Minkens - Naturstyrelsen

omkringliggende naturområder, synes dog at have en vis effekt og har været indgang til et
samarbejde omkring bekæmpelse af mink.
Det har generelt været svært at få de lokale havne
engageret i bekæmpelsen. De steder hvor det er
lykkedes godt, har der været en god kontakt mellem de
lokale enheder og havnene. Udbyttet af fangsten har
dog ikke nødvendigvis været som håbet. Det kan
hænge sammen med manglende viden hos den, der
skulle sætte og tilse fælder, samt at indsatsen ikke har
været tilrettelagt med et klart formål.
Foto: Mink i Tuborg Havn på vej ombord (Ted Gräslund) ►
Både Læsø og Bornholm oplevede problemer med at få involveret de lokale havne i projekterne
hvilket afspejler den generelle holdning at minken mange steder stadig opfattes positivt. I
forbindelse med storskalaforsøget på Bornholm, er havnene blevet inddraget i flere omgange og
blevet engageret lokalt. Det virker umiddelbart som om et lokalt forankret, afgrænset projekt, er en
god måde at få minkbekæmpelse igangsat i havnene.
Der har været taget kontakt til Danske Havne (DH), der er brancheorganisation for 79
erhvervshavne, for at afklare hvad holdningen til mink er, i de større havne. Der blev udtrykt en klar
interesse i at deltage i et samarbejde på sigt. Mange steder havde det været lidt uklart for havnene
hvad deres rolle var, og hvad de kunne eller skulle gøre. Kommunikationen med Skov- og
Naturstyrelsen var heller ikke altid helt klar. Ifølge FLID er der også mange interesserede
medlemmer der har henvendt sig direkte til organisationen, men der har været forvirring omkring,
hvad man præcis kunne gøre. En samlet, koordineret indsats med konkrete opgaver og lokal
opbakning fra flere parter, kan måske sikre et bedre samspil.
Noget tyder på at minken stadig er populær i havneområderne, og at det er uklart for folk i havnene,
hvorfor den skal bekæmpes. Mange er stadig af den opfattelse at mink holder rotter væk, på trods af
at det både er ulovligt at udsætte mink, og at der findes langt mere effektive måder at bekæmpe
rotter. Måske kan inddragelse i lokale minkbekæmpelses-projekter være med til at skabe lokalt
ejerskab til problemerne med mink i havne. Dog har tilbagemeldingerne på informationskampagnen
tydet på at flere er blevet opmærksomme på minkproblemerne. Det skal være mere synligt hvorfor
minken er uønsket. Informations-kampagnen ser ud til at have skabt fokus og opmærksomhed på
problemet, men der har ikke været nok fokus på at få igangsat de fornødne handlinger.
4.2.3 Borgerinddragelse og lokalt samarbejde
Københavns Statsskovdistrikt begyndte som tidligere nævnt i 2005 at udlåne fælder til lodsejere der
gerne ville bekæmpe mink på deres grund. Den lokale interesse har været stor især omkring
Furesøen, hvor der har været mange aktive lodsejere. Forud for denne indsats observerede mange
lodsejere og myndighederne omkring søen, at der i en årrække ikke kom meget fugleyngel på
vingerne. Efter en større indsats hvor lodsejerne tilså fælder langs søen, er fuglelivet tilsyneladende
vendt tilbage. Anekdotisk viden som denne, kan give et fingerpeg om, at det hjælper at holde gang i
lignende tiltag. I løbet af projektperioden har flere af Skov- og Naturstyrelsens enheder igangsat
lignende tiltag.
35