 kW med totalhøjde på 45 m, og 

Tændpibe består af 35 vindmøller på 75 kW med totalhøjde 

30 m. Af de 35 vindmøller i Tændpibe vil 18 stk 

blive fjernet i forbindelse med opstilling af den første 

mølle i Lem Kær, mens de resterende vil blive fjernet 

i forbindelse med udskiftningsprojekter inden udgangen 

af 2010. Møllerne i Velling Mærsk vil blive nedtaget, 

når de er nedslidte. 

Nordvest for Højmark står fire vindmøller, som vil 

blive nedtaget i forbindelse med etablering af vindmøller 

i Tim. De tre nordligste er på 160 kW med totalhøjde 

43 m, og den sydligste er på 225 kW med totalhøjde 

45 m. 

Nordøst for Højmark står tre 660 kW vindmøller i 

en trekant. Deres totalhøjde er 74 m. 

Længere mod nord, ved Nørhede, står endnu en gruppe 

på tre møller i en trekant. De er på 1,75 MW og har 

en totalhøjde på 100 meter. 

Syd for Vestasfabrikkerne i Lem står to vindmøller. 

Den vestligste er på 220 kW og 45 meter, og den østligste 

er på 660 kW og 67 meter. 

Nordvest for projektområdet ved Vesttarp står en enkelt 

vindmølle på 225 kW med totalhøjde på 45 m. 

I den nordlige udkant af Velling står en lille husstandsmølle. 

Mellemzonen 

Mellem 4,5 – 10 km fra projektområdet står i alt seks 

større møller, og yderligere fire er planlagt. 

I Hjortmose står tre vindmøller på 1,75 MW med totalhøjde 

på 100 m. 

Lige nord for vejen mellem No og Ølstrup, midt mellem 

byerne, står tre vindmøller på 2,3 MW med totalhøjde 

på 127 m. 

Ved Rudmose er der planlagt fire vindmøller med 

totalhøjde på 125 m. 

Knap to km øst for Nørhede står tre vindmøller på 

200 kW med totalhøjde på 44 m. 

Øst for den nordligste del af Ølstrup står to vindmøller 

på 200 kW med totalhøjde på 41 m. 

Samspillet 

Der er mange steder inden for de 4,5 km, hvor man vil 

opleve de nye møller i Lem Kær sammen med parkerne 

i Gestenge og Velling Mærsk. Det billede vil ændre 

sig, efterhånden som møllerne i Gestenge og Velling 

23

24 

10 km 

N 

Kort 4.2 Eksisterende forhold, vindmøller og afstandszoner 

0 

Husstandsmølle 

Vindmøller under 450 kW 

Vindmøller 450-1500 kW 

Vindmøller over 1500kW 

1 2 3 4 

5 km 

Vindmøller der nedtages 

Planlagte MW-vindmøller 

Nye vindmøller 

Afstandszone 

Mærsk bliver taget ned. De nye vindmøller vil fra flere 

steder i både nord og syd blive oplevet sammen med 

møllerne ved Hjortmose og Nørhede, og i fremtiden 

sammen med nye møller ved Rudmose. De nye vindmøller 

vil længst mod nord også blive oplevet sammen 

med møllerne i No. Afstanden mellem vindmølleparkerne 

er dog så stor, at det ikke giver et rodet indtryk, 

fordi deres placering i landskabet kan skilles fra hinanden. 

Endvidere ses de nye møller flere steder i nærområdet 

med møllerne nordvest for Højmark. 

Landskabets karakter og skala 

På bakkeøen mod nord og øst er landskabet mere eller 

mindre lukket, idet bakker og bevoksning i form af 

plantager, levende hegn og anden bevoksning ofte skaber 

mindre landskabsrum og giver korte kig. Dog opstår 

der indimellem huller i bevoksningen på toppen af 

de mange bakker, og derved opstår muligheden for et 

længere vue ud over landskabet mod vest. Visse steder 

åbner landskabet sig og giver lange kig ud over den flade 

slette og Ringkøbing Fjord. På den flade slette, mellem 

de levende hegn, opleves lange, vidstrakte kig og 

mod nord og øst opleves bakkeøen ofte som en ramme 

omkring fladen. Bakkeøen rejser sig og indrammer og 

understreger det flade landskab mod nord og øst. 

De mindre landskabsrum giver en oplevelse af tæthed 

med fokus på enkelte elementer, som en bebyggelse, 

en flot bevoksning mm. I det åbne landskab med 

store skalaforhold er fokus mere rettet mod landskabet 

som helhed. 

Det flade, vidtstrakte og åbne landskab har generelt 

en stor skala. Nærheden til Ringkøbing Fjord, og 

længere ude Vesterhavet, understreger den store skala 

i landskabet, idet fjorden ligger som en stor, åben og 

ensartet flade. Et landskab som dette kan bære mange 

store vindmøller, uden de forvrænger landskabets 

proportioner. 

Afstandszoner 

For at kunne systematisere analysen af vindmøllernes 

påvirkning af landskabet er omgivelserne til projektområdet 

inddelt i afstandszoner. Vindmøllernes påvirkning 

vil have forskellig karakter inden for de en-

kelte zoner. Grænserne mellem zonerne vil ikke være 

så præcis, som tegnet på kort, da terræn og bevoksning 

vil påvirke oplevelsen af vindmøllerne. Udstrækningen 

af zonerne er alene fastsat i forhold til møllernes totalhøjde. 

Udstrækningen af vindmølleparken og antallet 

af vindmøller vil også have en betydning for, hvor markante 

møllerne virker. Landskabet er inddelt i tre zoner. 

Nærzonen 0 – 4,5 km 

I nærzonen er vindmøllerne ofte dominerende, enkeltheder 

i vindmøllens design er tydelige, og vindmøllernes 

størrelse i forhold til andre elementer i landskabet 

fremgår klart. Sigtbarheden har meget lille betydning. 

Mellemzonen 4,5 – 10 km 

I mellemzonen virker møllerne generelt mindre og ikke 

dominerende. Beskueren oplever samspillet med andre 

møller og opfatter større forskelle i design. Møllernes 

størrelse kan være svær at opfatte, idet afstanden 

til dem kan være svær at vurdere. Bevoksning og terræn 

er afgørende for, om møllerne ses. Sigtbarheden 

spiller en stor rolle. 

Fjernzonen over 10 km 

I fjernzonen spiller terræn og sigtbarhed en afgørende 

rolle. Møllerne vil inde fra land stort set kun blive oplevet 

fra højdepunkter og udsigtspunkter, mens de fra 

vandfladen vil opleves på stor afstand. 

4.2 Kulturlandskabet og rekreative forhold 

Projektområdet ligger i to sogne, Velling Sogn mod 

vest og Sønder Lem Sogn mod øst. Sognene skilles af 

Røgind Bæk. 

Området, hvor vindmøllerne skal placeres, var indtil 

1940 en lav flade uden bebyggelser. I 1940’erne blev det 

afdrænet helt ud til Ringkøbing Fjord. I 1942 blev den 

ca. 800 ha store Velling-Stauning Mærsk syd for området 

afvandet. Langs fjorden ligger fjordengene, der blev 

inddæmmet og tørlagt i 1944. Herigennem er Venner 

Å ført. Øst for jernbanen bliver terrænet højere, og her 

ligger bebyggelser af ældre dato ganske tæt. 

Fredede forhistoriske kulturspor 

I området omkring projektområdet fremtræder få fredede, 

forhistoriske spor. Nordvest for mølleområdet, ved Rydbjerg, 

ligger et voldsted. Et voldsted er rester af et forsvarsværk 

fra middelalderen eller de tilstødende perioder. 

Voldstederne er som regel placeret, hvor landskabet gav 

en naturlig hjælp til opbygningen, for eksempel ved en 

bakke, i en sø eller nær et vandløb. Det vil ikke have nogen 

betydning for dette anlæg, at der opsættes vindmøller. 

Ved Rydbjerg ligger desuden rester af en mergelgrav. 

På baggrund af en forspørgsel har Ringkøbing-Skjern 

Museum svaret, at der ikke ligger nogen fredede fortidsminder 

på det planlagte etableringsområde, og foreslår 

en arkæologisk forundersøgelse for at sikre eventuelle 

skjulte fortidsminder, der måtte blive berørt af 

anlægsarbejdet. Området er ikke udpeget som kulturarvsareal. 

Reference /2/ 

Registrerede kulturhistoriske spor 

I projektområdet ligger flere kulturområder, hvor der 

tidligere har været tørvegravning. Enkeltfund af flinteredskaber 

og potteskår viser, at der har været menneskelig 

aktivitet i området siden oldtiden. Der er ingen 

fund gjort i selve projektområdet, der har sandsynligvis 

været for vådt. Der er dog tydeligt flere spor af mennesker 

på bakkeøen. Vi vurderer, at de kendte kulturhistoriske 

spor ikke vil blive generet af de nye vindmøller. 

Kirker 

Omkring projektområdet, der ligger placeret omkring 

skillelinjen mellem Sønder Lem Sogn mod øst og Velling 

Sogn mod vest, er der inden for 4,5 km to typiske, 

vestjyske middelalderkirker samt en kirke fra 1930’erne. 

De to middelalderkirker er Velling Kirke og Sønder 

Lem Kirke. Kirken fra 1930’erne er Lem Sydsogns 

Kirke, der er placeret i Lem. 

Velling Kirke 

Velling kirke ligger i den vestlige udkant af Velling by, 

placeret mellem byen og strandengen langs Ringkøbing 

Fjord. Kirken ligger knap to km fra de nye vindmøller. 

Kirken er bygget i 1100-tallet, og kor og skib er romansk 

og bygget af granitkvadre, mens det sengotiske 

tårn er hvidtet. Kirken er blytækt. Mod syd er der en 

tidligere mandsdør med en gravsten med dyreornamenter 

indsat i døråbningen. 

Kirkegårdens udgang er orienteret mod øst, og som 

det fremgår af foto 4.3, vil man fra kirkegård og parkeringsplads 

se de nye vindmøller stikke op over Velling 

by. Bygninger og bevoksning vil skærme for ca. halvdelen 

af vindmøllerne. De to nordligste vindmøller vil fremstå 

Kort 4.3 Arkæologiske fund og kulturhistoriske spor 

Kort 4.3 Arkæologiske fund. Reference /1/ 

Kort 4.4 Historisk kort 

Kort 4.4 Historisk kort over lokalområdet. Der er ikke 

fremskaffet kort for det hvide felt. Reference /1/ 

N 

N 

25

26 

forholdvis markante. Vindmøllerne vurderes ikke at have 

nogen synderlig visuel gene, da de indgår i bybilledet 

i samspil med flagstænger, antenner og lygtepæle. 

Mod vest hæmmer bevoksning udsynet til Ringkøbing 

Fjord. 

Fra landskabet omkring Velling er kirken ofte tydelig, 

og tårnet opleves ofte i det flade landskab. Fra 

nord, nordvest og vest vil kirken blive oplevet sammen 

med vindmøllerne. Fra Ringkøbing og i området 

øst for Ringkøbing vil man se vindmøllerne til venstre 

for kirken, som visualisering 12 og 23 viser. Oplevelsen 

af møllerne bag kirken vil man have fra fjorden og på 

Holmsland Klit mellem Lyngvig Kirke og Søndervig. 

Her vil afstanden dog være så stor, at vindmøllerne vil 

være meget udvisket, og der vil sandsynligvis ikke være 

et visuelt problem. Fra området syd for kirken er der 

sjældent udsyn til kirken på grund af bevoksning. 

Vi vurderer, at der ikke vil være væsentlige visuelle 

gener ved indsyn til eller udsyn fra Velling Kirke, da 

møllerne ikke på tæt hold opleves i baggrunden af kirken. 

Sønder Lem Kirke 

Sønder Lem kirke ligger højt placeret i udkanten af Højmarks 

sydøstlige del, hvor landskabet åbner sig og falder 

tydeligt mod syd. Der er ca. tre km til vindmøllerne. 

Kirken er bygget i 1100-tallet, og kor og skib er romansk 

og bygget af granitkvadre med blytækt tag, mens 

det sengotiske tårn er hvidtet og teglstensbelagt. Kirken 

er lang, bestående af kirkeskib, kor og våbenhus. 

Kirkegården er orienteret mod udsigten mod syd, men 

der er også forholdsvis åbent mod vest, idet her kun står 

få store træer. Dog er der plantet nye træer langs hele den 

vestlige del af kirkegården. Som det fremgår af foto 4.5 

ser man vindmøllerne fra kirkegården. De nye træer vil 

på sigt stort set skærme for udsigten til vindmøllerne, 

og Vi vurderer derfor, at der ikke vil være væsentlige 

visuelle gener ved udsyn fra Sønder Lem Kirke. 

Øst og nordøst for kirken stiger landskabet og er mere 

bølget og bakket samt domineret af plantager, levende 

hegn og anden bevoksning. Herfra er der meget sjældent 

udsigt til kirken. Fra Adelvej øst for Højmark ses 

kirken i det vinterbare landskab. I perioden med løv 

på bevoksningen, vil kirken være næsten skjult og kun 

tårnet vil anes ved færdsel ca. en km eller mere øst for 

kirken. Af foto 4.6 fremgår det, at på forholdsvis tæt 

hold, ca. 500 m fra kirken, vil vindmøllerne ikke have 

nogen visuel gene. Fire af vindmøllerne kan anes gennem 

bevoksningen over gården, når der ikke er løv på 

træerne. Selve kirken ligger fra denne vinkel også godt 

skjult af bevoksning. 

Kirken er markant, når man kommer fra syd mod 

Højmark. Fra det flade landskab mod vest og sydvest 

ses kirken eller kirketårnet mange steder. Fra vindmølleområdet, 

og lige vest for det, vil det nogle steder være 

muligt at se kirketårnet bag vindmøllerne. På Vennervej 

mellem Velling og Nørby vil der sandsynligvis 

Foto 4.2 Velling Kirke. Foto 4.3 Visualisering af udsyn mod øst fra kirkegården ved Velling Kirke.

være steder, hvor kirketårnet vil opleves bag vindmøllerne. 

I begge tilfælde er vindmøllerne forholdsvis tæt 

på, mens kirken er 4 – 5 km væk. Kirkens placering oppe 

på bakkeøen adskiller den visuelt fra elementer på 

den flade slette. Hvor kirken ses bag vindmøllerne, vil 

vindmøllerne være dominerende, men kirken opfattes 

klart i bakkerne i baggrunden. 

Vi vurderer, at kirken vil ses i sammenhæng med 

vindmøllerne fra området vest for vindmøllerne mellem 

Velling og Nørby. 

Fra Vennervej vil udsigten til kirken ofte være skjult 

af bygninger og bevoksning, men syd for Velling og 

ca. en km mod syd er der åbent, og her er der udsigt 

til kirken. Se visualisering 10. Nord for boliger langs 

Vennervej er der åbent og frit udsyn til kirketårnet fra 

størstedelen af området. Området er fortrinsvis befærdet 

af trafik til og fra de få boliger i området. Vennervej 

er forholdvis trafikeret i morgen- og eftermiddagstimer. 

Vi vurderer, at der oftest ikke vil være et problem 

i forhold til opfattelsen af kirken. 

Foto 4.6 Visualisering af Sønder Lem Kirke set fra Adelvej. 

Lem Sydsogns Kirke 

Lem Sydsogns Kirke ligger i Lem med byen omkring 

sig på alle sider undtagen mod vest, hvor den ligger ud 

til det åbne land. Der er godt to km til vindmøllerne. 

Kirkegården ligger ikke i forbindelse med kirken, men 

oppe på bakkedraget i Lems nordøstligste del. 

Kirken er opført fra 1929 til 1931. Kirken er enkel, 

hvidkalket og tækket med vingetegl med tårn i øst. 

Der er ingen udsyn fra kirken, da den ligger omgivet 

af tæt, høj bevoksning på alle sider - specielt mod vest. 

Mod øst findes dog en smal allé, der orienterer kirken 

mod byen. På trods af kirkegårdens høje placering er 

der ingen udsigt, da bygninger og havebevoksning tager 

udsynet mod vest. Et enkelt sted på kirkegården er 

der hul i bebyggelse og bevoksning, og vindmøller ved 

Tændpibe og Vælling Mærsk bliver synlige. Her vil de 

nye vindmøller ikke kunne ses, da åbningen er i sydlig 

retning. 

Vi vurderer, at kirken og kirkegården ikke vil få nogen 

visuelle gener fra de nye vindmøller. 


Dejbjerg Hede og Plantage 

Tre km sydøst for Lem breder den 118 ha store fredede 

Dejbjerg Hede sig. Området plejes for at undgå opvækst 

Foto 4.4 Sønder Lem Kirke 

Foto 4.5 Visualisering af udsyn mod sydvest fra kirkegården ved Sønder Lem Kirke. 

24 mm vidvinkelfoto. 

27

28 

af selvsåede træer. I hedens vestlige del ligger en gruppe 

af 25 oldtidshøje, hvorfra der er en fantastisk udsigt over 

hede- og slettelandskabet. I klart vejr kan man se Ringkøbing 

Fjord og Vesterhavet ca. 20 km væk. Mod syd 

kan man se Skjern Å-dalen og Borris Hede. Vindmøllerne 

kommer til at stå omkring 5,5 km fra oldtidshøjene. 

Fra udsigtspunkterne og andre steder på heden vil 

vindmøllerne være synlige og dominerer mere i landskabet 

end de eksisterende vindmøller i Tændpibe og 

Velling Mærsk, da disse ikke når over horisontlinien. 

De nye vindmøller vil stå noget over horisontlinien og 

være markante i landskabet. Se visualisering 24. 

Dejbjerg Plantage er anlagt omkring år 1900. Den er 

tilplantet af flere omgange af fanger fra fangekolonier. 

Plantagen har frem til 1947 været raseret af flere brande. 

I Plantagen er opstillet et mindesmærke for E. M. Dalgas 

på en til formålet fremstillet høj. Tidligere har der været 

udsigt fra denne høj, men bevoksningen omkring er efterhånden 

blevet så høj, at det ikke er muligt at se andet end 

træer. Der er afmærkede ruter på heden og i plantagen. 

Foto 4.7 Lem Sydsogns Kirke 

Ringkøbing Fjord 

Ringkøbing Fjord er med sine ca. 300 km 2 den største 

af de vestjyske fjorde. Fjorden er en lavvandet brakvandsfjord, 

som er omgivet af store strandenge. Der er 

et storslået fugleliv i og omkring fjorden, og den rummer 

nogle af Danmarks vigtigste fuglelokaliteter. Ud 

over almindelige besøgende nyder mange fritidsfiskere 

og surfere den smukke fjord. Fra fjorden vil vindmøllerne 

blive oplevet i samspil med de eksisterende 

vindmøller mod syd, øst og nord. 

Anlægget i Lem 

Nordvest for Lem Sydsogns Kirke, mellem byen og 

jernbanen, ligger en lille bypark. En grusbelagt sti fører 

gennem parken og videre ud i villakvarteret nord 

for parken. I parken ligger der en legeplads samt et lille 

anlæg med en sø. Der er en ret høj og tæt bevoksning 

mod vest, men vindmøllerne vil være synlige over - og 

igennem - bevoksning og over hustage, især fra den østligste 

del af parken og i vinterperioden. 

Kort 4.5 Rekreative forhold 

N 

Sommerhusområde 

Ved Stauning Vesterstrand ligger et sommerhusområde 

med ca. 170 huse. Området ligger lukket inde af tæt 

bevoksning mod nord og nordøst, og der er dårligt udsyn 

denne vej. I den nordligste del er der hul i bevoksningen, 

og herfra ses møllerne i Tændpibe og Velling 

Mærsk. Visualisering nr. 22 viser, hvordan udsigten 

bliver, når få store vindmøller erstatter de mange små 

vindmøller, mens tilhørende foto af eksisterende forhold 

viser virvaret af de eksisterende vindmøller. 

Kort 4.5 Kortet viser nærzone og Dejbjerg Hede med områder med vandreture, 

Velling Plantage og Ringkøbing Fjord cykelruter. Reference /3/

N 

Kort 4.6 Terræn og synlighed 

Ringkøbing 


Fjord 

No 

Velling 

Stauning Vesterstrand 

Lem 

Stauning 

Højmark 

Dejbjerg 

Ølstrup 

Højde over havet 

Jernbane 

Vej 

Vindmølleområde 

På kort 4.6 er de områder, hvor 

vindmøllerne sandsynligvis ikke vil blive 

set, markeret med et hvidt slør. 

Dejbjerg Hede 

Dejbjerg Plantage 

Snit/opstalt A-A 

Skjern 

4.3 Visuelle forhold 

Synlighed 

Nabobeboelse 

Fra boliger nord for Vennervej vil der være frit udsyn 

til de nye vindmøller. Boligerne er dog oftest orienteret 

mod syd, med bevoksning og driftsbygninger mod 

nord og nordøst. Generelt for boliger nord og syd for 

vindmøllerne er der levende hegn eller anden bevoksning 

samt driftsbyninger, der skygger for udsyn. Enkelte 

boliger er orienteret direkte mod projektområdet 

med relativt meget - eller frit - udsyn til vindmøllerne. 

Byerne 

Fra størstedelen af Lem vil vindmøllerne sandsynligvis 

ikke virke dominerende. Fra boliger langs byens yderste 

kant vil der være steder med udsigt til vindmøllerne. 

I den nordligste del af Lem er byen afgrænset med 

tæt bevoksning, hvilket giver begrænset udsyn fra boliger 

og haver samt gader. 

Vindmøllerne er synlige fra Velling, men levende 

hegn vil bevirke, at der ikke er direkte udsyn til vindmøllerne. 

Fra Højmark kan vindmøllerne være synlige fra den 

vestlige og sydvestlige del af byen. 

Resterende byer i nærheden har så stor afstand til 

møllerne, at vindmøllerne ikke vil virke markante. 

Landskabet 

Vindmøllerne vil på grund af deres størrelse og antal 

være synlige i de fleste dele af det flade terræn mellem 

Ringkøbing Fjord og Skovbjerg Bakkeø. På grund af 

levende hegn og bevoksning omkring bebyggelser vil 

vindmøllerne oftest blive oplevet over bevoksningen, 

men fra de nærmeste større veje, både nord, syd og vest 

for vindmøllerne vil der også være steder med direkte 

indblik til vindmøllerne uden skærmende påvirkning af 

nogen art. På den flade slette vil dominansen mindskes 

meget med afstanden, da det øvrige terræn stort set ikke 

hæver sig over det niveau, hvor vindmøllerne står. 

Vindmøllerne vil på grund af deres størrelse være 

synlige flere steder på bakkeøen, hvor de også visse 

steder vil forstyrre opfattelsen af landskabet. Vindmøl- 

29

30 

lerne vil kunne ses fra højdepunkter i nord og nordøst 

indtil Hoverdal Plantage. 

På grund af plantager og terræn vil vindmøllerne kun 

opleves visse steder på rute 15 mellem Videbæk og Ringkøbing, 

og på rute 28 til Skjern. Nordøst for området 

er vindmøllerne oftest delvis synlige, og enkelte steder 

sydøst for Højmark er vindmøllerne fuldt synlige. 

Længst mod vest og langs kysten - især på den nordlige 

del - vil vindmøllerne kunne ses over Ringkøbing 

Fjord. På grund af afstanden vil vindmøllerne dog kun 

kunne ses i klart vejr, og de vil kun være i en lille del 

af synsvinklen. 

Samspil med andre vindmøller 

Fra nord og øst vil vindmøllerne blivet oplevet med 

vindmølleparkerne Velling Mærsk og Gestenge i baggrunden, 

indtil disse er nedslidte og fjernet. 

Fra nærområdet omkring Vennervej i syd og bakkerne 

i nord vil møllerne ses i sammenhæng med de tre vindmøller 

ved Nørhede og de tre vindmøller i Hjortmose. 

Fra nordlige punkter i fjernzonen indtil Hoverdal 

Plantage vil også de tre vindmøller i No optræde sammen 

med de nye vindmøller. 

Figur 4.1 Snit/opstalt fra Velling til Dejbjerg Plantage 

150 m over havet 

100 

75 

50 

25 

0 

Velling og 

Velling Kirke 

El-ledninger 60 Kv 

Vindmøller ved Lem Kær 149,9 m totalhøjde 

0 0,5 1 1,5 2 2,5 

3 

Figur 4.1 Snit/opstalt AA, der illustrerer terrænet ved 

Ringkøbing Fjord fra Velling til Dejbjerg Plantage. Højdeforholdene 

er overdrevet 10 gange for at tydeliggøre 

forholdene. Det betyder, at elementerne i vandret plan 

Fra punkter nord for Højmark, se visualisering 19 og 

20, vil de fire møller nordvest for Højmark ses sammen 

med de nye vindmøller. Sandsynligvis vil vindmøllerne 

nordvest for Højmark dog blive fjernet inden byggeriet 

i Lem Kær er påbegyndt. 

Set fra syd med vindmøllerne i Tændpibe og Velling 

Mærsk i forgrunden vil samspillet mellem vindmøllerne 

give et rodet udtryk. Som det fremgår af visualisering 16, 

forbedres udtrykket væsentligt ved nedtagelse af vindmøllerne 

i Tændpibe, da kun få af de nye vindmøller vil 

blive oplevet direkte bag vindmøllerne i Velling Mærsk. 

Vindmøllerne i Gestenge står 3 – 5 km fra Lem Kær. 

Når vindmøllerne ses i samspil fra nord fremstår 

vindmøllerne i Gestenge meget små på grund af afstanden, 

og indtrykket virker derfor ikke rodet. Se visualisering 

15. 

Fra syd forsvinder vindmøllerne i Gestenge stort set 

bag bevoksning, og derfor oplever man ofte kun de nye 

vindmøller. 

Udseende 

Vindmøllernes design vil svare til øvrige moderne møller. 

En trevinget rotor på et konisk rørtårn. Møllen vil 

Vindmøller nordvest 

for Højmark 43 m 

totalhøjde 

Lem 

3,5 4 4,5 5 5,5 6 6,5 7 7,5 

8 8,5 

9 km 

synes at stå tættere på hinanden, end de gør i virkeligheden. 

Skulle det vandrette, horisontale, plan have samme 

målestok som højden, ville figuren være 258 cm bred. Elementerne 

på figuren står ikke nødvendigvis i snittet. Snit- 

Vindmøller nordøst 

for Højmark 

74 m totalhøjde 

Højmark og 

Sønder Lem 

Kirke 

have en lys grå farve, der reducerer synligheden. Den 

112 m store rotor, som mest sandsynlig vil blive anvendt 

i Lem Kær, vil have ret spinkle vinger, hvilket medfører, 

at vingespidserne ikke er ret tydelige, og rotoren 

ofte vil blive oplevet mindre, end den er. I alternativet 

med den mindre rotor på 90 m, er rotoren lidt kraftigere, 

så man ikke vil opleve så stor forskel på rotordiametrene, 

som man umiddelbart kunne mene. 

På alle vindmøllerne bliver der opsat lysmarkering på 

toppen af møllehuset efter krav fra Statens Luftfartsvæsen 

og Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste 

af hensyn til flysikkerheden. Lyset vil være rødt og lyse 

konstant med en styrke på mindst 10 candela. 

På møllehuset vil fabrikantens logo være påført. 

Forholdet mellem navhøjden og rotordiameteren vil 

afhænge af valg af fabrikat og model. Navhøjden kan 

i hovedforslaget blive 80 til 89,9 m, og rotorstørrelsen 

kan blive 90 til 120 meter. Det afhænger af hvilke modeller, 

der findes på markedet, når møllerne skal bestilles. 

Forholdet mellem navhøjde og rotordiameter kan 

derved variere mellem 1:1,19 og 1:1,33. Rotordiameteren 

kan således blive op til 33 procent større end navhøjden 

i hovedforslaget. 

Dejbjerg Hede 

Dejbjerg Plantage 

tet viser, at vindmøllerne i Lem Kær står i kote 3 – 4. Samtidig 

er de betydelig større end de eksisterende vindmøller 

og overstiger de øvrige elementer i landskabet. Se snit/opstalt 

AA på kort 4.6 Terræn og synlighed.

I alternativet kan der i den østlige række blive tale 

om at opstille en vindmølle med rotordiameter 90 m og 

navhøjde 104,9 m. Det sker for at kunne udnytte vindenergien 

optimalt. Samtidig vil vindmøllerne i begge 

rækker have samme totalhøjde. Harmoniforholdet i den 

østlige række i alternativet vil være 1:0,86. Vindmøllen 

vil i det flade åbne landskab virke meget langbenet. 

Forholdet mellem navhøjde og rotor vil i det beregnede 

eksempel i hovedforslaget være 1:1,19. I det gældende 

vindmøllecirkulære er der fastlagt et forhold på 

1:1 +/- 10 procent. Det har imidlertid vist sig at være 

uharmonisk for de nye store vindmøller, og kravet vil 

derfor blive ændret i det nye vindmøllecirkulære, som 

forventes færdigt i forsommeren 2009. Heri vil det formentligt 

vejledende være fra 1:1,10 til 1:35, men forholdet 

bør vurderes i hvert enkelt projekt. Står vindmøllerne 

højt, kan det være pænest med en relativt stor rotor, 

men står de derimod lavt og meget åbent mod omgivelserne, 

kan det være pænest med en relativ lille rotor. 

Vindmøllernes proportioner ved de moderne, store 

vindmøller er mest harmonisk, hvis rotoren er større end 

Figur 4.2 Vindmøllernes harmoniforhold 

150 m mølle, 

90 m rotor og 104,9 m navhøjde 

Harmoniforhold 1:0,86 

150 m mølle, 

112 m rotor og 93,9 m navhøjde 

Harmoniforhold 1:1,19 

navhøjden. Det medfører at vindmøllen i alternativets østlige 

række næppe vil være harmonisk. Dette vil formentlig 

forstærkes af det forhold, at de står næsten parallelt 

med en række, hvor rotoren er større end navhøjden. 

Ved Lem Kær står vindmøllerne i niveau med omgivelserne. 

Det medfører, at en relativ stor rotor virker 

mest harmonisk. Se visualisering nr. 1, 6, 7, 10 og 15. 

For at kunne vurdere alternativets visuelle fremtræden, 

er alternativet visualiseret fra fotopunkt nr. 1, 6, 

7, 10, 15 og 24. Disse visualiseringer er vist til sidst og 

vist sammen med hovedforslaget for at kunne bedømme 

de to forslag over for hinanden. 

Rotoren vil have en rolig omdrejning i begge forslag. 

Alle vindmøller i hovedforslaget vil have en nominel 

omdrejningshastighed på 12,8 omdrejninger pr. minut, 

mens tallet for møllerne i den østlige række i alternativet 

vil være 16,1. Den forskellige omdrejningshastighed 

kan medvirke til at skabe et uharmonisk indtryk. 

Den lave omdrejningshastighed vil samtidig reducere 

vindmøllernes synlighed og dominans i landskabet. 

Da området er velegnet til afprøvning og demonstrationsmøller, 

kan nogle af vindmøllerne have et andet 

udseende og andre forhold mellem navhøjde og rotordiameter. 

Til hver demonstrationsmølle skal der opsættes 

en målemast, som skal have samme højde som navhøjden 

på den vindmølle, den tilhører. Målemasten vil 

fremstå mindre markant end vindmøllen og bliver tydeligst 

oplevet i nærzonen. 

4.4 Valg af visualiseringspunkter 

Der er visualiseret fra steder, hvor folk bor og færdes, 

enten ved kørsel eller ved rekreation, det vil sige fra rekreative 

områder og udsigtspunkter, samt fra og mod de 

kirker, hvor det er relevant. Endvidere er samspil med 

eksisterende vindmøller visualiseret. Punkterne ligger i 

forskellige afstande og retninger fra vindmølleprojektet. 

Der er flest visualiseringspunkter i nærzonen, idet 

vindmøllerne er mest markante herfra. Der er ikke visualiseret 

fra fjernzonen øst for vindmølleprojektet, da 

terrænet her falder og det ikke vil være muligt at se de 

nye vindmøller fra denne vinkel. Fotopunkterne er vist 

på kort 4.7 og 4.8. Visualiseringer fra nærmeste nabo- 

er er behandlet i kapitel 5 sammen med andre konsekvenser 

for naboer. 

Nærzone, 0 – 4,5 km 

Lem 

1. Fra grusvej langs den nordvestlige side af Lem, 

hvor man vil opleve de nye vindmøller i det flade 

åbne land, med jernbanen i forgrunden. Velling 

kirketårn vil være til at ane mellem vindmøllerne. 

2. For enden af villavejen Bakkedraget, hvor de nye 

vindmøller vil komme frem over husene. 

3. Fra starten af villavejen Bakkedraget, hvor der er 

et lille kig ud over det flade landskab hvor de nye 

vindmøller skal stå. 

4. Fra nye boliger tæt på jernbanen, hvor bevoksning 

langs banen er det eneste, der skærmer for 

udsyn over det åbne land. 

5. Fra det rekreative grønne anlæg i Lem, hvor de nye 

vindmøller vil komme frem bag villakvarteret. 

6. Fra den østlige del af Vennervej før Lem, hvor 

man kigger ud over det flade landskab og kan ane 

vindmøllen ved Vesttarp, samt den vestligste af 

møllerne ved Hjortmose. 

Højmark 

7. Sydvest for Højmark, hvor man fra toppen af 

bakkedraget er fri af bevoksning, og der er udsigt 

over landskabet til Velling Kirke, vindmøllerne 

ved Velling Mærsk og Ringkøbing Fjord. 

8. Fra Højmark vest for Sønder Lem Kirke, hvor bevoksning 

vest for Højmark skærmer for store dele 

af udsigten over landskabet. Vindmøllerne ved 

Velling Mærsk er synlige i baggrunden 

9. Fra Adelvej øst for Højmark, hvor tårnet fra Sønder 

Lem Kirke anes gennem bevoksningen i vintertilstand, 

og der er udsigt over det åbne land. 

Velling 

10. Syd for Velling, hvor man oplever den flade slette 

med Skovbjerg Bakkeø i baggrunden. På bakkeøen 

ser man vindmøllerne nordøst for Højmark og 

Sønder Lem Kirke. 

11. For enden af villavejen i Velling er der gennem et 

31

N 

1:100.000 

32 

Kort 4.7 Visualiseringspunkter i nær- og mellemzone 

Kort 4.8 Visualiseringspunkter i fjernzone 

N 

0 1 2 3 4 5 km

levende hegn sporadisk udsigt over det åbne land. 


12. Fra Vellingvej i udkanten af Ringkøbing, hvor 

der er udsigt til fjorden og man vil se de nye 

vindmøller til venstre for Velling Kirke. Mod syd, 

på den anden siden af fjorden, oplever man i dag 

vindmøllerne ved Tændpibe og Velling Mærsk, 

og møllerne i Gestenge kan anes. 

13. Fra mark ved Hebeltoft. Området er byudviklingsområde 

for den sydøstlige del af Ringkøbing. 

14. Fra den del af Vesttarpvej, der er grusvej og ligger 

syd for ridecentret. Området er byudviklingsområde 

for den sydøstlige del af Ringkøbing. 


15. Fra Klaptoft, syd for jernbanen, hvor man er hævet 

over terræn, og det er muligt at se ud over hele 

det flade slettelandskab med Skovbjerg Bakkeø 

i baggrunden. 

16. Fra Stauningvej, syd for Velling Mærsk og Tændpibe 

Vindmøllepark. Her vil de 35 vindmøller i 

Tændpibe blive saneret i forbindelse med dette og 

andre projekter, hvorefter de 17 møller i Velling 

Mærsk vil stå tilbage. 

Færdselsårer 

17. Fra Vennervej med Vennergård i forgrunden. 

Herfra vil man se de nye vindmøller sammen 

med vindmøllerne i Hjortmose og Nørhede og 

Dangrøntsiloen ved Herningvej, samt dele af de 

fire vindmøller nordvest for Højmark. 

18. Fra Røgindvej, syd for Favrby, hvor levende hegn 

og anden bevoksning hindrer udsigt over længere 

afstand. Den rejsende vil opleve vindmøllerne 

ved Velling Mærsk over bevoksningen. 

19. Fra Røgindvej, rute 28, godt en halv km syd for 

Gammelmølle Bæk, hvor man i dag oplever de fire 

vindmøller, der står nordvest for Højmark og 

bliver saneret i forbindelse med projektet ved 

Tim. 

20. Fra Herningvej, vest for Nymøllevej, hvor man 

i dag oplever dele af de fire vindmøller, der står 

nordvest for Højmark og vil blive saneret i forbindelse 

med projektet ved Tim. 

Mellemzone 4,5 – 10 km 

Samlede bebyggelser 

21. Fra Dejbjerglund Efterskole, lige nord for Dejbjerg 

by, er der frit udsyn til vindmøllerne over 

de levende hegn, hvor også vindmøllerne ved 

Vestas og skorstene og bygninger fra industri i 

Lem ses. 

22. Fra sommerhusområde ved Stauning Vesterstrand, 

hvor feriefolket kan se langt gennem et 

hul i bevoksningen. I dag oplever de vindmøllerne 

ved Tændpibe, som vil blive saneret i forbindelse 

med andre projekter sammen med møllerne 

i Velling Mærsk. 

23. Fra befæstet areal ved Rådhuset i Ringkøbing. De 

nye vindmøllerne vil stå til venstre for Velling 

Kirke, og anes bag byens tage og bevoksninger. 

Det åbne land og samspil med andre vindmøller 

24. Fra udsigspunkt på Dejbjerg Hede, hvorfra man i 

klart vejr kan se 20 km væk. 

25. Fra Stauningvej, ca. en km nord for Stauning. I 

dag kikker vindmøllerne i Gestenge over bevoksningen. 

26. Fra Hammelsvang, mellem Ølstrup og Hover. Her 

er møllerne i Hjortmose og Nørhede synlige. 

Fjernzone over 10 km 

Kysten ved Ringkøbing Fjord 

27. Fra Hvide Sande, med Ringkøbing Fjord i forgrunden. 

28. Fra Søndervig Landevej, syd for Søndervig, hvor 

man i klart vejr kan se til Ringkøbing og vindmøllerne 

ved Hjortmose, Nørhede og Højmark. 

Det åbne land 

29. Fra Hoverdalvej øst for Amu-Center Hoverdal, 

hvor de nye vindmøllerne ses i sammenspil med 

møllerne i No, Nørhede og Hjortmose. 

30. Fra et lille fiskerleje med små skure i et fuld- 

stændig fladt landskab ved Nyå, tæt på udløbet af 

Skjern Å. 

Visualiseringerne af hovedforslaget viser 11 vindmøller 

med navhøjde 93,9 m og rotordiameter 112 m. I alternativet 

er der visualiseret en vindmølle med navhøjde 

104,9 m og rotordiameter 90 m i den østlige række, 

mens møllen i den vestlige række er den samme som i 

hovedforslaget. I begge tilfælde er målemasten visualiseret 

300 m vest for den sydvestligste vindmølle. 

33

34 

1Nærzone. Eksisterende forhold fotograferet mod nordvest 

fra det nordvestligste hjørne af villakvarter i Lem. Foto er 

taget over det flade, åbne landskab med jernbanen i forgrunden 

og tårnet på Velling Kirke, der knejser over horisonten. 

Eksisterende vindmøller er tegnet op med lys grå farve for syn- 

Velling Kirke 45 m mølle i Vesttarp 

lighedens skyld. Fotografierne er generelt taget med normaloptik 

på 45 mm, så den ideelle betragtningsafstand i forhold til sammenligning 

af størrelser og perspektiv er 35 cm i papirudgaven 

af VVM-rapporten. Ideel betragtningsafstand må ikke forveksles 

med læserens foretrukne læseafstand.

1Nærzone. Visualisering fra grusvej langs den nordvestlige 

del af Lem. Afstand til nærmeste nye vindmølle er godt 1,4 

km. De nye vindmøller står lette og luftige på den store flade. 

Vindmøllernes dimensioner gør hegnene meget små. Tårnet 

fra Velling Kirke ses til højre for den tredje mølle fra venstre på 

billedet. Vindmøllerne er trukket op med en lys grå farve for synlighedens 

skyld. Fotografiene er generelt taget med normaloptik 


af størrelser og perspektiv er 35 cm i papirudgaven af 

VVM-rapporten. 

35

36 


fra den vestligste del af villavejen Bakkedraget i Lem. Bag 

bygningerne ses bevoksning i haver og det levende hegn, 

der står langs haverne mod vest. Fotografiene er generelt taget 

med normaloptik på 45 mm, så den ideelle betragtningsafstand 

i forhold til sammenligning af størrelser og perspektiv er 35 cm i 

papirudgaven af VVM-rapporten. Ideel betragtningsafstand må 

ikke forveksles med læserens foretrukne læseafstand.

2Nærzone. Visualisering fra villavejen Bakkedraget i Lem. 

Afstand til nærmeste nye vindmølle er knap 1,5 km. Over 

huse og bevoksning kommer rotor og vingespidser til syne. 

Fra haver i den vestlige kant af byen vil der være forskelligt udsyn 

til vindmøllerne afhængig af levende hegn og bevoksning. 

37

38 


fra den østligste del af villavejen Bakkedraget i Lem. Herfra 

er der udsyn over Lem Kær. Bevoksningen i haverne er 

forholdsvis høj og tæt. Fotografierne er generelt taget med normaloptik 

på 45 mm, så den ideelle betragtningsafstand i forhold 

til sammenligning af størrelser og perspektiv er 35 cm i papirudgaven 



3Nærzone. Visualisering fra den østlige del af villavejen 

Bakkedraget i Lem. Afstand til nærmeste nye vindmølle er 

godt 1,8 km. Fra denne position lukker bevoksning for udsyn 

til vindmøllerne, og kun vingespidser og øverste del af målemasten 

rækker over træerne. Vi vurderer, at det samme mere el- 

ler mindre vil være tilfældet fra de fleste steder i den nordlige del 

af byen. Vindmøllerne er trukket op med sort farve for synlighedens 

skyld. 

39

40 


fra Store Kjærgårdsvej i Lem, hvor der er opført nye boliger 

mod vest. Levende hegn skærmer for udsyn til det åbne 

landskab.

4Nærzone. Visualisering fra Store Kjærgårdsvej i Lem. Afstand 

til nærmeste nye vindmølle er knap 1,8 km. Bevoksningen 

dækker i høj grad for udsigten til de nye vindmøller, 

så kun enkelte vingespidser er synlige. Vindmøllerne er trukket 

op med en mørk grå farve for synlighedens skyld 

41

42 


fra anlægget i Lem. Foto er taget fra stien ved indgangen 

til anlægget ved Lem Sydsogns Kirke, hvor man bag anlægget 

kan ane jernbanen og levende hegn vest for byen. 

Antenne ved villa

5Nærzone. Visualisering fra anlægget i Lem, nord for Lem 

Sydsogns Kirke. Afstand til nærmeste nye vindmølle er 

godt to km. Nogle vindmøller vil træde fri af bevoksningen, 

mens andre kun vil være synlige med rotor eller vingespidser 

over træer og huse. Herfra kan det være svært at vurderer 

afstanden til vindmøllerne. Vindmøllerne generer ikke oplevelsen 

af anlægget. Vindmøllerne er trukket op med mørk grå farve for 

synlighedens skyld. 

43

44 

45 m mølle i Vesttarp 

6Nærzone. Eksisterende forhold fotograferet mod nord fra 

Vennervej omkring 500 meter vest for Lem, hvor man kan 

se ud over den åbne flade med Skovbjerg Bakkeø i baggrunden. 

På billedet ses vindmøllen ved Vesttarp 225 kW med 

totalhøjden 45 meter og den vestligste af de tre vindmøller ved 

Hjortmose på 1,75 MW med totalhøjden 100 meter der står 7,8 km 

væk. Eksisterende vindmøller er tegnet op med grå farve for synlighedens 

skyld. 

100 m mølle i Hjortmose

6Nærzone. Visualisering fra Vennervej vest for Lem. Afstand 

til nærmeste nye vindmølle er knap 1,6 km. De nye 

vindmøller står i et let opfatteligt geometrisk mønster. 

Vindmøllerne virker fra denne position ikke voldsomme, da dimensionerne 

i landskabet med den store flade kan bære de store 

vindmøller. Vindmøllerne er trukket op med grå farve for synlighedens 

skyld. 

45

46 

45 m møller i Velling Mærsk Velling Kirke 

7Nærzone. Eksisterende forhold fotograferet mod sydvest 

fra den sydvestlige del af Højmark. Foto er taget fra toppen 

af bakkedraget, hvor bakkerne falder blødt. Fra denne 

position opfatter man ikke umiddelbart, at man står højere i terræn 

end Lem Kær. Over horisonten ser man vindmøllerne i Vel- 

ling Mærsk på 225 kW med totalhøjde på 45 meter og tårnet fra 

Velling Kirke. Afstanden til eksisterende møller er godt 5,2 km. 

Eksisterende vindmøller er tegnet op med mørk grå farve for synlighedens 

skyld.

7Nærzone. Visualisering fra den sydvestlige del af Højmark. 

Afstand til nærmeste nye vindmølle er godt 2,4 km. Vindmøllerne 

er store, men de står pænt og roligt i landskabet. Igennem 

de nordligste vindmøller til højre i billedet ser man tårnet på 

Velling Kirke. Møllerne i Lem Kær står klart adskilte fra møllerne 

i Velling Mærsk. Vindmøllerne er trukket op med en mørk grå farve 

for synlighedens skyld. 

47

30 m møller 

i Tændpibe 

48 

45 m møller i Velling Mærsk 

8Nærzone. Eksisterende forhold fotograferet mod sydvest 

fra Højmark, vest for Sønder Lem Kirke. Bevoksning vest 

for Højmark skærmer for store dele af udsigten over landskabet. 

Hvor der ikke er skærmende bevoksning, ser man over 

horisonten vindmøllerne i Velling Mærsk med totalhøjde på 45 

meter og vindmøllerne i Tændpibe med totalhøjde på 30 meter. 

Eksisterende vindmøller er tegnet op med mørk grå farve for synlighedens 

skyld.

8 

Nærzone. Visualisering vest for Sønder Lem Kirke i Højmark. 

Afstand til nærmeste nye vindmølle er godt 2,9 

km. Fra denne position virker de nye vindmøller store 

og dominerende, og de tager store dele af udsigten. Det kan være 

svært at vurderer afstanden til vindmøllerne. Møllerne i Lem 

Kær og Velling Mærsk står klart adskilte. Vindmøllerne er trukket 

op med en mørk grå farve for synlighedens skyld. Fotografiene er 

generelt taget med normaloptik på 45 mm, så den ideelle betragtningsafstand 

i forhold til sammenligning af størrelser og perspektiv 

er 35 cm i papirudgaven af VVM-rapporten. 

49

50 

9Nærzone. Eksisterende forhold fotograferet mod vest fra 

Adelvej, godt en km vest for Højmark, hvor man oppe fra 

bakkeøen oplever det blødt bølgende landskab. Tårnet fra 

Sønder Lem Kirke toner frem gennem den vinternøgne bevoksning.

9Nærzone. Visualisering fra punkt vest for Højmark. Afstand 

til nærmeste nye vindmølle er knap 4,1 km. De nye 

vindmøller forstyrrer landskabet og forringer kraftigt oplevelsen 

af bakkerne. Vindmøllerne forstyrrer oplevelsen af Sønder 

Lem Kirke i vinterhalvåret. 

51

52 

74 m møller nordøst 

for Højmark 

Sønder Lem Kirke 

10 

Nærzone. Eksisterende forhold fotograferet mod øst 

syd for Velling, hvor der udsyn over den flade, åbne 

slette. 6,4 km væk, på Skovbjerg Bakkeø i baggrunden, 

står vindmøllerne nordøst for Højmark med totalhøjde 74 

meter, samt Sønder Lem Kirke.

10 

Nærzone. Visualisering fra Vennervej syd for Velling. 

Afstand til nærmeste nye vindmølle er knap 2,1 km. 

På billedet ses kun 10 vindmøller, da den 11. står til 

venstre for billedet. Vindmøllerne nordøst for Højmark og tårnet 

fra Sønder Lem Kirke ses oppe på bakkeøen gennem de letop- 

fattelige, nye møllerækker. Dimensionerne på den store flade kan 

bære de nye, store vindmøller, som præger oplevelsen fra dette 

sted, men ikke dominerer bakkeøen, der strækker sig gennem hele 

billedet. 

53

54 

11 

Nærzone. Eksisterende forhold fotograferet mod sydøst 

fra villakvarter i den østlige del af Velling. Foto er taget 

fra et ikke bebygget græsområde mellem to villagrunde, 

hvor det levende hegn adskiller grænsen mellem by og land. Vi 

vurderer, at der fra hele den østlige del af Velling vil være omtrent 

den samme sigtbarhed til det åbne land mod øst. Fotografierne er 

generelt taget med normaloptik på 45 mm, så den ideelle betragtningsafstand 

i forhold til sammenligning af størrelser og perspektiv 

er 35 cm i papirudgaven af VVM-rapporten. Ideel betragtningsafstand 

må ikke forveksles med læserens foretrukne læseafstand.

Visualisering fra villavej i den østlige del af 

Velling. Afstand til nærmeste nye vindmølle er 1,8 km. 

11Nærzone. 

De nye vindmøller er knap synlige gennem det levende 

hegn uden løv. På den anden side af det levende hegn vil oplevelsen 

af vindmøllerne svare nogenlunde til visualisering 10. 

55

56 

To møller ved 

Vestas 

12 


fra Vellingvej på kanten af Ringkøbing, hvor der er udsigt 

over Ringkøbing Fjord. Velling Kirke ligger markant 

i landskabet på den anden side af fjorden, til højre for to 

vindmøller ved Vestas industri i Lem på henholdsvis 225 kW med 

Velling Kirke 

43 m møller i Gestenge Vindmøllepark 

totalhøjde på 45 meter og 660 kW med totalhøjden på 67 m. Afstanden 

til vindmølleparkerne Gestenge og Velling Mærsk er henholdsvis 

8,9 km og 5,1 km. Vindmølleparkerne strækker sig tilsammen 

langs hele den synlige del af kystlinjen og er alle synlige 

i klart vejr. 

45 m møller i 

Velling Mærsk 

Vindmøllepark

Visualisering fra sydgrænsen mellem by og 

land ved Ringkøbing. Afstand til nærmeste nye vindmøl- 

12Nærzone. 

le er 4,4 km. Oplevelsen af Velling Kirke og Ringkøbing 

Fjord forstyrres ikke af de nye vindmøller, der står langt til venstre 

i billedet. Vindmøllerne er trukket grå op for synlighedens skyld. 

57

58 

45 m mølle i Vesttarp 

Eksisterende forhold fotograferet mod sydøst 

fra mark ved Hebeltoft sydøst for Ringkøbing. Om- 

13Nærzone. 

rådet er udlagt til byudvikling. Afstand til vindmøllen 

ved Vestarp, på 225 kW med totalhøjden 45 meter, er knap 2 km. 

Silo 

Silo

Visualisering fra mark sydøst for Ringkøbing. 

Afstand til nærmeste nye vindmølle er 4,3 km. På 

13Nærzone. 

grund af afstanden til de nye vindmøller er de mindre 

dominerende i det flade landskab. 

59

60 

14 


fra Vesttarpvej ved Hedegårdsmark øst for Ringkøbing. 

Området er udlagt til byudvikling. Levende hegn 

og bevoksning skærmer fra dette område udsynet over det åbne, 

flade landskab.

Visualisering fra Vesttarpvej øst for Ringkøbing. 

Afstand til nærmeste nye vindmølle er 4,5 km. 

14Nærzone. 

Det øverste af de nye vindmøller kommer til syne med 

rotor eller vingespidser over det nærliggende levende hegn. Udsynet 

til vindmøllerne vil formentlig være det samme eller mindre 

fra et eventuelt kommende boligområde. Vindmøllerne er trukket 

hvide op for synlighedens skyld. 

61

62 


fra den sydlige side af jernbanebroen ved Klaptoft. 

15Nærzone. 

Herfra ligger Skovbjerg Bakkeø som en ramme omkring 

det flade slettelandskab. Siloer og industrien i Lem, samt 

vindmøllerne i Gestenge, ses over horisontlinien. Afstanden til 

Silo 

67 m mølle 

ved Vestas 

45 m mølle 

ved Vestas 

vindmøllerne i Gestenge på 225 kW med totalhøjde på 43 meter 

er 6,3 km. Eksisterende vindmøller er tegnet op for synlighedens 

skyld. 

43 m møller i Gestenge Vindmøllepark

Visualisering fra Jernbanebro ved Klaptoft. 

Afstand til nærmeste nye vindmølle er godt 1,1 km. De 

15Nærzone. 

nye vindmøller står flot på den store flade, men de er 

store og meget dominerende. Vindmøllernes dimensioner svækker 

oplevelsen af overgangen til bakkeøen i baggrunden. 

Den nye møllegruppe står klart adskilt fra de øvrige møller. Fra 

denne position bliver oplevelsen mindre rodet, når vindmøllerne i 

Gestenge er nedslidte og taget ned. 

63

64 

3 stk 127 meter 

møller ved No 


møller ved 

Hjortmose 

Eksisterende forhold fotograferet mod nordøst 

fra Stauningvej, syd for Velling Mærsk Vindmøl- 

16Nærzone. 

lepark og Tændpibe Vindmøllepark, som dominerer 

billedet. Bag vindmølleparkerne ses fra venstre møllerne i No 

på 127 meter imellem vindmøllerne ved Hjortmose på 100 me- 


møller ved Nørhede 

Skorsten og 45 

meter silo ved 

grøntfoderfabrik 

i Nørhede 

4 stk 43 meter møller ved Højmark 

ter. Midt i billedet ses vindmøllerne i Nørhede på 100 meter, samt 

vindmøllerne nordvest for Højmark på 43 meter. Længst til højre 

i billedet ses vindmøllerne nordøst for Højmark på 73 meter. Ved 

møllerne til højre i billedet ser man gæs fouragere. 

2 stk 74 meter møller 

ved Højmark

Visualisering fra Stauningvej syd for vindmølleparkerne 

Velling Mærsk og Tændpibe. Afstand til 

16Nærzone. 

nærmeste nye vindmølle er knap 4 km. Vindmøllerne 

i Tændpibe, der bliver saneret, inden de nye vindmøller kommer 

op, er fjernet, og derved vil bare tre af de nye vindmøller ses bag 

de eksisterende. Vindmøllerne i Velling Mærsk er fra dette sted 

de dominerende, og de forskellige grupper af vindmøller adskiller 

sig tydeligt fra hinanden. Vindmøllerne er trukket hvide op for 

synlighedens skyld. 

65

100 m møller i Hjortmose 

Møllen tv står bag en silo 

66 

Eksisterende forhold fotograferet mod nordøst 

fra Vennnervej, hvor man ser Vennergård i for- 

17Nærzone. 

grunden. Afstanden til vindmøllerne i Hjortmose og 

Nørhede på 1,75 MW med totalhøjden 100 meter er henholdsvis 

7,2 km og 6,9 km. Over horisontlinien ses også Dangrøntsi- 

100 m møller i Nørhede Dangrønt silo 43 m møller nordvest for Højmark 

loen ved Nørhede. Det levende hegn slører udsigten over det flade 

landskab.

Visualisering fra Vennervej ved Vennergård. 

Afstand til nærmeste nye vindmølle er godt 1,5 km. 

17Nærzone. 

Fra denne position er vindmøllerækkerne let opfattelige. 

Trods vindmøllernes høje vertikale skala, virker de ikke voldsomme, 

da dimensionerne i landskabet med den store, åbne fla- 

de kan bære de store vindmøller. Dog synes levende hegn og anden 

bevoksning meget lav i forhold til vindmøllerne. Vindmøllerne 

er trukket op med hvid farve for synlighedens skyld. De sydligste 

møller står til højre, uden for billedet. 

67

68 

45 m møller i Velling Mærsk Velling Kirke 

Eksisterende forhold fotograferet mod vest 

fra Røgindvej, rute28, øst for Lem, hvor levende hegn 

18Nærzone. 

og anden bevoksning skærmer for udsyn over landskabet. 

Over bevoksningen skimter man tårnet på Velling Kirke samt 

rotor på vindmøllerne i Velling Mærsk. 

Eksisterende vindmøller er tegnet op med hvid farve for synlighedens 

skyld.

Visualisering fra Røgindvej øst for Lem. Afstand 

til nærmeste nye vindmølle er godt 3,3 km. De 

18Nærzone. 

nye vindmøller ses tydeligt over bevoksningen og er en 

markant forandring af landskabet. De står klart adskilt fra møllerne 

i Velling Mærsk Vindmøllepark. Fra dette punkt skærmer 

den fjerde mølle fra venstre for Velling Kirke. Vindmøllerne er 

trukket op med en lys grå farve for synlighedens skyld. 

69

70 

Eksisterende forhold fotograferet mod sydvest 

fra Røgindvej, rute 28, nord for Højmark. På fo- 

19Nærzone. 

to ser man to af de fire vindmøller på 160 kW med totalhøjden 

43 meter, der står på bakkekammen nordvest for Højmark, 

omkring 450 meter væk.

Visualisering fra Røgindvej, rute 28, nord 

for Højmark. Afstand til nærmeste nye vindmølle er 

19Nærzone. 

2,4 km. De eksisterende vindmøller, der vil blive saneret, 

inden de nye vindmøller i Lem Kær kommer op, er fjernet 

på billedet, og de nye vindmøller vil komme frem over bakke- 

kammen. Hvor terræn og bevoksning er højest, vil kun vingespidser 

være synlige over bevoksningen og oplevelsen af vindmøllerne 

vil være mindre forstyrrende end med de eksisterende. Af billederne 

fremgår den store forskel i konstruktionerne tydeligt. De 

nye vindmøller er meget spinklere end de eksisterende. Vindmøl- 

lerne er trukket lys grå op for synlighedens 

skyld. 

71

72 

43 m møller nordvest for Højmark 


fra Herningvej, vest for Nymøllevej. Dette er et af 

20Nærzone. 

de få steder på denne strækning, hvor der er åbninger 

i bevoksningen, som gør det muligt at se ud over landskabet 

mod syd. 

Over bevoksningen ses de to nordligste af de vindmøller, der står 

nordvest for Højmark. Afstanden til vindmøllerne er 2,4 km.

Visualisering fra Herningvej, vest for nymøllevej. 

Afstand til nærmeste nye vindmølle er 4,4 

20Nærzone. 

km. Rotor og vinger fra de nye vindmøller står over 

bevoksningen på bakken, uden de forstyrrer oplevelsen af landskabet 

voldsomt. Vindmøllerne er trukket op med en mørk grå 

for synlighedens skyld, og forekommer derfor meget mere markante, 

end de vil gøre i virkeligheden, da afstanden er forholdsvis 

stor og møllerne vil stå mere utydelige. 

73

74 

45 og 67 meter 

møller ved Vestas 

industribygninger i Lem 

Velling Kirke 

Eksisterende forhold fotograferet mod 

nordvest fra et punkt nord for Dejbjerg, hvor de le- 

21Mellemzone. 

vende hegn og anden bevoksning skærmer for udsyn 

over landskabet. Tårnet fra Velling Kirke anes over bevoksningen. 

Lem by er skjult bag bevoksning, men industribygninger, 

skorstene og vindmøller ved Vestas ser man tydeligt. Fotografierne 

er generelt taget med normaloptik på 45 mm, så den ideelle 

betragtningsafstand i forhold til sammenligning af størrelser og 

perspektiv er 35 cm i papirudgaven af VVM-rapporten.

Visualisering fra Uglbjergvej nord for 

Dejbjerg. Afstand til nærmeste nye vindmølle er 5,1 

21Mellemzone. 

km. Udsigten er fra denne position præget af industri 

og eksisterende vindmøller, og de nye vindmøller er ikke voldsomt 

forstyrrende. Vindmøllerne er trukket op med hvid for syn- 

lighedens skyld. Fotografiene er generelt taget med normaloptik 


af størrelser og perspektiv er 35 cm i papirudgaven 


med læserens foretrukne læseafstand. 

75

76 


nordøst fra sommerhusområde ved Stauning Vester- 

22Mellemzone. 

strand. Vindmøller ved Velling Mærsk på 225 kW med 

totalhøjde på 45 meter og Tændpibe på 75 kW med totalhøjde på 

30 meter står henholdsvis 2,1 km og 1,3 km væk. Vindmøller- 

ne udfylder hele åbningen i bevoksningen, som sommerhusliggerne 

oplever på en kort strækning af indkørselsvejen til sommerhusområdet.

Visualisering fra Sommerhusområde. Afstand 

til nærmeste nye vindmølle er 4,6 km. På bille- 

22Mellemzone. 

det er de eksisterende vindmøller i Tændpibe fjernet. 

De nye vindmøller forstyrre mindre end de eksisterende, og når 

møllerne i Velling Mærsk bliver nedslidte og nedtaget, vil udsig- 

ten forbedres væsentligt. De to parker står klart adskilte. Vindmøllerne 

er trukket op med en hvid farve for synlighedens skyld. 

77

78 


sydøst fra befæstet areal ved Ringkøbing Rådhus, 

23Mellemzone. 

hvor den lille jollehavn ligger i forgrunden. Langs 

kystlinien på den anden side af Ringkøbing Fjord, står tårnet fra 

Velling Kirke, Vindmøllerne ved Vestas industri, samt vindmøl- 

Velling Kirke omgivet af 

møllerne ved Vestas i 

Lem på henholdsvis 

45 og 67 meter 

lerne i Gestenge, Velling Mærsk og Tændpibe. Eksisterende vindmøller 

er tegnet op for synlighedens skyld. 

43 m møller i Gestenge 45 m møller i Velling Mærsk 30 m møller i Tændpibe

Visualisering fra jollehavn ved Ringkøbing 

Rådhus. Afstand til nærmeste nye vindmølle er 7,2 km. 

23Mellemzone. 

De nye vindmøller er fra dette betragtningspunkt delvis 

skjult bag bakken, husene og bevoksning og er ikke markante. 

Vindmøllerne er trukket op med sort for synlighedens skyld. 

Nye møller i Lem Kær 

79

80 

30 m møller i Tændpibe 

45 m møller i Velling Mærsk 


nordvest fra udsigtspunkt på Dejbjerg Hede. Her- 

24Mellemzone. 

fra kan man i klart vejr se 20 km ud over Ringkøbing 

Fjord. Nede i det flade landskab aner man tårnet fra Velling Kirke 

og ser vindmøllerne i Velling Mærsk på 225 kW med totalhøj- 

Velling Kirke 

de på 45 meter og Tændpibe på 75 kW med totalhøjde på 30 meter. 

Ideel betragtningsafstand i forhold til sammenligning af størrelser 

og perspektiv er 35 cm i papirudgaven af VVM-rapporten. 

Ideel betragtningsafstand må ikke forveksles med læserens foretrukne 

læseafstand.

Visualisering fra udsigtspunkt på Dejbjerg 

Hede, hvor de nye vindmøller forandre udsig- 

24Mellemzone. 

ten væsentligt, idet de er noget mere markante end de 

eksisterende vindmøller. Afstand til nærmeste nye vindmølle er 

knap 5,8 km. Vejrforholdene vil være afgørende for, hvor mar- 

kante vindmøllerne vil fremstå, og de vil ofte være udvisket af dis. 

Vindmølleparken i Lem Kær står klart adskilt fra de øvrige vindmølleparker. 

Vindmøllerne er trukket op med hvid for synlighedens 

skyld. 

81

82 


nord fra Stauningvej omtrent en km syd for Stauning 

25Mellemzone. 

Lufthavn. Landskabet er her præget af store landbrugsbygninger 

og siloer. Det øverste af vindmøllerne i Gestenge på 225 

kW med totalhøjden 43 meter kikker frem over bevoksningen. 

Vindmøller i Gestenge

Visualisering fra Stauningvej nord for 

Stauning, hvor rotor fra de nye vindmøller står over 

25Mellemzone. 

bevoksningen. De resterende vindmøller i Gestenge 

står til højre for de nye møller. Vindmøllerne forstyrrer ikke 

landskabet. Afstand til nærmeste nye vindmølle er 7,1 km. 

Vindmøllerne er trukket op med en lys grå farve for synlighedens 

skyld. Ideel betragtningsafstand i forhold til sammenligning af 

størrelser og perspektiv er 35 cm i papirudgaven af VVM-rapporten. 

Ideel betragtningsafstand må ikke forveksles med læserens 

foretrukne læseafstand. 

83

84 

100 m møller ved Nørhede 100 m møller i Hjortmose 


sydvest fra Hammelsvang, omtrent 1,5 km nord for 

26Mellemzone. 

Ølstrup. Foto er taget oppe fra Skovbjerg Bakkeø, 

hvor man over horisontlinien kan se vindmøllerne i Hjortmose 

til højre i billedet mellem bevoksningen, og Nørhede på 1,75 

MW med totalhøjden 100 meter, samt Dangrøntsiloen ved Nørhede 

helt til venstre i billedet. Eksisterende vindmøller er tegnet op 

med mørk grå for synlighedens skyld.

Visualisering fra Hammelsvang, nord 

for Ølstrup. Afstand til nærmeste nye vindmølle er 

26Mellemzone. 

9,6 km. De nye vindmøller blander sig lidt med vindmøllerne 

ved Nørhede, men beskueren opfatter alligevel anlæggene 

som klart adskilte, da de nye vindmøller vil fremstå lavere 

og mere utydelige end de eksisterende vindmøller på grund af afstanden. 

Vindmøllerne er trukket op med mørk grå for synlighedens 

skyld. 

85

75 m mølle ved Hvide Sande 

86 

127 m møller 

ved No 

100 m møller ved Hjortmose 

100 m møller ved Nørhede 

45 m møller 

ved Vesttarp 

Skorsten Velling Kirke 


nordøst fra et punkt syd for broen i Hvide Sande, hvor 

27Fjernzone. 

der er frit udsyn over Ringkøbing Fjord og kysten på 

den anden side. Eksisterende vindmøller er tegnet op med hvid 

for synlighedens skyld. Fotografiene er generelt taget med nor- 

43 m møller 

nordvest for 

Højmark 

74 m møller 

nordøst for 

Højmark 

45 m møller i 


Vindmøllepark 

maloptik på 45 mm, så den ideelle betragtningsafstand i forhold 

til sammenligning af størrelser og perspektiv er 35 cm i papirudgaven 


med læserens foretrukne læseafstand. 

30 m møller 

i Tændpibe 

Vindmøllepark 

43 m møller 

i Gestenge 

Vindmøllepark

Visualisering fra Hvide Sande. Afstand til 

nærmeste nye vindmølle 14,5 km. Vindmøllerne på den 

27Fjernzone. 

anden side af fjorden og dermed også de nye vindmøller 

vil ses i klart vejr. På grund af den store afstand er vindmøllerne 

ikke dominerende eller forstyrrende. Den samlede udbredelse af 

11 nye vindmøller i Lem Kær 

vindmøller langs kysten vil være mindre, når de eksisterende vindmøller 

bliver taget ned. Bag møllerne i Lem Kær, og klart adskilt 

fra dem, står møllerne nordøst og nordvest for Højmark. Set herfra 

står målemasten ved Lem Kær-møllerne mellem mølle to og tre fra 

højre. Vindmøllerne er trukket op med hvid for synlighedens skyld. 

87

88 

100 m møller 

i Hjortmose 

100 m møller 

i Nørhede 

74 m møller 

øst for Højmark 


fra et punkt syd for Søndervig. Herfra ser man 

28Fjernzone. 

vindmøllerne i Hjortmose og Nørhede på 1,75 MW 

med totalhøjden 100 meter, samt vindmøllen ved Vestas i Ringkøbing 

på 55 kW og totalhøjden 30 meter. Landskabet er præget 

20 m mølle ved 

Ringkøbing Havn 

af landbrugsbygninger og siloer, samt udsigten over Ringkøbing 

med skorstene og kirketårn. Eksisterende vindmøller er tegnet op 

for synlighedens skyld.

Visualisering fra et punkt syd for Søndervig. 

Afstand til nærmeste nye vindmølle er 15,6 km. 

28Fjernzone. 

De nye vindmøller er tydelige over store afstande, når 

der som her ikke er nogen synderlig forhindring. Vindmøllerne 

er trukket op med hvid for synlighedens skyld. 

11 nye vindmøller i Lem Kær 

89

90 

100 m møller ved Nørhede 


fra Hoverdal, hvor man oppe fra Skovbjerg Bak- 

29Fjernzone. 

keø kan se vindmøllerne i No, Hjortmose og Nørheden. 

Afstanden til møllerne i No er 4 km, møllerne i Hjortmose 

7,4 km og møllerne i Nørhede 7,5 km. 

100 m møller ved Hjortmose 

127 m møller ved No

Møller ved Nørhede 

Nye møller i Lem Kær 

Visualisering fra Hoverdal. Afstand til 

nærmeste nye vindmølle 12,1 km. Fra denne positi- 

29Fjernzone. 

on ser iagttageren de nye vindmøller, men de er meget 

små og vil ofte forsvinde i dis. Vindmøllerne er trukket op 

med sort for synlighedens skyld. Set fra dette sted blander de nye 

vindmøller i Lem Kær sig lidt med møllerne i Nørhede, men da 

Lem Kær-møllerne vil fremstå svagere og mindre, kan betragteren 

godt adskille grupperne. 

91

92 

Eksisterende forhold fotograferet mod nord 

fra et lille fiskerleje ved Nyå, tæt på udløbet af Skjern 

30Fjernzone. 

Å, hvor landskabet er fuldstændig fladt og åbent. Midt 

i billedet kan den skarptseende i klart vejr lige se vingespidserne 

af vindmøller i Gestenge. 

43 m møller i Gestenge

Visualisering fra fiskerleje fra et lille fiskerleje 

ved Nyå, tæt på udløbet af Skjern Å. De nye 

30Fjernzone. 

møller rækker op i godt og vel træernes dobbelte højde. 

Afstand til nærmeste nye vindmølle 13,1 km. Herfra er vindmøllerne 

meget små og vil kun være synlige i klart vejr. Vindmøl- 

lerne er trukket op med hvid for synlighedens skyld. Fotografiene 

er generelt taget med normaloptik på 45 mm, så den ideelle 

betragtningsafstand i forhold til sammenligning af størrelser og 

perspektiv er 35 cm i papirudgaven af VVM-rapporten. 

93

94 

1Nærzone. Visualisering af alternativ (øverst) og hovedforslag 

(nederst) fra grusvej langs den nordvestlige del af 

Lem. Afstand til nærmeste nye vindmølle er godt 1,4 km. 

De nye vindmøller står lette og luftigte på den store flade. Vindmøllernes 

dimensioner gør hegnene meget små. Tårnet fra Vel- 

ling Kirke ses til højre for den tredje mølle fra venstre på billedet. 

Til højre for den fjerde mølle fra højre står møllen på 45 meter 

i Vesttarp. Den nærmeste række i alternativet virker uharmonisk 

langbenet. Vindmøllerne er trukket op med en lys grå farve 

for synlighedens skyld. Ideel betragtningsafstand er 35 cm.


(nederst) fra Vennervej vest for Lem. Afstand til 

nærmeste nye vindmølle er knap 1,6 km. De nye vindmøller 

står i et let opfatteligt geometrisk mønster. Vindmøllerne virker 

fra denne position ikke voldsomme, da dimensionerne i land- 

skabet med den store flade kan bære de store vindmøller. Møllerne 

i højre række i alternativet er højere til navhøjden og bærer en 

uharmonisk lille rotor. Vindmøllerne er trukket op med grå farve 

for synlighedens skyld. Ideel betragtningsafstand er 35 cm. 

95

96 


(nederst) fra den sydvestlige del af Højmark. Afstand til 

nærmeste nye vindmølle er godt 2,4 km. Vindøllerne er store, 

men de står pænt og roligt i landskabet. Igennem de nordligste vindmøller, 

til højre på billedet, anes tårnet på Velling Kirke. Ved sam- 

menligningen træder den høje navhøjde på nærmeste møllerække i 

alternativet tydelig frem og giver et mindre harmonisk indtryk. Vindmøllerne 

er trukket op med en mørk grå farve og kirken med hvid for 

synlighedens skyld.

10 

Nærzone. Visualisering af alternativ (øverst) og hovedforslag 

(nederst) fra Vennervej syd for Velling. Afstand 

til nærmeste nye vindmølle er knap 2,1 km. 

På billedet ses kun 10 vindmøller, da den 11. står til venstre for 

billedet. Vindmøllerne nordøst for Højmark og tårnet fra Lem 

Sydsogns Kirke ses oppe på bakkeøen gennem de letopfattelige 

møllerækker. Dimensionerne på den store flade kan bære de nye 

vindmøller, som er store, men ikke virker voldsomme fra denne 

position. I alternativet ser man de forskellige rotorstørrelser, der 

giver en mindre harmonisk møllepark. 

97

98 

Visualisering af alternativ (øverst) og hovedforslag 

(nederst) fra jernbanebro ved Klaptoft. Af- 

15Nærzone. 

stand til nærmeste nye vindmølle er godt 1,1 km. De 

nye vindmøller står flot på den store flade, men de er store og 

meget dominerende. Overgangen til bakkeøen i baggrunden for- 

svinder fuldstændig på grund af vindmøllernes dimensioner. Fra 

denne position bliver oplevelsen mindre rodet, når vindmøllerne i 

Gestenge er nedslidte og taget ned. Forskellen i rotorstørrelse og 

navhøjde fremgår tydelig af sammenligningen.

Visualisering af alternativ (øverst) og hovedforslag 

(nederst) fra udsigtspunkt på Dejbjerg He- 

24Mellemzone. 

de, hvor de nye vindmøller forandre udsigten væsentligt, 

idet de er noget mere markante end de eksisterende vindmøller. 

Afstand til nærmeste nye vindmølle er knap 5,8 km. På denne 

afstand bliver forskellen mellem forslagene svære at skelne, og i et 

vejr med en sigtbarhed som på optagelsestidspunktet forsvinder rotoren 

i disen. Vindmøllerne er trukket op med hvid farve for synlighedens 

skyld. Ideel betragtningsafstand er 35 cm. 

99

100 

4.8 Vurdering af påvirkning af landskabet 

Landskabet i og omkring Lem Kær er flad hedeslette, 

med Skovbjerg Bakkeø mod nord og øst. Lem Kær er 

meget åbent med få lave levende hegn og pilekrat i den 

nordlige del. Nord og øst for Lem Kær starter bakkeøen, 

der har varierende karakter med store bløde bakker, og 

skifter mellem at være åben og lukket på grund af terræn 

og bevoksning. Mod syd er landskabet fortsat fladt 

langs Ringkøbing Fjord og også her varierer det mellem 

at være åbent med få levende hegn og lukket af mange 

levende hegn, bevoksning og plantager. Landskabet øst 

for Ringkøbing Fjord er præget af vindmøller, der både 

ses i mindre grupper, men også de store vindmølleparker 

dominerer billedet mange steder. Vindmøller 

og til dels kirketårne er de kendetegn der oftest giver 

mulighed for genkendelse i landskabet. 


Anlægget består af to rækker af vindmøller, med seks 

vindmøller i den vestlige række og fem vindmøller i den 

østlige række, der står orienteret i nordvestlig til sydøstlig 

retning. Afstanden mellem vindmøllerne er ca. 320 

meter og afstanden mellem de to rækker er knap 500 meter. 

Vindmøllerne vil være op til 149,9 meter høje. Navhøjden 

kan blive mellem 80 – 104,9 meter, mens rotordiameter 

kan blive mellem 90 – 120 meter. Vindmøllerne 

i den østlige række vil være ens, mens de kan få andre 

dimensioner i den vestlige række. Visualiseringerne 

i hovedforslaget viser en vindmølle med navhøjde 93,9 

meter og rotordiameter 112 meter i begge rækker, da det 

er sandsynligt at vindmøllerne bliver ens. I den vestlige 

række kan der på sigt være mulighed for, at en eller 

to af de sydligste vindmøller udskiftes, da de fungerer 

som prøvemøller for Vestas. I forbindelse med prøvemøllerne, 

vil der vest for den vestlige række blive opstillet 

1 – 4 målemaster. Afstanden fra vindmølle til målemast 

vil være ca. 300 meter i vestlig retning. Målemasten vil 

være en tresidet spids gittermast, med en bredde på ca. 

5 meter ved jordoverfladen og en højde på ca. 94 meter. 

Vindmøllerne er store og vil uden tvivl virke dominerende 

og markante fra visse lokaliteter, samtidig med 

at de vil være synlige fra store afstande, men konstruk- 

tionsmæssigt er de spinkle med slanke vinger, som ofte 

vil dæmpe deres størrelse og dominans. Anlæggets udstrækning 

fra nordligste til sydligste vindmølle er knap 

1,8 km. Bredden af det samlede anlæg vil forekomme 

mere eller mindre bredt afhængig af hvilken vinkel, 

man anskuer det fra. Opfattelsen af vindmøllernes geometriske 

mønster afhænger ligeledes af anskuerens 

position i landskabet. Her spiller det ind, hvorfra man 

ser ind på møllerækkerne, samt afstanden til vindmøllerne. 

Skærmende elementer i landskabet kan også være 

med til at besværliggøre opfattelsen af møllerækkerne. 

Når vindmøllerækkernes tydelighed forsvinder, vil 

anlægget fremtræde som en samlet gruppe af vindmøller, 

der står i et tilfældigt mønster. Set fra nord og syd 

opfattes rækkerne generelt tydeligt, mens de set fra øst 

og vest for det meste opfattes i tilfældigt mønster. Fra 

øst og vest kan møllerækkerne dog opfates fra kortere 

afstande. Vindmøllernes udseende forandre sig efter 

vindforholdene, da de vil dreje møllehus og rotor 

efter vindretningen. På visualiseringerne 1, 6, 10 og 17 

er vindretningen sat til at være fra vest. Visualiseringerne 

giver et billede af, hvor forskelligt vindmøllerne 

fremtræder, når de opleves fra forskellige vinkler. 

Forfra fylder de mere og er noget mere dominerende, 

end når vindmøllen ses fra siden, og man ikke ser rotordiameteren 

i sin fulde udstrækning. 

Både på tæt hold og over større afstande fremtræder 

vindmøllerne meget langbenede. Fra den flade slette, 

hvor de ses over bevoksning, og fra bakkeøen, hvor 

de når op over terræn og bevoksning, fremstår de som 

slanke og langbenede. På tæt hold syner levende hegn 

og anden bevoksning omkring møller meget småt. 

Rotordiameter er relativ stor i forhold til navhøjde 

og vindmøllen virker harmonisk i det flade landskab. 

Vindmøllernes størrelse, spinkelheden og de forholdsvis 

tynde vinger, får dem til at syne langbenede. 

Lokalt kan det store, flade slettelandskab rumme det 

forholdsvis store antal af store vindmøller. På større afstande, 

fra det flade landskab og fra Skovbjerg Bakkeø, 

er det stadig et stort landskab med store vidder og langstrakte 

udsigter, der kan bære de store vindmøller. Anlægget 

vil fremtræde som et orienteringsmærke, der ses 

fra store dele af det omkringliggende landskab. 

Af hensyn til flysikkerheden kræver Statens Luftfartsvæsen 

og Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste 

lysmarkering af vindmøllerne. Lyset skal sidde 

på toppen af møllehusene. Lyset vil være rødt og lyse 

konstant med en styrke på 10 candela. Lyset kan blive 

afskærmet under vandret. Ti candela svarer til styrken 

i en 9 Watt pære. 

Alternativet 

I alternativet vil anlægget bestå af to rækker med seks 

vindmøller i hver. Den vestlige række vil være identisk 

med hovedforslagets, mens der i den østlige række 

optræder en vindmølle mere. I den østlige række vil 

vindmøllerne have mindre rotordiameter og større navhøjde 

og afstanden mellem vindmøllerne vil være 290 

meter. Visualiseringerne af alternativet viser en vindmølle 

med navhøjde 104,9 meter og rotordiameter 90 

meter. Forholdene for målemaster vil være det samme 

som i hovedforslaget. 

I alternativet, hvor vindmøllerne i de to rækker har 

forskellig udseende, er det samlede udtryk uharmonisk. 

Anlægget fremstår ikke længere som en helhed, med derimod 

som to møllerækker. De to rækker bliver letopfattelige 

fra alle vinkler og fra større afstande. Vindmøllerne 

i den østlige række, med den relativt lille rotordiameter, 

er uharmoniske og meget langbenede at se på. 

Oplevelsen af landskabet 

Forskellen mellem det flade slettelandskab og Skovbjerg 

Bakkeø opleves ved færdsel i området. Fra den 

flade slette kan bakkeøen opleves som en markant ramme 

omkring det flade landskab, og elementer som kirketårne, 

siloer og vindmøller opleves tydeligt i bakkerne. 

Overgangen til bakkeøen er tydelig, idet man bevæger 

sig fra det flade åbne, til et landskab med mere eller 

mindre bløde bakke og tættere bevoksning, der ofte 

giver varieret rumlig oplevelse. Oppe fra bakkeøen 

er der ofte udsyn over det bølgede landskab og fra åbne 

steder, udsigt over den flade slette og fjorden. Vindmøllerne 

vil være mere eller mindre synlige i nær- og mellemzonen, 

bortset fra inde i og bagved plantager, hvorfra 

de ikke ses. Terræn, faste elementer og bevoksning 

vil mange steder skærme helt eller delvist.

Oplevelsen af kystlandskabet 

Den vestlige række vindmøller i Lem Kær står i den 

inderste del af Kystnærhedszonen. Vindmøllerne vil 

blive oplevet dels på langs ad kysten, dels på tværs af 

Ringkøbing Fjord fra Holmslands Klit. 


af kystforløbet mindre, da de står væsentlig længere 

bag kysten end de eksisterende vindmøller i Tændpibe 

og Velling Mærsk. Se visualisering nr. 12 og 23. 

Set på tværs af fjorden vil de store vindmøller være 

mere markante end de mindre eksisterende vindmøller, 

men de har en mindre udbredelse og virker dermed 

ikke væsentlig mere markante, også fordi afstanden, 

man oplever dem over, er omkring 15 km, hvor 

sigtbarheden er dæmpet og vindmøllerne opleves mere 

eller mindre udviskede. 

Nærzonen 

I nærzonen omkring Lem Kær, er der stort set fladt, 

bortset fra den østligste del af nærzonen, hvor overgangen 

til bakkeøen starter. Omkring Lem Kær er der meget 

åbent med store skalaforhold i landskabet, og vindmøllernes 

dimensioner vil gøre at de er meget synlige. 

Ved overgangen til bakkeøen bliver skalaforholdene i 

landskabet mindre og mere varierede, og vindmøllerne 

ses over terræn og bevoksning. Levende hegn og anden 

bevoksning vil ofte i hele nærzonen skærme for hele, 

eller dele af, anlægget, selv på tæt hold. 

Foto 4.8 Landskab 2008 

Mellemzonen 

I mellemzonen er vindmøllerne kommet på større afstand, 

og de vil ofte opfattes mindre i forhold til andre 

vindmøller eller landskabselementer, som landbrugsbygninger, 

siloer og skorstene, der står tættere på betragtningspunktet. 

Vindmøllerne vil være med til at 

give dybde i landskabet, idet de giver et fokuseringspunkt 

langt væk, selv om de på grund af afstanden ofte 

vil udviskes af dis. Møllerne kan også fra denne afstand 

forvrænge landskabets dimensioner, specielt fra 

Dejbjerg Hede, hvor de rager højt over horisontlinien 

og gør det svært at vurderer afstande og skalaforhold 

i landskabet. 

Fjernzonen 

Fra fjernzonen bliver vindmøllerne oplevet fra den anden 

side af Ringkøbing Fjord og fra bakkeøen mod nord, 

indtil Hoverdal Plantage. På grund af den store afstand 

vil vindmøller hovedsagelig blive set i klart vejr, og vil 

kun udfylde en lille del af synsfeltet. Vindmøllerne forstyrrer 

ikke landskabsoplevelsen eller forandre udsigten 

markant, men de kan ses fra store afstande ,og set 

fra det flade landskab er de tydeligt større end de eksisterende 

møller. 


Fra Lem vil den visuelle oplevelse af vindmøllerne ikke 

være markant ved færdsel i gader og haver, men for- 

modentlig vil man kunne se vindmøllerne fra 1. sal i 

de boliger, der ligger i udkanten af byen mod møllerne. 

Bevoksning vil i høj grad skærme for udsynet til 

vindmøllerne. Se visualisering 2, 3, 4 og 5. Uden for 

bygrænsen opleves vindmøllerne i det åbne landskab. 

Se visualisering 1 og 6. Fra den østlige del af byen vil 

vindmøllerne sandsynligvis ikke blive set på grund af 

terræn, bevoksning og bygninger. 

Fra Velling er den visuelle oplevelse den samme som i 

Lem, idet bevoksning skærmer for udsynet til vindmøllerne, 

som ses sporadisk over og igennem bevoksningen. 

Se visualisering 11 samt visualisering fra Velling 

Kirke i afsnittet om kirker. Vindmøller vil formodentlig 

kunne ses fra 1. sal fra boliger i den østlige del af byen. 

Visualisering 10 viser oplevelsen fra bygrænsen. 

Fra Højmark vil der fra steder i udkanten af byen være 

udsigt til vindmøllerne, og de kan virke forstyrrende 

for udsigten, se visualisering 8. Inde fra selve Højmark 

vurderer vi, at vindmøllerne ikke vil virke generende. 

Fra Højmark vil man formodentlig også kunne 

se vindmøllerne fra 1. sal. 


Gravhøje og andre fredede kulturminder 

I området omkring Lem Kær ligger få fredede forhistoriske 

spor. Ved Rydbjerg, knap 1,8 km fra nordligste 

mølle, ligger et fredet voldsted samt rester af en mergelgrav. 

Ingen af disse vil være påvirket af vindmøllerne. 

Ringkøbing-Skjern Museum har udtalt, at forekomsten 

af skjulte fortidsminder er ukendt, da der ikke er 

foretaget arkæologiske undersøgelser på stedet. Det vil 

derfor være nødvendigt med en arkæologisk forundersøgelse 

for at afklare denne problemstilling. 

I området eksisterer flere kulturområder, hvor der 

har været tørvegravning, men vi mener ikke, at der vil 

være visuelle gener fra vindmøllerne. 

Kirker 

Inden for nærzonen ligger to middelalderkirker, Velling 

Kirke og Sønder Lem Kirke, samt Lem Sydsogns 

Kirke fra 1930’erne. 

Velling Kirke ligger i den vestlige udkant af Velling 

by, godt to km fra vindmøllerne. Set fra kirkegården 

101

102 

vil vindmøllerne indgå i samspil med boliger, antenner, 

lygtepæle og flagstænger i Velling. 

Kirken, og især kirketårnet, er ofte synligt i det flade 

landskab omkring Velling, uden at være markant. 

Kirketårnet kan fra positioner øst for vindmøllerne ses 

mellem møllerne. Se visualisering 1 og 7. Fra den sydlige 

del af Ringkøbing og fra jollehavnen i Ringkøbing, 

hvor man oplever kirken ligge markant ved fjorden, 

ses vindmøllerne til venstre for kirken. Se visualisering 

12 og 23. Hvor kirken opleves markant i landskabet, 

står vindmøllerne ikke direkte bag den, og vindmøllerne 

vil ikke påvirke oplevelsen af kirken i kulturlandskabet, 

ligesom udsigten fra kirken ikke vil påvirkes 

væsentligt. 

Sønder Lem Kirke ligger i den østligste del af Højmark 

med udsigt over landskabet mod syd og til dels 

sydvest, godt tre km fra vindmøllerne. Størstedelen af 

vindmøllerne vil være synlige fra kirkegården, fortrinsvis 

den sydlige del. 

Vest for Lem Kær kan kirketårnet ses på bakkeøen 

mellem mølletårnene. Kirken opfattes klart i bakkerne, 

adskilt fra elementerne på den flade slette, og vi vurderer, 

at der ikke er en visuel gene. Se visualisering 10. 

Øst for kirken ses kirketårnet i vinterhalvåret i visuel 

sammenhæng med vindmøllerne. Idet man kommer 

tættere på kirken, forsvinder vindmøllerne bag landskabselementer 

og bevoksning. 

Kirken ligger - set fra syd - markant i landskabet, 

men ses fra denne vinkel ikke i visuel sammenhæng 

med vindmøllerne. 

Kirkens beliggenhed og den skærmende bevoksning 

på kirkegårdens østlige del medfører, at der ikke vil være 

en væsentlig påvirkning af oplevelsen af kirken i kulturlandskabet. 

Udsigten fra kirkegården vil forstyrres 

af vindmøllerne, men nyplantet bevoksning langs den 

vestlige mur kan formentlig skærme for en del af udsynet 

til vindmøllerne. 

Lem Sydsogns Kirke ligger i Lem, godt to km fra 

vindmøllerne. Kirken er omgivet af høj bevoksning, og 

der er ingen udsyn mod vindmøllerne. Kirken er stort 

set heller ikke synlig fra omgivelserne. Fra kirkens parkeringsplads 

nord for kirken vil møllerne ses over villakvarteret 

og udsigten vil svare nogenlunde til visu- 

alisering 5. Kirkegården ligger oppe på bakkedraget i 

den nordøstlige del af Lem, og herfra er der ikke udsigt 

over det flade landskab. Vi vurderer, at der ikke vil 

være nogen visuel gene i forhold til kirken. 


Dejbjerg Hede, der ligger sydøst for vindmøllerne, bliver 

brugt til vandreture, og fra oldtidshøje i den vestlige 

del er der udsigtspunkter, hvor det i klart vejr er muligt 

at se til Vesterhavet. I Dejbjerg Plantage er der helt 

lukket, og selv fra udsigtspunktet ved Dalgas mindesten 

er det ikke muligt at se andet end bevoksning. Udsigten 

fra Dejbjerg Hede forstyrres væsentligt af vindmøllerne, 

som står markant på den flade slette.Se visualisering 

24. 

Vest for Ringkøbing Fjord, hvor der ligger en del 

sommerhusområder,og hvor der fra klitterne ved Vesterhavet 

er udsigt over fjorden, ses vindmøllerne i 

klart vejr. Vindmøllerne påvirker ikke oplevelsen af 

den storslåede udsigt over fjorden og fjordkysten med 

siv og fugleliv. 

På den nordlige side af Lem Sydsogns Kirke i Lem 

ligger et rekreativt grønt område. Fra anlægget ses 

vindmøllerne sporadisk over villakvarteret. Vindmøllerne 

har ingen visuel forstyrrende virkning på oplevelsen 

af anlægget. 

Visuelt samspil med andre vindmøller 

Vindmøllerne i Lem Kær vil blive oplevet sammen med 

vindmøllerne i vindmølleparkerne Velling Mærsk og 

Gestenge, samt vindmøllerne ved Vestas industri, nordøst 

for Højmark, Nørhede og Hjortmose. Fra få steder 

omkring Hoverdal Plantage vil de også opleves sammen 

med møllerne i No. 

Fra syd vil man opleve dem sammen med møllerne 

i Nørhede og Hjortsmode, som vil ses oppe på bakkeøen, 

samt vindmøllerne i Velling Mærsk og Gestenge. 

Vindmøllerne vil opfattes som klart adskilte anlæg, 

men samlet vil de præge landskabet. Fra øst vil 

vindmøllerne primært opleves sammen med møllerne 

i Velling Mærsk. Også fra øst vil anlæggene opfattes 

adskilte, og møllerne i Velling Mærsk vil ofte stå 

uklare i disen. 

Fra nord vil vindmøllerne opleves sammen med vindmølleparken 

Gestenge eller Velling Mærsk, afhængig 

af position. Endnu længere mod nord vil de også opleves 

med møllerne i Nørhede og Hjortmose og få steder 

også med møllerne i No. Også fra nord vil vindmøllerne 

stå som klart adskilte anlæg. Fra vest vil man 

se vindmøllerne udstrække sig langs fjordkysten, sammen 

med Velling Mærsk, Gestenge og vindmøllerne 

ved Vestas industri. Herfra vil alle møller dog stå 

uklart i disen. 

Konklusion 


Vindmøllerne i Lem Kær vil træde tydeligt frem i landskabet 

på grund af deres antal og størrelse, både over 

små og større afstande. Området rummer ikke andre 

anlæg af samme dimensioner, bortset fra Vestas’ fabrikker. 

Levende hegn og anden bevoksning vil i mange 

tilfælde skærme for udsynet til vindmøllerne. Selv fra 

korte afstande til vindmøllerne kan bevoksning skærme 

visuelt for vindmøllerne, så vindmøllerne bare kan 

anes gennem de vinternøgne træer. Det store, flade slettelandskab, 

der strækker sig langs Ringkøbing Fjord og 

til Skovbjerg Bakkeø, kan med sin store skala bære de 

store vindmøller. 



opfattes rækkerne aldrig, men anlægget opfattes stadig 


Alternativ 

Alternativet vil som helhed fremstå uharmonisk på 

grund af vindmøllernes markant forskellige udseende. 

Kun fra større afstande udviskes vingerne og forskelligheden. 

Vindmøllerne i den østlige række vil også 

for sig selv fremstår uharmoniske på grund af den 

lille rotordiameter 

Oplevelsen af landskabet og kystlandskabet 

De eksisterende og allerede fastlagte vindmølleprojekter, 

der findes inden for mellemzonen, præger landskabet 

øst for Ringkøbing Fjord. Det vil fra de fleste positioner 

være muligt at se større eller mindre grupper af

vindmøller. Anlæggets dimensioner i Lem Kær vil dog 

bevirke, at det markerer sig anderledes og tydeligere i 

landskabet, end de eksisterende vindmøller har gjort. 

Vindmøllernes dimensioner vil ofte betyde, at overgangen 

til bakkeøen forsvinder fuldstændig. Fra bakkeøen 

vil vindmøllerne ofte ses over terræn og bevoksning og 

forstyrre eller blot forandre oplevelsen af landskabet. 

Hvis landskabet i forvejen er præget af dominerende 

landbrugsbygninger, siloer og industri, vil det ikke forstyrre 

landskabsoplevelsen, at vindmøllerne er synlige. 


af kystforløbet mindre, da de står væsentlig 

længere bag kysten end de eksisterende vindmøller i 

Tændpibe og Velling Mærsk. Set på tværs af fjorden 

vil de store vindmøller ikke ændre oplevelsen væsentlig 

på grund af den store afstand. 


Fra Lem og Velling vil bevoksning skærme for udsynet 

til vindmøllerne, så rotor og vinger vil være delvist 

synlige. Vindmøllerne vil formentlig kunne ses fra vinduerne 

fra 1. sal fra den østlige del af boligerne i Velling 

og den vestlige del af boligerne i Lem. 

Fra Højmark vil vindmøllerne ses over terræn og bevoksning, 

især fra boliger i den vestlige og sydlige del 

af byen. Formentlig vil bevoksning i haverne skærme 

en del, og den visuelle forstyrrelse af udsigten vil fortrinsvis 

opleves fra veje. 

Visuel påvirkning af kulturlandskabet og rekreative forhold 

Oplevelse af kulturmiljøer vil ikke blive forstyrret af 

vindmøllerne. Der er ingen skæmmende visuel påvirkning 

af de to middelalderkirke, Velling Kirke, der ligger 

vest for projektområdet, og Sønder Lem Kirke, der ligger 

øst for projektområdet. For Lem Sydsogns Kirke i 

Lem er der heller ingen skæmmende visuel påvirkning. 

Udsigten fra Dejbjerg Hede forstyrres af de nye vindmøller, 

men ellers er der ingen forstyrrende visuelle oplevelser 

i forbindelse med de øvrige rekreative forhold. 


Vindmøllerne i Lem Kær vil ofte opleves sammen med 

andre vindmøller. I de fleste tilfælde vil det være tyde- 

ligt ,at de nye vindmøller er betydelig større end alle de 

eksisterende. Vindmølleanlæggene vil fremstå klart adskilte 

på grund af afstand og de nye vindmøllers størrelse. 

Det vil flere steder give et mere roligt indtryk, 

at de eksisterende møller i Tændpibe og de fire møller 

nordvest for Højmark saneres. Der er ikke fundet steder, 

hvor vindmøllerne vil komme i konflikt med de 

eksisterende vindmøller. 

4.9 Metode for visualisering 

De anvendte fotografier til visualiseringerne er optaget 

med digitalt 24 x 36 mm kamera med optik, der svarer 

til 45 mm brændvidde ved analoge optagelser og bedst 

gengiver synsindtrykket på stedet. For at visualiseringerne 

skal være sammenlignelige, er alle foto gengivet 

i samme lineære forstørrelse fra 36 mm til 280 mm, eller 

knap 8 gange. Det giver en ideel betragtningsafstand 

på 35 cm med hensyn til sammenligning og perspektiv. 

For at få det ønskede motiv med på billederne til at 

visualisere naboforholdene, har det været nødvendigt at 

optage nabofoto A med en moderat vidvinkel, der svarer 

til 35 mm ved analoge optagelser. Det giver en ideel 

betragtningsafstand på 28 cm med hensyn til sammenligning 

og perspektiv. 

Ideel afstand må ikke forveksles med læserens individuelt 

foretrukne læseafstand. 

Fotopunkterne er fastlagt ved måling af GPS-koordinater. 

Fotografierne er taget i sommeren, i september 

2008 og i januar 2009. 

Alle visualiseringer er udført i programmet Wind- 

Pro version 2.6, hvor hver enkelt visualisering er kontrolleret 

ud fra kendte elementer i landskabet. Det drejer 

sig især om de eksisterende vindmøller. 

Hvor de eksisterende møller er svære at se på grund 

af vejrforholdene eller afstanden, er de genoptegnet. 

Endvidere vil de nye vindmøller ofte være gengivet 

overdrevent tydelige på visualiseringerne sammenlignet 

med et normalt foto. Det er gjort for bedre at kunne 

vurdere møllernes indvirkning på landskabet i de situationer, 

hvor man har en usædvanlig god sigtbarhed. 

Ofte vil vingerne være svære at skelne mod himlen, 

og vindmøllerne er i den situation optegnet enten mør- 

kere eller lysere, end de vil blive, for at kunne gengive 

dem tydeligt. 

På en række visualiseringer er vindretningen sat til 

at være fra vest for at give et indtryk af, hvor forskelligt 

vindmøllerne fremtræder, når møllehuset bliver oplevet 

fra forskellige vinkler. 

Lysets betydning for vindmøllernes synlighed 

Vindmøllernes synlighed skifter med både vejret og 

lyset. Vejret, eksempelvis i form af tåge, har naturligvis 

stor betydning for sigtbarheden, men også det lokale 

lys på møllerne har afgørende indflydelse. Fra at stå 

som klare og tydelige, næsten hvide elementer i landskabet 

kan vindmøllerne med lyset ændre sig til at falde 

i nærmest et med omgivelserne. Se foto 4.9. 

Sammenligning af hovedforslag og alternativ 

Til sammenligning af hovedforslag og alternativ er alternativet 

visualiseret fra seks udvalgte punkter, hvor 

hele parken bliver set. Her er møllerne mest tydelige 

og mindst skjult af andre landskabselementer. Ved betragtning 

fra disse punkter træder forskellen mellem 

de to forslag tydeligst frem. 

Foto 4.9 To optagelser til illustration af, hvorledes skiftende 

lys på vindmøller ændrer deres synlighed. 

103

104 

5 Miljøkonsekvenser ved naboer 

Kapitel 5 indeholder i afsnit 5.1 en gennemgang af den 

visuelle påvirkning ved nabobeboelser, derunder en 

visualisering af forholdene set fra fire af nabobeboelserne 

inden for en kilometers afstand af møllerne . Afsnit 

5.2 gennemgår støjpåvirkningen, og afsnit 5.3 behandler 

skyggekastet ved nabobeboelse. Endelig vurderer 

kapitlet de samlede miljøkonsekvenser ved nabobeboelser 

i afsnit 5.4. Se tabel 5.1 for en oversigt over 

de forhold, som kapitel 5 behandler. 

5.1 Visuel påvirkning 

Afstande til naboer 

I vindmøllecirkulæret er det fastlagt, at afstanden mellem 

vindmøller og nabobeboelse - målt som afstanden 

fra vindmølletårnet til boligens ydermur - skal være minimum 

fire gange vindmøllens totalhøjde. I projektet vil 

vindmøllerne få en totalhøjde på 149,9 m. Det betyder, 

at afstanden til naboboliger skal være mindst 600 m. 

Afstandskravene er opfyldt for alle naboboliger. De 

to nærmeste naboboliger er ved både hovedforslag og 

alternativ nr. 17 og nr. 18 på Engholmvej 6 og 5, der 

ligger henholdsvis 655 og 603 meter fra den nordligste 

vindmølle i den vestlige række. 

Endvidere er det i vindmøllecirkulæret fastlagt, at 

naboforhold skal belyses for alle naboer inden for 500 

meter fra møllerne. Der er ingen boliger inden for den 

afstand, men da projektet vedrører møller, der er op til 

149,9 meter høje, har vi valgt at belyse forholdene for 

naboer i afstanden op til en kilometer. Inden for denne 

afstand er der 19 boliger i det åbne land. Desuden 

Foto 5.1 Holmgårde ligger mere end en kilometer fra nærmeste 

mølle og har ikke udsigt til møllerne fra gårdspladsen. 

Tabel 5.1 Forhold ved naboboliger i det åbne land og i Lem 

Hovedforslag 1 Alternativ 1 

Afstand til nærmeste nabobolig (m) 603 603 

Nærmeste nabobolig (nabobolignummer) 18 18 

Afstand til nærmeste boligområde i Lem (m) 1458 1473 

Antal boliger i det åbne land inden for 1 km 19 19 

Antal naboboliger i det åbne land, der vil få over 44 dB(A) ved 8 m/s vind 0 0 

Antal naboboliger i det åbne land, der vil få over 42 db(A) ved 6 m/s vind 0 0 

Antal boliger i Lem, der vil få over 39 dB(A) ved 8 m/s vind 0 – 

Antal boliger i Lem, der vil få over 37 dB(A) ved 6 m/s vind 0 – 

Skyggekast indendørs, antal naboboliger i det åbne land med mere end ti timer pr. år 5 3 

Skyggekast udendørs, antal naboboliger i det åbne land med mere end ti timer pr. år 5 5 

Skyggekast indendørs og udendørs, antal boliger i Lem med mere end ti timer pr. år – – 

1 Forslagene er beregnet for den mest sandsynlige opstilling og mølletype for nuværende – Ikke anført i beregning 

ligger et boligområde i det nordlige Lem inden for en 

afstand på knap 1,5 km. Området indgår i undersøgelserne 

af støj og skyggekast, mens den visuelle påvirkning 

er behandlet i kapitel 4, blandt andet med visualisering 

nr. 1 til 5. 

Afstanden til den enkelte nabobolig er anført i tabel 

5.2. 

I støjberegningerne er afstanden mellem mølle og 

bolig i stedet målt til udendørs opholdsareal, som kan 

ligge op til 15 m fra boligen i retning mod møllen.Støj- 

Tabel 5.2 Afstande til naboboliger, som er under 1 km 

Nabobolig 

Afstand i meter 

Hovedforslag 1 Alternativ 1 

Nabobolig 1, Holmgårde 6 719 715 



Nabobolig 4, Refstrup 5 970 994 

Nabobolig 5, Refstrup 3 955 969 

Nabobolig 6, Vennervej 12 970 970 





Nabobolig 11, Holmager 4 900 900 

Nabobolig 12, Holmager 6 A 907 907 

Nabobolig 13, Rydbjergvej 24 722 722 

Nabobolig 14, Stavnskjær 3 947 947 

Nabobolig 15, Engholmvej 2 891 891 





Boligområde NV i Lem2 ”Nabobolig 20” 1458 1473 

1 Forslagene er beregnet for den mest sandsynlige opstilling og 

mølletype for nuværende 

2 Boligområdet ligger længere væk end en km, men er 

medtaget som nærmeste boligområde

Kort 5.1 Oversigt over naboboliger og nabovisualiseringer 

Mål 1:25.000 

Signaturer kort 5.1 

1 

N 

Ny vindmølle med nummer 

Nabobolig med nummer 

A 

Nabovisualisering med nummer 

1 km afstand fra vindmøllerne 

Permanent arbejdsareal 

Eksisterende vindmølle 

* Målemast Ny vej 

Eksisterende vej 

105

106 

beregningen kan således operere med mindre afstande 

end de afstande, der er anført i tabel 5.2 

Naboboliger 

Nabobolig 1, Holmgårde 6, er helt lukket af tæt havebevoksning 

i retning mod vindmøllerne. Bevoksningen 

vil skærme visuelt for møllerne og for skyggekast. 

Nabobolig 2, Holmgårde 4, er åben mod syd ud mod 

vejen. Der er frit udsyn over landskabet syd for bevoksningen 

ved nabobolig 1 og de sydlige møller. Vindmøllerne 

i Velling Mærsk og Tændpibe er synlige. 

Nabobolig 3, Holmgårde 10, er mod syd lukket for 

udsyn af hegn langs vejen. Lille terrasse er orienteret 

mod åbent land mod vest. Haven er orienteret mod nord 

med en mur mod vest. 

Nabobolig 4, Refstrup 5, er orienteret mod syd og 

sydøst. Der er hegn og tæt bevoksning mod vest. 

Nabobolig 5, Refstrup 3, har meget bevokset have, 

der er orienteret mod øst og sydøst. Store driftsbygninger 

skærmer udsigt fra stuehuset mod vindmøllerne. 

Fra lille allé, der fører frem til boligen, vil møllerne 

være synlige i åbningen mod vest mellem driftsbygningerne. 

Nabobolig 6, Vennervej 12. Synet til møllerne fra 

hus er næsten helt afskærmet af driftsbygninger og bevoksning. 

En del af haven øst for boligen er nyanlagt 

og åben mod nordøst ud mod markerne. Herfra er der 

udsyn til møllerne. Fra dele af gårdsplads vil der være 

udsyn til de sydligste møller. 

Nabobolig 7, Vennervej 16. Driftsbygning og bevoksning 

skærmer for en del af møllerne. 

Nabobolig 8, Vennervej 18 har ikke udsyn til møllerne 

fra stuehus. Driftsbygninger skærmer. Fra den 

østlige del af haven vil møllerne måske kunne ses over 

bevoksningen. 

Nabobolig 9, Vennervej 20. Ved ankomst til boligen 

er der frit udsyn til møllerne, dog med lidt bevoksning 

i forgrunden, ellers skærmer driftsbygningen, der dog 

Foto 5.2 Serie af luftfoto af naboboliger. 

De blå pile ved nabobolig 5, 6 og 19 markerer 

visualiseringen. Visualiseringspunkt D nær nabo 12 

ligger uden for luftfoto. @ luftfoto COWI 

Nabobolig 1 

Nabobolig 2 

Nabobolig 3 

Nabobolig 4 

Nabobolig 5 

Nabobolig 6 

Nabobolig 7 

Nabobolig 8 

Nabobolig 9 

Nabobolig 10

Nabobolig 11 

Nabobolig 12 

Nabobolig 13 

Nabobolig 15 

Nabobolig 16 

Nabobolig 17 

Nabobolig 18 

Nabobolig 14 

Nabobolig 19 

næsten er faldet sammen. Haven er orienteret mod sydvest, 

væk fra møllerne. 

Nabobolig 10, Vennervej 22. Driftsbygning og bevoksning 

skærmer delvist mod møllerne. Lige foran 

gårdspladsen er der meget udsyn. Haven er orienteret 

mod syd, men åben mod øst. 

Nabobolig 11, Holmager 4, er skærmet mod udsyn til 

vindmøllerne af bevoksning og driftsbygninger. 

Nabobolig 12, Store Holmager, Holmager 6 A, er 

skærmet mod flere af møllerne af bevoksning, driftsbygninger 

og gylletanke. Terrasse mod syd med udsigt 

mod de sydligste vindmøller. Ejerne har planer om nyt 

stuehus syd for haven med udsigt over landskabet og 

orientering direkte mod projektområdet . 

Nabobolig 13, Rydbjerg, Rydbjergvej 24, er visuelt 

skærmet mod møllerne af en tæt bevoksning. 

Nabobolig 14, Stavnskær 3. Hus og have orienteret 

mod syd og sydøst. Haven er kun omgivet af hæk 

mod møllerne. Huset ligger højt og der er direkte udsyn 

mod møllerne. 

Nabobolig 15, Engholmvej 2. Kun udsyn til vindmøllerne 

fra vejen. 

Nabobolig 16, Engholmvej 4. Haven er orienteret mod 

syd, men meget lukket af høj hæk og træer. Bevoksning 

ved nabobolig 19 skygger for udsyn mod møllerne 

på nær de nordligste. 

Nabobolig 17, Engholm, Engholmvej 6, har en fuldstændig 

åben have med frit udsyn til vindmøllerne i 

Velling Mærsk og Tændpibe og de nye møller. 

Nabobolig 18, Engholmvej 5, har hus og have orienteret 

mod nord, væk fra de nye vindmøller. Der er 

åbent med frit udsyn til møllerne mod syd fra såvel huset 

som gårdspladsen. Specielt fra 1. sal er der sandsynligvis 

udsigt mod vindmøllerne. 

Nabobolig 19, Engholmvej 3, har hus og ret åben have 

orienteret mod syd-sydøst. Fra terrasse og have er 

der frit udsyn over hæk til de nye møller. 

Visualisering 

I forhold til naboboligerne er der visualiseret fra fire 

naboboliger i det åbne land, der ligger henholdsvis 

nord, øst, syd og vest for møllerne. Det er fra nabobolig 

nr. 19, 5, 6 og 12. 

107

108 

AEksisterende forhold fotograferet mod syd fra nabo 19 på 

Engholmvej 3, hvor beboerne ser ud over Lem Kær. For at 

få det ønskede motiv med på billedet, har det været nødvendigt 

at fotografere med en moderat vidvinkel på 35 mm. Det 

giver en ideel betragtningsafstand på 27 cm med hensyn til sam- 

menligning og perspektiv. Ideel betragtningsafstand må ikke forveksles 


AVisualisering af møllerne i hovedforslaget fra nabo 19, 

Engholmvej 3. Afstand til nærmeste, nye mølle på visualiseringen 

er knap 960 m, men nærmeste mølle står godt 

770 meter væk, uden for og til højre for visualiseringen. Møllerne 

er store og markante og betydelig højere end bevoksningen. 

Opstillingen er entydig. For at få det ønskede motiv med på billedet, 

har det været nødvendigt at fotografere med en moderat vidvinkel 

på 35 mm. Det giver en ideel betragtningsafstand på 27 cm 

med hensyn til sammenligning og perspektiv. Ideel betragtningsafstand 

må ikke forveksles med læserens foretrukne læseafstand. 

109

110 

BEksisterende forhold fotograferet mod vest fra 

nabobolig 5, Refstrup 3. Foto er taget med normaloptik, 

og ideel betragtningsafstand er derfor 35 cm med hensyn 

til sammenligning og perspektiv. Ideel betragtningsafstand må ikke 

forveksles med læserens foretrukne læseafstand.

BVisualisering af møllerne i hovedforslaget fra plads 

mellem driftsbygninger ved nabobolig 5, Refstrup 3. 

Afstand til nærmeste mølle er godt 950 m. Set fra 

dette punkt er møllerne store og står overskåret af bevoksningen 

og bygningerne. 

111

112 

CEksisterende forhold fotograferet mod nordøst fra 

børnenes legeområde på nabobolig 6, Vennervej 12, 

med normaloptik. Fra denne del af haven er der udsigt 

til Lem Kær, mens det kun i meget begrænset grad er tilfældet fra 

stuehuset.

CVisualisering af møllerne i hovedforslaget fra nabobolig 

6, Vennervej 12. Afstand til nærmeste mølle er 980 m. 

Møllerne er store og dominerende, men står entydigt på 

Lem Kærs store flade. Det kan være svært at vurdere afstanden til 

møllerne. Driftsbygning skygger for udsigt til de nordlige møller. 

Den sydøstligste mølle er ikke synlig på billedet. 

113

114 

DEksisterende forhold fotograferet mod øst fra grusvej 

sydøst for nabo 12, Holmager 6. Nabobolig 12 er næsten 

helt afskærmet mod udsigt til Lem Kær, men sydøst for 

haven udfolder denne udsigt sig. Det er her ejerne har planer om 

at opføre et nyt stuehus.

DVisualisering af møllerne i hovedforslaget fra grusvej 

sydøst for nabo 12, Holmager 6. Nabobolig 12 er 

skærmet mod flere af møllerne, men har udsigt til de 

sydligste vindmøller fra terrasse. Sydøst for haven vil man nærmest 

se vinkelret ind på den sydlige del af de to rækker. Længst 

til højre står målemasten. Afstand til nærmeste mølle fra fotopunktet 

er godt 710 m. Møllerne er store og dominerende, men 

står entydigt på den store flade. 

115

116 

Konklusion på visuel påvirkning 

Nabobolig 2, 3, 14, 17 og 19 er de nærmeste boliger, 

hvorfra man mest markant vil opleve vindmøllerne, da 

der ikke er nogen væsentlig afskærmning mod møllerne, 

men også fra naboboligerne 6, 7, 10, 12 og 18 vil 

man opleve de nye møller som markante. 

5.2 Støjpåvirkning 

De lovmæssige krav til støj fra vindmøller er nærmere 

behandlet i afsnit 1.4. Reglerne betyder, at vindmøllerne 

ved Lem Kær ikke må støje mere end 44 dB(A) 

ved en vindhastighed på 8 m/s, henholdsvis 42 dB(A) 

ved 6 m/s, ved udendørs opholdsareal ved nabobeboelse 

i det åbne land. 

I boligområderne må møllerne ikke støje mere end 

39 dB(A) ved en vindhastighed på 8 m/s, henholdsvis 

37 dB(A) ved 6 m/s. Nærmeste boligområde ligger i 

Lem, knap 1,5 km sydøst for møllerne. 

En ændring af støjen på 3 dB(A) betyder målemæssigt 

en halvering eller fordobling af støjniveauet, mens 

det menneskelige øre oplever en ændring på 8 – 10 

dB(A) som en halvering eller fordobling. 

Det konkrete støjniveau afhænger af afstanden til 

vindmøllerne, af de klimatiske forhold, som vindens 

retning og hastighed, temperatur, lufttryk og luftfugtighed, 

samt af de vindmølletekniske forhold. De vindmølletekniske 

forhold er fastlagt for hver mølletype, 

blandt andet på grundlag af typegodkendelsen fra Risø. 

Den første mølle vil have en prototypegodkendelse. 

For den skal der foreligge målinger eller beregninger, 

der er udført efter § 5, stk 3, nr. 1 i Støjbekendtgørelsen, 

så det kan sandsynliggøres, at møllen vil overholde 

støjgrænserne. De næste 10 – 11 møller, afhængig af 

forslag, vil formodentlig blive almindelige, serieproducerede 

møller med en normal typegodkendelse, herunder 

en godkendt måling af støjen fra mølletypen. 

Støjen fra de store vindmøller stammer primært fra 

vingernes rotation, hvor især passagen af tårnet kan 

give støj. 

Det målte, eller beregnede, støjniveau for vindmøllen 

fortæller ikke alt om, hvor generende støjen kan være. 

Bliver der eksempelvis udsendt en såkaldt „rentone”, 

det vil sige en tydelig hørbar tone, vil den normalt være 

meget generende. 

Hvis der måles rentoner fra en vindmølle, vil der i 

støjberegningen blive tillagt yderligere 5 dB(A) for den 

pågældende vindmølle. Fra en ny, typegodkendt vindmølle 

må der ikke være rentoner, der oftest vil være mekanisk 

støj fra gear og lejer. Tonerne kan eventuelt opstå, 

når møllen bliver ældre. I sådant tilfælde vil det være 

en fejl i møllen, som ejeren skal udbedre. 

En voksende bekymring i befolkningen for, at de store 

vindmøller udstråler væsentligt mere lavfrekvent støj 

end de møller, der allerede er opstillet, var med til at få 

igangsat et projekt, der blandt andet skulle afklare, om 

støjen fra moderne vindmøller har et væsentligt indhold 

af lave frekvenser og infralyd. Projektet gennemføres 

i samarbejde mellem Risø DTU, DONG Energy, 

Aalborg Universitet og DELTA, med DELTA som projektleder. 

Det er finansieret af Energistyrelsen under 

EFP06-programmet, og supplerende støtte er givet fra 

Tabel 5.3 Støjpåvirkning ved naboboliger 

Støj fra vindmølle Grænseværdi Støj fra vindmølle 

Grænseværdi 

Nabo 

ved vind 6 m/s dB(A) 

ved vind 8 m/s dB(A) 

Hovedforslag 1 Alternativ Hovedforslag 1 og 3 1 og 3 

Alternativ 

Nabobolig 1, Holmgårde 6 39,5 39,9 

39,5 39,9 

Nabobolig 2, Holmgårde 4 39,1 39,5 39,1 39,5 

Nabobolig 3, Holmgårde 10 41,8 41,9 41,8 41,9 

Nabobolig 4, Refstrup 5 38,6 38,6 38,6 38,6 

Nabobolig 5, Refstrup 3 37,6 37,4 37,6 37,4 

Nabobolig 6, Vennervej 12 36,9 36,9 36,9 36,9 




Nabobolig 10, Vennervej 22 39,7 39,8 42 dB(A) 

39,7 39,8 44 dB(A) 

Nabobolig 11, Holmager 4 37,7 37,7 37,7 37,7 

Nabobolig 12, Holmager 6 A 39,3 39,5 39,3 39,5 

Nabobolig 13, Rydbjergvej 24 39,1 39,3 39,1 39,3 

Nabobolig 14, Stavnskjær 3 35,6 35,9 35,6 35,9 

Nabobolig 15, Engholmvej 2 37,2 37,6 37,2 37,6 





Boligområde NV i Lem2 - ”Nabobolig 20” 33,1 33,0 37 dB(A) 33,1 33,0 39 dB(A) 

1 Forslagene er beregnet for den mest sandsynlige opstilling og mølletype for nuværende 

2 Boligområdet ligger længere væk end en km, men er medtaget som nærmeste boligområde 

3 Beregning anfører samme værdier ved 6 m/s og 8 m/s, jævnfør samme kildestøj – Ikke anført i beregning

Kort 5.2 Støjkurver i hovedforslag ved vindhastigheden 6 m/s 


3 

1 


Støjkurver: 

Nummer på nabobolig 

37 dB(A) 

42 dB(A) 


N 

Vestas Wind Systems A/S, Siemens Wind Power A/S, 

DONG Energy, Vattenfall AB Vindkraft og E.ON Vind 

Sverige AB. Desuden har Vindmølleindustrien og Miljøstyrelsen 

deltaget i følgegruppen bag projektet. 

Den 28. maj 2008 afholdt DELTA en workshop, hvor 

projektets hidtidige resultater og konklusioner blev 

fremlagt og debatteret. Projektet gennemførte målinger 

på prototyper af store vindmøller, vindmøller over 

2000 kW, på Høvsøre Prøvestation. Projektet har blandt 

andet afklaret, at: 

# Store vindmøller udstråler ikke hørbar infralyd. 

Niveauerne er langt under høretærsklen. 

# Den lavfrekvente aerodynamiske støj er ikke mere 

fremtrædende for store møller end for mindre møller. 

# Der er konstateret en svag stigning i den relative 

mængde af lavfrekvent støj sammenlignet med mindre 

vindmøller i størrelsen 200 – 2.000 kW. Stigningen 

skyldes hovedsagelig toner fra gear ved frekvenser 

under 200 Hz. Der kan ses en stigning for de store 

vindmøller i størrelsesordningen 2 – 3 dB for støjen 

i dette frekvensområde. Delta forventer, at stigningen 

vil være mindre end 1 dB, når tonerne er dæmpet i de 

serieproducerede møller. 

# Det udstrålede lydeffektniveau fra vindmøllerne 

stiger med vindmøllernes nominelle effekt. Stigningen 

er mindre for gruppen af vindmøller med mere end 1 

MW nominel effekt end for gruppen af vindmøller med 

nominel effekt under 1 MW. 

# På baggrund af en måleserie udført hos en nabo 

til Prøvestationen ved Høvsøre blev der konstateret en 

sammenhæng mellem den registrerede gene hos naboen 

og forekomsten af en lavfrekvent rentone i støjen fra 

en af vindmøllerne. 

Delta forventer, at det lavfrekvente støjniveau indendørs 

ved naboer til vindmøller ikke stiger, når store 

vindmøller sammenlignes med møllerne i størrelsen 

200 – 2.000 kW. Forudsætningen er, at rentonerne reduceres, 

inden møllerne kommer på markedet, og minimumsafstanden 

på fire gange vindmøllens totalhøjde 

mellem nabobolig og vindmølle bliver overholdt. 

Reference /1/ 

Menneskets opfattelse af en støjkilde afhænger også 

af baggrundstøjens niveau. Selv om støjemissionen 

117

118 

fra en vindmølle stiger med stigende vindhastighed, vil 

baggrundsstøjen som regel ’overdøve’ støjen fra vindmøllen, 

hvis vindhastigheden er over 8 – 12 m/s. 




På nogle vindmølletyper reguleres kræfterne ved at 

hele vingen kan drejes, når det blæser for meget. Det 

kaldes pitch-regulering. 

På andre møller regulerer vingernes profil belastningen 

ved at danne lufthvirvler, når hastigheden 

bliver for høj. Det kaldes stall-regulering. 

Reference /2/ 

Beregningsforudsætninger 

Beregningerne er foretaget efter retningslinjerne i ‘Støjbekendtgørelsen’ 

og er udført i programmet ‘Wind- 

PRO version 2.6.1.252. Der er anvendt følgende forudsætninger: 

3,0 MW-mølle: 

* 11 vindmøller i hovedforslag og 6 i alternativ med 

navhøjde på 93,9 m, rotordiameter 112 m og totalhøjde 

149,9 m. 

* I alternativ 6 vindmøller med navhøjde på 104,9 

m, rotordiameter 90 m og totalhøjde 149,9 m. 

* Begge vindmølletyper har en kildestøj på 102,8 

dB(A) ved både 6 m/s og 8 m/s i begge forslag. 

* Ingen rentone fra møllerne. 

Støjmåling og støjdæmpning 

Ved ejerens anmeldelse af vindmøllerne efter Bekendtgørelse 

om støj fra vindmøller kan Ringkøbing-Skjern 

Kommune kræve en støjmåling på vindmøllerne for at 

sikre, at støjbekendtgørelsens krav er overholdt. Hvis 

efterfølgende støjmåling viser, at vindmøllerne ikke 

overholder gældende lovkrav, skal de støjdæmpes, eller 

driften skal indstilles. Støjen kan dæmpes ved at nedsætte 

vingernes rotationshastighed ved de vindstyrker, 

hvor støjen er kritisk. 

Projektet er støjdæmpet i en grad, så den beregnede 

produktion er betydelig lavere end den mulige produktion. 

Kort 5.3 Støjkurver i alternativet ved vindhastigheden 6 m/s 


6 

1 


Støjkurver: 


37 dB(A) 

42 dB(A) 


N

Samlet vurdering af støjbidragene 

Tabel 5.3 viser den beregnede maksimale støjimmission, 

støjpåvirkning, ved vindhastigheden 6 m/s og 8 

m/s ved de 19 naboer i det åbne land inden for en km 

fra møllerne og ved det nærmeste punkt i boligområdet 

i Lem. I Lem er støjen mindst 3,9 dB(A) under grænseværdien. 

I Velling vil den være endnu lavere, da der 

er større afstand hertil. 

Alle naboer i det åbne land og alle boliger i Lem vil 

få en beregnet støjbelastning fra vindmøllerne, der ligger 

under lovkravenes maksimum. 

Konklusion på støjpåvirkning 

Kravene i „Støjbekendtgørelsen” er overholdt for alle 

naboboliger i det åbne land og boligområderne i Lem 

De højeste beregnede støjbidrag ved vindhastighederne 

på 6 m/s og 8 m/s ligger i hovedforslaget 0,2 

dB(A) under grænseværdien ved 6 m/s, og 0,1 dB(A) i 

alternativet. Ringkøbing-Skjern Kommune kan kræve, 

at der bliver udført en støjmåling af vindmøllerne for 

at sikre, at grænseværdierne bliver overholdt. 

Den største støjpåvirkning får nabo 3, øst for møllerne, 

samt nabo 18, nord og nordøst for de to møllerækker. 

5.3 Skyggekast 

Generelt 


passage mellem solen og opholdsarealet. For at der 

kan opstå skyggekast, skal solen skinne, og møllevingerne 

skal samtidig rotere. Genevirkningen vil typisk 

være størst inde i boligen, men kan også være stor ved 

ophold udendørs, hvor skyggen fejer hen over jorden. 

Skyggekastets omfang afhænger af, hvor solen står 

på himlen, om det blæser og hvorfra, af antallet af vindmøller 

i en gruppe og deres placering i forhold til naboboligerne, 

samt af de topografiske forhold og møllernes 

rotordiameter. 

Lovgivning 

Der er ikke indført danske normer for hvor store gener 

fra skyggekast, en vindmølle må påføre naboerne. Mil- 

jøministeriets Vejledning om planlægning for og landzonetilladelse 

til opstilling af vindmøller anbefaler, at 

nabobeboelser ikke påføres skyggekast i mere end 10 

timer om året, beregnet som reel skyggetid. Beregningen 

foretages for udendørs opholdsarealer eller ved et 

lodret vindue vendt mod vindmøllerne. 

Edb-program mod gener ved skyggekast 

Hvis skyggekastet giver gener, der er uacceptabelt høje, 

kan der installeres et softwareprogram i de vindmøller, 

som giver generne. Programmet stopper møllerne 

Tabel 5.4 Skyggekast ved naboer 

Nabo 

i de mest kritiske perioder. Bygherre er indstillet på at 

installere skyggestop. 

Ringkøbing-Skjern Kommune kan i VVM-tilladelsen 

stille krav om, at programmet installeres. Stop af 

vindmøllerne i perioder med generende skyggekast ved 

naboer vil give et betydningsløst produktionstab. 

Beregningsmetode ved Lem Kær 

Beregningerne af skyggekast er foretaget for udendørs 

skyggekast for et opholdsareal på 20 gange 15 m. Indendørs 

skyggekast er beregnet gennem et vindue på 1 

Anbefalet maksimum 10 timer/år 

Udendørs skyggekast i timer og minutter pr. år Indendørs skyggekast i timer og minutter pr. år 

Hovedforslag 1 Alternativ 1 Hovedforslag 1 Alternativ 1 

Nabobolig 1, Holmgårde 6 8:30 8:47 6:59 7:06 



Nabobolig 4, Refstrup 5 13:04 11:59 10:51 9:40 

Nabobolig 5, Refstrup 3 12:38 11:15 10:36 9:09 

Nabobolig 6, Vennervej 12 0:00 0:00 0:00 0:00 





Nabobolig 11, Holmager 4 3:34 4:00 2:49 3:11 

Nabobolig 12, Holmager 6 A 16:42 16:24 13:52 12:57 

Nabobolig 13, Rydbjergvej 24 14:05 14:17 11:39 11:40 

Nabobolig 14, Stavnskjær 3 2:47 2:50 2:22 2:23 

Nabobolig 15, Engholmvej 2 1:43 1:42 1:21 1:20 





Boligområde NV i Lem2 ”Nabobolig 20” – – – – 

1 Forslagene er beregnet for den mest sandsynlige opstilling og mølletype for nuværende – Ikke beregnet 

119

120 

Kort 5.4 Skyggelinjer i hovedforslaget 


1 Ny vindmølle med nummer 

Skyggekurver: 0 timer/år 5 timer/år 10 timer/år 

15 timer/år 

20 timer/år 25 timer/år 

6 



m gange 1 m, vendt mod vindmøllerne. Skyggekastet 

er beregnet i WindPro version 2.6.1.252, som er baseret 

på følgende forudsætninger: 

* Solens højde over horisontlinien skal være mere 

end tre grader, da skyggekast under tre grader opfattes 

som uproblematisk. 

* Afstande på mere end to km fra møllerne er ikke 

medtaget i beregningerne, da skyggekast ikke er et 

problem på de afstande. 

Foruden sol og blæst er vindretningen afgørende for 

hvor meget skyggekast, der opstår. 

Værdien for skyggekast i værste tilfælde er det antal 

timer, der maksimalt kan være skyggekast. Det vil sige 

det antal timer, solen står bag ved møllens rotor uanset, 

om det er overskyet eller vindstille. 

Værdien i værste tilfælde bliver omsat til sandsynlige 

værdier i programmets beregninger. Sandsynlig værdi 

kaldes også reel værdi. Den reelle værdi for skyggekast 

er værste værdi korrigeret for vindstille og overskyede 

timer samt vindretning i et normalt år i Danmark. Der er 

i alle beregninger over reel værdi taget højde for rotorvinkel, 

det vil sige vindretning, og hvor tit møllevingerne 

står stille, samt antallet af soltimer. Møllernes drifttid 

er beregnet ud fra effektkurve og beregnede vindforhold 

på placeringen. Solskinstatistik er gennemsnitsdata fra 

Danmarks Meteorologiske Institut for Danmark. 

Det er ikke kun antallet af timer, der er vigtigt for 

oplevelsen af skyggekast. Også tidspunktet spiller ind. 

Eksempelvis vil skyggekast tidligt om morgenen for 

nogle være uden betydning, mens skyggekast i eftermiddagssolen, 

hvor man sidder på terrassen, er kritisk 

for mange. Derfor beregnes også en kalender, der viser 

præcist på hvilke dage og i hvilke tidsrum, skyggekast 

kan indfinde sig ved den enkelte nabobeboelse. Af kalenderne 

kan man se, hvornår solen står op og går ned, 

hvornår skyggekast kan indtræde, hvor længe det varer, 

samt fra hvilken mølle, det kommer. For at give et 

hurtigt overblik er kalenderen vist i en simpel grafisk 

fremstilling. Se figur 5.1. 

Endelig er skyggelinjerne beregnet, og der er udtegnet 

kort med skyggelinjer fra møllerne, der viser, hvor 

et bestemt antal skyggetimer i reel værdi ligger i landskabet. 

Se kort 5.4 og 5.5.

Af kortet kan man tilnærmelsesvis aflæse, hvor mange 

skyggetimer den enkelte nabo vil blive udsat for. I beregningen 

er der ikke taget hensyn til, om der ligger bygninger 

eller tæt, høj bevoksning mellem boligen og møllen, 

som reducerer skyggekastet. Skyggekastet kan derfor i 

nogle tilfælde være væsentligt lavere i virkeligheden end i 

beregningerne, men ændres forholdene omkring boligen, 

kan skyggekastet blive, som beregningerne viser. 

Skyggekast ved projekt ved Lem Kær 

Der er i tekst, figur og tabel og på kort arbejdet med timer 

i reel værdi, da disse er vurderet som de væsentligste 

for naboernes belastning. 

Tabel 5.4 gengiver de reelle værdier for udendørs 

og indendørs skyggekast i timer og minutter for naboboligerne. 

Tabeller med eksakte tal samt figurer kan rekvireres 

ved kommunen for hver nabo. Kort 5.4 og 5.5 viser 

isolinjerne for skyggekastet. Figur 5.1 viser, hvornår 

skyggekastet rammer på året og dagen. 

Hovedforslaget 

Fem naboboliger vil blive ramt af flere end ti timers 

skyggekast både indendørs og udendørs i hovedforslaget. 

Tre af boligerne, nr. 3, 4 og 5, ligger øst for møllerækkerne, 

mens de to andre, nr. 12 og 13, ligger vest 

for møllerækkerne. 

Nabobolig 3 vil blive ramt fra januar til midten af 

maj og igen fra slutningen af juli og året ud i tidsrummet 

14 – 21. 

Nabobolig 3 har en lille terrasse, der er orienteret 

mod åbent land mod vest, mens haven er orienteret mod 

nord med en mur mod vest. 

Nabobolig 4 vil blive ramt fra januar til midten af 

maj og igen fra slutningen af juli til sidste halvdel af 

november i tidsrummet 15 – 21. 

Nabobolig 4 er orienteret mod syd og sydøst. Der 

er hegn og tæt bevoksning mod vest, så skyggekastet i 

praksis sandsynligvis vil være minimal. 

Skyggekastet vil ramme nabobolig 5 fra begyndelsen 

af marts til midten af oktober i tidsrummet 17 – 22. 

Nabobolig 5 har en meget bevokset have, der er orienteret 

mod øst og sydøst. Store driftsbygninger skær- 

Kort 5.5 Skyggelinjer i alternativet 


1 Ny vindmølle med nummer 

Skyggekurver: 0 timer/år 5 timer/år 10 timer/år 

15 timer/år 

20 timer/år 25 timer/år 

6 



121

122 

Tid på døgnet 



Figur 5.1 Kalender med udendørs skyggekast hos naboer ved hovedforslag 

Nabo 3 

Nabo 4 

Nabo 5 

Måned 

Figur 5.1 Kalender med udendørs skyggekast ved naboer, der har over 10 timer reel skyggekast om året. 

Farven henviser til den mølle, der giver skyggekast. 



Møller 

1 

2 

3 

4 

5 

6 

Nabo 12 

Nabo 13 

7 

8 

9 

10 

11 

mer udsigt fra stuehuset mod vindmøllerne. Sandsynligvis 

bliver naboboligen derfor i praksis næppe ramt 

af skyggekastet. 

Nabobolig 12 bliver ramt af skyggekastet fra marts 

til midten af oktober i tidsrummet 5 – 8:45. 

Nabobolig 12 er skærmet mod flere af møllerne af bevoksning, 

driftsbygninger og gylletanke. Terrasse mod 

syd med udsigt mod de sydligste vindmøller. Ejerne har 

planer om nyt stuehus og ny have med udsigt over landskabet 

og orientering direkte mod projektområdet. 

Nabobolig 13 bliver ramt af skyggekastet fra begyndelsen 

af januar til begyndelsen af maj og igen fra begyndelsen 

af august til begyndelsen af december i tidsrummet 

6:30 – 9:45. 

Nabobolig 13 er visuelt skærmet mod møllerne af 

en tæt bevoksning, hvor skyggekastet måske kun trænger 

igennem i vinterhalvåret, hvor der ikke er blade på 

løvtræerne. 

Alternativet 

I alternativet vil de fem samme boliger som i hovedforslaget 

blive ramt af mere end 10 timers udendørs skyggekast, 

mens det kun er boliger nr. 3, 12 og 13, som vil 

blive ramt af indendørs skyggekast på mere end ti timer. 

Som det fremgår af kort 5.4 og 5.5 ligger isolinjerne 

for skyggekast forholdsvis ens i hovedforslaget og alternativet, 

og skyggekastet ved naboboligerne vil derfor 

minde om hinanden i de to forslag. 

Konklusion på skyggekast 

Fem naboboliger, nr. 3, 4, 5, 12 og 13, vil teoretisk få 

mere end ti timers udendørs skyggekast om året i både 

hovedforslag og alternativ. 

Indendørs skyggekast på mere end ti timer rammer de 

samme boliger i hovedforslaget, mens det kun er boligerne 

3, 12 og 13, som får mere end ti timers indendørs 

skyggekast i alternativet. Ved nabobolig 4, 5 og 13 vil bevoksning 

og driftsbygninger skærme for skyggekastet, 

så det sandsynligvis kommer under 10 timer årligt. 

Nabo 3 vil få skyggekastet om eftermiddagen eller 

aftenen, mens nabo 12 i nyt stuehus vil få det tidligt om 

morgenen. I den eksisterende bolig vil der næppe blive 

skyggekast på grund af skærmende driftsbygninger.


skyggestop. 

5.4 Vurdering af miljøkonsekvenser ved naboer 

Afstandskravene er overholdt for samtlige naboer. 

Nabobolig 2 og 3 øst for vindmøllerne og nabobolig 

14, 17 og 19 nord for vindmøllerne er de nærmeste 

boliger, hvorfra man mest markant vil opleve vindmøllerne, 

da der ikke er nogen væsentlig afskærmning 

mod møllerne, men også fra naboboligerne 6, 7, 10 og 

12 vest for vindmøllerne og 18 nord for vindmøllerne 

vil man opleve de nye møller som markante. 




De højeste støjpåvirkninger fra de nye vindmøller 

ved nabobeboelserne ligger ved vindhastigheden 6 m/ 

s og 8 m/s mindre end 1 dB(A) under grænseværdierne 

for en enkelt bolig, nabobolig nr. 3. 

Ringkøbing-Skjern Kommune kan kræve, at der bliver 

udført en støjmåling af vindmøllerne for at sikre, 

at grænseværdierne bliver overholdt. 

Den største støjpåvirkning får nabo 3, Holmgårde 10, 

øst for møllerne, samt nabo 18, Engholmvej 5. Kun ved 

nabobolig nr. 3 er støjbidraget tæt på grænseværdien. 

Skyggekast 

To boliger vil sandsynligvis få skyggekast i mere end ti 

timer årligt. Det drejer sig om nabo 3, Holmgårde 10, og 

nabo 12, Holmager 6 A ved eventuel nyt stuehus. Nabo 

3 vil få skyggekastet om eftermiddagen eller aftenen, 

mens nabo 12 i nyt stuehus vil få det tidligt om morgenen. 

I den eksisterende nabobolig 12 vil der næppe blive 

skyggekast på grund af skærmende driftsbygninger. 


skyggestop. 

Samlet vurdering af naboforhold 

Lovgivning om afstand er overholdt ved alle boliger. 



To naboboliger vil få mere skyggekast end det anbefalede 

maksimum på ialt 10 timer om året. Skyggekastet 

falder tidligt på morgenen i sommerhalvåret for 

naboen mod vest, mens det falder fra eftermiddag til 

aften ved naboboligen mod øst. 

Af hensyn til to naboer mod øst og vest bør der stilles 

krav om skyggestop. 

Samlet set vil nabobolig 3, Holmgårde 10, nyt stuehus 

ved nabo 12, Holmager 6A, samt nabo 17 og 18 på 

Engholmvej 6 og 5 få mest gene af vindmøllerne i form 

af udsyn, støj og skyggekast. 

123

124 

6 Øvrige miljøkonsekvenser 

6.1 Luftforurening 

Emissioner 

I Danmark kom ca. 85 % af elektricitetsproduktionen i 

2006 fra fossile brændsler, mens resten kom fra vedvarende 

energianlæg, især vindmøller. På den baggrund 

kan den gennemsnitlige emission fra elproduktionen 

baseret på fosile brændsler beregnes til 621 g CO 2, 0,12 

g SO 2 og 1,14 g NO x pr. produceret kWh. Reference /1/ 

Etablering af en større vindmøllekapacitet vil dermed 

medvirke til yderligere at fortrænge fossile brændsler 

fra konventionelle kraftværker, og dermed til at Danmark 

vil kunne opfylde sin forpligtigelse i forhold til 

reduktion af emissionen af drivhusgasser, den såkaldte 

Kyoto-aftale. 

I projektet ved Lem Kær opstilles 11 nye vindmøller. 

En del af møllerne er demonstrationsmøller og opstilles 

i område 14, som foreslået i Temaplan for vindmøller i 

Ringkøbing-Skjern kommune. Reference /2/ 

Med ovenstående værdier kan man beregne projektets 

effekt på emissionen af luftforurenende stoffer i de 

kommende 20 år. Tyve år er defineret som vindmøllers 

tekniske levetid og bliver benyttet i sammenlignende 

beregninger for vindmøller. Vindmøllerne i Tændpibe, 

der bliver taget ned i forbindelse med projektet, er over 

tyve år gamle, og deres årlige reduktion af luftforurende 

stoffer indgår dermed ikke i beregningen. 

Samlet reducerer projektet således emissionen af kuldioxid 

med godt 69.000 tons pr. år. Ydermere reducerer det 

emissionen af svovldioxid med knap 14 tons pr. år, mens 

reduktionen af emissionen af kvælstofoxider vil blive på 

knap 125 tons pr. år som følge af projektet. Se tabel 6.1. 

6.2 Geologi og grundvandsinteresser 

Vindmøllerne bliver ikke placeret i et „værdifuldt geologisk 

interesseområde“. Det nærmeste er Holmsland 

Klit/Ringkøbing Fjord-området, hvis østlige grænse 

befinder sig ca. en km vest for mølleområdet. Se kort 

6.1. Reference /3/ 

Tabel 6.1 Mindsket emission af drivhusgasser 

Mindsket emission, ton 

Forslag Luftart 

2 

Hvert år 3 På 20 år 

Hovedforslag 1 

Kultveilte, CO2 69.000 1.388.000 

Svovldioxid, SO2 14 278 

Kvælstofoxider, NOx 125 2.500 

1 Forslaget er beregnet for den mest sandsynlige opstilling og 

mølletype for nuværende. Alternativet har cirka samme værdier. 

2 Afrundede tal. 3 Gennemsnit over 20 år. 

Tabel 6.1 Mindsket emission som følge af opstilling af 11 

nye vindmøller i Lem Kær. I alternativet vil de 12 møller 

producere lige så meget strøm som de 11 møller i 

hovedforslaget og dermed mindske emissionen af 

drivhusgasser i samme omfang. 

Opstillingsområdet er landbrugsjord i omdrift. Jordbundstypen 

betegnes som muld, 0 – 30 cm under terræn, 

og grundvandsspejlet ligger 0,3 – 2 m under terræn. 

Undergrunden består af sand, 0,3 – 7 m under terræn, 

og herunder et lag af grus efterfulgt af endnu et 

sandlag. Reference /3/ 

Vindmøllerne bliver opstillet i et område med begrænsede 

drikkevandsinteresser. Der er derfor ikke 

særlige planmæssige hensyn at tage i forhold til grundvandsbeskyttelsen 

i området. 

Sårbarhed 

Vi vurderer, at områdets sårbarhed over for oliespild fra 

maskiner i forbindelse med anlægsarbejder eller vedligeholdelsesarbejder 

er lav. 

I anlægsfasen er risikoen for udslip af olie eller diesel 

fra arbejdsmaskiner og kraner meget lille. Risikoen 

for nedtrængning af olieholdige produkter til grundvandet 

anses for minimal, og der kan ved eventuelt udslip 

hurtigt etableres afværgeforanstaltninger i form af 

eksempelvis afgravning af de øverste jordlag. 

I driftsfasen vurderes risikoen for grundvands- og 

jordforurening som følge af lækager fra møllernes gear, 

smøresystemer, hydrauliksystemer med videre at være 

ubetydelig. Afhængig af gearkasse-typen rummer de 

nye mølletyper typisk 280 – 360 liter olie. Olieudslip 

af gearolie fra nyere møller sker meget sjældent. Overskudsfedt 

i hovedlejer såvel som overskudsvæsker i hydraulik, 

5 – 10 liter, opsamles i bakker. Skulle uheldet 

være ude, vil kun en meget lille del nå jorden, idet hovedparten 

afsættes på møllens hat og tårn. 

Samlet set vurderes der at være minimal risiko for 

forurening af jord og grundvand som følge af aktiviteter 

i forbindelse med anlægsfasen, drifts- og nedtagningsfasen. 

6.3 Naturbeskyttelse 

Beskrivelse af mølleområdet – eksisterende 

forhold 

Mølleområdet er fladt landbrugsland med agerjord i 

omdrift. Vintersæd, græs og majs er typiske afgrøder. I 

området er der kun meget små naturlige højdeforskelle, 

og kun enkelte læhegn afbryder det flade landskab sammen 

med enkelte mindre pilekrat i de vådeste lavninger, 

især i den nordlige del af området. Området er kraftigt 

drænet med ca. 1,5 m dybe grøfter, der bl.a. afvander 

til Venner Å i nord og Boling Bæk fra midt og syd. 

N 

Kort 6.1 Geologisk interesseområde 

Kort 6.1 Geologisk interesseområde vest for mølle- 

området, som er markeret som to parallelle, mørkeblå 

streger. Velling mærsk/Tændpibe møllerne er markeret 

med sort firkant på grænsen af interesseområdet og. 

Geologisk interesseområde

Arealerne, hvor møllerne bliver placeret, er i dag i 

de fleste tilfælde anvendt til landbrugsproduktion, som 

det fremgår af foto 6.1 og 6.2. En til to møller i den østligste 

række påtænkes placeret i et pilekrat, som er udlagt 

som §3-område. 

Internationale beskyttelsesinteresser 

Området, hvor møllerne skal opstilles, ligger ca. 1,7 km 

fra grænsen til det internationale beskyttelsesområde 

Ringkøbing Fjord. Beskyttelsesområdet er udpeget både 

som Habitatområde, nr. 62, Fuglebeskyttelsesområde, 

nr. 43, og Ramsarområde, nr. 2, og er således beskyttet 

under alle tre konventioner. Udpegningsgrundlaget 

som ramsar- og fuglebeskyttelseområde er bl.a. en rig 

forekomst af ynglende, trækkende og overvintrende andefugle. 

Desuden kan forekomst af odderen nævnes fra 

udpegningsgrundlaget som habitatområde. Se kort 6.2. 

Foto 6.1 Typisk billede af mølleområdets nordligste del med vedvarende græs 

i forgrunden og vintersædsmark i mellemgrunden. 

Kort 6.2 Kortet viser med rødt afgrænsningen af det 

internationale beskyttelsesområde Ringkøbing Fjord. 

Placeringen af de nye vindmøller er markeret med 

mørkeblå streger, ca. 1,7 km øst for beskyttelsesområdet. 

Af andre internationale beskyttelsesområder ligger 

Habitatområderne nr. 61 Skjern Å og nr. 60 Boris Hede 

længere syd og sydøst for mølleområdet i en afstand 

af henholdsvis ca. 15 og 25 km. Udpegningsgrundlaget 

er her laks, lampretter med videre, og i begge tilfælde 

desuden odderen foruden en række forskellige biotopog 

landskabstyper. 

Beskyttede naturområder 

Af kort 6.3 fremgår, at man i mølleområdets nærhed 

finder en række beskyttede §3-områder, der især består 

af enge, moser og vandløb. Det største er et min- 

N 

Foto 6.2 Sydligste del af mølleområdet med grøn stubmark efter korn. 

En dyb grøft løber i forgrunden. 

Kort 6.2 Habitatområde 

125

126 

dre moseområde, som er opstået ved tørvegravning i 

den nordlige del af området. Området er i dag i stor 

udstrækning groet til med pil og danner et glimrende 

skjul for råvildtet. Umiddelbart øst for dette område 

ligger en mose, eller våd eng, hvor der indenfor de 

seneste år er gravet et vandhul, formodentlig med henblik 

på andejagt. Materialet fra opgravningen er oplagt 

i en hesteskoformet jordvold tæt på markvejen, der går 

gennem området. Andre steder ligger ligeledes mindre 

damme og våde enge. 

Kort 6.3 Naturbeskyttede områder 

* Målemast 

Beskyttet natur 

eng 


mose 


sø 

Potentielt vådområde 

Beskyttede vandløb 

Vindmølleplacering i hovedforslag 

Vindmølleplacering i alternativ 

i østlig række. Vestlig række 

som hovedforslag. 

* 

Desuden viser kort 6.3 et lavbundsområde, som i regionplanen 

er udlagt som potentielt nyt vådområde. De 

nordvestligste møller påtænkes placeret i dette område. 

Periodisk vil området således i fremtiden komme 

til at stå under vand, hvis planerne om et vådområde 

realiseres. Det betyder, at eventuelle møller placeret i 

den nordlige del skal kunne serviceres via hævede veje. 

Bliver det nye vådområde realiseret, vil møllerne være 

uheldigt placeret både i forhold til en æstetisk vurdering 

og i forhold til en forventet rig fuglefauna, uden 

0 250 500 750 1000 meter 

N 

det dog med sikkerhed kan siges, at der vil opstå konflikter 

i den forbindelse. Se senere om fugle generelt. 

Fugle i området 

Der er ikke i denne sammenhæng foretaget systematiske 

optællinger af hverken yngle- eller trækfugle. Der 

har dog været foretaget to besigtigelser af området. Fugleiagttagelser 

ved besigtigelserne er anført i tabel 6.2. 

De nærmeste arealer omkring møllerne er ikke kendt 

for at indeholde specielle eller vigtige fugleinteresser. 

Derimod ligger der i en radius af ca. tre km omkring 

vindmølleområdet en række lokaliteter, der er registreret 

i DOFbasen som fuglelokaliteter. Reference /4/ 

Af tabel 6.3 fremgår ca. hvor langt lokaliteten ligger 

fra mølleområdet, hvor mange fuglearter, der er iagttaget 

på lokaliteten, hvor mange dage, der er foretaget 

observationer, og hvor mange observationer, der i alt er 

gjort på lokaliteten. Som det fremgår, er nogle af biotoperne 

forholdsvis vigtige fuglelokaliteter. Iagttagelser på 

de angivne lokaliteter bliver mest gjort i træksæsonerne 

samt om vinteren. På flere af lokaliteterne er jævnligt 

iagttaget „sjældenheder“, men det typiske billede er 

iagttagelse af store flokke af især kortnæbbet gås. Det 

gælder specielt for Velling Mærsk, sandsynligvis mest 

rast, men også fra Velling, sandsynligvis mest overflyvende. 

Specielt Velling Mærsk er en vigtig rastlokalitet, 

hvor kortnæbbet gås er set 148 gange med i alt næ- 

Foto 6.3 Våde enge øst for det store §3-område..

Tabel 6.2 Registrerede dyr og fugle under besigtigelse 

Gråkrage > 10, grågås ca. 700 (rast) + 300 (overflyvning) 

sanglærke 20, dobbelt bekkasin 10, 

engpiber > 10, hjejle 220 + 50, tyrkerdue, husskade, 

Den 8.10.08 sølvmåge mange, ringdue 2, tårnfalk, kortnæbbet 

gås 200 + 200 (rast), musvåge 3, fiskehejre 2, stær, 

vibe 2, solsort > 5, gulspurv 1, almindelig ryle 50, 

blå kærhøg ♀ + ♂, rådyr 2 

Musvåge 1, sjagger 20, musvit 10, sølvmåge > 500, 

Den 27.11.08 engpiber > 15, solsort, grønirisk > 5, gråkrage 5, 

husskade 3 

Tabel 6.2 Registrerede dyr og fugle ved besigtigelse den 

8.10. og den 27.11.2008. De fleste fugle er iagttaget 

overflyvende området. 

sten 200.000 individer. Også i forbindelse med nærværende 

projekt har området været besøgt, og så sent som 

den 16. februar 2009 blev der omkring vindmøllerne på 

Velling Mærsk og Tændpibe registreret ca. 15.000 gæs, 

fortrinsvis kortnæbbede, men også en del bramgæs. 

De store iagttagelser af gæs i området er ikke overraskende. 

Dels ligger biotoperne tæt på det internationalt 

beskyttede område Ringkøbing Fjord, og dels ligger 

lokaliteterne direkte på en vigtig trækrute for specielt 

andefugle såvel forår som efterår. 

Andre dyr 

Møllerne bliver placeret i et stort, forholdsvis åbent, men 

afsides liggende landbrugsområde med nogle mindre §3naturområder, 

især i form af moser, ofte tilgroet med pilekrat, 

enge o.l. Markerne er traditionelt dyrket og bliver 

jævnligt behandlet maskinelt, gødsket og sprøjtet. 

Dyr i nærområdet vil fortrinsvis findes i skel og hegn 

og §3-områderne. Der lever med sikkerhed en pæn bestand 

af rådyr i området. Derudover er det sandsynligt, 

at der også vil være ræv og hare i hegn og på markerne, 

og muligvis også andre større pattedyr. 

Herudover er der ikke kendskab til, at der skulle leve 

andre arter, der er beskyttede ifølge habitatdirektivets 

såkaldte bilag IV-arter. Reference /6/ 

Det kan dog ikke udelukkes, at der med mellemrum 

kan træffes fouragerende eller trækkende flagermus 

i området. 

Endvidere er det muligt, at der i nærområdets vandhuller, 

grøfter og bække vil kunne findes stor vandsalamander 

og spidssnudet frø. Men herom vides dog intet 

konkret. 

Der er intet kendskab til, at der i området eventuelt 

skulle leve insekter, der er beskyttede ifølge habitatdirektivet. 

Flora 

Arealerne, hvor møllerne placeres, er agerjord i omdrift, 

for tiden græs, vintersæd og majs. Der gror derfor 

ikke særligt beskyttelseskrævende planter på lokaliteterne. 

Heller ikke i de nærmeste omgivelser er der 

fundet beskyttelseskrævende planter, og intet taler for, 

at sådanne skulle vokse i nærheden. 1 – 2 møller tænkes 

placeret i et §3-område, der består af mose - tidligere 

tørvegrave - der nu er tilgroet i ca. 20 år gammel 

pilebevoksning. Placering af vindmøller i §3-områder 

kræver dispensation fra de kommunale myndigheder. 

Konsekvenser i anlægsfasen 

Internationale beskyttelsesområder 

Alene på grund af en afstand større end 1 km er det 

klart, at vindmøllerne ikke vil få nogen negativ indflydelse 

på udpegningsgrundlaget for Ringkøbing Fjord 

som habitatområde. 

Tabel 6.3 Fuglelokaliteter nær vindmølleområdet 

Lokalitet og 

nr. i DOFbasen 

Afstand til 

vindmøller, km 

Antal 

arter 

Observationsdage / 

antal observationer 

Rydbjerg (667320) 0,3 – 0,4 6 10 / 13 

Velling (667060) ca. 1,5 134 325 / 818 

Venner Å og Ådal 

(667090) 

0 – 3 14 20 / 30 

Stauning (669290) ca. 3 106 263 / 616 

Velling Bugt 

(667050) 

ca. 2 115 295 / 688 


(667052) 

ca. 2 89 389 / 1120 

Tabel 6.3 DOFbasens fuglelokaliteter i nærheden 

af vindmølleområdet. 

Dette gælder naturligvis også de endnu fjernere beliggende 

habitatområder: Skjern Å og Borris Hede. 

I forhold til udpegningsgrundlaget for Ringkøbing 

Fjord som ramsar- og fuglebeskyttelseområde vil møllerne 

kun have ringe - eller ingen - betydning for diverse 

ynglende og trækkende fugle. Se specielt fugleafsnit. 

Dog kan det ikke udelukkes, at vindmølleområdet 

af og til fungerer som fouragerings- og rastområde 

for især sangsvane og kortnæbbet gås i træk- og overvintringstiden. 

Disse arter kan i denne periode træffes 

overalt i det vestjyske på dyrkede arealer, hvor de fouragerer 

på raps, græs eller vintersæd. 


Der er kun få §3-naturområder i mølleområdet. Det 

drejer sig især mod nord om blandt andet nogle moser, 

samt en række beskyttede bække og grøfter på kryds 

og tværs gennem området. 

Moserne i den nordlige del af området er i stor udstrækning 

groet til i pilekrat. 

Møllerne bliver i hovedsagen placeret uden for beskyttede 

§3-områder. Men 1 – 2 møller i den østlige 

række påtænkes placeret i et §3-område, nemlig det 

forholdsvis store pilekrat mod nordøst, se kort 6.3. For 

den nordligste mølle bliver konsekvensen heraf, at et 

areal på ca. 1.000 m 2 af mosen og pilekrattet nedlægges, 

idet der foruden selve møllefundamentet skal etableres 

et arbejdsareal omkring møllen. Arealet vil blive 

etableret langs med den eksisterende grusvej, der gennemskærer 

moseområdet og pilekrattet. I alternativet 

medfører placeringen af den næstnordligste mølle også, 

at en del af mosen og pilekrattet må nedlægges. Til 

denne mølle skal desuden etableres en adgangsvej, som 

ligeledes vil lægge beslag på en del af mosen, i alt ca. 

2.000 m 2 inklusiv fundament og arbejdsareal. 

Mosen med pilekrattet består som nævnt fortrinsvis 

af en mose eller et lavbundsområde, som er groet 

til med pilekrat. Mellem pilebuskene, som er af 3 – 4 

meters højde, er der åbentstående vand. 

Arealmæssigt er den del, der må udtages som følge 

af opstilling af møllerne, af relativ lille udstrækning i 

forhold til mosens og krattets totale udstrækning, og af 

127

128 

den grund vil opstillingen næppe påvirke planter eller 

dyr i mosen negativt i betydende omfang. 

Anlægsarbejdet bør selvfølgelig tage fornødne hensyn 

til området, så det belaster og beskadiger mosen og 

krattet så lidt som muligt. Der bliver lagt tilkørselsveje 

til møllerne til brug for entreprenørmaskiner under etableringen 

af møllerne og senere til servicering. For den 

nordligste mølle benyttes en eksisterende grusvej. For 

den næste etableres en mindre stikvej fra en eksisterende 

grusvej. Tilkørselsvejene vil fortrinsvis følge eksisterende 

markveje, der dog i nogle tilfælde skal gøres bredere 

og forstærkes. På mindre strækninger skal der herudover 

etableres nye tilkørselsveje. Vejene vil dels følge 

eksisterende skel og dels blive anlagt på dyrket jord. 

Under anlæg af veje og møller skal der i videst mulig 

omfang tages hensyn til skel og småbiotoper, så disse 

ikke lider overlast i anlægsfasen. Af hensyn til muligheden 

for oprensning af grøfter og vandløb skal der være 

Foto 6.4 Agerjord i Lem Kær 

en minimumsafstand mellem vandløbskant og fundamenter 

på vindmøller og målemast på otte meter. 

Fugle 

I etableringsfasen vil eventuelle ynglende fugle, f.eks 

sanglærke og agerhøne, i en ikke nærmere defineret radius 

omkring byggefeltet givetvis blive skræmt bort. 

Det samme vil gæs og svaner, som måske i dag anvender 

arealerne til fouragering. Derfor bør anlægsfasen i 

videst muligt omfang ligge udenfor de jordrugende fugles 

ynglesæson i perioden 1. april – 15. juni. 

Fuglene vil dog utvivlsomt vende tilbage igen efter 

færdiggørelsen af møllerne, og når roen er genoprettet 

på lokaliteten. 

Andre dyr og flora 

Større pattedyr, som måtte færdes i nærområdet, må 

ligeledes formodes at blive skræmt væk i anlægsfa- 

sen. Når den er overstået, vil dyrene givetvis returnere 

i fuldt omfang efter en kortere tilvænningsperiode. 

Der gror med stor sandsynlighed ingen beskyttelseskrævende 

planter, hvor selve møllerne placeres. 

Konsekvenser i driftsfasen 

Internationale beskyttelsesområder 

Driften af møllerne vil ikke få nogen effekt på de dyrearter, 

biotoper og vegetationstyper, der udgør udpegningsgrundlaget 

for det nærliggende habitatområde alene 

af den grund, at afstanden er større end ca. én km. 

Vi vurderer ligeledes, at afstanden til fuglebeskyttelses- 

og ramsarområdet er så stor, mindst en kilometer, 

at møllerne heller ikke vil have nogen effekt på de 

fugle, der udgør udpegningsgrundlaget i disse sammenhænge. 


De beskyttede §3-områder i nærheden af møllerne består 

af nogle tilgroede moseområder og vandløb, og 

de mulige bilag IV-arter, som måtte leve i nærområdet, 

er i stor udstrækning knyttet til vådområder og 

småbiotoper. 

Som nævnt ovenfor vil etablering af de to nordøstligste 

møller medføre en permanent udtagning og dermed 

indskrænkning af mindre dele af et §3-område, 

mose med pilekrat. Ud over dette vil driften af møllerne 

ikke få negativ effekt på vådområderne og heller 

ikke på de arter, der er knyttet til biotoperne. Det gælder 

f.eks diverse padder, som eventuelt lever i nærområdet. 

Servicering af møllerne under driften vil ske ad 

eksisterende eller nye markveje, der for de to „§3-møller“ 

enten løber som den nordlige afgrænsning af området 

eller skydes som en mindre stikvej ind i området. 

Se kort 3.2 og kort 3.3. 

Fugle 

Vindmøllers påvirkning af fugle er beskrevet i en lang 

række inden- og udenlandske undersøgelser, og det 

kan generelt konstateres, at konflikter mellem fugle og 

vindmøller er små. Som nævnt er fuglefaunaen i selve 

mølleområdet beskeden, både arts- og antalsmæssigt. 

Beliggenheden tæt på et fuglebeskyttelsesområ-

de medfører dog, at møllerne ligger på fuglenes trækrute, 

og overtrækkende fugle hermed af og til krydser 

området og indimellem gæster det for at fouragere. 

I den sammenhæng er der næppe tvivl om, at den 

største gene for fuglelivet vil være forstyrrelseseffekten 

fra møllerne, da risikoen for kollisioner er minimal. 

Reference /5 og 6/ 

Et tysk litteraturstudie, der omfatter 127 internationale 

undersøgelser, konkluderer, at vindmøllers væsentligste 

effekt på fugle er en forstyrrelseseffekt, der 

er artsspecifik. Reference /7/ 

Mange fuglearter bekymrer sig ikke i større udstrækning 

om møllerne, mens andre, for eksempel gæs og 

ænder, i hovedsagen blot flyver uden om mølleområdet 

og eventuelt mister et fourageringsområde, idet de holder 

en passende afstand til møllerne. De fleste undersøgelser 

giver dog desværre ikke grundlag for at fastslå, 

om nogle arter med årene udviser en tilvænning 

til møllerne. Men nyere danske undersøgelser tyder på 

dette, som foto 6.5 og 6.6 viser for den normalt temmelig 

sky kortnæbbede gås. Reference /8/ 

Desuden er det påvist, at enkelte arter, især spurvefugle, 

sågar kan profitere af tilstedeværelsen af vindmøller. 

I forbindelse med opsætningen af prototypen i 2009 

vil 18 vindmøller blive nedtaget i Tændpibe Vindmøllepark. 

Yderligere 17 møller i Tændpibe Vindmøllepark 

vil blive nedtaget i forbindelse med andre projekter. 

Under de seneste besigtigelser er også dette område 

blevet besøgt, og det har været slående, at antallet 

af fugle hver gang har været langt større her, især i den 

nordlige del, Velling Mærsk, end i Lem Kær. 

Mange af fuglene, måger og regnspover, fouragerede 

og fløj frit rundt mellem møllerne, som gæssene på foto 

6.5 og 6.6, ligesom andre - gæssene - holdt til i parkens 

randområde, hvor de fouragerede på græs samt 

spildmajs fra en knapt færdighøstet mark. Den 16. februar 

2009 blev det samlede antal af fugle skønnet til 

ca. 15.000. Disse iagttagelser synes således at bekræfte, 

at fuglene i høj grad kan vænne sig til vindmøller. 

Men herudover er det tydeligt, at Velling Mærsk og 

Tændpibe er et betydeligt vigtigere fugleområde end 

Lem Kær. 

Andre dyr 

Det må formodes, at der i området ud over rådyr også 

lever en række andre større pattedyr, såsom ræv etc. 

Disse arter vil næppe blive påvirket af møllerne under 

driften. Det er sandsynligt, at dyrene hurtigt vænner 

sig til installationerne og herefter frit vil færdes i området 

som hidtil. 

Ifølge EU’s Habitatdirektiv skal det vurderes, hvorvidt 

et projekt vil have negativ effekt på en særlig række 

af truede dyr, også uden for et egentligt habitatområde. 

Listen omfatter en lang række arter, hvoraf kun 

nogle få muligvis kan tænkes at findes i nærområdet 

til det pågældende vindmølleområde. Foto 6.5 og 6.6 Kortnæbbede gæs flyver gennem vindmøllepark, 

hvor vingerne roterer, og raster og fouragerer ved 

foden af en vindmølle i Velling Mærsk. 

Foto: David Boertmann, DMU. 

129

130 

Af habitatdirektivets arter vil der være størst sandsynlighed 

for at træffe odderen. Dels befinder arten sig 

med sikkerhed i nærområdet, idet den bl.a. udgør en 

del af udpegningsgrundlaget for Ringkøbing Fjord, og 

dels gennemskærer mange vandløb og grøfter området 

af, og flere har givetvis med mellemrum besøg af odderen. 

Beskadiger anlægsfasen ikke vandløbene, vil mølleprojektet 

dog ikke på nogen måde påvirke odderens 

muligheder for at leve og opholde sig i området. 

I området finder man desuden med stor sandsynlighed 

spidssnudet frø, som er tilknyttet vådområderne, 

men der er dog ingen konkrete oplysninger herom. 

Eventuelle ynglebiotoper i nærområdet er beskyttet efter 

Naturbeskyttelseslovens § 3. Opstilling af møllerne 

vil næppe være til ugunst for padderne. 

Herudover kan der formentlig fra tid til anden forekomme 

forskellige arter af flagermus i området, selvom 

området ikke kan betegnes som en typisk flagermuslokalitet. 

Mest sandsynligt vil det være at træffe 

sydflagermusen, som måske af og til vil kunne finde på 

at benytte området som fourageringsområde, specielt 

randområdet med mosaikkarakter af huse, småskove og 

større træer. I så fald vil der i princippet være en vis risiko 

for kollision med vindmøllernes rotorblade. Risikoen 

er dog generelt ikke stor. Reference /9/ 

Foto 6.7 Udsigt mod vest fra punkt syd for Flarhøj ved 

Boling Bæk, hvor vejen mellem Højmark og Lem er under 

udvidelse. 

Desuden tyder meget på, at risikoen mindskes med 

møllestørrelsen, idet flagermusene fortrinsvis jager i 

lav højde under møllevingerne. Reference /9/ 

Det er højst usandsynligt, at man i mølleområdet vil 

træffe diverse insekter, der er opført på habitatdirektivets 

liste, da insekterne stiller særlige krav til habitaten. 

Krav, som ikke er opfyldt på lokaliteten. 

Området vides i øvrigt ikke at rumme andre arter 

af dyr, som er opført som særligt beskyttelseskrævende, 

rød- og gullistearter, og projektområdet indeholder 

heller ikke småbiotoper, som kunne antyde en eventuel 

tilstedeværelse af sådanne arter. 

Flora 

De fleste møller opstilles som nævnt på agerjord i omdrift. 

Her vokser med sikkerhed ingen fredede eller beskyttelsesværdige 

planter, da arealerne med mellemrum 

bliver pløjet og harvet under den landbrugsmæssige 

afgrøderotation. 

De to „§3-møller“ vil fortrænge noget pilekrat. Men 

herudover er det højst usandsynligt, at de skulle fortrænge 

andre beskyttelsesværdige plantearter. 

Klimaforandring 

Efterhånden er der i videnskabelige kredse stor enighed 

om, at et stadigt stigende CO2-indhold i atmosfæren 

vil give anledning til en række klimaforandringer, 

og disse forandringer vil være forskellige alt efter, hvor 

på kloden man befinder sig. Det er klart, at dette også 

vil få mærkbare konsekvenser for plante- og dyrelivet 

i bred forstand i Danmark, både når det drejer sig om 

ynglende arter og arter på træk eller midlertidigt ophold. 

Projektet kan derfor på grund af sin store CO2 fortrængning siges at bidrage positivt til at holde klimaændringerne 

i ave, om end det eksakte bidrag i den 

store globale sammenhæng er beskedent. 

Konklusion 

Det er samlet vurderet, at vindmølleprojektet ikke vil 

få væsentlige negative konsekvenser for fugle- og dyrelivet 

i området, hverken i anlægs- eller driftsfasen. 

Det gælder også for habitatdirektivets bilag IV-arter. 

Der er desuden ikke kendskab til forekomst af frede- 

de eller truede, rød- eller gullistede, plante- og dyrearter 

i området, hvor møllerne præcist bliver placeret. 

I nærområdet ligger en række beskyttede småbiotoper, 

som muligvis indeholder forskellige beskyttede dyrearter, 

odder og spidssnudet frø. To af møllerne placeres 

i et §3-område, mose med pilekrat. Af den grund vil 

møllerne lægge beslag på mindre dele af moseområdet 

og dermed indskrænke biotopens udstrækning. Denne 

placering kræver dispensation af de kommunale myndigheder. 

Vi vurderer dog, at møllerne i øvrigt ikke vil 

få væsentlig negativ indflydelse på de dyr og planter, 

som måtte leve på biotopen. Herudover er det væsentligt 

for beskyttelsen af områdets dyreliv, at anlægsfasen 

ikke beskadiger biotoperne, vandløb og bække, unødigt. 

Desuden bør anlægsfasen i videst muligt omfang ligge 

udenfor de jordrugene fugles ynglesæson, som strækker 

sig fra ca, 1. april til 15. juni. Tager anlægsfasen de nødvendige 

hensyn, vurderer vi, at projektet ikke vil være 

i konflikt med naturbeskyttelsesinteresser. 

Vindmølleprojektets største effekt på miljøet, som 

dog i denne sammenhæng ikke er lokal, men tværtimod 

global, vurderes at være positiv i form af fortrængning 

af CO 2 fra konventionelle kraftværker. 

6.4 Ressourcer og affald 

Energi- og ressourceforbrug 

Under normal drift producerer en moderne vindmølle 

på 3 – 4 måneder en energimængde, der svarer til den 

energimængde, der er medgået til dens produktion, opførelse 

og nedtagning. Med en forventet levetid på ca. 

20 år betyder det, at en mølle samlet vil producere ca. 

70 gange mere energi, end der er brugt til produktionen. 

Af materialer indgår først og fremmest glasfiber til 

vingerne, stål til nav og tårn, og beton, armeringsjern, 

sand og grus til fundamentet. Til fundamentet anvendes 

omkring 800 m 3 armeret beton. 

Ferskvand 

Produktion af en MWh el med vindkraft anvender en 

liter vand, mens produktion af den samme elmængde 

med kul- eller atomkraft kræver henholdsvis 2.000 og 

2.400 l vand. Reference /10/

Etablering af vindkraft sparer derfor store vandressourcer, 

hvilket er interessant, fordi ferskvand er en 

mangelvare i verden i dag. Måske dog endnu ikke så 

meget i Danmark som så mange andre steder. 

Affald 

Efter opstilling og idriftsættelse af vindmøllerne vil alt 

materiel, som ikke er nødvendigt for møllens drift, blive 

fjernet fra byggepladsen. Alt affald fra byggeprocessen 

vil ligeledes blive fjernet og bortskaffet efter gældende 

regler, og området omkring møllerne vil blive reetableret. 

Ved nedtagning af vindmøllerne efter endt drift forventes 

det, at størsteparten af de anvendte materialer 

kan adskilles og genanvendes. Fundamentet fjernes til 

mindst en meter under terræn, så planteavl eventuelt 

vil kunne genoptages. 

Sparet produktion af slagger og flyveaske 

Produktion af vindmøllestrøm fortrænger strøm produceret 

hovedsageligt på basis af fossile brændsler, især 

kul, og vil derfor også mindske produktionen af slagger 

og aske, som ellers ville have forekommet. På baggrund 

af fordelingen af produktionen af elektricitet på 

forskellige brændsler og vedvarende energikilder kan 

det beregnes, at produktionen af slagger og flyveaske 

vil blive reduceret med cirka 40 g pr. produceret kWh 

vindmøllestrøm. Reference /1/ 

Samlet sparer projektet derfor en produktion af slagger 

og flyveaske på ca. 4.440 t pr. år eller 88.800 tons 

i møllernes tekniske levetid på 20 år. 

6.5 Andre miljømæssige forhold 

Rekreative interesser 

Som nævnt bliver området anvendt til planteavl, og offentligheden 

går i mindre grad ture i området, mens lokale 

lodsejere anvender arealerne til jagt. Vi vurderer 

dog, at projektet ikke i væsentlig grad forringer nogen 

af disse rekreative anvendelser. 

Vibrationer 

Vindmøllerne bliver opstillet på et pladefundament. 

Skulle nærmere undersøgelser vise, at fundering er 

nødvendig, kan dette ske ved nedramning af spuns eller 

pæle. Der er ingen bygninger i nærområdet, der eventuelt 

ville kunne tage skade af de rystelser, der vil opstå 

i den forbindelse. 

6.6 Vurdering af øvrige miljøkonsekvenser 

Luftforurening, klima og miljø 

Projektet vil i sin levetid spare atmosfæren for en udledning 

på i alt 1,38 million tons CO2, eller ca. 69.000 t/år. 

Det svarer til omkring knap ½ promille af den mængde, 

som Danmark ifølge Kyoto-aftalen har forpligtiget 

sig til årligt at spare inden år 2012. Projektets bidrag 

er i sig selv således beskedent, om end målbart, og vil 

som sådan ikke få nogen mærkbar indvirkning på de 

klimaændringer, som bliver konsekvensen af en fortsat 

emission af CO2 i uændret målestok. Set i et bredere 

perspektiv er projektets bidrag dog værdifuldt og 

uundværligt, da en markant reduktion kun kan opnås 

gennem mange mindre bidrag. Sammenlagt bliver miljøet 

desuden sparet for en affaldsproduktion på knap 

89.000 tons slagger og flyveaske, eller 4.440 tons pr. år. 

Desuden sparer projektet godt 220.000 m 3 ferskvand 

pr. år, hvis det antages, at vindmøllestrømmen fortrænger 

el baseret på kul. 

Grundvand 

Vi vurderer, at risikoen for forurening af jord eller 

grundvand som følge af aktiviteter i anlægs-, driftseller 

nedtagningsfasen vil være minimal. 

Naturbeskyttelse 

Der vil ikke være væsentlige konflikter mellem projektet 

og områdets flora og fauna. Størst opmærksomhed 

er tillagt fuglelivet og et mindre §3-område. Men projektet 

forventes ikke at få negativ indvirkning på dyrelivet 

i det hele taget, hverken for ynglende dyr eller 

fugle eller for dyr eller fugle under rast og fouragering 

eller under træk til og fra området. 

Projektet vil få direkte indvirkning på et mindre §3område, 

idet 1 – 2 møller placeres heri og således som 

konsekvens har en mindre indskrænkning af denne biotop, 

som består af et moseområde tilgroet med pil. 

131

132 

7 Andre forhold 

7.1 Nul-alternativet 

Projektet 

Ved 0-alternativet bevares de eksisterende forhold. Det 

betyder, at 18 vindmøller i Tændpibe Vindmøllepark 

bliver stående og der ikke bliver opført vindmøller i 

Lem Kær. 

Landskabet 

Landskabet omkring Lem vil derfor indenfor en overskuelig 

årrække formentlig forblive helt uden vindmøller. 

Der vil således ikke være synlige elementer ud over 

Vestas’ fabrikker, der fortæller områdets historie som 

førende i vindmølleudviklingen. 

Påvirkning af miljøet i øvrigt 

Støj og skyggekast 

Støjbelastningen og skyggekastet vil ikke være til stede. 

Luftforurening 

Der vil ikke være en reduktion af udledningen af CO 2 

og SO 2 samt NO x. 

Geologi, grundvandsinteresser og naturbeskyttelse 

Miljøpåvirkningerne fra landbruget vil fortsætte som 

hidtil. 

§3-områderne i Lem Kær vil blive bibeholdt i fuldt 

omfang. 

Ressourcer og affald 

0-alternativet vil ikke spare miljøet yderligere for slagger 

og flyveaske end de eksisterende Tændpibe-vindmøllers 

bidrag. 

7.2 Udtaget areal af landbrugsdrift 

Vindmøllerne bliver opstillet på private matrikler, og 

arealerne, hvorpå ti af møllerne vil stå, indgår i landbrugsdriften. 

Omkring hver mølle bliver der udtaget 

et areal på ca. 800 m 2 permanent til fundament og ar- 

bejdsareal. Der bliver nyanlagt ca. 2.900 m og forstærket 

ca. 640 m arbejdsveje, der er 5,5 m brede. Vejene optager 

dermed et samlet areal på knap 19.500 m 2 , hvoraf 

16.800 m 2 bliver udtaget af landbrugsdrift. Vendeplads, 

der benyttes alene i forbindelse med opførelsen, bliver 

reetableret. I alt bliver der permanent udtaget omkring 

24.800 m 2 - eller 2,48 hektar - jord af landbrugsdrift. 

Ved ophør og demontering af vindmøllerne skal alle 

anlæg fjernes, og arealet føres tilbage til landbrugsdrift. 

7.3 Forhold til lufttrafik 

Vindmølleområdet ligger lige nord for højdegrænsezonerne 

for Stauning Lufthavn, og nord for indflyvningsplanen 

til lufthavnen. En del skoleflyvning for både den 

civile og militære luftfart foregår fra lufthavnen. 

Der har i planprocessen været forhandling med såvel 

Stauning Lufthavn som Statens Luftfartsvæsen for at 

afklare, om det var muligt at placere vindmøller i den 

nordligste del af den yderste højdegrænsezone. Se zo- 

Kort 7.1 Højdegrænsezoner ved Stauning Lufthavn 

5 km 

N 

nerne på kort 7.1 og 7.2. Det har ikke vist sig muligt at 

placere vindmøller her. Reference /1/ 

Statens Luftfartsvæsen, SLV, har krævet, at møllerne 

i Lem Kær alle skal markeres med et konstant lysende, 

lavintensivt, rødt lys på mindst 10 candela. Lyset 

skal opfylde de specifikationer, der er angivet i 

ICAO’s Annex 14, Volume 1, tabel 6-3, low-intensity. 

Type A. Bliver der anvendt LED-lys, skal SLV forhåndsgodkende 

det. 

Lyset skal sidde på narcellen, generatorhuset, og lyset 

skal altid, uanset møllevingernes placering, være synligt 

360 grader i et vandret plan. Lyset skal være tændt 

hele døgnet. Reference /2/ 

Tilsvarende har Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste 

krævet to lamper øverst på narcellen for 

at dække 360 grader. Reference /3/ 

Ti candela svarer til styrken i en 9 Watt pære, og lyset 

kan være skærmet under vandret. 

7.4 Radiokæder 

I forbindelse med udarbejdelse af nærværende VVM 

er der rettet forespørgsel til en lang række radiokædeoperatører 

om projektets mulige interferens med deres 

respektive signaler. 

Ingen af de kontaktede operatører har haft indvendinger 

mod projektet. 

7.5 Ledningsanlæg 

Energinet.dk og Vestjyske Net er kontaktet vedrørende 

el og gasledninger. Vestjyske Net har svaret, at de 

ejer en 60 kV ledning, som passerer vest for vindmøllerne, 

omtrent parallelt med den vestlige vindmøllerække. 

Til ledningen er der fastsat en respektafstand, hvor 

der kun må arbejdes med maskiner og kraner med tilladelse 

fra ledningens ejer. Respektafstanden er 15 m 

fra yderste fasetråd, det svarer til ca. 16,75 m fra midtlinjen. 

Da montage og vedligehold af vindmøller tæt på 

højspændingsluftledninger erfaringsmæssigt kræver, at 

luftledningen afbrydes, gør Vestjyske Net opmærksom 

på, at afbrydelse af højspændingslinjer skal planlægges 

i god tid, og man ikke kan forvente, at ledningen kan

Kort 7.2 Højdegrænsezoner ved Stauning Lufthavn og nye vindmøller 

Grænse for maksimal højde på 125 m 

Grænse for maksimal højde på 50 m 

1000 m 

N 

afbrydes, når mølleejerne ønsker det. Derfor anbefaler 

Vestjyske Net, at møllerne placeres i „vælteafstand“ fra 

linjen, det vil sige i samme afstand som vindmøllens 

totalhøjde, så linjen ikke skal afbrydes, når der arbejdes 

på vindmøllerne. Reference /4/ 

Ved Lem Kær er møllernes totalhøjde ca. 150 m, og 

den korteste afstand til højspændingsledningen er ca. 

250 m. Der er således ingen konflikter i forhold til højspændingsledningens 

respektafstand eller møllernes 

vælteafstand. Målemasterne, der er 94 m høje, kommer 

til at stå vest for de sydligste vindmøller i den vestlige 

møllerække. De vil få en afstand til elledningerne, der 

er mindre end „vælteafstanden“, men afstanden opfylder 

dog mindst respektafstanden. Vi forventer, at der 

ikke skal arbejdes på masterne ud over montering og 

kalibrering af måleudstyr, efter masterne er rejst. 

7.6 Socioøkonomiske forhold 

Vi vurderer, at de forventede miljøpåvirkninger af anlægget 

ikke vil have negative socioøkonomiske effekter 

på eksempelvis turisme, fritidsinteresser, råstofindvinding, 

landbrugsmæssige interesser, jagt eller fiskeri. 

7.7 Manglende viden 

Der er ikke forhold, hvorom der er kendskab til manglende 

viden. 

Lem Kær-projektet vil formodentlig blive det første 

projekt, hvor den nye særlovgivning for vindmøller, 

erstatningsordningen, bliver anvendt. De økonomiske 

forhold vedrører ikke VVM-redegørelsen og miljørapporten. 

133

134 

8 Sundhed og overvågning 

8.1 Påvirkning af sundheden 

Vindmøller påvirker menneskers sundhed direkte og 

indirekte på en række områder. Blandt de umiddelbart 

indlysende finder man: 

- Reduktion af emissioner fra kraftværker 

- Støjpåvirkning 

- Skyggekast ved naboboliger 

Reduktion af emissioner 

Vindmøllerne vil reducere udledningen af CO2 med 

en mængde, der svarer til knap en promille af Danmarks 

Kyoto-forpligtigelse. Dertil kommer en reduktion 

af udledning af bl.a. svovl- og kvælstofoxider fra 

kraftværkerne. 

Udledningerne fra kraftværkerne belaster både klimaet, 

naturen, bygninger og folkesundheden. Elektricitet fra 

vindkraft sparer befolkningen for denne påvirkning i den 

grad, som el fra vindkraft erstatter el fra kraftværker. 

Forskellige undersøgelser af de samfundsøkonomiske 

omkostninger ved forskellige energiproduktioner 

har også sat en værdi på disse omkostninger, de såkaldte 

eksterne omkostninger. Reference /1/ 

Det drejer sig om udgifter forbundet med for eksempel 

drivhuseffekt - eksempelvis tørke, oversvømmelser 

og stormskader - og med syreregn, smog, arbejdsog 

sundhedsskader. 

Egentlige sundhedseffekter af luftforureningen viser 

sig som bronchitis, hospitalsindlæggelser, sygedage 

og dage med nedsat aktivitet, merforbrug af medicin 

for astmatikere samt for tidlig død. 

EU har i forskningsprojektet ”ExternE – Externalities 

of Energy” beregnet de eksterne omkostning ved elektricitet 

produceret på forskellige måder i de enkelte lande. 

I Danmark er de eksterne udgifter ved elektricitet 

produceret på kulkraft beregnet til 30 - 52 øre pr. 

kWh, mens den ved vindkraft er beregnet til 0,75 øre 

pr. kWh. Reference /2/ 

Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) har i 2004 beregnet, 

hvor meget det koster, at kraftværkernes luft- 

forurening påvirker sundheden, og DMU prissætter 

sygdomsvirkningen til 2,24 eurocent, eller 17 øre per 

kwh. Her indgår tungmetallernes skadevirkning ikke 

i beregningen. Reference /3/ 

DMU har i sin rapport om emnet fra 2007 set på den 

del af omkostningerne, der vedrører menneskers sundhed, 

og som skyldes forurening med SO2, NOx og partikler. 

Reference /4/ 

Rapporten nuancerer det tidligere billede på baggrund 

af væsentligt mere præcise atmosfæriske beregninger 

og et mere præcist datagrundlag for befolkningens 

fordeling omkring anlæggene. Rapporten viser, at 

prissættelsen for sygdomsvirkningen fra de to kraftvarmeanlæg 

Amagerværket og Fynsværket samt affaldsforbrændingsanlægget 

Vestforbrændingen svinger fra 

0,42 eurocent pr. kWh over 3,44 til 6,34 eurocent pr. 

kWh over årene 2003 – 05. Højst for Vestforbrændingen 

og lavest for Amagerværket. 

Omkostningerne er stadig uden giftvirkningen af 

tungmetalforureningen og uden CO2-omkostningen. Sidstnævnte sætter Energistyrelsen til ca. 7 øre pr. kWh 

ved en CO2-kvotepris på 150 kr pr. ton. Reference /5/ 

Vindenergien kan således spare samfundet for store 

udgifter til sundhed og miljø. For det enkelte menneske 

kan det betyde mindre sygdom og bedre miljø, og 

dermed en lykkeligere tilværelse. 


Den lyd, som moderne vindmøller udsender, er først 

og fremmest et sus fra vingerne, idet de passerer tårnet, 

og luften trykkes sammen mellem tårnet og vingen. 

Om lyden er støj, afhænger af lytteren. Generelt 

siger man, at uønsket lyd er støj. Støj ødelægger både 

sind og legeme, og 65 dB(A) er anset for et kritisk niveau. 

Reference /6/ 

Derfor er der i Danmark vejledende grænseværdier 

for hvor meget støj, der må være fra industri og andre 

tekniske anlæg. Den vejledende grænseværdi for støj 

fra virksomheder målt udendørs varierer over ugen og 

over døgnet fra 45 dB(A) til 35 dB(A) i områder med 

åben og lav boligbebyggelse, som eksempelvis villakvarterer. 

Lavest om natten, da man er mere følsom 

for lyd, når man skal sove. 

Natnedsættelsen gælder ikke for vindmøller, da deres 

produktion ikke kan følge en bestemt døgnrytme. 

For vindmøller er der derimod ved lov fastsat et maksimalt 

støjniveau på 39 dB(A) i boligområder, og 44 

dB(A) ved enkeltboliger i det åbne land ved en vindhastighed 

på 8 m/s. 

Der er i kapitel 5 nærmere redegjort for støjreglerne 

for vindmøller, og støjniveauet ved naboboligerne i 

det åbne land er beregnet. Ingen udsættes for mere end 

41,9 dB(A) ved en vindhastighed på 6 m/s og 41,9 dB(A) 

ved 8 m/s, ifølge beregningerne i kapitel 5. 

Støjniveauet på maksimalt 44 dB(A) ved naboboliger 

betyder, at der kan være en støj, der svarer til lidt 

Figur 8.1 Støjtyper og grænseværdier

mindre end sagte tale udendørs. Støjen kan dog være 

generende for nogle mennesker, der er meget følsomme 

for støj. Støjen vil komme som et sus, der gentages 

ca. hvert andet sekund ved de store møller. Monotonien 

vil være en del af problemet ved påvirkningen, men 

støjen vil næppe kunne skelnes fra baggrundsstøjen fra 

bevoksning og bebyggelse med en vindhastighed over 

8 – 12 m/s, der svarer til frisk til hård vind. 




Skyggekast ved naboer 


passage mellem solen og opholdsarealet. For at der kan 

opstå skyggekast, skal solen skinne, og møllevingerne 

skal samtidig rotere. Genen vil typisk være størst inde 

i boligen, men kan også være stor ved ophold udendørs, 

hvor skyggen fejer hen over jorden. 

Skyggekastets omfang afhænger af, hvor solen står 

på himlen, om det blæser og hvorfra, af antallet af vindmøller 

i en gruppe og deres placering i forhold til naboboligerne, 

samt af de topografiske forhold og møllernes 

rotordiameter. 

Skyggekastet kan virke stressende og dermed forårsage 

eller forværre sygdomme, hvis skyggekastet falder 

på tidspunkter, hvor man er til stede. Derfor er det 

vejledende anbefalet, at naboer ikke udsættes for mere 

end 10 timers skyggekast årligt. 

For at begrænse skyggekastet, kan man stoppe vindmøllen 

i det tidsrum, det foregår, og bygherre er indstillet 

herpå. 

I kapitel 5 er der redegjort for, hvor meget vindmøllerne 

ved Lem Kær vil kaste skygger ved naboer fra 

de roterende vinger. Ved den nabo, der er mest udsat, 

drejer det sig om godt 27 timer om året udendørs, og 

godt 22 timer indendørs.. 

8.2 Overvågning 

I VVM-tilladelsen kan der blive stillet betingelse om 

afværgning af skyggekast. Endvidere kan der være stillet 

krav til placeringen i forhold til byggelinier, afstand 

til naboer eller andre forhold. VVM-tilladelsen kan også 

indeholde krav om inddragelse af tilsynsmyndigheden 

i anlægsfasen ved arbejde i nærheden af beskyttede 

områder. 

Det er kommunens miljøtilsyn, der skal sikre, at 

kravene i VVM-tilladelsen overholdes. Klage fra naboer 

medfører, at kommunens miljøtilsyn kan pålægge 

ejeren af vindmøllen at få foretaget en støjmåling 

eller måling af skyggekastet, hvis miljøtilsynet vurderer, 

at der er hold i klagen. Kommunen kan herefter 

om fornødent pålægget ejeren at dæmpe støjen eller 

stoppe møllen, hvis kravene i Støjbekendtgørelsen 

ikke er overholdt. 

Kommunen er forpligtiget til at udarbejde en plan 

for overvågning af, at mølleejeren overholder miljøkravene. 

Heri kan både indgå måling ved idriftsættelse 

og målinger ved almindeligt tilsyn, dog højst en 

gang årligt. 

Vindmøllens drift overvåges elektronisk af operatøren 

for hurtigt at kunne gribe ind ved tekniske problemer. 

Vindmøllen har indbygget et styre- og overvågningsprogram, 

som registrerer alle fejl og om fornødent 

stopper møllen. Forandringer i vindmøllens støjniveau 

og udseende vil sammen med andre uønskede miljøpåvirkninger 

fra møllen stort set altid være en konsekvens 

af tekniske problemer i møllen. 

135

136 

9 Henvisninger 

9.1 Oversigt over figurer, kort og tabeller 

Kort 1.1 Vindmølleområdets placering 4 

Figur 1.1 Vindmøllers størrelse set i relation til andre lokale elementer 5 

Kort 1.2 Regionplan og råstofplan 7 

Kort 1.3 Planforhold 8 

Kort 1.4 Lokalplaner omkring Lem Kær 9 

Tabel 2.1 Projektet opsummeret 15 

Kort 3.1 Vindressourcerne 16 

Kort 3.2 Placering af møller, veje og arbejdsarealer i hovedforslaget 16 

Kort 3.3 Placering af møller, veje og arbejdsarealer i alternativet 17 

Tabel 3.1 Oversigt over projektforslag 17 

Figur 3.1 Principtegning af pladefundament og hovedtilslutning 18 

Figur 3.2 Vindens fordeling og energiindhold i Lem Kær 19 

Kort 4.1 Landskabets dannelse 22 

Kort 4.2 Eksisterende forhold, vindmøller og afstandszoner 24 

Kort 4.3 Arkæologiske fund og kulturhistoriske spor 25 

Kort 4.4 Historisk kort 25 

Kort 4.5 Rekreative forhold 28 

Kort 4.6 Terræn og synlighed 29 

Figur 4.1 Snit/opstalt fra Velling til Dejbjerg Plantage 30 

Figur 4.2 Vindmøllernes harmoniforhold 31 

Kort 4.7 Visualiseringspunkter i nær- og mellemzone 32 

Kort 4.8 Visualiseringspunkter i fjernzone 32 

Tabel 5.1 Forhold ved naboboliger i det åbne land og i Lem 104 

Tabel 5.2 Afstande til naboboliger, som er under 1 km 104 

Kort 5.1 Oversigt over naboboliger og nabovisualiseringer 105 

Tabel 5.3 Støjpåvirkning ved naboboliger 116 

Kort 5.2 Støjkurver i hovedforslag ved vindhastigheden 6 m/s 117 

Kort 5.3 Støjkurver i alternativet ved vindhastigheden 6 m/s 118 

Tabel 5.4 Skyggekast ved naboer 119 

Kort 5.4 Skyggelinjer i hovedforslaget 120 

Kort 5.5 Skyggelinjer i alternativet 121 

Figur 5.1 Kalender med udendørs skyggekast hos naboer ved hovedforslag 122 

Tabel 6.1 Mindsket emission af drivhusgasser 124 

Kort 6.1 Geologisk interesseområde 124 

Kort 6.2 Habitatområde 125 

Kort 6.3 Naturbeskyttede områder 126 

Tabel 6.2 Registrerede dyr og fugle under besigtigelse 127 

Tabel 6.3 Fuglelokaliteter nær vindmølleområdet 127 

Kort 7.1 Højdegrænsezoner ved Stauning Lufthavn 132 

Kort 7.2 Højdegrænsezoner ved Stauning Lufthavn og nye vindmøller 133 

Figur 8.1 Støjtyper og grænseværdier 134 

9.2 Anvendte forkortelser og begreber 

bl.a., blandt andet 

CO 2, kuldioxid, kultveilte 

dB og dB(A), decibel, anvendes i akustikken om den menneskelige hørelse. A refererer 

til en frekvensmæssig vægtning, der modsvarer den menneskelige hørelse 

diversitet, forskellighed 

DOFbasen, Dansk Ornitologisk Forenings database over fugleobservationer 

DMU, Danmarks Miljøundersøgelser 

emission, udledning 

estimeret, anslået 

etc., et cetera, latin: og så videre 

EU, Den Europæiske Union, et internationalt politisk og økonomisk samarbejde 

mellem 27 europæiske stater 

fouragere, lede efter og æde føde 

g, gram, enhed for masse 

GPS, Geografical Position System, amerikansk system til at bestemme geografisk 

placering på jorden ved hjælp af satelitter 

ha, hektar, 100 gange 100 meter, flademål 

Hz, hertz, bølgefrekvens, svingning per sekund 

immission, bruges som koncentrationsangivelse for en forureningskomponent i 

omgivelserne. Modsat emission. I denne rapport brugt i forbindelse med ”modtaget 

støj hos naboer”. 

km, kilometer, 1000 meter, længdemål 

kV, kilovolt, (græsk: kilo-), 1000 volt 

kW, kilowatt, 1000 watt. Watt er en måleenhed for effekt 

kg, kilogram, 1000 gram 

LBK, lovbekendtgørelse 

mm, millimeter 

m/s, meter pr. sekund, hastighed 

MW, megawatt, 1000 kilowatt, 1.000.000 watt 

MWh, megawatttime, Det gennemsnitlige elforbrug pr. husholdning til apparater og 

lys var i 2005 på 3,523 MWh 

m 2 og m 3 , kvadratmeter og kubikmeter, flademål og rummål 

nr., nummer 

NO x, fællesbetegnelse for kvælstofoxid, NO, og kvælstofdioxid, NO 2 

oldtiden, menneskets urhistorie og forhistorie udgør tilsammen menneskets 

oldtid, som er den lange periode, som er uden nedskrevne kilder.

pr., per, for hver. Eksempelvis: Effekt pr. mølle, Effekt for hver mølle 

SO 2, svovldioxid 

spektakulære, opsigtsvækkende 

t, ton og tons, 1 ton er 1000 kg 

topografi, et geografisk udtryk, der henviser til landskabets form. I bredere forstand 

betyder ordet placeringen af naturlige og kunstige landemærker i området, som 

f.eks. skrænter, vandløb, byer, landsbyer, veje osv. Et tilsvarende ord er terræn 

t/år, ton per år 

VVM, vurdering af virkning på miljøet 

0-alternativ, nul-alternativ, fortsættelse af eksisterende forhold 

§, paragraf 

9.3 Referenceliste 

Kapitel 1, Indledning 

/1/ Forslag til Temaplan for vindmøller i Ringkøbing-Skjern Kommune, Tillæg 

nr. 100 til Kommuneplan 2005-16 for tidligere Egvad Kommune, Kommuneplan 

2009 for tidligere Skjern Kommune, Kommuneplan 1997 for tidligere 

Ringkøbing Kommune, Kommuneplan 1997 for tidligere Videbæk Kommune 

og Kommuneplan 2000 for tidligere Holmsland Kommune. December 2008. 

Kapitel 3, Beskrivelse af anlægget 

/1/ Energi- og Miljødata: Vindressourcekort for Danmark. 

/2/ Ole Damsgaard, Carl C. A/S, Skjern. 

/3/ Energistyrelsen: Energistatistik 2007. 

/4/ Naturlig Energi, Vindkraft-nyt pr. email. 11. marts 2008. 

/5/ Strange Skriver (19. november 2008): Notat om sikkerhedsafstande for vindmøller. 

Danmarks Vindmølleforening. 

/6/ National prøvestation for store vindmøller 

Vurdering af Virkningen på Miljøet, Miljø- og energiministeriet, januar 2000 

/7/ Energicenter Nord Aps. 

Kapitel 4, Landskabelige forhold 

/1/ Det kulturhistoriske centralregister, DKC. 

/2/ Museumsinspektør Torben Egeberg, Ringkøbing-Skjern Museum til Mette 

Tranholm Frøst, SJ-Consult. 

/3/ Regionplan 2005. Ringkjøbing Amt. 

Kapitel 5, Naboforhold 

/1/ DELTA, 30. april 2008: Project report. EFP-06 project. Low Frequency Noise 

from Large Wind Turbines. Summary and Conclusions on measurements and 

methods. 

/2/ Bastrup Trickfilm, se: 

http://www.udafdetblaa.dk/dk/dk_speak_frame.html. 

Kapitel 6, Øvrige miljøforhold 

/1/ Naturlig Energi. Februar 2007: Vindmøller og drivhuseffekten. Faktablad M2 

/2/ Forslag til Temaplan for vindmøller i Ringkøbing-Skjern Kommune, Tillæg 

nr. 100 til Kommuneplan 2005-16 for tidligere Egvad Kommune, Kommuneplan 

2009 for tidligere Skjern Kommune, Kommuneplan 1997 for tidligere 

Ringkøbing Kommune, Kommuneplan 1997 for tidligere Videbæk Kommune 

og Kommuneplan 2000 for tidligere Holmsland Kommune. December 2008. 

/3/ www.GEUS.dk 

/4/ www.DOFbasen.dk 

/5/ Danmarks Miljøundersøgelser, Faglig rapport nr. 635, 2007: 

Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV. 

/6/ DMU (1995): Vindmøllers indvirkning på fugle. Status over viden og perspektiver 

/7/ H. Hötker et al (2004): Auswirkungen regenerativer Energiegewinning auf 

die biologische Vielfalt am Beispile der Vögel und der Fledermäuse – Fakten, 

Wissenslücken, Anforderungen an Forschung, ornithologische Kriterien zum 

Ausbau von regenerativen Energiegewinnungsformen. NABU 

/8/ Voigt (2008): Gæs vænner sig til vindmøller. DMU Nyt Årgang 12 nr. 18. 

/9/ Report of the International Working Group on Wind Turbines and 

Bat Populations. 

/10/ Vestas aktionærinformation 1/2008. 

Kapitel 7, Andre forhold 

/1/ Debatoplæg nr. 75 for planlægning af vindmøller ved Lem Kær. Ringkøbing- 

Skjern Kommune. Økonomi- og Erhvervsudvalget. 3. marts 2009. 

/2/ Brev fra Birger Jeppesen, Tilsynsafdelingen, Flyvepladser og luftfartstjenester, 

Statens Luftfartsvæsen til Ringkøbing-Skjern Kommune, 24. marts 2009. 

/3/ Brev fra kontorfuldmægtig Anne Marie Christiansen, Forsvarets Bygningsog 

Etablissementtjeneste til Ringkøbing-Skjern Kommune, 17. marts 2009. 

/4/ Brev fra Vestjyske Net til Planenergi, 12.februar 2009. 

/Kapitel 8, Sundhed og overvågning 

/1/ ExternE - Externalities of Energy, A Research Project of the European 

Commission. Results of ExternE Figures of the National Implementation phase. 

www.externe.info 

/2/ Danmarks Vindmølleforening, Fakta om Vindenergi, Ø1, 

Vindmøllers samfundsøkonomiske værdi, juni 2002. 

/3/ Danmarks Miljøundersøgelser, Miljøministeriet: 

Sundhedseffekter af luftforurening - Beregningspriser. 

Faglig rapport fra DMU, nr. 507. København 2004 

/4/ Mikael Skou Andersen m.fl: EVA – a non-linear Eulerian approach for 

137

138 

assessment of health-cost externalities of air pollution. 

Dept. of Policy Analysis, National Environmental Research Institute, 

University of Aarhus, Grenåvej 14, 8410 Rønde. 2007. 

Se: www2.dmu.dk/Pub/EVA_artikel.pdf. 

/5/ Mikael Skou Andersen og Lise Marie Frohn: De eksterne omkostninger ved 

energiproduktion. I Månedsmagasinet Naturlig Energi, maj 2007, 29. årgang, 

nr. 9. 

/6/ Carl Bro Newsletter, 5. Årgang, 2. udgave. Danmark, juni 2006. 

9.4 Yderligere litteratur 

# Bekendtgørelse nr. 1508 af 14. december 2006 om støj fra vindmøller. 

# Bekendtgørelse nr. 477 af 7. juni 2003 om afgrænsning og administration af 

internationale naturbeskyttelsesområder. 

# Bekendtgørelse nr. 883 af 18. august 2004 af lov om planlægning. 

# Bekendtgørelse nr. 1006 af 20. oktober 2005 om supplerende regler i medfør af 

lov om planlægning (samlebekendtgørelse). 

# Bekendtgørelse nr. 1335 af 6. december 2006 om vurdering af visse offentlige 

og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. 

# Cirkulære nr. 100 af 10. juni 1999 om planlægning for og landzonetilladelse til 

opstilling af vindmøller. 

# Danmarks Vindmølleforening, Faktablad P7, Støj fra vindmøller, oktober 2007. 

# Energistyrelsens stamdataregister for vindmøller. www.ens.dk. 

# Energistyrelsens Energistatistik 2005 Husholdninger, se: http://www.ens.dk/ 

graphics/Publikationer/Statistik/Energistatistik_ny_2005/html/chapter10.htm 

# EU. ExternE. Externalities of Energy. Metodology 2005 Update. UER 21951. 

Se: http://www.externe.info. 

# Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 18. december 2008 

# Forslag til Lov om fremme af vedvarende energi. 

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 18. december 2008 

# Lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober 2007 om miljøvurdering af planer og 

programmer 

# Lov nr. 883 af 18. august 2004. Lov om planlægning. 

# Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen: Notat. 22. juni 2005. 

Journal nummer SN 2001-101-1193 / M 4034-0082. 

# Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen: 

Geologisk set Det nordlige Jylland 

# Miljøstyrelsen: Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø. 

# Nordjyllands Amt: Regionplan 2005. 

Se: http://www.skovognatur.dk/Emne/Planlaegning/RP05_amter/Nordjylland/ 

Nordjylland.htm 

# Orientering nr. 9 fra Miljøstyrelsen. 1997. 

# Planloven. Bekendtgørelse af lov om planlægning. LBK nr. 813 af 21/06/2007 

# Politikens Store Danmarksbog. Politikens Forlag A/S, 2003. 

# Regionplantillæg nr. 198. Regionplantillæg for vindmølleplanlægning i 

Nordjyllands Amt. December 2006 

# Skov- og Naturstyrelsen: Rapport fra regeringens planlægningsudvalg for 

vindmøller på land. Februar 2007. www.sns.dk. 

# Trap Danmark. Bind 16. Ålborg Amt. G.E.C.Gads Forlag 1961 

# Vejledning nr. 39 af 7. marts 2001 om planlægning for og landzonetilladelse til 

opstilling af vindmøller. 

# Vejledning nr. 9664 af 18. juni 2006 om miljøvurdering af planer og programmer. 

(Findes kun elektronisk) 

# Vindmølleindustrien: Vindformation. Nyheder fra Vindmølleindustrien. nr. 43, 

juni 2006.

Vindmøller ved Lem Kær 

VVM-redegørelse og miljørapport 

Juni 2009 

Rapport udarbejdet af Ringkøbing-Skjern Kommune i samarbejde med SJ-Consult. 

Redaktion: Susan Jessien og Mette Tranholm Frøst, SJ-Consult 

Landskabsvurdering: Mette Tranholm Frøst, SJ-Consult 

Miljøvurdering: Peter Jacob Jørgensen, Planenergi 

Foto: Mads S. Willadsen, Energicenter Nord Aps; Peter Jacob Jørgensen Planenergi; David Boertmann, 

DMU, Mette Tranholm Frøst, Susan Jessien og Søren Bundgaard Poulsen, SJ-Consult 

Visualisering: Mette Tranholm Frøst og Susan Jessien, SJ-Consult 

Beregning af produktion: Mads S. Willadsen, Energicenter Nord Aps 

Beregning af støj og skyggekast: Energicenter Nord Aps 

Kort: © Kort- og Matrikelstyrelsen. Bearbejdning: SJ-Consult 

Landmåling: Niels Jacob Stampe, Geopartner, Lemvig 

Layout: Søren Bundgaard Poulsen, SJ-Consult 

Tryk: Øko-Tryk, 6900 Skjern 

Oplag: 200 

Forside: Visualisering fra Jernbanebro ved Klaptoft 

Bagside: Visualisering fra anlægget i Lem 

Henvendelse angående VVM-redegørelse og miljørapport: Ringkøbing-Skjern Kommune 

Planlægning 

Ved Fjorden 6 

6950 Ringkøbing 

Tlf. 9974 2424 

Hjemmeside: www.rksk.dk 

139

VVM redegørelse.pdf - Ringkøbing-Skjern Kommune

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?