Havnetunnel i København - Vejdirektoratet

More documents

Recommendations

Info

Udskrift af Havnetunnel i København fra Vejdirektoratet.dk Dele af trafikplanen kan tænkes gennemført uafhængigt af havnetunnelen. Bl.a. er en reduktion af gadeparkeringen til fordel for parkering i parkeringsanlæg således mulig inden havnetunnelen er etableret. 5. Forundersøgelser Plangrundlag Det primære plangrundlag udgøres af Københavns Kommunes Kommuneplan 1997 og Trafik- og Miljøplan fra 1996, af Tårnby Kommunes Kommuneplan 1995-2005 samt af relevante lokalplaner inden for undersøgelseskorridoren. Københavns Kommunes Parkafdeling har i 1998 udarbejdet en landskabs- og plejeplan for Amager Fælled. Københavns Kommune er ved at udarbejde en trafikplan for Amager. Da resultatet af arbejdet ikke foreligger til brug for denne undersøgelse, er der her ikke indarbejdet resultater fra kommunens udredning. For havneområderne er der – som eksempel på, hvorledes rammerne i Kommuneplanen kan udfyldes – anvendt den af Københavns Havn udarbejdede Plan 2010. Frednings- og bevaringsinteresser Der er foretaget en kortlægning af fredede fortidsminder samt arealfredninger og fredede bygninger i hele undersøgelseskorridoren. Af væsentlige fredede arealer og bygninger kan nævnes: Voldanlægget og bygningerne på Kastellet Langelinieparken inkl. lystbådehavnen Toldbygningen ved Folke Bernadottes Allé Kildevældsparken Quinti Lynette Sixtus Christianshavns Vold Parkanlægget ved Enveloppevej Faste Batteri Amager Strandpark Kastrup Fort Kastrup Strandpark Bryggergården i Kastrup Amager Fælled Side 14 af 78 Ud fra byatlas for Københavns Kommune er der desuden foretaget en registrering af bygninger i undersøgelseskorridoren med Høj og Middel bevaringsværdi (kategori 1-4). I Tårnby Kommune er der foretaget en bygningsregistrering efter samme principper som anvendt i forbindelse med udarbejdelse af byatlas i Københavns Kommune. Byarkitektoniske og landskabsmæssige analyser De forskellige dele af undersøgelseskorridoren er beskrevet i byarkitektonisk sammenhæng, og der er gennemført strækningsanalyser med henblik på at udpege de kritiske områder. Det er desuden præciseret, hvilke by- og landskabsarkitektoniske hensyn man bør tage ved vurdering af forslagene til vej- og tunnelforbindelser. Undersøgelseskorridoren har en vis symmetri nord og syd for havneløbet. Den forløber i byens „mellemrum“, der samtidig fungerer som grønne strukturer og nærrekreative områder. Linieføringen har således udstrakte landskabelige hensyn at varetage. Rekognosceringen i undersøgelseskorridoren og de efterfølgende analyser har ført til følgende hovedopdeling af vejtyper http://vejdirektoratet.vd.dk/wimpprint.asp?page=document&objno=16244&doccol=s... 24-09-2012
Udskrift af Havnetunnel i København fra Vejdirektoratet.dk – typologier – afhængig af den aktuelle vejstræknings beliggenhed i byrummet og i landskabet: En ensidig bygade – som er en vej eller gade beliggende langs den eksisterende bykant En parkway, som er en vejstrækning, der placeres uafhængigt af byens kanter, og som i stedet løber igennem et større grønt område En havnevej, som forløber langs havnearealer, og hvor der idag er udsyn til kysten eller havnebassiner. Nye anvendelser eller bebyggelser på arealerne mod vandsiden kan medføre, at vejen skifter karakter i retning af en intern, overordnet bygade – men det er vigtigt, at beplantning og udsyn mod vandet tilgodeses En strandvej, der forløber frit i landskabet, uafhængigt af bebyggelseskanter, og hvor udsigtsforholdene og tilknytningen til vandet er vigtig Den nævnte opdeling er et væsentligt element ved vurdering af de foreslåede tilslutningsvejes byarkitektoniske indpasning. Flora og fauna Der er gennemført en kortlægning af flora og fauna i undersøgelseskorridoren. Amager Fælled er det mest sårbare område, idet det er en vigtig lokalitet for ynglefugle, trækfugle og overvintrende fugle. Der er registreret flere ynglefugle, der er opført som særligt truede arter på den såkaldte rødliste. På Amager Fælled er der desuden insekter og paddearter, der er rødlistede. I den sammenhæng anses vegetationen med skov, krat og rørskov på den nordvestlige del af fælleden at være en væsentlig forudsætning for de pågældende arters fortsatte eksistens i området. I Kildevældsparken ved Borgervænget er der mange større vedplanter, der er relativt gamle, og præget af arter, som ikke vokser naturligt i Danmark. I de øvrige områder i undersøgelseskorridoren må flora/fauna-bestanden betegnes som bestående af robuste, tolerante og ikke-truede arter, der i givet fald må forventes at ville tilpasse sig eventuelle ændringer som følge af nye vejanlæg el.lign. Side 15 af 78 Arealanvendelse Der er foretaget en kortlægning af nuværende og tidligere arealanvendelser tilbage til ca. 1880 i hele undersøgelseskorridoren. Kortlægningen er udført med henblik på overordnet at beskrive aktiviteter og fyldområder samt virksomheder og anlæg, hvor der er risiko for – eller allerede kendskab til – forurening i jorden. http://vejdirektoratet.vd.dk/wimpprint.asp?page=document&objno=16244&doccol=s... 24-09-2012
Page 1 and 2: Udskrift af Havnetunnel i Københav
Page 13: Udskrift af Havnetunnel i Københav
Page 65 and 66:
Udskrift af Havnetunnel i Københav
Page 67 and 68:
Page 69 and 70:
Page 71 and 72:
Page 73 and 74:
Page 75 and 76:
Page 77 and 78:
show all

Havnetunnel i København - Vejdirektoratet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?