Åben Knus nr. 2 - Familier med kræftramte børn

More documents

Recommendations

Info

18 skal huske at tænke på opfølgende behandling og mulige sygedage, når man snakker om tilbagevenden til jobbet. Som forældre kan I være både fysisk og mentalt udmattede oven på jeres barns kræftbehandling. Derfor er det også vigtigt at tage et møde med arbejdsgiveren, hvor I fortæller, hvad I kan og ikke kan magte på arbejdet, og om I evt. skal begynde på nedsat tid. Begynd med små skridt Kurt Hansen mener, at selv om arbejdslivet kan virke meningsløst i en svær tid, er det ofte en fordel at blive presset til at begynde på arbejde igen. ”Det er godt, at der bliver stillet krav, for ellers er der en fare for, at man aldrig kommer i gang igen,” siger han. Det er dog ikke ensbetydende med, at man som forælder med et sygt barn eller i sorg bare kan begynde på arbejde, som om intet var hændt. Kurt Hansen siger, det er en god idé, at man sammen med sin chef samler de nærmeste kolleger og sætter nogle ord på, hvordan man har det, og fortæl- Kamilla fik fuld opbakning fra sin chef til at holde orlov, da hendes barn fik konstateret kræft. men undervejs kom der en ny chef, som havde en helt anden holdning til den sag. kamilla har et arbejde, hun er glad for. Opgaverne er udfordrende, og kollegerne er søde. Da hendes barn for omkring to år siden fik konstateret kræft, og lægerne præsenterede en toårs behandlingsplan, var hendes chef meget forstående. ”Du skal koncentrere dig om dit barn og tage den tid, det tager, sagde han. Det var rart, for så kunne jeg parkere den del af mit liv og bruge tiden på mit barn,” siger hun. Det var forholdsvis nemt at få kommunen til at dække kamillas tabte arbejdsfortjeneste, og hun fik forlænget orloven flere gange i forløbet. ”Ofte kunne vi kun se nogle få måneder frem, så ler, at kollegerne godt må stille spørgsmål, hvis det er sådan, man ønsker åbenhed omkring sin situation. ”Hvis du ikke får talt med din chef og kollegerne, kan sorgen blive et tabu, og du risikerer, at de gode kolleger, som man før kunne tale med om alt, pludselig holder sig væk,” siger Kurt Hansen. mor på orlov, far på job Psykolog Charlotte Jensen har stor erfaring med familier med kræftsyge børn. Hun mener også, at det er en udfordring at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet, hvis ens barn er alvorligt sygt. Hendes erfaring er, at mødrene ofte tager orlov, når en familie rammes af sygdommen, mens faren stadig går på arbejde. Det kan betyde, at det bliver en større udfordring for moren at vende tilbage til arbejdslivet. ”Mange mødre får en ny identitet. Deres identitet bliver at være mor for et sygt barn, og deres arbejdsidentitet træder i baggrunden. Mændene fortsætter oftere med at gå på arbejde evt. på nedsat tid,” siger Charlotte Jensen. Hun påpeger også, at hvis man orker det, kan det være en tiltrængt pause fra sygdomsforløb og de svære følelsesmæssige udfordringer at være lidt på sin arbejdsplads og koncentrere sig om opgaver og hverdagsting. Hun oplever, at især mødre får dårlig samvittighed over for barnet, hvis de begynder at arbejde nogle dage om ugen under et sygdomsforløb, selv om det godt kan lade sig gøre. Charlotte Jensen opfordrer til, at I som forældre gør det legalt og støtter hinanden i, at det er o.k. at gøre noget godt for sig selv og have lufthuller, hvor der er fokus på andet end sygdommen. ”Hvis I synes, det er rart at tage på arbejde nogle dage om ugen, skal I gøre det for jeres egen skyld,” mener hun. må man spørge? Kollegerne og chefen kan nemt værre usikre på, hvad de skal sige og spørge om, og derfor mener Charlotte Jensen også, at I som forældre til et kræftramt barn skal prøve at den nye chef var uforstående det var svært at forudsige, hvor lang orlov jeg havde behov for,” siger kamilla. undervejs i behandlingsforløbet fik kamillas barn det så godt, at han kunne begynde i skolen igen. Det var dog stadig en usikker periode med risiko for tilbagefald og bivirkninger fra kemoen. ”Jeg kunne godt have fået forlænget min orlov, men jeg ville meget gerne i gang med at arbejde igen,” siger kamilla. Krav om fast arbejdstid Hendes nye chef var dog ikke så fleksibel som den gamle. nu skulle der ligge en fast aftale om kamillas arbejdstid, og hvis hun ikke kunne overholde sin del af aftalen, måtte hun arbejde timerne ind senere. Han ville også have en garanti for, at hun kunne begynde på fuld tid, når sønnen var færdig med behandlingen. ”Det var meget ubehageligt, og det slog benene væk
udtrykke jeres ønsker i forhold til åbenheden på arbejdspladsen. ”Man må tage en snak med sin chef om, hvorvidt man ønsker, der bliver talt åbent om sygdommen og barnet eller det modsatte. Nogle mennesker har behov for at tale om det hele tiden, mens andre helst er fri,” siger Charlotte Jensen. Nogle forældre kan være væk fra deres arbejde i flere år, og Charlotte Jensen siger, at der er en lille risiko for, at nogle aldrig vender tilbage igen. For at undgå at blive deprimeret, hvis I f.eks. har mistet et barn eller har været gennem et langt og opslidende sygdomsforløb, så råder psykologen jer til ikke at isolere jer. Den sociale kontakt er vigtig, og arbejdspladsen kan være en dør tilbage til hverdagen. ”Alle mennesker har brug for tid til at bearbejde sorgen, men efterhånden skal I forsøge at opbygge jeres identitet igen. Forhåbentlig har I haft det godt med arbejdet tidligere, og den drivkraft vil jeg opfordre til, at I finder ind til igen,” siger Charlotte Jensen. kompensation ved orlov i tilfælde af et barns længevarende sygdom kan forældrene få kompensation for tabt arbejdsfortjeneste fra kommunen. kompensationen kan være lige fra en til 37 timer om ugen, indtil barnet fylder 18 år, og betyder, at arbejdsgiveren normalt ikke har udgifter til løn, mens medarbejderen er på orlov. Forældre, der mister et barn pga. en sygdom, kan nomalt få op til tre måneders orlov fra arbejdet. Kilde: Socialministeriet og ’Familier med kræftramte børn’ under mig. Jeg kunne jo ikke give ham garantier, da mit barn kunne blive sygt igen. Pludselig var jeg bekymret for mit arbejde frem for at tænke på mit barn, og jeg lå vågen om natten og spekulerede,” fortæller hun. psykologen hjalp kamilla havde tidligere talt med den psykolog, der er tilknyttet kræftafdelingen på hospitalet, og hun kontaktede hende igen for at bede om råd. ”Psykologen gjorde det klart for mig, at jeg ikke kan forvente, at arbejdsgiveren forstår, hvordan det er at have et kræftsygt barn, og at jeg derfor selv bliver nødt til at melde ud, hvor meget jeg kan klare,” fortæller kamilla og hun supplerer: ”børnekræftverdenen er uforudsigelig, fordi du aldrig ved, hvad den næste scanning eller blodprøve viser, og den passer derfor dårligt med arbejdslivets vagtskemaer og deadlines.” efter samtalen med psykologen kunne kamilla selv mærke, hvor hendes grænser eksperterne Charlotte Jensen Charlotte Jensen er privatpraktiserende psykolog i Århus og arbejder på Århus sygehus i det palliative team, der behandler meget syge patienter. Hun sidder også i kræftrådgivningen og har en bog på vej om familier med kronisk syge børn. kurt Hansen kurt Hansen er sekretariatsleder i organisationen ’Familier med kræftramte børn’ (Fmkb). Han har selv været igennem et forløb med en leukæmiramt søn og i en årrække været formand for Fmkb, der ofte bliver kontaktet af medlemmer, der har problemer i forbindelse med orlov fra arbejdet. lå i forhold til at arbejde. Hun henvendte sig til arbejdspladsens personaleafdeling, og i samarbejde med chefen gav de kamilla en ny, fleksibel ordning, som betyder, at hun kan arbejde på nedsat tid med frihed til at gå, hvis det bliver nødvendigt. Støtten betyder meget ”når du har været igennem et langt kræftforløb med dit barn, virker et problem med chefen måske som peanuts, men det er alligevel en stor støtte at kunne få fuld opbakning fra sin arbejdsplads hele vejen igennem,” siger kamilla. i dag vil hun råde andre forældre i den samme situation til at tage imod rådgivning og psykologhjælp og vente med at begynde med at arbejde igen, til de er klar. ”Hvis du begynder, før du er klar, eller har for meget at lave, ender det bare med, at du får et nyt nederlag, og det har du ikke brug for,” siger hun. Kamilla er anonym, og navnet er derfor opdigtet. Redaktionen kender hendes identitet. tema: arbejde 19
Page 1 and 2: ” NR 2 2010 Peter Aalbæk: ”Jeg
Page 3 and 4: 08 inD HOLD nr 2 2010 20 12 26 07 d
Page 5 and 6: VM2010 VM2010 SYDAFRIKA SYDAFRIKA P
Page 7: Vi er glade for at kunne hjælpe...
Page 10 and 11: 10 Om PeTeR Peter aalbæk, 54 år f
Page 12 and 13: 12 På den nationale hotdog-dag gå
Page 14 and 15: 14 Det gODe projekt glad for, vi gj
Page 16 and 17: 16 SnaK med din chef
Page 21 and 22: af Johan rasmussen, Foto: Jacob nie
Page 23 and 24: passe de andre børn,” siger Anet
Page 25: filippaS familie oliver, 10 år oli
Page 28 and 29: 28 dampede muslinger og råkost af
Page 30 and 31: klumme uD meD sproget 30 rie Helmer
Page 32: Hjælp os med det sjove. Sms “FSJ

Åben Knus nr. 2 - Familier med kræftramte børn

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?