Retningslinjer for bæredygtighedsrapportering - Global Reporting ...

RG 

Retningslinjer for 

bæredygtighedsrapportering 

© 2000-2006 GRI 

Version 3.0

Indholdsfortegnelse 

Forord 

Bæredygtig udvikling og behovet for 

gennemsigtighed 

Introduktion 

Oversigt over bæredygtighedsrapportering 

Formålet med en bæredygtighedsrapport 3 

Information om GRI’s rapporteringsramme 3 

Information om GRI-retningslinjerne 4 

Anvendelse af retningslinjerne 5 

Kapitel 1 

Beskrivelse af rapportens indhold, kvalitet og 

afgrænsning 

Vejledning til rapportens indhold 7 

Principper for beskrivelse af rapportens indhold 8 

Principper til sikring af kvalitet 13 

Vejledning i afgrænsning af rapporten 18 

Kapitel 2 

Standardoplysninger 

Profil 20 

1. Strategi og analyse 20 

2. Organisationsprofil 21 

3. Rapport-parametre 21 

4. Ledelse, forpligtelser og interessentinvolvering 

22 

5. Ledelsestilgang og resultatindikatorer 24 

Økonomi 25 

Miljø 27 

Sociale forhold: 

Arbejdsforhold og anstændigt arbejde 30 

Menneskerettigheder 32 

Samfund 33 

Produktansvar 35 

Retningslinjer for Bæredygtighedsrapportering RG 

Generelle bemærkninger til rapportering 

Dataindsamling 37 

Rapporteringsform og hyppighed 37 

Verifikation 38 

Ordliste 39 

Anerkendelser i forbindelse med G3-retningslinjer 41 

Version 3.0 

1

RG 

2 

Retningslinjer for Bæredygtighedsrapportering 

Forord 

Bæredygtig udvikling og behovet for 

gennemsigtighed 

Målet med ”bæredygtig udvikling” er at ”opfylde 

de nuværende behov, uden at bringe fremtidige 

generationers muligheder for at opfylde deres behov i 

fare”. 1 Alle former for organisationer spiller en central 

rolle i arbejdet for at nå dette mål. 

Efter en periode med økonomisk vækst, kan opnåelsen 

af dette mål dog nemt blive mere et ønske end en 

realitet. I takt med globaliseringen af økonomier er der 

opstået nye muligheder for at opnå velstand og øget 

livskvalitet gennem handel, videndeling og adgang 

til teknologi. Som følge af de stigende befolkningstal 

og nyopståede risici i forhold til miljøet, er disse 

muligheder dog ikke altid til stede. Statistikker har 

påvist, at de positive forbedringer i levevilkår, som 

mange mennesker i hele verden har oplevet, skal ses i 

forhold til foruroligende oplysninger om miljøets tilstand 

samt i forhold til millioner af mennesker, der er ramt af 

fattigdom og hungersnød. Denne modsætning bidrager 

til et af de allervigtigste dilemmaer i det 21. århundrede. 

En af de mest betydelige udfordringer for bæredygtig 

udvikling er, at der stilles krav om nye og innovative valg 

og måder at tænke på. Mens udviklingen inden for viden 

og teknologi bidrager til den økonomiske udvikling, 

har udviklingen ligeledes potentiale til at bidrage til 

løsning af risici og trusler mod bæredygtigheden af 

vores sociale forhold, miljøet og økonomierne. Ny 

viden og innovation inden for teknologi, ledelse og 

offentlige politikker udfordrer organisationer til at 

foretage nye valg i forhold til hvordan drift, produktion, 

tjenesteydelser og aktiviteter påvirker jordkloden, 

mennesker og økonomierne. 

© 2000-2006 GRI 

1 World Commission on Environment and Development. 

Our Common Future. Oxford: Oxford University Press, 

1987, s. 43. 

Den presserende og omfattede risiko og trussel mod den 

kollektive bæredygtighed vil sammen med de forøgede 

valgmuligheder gøre, at gennemsigtigheden omkring 

økonomiske, miljømæssige og sociale påvirkninger 

bliver afgørende i forhold til effektive interessentforhold, 

investeringsbeslutninger og andre markedsforhold. 

For at kunne understøtte denne forventning og for at 

kommunikere klart og åbent omkring bæredygtighed, 

er det nødvendigt at udarbejde globale konceptrammer, 

et konsistent sprog og måleenheder. Det er målet for 

Global Reporting Initiative (GRI) at opfylde disse behov 

ved at give tillidsskabende og pålidelige rammer for 

bæredygtighedsrapportering, som alle organisationer 

uanset størrelse, branche eller beliggenhed, kan benytte 

sig af. 

Gennemsigtighed omkring bæredygtighed for 

aktiviteter på organisationsniveau er interessant for 

en række interessenter, herunder forretningslivet, 

arbejdstagere, NGO’er, investorer, regnskabsvæsenet osv. 

Derfor har GRI sat sin lid til samarbejdet med et større 

ekspertnetværk fra alle interessentgrupperne gennem 

konsensussøgende høringer. Siden GRI’s etablering 

i 1997 har høringerne samt best practice været med 

til at forbedre rapporteringsrammerne. Denne dialog 

og erfaringsudveksling med mange interessenter 

har medvirket til at give rapporteringsrammerne 

den store troværdighed de nyder hos en række af 

interessentgrupperne.

Oversigt over 

bæredygtighedsrapportering 

Formålet med en 

bæredygtighedsrapport 

Bæredygtighedsrapportering er en praksis, hvormed 

organisationer kan måle, oplyse om og gøres ansvarlige 

for deres resultater hvad angår målet om bæredygtig udvikling 

over for interne og eksterne interessenter. ”Bæredygtighedsrapportering” 

er et bredt begreb, der anvendes 

til at beskrive rapporter om økonomiske, miljømæssige 

og sociale påvirkninger (f.eks. den tredobbel-te bundlinje, 

rapportering om virksomhedernes sociale ansvar osv.). 

En bæredygtighedsrapport skal give et afbalanceret 

og fornuftigt billede af den rapporterende 

organisations positive såvel som negative bidrag til 

bæredygtighedsresultater. 

Bæredygtighedsrapportering, som er baseret på 

rapporte-ring inden for GRI’s rapporteringsramme, skal 

indeholde oplysninger om de resultater, der er opnået i 

rapporte-ringsperioden for så vidt angår organisationens 

forpligtel-ser, strategi samt ledelsestilgang. Rapporterne 

kan bl.a. anvendes til følgende formål: 

• Benchmarking og vurdering af 

bæredygtighedsresultater i forhold til lovgivning, 

normer, regelsæt, standarder og frivillige initiativer, 

• Tilkendegivelse af, hvordan organisationen 

påvirker og påvirkes af forventninger om 

bæredygtig udvikling, og 

• Sammenligning af resultater inden for 

organisationen samt mellem forskellige 

organisationer over tid. 

Figur 1: GRI’s rapporteringsramme 

G3 Reporting Framework 

Hvad der skal rapporteres 


Branche-specifikke tillæg 

Principper og vejledning 

Rapporteringsramme 


Information om GRI’s 

rapporteringsramme 

Alle dokumenter til rapportering inden for GRI’s 

ramme er udviklet i en dialog mellem interessenter fra 

forretningslivet, investeringssamfundet, arbejdstagere, 

samfundet, regnskabsvæsenet, den akademiske verden 

osv. Alle dokumenter til rapportering inden for GRI’s 

ramme skal løbende testes og forbedres. 

GRI’s begrebsramme for rapportering skal være 

de generelt accepterede rapporteringsramme for en 

organisations økonomiske, miljømæssige og sociale 

resultater. Rammen er udarbejdet således, at de kan 

anvendes af alle organisationer uanset størrelse, branche 

eller beliggenhed. Desuden tager rammen højde for 

de praktiske behov, som forskellige organisationer 

står overfor. Det gælder både små virksomheder og 

virksomheder med mere vidtrækkende og geografisk 

spredt drift. GRI’s rapporteringsramme dækker over et 

generelt og branchespecifikt indhold, som en række 

interessenter verden over er blevet enige om skal være 

generelt gældende for rapportering om organisationers 

bæredygtighedsresultater. 

Retningslinjerne for bæredygtighedsresultater (i 

det følgende ”retningslinjerne”) omfatter principper 

for beskrivelsen af rapportens indhold og sikring 

af kvaliteten af de rapporterede oplysninger. 

Retningslinjerne omfatter desuden standardoplysninger 

om resultatindikatorer og andre oplysninger, som 

f.eks. vejledning i enkelte tekniske emner i forhold til 

rapportering. 

Protokoller 

Hvordan der skal rapporteres 

Version 3.0 

3

RG 

4 


Indikatorprotokoller findes for hver resultatindikator 

i retningslinjerne. Protokollerne fastlægger 

definitioner, vejledninger og andre oplysninger, der 

skal gøre det lettere for rapportskriverne at sikre 

en konsistent fortolkning af resultatindikatorerne. 

Brugerne af retningslinjerne bør også benytte sig af 

indikatorprotokollerne. 

Branchespecifikke tillæg komplementerer 

retningslinjerne med fortolkninger og vejledning 

i, hvordan en bestemt branche kan anvende 

retningslinjerne, og omfatter branchespecifikke 

resultatindikatorer. Gældende branchespecifikke tillæg 

kan anvendes udover retningslinjerne, og ikke i stedet 

for disse. 

Tekniske protokoller er udarbejdet for at 

vejlede om spørgsmål, der måtte opstå under 

rapportering, som f.eks. fastsættelse af rapportens 

afgrænsning. Protokollerne skal anvendes sammen 

med retningslinjerne for indikatorerne, og som 

branchespecifikke tillæg, og dækker de spørgsmål som 

de fleste organisationer må tage stilling til i løbet af et 

rapporteringsforløb. 

© 2000-2006 GRI 

Orientation to the Reporting Guidelines 

Standardoplysninger Principper og vejledning 

Vejledning i beskrivelse 

Rapportens indhold 

Principper for beskrivelse 

af rapportens indhold 

Principper til sikring 

af rapportens kvalitet 

Vejledning i afgrænsning 

af rapporten 

INPUT INPUT INPUT INPUT 

Figur 2: Oversigt over GRI-retningslinjerne 

Profil 

OUTPUT 

Ledelsestilgang 

OUTPUT 

Information om GRI-retningslinjerne 

Retningslinjerne for bæredygtighedsrapportering 

omfatter rapporteringsprincipper, 

rapporteringsretningslinjer og standardoplysninger 

(herunder resultatindikatorer). Ovennævnte punkter 

anses for at være lige vigtige. 

Kapitel 1 - Rapporteringsprincipper og vejledning 

Kapital 1 beskriver de tre vigtigste punkter i 

rapporteringsforløbet. I dette afsnit beskrives 

rapporteringsprincipper om væsentlighed, 

interessentinvolvering, bæredygtighedskontekst, 

og fuldstændighed. Kapitel 1 indeholder desuden 

grundlæggende test for hvert princip. Det er brugen 

af principperne sammen med standardoplysninger, 

der bestemmer hvilke emner og indikatorer, der skal 

rapporteres om. Dette efterfølges af principper om 

afbalancering, sammenlignelighed, præcision, rettidighed, 

troværdighed og klarhed, sammen med test der kan 

benyttes til at opnå den rette kvalitet i de rapporterede 

oplysninger. Denne del af retningslinjerne slutter af med 

en vejledning i, hvordan rapporterende organisationer 

kan definere antallet af enheder repræsenteret i 

rapporten (også kaldet ”afgrænsning af rapporten”). 

Rapporteringsmuligheder 

Resultatindikatorer 

OUTPUT 

Fokuseret bæredygtighedsrapport

Kapitel 2 - Standardoplysninger 

Kapitel 2 omfatter de standardoplysninger, der skal 

inkluderes i bæredygtighedsrapporter. Der skal i 

retningslinjerne anføres relevante oplysninger, som 

er vigtige for de fleste organisationer, og som er 

af interesse for de fleste interessenter. Følgende 3 

standardoplysninger skal angives: 

• Strategi og profil: Oplysninger, der bestemmer 

den overordnede sammenhæng for forståelsen 

af organisationers resultater for strategi, profil og 

ledelse. 

• Ledelsestilgang: Oplysninger, der beskriver, 

hvorledes en organisation håndterer et nærmere 

angivet antal emner for at forstå de resultater, der 

er opnået inden for et specifikt område. 

• Resultatindikatorer: Indikatorer der 

sammenligner oplysninger om organisationens 

resultater inden for økonomi, miljø og sociale 

forhold. 


Anvendelse af retningslinjerne 

Kom godt i gang 

GRI opfordrer alle organisationer (private, offentlige eller 

frivillige) til at rapportere i henhold til retningslinjerne, 

hvad enten de er begyndere eller erfarne rapporterende 

organisationer og uanset størrelse, branche eller beliggenhed. 

Rapporteringen kan ske på flere forskellige måder, 

f.eks. via internettet eller i trykt form, som selvstændige 

rapporter eller som en del af regnskabsaflæggelsen. 

Det første skridt er at få fastlagt rapportens indhold. 

Vejledning herom findes i kapitel 1. Nogle organisationer 

vælger måske helt fra begyndelsen at rapportere 

inden for GRI’s rapporteringsramme, mens andre 

organisationer vælger at begynde med de bedst mulige 

og mest praktiske emner først og herefter rapportere 

om andre emner. Alle rapporterende organisationer skal 

beskrive rapportens omfang og opfordres til over tid at 

informere om deres planer for udvidelse af rapportering. 

GRI-anvendelsesniveauer 

Organisationer skal som del af rapportens 

udarbejdelse oplyse deres niveau for anvendelse af 

GRI’s rapporteringsramme via ordningen om ”GRIanvendelsesniveauer”. 

Denne ordning skal: 

• Give læsere af rapporten klarhed om 

omfanget af GRI-retningslinjerne og andre 

rapporteringselementer, der anvendes under 

rapportens udarbejdelse 

• Sørge for at rapportskriverne har en vision eller 

fremgangsmåde for, hvordan anvendelse af GRI’s 

rapporteringsramme gradvist kan udvides over tid. 

En beslutning om anvendelsesniveauet bidrager 

til klar kommunikation om, hvilke dele af GRI’s 

rapporteringsramme, der er anvendt under 

rapportens udarbejdelse. For at imødekomme 

behovene hos erfarne og mellemerfarne brugere, 

og nybegyndere er ordningen inddelt i tre niveauer: 

A, B og C. Rapporteringskriterierne for hvert niveau 

afspejler en øget anvendelse og dækning af GRI’s 

rapporteringsramme. En organisation kan erklære sig 

på ”plus” (+) niveau på hvert niveau (f.eks. A+, B+, C+), 

såfremt de har benyttet sig af ekstern verifikation. 2 

En organisation selvdeklarerer rapporteringsniveauet på 

baggrund af egne vurderinger af rapportens indhold i 

forhold til de kriterier, der er fastlagt for anvendelsen af 

GRI-niveauerne. 

2 Se afsnittet om verifikation under generelle bemærkninger 

til rapportering såfremt der ønskes mere information om 

mulighederne for verifikation. 

Version 3.0 

5

RG 

6 


Udover at selvdeklarere deres niveau kan rapporterende 

organisationer vælge en eller begge af følgende 

muligheder: 

© 2000-2006 GRI 

• Anmode en verificerende tredjepart om deres 

holdning til selvdeklarationen. 

• Anmode GRI om at tjekke selvdeklarationen. 

Såfremt der ønskes flere oplysninger om 

anvendelsesniveauer og alle kriterierne henvises til 

informationspakken om GRI-anvendelsesniveauer, 

som er vedlagt dette dokument eller kan findes her: 

www.globalreporting.org 

Anmodning om indberetning af brug 

Organisationer, der har anvendt retningslinjerne og/eller 

andre dele af GRI’s rapporteringsramme som grundlag 

for deres rapport, bedes informere Global Reporting 

Initiatve (GRI) herom i forbindelse med rapportens 

offentliggørelse. Organisationer kan vælge en eller 

samtlige af følgende muligheder for indberetning til GRI: 

• Alene at rapportere til GRI og fremsende enten 

trykt og/eller elektronisk kopi. 

• Registrere rapporten i GRI’s database for rapporter 

på internettet. 

• Anmode GRI om at tjekke deres selvdeklarerede 

anvendelsesniveau. 

Forøge rapportens værdi 

Bæredygtighedsrapportering er en dynamisk proces 

og et værktøj, som hverken begynder eller slutter 

med offentliggørelsen på tryk eller via internettet. 

Rapportering skal tilpasses en langt mere vidtrækkende 

proces, hvor organisationer fastlægger deres strategi, 

implementerer deres handlingsplaner og vurderer 

udfaldet heraf. Ved at rapportere bliver det muligt at 

foretage en solid vurdering af organisationers resultater, 

og rapportering understøtter fortsatte forbedringer af 

resultater over tid. Rapportering er desuden et værktøj, 

der inddrager interessenter, og som bidrager til at sikre, 

at der kommer brugbare bidrag til den organisatoriske 

proces. 

Kapitel 1: Beskrivelse af rapportens 

indhold, kvalitet og afgrænsning 

Dette kapitel omhandler principperne og retningslinjerne 

for rapportering hvad angår rapportens indhold, 

sikring af de rapporterede oplysningers kvalitet og fastsættelse 

af rapportens afgrænsning. 

Rapporteringsvejledningen beskriver de foranstaltninger, 

der kan træffes eller de muligheder, som den rapporterende 

organisation kan overveje, når denne beslutter 

hvad den vil rapportere om, og kan generelt bidrage 

til fortolkningen eller forvaltningen af hvordan GRI’s 

rapporteringsramme kan anvendes. Der vejledes om, 

hvordan rapportens indhold skal beskrives, og hvordan 

rapportens afgrænsning skal fastsættes. 

Rapporteringsprincipperne beskriver de resultater, rapporten 

skal leve op til, og vejleder om de beslutninger, der 

skal tages gennem hele rapporteringsforløbet, som f.eks. 

valg af emner og indikatorer til rapportering, og hvordan 

der kan rapporteres om disse. Hvert af principperne indeholder 

en definition, en forklaring og et antal test, som 

den rapporterende organisation skal anvende i vurderingen 

af principperne. Disse test er værktøjer til selvdiagnosticering, 

og ikke specifikke oplysninger som der skal 

rapporteres i forhold til. Dog kan disse test bidrage til at 

forklare beslutninger om at anvende principperne. 

Rapporteringsprincipperne skal bidrage til gennemsigtighed, 

dvs. værdier og mål for samtlige forhold i forbindelse 

med bæredygtighedsrapporteringen. Gennemsigtighed 

er den fuldstændige fremlæggelse af informationer om 

emner og indikatorer. Disse informationer skal afspejle 

forskellige påvirkninger, gøre interessenter i stand til at 

tage beslutninger, samt afspejle de processer, procedurer 

og formodninger, der er anvendt ved udarbejdelsen af oplysningerne. 

Principperne er inddelt i to grupper: 

• Principper til bestemmelse af emner og indikatorer, 

som organisationer skal rapportere om, og 

• Principper til sikring af kvaliteten og den nødvendige 

præsentation af de rapporterede oplysninger. 

Principperne er inddelt således for at tydeliggøre deres 

roller og funktion, men uden at brugen heraf bliver 

ufleksibel. Hvert princip kan understøtte en række 

beslutninger, og kan vise sig at være brugbar ved 

overvejelse af spørgsmål, der rækker ud over bare at 

definere rapportens indhold eller sikre kvaliteten af de 

rapporterede oplysninger.

1.1 Beskrivelse af rapportens indhold 

For at sikre en afbalanceret og reel præsentation af 

organisationens resultater, skal der træffes beslutninger 

om, hvad rapportens indhold skal omfatte. Beslutningen 

skal træffes under hensyntagen til såvel organisationens 

formål og erfaringer som til rimelige forventninger og 

interesser hos organisationens interessenter. Begge 

hensyn er vigtige i forhold til at kunne tage beslutninger 

om, hvad rapporten skal indeholde. 

Vejledning til rapportens indhold 

Ved udarbejdelse af bæredygtighedsrapporter, skal GRI’s 

rapporteringsramme anvendes på følgende måde: 

• Identificér emner og relaterede indikatorer, 

der er relevante og som derfor kunne være 

hensigtsmæssige at rapportere om. Dette skal 

ske ved at gentage processen med principperne 

om væsentlighed, interessent-involvering, 

bæredygtighedskontekst og gennem vejledning i, 

hvordan rapportens afgrænsning fastsættes. 

• Ved identificeringen af emner er det nødvendigt 

at overveje relevansen af alle de indikatorer, der er 

identificeret i GRI-retningslinjerne, og i gældende 

branche-specifikke tillæg. Derudover skal andre 

emner af relevans for rapporten overvejes. 

• På basis af de anførte relevante emner og 

indikatorer skal disse test anvendes for hvert 

princip til at vurdere, hvilke emner og indikatorer, 

der er væsentlige og derfor skal rapporteres om 3 . 

Principles for Defining Report Content 

• Anvend principperne til at foretage en prioritering 

af udvalgte emner og træffe beslutning om, hvilke 

der skal understreges. 


Principper for beskrivelse 

af rapportens indhold 

Figur 3: Principper for beskrivelse af rapportens indhold 

3 Oplysninger om organisationsprofil iht. GRI (1-4) gælder for 

alle rapporterende organisationer 

INPUT 



• De specifikke metoder og processer, der anvendes 

til vurdering af væsentlighed, skal: 

• Være forskellige for og defineres af hver 

organisation, 

• Altid tage hensyn til vejledninger og test 

fastlagt i GRI’s rapporteringsprincipper, og 

• Oplyses. 

Ved anvendelse af GRI’s rapporteringsramme bør: 

• Kerneindikatorer og tillægsindikatorer holdes 

adskilte. Alle indikatorer er udviklet gennem 

GRI’s processer med mange interessenter. De 

indikatorer, der betegnes som kerneindikatorer, 

er generelt anvendelige indikatorer og formodes 

at være væsentlige for de fleste organisationer. 

Organisationer bør rapportere om disse indikatorer 

med mindre de anses for uvæsentlige på baggrund 

af rapporteringsprincipperne. Tillægsindikatorer 

kan også anses for væsentlige. 

• Indikatorerne i de endelige versioner af branchespecifikke 

tillæg betragtes som værende 

kerneindikatorer og bør anvendes på samme måde 

som kerneindikatorerne i retningslinjerne. 

• Alle andre oplysninger (f.eks. virksomhedsspecifikke 

indikatorer) i rapporten være underlagt de samme 

rapporteringsprincipper og underlægges samme 

tekniske stringens som GRI’s standardoplysninger. 

• Det bekræftes, at der i den information, der skal 

rapporteres om samt rapportens afgrænsning, 

i tilstrækkelig grad anvendes princippet om 

fuldstændighed. 

• Væsentlighed 

• Interessentinvolvering 

• Bæredygtighedskontekst 

• Fuldstændighed 

Version 3.0 

7

RG 

8 


© 2000-2006 GRI 

Principper for beskrivelse af rapportens indhold 

Alle rapporteringsprincipperne omfatter en beskrivelse, 

forklaring og en række test til vejledning i brugen af 

principperne. Disse test er værktøjer til selvdiagnosticering 

og ikke specifikke oplysninger at rapportere om. 

Principperne skal anvendes sammen med vejledningen 

om beskrivelse af indhold. 

Væsentlighed 

Definition: Rapportens indhold skal afdække emner og 

indikatorer, der afspejler organisationens væsentligste 

økonomiske, miljømæssige og sociale påvirkninger, eller 

emner og indikatorer, der væsentligt påvirker interessenternes 

vurderinger og beslutninger. 

Forklaring: Organisationer skal tage stilling til en række 

emner, de kan rapportere om. Relevante emner og indikatorer 

er de, der med rimelighed kan betragtes som 

vigtige til afspejling af organisationens økonomiske, 

miljømæssige og sociale påvirkninger eller påvirke interessenters 

beslutninger og dermed potentielt bør inkluderes 

i rapporten. Væsentlighed er den grænse, hvor 

spørgsmål eller indikatorer bliver så tilstrækkelig vigtige, 

at der bør rapporteres om det. Passeres denne grænse vil 

ikke alle vigtige emner være lige vigtige og vægten i rapporten 

bør afspejle den relative prioritering af sådanne 

vigtige emner og indikatorer. 

I finansiel regnskabsaflæggelse anses væsentlighed almindeligvis 

som tærsklen for indflydelse på økonomiske 

beslutninger hos de, der benytter sig af organisationens 

regnskaber, hvilket især er investorerne. Begrebet om en 

tærskel er ligeledes vigtig i bæredygtighedsrapportering, 

men indebærer en større grad af påvirkninger og interessenter. 

Væsentlighed i bæredygtighedsrapportering er 

ikke kun begrænset til de bæredygtighedsemner, der 

måtte have en vigtig finansiel indvirkning på organisationen. 

Når væsentlighed skal fastlægges i en bæredygtig 

rapport, skal der også tages hensyn til de økonomiske, 

miljømæssige og sociale påvirkninger, der overskrider 

en grænse for at imødekomme nutidens behov uden at 

underminere fremtidige generationers behov. 4 Sådanne 

væsentlige spørgsmål vil ofte have en væsentlig finansiel 

indflydelse på organisationen på kort eller på lang sigt. 

Spørgsmålene vil derfor også være relevante for interessenter, 

der fokuserer alene på organisationens finansielle 

tilstand. 

En kombination af interne og eksterne faktorer skal anvendes 

til at fastslå, hvorvidt informationen er væsentlig, 

herunder faktorer såsom organisationens generelle 

mission og konkurrencestrategi, forhold udtrykt direkte 

af interessenterne, sociale forventninger, og organisationens 

indflydelse på enheder opstrøms (f.eks. leverandører) 

og nedstrøms (f.eks. kunder). Når organisationen 

vurderer væsentlighed, bør den desuden tage hensyn til 

de generelle forventninger, der fremgår af internationale 

standarder og aftaler, som organisationen forventes at 

overholde. 

Ved evalueringen af informationer om vigtige økonomiske, 

miljømæssige og sociale påvirkninger eller interessenters 

indflydelse på beslutningstagningen 5 , skal 

der tages hensyn til de interne og eksterne faktorer. En 

række fastlagte metoder kan anvendes til at vurdere vigtigheden 

af ovennævnte påvirkninger. Generelt henviser 

”væsentlige påvirkninger” til påvirkninger, der er genstand 

for grundlæggende bekymring i ekspertsamfundet, 

eller som er blevet identificeret ved brug af værktøjer, 

såsom påvirkningsvurdering, metoder eller vurdering 

af livscyklusser. Påvirkninger, der anses for vigtige nok til, 

at der kræves aktiv ledelse eller involvering fra organisationen 

kan sandsynligvis betragtes som vigtig. 

Rapporten skal fremhæve oplysninger om resultater 

inden for de væsentligste emner. Andre relevante emner 

kan inkluderes, men skal være mindre fremtrædende i 

rapporten. Det forløb, hvor der sker en relativ prioritering 

af emner til fastlæggelse, skal forklares. 

Establishing Materiality 

Ud over at vejlede om udvælgelsen af emner til rapporten, 

gælder væsentlighedsprincippet også for anvendel- 

Indflydelse på interessentvurderinger og beslutninger 

Ikke-væsentlige spørgsmål 

Væsentlige spørgsmål 

Lav Relativ prioritering af rapportering Høj 

Vigtigheden af økonomiske, miljømæssige og sociale påvirkninger 

Figur 4: Definition af væsentlighed 

4 World Commission on Environment and Development. Our Common Future. Oxford: Oxford University Press, 1987, s. 43. 

5 Der henvises til princippet om interessent-involvering for drøftelse om interessenter.

sen af resultatindikatorer. I forbindelse med fremlæggelsen 

af data om resultater er der forskellige former for 

fuldstændighed og detaljer der kan angives i en rapport. 

I nogle tilfælde sker GRIvejledningen på et detaljeniveau, 

der generelt betragtes som hensigtsmæssigt for en 

specifik indikator. Generelt set skal beslutninger om rapporteringsdata 

rette sig efter informationens vigtighed 

for vurderingen af organisationens resultater og gøre det 

lettere at foretage hensigtsmæssige sammenligninger. 

Rapportering om væsentlige emner kan indebære 

fremlæggelse af information, der anvendes af eksterne 

interessenter, og som er forskellig fra den information, 

der anvendes internt til daglige ledelsesformål. Men 

sådan information skal dog inkluderes i en rapport, 

hvis interessenter kan informere om vurderinger eller 

beslutninger, eller hvis inddragelse af interessenter 

kan resultere i handlinger, der vil påvirke resultaterne 

væsentligt eller tage fat på vigtige emner af betydning 

for interessenter. 

Test: 

Eksterne faktorer 

Ved definition af væsentlige emner skal følgende 

eksterne faktorer tages i betragtning: 

R Vigtige interesser/emner og indikatorer for 

bæredygtighed, som interessenterne har vist 

interesse for. 

R Vigtige emner og fremtidige udfordringer for 

branchen, rapporteret af fagfæller og konkurrenter. 

R Gældende lovgivning, bestemmelser, 

internationale aftaler eller frivillige aftaler med 

strategisk betydning for organisationen og dens 

interessenter. 

R Rimelige estimater af bæredygtighedspåvirkninger, 

risici eller muligheder (f.eks. global opvarmning, 

HIV/Aids, fattigdom) identificeret gennem 


pålidelige undersøgelser foretaget af 

personer med anerkendt ekspertviden eller af 

ekspertgrupper med anerkendt baggrund inden 

for området. 

Interne faktorer 

Ved definitionen af væsentlige emner skal følgende 

interne faktorer tages i betragtning: 

R Centrale organisationsværdier, politikker, 

strategier, operationelle ledelsessystemer, 

målsætninger og formål. 

R Interessenternes interesser/forventninger som er 

specifikt investeret i organisationens succes (f.eks. 

medarbejdere, aktionærer og leverandører). 

R Væsentlige risici for organisationen. 

R Kritiske faktorer til realisering af organisationens 

succes. 

R Organisationens kernekompetencer og den 

måde, hvorpå disse kan eller kunne bidrage til 

bæredygtig udvikling. 

Prioritering 

R Rapporten prioriterer væsentlige emner og 

indikatorer. 

Version 3.0 

9

RG 

10 


© 2000-2006 GRI 

interessent-inVolVering 

Definition: Den rapporterende organisation bør identificere 

sine interessenter og i rapporten forklare, hvordan 

den har reageret over for disses rimelige forventninger 

og interesser. 

Forklaring: Interessenter defineres som enheder eller 

individer, der med rimelighed kan forventes at blive 

væsentlig påvirket af organisationens aktiviteter, produkter 

og/eller tjenesteydelser, og hvis aktiviteter, med 

rimelighed, kan forventes at påvirke organisationens 

evne til at implementere sine strategier og nå sine 

målsætninger. Disse inkluderer enheder eller individer, 

hvis rettigheder i henhold til lovgivningen eller internationale 

konventioner giver dem et retmæssigt krav over 

for organisationen. 

Interessenter kan omfatte de, der har investeret i organisationen 

(f.eks. medarbejdere, aktionærer, leverandører) 

såvel som de, der står uden for organisationen 

(f.eks. lokalsamfundet). 

Interessenters rimelige forventninger og interesser er 

vigtige i forhold til mange af de beslutninger, der skal 

tages ved udarbejdelsen af en rapport, såsom omfang, 

afgrænsning, anvendelse af indikatorer og verifikation. 

Ikke alle organisationens interessenter vil imidlertid 

benytte sig af rapporten. Det er således en udfordring 

at afbalancere specifikke interesser/forventninger hos 

interessenter, som kan forventes at bruge rapporten, 

med generelle forventninger om ansvarlighed over for 

alle interessenter. 

Hvad angår nogle beslutninger, såsom rapportens omfang 

eller afgrænsning, bør der tages hensyn til rimelige 

forventninger og interesser hos en lang række interessenter. 

Det kan for eksempel være interessenter, som 

ikke kan give udtryk for deres meninger om rapporten, 

og hvis bekymringer i stedet bliver udtrykt via stedfortrædere. 

Ligeledes kan der være interessenter, der vælger 

ikke at give udtryk for deres mening om rapporten, 

da de sætter deres lid til forskellige former for kommunikation 

og involvering. I forbindelse med beslutninger om 

rapportens indhold, skal der stadig tages hensyn til interessenternes 

rimelige forventninger og interesser. Dog 

kan andre beslutninger om f.eks. detaljegraden for interessenter, 

eller forskellige interessenters forventninger 

om, hvad der kræves for at opnå klarhed, kræve en større 

fremhævelse for de, der med rimelighed kan forventes at 

bruge rapporten. Det er vigtigt at dokumentere processen 

og hvordan beslutninger er taget. 

Processer til interessent-involvering kan være værktøjer 

til forståelse af interessenters rimelige forventninger 

og interesser. Organisationer vil typisk iværksætte forskellige 

former for interessent-involvering som del af 

deres almindelige aktiviteter for at få idéer og bidrag til 

beslutninger om rapportering. Disse kan for eksempel 

inkludere interessent-involvering med det formål at 

overholde internationalt gældende standarder eller 

informere om løbende organisatoriske/forretningsmæssige 

processer. Derudover kan interessent-involvering 

specifikt implementeres for at informere om processen 

med udarbejdelse af rapporten. Organisationer kan også 

f.eks. benytte sig af medierne, det videnskabelige samfund 

eller indgå i samarbejdsaktiviteter med fagfæller 

og interessenter. Dette kan hjælpe organisationen med 

at opnå en bedre forståelse for interessenters rimelige 

forventninger og interesser. 

Processen med interessent-involvering skal dokumenteres, 

førend en rapport kan anses for dokumenteret. I tilfælde 

hvor processer med interessent-involvering er blevet 

anvendt til rapporteringsformål, skal disse være baseret 

på systematisk eller generelt accepterede tilgange, 

metodologier eller principper. Den generelle tilgang skal 

være tilstrækkelig effektiv til at sikre, at interessenternes 

informationsbehov er ordentligt forstået. Den rapporterende 

organisation skal dokumentere dennes tilgang 

til afgrænsning af, hvilke interessenter den har involveret, 

hvordan og hvornår organisationen har involveret 

dem, og hvordan involveringen har påvirket rapportens 

indhold og organisationens bæredygtighedsaktiviteter. 

Man skal gennem sådanne processer kunne identificere 

direkte idéer og bidrag fra interessenter såvel som legitime 

sociale forventninger. En organisation kan støde på 

modstridende holdninger eller forskellige forventninger 

fra interessenter, og vil få brug for at kunne forklare, 

hvordan disse er afbalanceret i forbindelse med dens 

rapporteringsbeslutninger. 

Hvis interessenterne ikke identificeres eller involveres, 

vil dette sandsynligvis resultere i rapporter, som ikke alle 

interessenter er tilfredse med eller finder troværdige. 

Derimod forstærker systematisk interessent-involvering 

interessenternes modtagelse og anvendelse af rapporten. 

Såfremt forløbet udføres ordentligt, kan resultatet 

af interessent-involveringen være at organisationen og 

eksterne parter opnår løbende læring og forøger ansvarligheden 

for en række interessenter. Ansvarlighed 

styrker tilliden mellem den rapporterende organisation 

og dens interessenter. Denne tillid forstærker rapportens 

troværdighed.

Test: 

R Organisationen kan beskrive de interessenter, som 

den er ansvarlig overfor. 

R Rapportens indhold bygger på resultater fra 

processer med interessent-involvering, som 

organisationen har anvendt gennem dens løbende 

aktiviteter, og som påkræves af den juridiske 

og institutionelle ramme inden for hvilken, den 

arbejder. 

R Rapportens indhold bygger på resultater fra 

processer med interessent-involvering, som 

er foretaget i forbindelse med rapportens 

udarbejdelse. 

R De processer med interessent-involvering, som har 

ført til beslutningstagning om rapporten, er i tråd 

med omfanget og afgrænsningen af rapporten. 


Bæredygtighedskontekst 

Definition: Rapporten skal fremlægge organisationens 

resultater inden for en bredere bæredygtighedskontekst. 

Forklaring: Information om resultater skal sættes i 

sammenhæng. Det underliggende spørgsmål om bæredygtighedsrapportering 

er, hvordan en organisation 

i fremtiden bidrager til forbedringen eller forværringen 

af de økonomiske, miljømæssige og sociale forhold, udviklingen 

og tendenser på lokalt, regionalt eller globalt 

niveau. Hvis der alene rapporteres om tendenser for en 

individuel indsats (eller organisationens effektivitet) vil 

spørgsmålet ikke blive besvaret. Rapporterne skal derfor 

forsøge at præsentere resultaterne i forhold til bredere 

bæredygtighedsbegreber. Dette vil indebære en drøftelse 

af organisationens resultater inden for de begrænsninger 

og krav som stilles til miljømæssige eller sociale 

ressourcer på sektor, lokalt, regionalt eller globalt niveau. 

Dette kunne for eksempel betyde, at ud over rapportering 

om tendenser inden for økoeffektivitet, kunne en 

organisation ligeledes fremlægge dens fuldstændige forureningsmængde 

i forhold til det regionale økosystems 

kapacitet til at optage forureningskomponenten. 

Konceptet bliver oftest tydeligst udtrykt i miljøsammenhænge 

i form af globale grænser for ressourcebrug og 

forureningsniveauer. Dette kan dog også blive relevant 

med hensyn til sociale og økonomiske målsætninger, såsom 

nationale eller internationale socio-økonomiske mål 

for bæredygtig udvikling. For eksempel kan en organisation 

rapportere om medarbejdernes lønniveau og sociale 

fordele i forhold til det landsdækkende minimums og 

gennemsnitlige niveau for indkomster, samt kapaciteten 

af det sociale sikkerhedsnet i forhold til mennesker, der 

lever i fattigdom eller lever tæt på fattigdomsgrænsen. 

Organisationer, som har aktiviteter inden for forskellige 

geografiske områder, størrelser og brancher, har behov for 

at vurdere, hvordan de bedst kan indramme deres generelle 

organisatoriske resultater i en bredere bæredygtighedskontekst. 

Dette kan betyde, at der skal skelnes mellem 

emner og faktorer, der fremmer globale påvirkninger 

(såsom klimaforandringer) og de, der har mere regionale 

og lokale påvirkninger (såsom samfundsudviklingen). Der 

skal eventuelt ligeledes skelnes mellem tendenser og påvirkninger 

på tværs af en række aktiviteter i modsætning 

til at vurdere forskellige organisationers resultater. 

Organisationens egen bæredygtighed og 

forretningsstrategi danner rammerne for at drøfte 

resultaterne. Sammenhængen mellem bæredygtighed 

og organisationsstrategi skal tydeliggøres, og 

ligeledes skal den sammenhæng, hvorunder resultater 

rapporteres. 

Version 3.0 

11

RG 

12 


Test: 

© 2000-2006 GRI 

R Organisationen fremlægger sin forståelse af 

bæredygtig udvikling og anvender objektiv og 

tilgængelig information, såvel som midler til 

bæredygtig udvikling for de emner, rapporten 

afdækker. 

R Organisationen fremlægger sine resultater 

under henvisning til vidtrækkende forhold og 

målsætninger for bæredygtig udvikling, som 

afspejlet i anerkendte branchespecifikke, lokale, 

regionale og/eller globale publikationer. 

R Organisationen fremlægger sine resultater således 

at omfanget af dens påvirkning og bidrag sættes i 

geografisk sammenhæng. 

R Rapporten beskriver, hvordan 

bæredygtighedsemner relaterer sig til 

langtidssigtede organisatoriske strategier, risici og 

muligheder, herunder emner om forsyningskæden. 

Fuldstændighed 

Definition: Dækningen af væsentlige emner og indikatorer 

og definitioner af rapportens afgrænsning skal 

være tilstrækkelige til at afspejle væsentlige økonomiske, 

miljømæssige og sociale påvirkninger og gøre interessenter 

i stand til at vurdere den rapporterende organisations 

resultater i rapporteringsperioden. 

Forklaring: Fuldstændighed omfatter primært dimensionerne 

omfang, afgrænsning og tid. Konceptet om fuldstændighed 

kan også bruges til at referere til metoder 

til informationsindsamling (f.eks. sikring af, at indsamlet 

data indeholder resultater fra alle lokaliteter inden for 

rapportens afgrænsning) og hvorvidt fremlæggelsen af 

information er rimelig og hensigtsmæssig. Emnerne er 

relateret til rapportens kvalitet, og beskrives nærmere 

under principperne for nøjagtighed og afbalancering 

senere i kapitel 1. 

”Omfang” refererer til antallet af bæredygtighedsemner 

afdækket i en rapport. Antallet af rapporterede emner 

om indikatorer skal i tilstrækkelig grad afspejle vigtige 

økonomiske, miljømæssige og sociale påvirkninger. 

Den skal ligeledes gøre interessenter i stand til at vurdere 

organisationens resultater. Ved fastlæggelsen af, 

hvorvidt den information, der er indeholdt i rapporten, 

er tilstrækkelig, skal organisationen tage såvel resultaterne 

af processen med interessent-involvering som de 

vidtrækkende sociale forventninger i betragtning. Disse 

er betragtninger, der ikke er blevet belyst direkte som 

resultat af processen med interessent-involvering. 

”Afgrænsning” refererer til en række enheder (f.eks. 

datterselskaber, joint ventures, underleverandører 

osv.) hvis resultater præsenteres i rapporten. Ved fastlæggelse 

af afgrænsningen af rapporteringen, skal 

organisationen tage hensyn til omfanget af organisationer, 

som den har bestemmende indflydelse på (den 

”organisatoriske afgrænsning”, som ofte anvendes som 

en regnskabsmæssig afgrænsning), og organisationer, 

som den har væsentlig indflydelse på (ofte kaldet 

”driftsmæssig afgrænsning”). Når organisationen vurderer 

sin indflydelse vil den være nødsaget til at overveje 

sin evne til at udøve indflydelse over for enheder 

opstrøms og nedstrøms. Afgrænsningen kan variere 

alt efter det specifikke forhold eller den rapporterede 

informationstype. 

”Tid” henviser til behovet for, at den udvalgte information 

udfærdiges inden for den i rapporten anførte tidsperiode. 

Så vidt det er praktisk, skal aktiviteter, begivenheder 

og påvirkninger fremlægges for den rapporteringsperiode, 

hvor disse opstår. Dette inkluderer rapportering 

om aktiviteter, der udmunder i minimale kortsigtede

påvirkninger, men som har en vigtig og rimeligt forudsigelig 

kumulativ effekt, som kan blive uundgåelig eller 

uoprettelig på lang sigt (f.eks. bio-akkumulerende eller 

vedholdende forurenende stoffer). I forbindelse med 

vurderinger af fremtidige påvirkninger - såvel positive 

som negative - skal den rapporterede information være 

baseret på velbegrundede vurderinger, der afspejler 

påvirkningernes sandsynlige størrelse, art og omfang. 

Selvom sådanne vurderinger i sagens natur er genstand 

for usikkerhed kan disse give brugbare information for 

beslutningstagerne så længe baggrunden for vurderingerne 

er klart oplyste, og grænserne for vurderingerne 

er tydeligt anerkendte. Videregivelse af oplysninger om 

arten og sandsynligheden for at sådanne påvirkninger 

opstår, selv hvis de kun bliver realiseret i fremtiden, er i 

overensstemmelse med målet om at give en velbalanceret 

og fornuftig præsentation af organisationens økonomiske, 

miljømæssige og sociale resultater. 

Test: 

R Rapporten er blevet udviklet under hensyntagen 

til enheder omstrøms og nedstrøms og dækker 

samt prioriterer al information, der med 

rimelighed kunne betragtes som væsentlig 

på basis af væsentlighedsprincipperne, 

bæredygtighedskontekst og inkludering af 

interessenter. 

R Rapporten omfatter alle enheder, der 

imødekommer kriterierne for at være underlagt 

kontrol eller væsentlig indflydelse fra den 

rapporterende organisation, med mindre andet er 

oplyst. 

R Informationerne indeholdt i rapporten omfatter 

alle væsentlige foranstaltninger eller begivenheder 

i rapporteringsperioden. Desuden indeholder 

rapporten fornuftige vurderinger af væsentlige 

fremtidspåvirkninger fra begivenheder, der har 

fundet sted, når sådanne påvirkninger med 

rimelighed kan forudses og kan blive uundgåelige 

eller uoprettelige. 

R Rapporten undlader ikke relevant information, 

der kunne få indflydelse på eller informere om 

interessenters vurderinger eller beslutninger, 

eller som kunne afspejle væsentlige økonomiske, 

miljømæssige og sociale påvirkninger. 


1.2 Principper til sikring af rapportens 

kvalitet 

Afsnittet beskriver de principper, der vejleder om hvordan 

man bedst kan sikre sig kvaliteten af den rapporterede 

information, herunder en korrekt præsentation. 

Beslutninger vedrørende processen omkring udarbejdelse 

af informationerne i rapporten skal stemme 

overens med disse principper. Alle principperne er 

grundlæggende for effektiv gennemsigtighed. Kvaliteten 

af informationerne gør interessenterne i stand til at 

foretage pålidelige vurderinger af resultaterne og træffe 

passende foranstaltninger. 

Principper til sikring af kvalitet 

AFBAlAncering 

Definition: Rapporten skal afspejle de positive og negative 

forhold ved organisationens resultater for dermed 

at kunne give en fornuftig vurdering af de samlede resultater. 

Forklaring: Den overordnede præsentation af rapportens 

indhold skal give et utvetydigt billede af den 

rapporterende organisations resultater. Rapporten skal 

undgå udvælgelse, udeladelser eller præsentationsformater, 

som på urimelig eller uhensigtsmæssig vis vil 

påvirke rapportlæserens beslutning eller bedømmelse. 

Rapporten skal inkludere såvel gunstige som ugunstige 

resultater og emner, der kan påvirke interessenters beslutninger 

i forhold til beslutningernes væsentlighed. 

Rapporterne skal tydeligt skelne mellem faktuel fremlæggelse 

og den rapporterende organisations fortolkning 

af oplysninger. 

Test: 

R Der skal i rapporten oplyses om gunstige og 

ugunstige resultater og emner. 

R Oplysningerne i rapporten skal gives i et format, 

der tillader brugerne at gennemskue den positive 

og negative udvikling i resultaterne fra år til år. 

R Fremhævelsen af forskellige emner i rapporten skal 

stå i forhold til deres relative væsentlighed. 

Version 3.0 

13

RG 

14 


© 2000-2006 GRI 

sAmmenlignelighed 

Definition: Spørgsmål og information skal udvælges, 

samles og rapporteres på den samme måde. Den 

rapporterede information skal fremlægges på en måde, 

der gør interessenter i stand til at analysere ændringer i 

organisationens resultater over tid, og som kan være til 

støtte for analyser i forhold til andre organisationer. 

Forklaring: Sammenlignelighed er nødvendigt for 

evalueringen af resultater. Interessenter, der bruger 

rapporten skal være i stand til at sammenligne den 

information, der er rapporteret om økonomiske, 

miljømæssige og sociale resultater, med organisationens 

hidtidige resultater, dens målsætninger, og til en 

vis grad, med andre organisationers resultater. 

Konsekvent rapportering gør det muligt for eksterne 

parter at benchmarke resultaterne og vurdere 

fremskridt som del af bedømmelsesaktiviteter, 

investeringsbeslutninger, særlige programmer og andre 

aktiviteter. Sammenligninger mellem organisationer 

kræver følsomhed over for faktorer såsom afvigelser i 

organisationens størrelse, geografiske indflydelse og 

andre hensyn, der kan påvirke en organisations relative 

resultater. Hvor det er nødvendigt, skal rapportskriverne 

overveje at give en sammenhæng, der kan hjælpe 

brugerne til at forstå de faktorer, der er medvirkende til 

afvigelser mellem forskellige organisationers resultater. 

Bevarelse af konsekvente metoder til at beregne 

data, rapportens layout og forklaring af metoder 

og forudsætninger, der anvendes til at udarbejde 

Principles for Ensuring Report Quality 

informationen, gør det nemmere at sammenligne over tid. 


Principper til sikring 

af rapportens kvalitet 

INPUT 

Figur 5: Principper til sikring af rapportens kvalitet 

Således som emners relative vigtighed for en given 

organisation og dens interessenter ændrer sig over 

tid, vil indholdet i rapporten også udvikle sig. Inden 

for grænserne for princippet om væsentlighed skal 

organisationer dog sigte mod konsistens i deres 

rapportering over tid. En organisation skal inkludere 

det samlede tal (dvs. absolutte data såsom ton af affald) 

såvel som nøgletal (dvs. normaliseret data såsom 

affald pr. enhed til produktion) for at gøre det muligt at 

foretage analytiske sammenligninger. 

Hvis der sker ændringer i afgrænsningen, omfanget 

og længden af rapporteringsperioden, eller indholdet 

(herunder design, definitioner og brug af indikatorer 

i rapporten) skal den rapporterende organisation, 

når det er praktisk, tilpasse nuværende oplysninger 

sammen med historiske data (eller omvendt). Dette 

sikrer, at information og sammenligninger er såvel 

troværdige som meningsfulde over tid. I tilfælde hvor 

sådanne reguleringer ikke forekommer, skal rapporten 

give forklaringer på årsager og implikationer for 

fortolkningen af aktuelle oplysninger. 

Test: 


R Rapporten og den information, der gives heri, kan 

sammenlignes år for år. 

R Organisationens resultater kan sammenlignes med 

relevante benchmarks. 

R Det skal være muligt at identificere og forklare 

væsentlig variation mellem rapporteringsperioder 

hvad angår afgrænsningen, omfanget, længden af 

rapporteringsperioden, eller den information, der 

gives i rapporten. 

• Afbalancering 

• Klarhed 

• Nøjagtighed 

• Rettidighed 

• Sammenlignelighed 

• Pålidelighed

R Rapporten skal, hvor dette er muligt, benytte sig 

af generelt accepterede protokoller til indsamling, 

registrering og fremlæggelse af information, 

herunder GRI’s tekniske protokoller for indikatorer 

indeholdt i retningslinjerne. 

R Der kan benyttes i rapporten GRI’s branchespecifikke 

tillæg, hvor dette er muligt. 


nøjAgtighed 

Definition: Den rapporterede information skal være 

tilstrækkelig nøjagtig og detaljeret for interessenter 

til at kunne vurdere den rapporterende organisations 

resultater. 

Forklaring: Svar på økonomiske, miljømæssige 

og sociale emner og indikatorer kan udtrykkes på 

mange forskellige måder lige fra kvalitative svar til 

detaljerede kvantitative registreringer. De karakteristika 

der bestemmer nøjagtighed varierer alt efter typen 

og brugeren af informationen. For eksempel er 

nøjagtigheden af kvalitativ information i overvejende 

grad bestemt ud fra graden af klarhed, detalje og 

afbalancering i fremlæggelsen, inden for en passende 

afgrænsning af rapporten. Nøjagtigheden af kvantitativ 

information kan på den anden side afhænge af, hvilke 

metoder der er anvendt til indsamling, udarbejdelse 

og analyse af data. Den konkrete nøjagtighedsgrænse, 

der er påkrævet afhænger i en vis grad af, hvordan 

informationen vil blive anvendt. Visse beslutninger 

kræver en højere grad af nøjagtighed i den rapporterede 

information end andre. 

Test: 

R Rapporten skal anføre de beregnede data. 

R Databeregningsmetoder og beregningsgrundlag 

skal beskrives på passende vis, og kan 

sammenlignes med andre organisationers 

resultater. 

R Fejlmarginen for kvantitative data må ikke være så 

stor at den i væsentlig grad påvirker interessenters 

evne til at nå frem til passende og kvalificerede 

konklusioner omkring resultater. 

R Det anføres i rapporten, hvilke data der er blevet 

vurderet samt de underliggende forudsætninger 

og metoder, der er anvendt til at udarbejde 

vurderingerne, eller hvor informationen kan findes. 

R De kvalitative udsagn indeholdt i rapporten er 

gyldige på basis af anden rapporteret information 

og andre tilgængelige beviser. 

Version 3.0 

15

RG 

16 


© 2000-2006 GRI 

rettidighed 

Definition: Rapportering sker efter en fast tidsplan, 

og informationen bliver tilgængelig tidsnok til at 

interessenterne kan træffe kvalificerede beslutninger. 

Forklaring: Brugbarheden af informationerne er tæt 

knyttet til, hvorvidt den tidsmæssige koordinering 

af oplysninger til interessenterne gør dem i stand til 

at indarbejde informationerne på effektiv vis i deres 

beslutningstagning. Tidspunktet for offentliggørelse 

henviser både til, hvor regelmæssigt rapportering sker 

og til hvor tæt på rapportens udarbejdelse de konkrete 

begivenheder er sket. 

Selvom der ønskes en konstant informationsstrøm 

af hensyn til imødekommelse af visse formål, skal 

rapporterende organisationer forpligte sig til at give 

konsoliderede oplysninger om deres økonomiske, 

miljømæssige og sociale resultater på et bestemt 

tidspunkt. Konsistens i rapporteringsfrekvensen og 

rapporteringsperiodens længde er ligeledes nødvendig 

for at kunne sikre sammenlignelig information over 

tid og for at sikre, at rapporten er tilgængelig for 

interessenterne. Hvis tidsplanerne for bæredygtig 

rapportering og regnskabsaflæggelsen sker samtidig, 

kan dette være af betydning for interessenterne. 

Organisationen skal afbalancere behovet for at give 

information til tiden med vigtigheden af at sikre, at 

informationen er pålidelig. 

Test: 

R Informationen i rapporten videregives, mens den 

er aktuel i forhold til rapporteringsperioden. 

R Indsamling og offentliggørelse af vigtig 

information er i overensstemmelse med 

tidsperioden for bæredygtighedsrapportering. 

R Informationen indeholdt i rapporten (herunder 

internetbaserede rapporter) anfører klart den 

pågældende tidsperiode, hvornår den bliver 

opdateret, og hvornår de seneste opdateringer er 

foretaget. 

klArhed 

Definition: Informationen skal være til rådighed på en 

forståelig og tilgængelig måde for de interessenter, der 

bruger rapporten. 

Forklaring: Rapporten skal fremlægge informationerne 

på en måde, der er forståelig, tilgængelig og brugbar 

for organisationens række af interessenter (på tryk eller 

gennem andre kanaler). Interessenter skal kunne finde 

den ønskede information uden urimelige anstrengelser. 

Informationen skal præsenteres således, at den er 

forståelig for interessenter, som har en fornuftig 

forståelse for organisationen og dens aktiviteter. 

Grafikken og de konsoliderede datatabeller kan 

medvirke til at sørge for, at informationen i rapporten 

er tilgængelig og forståelig. Hvordan informationen er 

samlet kan ligeledes påvirke klarheden af rapporten, hvis 

den enten er væsentligt mere eller mindre detaljeret, 

end interessenterne har forventet. 

Test: 

R Rapporten omfatter den grad af information 

interessenterne påkræver, men uden overdrevne 

og unødvendige detaljer. 

R Interessenterne kan finde den særlige information 

de ønsker uden urimelige anstrengelser, ved at 

kigge i indholdsfortegnelsen, kort, links eller via 

andre hjælpefunktioner. 

R I rapporten undgås brugen af tekniske begreber, 

akronymer, jargon eller andet indhold, som 

interessenterne er ubekendt med, og rapporten 

skal indeholde forklaringer, hvor dette er 

nødvendigt, i de relevante afsnit eller i en ordliste. 

R Data og information i rapporten er tilgængelig 

for interessenterne, herunder de der har særlige 

behov for tilgængelighed (f.eks. forskellige 

kompetencer, sprog eller teknologi).

Pålidelighed 

Definition: Information og processer anvendt ved 

udarbejdelsen af en rapport skal indsamles, registreres, 

udarbejdes, analyseres og videregives på en måde, 

så den kan gøres til genstand for undersøgelse og 

informationens kvalitet og væsentlighed kan bekræftes. 

Forklaring: Interessenter skal kunne være sikre på, at 

en rapport kan kontrolleres for nøjagtigheden af dens 

indhold og det omfang i forhold til hvilket, den på 

passende vis har anvendt rapporteringsprincipperne. 

Informationer og data omfattet af rapporten skal støttes 

af interne kontroller eller dokumentere, at de kan 

kontrolleres af andre personer eller enheder end de, der 

har udarbejdet rapporten. Oplysninger om resultater, 

som ikke er dokumenteret af beviser, skal ikke anføres 

i en bæredygtighedsrapport, medmindre den giver 

en fremstilling af væsentlig information, og rapporten 

giver utvetydige forklaringer af usikkerheder, der er 

forbundet med informationen. De beslutningsprocesser, 

der ligger bag en rapport, skal være dokumenteret på 

en måde, der giver adgang til at vigtige beslutninger 

(såsom processer til fastlæggelse af rapportens 

indhold, afgrænsning eller interessent-involvering) 

kan undersøges. I forbindelse med udarbejdelsen af 

informationssystemer skal rapporterende organisationer 

forvente, at systemerne eventuelt vil blive undersøgt 

som del af en ekstern verifikationsproces. 

Test: 

R Omfanget af den eksterne verifikation er anført. 

R Den originale informationskilde i rapporten kan 

identificeres af organisationen. 

R Troværdigt bevismateriale til understøttelse af 

forudsætninger eller komplekse beregninger kan 

identificeres af organisationen. 

R Det skal være muligt for ejerne af de originale 

data eller information at fremstille dette og 

bevidne dets nøjagtighed inden for en acceptabel 

fejlmargin. 


1.3 Vejledning i afgrænsning af 

rapporten 6 

Parallelt med definitionen af indholdet i rapporten skal 

en organisation bestemme, hvilke enheders resultater 

(f.eks. datterselskaber og joint ventures) der fremstilles i 

rapporten. Afgrænsningen af bæredygtighedsrapporten 

skal inkludere enheder, som den rapporterende organisation 

udøver kontrol over eller kan påvirke væsentligt 

både i og gennem dens forhold til forskellige enheder 

opstrøms og nedstrøms. 

Til fastsættelse af afgrænsningen skal følgende definitioner 

anvendes 7 : 

• Kontrol: Evnen til at styre en virksomheds beslutninger 

omkring økonomiske og driftsmæssige politikker 

for at opnå gevinster gennem dens aktiviteter. 

• Væsentlig indflydelse: Evnen til at deltage i en 

organisations beslutninger omkring økonomiske 

og driftsmæssige politikker, men ikke til at udøve 

indflydelse på sådanne politikker. 

Vejledningen nedenunder vedrørende fastsættelse af 

rapportens afgrænsning drejer sig om hele rapporten 

såvel som fastsættelsen af afgrænsning for individuelle 

resultatindikatorer. 

Ikke alle enheder inden for rapportens afgrænsning skal 

rapporteres på samme måde. Metoden til rapportering 

om en enhed vil afhænge af en kombination af den 

rapporterende organisations kontrol og indflydelse på 

enheden, og af hvorvidt oplysningerne vedrører driftsmæssige 

resultater, ledelsens indsats eller berettende/ 

beskrivende information. 

Vejledningen til afgrænsning af rapporten er baseret 

på anerkendelsen af, at forskellige forhold indebærer 

forskellige former for adgang til information og evnen 

til at påvirke resultater. Driftsmæssig information såsom 

udledningsdata kan f.eks. være troværdigt indsamlet fra 

enheder, der er kontrolleret af en organisation, men samtidig 

ikke være tilgængelig for en joint venture eller en leverandør. 

Den nedenfor viste figur vedrørende vejledning 

i afgrænsning fastsætter et minimum af forventninger til 

inkludering af enheder nedstrøms og opstrøms i forbindelse 

med rapportering om indikatorer og oplysninger 

fra ledelsen. En organisation kan dog beslutte, at det er 

nødvendigt at udvide afgrænsningen for en indikator til at 

inkludere enheder opstrøms og nedstrøms. 

6 Vejledningen om afgrænsning af rapporter kommer fra afgrænsningsprotokollen. Fremtidige opdateringer af retningslinjerne 

indarbejder flere øvelser eller vejledning udviklet på basis af erfaringer med afgrænsningsprotokollen for rapporteringer. 

7 Yderligere oplysninger om disse vilkår kan findes i afgrænsningsprotokollen. 

Version 3.0 

17

RG 

18 


Når der indsamles information, eller en udvidelse 

af afgrænsningen overvejes, er fastsættelse af 

vigtigheden af en enhed afhængig af omfanget af 

dens påvirkning af bæredygtigheden. Enheder, der 

påvirker bæredygtigheden betydeligt, giver typisk 

den største risiko eller mulighed for organisationer 

og deres interessenter og er derfor de enheder, som 

organisationen med størst sandsynlighed opfattes som 

ansvarlig for. 

© 2000-2006 GRI 

Establishing Reporting Boundaries 

Nej 

Udeluk 

Nej 

Ikke nødvendigt 

at rapportere 

Har du indflydelse? 

Figur 6: Beslutningsdiagram for fastsættelse af afgrænsning 

Ja 

Påvirker den væsentligt? 

Ja 

Nej 

Har du væsentlig 

indflydelse? 

Ja 

Nej 


Ja 

Vejledning i afgrænsning af rapporten 

• Afgrænsningen i en bæredygtighedsrapport 

skal omfatte alle enheder i organisationen med 

væsentlige bæredygtighedspåvirkninger (faktisk 

og potentiel) og/eller enheder, som den rapporterende 

organisation udøver kontrol over eller har 

væsentlig indflydelse på, med angår økonomiske 

og driftsmæssige politikker og standarder. 

• Sådanne enheder kan inddrages ved brug af enten 

indikatorer for driftsmæssige resultater, indikatorer 

for ledelsens resultater eller beretninger. 

• Den rapporterende organisation skal, som et 

minimum, inkludere følgende enheder i sin 

rapport og anvende følgende tilgang: 

• Enheder, organisationen udøver kontrol 

over, skal være dækket af indikatorer for 

driftsmæssige resultater, og 

• Enheder, organisationen har væsentlig 

indflydelse på, skal være dækket af oplysninger 

om ledelsens tilgang. 

Har du kontrol over 

enheden? 

Ja 


Nej 

Ikke 

nødvendigt 

at rapportere 

Ja 

Nej 

Ikke 

nødvendigt 

at rapportere 

Resultatdata 

Oplysninger om ledelsestilgang 

Beskrivende rapportering om spørgsmål og dilemmaer

• Afgrænsningen for beskrivende oplysninger 

skal inkludere enheder, som organisationen har 

kontrol over/væsentlig indflydelse på, men som 

er forbundet med organisationens vigtigste 

udfordringer fordi påvirkningerne er væsentlige. 

• Rapporten skal dække alle enheder inden for 

rapportens afgrænsning. I forbindelse med 

udarbejdelsen af rapporten, kan en organisation 

vælge ikke at indsamle data for en specifik enhed 

eller gruppe af enheder inden for den definerede 

afgrænsning på baggrund af ressourcebehov, så 

længe en sådan beslutning ikke i væsentlig grad 

ændrer det endelige resultat for en oplysning eller 

indikator. 

Orientation to the Reporting Guidelines 


Sammenhæng 

• Strategi og analyse 

• Rapport-parametre 

• Ledelse, forpligtelser 

og interessent-involvering 

• Ledelsestilgang 

Figur 7: Oversigt over GRI’s standardoplysninger 


Kapitel 2: Standardoplysninger 

Dette afsnit giver en nærmere beskrivelse af indholdet 

i en bæredygtighedsrapport i forhold til vejledning om 

fastsættelsen af indhold i Kapitel 1 i retningslinjerne. 

Der er tre forskellige typer af oplysninger i afsnittet. 

• Strategi og profil: Oplysninger, der bestemmer 

den overordnede sammenhæng for forståelsen af 

organisationers resultater såsom strategi, profil og 

ledelse. 

• Ledelsestilgang: Oplysninger, der afdækker 

hvorledes en organisation håndterer et nærmere 

angivet antal emner for at forstå de resultater der 

er opnået inden for et specifikt område. 

• Resultatindikatorer: Indikatorer med 

sammenlignelige oplysninger om organisationens 

økonomiske, miljømæssige og sociale resultater. 

Rapporterende organisationer opfordres til at følge 

Rapporteringsmuligheder denne struktur i deres udarbejdelse af rapporter, 

men kan også vælge at bruge andre formater. 

Profil 

OUTPUT 

Ledelsestilgang 

OUTPUT 


OUTPUT 

Fokuseret bæredygtighedsrapport 

Resultater 

• Økonomi 

• Miljø 

• Arbejdsforhold og 

anstændigt arbejde 

• Menneskerettigheder 

• Samfund 

• Produktansvar 

Version 3.0 

19

RG 

20 


Profil 

© 2000-2006 GRI 

1. Strategi og analyse 

Dette afsnit beskriver det overordnede strategiske overblik 

over organisationens forhold til bæredygtighed for 

at give en sammenhæng mellem de valgte indikatorer 

og efterfølgende give en mere detaljeret rapportering 

end i andre afsnit af retningslinjerne. Afsnittet anvender 

oplysninger fra andre dele af rapporten, men dette afsnit 

har til hensigt at give indsigt i strategiske emner, og ikke 

alene opsummere indholdet i rapporten. Strategien og 

analysen skal omfatte den i 1.1 angivne erklæring og 

den i 1.2 angivne kortfattede beretning. 

1.1 Erklæring fra organisationens højestplacerede 

ansvarlige beslutningstager (f.eks. administrerende 

direktør, bestyrelsesformand eller lignende stilling) 

om relevansen af bæredygtighed for organisationen 

og dens strategi. 

Erklæringen skal bestå af en præsentation af den 

generelle vision og strategi på kort sigt, mellemlang 

sigt (f.eks. 3-5 år) og lang sigt, især med hensyn 

til styring af de væsentligste udfordringer for 

den økonomiske, miljømæssige og sociale resultater. 

Erklæringen skal bestå af: 

• Strategiske prioriteringer og vigtige emner på 

kort/mellemlang sigt med hensyn til bæredygtighed, 

herunder respekten for internationalt 

aftalte standarder eller hvordan disse relaterer til 

organisatoriske strategier og succes på lang sigt: 

• Mere vidtrækkende tendenser (f.eks. makroøkonomiske 

eller politiske), der påvirker organisationen 

og udøver indflydelse på bæredygtighedsprioriteringerne, 

• Vigtige begivenheder, bedrifter og fejl i rapporteringsperioden, 

• Synspunkter om resultater med hensyn til målsætninger, 

• Udsigt for organisationens vigtigste udfordringer 

og målsætninger for næste år og målsætninger 

for de næste 3-5 år, og 

• Andre punkter vedrørende organisationens 

strategiske tilgang. 

1.2 Beskrivelse af væsentligste påvirkninger, risici og 

muligheder. 

Den rapporterende organisation skal sørge for, at 

der er to kortfattede og beskrivende afsnit om de 

vigtigste påvirkninger, risici og muligheder. 

Afsnit 1 skal fokusere på organisationens vigtigste 

påvirkninger for bæredygtighed og indvirkninger 

på interessenter, herunder rettigheder, som defineret 

af den nationale lovgivning og relevante 

internationalt aftalte standarder. Herunder skal 

tages hensyn til en række rimelige forventninger 

og interesser hos organisationens interessenter. 

Afsnittet skal bestå af: 

• En beskrivelse af de væsentligste påvirkninger 

organisationen har på bæredygtighed, og udfordringer 

og muligheder forbundet hermed. 

Dette indebærer påvirkningen på interessenters 

rettigheder som defineret af national lovgivning 

og forventningerne om internationalt 

aftalte standarder og normer, 

• En forklaring af tilgangen til at prioritere sådanne 

udfordringer og muligheder, 

• De vigtigste konklusioner om fremskridt i forbindelse 

med håndteringen af sådanne emner 

og relaterede resultater opnået i rapporteringsperioden. 

Dette indebærer en vurdering 

af årsagerne til at organisationer enten stort 

set ikke når deres mål, eller opnår mere end de 

havde regnet med, og 

• En beskrivelse af de vigtigste processer til 

håndtering af resultaterne og/eller relevante 

forandringer. 

Afsnit 2 fokuserer på påvirkninger af bæredygtighedstendenser, 

risici og mulighederne på lang sigt, 

samt organisationens økonomiske resultater. Der 

skal fokuseres især på oplysninger, der er relevante 

for finansielle interessenter, eller som kunne blive 

det i fremtiden. Afsnit 2 skal bestå af følgende: 

• En beskrivelse af organisationens vigtigste risici 

og muligheder, der måtte opstå på basis af 

bæredygtighedsudviklingen, 

• Prioritering af de vigtigste bæredygtighedsemner 

såsom risici og muligheder i henhold til 

relevansen for den langsigtede organisationsstrategi, 

konkurrencesituationen, kvalitative og 

(om muligt) kvantitative økonomiske værdifaktorer,

• Opsummerende tabeller: 

• Målsætninger, resultater i forhold til målsætninger, 

og erfaringer opnået i rapporteringsperioden, 

og 

• Målsætninger for den næste rapporteringsperiode 

og formål og mål på mellemlang sigt 

(f.eks. 3-5 år) relateret til væsentlige risici og 

muligheder. 

• Kortfattet beskrivelse af fastlagte styringsmekanismer 

til især at styre sådanne risici og muligheder, 

og til identificering af andre relaterede risici og 

muligheder. 

2. Organisationsprofil 

2.1 Organisationens navn. 

2.2 Primære mærker, produkter og/eller tjenesteydelser. 

Den rapporterende organisation skal anføre sin 

rolle i forbindelse med selv at sørge for produkter 

og tjenesteydelser, og hvor meget den anvender 

outsourcing. 

2.3 Organisationens driftsmæssige struktur, inkl. hovedafdelinger, 

driftsvirksomheder, datterselskaber 

og joint ventures. 

2.4 Placering af organisationens hovedkontor. 

2.5 Antallet af lande, hvor organisationen har aktiviteter, 

og navne på lande med enten større aktiviteter, 

eller som er særligt relevante for bæredygtighedsspørgsmål, 

og som er inkluderet i rapporten. 

2.6 Ejerskabets art og juridiske form. 

2.7 Markeder (inkl. geografisk inddeling, brancher, og 

kundetyper/modtagere). 

2.8 Omfanget af den rapporterende organisation, herunder: 

• Antal medarbejdere 

• Nettosalg (organisationer i den private sektor) 

eller nettoindtægter/samlet budget (organisationer 

i den offentlige sektor), 

• Samlet kapitalværdi fordelt på gæld og egenkapital 

(for organisationer i den private sektor), og 


• Kvantiteten af de produkter og tjenesteydelser 

der stilles til rådighed. 

Udover ovenstående opfordres rapporterende organisationer 

i givet fald til at give yderligere oplysninger 

om f.eks.: 

• Aktiver i alt, 

• Reelt ejerskab (herunder identitet og de største 

aktionærers andel af ejerskabet), og 

• Fordeling på land/region for følgende: 

• Omsætning/indtægter for lande/regioner, der 

udgør 5 % eller mere af de samlede indtægter, 

• Omkostninger fordelt på lande/regioner, der 

udgør 5 % eller mere af de samlede indtægter, 

og 

• Medarbejdere. 

2.9 Væsentligste ændringer i løbet af rapporteringsperioden 

vedrørende størrelse, struktur eller ejerskab, 

herunder: 

• Beliggenheden af eller ændringer i driftsaktiviteter, 

herunder åbning, lukning og udvidelse af 

faciliteter, og 

• Ændringer i aktiekapitalstrukturen og andre kapitaldannelser, 

vedligeholdelse og omlægning af 

driften (for organisationer i den private sektor). 

2.10 Priser vundet i rapporteringsperioden. 

3. Rapport-parametre 

rAPPorteringsProFil 

3.1 Rapporteringsperioden (f.eks. regnskabs/kalenderåret) 

for de anførte oplysninger. 

3.2 Dato for den seneste rapport (hvis der har været en). 

3.3 apporteringsfrekvens (årlig, halvårlig osv.) 

3.4 Kontaktperson for spørgsmål vedrørende rapporten 

og dens indhold. 

rAPPortens omFAng og AFgrænsning 

3.5 Proces for definition af rapportens indhold, 

herunder: 

Version 3.0 

21

RG 

22 


© 2000-2006 GRI 

• Fastlæggelse af væsentlighed, 

• Prioritering af emnerne i rapporten, og 

• Identificering af interessenter, som organisationen 

forventer, vil anvende rapporten. 

Herunder en forklaring af, hvordan organisationen 

har anvendt vejledningen om definition af rapportens 

indhold samt de tilknyttede principper. 

3.6 Afgrænsning af rapporten (f.eks. lande, afdelinger, 

dattervirksomheder, lejede faciliteter, joint ventures, 

leverandører). Jf. GRI’s afgrænsningsprotokol for mere 

vejledning. 

3.7 Anfør eventuelle særlige begrænsninger i rapportens 

omfang eller afgrænsning8. 

Såfremt afgrænsning og omfang ikke fokuserer på 

organisationens fuldstændige antal vigtige økonomiske, 

miljømæssige og sociale påvirkninger, anføres 

strategien og den projekterede tidsplan for fuldstændig 

dækning. 

3.8 Grundlag for rapportering om joint ventures, dattervirksomheder, 

lejede faciliteter, outsourcede 

driftsaktiviteter og andre enheder, der kan påvirke 

sammenligneligheden fra den ene periode til den 

anden væsentligt, og/eller mellem organisationer. 

3.9 Metoder til måling af data og grundlag for beregninger, 

herunder forudsætninger og metoder med 

underliggende skøn, der anvendes til udarbejdelse af 

indikatorer og andre oplysninger i rapporten. 

Forklar enhver beslutning, der ikke skal gælde for eller 

væsentligt afviger fra GRI’s indikatorprotokoller 

3.10 Forklaring af effekten ved enhver justering af information 

fremsat i tidligere rapporter og årsagerne 

til sådanne justeringer (f.eks. fusioner/overtagelser, 

ændring af basisår/perioder, forretningens art, målingsmetoder). 

3.11 Væsentlige ændringer i tidligere rapporteringsperioder 

inden for rapportens omfang, afgrænsning eller 

målingsmetoder. 

griindholdsindeks 

3.12 Tabel der identificerer hvor standardoplysningerne 

kan findes i rapporten. 

8 Se fuldstændighedsprincippet for en forklaring af omfang. 

Identificer sidetal eller hyperlinks hvor følgende kan 

findes: 

• Strategi og analyse 1.1-1.2, 

• Organisationsprofil 2.1-2.10, 

• Rapport-parametre 3.1-3.13, 

• Ledelse, forpligtelser og interessent-involverin 

4.1 – 4.17, 

• Oplysninger om ledelsestilgang, fordelt på 

kategori, 

• Nøgleresultatindikatorer, 

• Alle GRI’s indbefattede tillægsindikatorer, og 

• Alle GRI’s branche-specifikke indikatorer, som 

er inkluderet i rapporten. 

VeriFikAtion 

3.13 Politikker og gældende praksis i forbindelse med 

ekstern verifikation af rapporten. Såfremt det ikke 

er inkluderet i verifikationsrapporten der følger med 

bæredygtighedsrapporten, skal omfanget og basis 

for enhver ekstern verifikation forklares. Forklar 

desuden forholdet mellem den rapporterende 

organisation og den verificerende tredjepart. 

4. Ledelse, forpligtelser og interessent-involvering 

ledelse 

4.1 Organisationens ledelsesstruktur, herunder udvalg 

under bestyrelsen, som er ansvarlig for særlige opgaver, 

som f.eks. fastlæggelse af strategi eller tilsyn med 

organisationen. 

Beskriv mandat og sammensætning (herunder antallet 

af uafhængige medlemmer og/eller medlemmer 

der ikke er medlem af direktionen) for udvalg og 

komitéer, og anfør et eventuelt direkte ansvar for de 

økonomiske, sociale og miljømæssige resultater. 

4.2 Anfør hvorvidt formanden for bestyrelsen også er 

administrerende direktør/udfylder en ledende stilling 

(og hvis dette er tilfældet, skal anføres dennes funktion 

i organisationens ledelse og årsagerne til denne 

ordning). 

4.3 Organisationer med en enhedsstruktureret bestyrelse 

skal anføre antallet af uafhængige bestyrelsesmed-

lemmer og/eller medlemmer der ikke er medlem af 

direktionen. 

Anfør hvordan organisationen definerer begreberne 

”uafhængig” og ”ekstern bestyrelse/direktion”. Dette 

gælder kun for organisationer med enhedsstruktureret 

bestyrelse. Se ordlisten for en definition af ”uafhængig”. 

4.4 Måder hvorpå aktionærer og medarbejdere, som 

kan komme med anbefalinger eller vejledning til 

bestyrelsen. 

Inkludér reference til processer vedrørende: 

• Brugen af aktionærers beslutninger eller andre 

mekanismer til at gøre det muligt for minoritetsaktionærer 

at give udtryk for deres meninger 

for bestyrelsen, og 

• Oplysning og rådføring af medarbejdere om 

arbejdsforhold med formelle repræsentationsorganer, 

som f.eks. ”samarbejdsudvalg” 

på organisationsniveau og repræsentation af 

medarbejdere i bestyrelsen. 

Identificér emner relateret til de økonomiske, miljømæssige 

og sociale resultater, der er opnået gennem 

disse mekanismer i løbet af rapporteringsperioden. 

4.5 Kobling mellem aflønning for medlemmer af 

bestyrelsen, øverste ledere, og chefer (herunder 

afgangsordninger) og organisationens resultater 

(herunder sociale og miljømæssige resultater). 

4.6 Fastlagte processer for bestyrelsen for at sikre, at 

der ikke opstår interessekonflikter. 

4.7 Processer til bestemmelse af kvalifikationer og ekspertise 

fra medlemmerne af bestyrelsen til vejledning 

om organisationens strategi om økonomiske, 

miljømæssige og sociale emner. 

4.8 Internt udviklede erklæringer om missioner eller værdier, 

adfærdskodekser og principper, der er relevante 

for de økonomiske, miljømæssige og sociale resultater 

samt status for deres implementering heraf. 

Forklar hvorledes disse: 

• Anvendes på tværs af organisationen i forskellige 

regioner og afdelinger/enheder, og 

• Relaterer sig til internationalt aftalte standarder. 


4.9 Bestyrelsens procedurer for tilsyn med organisationens 

identifikation og styring af økonomiske, 

miljømæssige og sociale resultater, herunder 

relevante risici og muligheder, samt overholdelse 

af love og bestemmelser eller sammenhæng med 

internationalt aftalte standarder, adfærdskodekser 

og principper. 

Omfatter desuden hvor ofte bestyrelsen vurderer bæredygtighedsindsatsen. 

4.10 Processer til evaluering af bestyrelsens egen indsats, 

især hvad angår de økonomiske, miljømæssige 

og sociale resultater. 

ForPligtelser oVer For eksterne initiAtiVer 

4.11 Forklaring af, hvorvidt og hvordan organisationen 

håndterer forsigtighedstilgangen eller forsigtighedsprincippet. 

Forsigtighedstilgangen blev introduceret ved artikel 

15 i Rio-principperne. Et svar på 4.11 kunne 

fokusere på organisationens tilgang til risikostyring 

i den driftsmæssige planlægning eller udviklingen 

og lanceringen af nye produkter. 

4.12 Eksternt udviklede økonomiske, miljømæssige og 

sociale chartre, principper eller andre initiativer som 

organisationen har underskrevet eller godkendt. 

Herunder dato for vedtagelse, i givet fald lande/ 

driftsaktiviteter, og antallet af interessenter involveret 

i udviklingen og styring af initiativerne (f.eks. multiinteressenter 

osv.). Skelnen mellem ikke-bindende, 

frivillige initiativer og initiativer, som organisationen 

er forpligtet til at overholde. 

4.13 Medlemskab af foreninger (f.eks. faglige organisationer) 

og/eller nationale/internationale interesseorganisationer 

hvor organisationerne: 

• Er del af ledelsesorganer, 

• Deltager i projekter eller komitéer, 

• Sørger for betydelige midler der rækker ud over 

de almindelige medlemsforpligtigelser, eller 

• Anser medlemskabet for at være af strategisk 

karakter. 

Dette refererer primært til medlemskaber opretholdt 

på organisatorisk niveau. 

Version 3.0 

23

RG 

24 


© 2000-2006 GRI 

interessent-inVolVering 

De følgende oplysningspunkter refererer til den 

generelle interessent-involvering som organisationen 

har udført i rapporteringsperioden. Oplysningerne er 

ikke begrænset til interessent-involvering iværksat med 

det formål at udarbejde en bæredygtighedsrapport. 

4.14 Liste over interessentgrupper der er involveret i 


Interessentgrupper er for eksempel: 

• Samfundet, 

• Lokalsamfundet, 

• Kunder, 

• Aktionærer og kapitalformidlere, 

• Leverandører, og 

• Medarbejdere, andre ansatte og deres faglige 

organisationer. 

4.15 Grundlaget for identificering og udvælgelse af de 

for organisationen relevante interessenter. 

Dette inkluderer organisationens processer til 

definition af interessentgrupper og fastlæggelse af 

de grupper, som de involverer, og de grupper, som de 

ikke involverer. 

4.16 Tilgang til interessent-involvering, herunder hvor 

ofte interessenter involveres fordelt på type og 

interessentgruppe. 

Dette kan inkludere f.eks. undersøgelser, 

fokusgrupper, samfundspaneler, erhvervspaneler, 

skriftlig kommunikation, ledelses/foreningsstruktur 

og andre metoder. Organisationen skal anføre, 

hvorvidt der er involvering især som del af processen 

med udarbejdelse af rapporten. 

4.17 Vigtige emner og bekymringer, der er blevet taget 

op gennem interessent-involvering, og hvordan 

organisationen har reageret over for disse vigtige 

emner og forhold, herunder i rapporteringen. 

5. Ledelsestilgang og resultatindikatorer 

Afsnittet om bæredygtige resultatindikatorer er fordelt 

på økonomiske, miljømæssige og sociale kategorier. 

Sociale indikatorer er yderligere kategoriseret efter 

arbejdskraft, menneskerettigheder, samfund, og 

produktansvar. Hver kategori indeholder oplysninger om 

ledelsestilgang (”ledelsestilgang”) og et tilsvarende sæt 

kerneresultatindikatorer og tillægsresultatindikatorer. 

Kerneindikatorer er udviklet gennem GRI’s ”multiinteressent-proces” 

som har til hensigt at identificere 

generelt anvendelige indikatorer, som formodes at være 

væsentlige for de fleste organisationer. Organisationer 

skal rapportere om kerneindikatorer, medmindre disse 

vurderes at være uvæsentlige på grundlag af GRI’s 

rapporteringsprincipper. Tillægsindikatorer udgør en 

stigende praksis og fokuserer på emner, der kan være 

væsentlige for nogle organisationer, men ikke er det 

for andre organisationer. Såfremt der findes endelige 

versioner af branche-specifikke tillæg, skal indikatorerne 

behandles som kerneindikatorer. Se vejledning 

om definition af rapportens indhold for yderligere 

information. 

Oplysninger om ledelsestilgang skal give et kort 

overblik over ledelsestilgangen i organisationen til de 

forhold, der er defineret for hver indikatorkategori for 

at kunne fastsætte sammenhængen for informationer 

om resultater. Organisationen kan strukturere dens 

oplysninger om ledelsestilgang til at dække alle forhold 

under en given kategori eller opdele dens reaktioner 

på forhold på forskellig vis. Dog skal oplysningerne 

omhandle alle de forhold, der er tilknyttet hver kategori, 

uanset format eller inddeling. 

Inden for den overordnede struktur for 

standardoplysninger, har strategi- og profilpunkterne 

1.1 og 1.2 under ”Strategi og analyse” til formål at 

danne et præcist overblik over de risici og muligheder, 

organisationen som helhed står overfor. Oplysninger om 

ledelsestilgang har til hensigt at fokusere på det næste 

detaljeringsniveau i organisationens tilgang til at styre 

bæredygtighedsemner, der kan forbindes med risici og 

muligheder.

For så vidt angår rapportering om resultatindikatorer 

gælder følgende vejledning om dataudarbejdelse: 

• Rapportering om tendenser: Oplysningerne 

skal præsenteres for indeværende 

rapporteringsperiode (f.eks. 1 år) og for mindst 

to tidligere perioder, såvel som fremtidige 

målsætninger, hvis sådanne er opstillet, på kort og 

mellemlang sigt. 

• Brugen af protokoller: Når der rapporteres 

om indikatorer, skal organisationer anvende 

de protokoller der følger med indikatorerne. 

Protokollerne giver generel vejledning om 

fortolkningen og indsamlingen af oplysninger. 

• Fremlæggelse af data: I nogle tilfælde er 

nøgletal eller normaliserede data brugbare og 

hensigtsmæssige formater til fremlæggelse af data. 

Hvis nøgletal eller normaliserede data anvendes, 

skal absolutte data også fremlægges. 

• Sammenlægning af data: Det er de 

rapporterende organisationer, der bestemmer, 

hvad der er et passende niveau for 

sammenlægning af information. Se yderligere 

vejledning i retningslinjernes afsnit om generelle 

rapporteringsbemærkninger. 

• Måleenheder: Rapporterede data skal 

præsenteres ved at bruge generelt accepterede 

internationale måleenheder (f.eks. kilogram, ton, 

liter) og beregne generelle konverteringsfaktorer. 

I tilfælde hvor specifikke internationale 

konventioner gælder, (f.eks. drivhusgas (GHG)ækvivalenter) 

er disse typisk beskrevet i 

indikatorprotokollerne. 

Økonomi 


Med den økonomiske dimension af bæredygtighed skal 

forstås organisationens indvirkning på interessenters 

økonomiske forhold, såvel som på økonomiske systemer 

på lokalt, nationalt og globalt niveau. De økonomiske 

indikatorer belyser: 

• Pengestrømme mellem forskellige interessenter, 

og 

• Organisationens primære økonomiske 

påvirkninger på samfundet. 

De økonomiske resultater er grundlæggende 

for forståelsen af en organisation og dens egen 

bæredygtighed. Oplysningerne bliver dog normalt 

rapporteret i årsregnskabet i forvejen. Der rapporteres 

ofte kun i mindre grad om organisationens bidrag til 

bæredygtigheden af større økonomiske systemer til 

trods for at dette i høj grad er et ønske hos brugere af 

bæredygtighedsrapporter. 


Giv kortfattede oplysninger om punkterne for 

ledelsestilgang, som anført nedenfor, med henvisning til 

følgende økonomiske forhold: 

• Økonomiske resultater, 

• Markedsaktiviteter, og 

• Indirekte økonomiske påvirkninger. 

mål og resultAter 

Mål for hele organisationen om, hvilke resultater der er 

relevante for de økonomiske forhold. 

Anvend organisationsspecifikke indikatorer (efter behov) 

ud over GRI’s resultatindikatorer til påvisning af de 

resultater, der er opnået på basis af resultaterne i forhold 

til målene. 

Politik 

Angiv kortsigtede organisationspolitik(ker), der definerer 

organisationens overordnede forpligtelse vedrørende 

de økonomiske forhold anført ovenfor eller angiv, hvor 

disse kan findes i det offentlige rum (f.eks. et hyperlink). 

Version 3.0 

25

RG 

26 


© 2000-2006 GRI 

yderligere kontekstuelle oPlysninger 

Det er nødvendigt med flere relevante oplysninger for at 

kunne forstå organisationens resultater, herunder: 

• Nøgleresultater og fejl, 

• Større organisatoriske risici og muligheder, 

• Større ændringer i systemer eller strukturer i rapporteringsperioden 

for at forbedre resultaterne, og 

• Vigtige strategier til implementering af poli-tikker 

eller opnåelse af et resultat. 


Økonomi 

Forhold: økonomiske resultAter 

K e R n e - 

K e R n e - 

K e R n e - 

K e R n e - 

EC1 Direkte genereret og fordelt økonomisk værdi, 

herunder omsætning, driftsomkostninger, 

aflønning af medarbejdere, donationer og 

andre investeringer i samfundet, overført 

overskud og betaling til kapitalformidlere og 

staten. 

EC2 Økonomiske implikationer og andre risici og 

muligheder for organisationens aktiviteter 

grundet klimaforandringer. 

EC3 Dækning af organisationens ydelsesbaserede 

pensionsordninger. 

EC4 Væsentlig økonomisk støtte fra staten. 

Forhold: mArkedsAktiViteter 

T I L L æ G S - 

K e R n e - 

K e R n e - 

EC5 Forskel mellem standardstartlønnen og 

den lokale minimumsløn på væsentlige 

driftssteder. 

EC6 Politikker, praksis samt og størrelsen på 

udgifter til lokale leverandører på væsentlige 

driftssteder. 

EC7 Procedurer for ansættelse af lokal arbejdskraft 

og andel af topledelsen, der rekrutteres fra 

lokalsamfundet på væsentlige driftssteder. 

Forhold: indirekte økonomisk indVirkning 

K e R n e - 


EC8 Udvikling og påvirkning som følge 

af investeringer i infrastruktur og 

tjenesteydelser, der primært stilles til 

rådighed for offentligheden gennem en 

forretningsmæssig eller vederlagsfri indsats 

eller som naturalydelse. 

EC9 Forstå og beskriv væsentlige, indirekte 

økonomiske indvirkninger, herunder deres 

omfang.

Miljø 

Den miljømæssige dimension ved bæredygtighed 

vedrører en organisations indvirkning på levende og 

ikke-levende natursystemer, herunder økosystemer, 

jord, luft og vand. Miljømæssige indikatorer dækker 

resultater i forhold til inputs (f.eks. materiale, energi, 

vand) og outputs (f.eks. udledning, spildevand, affald). 

Derudover dækker indikatorerne resultater vedrørende 

biodiversitet, miljømæssig opfyldelse, og andre 

relevante oplysninger som f.eks. udgifter til miljøet og 

produkters og tjenesteydelsers påvirkninger på miljøet. 


Giv kortfattede oplysninger om ledelsestilgang, som 

beskrevet i det følgende, med henvisning til følgende 

miljømæssige forhold: 

• Materialer, 

• Energi, 

• Vand, 

• Biodiversitet, 

• Udledninger, spildevand og affald, 

• Produkter og tjenesteydelser, 

• Overholdelse af love og bestemmelser, 

• Transport, og 

• Generelt 


Målsætninger på globalt plan som vedrører de resultater 

der er relevante for miljøforhold. 




til målene. 

Politik 

Angiv kortsigtede organisationspolitik(er) der beskriver 

organisationens overordnede forpligtelse vedrørende de 

miljømæssige forhold anført ovenover, eller angiv hvor 

disse kan findes i det offentlige rum (f.eks. et hyperlink). 


orgAnisAtorisk AnsVAr 

Forklar hvem der har den øverste ledelse med 

driftsansvar for de miljømæssige forhold eller hvordan 

driftsansvaret er opdelt på ledelsesniveau for disse 

forhold. Dette er forskelligt fra oplysninger i 4.1 som 

fokuserer på strukturer på ledelsesniveau. 

træning og oPmærksomhed 

Procedurer relateret til træning og øget opmærksomhed 

omkring miljømæssige forhold. 

oVerVågning og oPFølgning 

Procedurer for overvågning og korrigerende og 

forebyggende handlinger, herunder de der vedrører 

forsyningskæden. 

Opgiv en liste over certificeringer for miljørelateret 

indsats eller certificeringssystemer, eller opgiv andre 

tilgange til auditering/verifikation for den rapporterende 

organisation eller dens forsyningskæde. 





• Større miljørisici og muligheder vedrørende 

miljøspørgsmål, 

• Større ændringer i systemer eller strukturer i 

rapporteringsperioden for at forbedre resultaterne, 

og 

• Vigtige strategier og procedurer til implementering 

af politikker og opnåelse af mål. 

Version 3.0 

27

RG 

28 


© 2000-2006 GRI 


Miljø 

Forhold: mAteriAler 

K e R n e - 

K e R n e - 

EN1 Materialer fordelt på vægt eller volumen. 

EN2 Procentdel af anvendte materialer som er 

genanvendte inputmaterialer. 

Forhold: energi 

K e R n e - 

K e R n e - 




EN3 Direkte energiforbrug fordelt på primær 

energikilde. 

EN4 Indirekte energiforbrug fordelt på primær 

energikilde. 

EN5 Energibesparelse som resultat af energisparetiltag 

og effektivitetsforbedringer. 

EN6 Initiativer for at udbyde produkter og 

tjenesteydelser baseret på energieffektive 

eller vedvarende energiformer samt 

reduktioner af energibehovet som følge af 

disse initiativer. 

EN7 Initiativer til reduktion af det indirekte 

energiforbrug og de derved opnåede 

reduktioner. 

Forhold: VAnd 

K e R n e - 



EN8 Samlet vandudtræk fordelt på kilde. 

EN9 Vandressourcer som påvirkes væsentligt ved 

vandudtræk. 

EN10 Procentdel og samlet volumen af genanvendt 

og genbrugt vand. 

Forhold: BiodiVersitet 

K e R n e - 

K e R n e - 




EN11 Beliggenheden og størrelsen af ejet eller 

lejet jord forvaltet i eller som grænser op 

til beskyttede områder og områder med 

biodiversitet af stor værdi uden for beskyttede 

områder. 

EN12 Beskrivelse af de væsentligste påvirkninger 

fra aktiviteter, produkter og tjenesteydelser 

for biodiversitet i beskyttede områder og 

områder med biodiversitet af stor værdi uden 

for beskyttede områder. 

EN13 Beskyttede eller genetablerede habitater. 

EN14 Strategier, nuværende aktiviteter og planer 

for fremtidig håndtering af påvirkninger af 

biodiversitet. 

EN15 Antallet af IUCN-rødlistede arter og arter 

på nationale lister over fredede arter 

med habitater i områder der påvirkes af 

driftsaktiviteter, fordelt på grad af risiko for 

udryddelse. 

Forhold: udledninger, sPildeVAnd og AFFAld 

K e R n e - 

K e R n e - 


K e R n e - 

K e R n e - 

EN16 Samlede direkte og indirekte 

drivhusgasudledninger fordelt på vægt. 

EN17 Andre relevante indirekte 

drivhusgasudledninger fordelt på vægt. 

EN18 Initiativer til reduktion af 

drivhusgasudledninger og opnåede 

reduktioner. 

EN19 Udledning af ozonnedbrydende stoffer fordelt 

på vægt. 

EN20 NOx, SOx og andre væsentlige 

luftudledninger fordelt på type og vægt.

keRne- 

keRne- 

keRne- 

tillæGs- 

tillæGs- 

EN21 Samlet vandudledning fordelt på kvalitet og 

destination. 

EN22 Samlet vægt fordelt på affaldstype og 

bortskaffelsesmetode. 

EN23 Samlet antal og volumen af væsentlige spild. 

EN24 Vægten af transporteret, importeret, 

eksporteret og behandlet affald der betegnes 

som farlig i henhold til Basel-Konventionens 

Bilag I, II, III og VIII, og procentdel af 

transporteret affald. 

EN25 Identitet, størrelse, beskyttelsesstatus og 

værdien af biodiversitet for vandforekomster 

og relaterede habitater, der i væsentlig grad 

påvirkes af den rapporterende organisations 

udledning og afstrømning af vand. 

FORHOLD: PRODUKTER OG TJENESTEYDELSER 

keRne- 

keRne- 

EN26 Initiativer der skal begrænse de miljømæssige 

påvirkninger af produkter og tjenesteydelser 

samt omfanget af begrænsningerne. 

EN27 Procentdel af solgte produkter og deres 

emballage, der er genvundet, fordelt på 

kategori. 

FORHOLD: OVERHOLDELSE AF LOVE OG 

BESTEMMELSER 

keRne- 

EN28 Monetær værdi af større bøder og samlet antal 

ikke-monetære sanktioner for manglende 

overholdelse af miljølove og –regler. 

FORHOLD: TRANSPORT 

tillæGs- 

EN29 Væsentlige miljømæssige konsekvenser 

ved transport af produkter samt andre varer 

og materialer anvendt til organisationens 

driftsaktiviteter, samt transport af 

medarbejdere. 

FORHOLD: GENERELT 

tillæGs- 

EN30 Samlede udgifter til og investering i 

miljøbeskyttelse, fordelt på type. 


Sociale resultatindikatorer 

Den sociale dimension af bæredygtighed vedrører de 

påvirkninger en organisation har i forhold til de sociale 

systemer, hvor den opererer. 

GRI’s sociale resultatindikatorer identificerer 

vigtige resultater angående arbejdsforhold, 

menneskerettigheder, samfund og produktansvar. 

Version 3.0 

29

RG 

30 


© 2000-2006 GRI 

Arbejdsforhold og anstændigt arbejde 

De enkelte forhold under kategorien arbejdsforhold 

er baseret på internationalt anerkendte universelle 

standarder, herunder: 

• Verdenserklæringen om Menneskerettigheder, 

1948, 

• Den Internationale Konvention om Borgerlige og 

Politiske rettigheder, 1966, 

• Den Internationale Konvention om Økonomiske, 

Sociale og Kulturelle rettigheder, 1966, 

• ILO-Erklæring om Grundlæggende 

Arbejdstagerrettigheder, 1998 (især ILO’s otte 

kernekonventioner), og 

• Wien-erklæringen og dens handlingsprogram, 

vedtaget på Verdenskonferencen om 

Menneskerettigheder, 1993. 

Indikatorerne for arbejdsforhold læner sig også opad to 

instrumenter, der direkte håndterer virksomhedernes 

sociale ansvar: ILO’s trepartserklæring om principperne 

vedrørende multinationale virksomheder og 

socialpolitikken, samt OECD’s retningslinjer for 

multinationale selskaber. 


Giv kortfattede oplysninger om følgende punkter for 

ledelsestilgang under henvisning til de nedenfor nævnte 

arbejdsforhold. ILO’s trepartserklæring vedrørende 

multinationale virksomheder og socialpolitik (især 

ILO’s otte kernekonventioner) og retningslinjer for 

multinationale virksomheder, udstedt af OECD, skal være 

de primære referencepunkter. 

• Beskæftigelse, 

• Arbejds-/ledelsesforhold 

• Arbejdsmiljø, 

• Træning og uddannelse, og 

• Mangfoldighed og ligestilling. 


Angiv organisationens mål for resultater der er relevante 

for arbejdsforholdene, og beskriv sammenhængen med 

internationalt anerkendte universelle standarder. 




til målene. 

Politik 

Angiv kortsigtede politikker, der beskriver hele 

organisationens generelle forpligtelse hvad angår 

arbejdsforhold, eller angiv hvor disse kan findes i det 

offentlige rum (f.eks. hyperlink). Ligeledes henvises til de 

internationale standarder angivet ovenfor. 


Angiv den øverste ledelse med driftsansvar hvad angår 

arbejdsforhold, eller forklar hvordan det driftsmæssige 

ansvar er opdelt på øverste niveau for disse forhold. 

Dette er forskelligt fra oplysninger i 4.1 som fokuserer på 

strukturer på ledelsesniveau. 

træning og oPmærksomhed 

Procedurer om uddannelse og øget opmærksomhed 

omkring arbejdsforhold. 


Procedurer for overvågning og korrigerende og forebyggende 

tiltag, herunder de der vedrører forsyningskæden. 

Liste over certificeringer for arbejdsmiljørelateret 

indsats eller certificeringssystemer, eller andre tilgange 

til auditering/verifikation for den rapporterende 










af politikker og opnåelse af mål.


Arbejdsforhold og anstændigt arbejde 

Forhold: BeskæFtigelse 

K e R n e - 

K e R n e - 


LA1 Samlet arbejdsstyrke fordelt på 

beskæftigelsestype, ansættelseskontrakt og 

geografisk område. 

LA2 Samlet antal og andel af personaleomsætning 

fordelt på aldersgruppe, køn og område. 

LA3 Personalegoder, der tilbydes 

fuldtidsmedarbejdere, og som ikke 

bliver tilbudt midlertidigt ansatte eller 

deltidsmedarbejdere, fordelt på større 

aktiviteter. 

Forhold: ArBejds-/ledelsesForhold 

K e R n e - 

K e R n e - 

LA4 Procentdel af medarbejdere, der er omfattet af 

kollektive overenskomster. 

LA5 Den korteste varslingsperiode angående 

væsentlige ændringer i driften, herunder 

hvorvidt dette er angivet i kollektive 

overenskomster. 

Forhold: ArBejdsmiljø 


K e R n e - 

K e R n e - 


LA6 Procentdel af den samlede arbejdsstyrke, som 

er repræsenteret i formelle sikkerhedsudvalg 

med ledelse og arbejdstagere, som skal 

bidrage til overvågning og rådgivning om 

arbejdsmiljøprogrammer. 

LA7 Frekvens af ulykker, arbejdsbetingede lidelser, 

tabte arbejdsdage og fravær, samt antallet af 

arbejdsrelaterede dødsfald pr. område. 

LA8 Uddannelse og træning, rådgivning, 

forebyggelse og risikokontrolprogrammer 

fastlagt med henblik på at hjælpe medlemmer 

af arbejdsstyrken, deres familie eller 

medlemmer af lokalsamfundet med hensyn til 

alvorlige sygdomme. 

LA9 Arbejdsmiljøemner dækket af formelle aftaler 

med fagforeninger. 


Forhold: træning og uddAnnelse 

K e R n e - 



LA10 Gennemsnitligt antal uddannelsestimer pr. år 

pr. ansat fordelt på medarbejderkategori. 

LA11 Kompetencestyringsprogrammer og 

livslang læring der skal bidrage til at gøre 

medarbejdere attraktive for arbejdsmarkedet 

og hjælpe dem til at styre deres 

tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. 

LA12 Procentdel af ansatte, der modtager regelmæssig 

evaluering af deres præstationer og af 

deres karriereudvikling. 

Forhold: mAngFoldighed og ligestilling 

K e R n e - 

K e R n e - 

LA13 Sammensætning af ledelsesorganer og 

opdeling af ansatte pr. kategori fordelt på køn, 

aldersgruppe, mindretalsgruppe og andre 

mangfoldighedsindikatorer. 

LA14 Forholdet mellem mænds og kvinders 

grundløn fordelt på medarbejderkategori. 

Version 3.0 

31

RG 

32 


Menneskerettigheder 

Resultatindikatorer for menneskerettigheder stiller krav til 

organisationer om at rapportere det omfang, hvorunder 

menneskerettigheder overvejes i investeringsforhold samt 

i forhold til valg af leverandører/samarbejdspartnere. Derudover 

omfatter indikatorerne undervisning af arbejdstagere 

og af sikkerhedsmedarbejdere i menneskerettigheder 

såvel som i ikke-diskrimination, foreningsfrihed, børnearbejde, 

oprindelige folks rettigheder og tvungent og pligtmæssigt 

arbejde. Generelt anerkendte menneskerettigheder 

beskrives i følgende konventioner og erklæringer: 

• Verdenserklæringen om Menneskerettigheder, 1948, 

• Den Internationale Konvention om Borgerlige og 

Politiske rettigheder, 1966, 

• Den Internationale Konvention om Økonomiske, 

Sociale og Kulturelle rettigheder, 1966, 

• ILO-Erklæring om Grundlæggende Arbejdstagerrettigheder, 

1998 (især ILO’s otte kernekonventioner), og 

• Wien-erklæringen og dens handlingsprogram, 

vedtaget på Verdenskonferencen om Menneskerettigheder, 

1993. 


Angiv kortfattede oplysninger om følgende punkter for 

ledelsestilgang under henvisning til de menneskerettighedsforhold 

der er anført nedenunder. ILO’s trepartserklæring 

vedrørende multinationale virksomheder 

og socialpolitik især ILO’s otte kernekonventioner, der 

består af konvention 100, 111, 87,98, 138, 182, 20 og 

1059 og retningslinjer for multinationale virksomheder 

udstukket i henhold til OECD der skal være de primære 

referencepunkter. 

• Investerings- og indkøbsforhold, 

• Ikke-diskrimination, 

• Foreningsfrihed og overenskomstforhandlinger, 

• Afskaffelse af børnearbejde, 

• Forhindring af tvungent og pligtmæssigt arbejde, 

• Behandling af klager og klagemål, 

• Sikkerhedsforhold, og 

• Oprindelige folks rettigheder. 


Organisationens mål vedrørende resultater er relevante 

for menneskerettighedsforhold, herunder sammenhæng 

med de ovenfor anførte internationale erklæringer og 

standarder. Anvend organisationsspecifikke indikatorer 

(efter behov) ud over GRI’s resultatindikatorer til 

påvisning af de resultater, der er opnået på basis af 

resultaterne i forhold til målene. 

Politik 

Angiv kortsigtede politikker, der beskriver hele organisationens 

generelle forpligtelser hvad angår menneskerettighedsforhold 

(herunder politikker der med rimelighed 

kan anses for at påvirke medarbejderes beslutning om at 

blive medlem af faglige organisationer eller indgå i kollektive 

forhandlinger) eller angiv hvor dette kan findes 

i det offentlige rum (f.eks. hyperlink). Ligeledes henvisning 

til de internationale standarder angivet ovenfor. 


Angiv den øverste ledelse med driftsansvar hvad angår 

menneskerettighedsforhold, eller forklar hvordan det 

driftsmæssige ansvar er opdelt på øverste niveau for 

disse forhold. Dette er forskelligt for oplysninger i 4.1 

som fokuserer på strukturer på ledelsesniveau. 

uddAnnelse og oPmærksomhed 

Procedurer om uddannelse og øget opmærksomhed 

omkring menneskerettighedsforhold. 


Procedurer for overvågning og korrigerende og forebyggende 

tiltag, herunder de der vedrører forsyningskæden. 

Liste over certificeringer for menneskerettighedsindsats 

eller certificeringssystemer, eller andre metoder 












9 Konventionerne 100 og 111 vedrører ikke-diskrimination, konvention 87 og 98 vedrører foreningsfrihed og kollektive forhandlinger, 

konventionerne 138 og 182 vedrører udryddelsen af børnearbejde, og konventionerne 29 og 105 vedrører forhindring 

af tvungent og pligtmæssigt arbejde. 

© 2000-2006 GRI


Menneskerettigheder 

FORHOLD: INVESTERINGS- OG INDKØBSPRAKSIS 

k e R n e - 

k e R n e - 

t i l l æ G s - 

HR1 Procentdel og samlede antal væsentlige investeringsaftaler, 

der indeholder klausuler om 

menneskerettigheder, eller som har gennemgået 

screening i forhold til menneskerettigheder. 

HR2 Procentdel af vigtige leverandører og 

samarbejdspartnere, der har gennemgået 

screening i forhold til menneskerettigheder, 

samt iværksatte tiltag. 

HR3 Samlet tidsforbrug til oplæring af medarbejdere 

i politikker og procedurer vedrørende 

menneskerettigheder der er relevante for 

driftsaktiviteterne, herunder den procentdel 

af medarbejdere, der har modtaget oplæring. 

FORHOLD: IKKE-DISKRIMINATION 

keRne- 

HR4 Samlet antal tilfælde af diskrimination samt 

iværksatte tiltag. 

FORHOLD: FORENINGSFRIHED OG KOLLEKTIVE 

FORHANDLINGER 

k e R n e - 

HR5 Aktiviteter, hvor retten til foreningsfrihed eller 

kollektive forhandlinger udsættes for betydelig 

risiko, samt initiativer iværksat til støtte for disse 

rettigheder. 

FORHOLD: BØRNEARBEJDE 

k e R n e - 

HR6 Aktiviteter, der indebærer betydelig risiko 

for at involvere børnearbejde samt initiativer 

iværksat med henblik på at støtte afskaffelsen 

af børnearbejde. 

FORHOLD: TVUNGENT OG PLIGTMÆSSIGT ARBEJDE 

k e R n e - 

HR7 Aktiviteter, der indebærer betydelig risiko for at 

involvere tvungent eller pligtmæssigt arbejde, 

samt iværksatte initiativer til støtte af afskaffelsen 

af tvungent eller pligtmæssigt arbejde. 

FORHOLD: SIKKERHEDSPRAKSIS 

t i l l æ G s - 

HR8 Procentdel af sikkerhedsmedarbejderne, der er 

oplært i virksomhedens politikker eller procedurer 

vedrørende menneskerettighedsforhold, som 

er relevante for virksomhedens aktiviteter. 

FORHOLD: OPRINDELIGE FOLKS RETTIGHEDER 

tillæGs- 

HR9 Samlede antal tilfælde af krænkelse af oprindelige 

folks rettigheder samt iværksatte tiltag. 

Samfund 


Samfundsmæssige resultatindikatorer fokuserer 

på opmærksomhed omkring de påvirkninger 

organisationer har på de lokalsamfund, hvor de opererer, 

og oplysninger om hvordan de risici, der opstår som 

følge af interaktioner med andre sociale institutioner, 

er styret og formidlet. Især søges oplysninger om 

risici vedrørende bestikkelse og korruption, urimelig 

påvirkning af offentlig politik samt monopollignende 

forhold. 



ledelsens tilgang til samfundsmæssige forhold: 

• Lokalsamfundet, 

• Korruption, 

• Offentlig politik, 

• Konkurrencebegrænsende adfærd, og 

• Overholdelse af love og bestemmelser. 

MÅL OG RESULTATER 

Angiv hele organisationens mål for resultater, der er 

relevante for ovennævnte forhold. 

Organisationsspecifikke indikatorer skal anvendes efter 

behov udover GRI’s resultatindikatorer til påvisning af 

resultater om indsats i forhold til mål. 

POLITIK 

Angiv enten kortsigtede politikker, der beskriver 


samfundsmæssige forhold, eller hvor disse kan findes i 

det offentlige rum (f.eks. hyperlink). 

ORGANISATORISK ANSVAR 

Angiv hvem der har den øverste ledelse med driftsansvar 

hvad angår samfundsmæssige forhold, eller forklar 

hvordan det driftsmæssige ansvar er opdelt på 

øverste niveau for disse forhold. Dette er forskelligt 

fra oplysninger i 4.1 som fokuserer på strukturer på 

ledelsesniveau. 

UDDANNELSE OG OPMÆRKSOMHED 

Uddannelse og forøget opmærksomhed omkring 

samfundsmæssige forhold. 

Version 3.0 

33

RG 

34 


© 2000-2006 GRI 

OVERVÅGNING OG OPFØLGNING 


forebyggende tiltag, herunder de der vedrører 


Opgiv en liste over certificeringer for indsats eller 

certificeringssystemer, eller over andre tilgange 



YDERLIGERE KONTEKSTUELLE OPLYSNINGER 







og 




Samfund 

FORHOLD: LOKALSAMFUND 

k e R n e - 

SO1 Art, omfang og effektivitet af ethvert 

program og forhold til vurdering og 

styring af driftsaktiviteters påvirkning 

af lokalsamfundet, herunder opstart af 

aktiviteter, drift og nedlæggelse af aktiviteter. 

FORHOLD: KORRUPTION 

k e R n e - 

k e R n e - 

k e R n e - 

SO2 Procentdel og samlet antal 

forretningsenheder, der har gennemgået 

risikoanalyse i forhold til korruption. 

SO3 Procentdel af medarbejdere, der er oplært i 

organisationens politikker og procedurer til 

bekæmpelse af korruption. 

SO4 Iværksatte tiltag som reaktion på tilfælde af 

korruption. 

FORHOLD: OFFENTLIGT POLITIKOMRÅDE 

k e R n e - 

t i l l æ G S - 

SO5 Offentlige politiske udmeldinger samt 

deltagelse i udviklingen af og lobbyarbejde i 

forhold til regeringens politik. 

SO6 Samlet værdi af økonomiske bidrag og 

naturalydelser til politiske partier, politikere 

og relaterede institutioner, fordelt på land. 

FORHOLD: KONKURRENCEBEGRÆNSENDE ADFÆRD 

t i l l æ G S - 

SO7 Samlet antal retssager, der involverer 

konkurrencebegrænsende adfærd, kartel- og 

monopolvirksomhed samt udfald heraf. 

FORHOLD: OVERHOLDELSE AF LOVE OG 

BESTEMMELSER 

k e R n e - 

SO8 Monetær værdi af væsentlige bøder og 

samlet antal ikke-monetære sanktioner 

for manglende overholdelse af love og 

bestemmelser.

Produktansvar 

Resultatindikatorer for produktansvar fokuserer på de 

forhold, hvorunder den rapporterende organisations 

produkter og tjenesteydelser direkte påvirker kunderne, 

især hvad angår sikkerhed og sundhed, oplysninger og 

mærkning, markedsføring og beskyttelse af fortrolige 

oplysninger. 

Sådanne forhold er først og fremmest dækket via 

oplysninger om interne procedurer og oplysninger om i 

hvilket omfang procedurerne ikke overholdes. 



ledelsens tilgang til produktansvarsforhold: 

• Kundernes sikkerhed og sundhed, 

• Mærkning af produkter og tjenesteydelser, 

• Markedsføringskommunikation, 

• Beskyttelse af kundernes fortrolige oplysninger, og 

• Overholdelse af love og bestemmelser. 

mål og resultAt 

Angiv organisationens mål for resultater, der er relevante 

for ovennævnte produktansvarsforhold. 



resultater, der er opnået på basis af resultater i forhold til 

målene. 

Politik 

Angiv enten kortsigtede politikker, der beskriver 


produktansvar eller hvor disse kan findes i det offentlige 

rum (f.eks. hyperlink). 


Angiv hvem der har den øverste ledelse hvad angår 

produktansvar , eller forklar hvordan det driftsmæssige 

ansvar er opdelt på øverste niveau. Dette er forskelligt 

fra oplysninger i 4.1 som fokuserer på strukturer på 

ledelsesniveau. 


uddAnnelse og oPmærksomhed 

Procedurer om uddannelse og forøget opmærksomhed 

omkring produktansvarsforhold. 



forebyggende tiltag, herunder de der vedrører 


Opgiv en liste over certificeringer for 

produktansvarsrelateret indsats eller 

certificeringssystemer, eller over andre metoder 










og 



Version 3.0 

35

RG 

36 


© 2000-2006 GRI 


Produktansvar 

Forhold: kunders sikkerhed og sundhed 

K e R n e - 


PR1 Faser i produkters og tjenesteydelsers 

livscyklus, hvor deres påvirkning af sikkerhed 

og sundhed vurderes med henblik på 

forbedring, samt andelen af vigtige kategorier 

af produkter og tjenesteydelser, der er 

underkastet disse procedurer. 

PR2 Samlet antal tilfælde af manglende overholdelse 

af bestemmelser og frivillige regelsæt for 

produkters og tjenesteydelsers påvirkning af 

sikkerhed og sundhed fordelt på udfald. 

Forhold: mærkning AF Produkter og 

tjenesteydelser 

K e R n e - 



PR3 Type af oplysninger om produkter og 

tjenesteydelser som kræves i henhold til 

procedurer, og andel af væsentlige produkter 

og tjenesteydelser, der er underlagt sådanne 

oplysningskrav. 

PR4 Samlet antal tilfælde af manglende 

overholdelse af bestemmelser og frivillige 

regelsæt vedrørende information om og 

mærkning af produkter og tjenesteydelser 

fordelt på udfald. 

PR5 Praksis i forhold til kundetilfredshed, herunder 

resultater af kundetilfredshedsundersøgelser. 

Forhold: mArkedsFøring 

K e R n e - 


PR6 Programmer for overholdelse af lovgivning, 

standarder og frivillige regelsæt vedrørende 

markedsføring, herunder annoncering, 

salgsfremmende aktiviteter og sponsorater. 

PR7 Samlet antal tilfælde af manglende 

overholdelse af bestemmelser og frivillige 

regelsæt vedrørende marked, herunder 

annoncering, salgsfremmende aktiviteter og 

sponsorater, fordelt på udfald. 

Forhold: Beskyttelse AF kundernes Fortrolige 

oPlysninger 


PR8 Samlet antal dokumenterede klager over brud 

på kunders ret til beskyttelse af fortrolige 

oplysninger og tab af kundedata. 

Forhold: oVerholdelse AF loVe og 

Bestemmelser 

K e R n e - 

PR9 Monetær værdi af væsentlige bøder for 

manglende overholdelse af love og bestemmelser 

vedrørende levering og brug af produkter og 

tjenesteydelser.

Generelle bemærkninger til rapportering 

Dataindsamling 

Vurdering AF gennemFørlighed 

Processen med at definere rapportens indhold 

skal resultere i et sæt emner og indikatorer, som 

organisationen skal rapportere om. Dog kan praktiske 

udfordringer såsom tilgængeligheden af data, 

omkostninger forbundet med dataindsamlingen, 

fortroligheden af oplysningerne, beskyttelse af 

fortrolige oplysninger eller andre juridiske forhold, 

troværdigheden af tilgængelige oplysninger samt andre 

faktorer resultere i en berettiget beslutning om ikke at 

oplyse bestemt information. I tilfælde hvor væsentlige 

oplysninger er udeladt, skal rapporten klart anføre dette 

og årsagerne hertil. 

sAmmenlægning og oPsPlitning AF dAtA 

Rapporterende organisationer skal kunne bestemme 

graden af datasammenlægning af oplysningerne. 

Der skal derfor være afbalancerede resultater i 

forhold til den fordel der opnås ved at rapportere 

på et opsplittet grundlag (f.eks. land eller lokalitet). 

Sammenlægningen af informationer kan resultere i et 

betragteligt oplysningstab, og kan ligeledes betyde, 

at der undlades at fokusere på især stærke eller svage 

indsatser på specifikke områder. Unødig opsplitning 

af data kan imidlertid påvirke hvor let informationen 

bliver forstået. Rapporterende organisationer 

skal opsplitte oplysningerne i et passende niveau 

ved at bruge principperne og vejledningen om 

rapporteringsindikatorerne. Opsplitningen kan variere 

alt efter indikator, men giver generelt et større indblik 

end et enkelt, samlet tal. 

Rapporteringsform og hyppighed 

deFinition AF en BæredygtighedsrAPPort 

En bæredygtighedsrapport udgør en samlet og konsolideret 

redegørelse, der giver en rimelig og afbalanceret 

præsentation af resultaterne for en given periode. 

Interessenter skal kunne få direkte adgang til alle oplysningerne 

i rapporten, fra ét enkelt sted, såsom et GRIindholdsindeks. 

Interessenter skal ikke henvises til andre 

publikationer for at finde oplysninger om GRI’s standardoplysninger 

(f.eks. resultatindikatorer) medmindre interessenten 

har direkte adgang til oplysningerne gennem 

f.eks. link til en bestemt hjemmeside eller sidetallet i tilsvarende 

publikation. Der er ingen minimumslængde for 

en rapport hvori der anvendes GRI’s rammer, så længe 

organisationen anvender retningslinjerne og rammedokumenterne 

på en hensigtsmæssig måde. 


rAPPorteringsmedium 

Elektroniske (f.eks. CD-rom) eller internetbaserede 

rapporteringer og trykte rapporter er hensigtsmæssige 

medier til rapportering. Organisationer kan vælge 

en kombination af internettet og trykte rapporter 

eller benytte kun ét medium. En organisation kan 

for eksempel vælge at give en detaljeret rapport på 

deres hjemmeside og inkludere et referat, herunder 

deres strategi og analyse samt oplysninger om 

resultater, i trykt form. Valget kommer sandsynligvis 

til at afhænge af organisationens beslutninger om 

rapporteringsperioden, planer for opdatering af 

indholdet, sandsynlige brugere af rapporten og andre 

praktiske faktorer såsom distributionsstrategien. Mindst 

ét medium (internettet eller trykt) skal sørge for at 

brugerne har adgang til et komplet sæt oplysninger for 

rapporteringsperioden. 

hyPPighed AF rAPPortering 

Organisationer skal definere indholdet og frekvensen 

for offentliggørelse af en rapport. Dette vil for mange 

organisationer blive en årlig cyklus, men nogle 

organisationer vælger dog at rapportere halvårligt. 

En organisation kan vælge at opdatere oplysningerne 

regelmæssigt mellem offentliggørelsen af konsoliderede 

redegørelser for resultaterne. Dette er en fordel, der 

giver interessenter øjeblikkelig adgang til oplysninger, 

men der er også ulemper for sammenligneligheden af 

oplysningerne. Organisationer skal dog stadig bevare 

en forudsigelig cyklus hvor al rapporteret information 

dækker en specifik periode. 

Rapportering om økonomiske, miljømæssige og sociale 

resultater kan falde sammen med eller integrereres 

med andre organisatoriske rapporteringer såsom 

årsregnskabet. En tidsmæssig koordinering forstærker 

sammenkædningen mellem de finansielle resultater og 

de økonomiske, miljømæssige og sociale resultater. 

oPdAtering AF rAPPortens indhold 

I forbindelse med udarbejdelsen af en ny rapport kan 

en organisation identificere oplysningsområder, der 

ikke har ændret sig siden seneste rapport (f.eks. en 

politik der ikke er ændret). Organisationen kan vælge 

kun at opdatere emner og indikatorer, der er ændret 

og at genudgive de oplysninger, der ikke har ændret 

sig. En organisation kan for eksempel vælge at gengive 

oplysninger om politikker, der er uændrede og kun 

opdatere dets resultatindikatorer. Hvor nemt det vil være 

for en organisation at gøre dette, afhænger i høj grad 

af valget af rapporteringsmedium. Emner som strategi 

Version 3.0 

37

RG 

38 


og analyse samt resultatindikatorer vil sandsynligvis 

ændre sig for hver rapporteringsperiode, mens andre 

emner, såsom organisationsprofilen og ledelse, ændrer 

sig i et langsommere tempo. Uanset den anvendte 

strategi, skal alle oplysninger for rapporteringsperioden, 

være tilgængelig på samme sted (enten i trykt eller 

internetbaseret form). 

Verifikation 

© 2000-2006 GRI 

VAlg Angående VeriFikAtion 

Organisationer anvender en række metoder til at forøge 

troværdigheden af deres rapporter. Organisationer kan 

have systemer til intern kontrol, herunder funktioner til 

intern revision som del af deres processer til styring og 

rapportering af oplysninger. Disse interne systemer er 

vigtige af hensyn til den overordnede integritet og for 

en rapports troværdighed. GRI anbefaler dog brugen af 

ekstern verifikation for bæredygtighedsrapporter som 

supplement til interne ressourcer. 

Forskellige tilgange anvendes på nuværende tidspunkt 

af rapporterende organisationer til implementering af 

ekstern verifikation, herunder brugen af professionelle 

verificerende tredjeparter, interessentpaneler, og 

andre eksterne grupper eller personer. Dette skal dog 

uanset den bestemte tilgang udføres af kompetente 

grupper eller personer uden for organisationens regi. 

Disse kan beskæftige grupper eller personer, der 

følger professionelle standarder for verifikation, eller 

de kan indebære tilgange der følger systematiske, 

dokumenterede og bevisbaserede processer, der ikke er 

styret af en bestemt standard. 

Ifølge GRI betyder ”ekstern verifikation” aktiviteter, 

som resulterer i offentliggjorte konklusioner om 

rapportens kvalitet og anden information deri. Dette 

inkluderer, men er ikke begrænset til, overvejelser 

omkring underliggende processer for udarbejdelse 

af informationen. Dette er til forskel fra aktiviteter 

til vurdering eller validering af kvaliteten eller 

indsatsniveauet for en organisation, som for eksempel 

certificeringer af indsatsen eller vurdering af 

overholdelse af love og bestemmelser. 

De vigtigste kvaliteter for ekstern verifikation af 

rapporter, der anvender GRI’s rapporteringsramme er, at: 

• den udføres af grupper eller personer udenfor 

organisationen som har påvist kompetence i 

emnet og verifikationsforholdene, 

• den er implementeret på en systematisk, 

dokumenteret, bevisbaseret måde, og er 

kendetegnet af definerede procedurer. 

• det vurderes om rapporten giver en rimelig og 

afbalanceret præsentation af resultaterne, under 

hensyntagen til nøjagtigheden af rapportens data, 

såvel som den generelle udvælgelse af indhold, 

• den anvender grupper eller personer som 

kan udføre verifikation der ikke er ubehørigt 

begrænset af deres forhold til organisationen eller 

dets interessenter, for at træffe og offentliggøre en 

uafhængig og uvildig konklusion på rapporten, 

• den vurderer omfanget, hvori rapportskriveren 

har anvendt GRI’s rapporteringsramme (herunder 

rapporteringsprincipperne) til at træffe dens 

konklusioner, og 

• den resulterer i en bedømmelse eller et antal 

konklusioner, som gøres offentligt tilgængelige 

i skriftlig form, og en redegørelse fra en 

verificerende tredjepart angående forholdet til 

rapportskriveren. 

Som anført i oplysninger om profil i 3.13 skal 

organisationen give informationer om deres tilgang til 

ekstern verifikation.

Ordliste 

Yderligere indikatorer 

Yderligere indikatorer er de indikatorer, der er anført 

i GRI-retningslinjerne, og som repræsenterer en 

fremkommen praksis eller adresserer emner, som kan 

være væsentlige for nogle organisationer, men ikke 

generelt er væsentlige for størstedelen af organisationer. 

Afgrænsning 

Afgrænsningen af bæredygtighedsrapporter vedrører 

den række enheder, hvor resultaterne er omfattet af 

organisationens bæredygtighedsrapport. 

GRI-indholdsindeks 

GRI-indholdsindekset er en tabel eller matrix, der 

viser alle standardoplysninger, og f.eks. et sidetal 

eller en hjemmeside, hvor man kan finde svarene på 

oplysningerne. Rapporterende organisationer kan 

også tilføje henvisninger til organisationsspecifikke 

indikatorer (ikke GRI’s retningslinjer). Indholdsindekset 

giver brugerne et hurtigt overblik over hvad der er 

rapporteret, og gør det lettere at bruge rapporten. 

Et indholdsindeks er især vigtigt såfremt nogle 

af oplysningerne skal findes i andre rapporter, 

som for eksempel i et regnskab eller tidligere 

bæredygtighedsrapporter. 

Kerneindikator 

Kerneindikatorer er indikatorer, der er anført i GRIretningslinjerne 

idet de anses for interessante for de 

fleste interessenter, og antages at være væsentlige 

med mindre andet fremføres på basis af GRI’s 

rapporteringsprincipper. 

nedstrøms 

Begrebet ”nedstrøms” betyder en produktionskæde, der 

spænder fra indvinding af råprodukter til en slutbrugers 

anvendelse af et produkt eller en tjenesteydelse. 

”Nedstrøms” betyder de organisationer, der spiller en 

rolle i distributionen eller i anvendelsen af produkter og 

tjenesteydelser, eller mere generelt, spiller en rolle på et 

senere trin i produktionskæden end organisationen selv. 

Globalt rapporteringsinitiativ (GRI) 

GRI’s vision er, at rapporteringer om organisationers 

økonomiske, miljømæssige og sociale resultater, skal 

være ligeså rutineprægede og sammenlignelige som 

regnskabsaflæggelsen. GRI vil gennemføre visionen ved 

at udvikle, fortsat forbedre og opbygge kapaciteten for 

anvendelse af GRI’s rammer for bæredygtig rapportering. 

Alle komponenter til rapporteringsrammen er udviklet 


ved brug af en global konsensussøgende tilgang, der 

dækker alle interessenter. 

GRI’s rapporteringsramme 

Hensigten med GRI’s rapporteringsramme er at udstikke 

en generelt accepteret rapporteringsramme for en 

organisations økonomiske, miljømæssige og sociale 

resultater. Rammerne består af retningslinjer for 

bæredygtig rapportering, indikatorprotokoller, tekniske 

protokoller og de branche-specifikke tillæg. 

Uafhængigt bestyrelsesmedlem 

Definitioner af ”uafhængig” kan variere fra den ene 

juridiske enhed til den anden. Som regel betyder 

uafhængig, at medlemmerne ikke har økonomisk 

interesse i organisationen eller andre potentielle 

fordele at hente, som kunne skabe en interessekonflikt. 

Organisationer, der bruger retningslinjerne, skal give en 

definition af ”uafhængig”. 

Indikatorkategorier 

Større områder eller grupper af bæredygtighedsemner. 

Kategorierne i GRI-retningslinjerne er: Økonomi, 

miljø og sociale forhold. De sociale forhold vedrører 

arbejdsforhold, menneskerettigheder, samfund og 

produktansvar. En kategori kan indeholde adskillige 

indikatorforhold. 

Indikatorforhold 

Indikatorforhold er de generelle typer af oplysninger, 

der vedrører en bestemt indikatorkategori (f.eks. 

energiforbrug, børnearbejde, kunder). 

Resultatindikator 

Resultatindikatorer giver kvalitative eller kvantitative 

oplysninger om resultater og indsatser, der er forbundet 

med organisationen, og som er sammenlignelige og 

påviser ændringer over tid. 

Oplysninger om profil 

Oplysninger om profil vedrører de nummererede 

oplysningskrav i Del 2 af retningslinjerne, som 

fastlægger den generelle kontekst for rapportering og 

forståelse af organisationers resultater (f.eks. 2.1, 3.13). 

Rapporteringsprincip 

Rapporteringsprincip betyder koncepter, der beskriver 

det udfald en rapport skal nå frem til og som vejleder 

om beslutninger gennem hele rapporteringsprocessen, 

så som hvilke indikatorer der skal reageres overfor og 

hvordan dette kan gøres. 

Version 3.0 

39

RG 

40 


© 2000-2006 GRI 

Branche-specifikke tillæg 

Branche-specifikke tillæg komplementerer 

retningslinjerne med fortolkninger og vejledning 

i hvordan en bestemt sektor skal anvende 

retningslinjerne, og omfatter branche-specifikke 

resultatindikatorer. Gældende branche-specifikke tillæg 

skal anvendes udover retningslinjerne, og ikke i stedet 

for retningslinjerne. 

Interessent 

Interessenter defineres bredt som grupper eller personer 

der: a) med rimelighed kan forventes at blive væsentlig 

påvirket af organisationens aktiviteter, produkter og/ 

eller tjenesteydelser, eller b) hvis aktiviteter med 

rimelighed kan forventes at påvirke organisationens 

evne til med held at implementere dens strategier og nå 

dens målsætninger. 


Retningslinjerne fremlægger relevante emner og 

oplysninger, som er vigtige for de fleste organisationer, 

og som er af interesse for de fleste interessenter. Disse er 

inkluderet i tre typer af standardoplysninger: 

• Oplysninger om strategi og profil der fastsætter 

den generelle kontekst for rapportering og 

forståelsen af organisationens resultater, som f.eks. 

dennes strategi, profil, styring og ledelsens tilgang, 

• Oplysninger om ledelsestilgang til dækning af 

hvordan en organisation ser på et bestemt sæt 

emner for at forstå resultater opnået inden for et 

bestemt område. 

• Resultatindikatorer, der resulterer i 

sammenlignelige oplysninger om organisationens 

økonomiske, miljømæssige og sociale resultater. 

Bæredygtighedsrapport 

Bæredygtighedsrapportering er en praksis hvormed 

organisationer kan måle, oplyse om og gøres ansvarlige 

for deres resultater hvad angår målet om bæredygtig 

udvikling over for interne og eksterne interessenter. En 

bæredygtighedsrapport skal give et afbalanceret og 

fornuftigt billede af den rapporterende organisations 

positive såvel som negative bidrag til bæredygtighedsresultater. 

Indikatorprotokol 

En indikatorprotokol giver definitioner, vejledning 

til udarbejdelse og andre oplysninger, der skal gøre 

det lettere for rapportskriverne at sikre en konsistent 

fortolkning af resultatindikatorerne. Der findes en 

indikatorprotokol for hver resultatindikator indeholdt i 

retningslinjerne. 

enhedsbestyrelse 

En enhedsbestyrelse vedrører en bestyrelsesstruktur, 

der kun har ét styrelsesorgan der er ansvarlig for 


Opstrøms 

Begrebet ”opstrøms” er baseret på konceptet om 

en produktionskæde, der spænder fra indvinding af 

råprodukter til en slutbrugers anvendelse af et produkt 

eller en tjenesteydelse. Begrebet ”opstrøms” vedrører 

de organisationer, der spiller en rolle i forsyningskæden 

for den rapporterende organisation eller, mere generelt, 

spiller en rolle på et tidligere trin i produktionskæden 

end organisationen selv. 

Se under indikatorprotokoller for en definition af ord 

eller begreber indeholdt direkte i formuleringen af 

indikatorerne. 

.

Anerkendelser i forbindelse med 

G3-retningslinjer: En global indsats 

Følgende organisationer har doneret penge eller 

bidraget til udviklingen af G3-processen 

G3 Konsortium: 

G3 ad hoc support: 

Desuden har det britiske ministerium for miljø, 

fødevarer og landbrug (DEFRA) og det hollandske 

udenrigsministerium bidraget til udvikling af G3retningslinjerne. 

G3 online støttet af: 

Udvikling af G3-retningslinjerne og 

indholdet af protokollerne 

Frivillige fra virksomheder, NGO’er, arbejdstagere, 

revisorfirmaer, investeringsfirmaer, den akademiske 

verden og andre har samarbejdet om alle forholdene 

omkring G3-retningslinjerne og protokollerne. 

De følgende tekniske arbejdsgrupper med multiinteressenter 

har været samlet i perioden mellem januar 

og november 2005 og hver af disse har leveret forskellige 

dele af indholdet i G3-retningslinjerne. 


Medlemmer af arbejdsgruppe vedrørende 

indikatorer 

Indikatorernes arbejdsgruppe har været ansvarlig for at 

gennemgå indikatorerne som helhed, sikring af kvalitet 

og konsistensen af indikatorerne, og udarbejdelse af 

generel tilpasning med TAC-vejledning. 

• Neil Anderson, Union Network International, UNI 

• David Bent, Forum for the Future 

• William R. Blackburn, William Blackburn Consulting 

• Julie-Anne Braithwaite, Rio Tinto/ICMM 

• Sarah Forrest, Goldman Sachs International 

• Somporn Kamolsiripichaiporn, Chulalongkorn 

University 

• Robert Langford, The Federation des Experts 

Comtables Europeens (FEE) 

• Stephanie Maier, Ethical Investment Research 

Service (EIRIS) 

• Asako Nagai, Sony Corporation 

• Ron Nielsen, Alcan Inc. 

• Michael Rae, World Wide Fund Australia 

• Ulla Rehell, Kesko Corporation 

• George Nagle, Bristol-Myers Squibb 

• Filippa Bergin, Amnesty International 

• Giuliana Ortega Bruno, Ethos Institute 

Arbejdsgruppen arbejdede med seks emnespecifikke 

rådgivende grupper, som var ansvarlige for gennemgang 

af indikatorerne og for at oprette tekniske protokoller for 

indikatorerne inden for deres respektive ekspertområde. 

Medlemmer af gruppe vedrørende 

samfund 

• Anne Gambling, Holcim 

• Sachin Joshi, Center For Social Markets (CSM) 

• Craig Metrick, Investor Responsibility Research 

Center (IRRC) 

• Keith Miller, 3M 

• Ruth Rosenbaum, Center for Reflection, Education 

and Action (CREA) 

• Glaucia Terreo, Instituto Ethos 

• Peter Wilkinson, Transparency International 

Version 3.0 

41

RG 

42 


Medlemmer af gruppe vedrørende menneskerettigheder 

© 2000-2006 GRI 

• Marina d’Engelbronner, Humanist Committee on 

Human Rights (HOM) 

• Bethany Heath, Chiquita Brands 

• Jorge Daniel Taillant, The Center for Human Rights 

and Environment (CEDHA) 

• David M. Schilling, Interfaith Center on Corporate 

Responsibility 

• Susan Todd, Solstice Sustainability Works Inc. 

• Hirose Chuichiro, Canon 

• Steve Ouma, Kenyan Human Rights Commission 

• Björn Edlund, ABB Ltd. 

• Marleen van Ruijven, Amnesty International 

Medlemmer af gruppe vedrørende miljø 

(Biodiversitet og vand) 

• Ian Blythe, Boots Group PLC 

• Ian Dutton, The Nature Conservancy 

• Annelisa Grigg, Fauna & Flora International 

• Nancy Kamp-Roelands, Ernst & Young Netherlands/ 

Royal NIVRA 

• Erin Musk, City West Water 

• Mike Rose, SASOL 

• Fernando Toledo, Codelco 

Medlemmer af gruppe vedrørende miljø 

(forurening) 

• Tanja D. Carroll, Coalition for Environmentally Responsible 

Economies (CERES) 

• Yutaka Okayama, Toyota Motor Corporation 

• Maria Fatima Reyes, Philippine Institute of Certified 

Public Accountants (PICPA) 

• Yogendra Kumar Saxena, Gujarat Ambuja Cements 

• David Stangis, Intel Corporation 

• Sonia Valdivia, The Catholic University of Peru 

• Eric Shostal, Institutional Shareholder Services 

• Lucian Turk, Dell, Inc. 


arbejdsforhold 

• Michiko Arikawa, Matsushita Electric Industrial (Panasonic) 

• Stephen Frost, Southeast Asia Research Centre 

• Kyoko Sakuma, Sustainability Analysis & Consulting 

• Sean Ansett, Gap Inc. 

• Deborah Evans, Lloyd’s Register of Quality Assurance 

(LRQA) 

• Pierre Mazeau, Electricité de France (EDF) 

• Dan Viederman, Verité 


økonomi 

• Christine Jasch, Institute for Environmental Management 

and Economics (IOEW) 

• Martin Tanner, Novartis International AG 

• Helen Campbell, former AccountAbility 

• Eric Israel, KPMG LLP 

• Martina Japy, BMJ CoreRatings 

• Michelle Smith, Rohm and Haas 

• Lisa Acree, Business for Social Responsibility 

• Johan Verburg, NOVIB/Oxfam Netherlands 

Rapportering som en arbejdsgruppeproces 

Rapportering som en arbejdsgruppeproces havde til 

opgave at opdatere og yderligere udvikle rapporteringsprincipperne 

og anden vejledning omkring processen 

ved anvendelse af G3-retninglinjerne. 

• Amy Anderson, Starbucks Coffee 

• Pankaj Bhatia, World Resources Institute (WRI)

• Bill Boyle, BP 

• Dr. Uwe Brekau, Bayer AG 

• Debra Hall, Coalition for Environmentally Responsible 

Economies (CERES) 

• Dunstan Hope, Business for Social Responsibility 

• Dr. Aqueel Khan, Association for Stimulating Know 

How (ASK) 

• Judy Kuszewski, SustainAbility Ltd. 

• Brian Kohler, Communications, Energy & Paperworkers 

Union of Canada 

• Ken Larson, Hewlett Packard 

• Steve Lippman, Trillium Invest 

• Luis Perera, PriceWaterHouseCoopers 

• Dante Pesce, Vincular, Pontificia Universidad Católica 

de Valparaíso 

• Mizue Unno, So-Tech Consulting, Inc. 

• Cornis van der Lugt, UNEP Division of Technology, 

Industry, and Economics (DTIE) 

• Robert Walker, The Ethical Funds Company 

• Ian Whitehouse, Manaaki Whenua Landcare 

Research 

• Alan Willis, Alan Willis & Associates 

• På trods af at Jennifer Iansen-Rogers, KPMG, Holland, 

ikke var en del af gruppen gav hun løbende 

råd omkring processuelle forhold. 

Offentlige kommentarer 

Der blev modtaget 270 kommentarer som svar på opfordringen 

til at komme med kommentarer på udkastet til 

G3-retningslinjerne i perioden mellem januar og marts 

2006. Kommentarerne dannede i væsentlig grad rammen 

om de endeligt vedtagne G3-retningslinjer. 

GRI’s ledelsesorganer 

Ønskes alle oplysninger om ledelsesorganer, herunder 

medlemmer og roller henvises til www.globalreporting. 

org (på engelsk). 

Teknisk rådgivende udvalg: Gruppen består af 12 eksperter 

som bidrager til at bevare den overordnede kvalitet 

og sammenhæng i GRI’s rapporteringsramme gennem kvalificeret 

teknisk rådgivning og ekspertråd. Deres vigtigste 

funktion i G3-processen har været at anbefale den overord- 


nede opbygning, løse vigtige problemstillinger der måtte 

dukke op, især vedrørende indholdet af retningslinjerne, 

sikre at disse blev etableret ved en fornuftig behørig proces, 

indgive enige/ikke-enige anbefalinger til bestyrelsen om, 

hvorvidt G3-versionen kunne godkendes til offentliggørelse. 

Medlemmerne afgav flertalsafgørelse i enighed. 

Interessentråd: Gruppen består af 48 medlemmer som 

danner et forum for interessentstrategi inden for GRI’s 

styringsstruktur. Rådet vejleder bestyrelsen om politik og 

strategiemner og den bidrog til fastsættelse af den generelle 

kurs for G3’s udviklingsproces. Enkelte medlemmer 

af interessentrådet deltog direkte i G3-arbejdsgrupperne. 

Rådet afgav flertalsafgørelse i enighed om offentliggørelsen 

af G3-retningslinjerne. 

Bestyrelsen: Gruppen består af 16 medlemmer med 

endelig betroet økonomisk og juridisk ansvar for GRI, herunder 

den endelige beslutningstagende myndighed over 

GRI-retningslinjerne til revision, organisatorisk strategi og 

arbejdsplaner. Efter at have ydet vejledning og anvisning 

gennem hele G3-processen, modtaget anbefaling fra TAC 

og interessentrådet, vedtog bestyrelsen enstemmigt at 

godkende G3-retningslinjerne til offentliggørelse. 

GRI’s sekretariat: Under den ordførendes lederskab 

skal sekretariatet implementere retningslinjerne og den 

tekniske arbejdsplan, der er godkendt af GRI’s bestyrelse. 

Sekretariatet styrer desuden kommunikationen, aktiviteter, 

interessentforhold og den finansielle administration. 

Sekretariatet giver støtte til bestyrelsens, interessentrådets 

og det tekniske rådgivningsudvalgs driftsaktiviteter. 

Konsulenter 

GRI’s sekretariat har rekrutteret følgende (betalte) konsulenter 

i G3-processen: 

• csrnetwork (Førende konsulent – Mark Line) 

• Just Solutions (Førende konsulent – Vic Thorpe) 

• OnValues (Førende konsulent - Ivo Knoepfel) 

• Ove Arup (Førende konsulent - Jean Rogers) 

• Responsibility Matters (Førende konsulent – Mark 

Brownlie) 

• Sandra Pederson, redaktør 

• Source-Asia (Førende konsulent – Paul Wenman) 

• triple innova (Førende konsulent - Michael Kuhndt, 

Volker Türk) 

• University of Amsterdam (Førende konsulent - Jeffrey 

Harrod) 

Version 3.0 

43

RG 

44 


© 2000-2006 GRI 

Arbejdet med den danske version 

GRI-retningslinjer er oprindeligt skrevet på engelsk. Der 

er blevet lagt kræfter i at oversætte disse retningslinjer 

korrekt til dansk. Såfremt der skulle være steder, hvor den 

danske udgave er tvetydig i forhold til, hvordan retningslinjerne 

skal forstås, er det den engelske version, der er 

gældende. Den nyeste gældende version på originalsproget 

engelsk er tilgængelig på: www.globalreporting.org. 

Oversættelse til dansk er muliggjort qua samarbejde 

mellem Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og 

PricewaterhouseCoopers. 

Desuden er fortolkningen af retningslinjerne og 

oversættelsen sket med hjælp og støtte fra: 

• DONG Energy 

• Justadvice, Pia Justesen 

• SAS Institute A/S, Pall Rikhardsson 

Desuden er den sproglige versionering til dansk sket 

med hjælp og støtte fra: 

• GlobalDenmark Translations 

Juridisk ansvar 

Dette dokument, som er udarbejdet for at fremme bæredygtighedsrapportering, 

er udviklet ved brug af unikke 

rådgivende processer i samråd med mange interessenter, 

og sammen med repræsentanter fra de rapporterende 

organisationer samt ved brug af rapporteringsoplysninger 

fra brugere fra hele verden. GRI’s bestyrelse opfordrer 

alle organisationer til at anvende GRI-retningslinjerne for 

bæredygtighedsrapportering under hensyntagen til at 

det fulde ansvar for udarbejdelsen og offentliggørelsen af 

rapporter, er baseret fuldt eller delvist på GRI-retningslinjerne 

og pålægges de der har udarbejdet disse. Hverken 

GRI’s bestyrelse eller det globale rapporteringsinitiativ kan 

drages til ansvar for eventuelle konsekvenser eller skader 

som direkte eller indirekte følge af brugen af GRI-retningslinjerne, 

under udarbejdelsen af rapporter eller brugen af 

rapporter baseret på GRI’s retningslinjer. 

Anmodning om indberetning af brug 

Organisationer, der har anvendt retningslinjerne og/eller 

andre dele af GRI’s rapporteringsramme som basis for 

deres rapport, bedes informere Global Reporting Initiative 

(GRI) herom i forbindelse med rapportens offentliggørelse. 

I forbindelse med indberetningen kan organisationer 

vælge en eller flere af følgende muligheder: 

• Alene at rapportere til GRI og fremsende enten 

trykt og/eller elektronisk kopi. 

• Registrere rapporten i GRI’s database for rapporter 

på internettet. 

• Anmode GRI om at tjekke deres selvdeklarerede 

anvendelsesniveau. 

Ophavsret og anmeldelse af varemærke 

Dette dokument er ophavsretsbeskyttet af det globale 

rapporteringsinitiativ (GRI). Det er tilladt uden forudgående 

tilladelse fra GRI at genskabe og distribuere dette 

dokument for at informere om eller anvende dette ved 

udarbejdelse af en bæredygtighedsrapport. Imidlertid 

må hverken dette dokument eller uddrag fra dokumentet 

genskabes, gemmes, oversættes eller overføres på nogen 

måde (elektronisk, mekanisk, fotokopi, registreres, eller 

andet) med noget andet formål, uden forudgående skriftlig 

tilladelse fra GRI. 

Global Reporting Initiative, Global Reporting Initiative 

logoet, retningslinjerne for bæredygtighedsrapportering 

og GRI er Global Reporting Initiatives varemærke. 

Yderligere oplysninger om GRI og retningslinjerne 

for bæredygtighedsrapportering kan 

findes her: 

www.globalreporting.org 

info@globalreporting.org 

Global Reporting Initiative 

PO Box 10039 

1001 EA Amsterdam 

Holland 

Tel: +31 (0) 20 531 00 00 

Fax: +31 (0) 20 531 00 31 

© 2000-2006 Global Reporting Initiative. All rights reserved.

Retningslinjer for bæredygtighedsrapportering - Global Reporting ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?