Nr 1121 September 2003 115. Årgang - Lystfiskeriforeningen

More documents

Recommendations

Info

Den årlige Furesøkonkurrence den 14. juni. fiskede jeg som bekndt i. Denne her var nr. 100 i rækken. Jeg deltog fra min egen Furesøbåd. Vi startede klokken 04,00 og snart var de ca. 30 både, der deltog i konkurrencen, fordelt ud over søen. Jeg ankrede op på 19 meter vand ved en skrænt, der fortsatte ned mod dybet. Efter et stykke tid fik jeg hug på min agnfisk. Fisken løb hurtigt af med en del line, så jeg var klar over, at det nok var en gedde. Og ganske rigtigt. Efter modhugget tog den straks nogle vilde udløb og gik ellers tung og dybt. Jeg bruger ikke forfang i sandart sæsonen, så det var sikkert, at min 0,34 nylonline ikke ville holde til en tur tværs hen over flaben på gedden. Første gang jeg så den i overfladen, viste den sig som en klar præmiefisk. Den var dog ikke helt enig i deltagelsen ved præmiebordet og fortsatte en tur ind over ankertorvet. Derefter dykkede den igen på den anden side af båden, og mig efter (kun inden i båden). Jeg måtte tage den meget forsigtigt, og på et tidspunkt lagde den sig i overfladen lidt fra båden. Da jeg kendte chancen for, at det måske var sidste gang, at jeg så den, fik jeg hurtigt fat i fangstnettet, hev den lidt længere ind og nettede den. Jeg vidste godt, at det var en fisk på omkring de 10 og vægten stoppede på 9,6 kg. Under fighten kom der en del sjove kommentarer fra de omkring liggende, men det stoppede brat da fisken kom ombord. En halv time efter fik jeg dagens andet hug. Linen kludrede ind i en forbipasserende båds grejer, men efter nogle udløb kom den fri igen. Det var også en stor gedde, denne gang på 7,0 kg. Da der ikke skete mere på og omkring denne plads det næste stykke tid, fortsatte jeg videre rundt på søen. Jeg fangede ikke noget og ved en ellevetiden vendte jeg tilbage til den første plads. Lige før lukketid Per B. fortæller Gedder André Weiup 403,9 havde Ulf Hasnen med på en tur på Furesøen den 27/6. André trak det længste strå med denne flotte gedde på 10,5 kilo, der blev genudsat. (tv) Preben Riis Klausen 217,43 har været også været ude og fiske gedder Den 9/7 fik han denne på 10 kilo rent. (konkurrencen sluttede klokken 12,00) fik jeg et hug til af en fisk, der lavede de karakteristiske dyk mod bunden, som er så typisk for større sandarter. Denne her vejede 4,7 kg. Per B. Larsen 16213
Hvorfor fisker vi i det hele taget?. De fleste lystfiskere husker tydeligt deres første fangst. Byttet – som vi ihærdigt jagtede uanset art, farve eller race. Urinstinktet havde overtaget. Dyret skulle bare fanges. Utallige kærlige mødre har efterfølgende måttet tilberede ”trofæet”, der stolt var hjembragt, blot for at konstatere, at podens anstrengelser ikke helt stod mål med hans forventninger til det kulinariske resultat. Det vidste hun egentlig godt, men hvad gør en mor ikke for at glæde sin søn, der inden han får øje for piger, er ved at udvikle et jagtinstinkt, der trods alt også kan anvendes på det andet køn. Blot skal der anvendes andre metoder. Men ikke mere om den snak. Det er et anstændigt Tidende. Efterfølgende udvikler vi vores helt eget forhold til fiskeriet – eller gør vi? Vi giver i hvert fald udtryk for forskellige holdninger til det at fiske. Forlaget Gyldendal udgav i 1967 en bog med titlen ”Den fuldkomne fusker” at forfatteren Thelwell (bemærk navnet). Hvem der gemmer sig bag synonymet, ved jeg ikke, men han spidder på en festlig og fornøjelig og ikke mindst kærlig måde de forskellige typer, så man ikke kan lade være med at grine af sig selv. Og det siges jo, at det er vigtigt at kunne grine af sig selv. Inspireret af Thelwlell har jeg i mine omgivelser iagttaget hans påstande, og på den ene eller anden måde har jeg overført dem til det jeg har set. Først og fremmest er lystfiskere fantastisk gode til at se ned på andre lystfiskere, der enten fisker på en anden måde, har et andet forhold til de fisk de fanger, eller en anden opfattelse af, hvordan en fisketur skal opleves. Hvis jeg groft skal opdele de forskellige typer, for der findes utrolig mange typer, men det er yderpunkter, og ret beset har vi nok alle indbygget alle typer i os. Der findes 3 typer, som i deres ekstreme udformning er uudholdelige, men som næppe findes i virkeligheden. Det er ”den frelste”, ”geddegokkeren” og ham der er til ”karpepetting”. Den frelste Er god til at lyve overfor sig selv. Er ofte kendetegnet ved næsten aldrig at fange fisk og fanger han endelig en, så er det fordi han ikke har behov for flere. Han hjemtager kun hvad han skal bruge. Resten af turen anvendes til at iagttage naturen og de små søde ællinger i sivkanten. Han har været i ét med naturen og uanset om fiskene har været ufattelig bidelystne, har det ikke anfægtet hans oplevelse. Og størrelsen på fisken? Det interesserer ham ikke. Manden er drømmer. Han lyver overfor sig selv, og det er nok det værste. Findes 16214 Er du ”gedde-gokker” – eller mere til ”karpe-petting”? der noget så herligt, som at fange fisk og helst store – Nej vel!. Så kunne vi lige så godt gå en tur i skoven. Er der noget mere fascinerende end store fisk? Og en fisker der lægger stangen på dørken, når fiskene er i hugget? – Er han normal?. Næ! Men han ved noget om sig selv. Nemlig at han ikke er særlig god til at fiske – og så er det undskyldningen. Et særligt kendetegn ved den frelste er ofte hans falske beskedenhed. Har han endelig fanget en stor fisk, så skal det lige ud mellem sidebenene. Geddegokkeren Kaldte man før i tiden for gryde- eller madfisker. En person der i nogle kredse blev set ned på, fordi han forenede det fornøjelig med det praktiske. Nemlig at redde sig en god middag i forbindelse med udøvelsen af sin kæreste syssel. Geddegokkeren er kendetegnet ved at overholde det lovpligtige mindstemål, men så hører alle humane synspunkter også op. Er der plads i ”gryden”, så får fisken en på ”panden”, om man så må sige. Er der gang i fiskeriet hales der fisk ind i et hæsblæsende tempo, så fryseren kan fyldes til sløje tider. Størrelsen på fisken interesserer ham mindre. Det samlede kvantum går forud for eventuelle store individer. Er ofte tilbøjelig til at ignorere store fisk og størrelsen interesserer ham ikke synderligt. En herlig primitiv type, der indeholder et råt urinstinkt. Karpepetting Dyrkes af mange mede- og søfiskere. Det er ikke alene karper der udsættes for karpepetting, også gedder og sandarter kan risikere, at blive udsat for lystfiskere med hang til karpepetting. De er kendetegnede ved ofte at medbringe grej i bunkevis samt forskelligt specialgrej, herunder badelagen, en præcis vægt, målebånd samt diverse små tænger og nåle til at frigøre krogen med. Ofte kan chefkirurgen på Rigshospitalet se helt misundeligt på, når alle de fine redskaber hales frem fra tasken. Et særkende ved ham er hans forhold til fiskene. De behandles med respekt. I mange tilfælde som et nyfødt barn, når de lægges i vejeposen og vægten og målebåndet hales frem for at få de nøjagtige data inden fangsten skal foreviges med det medbragte kamera. Dette er et alvorligt forehavende. Efterfølgende genudsættes fangsten nænsomt, gerne med et lille klap på ryggen og med et par ord som: ”Håber vi ses igen”. Herefter bliver fangsten sirligt indført i fangstjournalen. Lystfiskere med denne tendens anvender megen tid på deres hobby, og det er ofte en besættelse for dem, netop at fange - Fisken.
Page 1 and 2: Nr 1121 September 2003 115. Årgang
Page 3 and 4: vor brave ven, finde båden på pla
Page 5 and 6: 16200 Fiskevand (station) Båd nr.
Page 7: Sidst i juli måned havde jeg planl
Page 11: Reserveret postvæsenet Stiftet i 1

Nr 1121 September 2003 115. Årgang - Lystfiskeriforeningen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?