Minkens - Naturstyrelsen

Umiddelbart er erfaringen, at der i begyndelsen med
fordel kan afsættes tid til møder og kontakt med lokale
parter, havne med flere, for at komme godt fra start og
sikre optimale betingelser for bekæmpelsen.
Derudover har det været vigtigt at bruge tid på at få et
samarbejde i gang med kommunens skadedyrsbekæmper
og miljøtilsynet på minkfarmene og
minkavlerne. Det gav et vigtigt overblik over
situationen, så fangstmændene blev inddraget mest
hensigtsmæssigt.
◄ Foto: stensætninger ved havneareal som er et populært sted
for mink at opholde sig. (Dorte Flindt-Egebak).
Strategien har hovedsalig været baseret på frivillige kræfter. En sådan model kræver formentlig, at
der jævnligt følges op på indsatsen og forløbet for at sikre en ordentlig håndtering og indsamling af
påkrævede data. På langt sigt vil modellen som den umiddelbart foreligger på Bornholm
sandsynligvis ikke være holdbar, da det er svært at holde interessen fanget i længere tid for de
frivillige. Dels skal der være et vist antal at trække på, og dels kan en ensartet indsats over længere
tid være svært at sikre. I opstartsperioden har det dog været en stor hjælp at kunne trække på erfarne
og velkendte personer. Modellen indeholder mange værdifulde elementer både i set-up og praktisk
udførelse som er vigtige erfaringer i fremtidige projekter.
Uddannelse af frivillige fangstmænd har været en lettelse for enhedens håndtering af bekæmpelse
og ressourceforbrug. Dette er set i lyset af fangsterne hvor erfaringen viser, at et større antal fælder
til en mindre gruppe veluddannede og motiverede fangstmænd på sigt, vil være langt billigere og
mere effektivt end et tilfældigt udlån.
På trods af mange års målrettet
120
minkbekæmpelse på Bornholm, er
der stadig mink.
100
80
60
40
20
0
1965 1975 1985 1995 2005 2015
Figur 7: Jagtudbyttet af mink på Bornholm 1968/69 - 2008/09.
Hvis der kigges på jagtudbyttet af
mink fra Bornholm (figur 7), ses det
at det bornholmske udbytte følger
den nationale kurve. Da tallene er
forholdsvis små og dermed usikre,
vil der være nogle store variationer
fra år til år. Udbytte-tallene i 1996
og 1997 er formentlig for høje som
følge af et fejl i den automatiske
aflæsning af vildtudbytteskemaerne.
De høje tal i 1998 og 1999 afspejler
formentlig den første forsøgsperiode
24