VVM redegørelse.pdf - Ringkøbing-Skjern Kommune

130
Af habitatdirektivets arter vil der være størst sandsynlighed
for at træffe odderen. Dels befinder arten sig
med sikkerhed i nærområdet, idet den bl.a. udgør en
del af udpegningsgrundlaget for Ringkøbing Fjord, og
dels gennemskærer mange vandløb og grøfter området
af, og flere har givetvis med mellemrum besøg af odderen.
Beskadiger anlægsfasen ikke vandløbene, vil mølleprojektet
dog ikke på nogen måde påvirke odderens
muligheder for at leve og opholde sig i området.
I området finder man desuden med stor sandsynlighed
spidssnudet frø, som er tilknyttet vådområderne,
men der er dog ingen konkrete oplysninger herom.
Eventuelle ynglebiotoper i nærområdet er beskyttet efter
Naturbeskyttelseslovens § 3. Opstilling af møllerne
vil næppe være til ugunst for padderne.
Herudover kan der formentlig fra tid til anden forekomme
forskellige arter af flagermus i området, selvom
området ikke kan betegnes som en typisk flagermuslokalitet.
Mest sandsynligt vil det være at træffe
sydflagermusen, som måske af og til vil kunne finde på
at benytte området som fourageringsområde, specielt
randområdet med mosaikkarakter af huse, småskove og
større træer. I så fald vil der i princippet være en vis risiko
for kollision med vindmøllernes rotorblade. Risikoen
er dog generelt ikke stor. Reference /9/
Foto 6.7 Udsigt mod vest fra punkt syd for Flarhøj ved
Boling Bæk, hvor vejen mellem Højmark og Lem er under
udvidelse.
Desuden tyder meget på, at risikoen mindskes med
møllestørrelsen, idet flagermusene fortrinsvis jager i
lav højde under møllevingerne. Reference /9/
Det er højst usandsynligt, at man i mølleområdet vil
træffe diverse insekter, der er opført på habitatdirektivets
liste, da insekterne stiller særlige krav til habitaten.
Krav, som ikke er opfyldt på lokaliteten.
Området vides i øvrigt ikke at rumme andre arter
af dyr, som er opført som særligt beskyttelseskrævende,
rød- og gullistearter, og projektområdet indeholder
heller ikke småbiotoper, som kunne antyde en eventuel
tilstedeværelse af sådanne arter.
Flora
De fleste møller opstilles som nævnt på agerjord i omdrift.
Her vokser med sikkerhed ingen fredede eller beskyttelsesværdige
planter, da arealerne med mellemrum
bliver pløjet og harvet under den landbrugsmæssige
afgrøderotation.
De to „§3-møller“ vil fortrænge noget pilekrat. Men
herudover er det højst usandsynligt, at de skulle fortrænge
andre beskyttelsesværdige plantearter.
Klimaforandring
Efterhånden er der i videnskabelige kredse stor enighed
om, at et stadigt stigende CO2-indhold i atmosfæren
vil give anledning til en række klimaforandringer,
og disse forandringer vil være forskellige alt efter, hvor
på kloden man befinder sig. Det er klart, at dette også
vil få mærkbare konsekvenser for plante- og dyrelivet
i bred forstand i Danmark, både når det drejer sig om
ynglende arter og arter på træk eller midlertidigt ophold.
Projektet kan derfor på grund af sin store CO2 fortrængning siges at bidrage positivt til at holde klimaændringerne
i ave, om end det eksakte bidrag i den
store globale sammenhæng er beskedent.
Konklusion
Det er samlet vurderet, at vindmølleprojektet ikke vil
få væsentlige negative konsekvenser for fugle- og dyrelivet
i området, hverken i anlægs- eller driftsfasen.
Det gælder også for habitatdirektivets bilag IV-arter.
Der er desuden ikke kendskab til forekomst af frede-
de eller truede, rød- eller gullistede, plante- og dyrearter
i området, hvor møllerne præcist bliver placeret.
I nærområdet ligger en række beskyttede småbiotoper,
som muligvis indeholder forskellige beskyttede dyrearter,
odder og spidssnudet frø. To af møllerne placeres
i et §3-område, mose med pilekrat. Af den grund vil
møllerne lægge beslag på mindre dele af moseområdet
og dermed indskrænke biotopens udstrækning. Denne
placering kræver dispensation af de kommunale myndigheder.
Vi vurderer dog, at møllerne i øvrigt ikke vil
få væsentlig negativ indflydelse på de dyr og planter,
som måtte leve på biotopen. Herudover er det væsentligt
for beskyttelsen af områdets dyreliv, at anlægsfasen
ikke beskadiger biotoperne, vandløb og bække, unødigt.
Desuden bør anlægsfasen i videst muligt omfang ligge
udenfor de jordrugene fugles ynglesæson, som strækker
sig fra ca, 1. april til 15. juni. Tager anlægsfasen de nødvendige
hensyn, vurderer vi, at projektet ikke vil være
i konflikt med naturbeskyttelsesinteresser.
Vindmølleprojektets største effekt på miljøet, som
dog i denne sammenhæng ikke er lokal, men tværtimod
global, vurderes at være positiv i form af fortrængning
af CO 2 fra konventionelle kraftværker.
6.4 Ressourcer og affald
Energi- og ressourceforbrug
Under normal drift producerer en moderne vindmølle
på 3 – 4 måneder en energimængde, der svarer til den
energimængde, der er medgået til dens produktion, opførelse
og nedtagning. Med en forventet levetid på ca.
20 år betyder det, at en mølle samlet vil producere ca.
70 gange mere energi, end der er brugt til produktionen.
Af materialer indgår først og fremmest glasfiber til
vingerne, stål til nav og tårn, og beton, armeringsjern,
sand og grus til fundamentet. Til fundamentet anvendes
omkring 800 m 3 armeret beton.
Ferskvand
Produktion af en MWh el med vindkraft anvender en
liter vand, mens produktion af den samme elmængde
med kul- eller atomkraft kræver henholdsvis 2.000 og
2.400 l vand. Reference /10/