VVM redegørelse.pdf - Ringkøbing-Skjern Kommune

More documents

Recommendations

Info

128 den grund vil opstillingen næppe påvirke planter eller dyr i mosen negativt i betydende omfang. Anlægsarbejdet bør selvfølgelig tage fornødne hensyn til området, så det belaster og beskadiger mosen og krattet så lidt som muligt. Der bliver lagt tilkørselsveje til møllerne til brug for entreprenørmaskiner under etableringen af møllerne og senere til servicering. For den nordligste mølle benyttes en eksisterende grusvej. For den næste etableres en mindre stikvej fra en eksisterende grusvej. Tilkørselsvejene vil fortrinsvis følge eksisterende markveje, der dog i nogle tilfælde skal gøres bredere og forstærkes. På mindre strækninger skal der herudover etableres nye tilkørselsveje. Vejene vil dels følge eksisterende skel og dels blive anlagt på dyrket jord. Under anlæg af veje og møller skal der i videst mulig omfang tages hensyn til skel og småbiotoper, så disse ikke lider overlast i anlægsfasen. Af hensyn til muligheden for oprensning af grøfter og vandløb skal der være Foto 6.4 Agerjord i Lem Kær en minimumsafstand mellem vandløbskant og fundamenter på vindmøller og målemast på otte meter. Fugle I etableringsfasen vil eventuelle ynglende fugle, f.eks sanglærke og agerhøne, i en ikke nærmere defineret radius omkring byggefeltet givetvis blive skræmt bort. Det samme vil gæs og svaner, som måske i dag anvender arealerne til fouragering. Derfor bør anlægsfasen i videst muligt omfang ligge udenfor de jordrugende fugles ynglesæson i perioden 1. april – 15. juni. Fuglene vil dog utvivlsomt vende tilbage igen efter færdiggørelsen af møllerne, og når roen er genoprettet på lokaliteten. Andre dyr og flora Større pattedyr, som måtte færdes i nærområdet, må ligeledes formodes at blive skræmt væk i anlægsfa- sen. Når den er overstået, vil dyrene givetvis returnere i fuldt omfang efter en kortere tilvænningsperiode. Der gror med stor sandsynlighed ingen beskyttelseskrævende planter, hvor selve møllerne placeres. Konsekvenser i driftsfasen Internationale beskyttelsesområder Driften af møllerne vil ikke få nogen effekt på de dyrearter, biotoper og vegetationstyper, der udgør udpegningsgrundlaget for det nærliggende habitatområde alene af den grund, at afstanden er større end ca. én km. Vi vurderer ligeledes, at afstanden til fuglebeskyttelses- og ramsarområdet er så stor, mindst en kilometer, at møllerne heller ikke vil have nogen effekt på de fugle, der udgør udpegningsgrundlaget i disse sammenhænge. Beskyttede naturområder De beskyttede §3-områder i nærheden af møllerne består af nogle tilgroede moseområder og vandløb, og de mulige bilag IV-arter, som måtte leve i nærområdet, er i stor udstrækning knyttet til vådområder og småbiotoper. Som nævnt ovenfor vil etablering af de to nordøstligste møller medføre en permanent udtagning og dermed indskrænkning af mindre dele af et §3-område, mose med pilekrat. Ud over dette vil driften af møllerne ikke få negativ effekt på vådområderne og heller ikke på de arter, der er knyttet til biotoperne. Det gælder f.eks diverse padder, som eventuelt lever i nærområdet. Servicering af møllerne under driften vil ske ad eksisterende eller nye markveje, der for de to „§3-møller“ enten løber som den nordlige afgrænsning af området eller skydes som en mindre stikvej ind i området. Se kort 3.2 og kort 3.3. Fugle Vindmøllers påvirkning af fugle er beskrevet i en lang række inden- og udenlandske undersøgelser, og det kan generelt konstateres, at konflikter mellem fugle og vindmøller er små. Som nævnt er fuglefaunaen i selve mølleområdet beskeden, både arts- og antalsmæssigt. Beliggenheden tæt på et fuglebeskyttelsesområ-
de medfører dog, at møllerne ligger på fuglenes trækrute, og overtrækkende fugle hermed af og til krydser området og indimellem gæster det for at fouragere. I den sammenhæng er der næppe tvivl om, at den største gene for fuglelivet vil være forstyrrelseseffekten fra møllerne, da risikoen for kollisioner er minimal. Reference /5 og 6/ Et tysk litteraturstudie, der omfatter 127 internationale undersøgelser, konkluderer, at vindmøllers væsentligste effekt på fugle er en forstyrrelseseffekt, der er artsspecifik. Reference /7/ Mange fuglearter bekymrer sig ikke i større udstrækning om møllerne, mens andre, for eksempel gæs og ænder, i hovedsagen blot flyver uden om mølleområdet og eventuelt mister et fourageringsområde, idet de holder en passende afstand til møllerne. De fleste undersøgelser giver dog desværre ikke grundlag for at fastslå, om nogle arter med årene udviser en tilvænning til møllerne. Men nyere danske undersøgelser tyder på dette, som foto 6.5 og 6.6 viser for den normalt temmelig sky kortnæbbede gås. Reference /8/ Desuden er det påvist, at enkelte arter, især spurvefugle, sågar kan profitere af tilstedeværelsen af vindmøller. I forbindelse med opsætningen af prototypen i 2009 vil 18 vindmøller blive nedtaget i Tændpibe Vindmøllepark. Yderligere 17 møller i Tændpibe Vindmøllepark vil blive nedtaget i forbindelse med andre projekter. Under de seneste besigtigelser er også dette område blevet besøgt, og det har været slående, at antallet af fugle hver gang har været langt større her, især i den nordlige del, Velling Mærsk, end i Lem Kær. Mange af fuglene, måger og regnspover, fouragerede og fløj frit rundt mellem møllerne, som gæssene på foto 6.5 og 6.6, ligesom andre - gæssene - holdt til i parkens randområde, hvor de fouragerede på græs samt spildmajs fra en knapt færdighøstet mark. Den 16. februar 2009 blev det samlede antal af fugle skønnet til ca. 15.000. Disse iagttagelser synes således at bekræfte, at fuglene i høj grad kan vænne sig til vindmøller. Men herudover er det tydeligt, at Velling Mærsk og Tændpibe er et betydeligt vigtigere fugleområde end Lem Kær. Andre dyr Det må formodes, at der i området ud over rådyr også lever en række andre større pattedyr, såsom ræv etc. Disse arter vil næppe blive påvirket af møllerne under driften. Det er sandsynligt, at dyrene hurtigt vænner sig til installationerne og herefter frit vil færdes i området som hidtil. Ifølge EU’s Habitatdirektiv skal det vurderes, hvorvidt et projekt vil have negativ effekt på en særlig række af truede dyr, også uden for et egentligt habitatområde. Listen omfatter en lang række arter, hvoraf kun nogle få muligvis kan tænkes at findes i nærområdet til det pågældende vindmølleområde. Foto 6.5 og 6.6 Kortnæbbede gæs flyver gennem vindmøllepark, hvor vingerne roterer, og raster og fouragerer ved foden af en vindmølle i Velling Mærsk. Foto: David Boertmann, DMU. 129
Page 1 and 2:
Vindmøller i Lem Kær VVM-redegør
Page 3 and 4:
Indhold 1 Indledning 1.1 Projektfor
Page 5 and 6:
nævnte er her regnet Astrup, som e
Page 7 and 8:
Planloven Anlæg, der må antages a
Page 9 and 10:
Kort 1.4 Lokalplaner omkring Lem K
Page 11 and 12:
e navhøjde og en markant mindre ro
Page 13 and 14:
de nye vindmøller er betydelig st
Page 15 and 16:
se af forholdene. Endvidere sikrer
Page 17 and 18:
Kort 3.3 Placering af møller, veje
Page 19 and 20:
hvorved der forekommer mindre ryste
Page 22 and 23:
22 4 Landskabelige forhold 4.1 Land
Page 24 and 25:
24 10 km N Kort 4.2 Eksisterende fo
Page 26 and 27:
26 forholdvis markante. Vindmøller
Page 28 and 29:
28 af selvsåede træer. I hedens v
Page 30 and 31:
30 lerne vil kunne ses fra højdepu
Page 32 and 33:
N 1:100.000 32 Kort 4.7 Visualiseri
Page 34 and 35:
34 1Nærzone. Eksisterende forhold
Page 36 and 37:
Page 38 and 39:
Page 40 and 41:
Page 42 and 43:
Page 44 and 45:
44 45 m mølle i Vesttarp 6Nærzone
Page 46 and 47:
46 45 m møller i Velling Mærsk Ve
Page 48 and 49:
30 m møller i Tændpibe 48 45 m m
Page 50 and 51:
Page 52 and 53:
52 74 m møller nordøst for Højma
Page 54 and 55:
54 11 Nærzone. Eksisterende forhol
Page 56 and 57:
56 To møller ved Vestas 12 Nærzon
Page 58 and 59:
58 45 m mølle i Vesttarp Eksistere
Page 60 and 61:
60 14 Nærzone. Eksisterende forhol
Page 62 and 63:
62 Eksisterende forhold fotografere
Page 64 and 65:
64 3 stk 127 meter møller ved No 3
Page 66 and 67:
100 m møller i Hjortmose Møllen t
Page 68 and 69:
68 45 m møller i Velling Mærsk Ve
Page 70 and 71:
Page 72 and 73:
72 43 m møller nordvest for Højma
Page 74 and 75:
74 45 og 67 meter møller ved Vesta
Page 76 and 77:
Page 78 and 79: 78 Eksisterende forhold fotografere
Page 80 and 81: 80 30 m møller i Tændpibe 45 m m
Page 84 and 85: 84 100 m møller ved Nørhede 100 m
Page 86 and 87: 75 m mølle ved Hvide Sande 86 127
Page 88 and 89: 88 100 m møller i Hjortmose 100 m
Page 90 and 91: 90 100 m møller ved Nørhede Eksis
Page 94 and 95: 94 1Nærzone. Visualisering af alte
Page 96 and 97: 96 7Nærzone. Visualisering af alte
Page 98 and 99: 98 Visualisering af alternativ (øv
Page 100 and 101: 100 4.8 Vurdering af påvirkning af
Page 102 and 103: 102 vil vindmøllerne indgå i sams
Page 104 and 105: 104 5 Miljøkonsekvenser ved naboer
Page 106 and 107: 106 beregningen kan således operer
Page 108 and 109: 108 AEksisterende forhold fotografe
Page 110 and 111: 110 BEksisterende forhold fotografe
Page 112 and 113: 112 CEksisterende forhold fotografe
Page 114 and 115: 114 DEksisterende forhold fotografe
Page 116 and 117: 116 Konklusion på visuel påvirkni
Page 118 and 119: 118 fra en vindmølle stiger med st
Page 120 and 121: 120 Kort 5.4 Skyggelinjer i hovedfo
Page 122 and 123: 122 Tid på døgnet Tid på døgnet
Page 124 and 125: 124 6 Øvrige miljøkonsekvenser 6.
Page 126 and 127: 126 dre moseområde, som er opståe
Page 130 and 131: 130 Af habitatdirektivets arter vil
Page 132 and 133: 132 7 Andre forhold 7.1 Nul-alterna
Page 134 and 135: 134 8 Sundhed og overvågning 8.1 P
Page 136 and 137: 136 9 Henvisninger 9.1 Oversigt ove
Page 138 and 139: 138 assessment of health-cost exter
show all

VVM redegørelse.pdf - Ringkøbing-Skjern Kommune

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?