VVM redegørelse.pdf - Ringkøbing-Skjern Kommune

128
den grund vil opstillingen næppe påvirke planter eller
dyr i mosen negativt i betydende omfang.
Anlægsarbejdet bør selvfølgelig tage fornødne hensyn
til området, så det belaster og beskadiger mosen og
krattet så lidt som muligt. Der bliver lagt tilkørselsveje
til møllerne til brug for entreprenørmaskiner under etableringen
af møllerne og senere til servicering. For den
nordligste mølle benyttes en eksisterende grusvej. For
den næste etableres en mindre stikvej fra en eksisterende
grusvej. Tilkørselsvejene vil fortrinsvis følge eksisterende
markveje, der dog i nogle tilfælde skal gøres bredere
og forstærkes. På mindre strækninger skal der herudover
etableres nye tilkørselsveje. Vejene vil dels følge
eksisterende skel og dels blive anlagt på dyrket jord.
Under anlæg af veje og møller skal der i videst mulig
omfang tages hensyn til skel og småbiotoper, så disse
ikke lider overlast i anlægsfasen. Af hensyn til muligheden
for oprensning af grøfter og vandløb skal der være
Foto 6.4 Agerjord i Lem Kær
en minimumsafstand mellem vandløbskant og fundamenter
på vindmøller og målemast på otte meter.
Fugle
I etableringsfasen vil eventuelle ynglende fugle, f.eks
sanglærke og agerhøne, i en ikke nærmere defineret radius
omkring byggefeltet givetvis blive skræmt bort.
Det samme vil gæs og svaner, som måske i dag anvender
arealerne til fouragering. Derfor bør anlægsfasen i
videst muligt omfang ligge udenfor de jordrugende fugles
ynglesæson i perioden 1. april – 15. juni.
Fuglene vil dog utvivlsomt vende tilbage igen efter
færdiggørelsen af møllerne, og når roen er genoprettet
på lokaliteten.
Andre dyr og flora
Større pattedyr, som måtte færdes i nærområdet, må
ligeledes formodes at blive skræmt væk i anlægsfa-
sen. Når den er overstået, vil dyrene givetvis returnere
i fuldt omfang efter en kortere tilvænningsperiode.
Der gror med stor sandsynlighed ingen beskyttelseskrævende
planter, hvor selve møllerne placeres.
Konsekvenser i driftsfasen
Internationale beskyttelsesområder
Driften af møllerne vil ikke få nogen effekt på de dyrearter,
biotoper og vegetationstyper, der udgør udpegningsgrundlaget
for det nærliggende habitatområde alene
af den grund, at afstanden er større end ca. én km.
Vi vurderer ligeledes, at afstanden til fuglebeskyttelses-
og ramsarområdet er så stor, mindst en kilometer,
at møllerne heller ikke vil have nogen effekt på de
fugle, der udgør udpegningsgrundlaget i disse sammenhænge.
Beskyttede naturområder
De beskyttede §3-områder i nærheden af møllerne består
af nogle tilgroede moseområder og vandløb, og
de mulige bilag IV-arter, som måtte leve i nærområdet,
er i stor udstrækning knyttet til vådområder og
småbiotoper.
Som nævnt ovenfor vil etablering af de to nordøstligste
møller medføre en permanent udtagning og dermed
indskrænkning af mindre dele af et §3-område,
mose med pilekrat. Ud over dette vil driften af møllerne
ikke få negativ effekt på vådområderne og heller
ikke på de arter, der er knyttet til biotoperne. Det gælder
f.eks diverse padder, som eventuelt lever i nærområdet.
Servicering af møllerne under driften vil ske ad
eksisterende eller nye markveje, der for de to „§3-møller“
enten løber som den nordlige afgrænsning af området
eller skydes som en mindre stikvej ind i området.
Se kort 3.2 og kort 3.3.
Fugle
Vindmøllers påvirkning af fugle er beskrevet i en lang
række inden- og udenlandske undersøgelser, og det
kan generelt konstateres, at konflikter mellem fugle og
vindmøller er små. Som nævnt er fuglefaunaen i selve
mølleområdet beskeden, både arts- og antalsmæssigt.
Beliggenheden tæt på et fuglebeskyttelsesområ-