21.07.2013 Views

Minkens - Naturstyrelsen

Minkens - Naturstyrelsen

Minkens - Naturstyrelsen

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Erfaringerne fra resten af Europa, blandt andet England og Skotland peger på, at det ikke er

realistisk helt at udrydde minken i naturen. Derfor har målet været at finde metoder, der kan sikre at

sårbare områder beskyttes og at bestanden holdes på et minimum. De aktiviteter der har været

gennemført i projektforløbet har bidraget med information og viden, der kan sikre en målrettet,

langsigtet, og hovedsagligt selvkørende indsats.

3.2.2 Aktiviteter i projektperioden

Ifølge kommissoriet skulle der i projektperioden iværksættes følgende tiltag:

• Metode for inddragelse af skovdistrikter/enheder og jagtforeninger

• Informationskampagne

• Vidensindsamling

• Afprøvning af bekæmpelsesmetoder og fælder

• Storskalaforsøg

Metode for inddragelse af statsskovdistrikter/enheder og jagtforeninger

Skov- og Naturstyrelsens enheder har indsigt i de lokale forhold og kontakt til borgere, jægere og

andre lokale aktører, der kunne være relevante i minkbekæmpelsen. Enhedernes primære opgave

har været at låne fælder ud og at give vejledning i forbindelse med bekæmpelse af mink, i

samarbejde med de lokale jagtforeninger og de eksisterende reguleringskorps. Enhederne har også

generelt bidraget med viden om, hvordan samarbejdet med lokale jægere, havne og andre

interessenter kan fungere på sigt i en fremtidig bekæmpelse. Nogle enheder har også bidraget med

input til hvordan forskellige fældetyper og metoder fungerer i praksis, samt om effektive metoder

for bekæmpelse, der er udviklet lokalt. Ud fra enhedernes indsats og erfaringer kan den fremtidige

rolle og arbejdsfordeling bedre defineres, så ressourceforbruget fordeles mest hensigtsmæssigt.

Informationskampagne

Der har løbende i projektet været informeret om forløbet og resultaterne. Derudover blev der i

starten af forløbet igangsat en kampagne der primært har været henvendt til havne, myndigheder og

bådejere, jægere, naturbrugere samt grundejere. Minkavlerne, der også har været en vigtig

målgruppe i projektet har der været kontakt til via Dansk Pelsdyravlerforening. Jægerne har været

informeret via Danmarks Jægerforbund, hvor der er blevet opfordret til at yde en frivillig indsats,

f.eks. i form af opsætning af fælder og hjælp til aflivning. Kontakten til grundejere/borgere er sket

gennem de lokale statsskovdistrikter/enheder og hjemmesiden. Der har primært været lagt op til at

borgere kan henvende sig ved observationer af mink med henblik på en kortlægning.

Havnefogederne er inddraget gennem en særskilt kampagne med brevudsendelser samt foldere og

plakater, der opfordrer havnene til at komme minken til livs.

18

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!