VVM redegørelse.pdf - Ringkøbing-Skjern Kommune
VVM redegørelse.pdf - Ringkøbing-Skjern Kommune
VVM redegørelse.pdf - Ringkøbing-Skjern Kommune
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
124<br />
6 Øvrige miljøkonsekvenser<br />
6.1 Luftforurening<br />
Emissioner<br />
I Danmark kom ca. 85 % af elektricitetsproduktionen i<br />
2006 fra fossile brændsler, mens resten kom fra vedvarende<br />
energianlæg, især vindmøller. På den baggrund<br />
kan den gennemsnitlige emission fra elproduktionen<br />
baseret på fosile brændsler beregnes til 621 g CO 2, 0,12<br />
g SO 2 og 1,14 g NO x pr. produceret kWh. Reference /1/<br />
Etablering af en større vindmøllekapacitet vil dermed<br />
medvirke til yderligere at fortrænge fossile brændsler<br />
fra konventionelle kraftværker, og dermed til at Danmark<br />
vil kunne opfylde sin forpligtigelse i forhold til<br />
reduktion af emissionen af drivhusgasser, den såkaldte<br />
Kyoto-aftale.<br />
I projektet ved Lem Kær opstilles 11 nye vindmøller.<br />
En del af møllerne er demonstrationsmøller og opstilles<br />
i område 14, som foreslået i Temaplan for vindmøller i<br />
<strong>Ringkøbing</strong>-<strong>Skjern</strong> kommune. Reference /2/<br />
Med ovenstående værdier kan man beregne projektets<br />
effekt på emissionen af luftforurenende stoffer i de<br />
kommende 20 år. Tyve år er defineret som vindmøllers<br />
tekniske levetid og bliver benyttet i sammenlignende<br />
beregninger for vindmøller. Vindmøllerne i Tændpibe,<br />
der bliver taget ned i forbindelse med projektet, er over<br />
tyve år gamle, og deres årlige reduktion af luftforurende<br />
stoffer indgår dermed ikke i beregningen.<br />
Samlet reducerer projektet således emissionen af kuldioxid<br />
med godt 69.000 tons pr. år. Ydermere reducerer det<br />
emissionen af svovldioxid med knap 14 tons pr. år, mens<br />
reduktionen af emissionen af kvælstofoxider vil blive på<br />
knap 125 tons pr. år som følge af projektet. Se tabel 6.1.<br />
6.2 Geologi og grundvandsinteresser<br />
Vindmøllerne bliver ikke placeret i et „værdifuldt geologisk<br />
interesseområde“. Det nærmeste er Holmsland<br />
Klit/<strong>Ringkøbing</strong> Fjord-området, hvis østlige grænse<br />
befinder sig ca. en km vest for mølleområdet. Se kort<br />
6.1. Reference /3/<br />
Tabel 6.1 Mindsket emission af drivhusgasser<br />
Mindsket emission, ton<br />
Forslag Luftart<br />
2<br />
Hvert år 3 På 20 år<br />
Hovedforslag 1<br />
Kultveilte, CO2 69.000 1.388.000<br />
Svovldioxid, SO2 14 278<br />
Kvælstofoxider, NOx 125 2.500<br />
1 Forslaget er beregnet for den mest sandsynlige opstilling og<br />
mølletype for nuværende. Alternativet har cirka samme værdier.<br />
2 Afrundede tal. 3 Gennemsnit over 20 år.<br />
Tabel 6.1 Mindsket emission som følge af opstilling af 11<br />
nye vindmøller i Lem Kær. I alternativet vil de 12 møller<br />
producere lige så meget strøm som de 11 møller i<br />
hovedforslaget og dermed mindske emissionen af<br />
drivhusgasser i samme omfang.<br />
Opstillingsområdet er landbrugsjord i omdrift. Jordbundstypen<br />
betegnes som muld, 0 – 30 cm under terræn,<br />
og grundvandsspejlet ligger 0,3 – 2 m under terræn.<br />
Undergrunden består af sand, 0,3 – 7 m under terræn,<br />
og herunder et lag af grus efterfulgt af endnu et<br />
sandlag. Reference /3/<br />
Vindmøllerne bliver opstillet i et område med begrænsede<br />
drikkevandsinteresser. Der er derfor ikke<br />
særlige planmæssige hensyn at tage i forhold til grundvandsbeskyttelsen<br />
i området.<br />
Sårbarhed<br />
Vi vurderer, at områdets sårbarhed over for oliespild fra<br />
maskiner i forbindelse med anlægsarbejder eller vedligeholdelsesarbejder<br />
er lav.<br />
I anlægsfasen er risikoen for udslip af olie eller diesel<br />
fra arbejdsmaskiner og kraner meget lille. Risikoen<br />
for nedtrængning af olieholdige produkter til grundvandet<br />
anses for minimal, og der kan ved eventuelt udslip<br />
hurtigt etableres afværgeforanstaltninger i form af<br />
eksempelvis afgravning af de øverste jordlag.<br />
I driftsfasen vurderes risikoen for grundvands- og<br />
jordforurening som følge af lækager fra møllernes gear,<br />
smøresystemer, hydrauliksystemer med videre at være<br />
ubetydelig. Afhængig af gearkasse-typen rummer de<br />
nye mølletyper typisk 280 – 360 liter olie. Olieudslip<br />
af gearolie fra nyere møller sker meget sjældent. Overskudsfedt<br />
i hovedlejer såvel som overskudsvæsker i hydraulik,<br />
5 – 10 liter, opsamles i bakker. Skulle uheldet<br />
være ude, vil kun en meget lille del nå jorden, idet hovedparten<br />
afsættes på møllens hat og tårn.<br />
Samlet set vurderes der at være minimal risiko for<br />
forurening af jord og grundvand som følge af aktiviteter<br />
i forbindelse med anlægsfasen, drifts- og nedtagningsfasen.<br />
6.3 Naturbeskyttelse<br />
Beskrivelse af mølleområdet – eksisterende<br />
forhold<br />
Mølleområdet er fladt landbrugsland med agerjord i<br />
omdrift. Vintersæd, græs og majs er typiske afgrøder. I<br />
området er der kun meget små naturlige højdeforskelle,<br />
og kun enkelte læhegn afbryder det flade landskab sammen<br />
med enkelte mindre pilekrat i de vådeste lavninger,<br />
især i den nordlige del af området. Området er kraftigt<br />
drænet med ca. 1,5 m dybe grøfter, der bl.a. afvander<br />
til Venner Å i nord og Boling Bæk fra midt og syd.<br />
N<br />
Kort 6.1 Geologisk interesseområde<br />
Kort 6.1 Geologisk interesseområde vest for mølle-<br />
området, som er markeret som to parallelle, mørkeblå<br />
streger. Velling mærsk/Tændpibe møllerne er markeret<br />
med sort firkant på grænsen af interesseområdet og.<br />
Geologisk interesseområde
Change language