21.07.2013 Views

VVM redegørelse.pdf - Ringkøbing-Skjern Kommune

VVM redegørelse.pdf - Ringkøbing-Skjern Kommune

VVM redegørelse.pdf - Ringkøbing-Skjern Kommune

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

hvorved der forekommer mindre rystelser. Hvis afstanden<br />

fra fundamentet til naboboliger gør det muligt at<br />

sprænge fundamentet uden risiko for problemer for naboboligerne,<br />

bliver der lagt en sprængmåtte over fundamentet<br />

for at forhindre, at skærverne bliver spredt<br />

over området. Betonen bliver knust og armering separeret.<br />

Beton og armering bortskaffes til genanvendelse<br />

i henhold til affaldsregulativerne. Veje og vendepladser<br />

bliver opgravet og materialet genanvendt.<br />

Nedgravede kabler og øvrige installationer bliver afkoblet<br />

fra netforbindelser og henligger spændingsløse<br />

eller bliver opgravet og bortskaffet hos godkendt modtager<br />

med genbrug for øje. Et pløjelag på minimum 0,3<br />

m i samme beskaffenhed og bonitet som det omgivende<br />

jordlag afslutter retableringen af områderne, der efter et<br />

Figur 3.2 Vindens fordeling og energiindhold i Lem Kær<br />

Fordeling i %<br />

Energi i kWh/m 2 /år<br />

Reference /7/<br />

par års drift fremstår som oprindeligt. Demonteringen<br />

skønnes at vare et par måneder og vil blive udført i forbindelse<br />

med, at den første mølle bliver idriftsat.<br />

3.3 Aktiviteter i driftsfasen<br />

Driftsansvar<br />

Den til enhver tid værende ejer af vindmøllerne har ansvaret<br />

for driften og sikkerheden på anlægget, herunder<br />

støjmålinger. Støjmålingerne foretages kun, hvis<br />

miljømyndigheden kræver det.<br />

Driftsaktiviteter<br />

Driftsaktiviteter drejer sig typisk om serviceeftersyn<br />

på vindmøllerne. Justering af vindmøllerne vil kunne<br />

forekomme i mindre omfang. Anslået regnes der med<br />

to serviceeftersyn pr. vindmølle om året. Ud over dette<br />

må der forventes et meget begrænset antal ekstraordinære<br />

servicebesøg, da daglig tilsyn og kontrol normalt<br />

foregår via fjernovervågningssystemer.<br />

Der vil blive en del trafik til den eller de sydvestligste<br />

vindmølle, hvor der vil blive kørt målinger, afprøvninger,<br />

tests og optimering af enkeltdele af vindmøllen de første<br />

år. Trafikken vil primært være med mindre varebiler.<br />

3.4 Sikkerhedsforhold<br />

Havari<br />

Risiko for havari med vindmøller er minimale for afprøvede<br />

og godkendte vindmølletyper. I Danmark er<br />

det et krav, at vindmøllerne typegodkendes i henhold<br />

til Energistyrelsens certificerings- og godkendelsesordning,<br />

inden de opstilles. Typegodkendelsen skal blandt<br />

andet sikre overensstemmelse med gældende krav til<br />

sikkerhedssystemer, mekanisk og strukturel sikkerhed,<br />

personsikkerhed og elektrisk sikkerhed.<br />

Der har i 2008 været et par større, spektakulære havarier<br />

af vindmøller omkring 600 kW i Danmark, formodentlig<br />

på grund af mangelfuld service. Blandt andet<br />

var der et haveri på en vindmølle ved Halling den<br />

22. februar 2008. Det har medført, at kravene til service<br />

på vindmøllerne er blevet skærpet, så befolknin-<br />

gen kan være sikker på, at bremsesystemer og øvrigt<br />

sikkerhedsudstyr bliver holdt i orden. Reference /4/<br />

Generelt er vindmøller meget sikre, og endnu er ingen<br />

mennesker blevet ramt af dele, som er faldet ned<br />

fra vindmøller, selvom der er rejst mere end 100.000<br />

vindmøller i verden. For de tidligste, små vindmøller<br />

er der set møller, hvor hele vingen på ti meter er blevet<br />

kastet af møllen ved meget høje omdrejningstal under<br />

løbskørsel og smidt 400 meter væk. Nye, større møller<br />

kører væsentlig langsommere rundt, og derfor vil<br />

en hel vinge, eller dele af en vinge, kastet fra en større<br />

mølle ikke kunne nå så langt ud. Der har også været<br />

vinger, der er knækket af ved nominelt omdrejningstal,<br />

hvor møllen har været i drift med generatoren tilsluttet.<br />

I denne situation falder vingen ned på jorden i<br />

en afstand fra møllen på 0 til 50 meter. Ved skaden på<br />

møllen ved Halling, der skete i meget stærk blæst, blev<br />

vingerne slået i stykker, og alle de store dele faldt ned<br />

mindre end 100 m fra møllen, men nogle lettere dele<br />

med stort areal, der ville kunne skade en person, var i<br />

stand til at flyve længere væk. Reference /5/<br />

Prototypegodkendelse<br />

Risiko for haveri med møller kan være større for prototypemøller<br />

end for afprøvede mølletyper. Placering<br />

af anlæg i forhold til nabobeboelser baserer sig på beregninger<br />

af afstande for ”vingekast” fra møller med<br />

vingestørrelse og vingetype som Tjæreborgmøllen. På<br />

den baggrund blev sikkerhedsafstanden udvidet til 450<br />

meter til nærmest bygning ved den nationale prøvestation<br />

for store vindmøller ved Høvsøre i Lemvig kommune.<br />

Reference /6/<br />

For møllerne 2 – 5 i den vestlige række hvor prototypemøllen<br />

kan blive placeret, er mindsteafstanden<br />

821 meter fra mølle 5 til nabobolig 18, der ligger nordnordøst<br />

for mølle 5. Sydsydvestenvinden udgør statistisk<br />

omkring 12,5 procent af vinden i Lem Kær. Se figur<br />

3.2 og kort 5.1.<br />

Den første mølle i Lem Kær får en prototypegodkendelse,<br />

der alene gælder den ene mølle i modsætning til<br />

en typegodkendelse, der gælder alle nye producerede<br />

møller af en type. Prototypegodkendelsen sikrer, at det<br />

er sikkerhedsmæssigt forsvarligt at sætte møllen op.<br />

19

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!