Minkens - Naturstyrelsen

4.3.2. Flydeplatforme
Flydeplatformen er oprindeligt en engelsk opfindelse (the GWCT-raft, Game & Wildlife
Conservation Trust). Den er med succes udviklet til placering i vandløb, i første omgang kun med
ler-kurve i, der kan afsløre om der er mink i området, når dyret afsætter spor i det bløde materiale.
Flåderne tilses en gang om ugen eller hver 14. dag. Herved spares der tid på tilsyn. Hvis der
observeres spor fra mink på flåden sættes en fælde op, og minken vil højst sandsynligt blive fanget
indenfor et par dage. I vandløbssystemer er minkens færden forholdsvis let at forudse. Engelske
undersøgelser viser, at minken som oftest vil gå i fælden efter højst 3 dage.
Erfaringer fra England og Danmark tyder på at flydeplatforme på vand tiltrækker mink. Fire af
Skov- og Naturstyrelsens enheder (Thy (15 mink), Blåvandshuk (22 mink), Vestsjælland (10 mink)
og Sønderjylland (10 mink)) har afprøvet platformen med succes. Der er kun forekommet bifangst
på vandet i en enkelt fælde ved Ringkøbing Fjord. Det er ikke alle steder afklaret, om der ville have
været bifangst på land, og om der derfor overhovedet var risiko for dette - kun i Thy, hvor der blev
stillet fælder på land. Derudover kan platformene fungere som et godt varslingssystem og er sikre
mod hærværk, se bilag 4.9.
En gruppe af jægere har også i 2008 afprøvet platforme til bekæmpelse af mink ved Hald Sø. Der
blev udlagt syv platforme 12 uger i foråret. På fire af platformene blev der efter konstatering af
minkspor opsat fælder, hvorefter ni mink blev fanget. De blev alle fanget i løbet af natten, og
således opdaget under morgen-tilsynet. Der blev rapporteret om flere ynglende fugle og unger på
vingerne i den efterfølgende sommer. I efteråret blev der udsat seks platforme, der var aktive i 12
uger. Der blev fanget tre mink, alle om natten.
Platformen virker lovende, og som en effektiv metode at fange mink både med levende-fangst
fælder, slagfælder og som indikator for forekomst af mink.
4.3.2 Slagfælder kontra levende-fangst fælder
I diskussionen om brug af slagfælder i minkbekæmpelsen på et mere generelt niveau, er der tre
væsentlige forbehold der skal nævnes:
• Risikoen for tilskadekomst. Det er en kraftig slagmekanisme der sikrer at dyret dør
hurtigt. Derfor er der risiko for at komme til skade håndteringsmæssigt, når fælden
sættes, og derudover hvis en forbipasserende stikker sine fingre i fælden.
• Øjeblikkelig død. En væsentlig faktor for dyrets vel, er at døden indtræffer
øjeblikkeligt.
• Bifangstproblematikken. Ved brug af dræbende fælder er der ikke efterfølgende
mulighed for at frigive et andet dyr end mink, som skulle være gået i fælden.
Brug af levende-fangst fælder kræver to daglige tilsyn for at sikre, at dyret stresses minimalt, og at
andre arter end mink kan slippes ud igen. Hyppige tilsyn kan dog give et uhensigtsmæssigt
forstyrrelsesmoment, for eksempel i forhold til fuglelivet i sårbare vådområder, netop hvor
tilstedeværelsen af mink kan være et stort problem. Daglig afsætning af fært fra mennesker kan
formentlig også påvirke fangstsuccesen negativt.
Levende-fangst fælder kræver på grund af de daglige tilsyn en del transport, alt efter hvor mange
der er om opgaven og hvor stort bekæmpelsesområdet er. Tilsynsarbejdets omfang kan
44