VVM rapport - Billund Kommune

More documents

Recommendations

Info

100 4.3. Infralyd og lavfrekvent støj Lavfrekvent støj er dybe toner i frekvensområdet 10-160 Hz, mens infralyd er betegnelsen for lyd i frekvensområdet under 20 Hz. Det menneskelige øre er almindeligvis ikke ret følsomt overfor dybe lyde, men lyden er hørbar, hvis niveauet er højt nok, og den vil da ofte være generende. Miljøstyrelsen anbefaler generelt en grænseværdi for lavfrekvent støj i beboelsesrum på 25 dB i dagtimerne og 20 dB om natten [23]. Forskningsprojekt om lavfrekvent støj På baggrund af en stigende bekymring i befolkningen for, at store nye vindmøller påvirker omgivelserne med betydeligt mere lavfrekvent støj end de hidtil kendte mindre vindmøller, har Energistyrelsen gennemført forskningsprojektet ‘Lavfrekvent støj fra store vindmøller’ med deltagelse af DELTA, Risø DTU, DONG Energy, Aalborg Universitet samt University of Salford og University of Manchester. Projektet har omfattet store vindmøller med en effekt på over 2 MW, og i 2008 blev der offentliggjort en delrapport på baggrund af målinger på 4 prototypevindmøller [8]. En revideret endelig rapport er blevet offentliggjort i november 2010 [9]. Denne rapport inddrager målinger af støj fra 14 store vindmøller, der er blevet opstillet i Danmark indenfor de seneste par år, og som sammenlignes med målinger af støj fra 33 ældre små vindmøller. Rapporten konkluderer, at store vindmøller udsender lidt mere lavfrekvent støj end små vindmøller, men påviser samtidigt, at der generelt ses små forskelle mellem små og store møller i forhold til lavfrekvent indendørs støj hos naboer. Det lavfrekvente indendørs støjniveau hos naboer til vindmøller stiger ikke nødvendigvis som følge af vindmøllens størrelse, og store vindmøller udgør således ikke et specielt problem i forhold til lavfrekvent støjpåvirkning hos naboer til vindmøller. I situationer, hvor man ligger tæt på de gældende udendørs støjgrænser for vindmøller, er der for både små og store vindmøller beregnet indendørs lavfrekvente støjniveauer, som ligger tæt på de vejledende grænser for lavfrekvent støj, der gælder for virksomheder i Danmark. I forbindelse med forskningsprojektet er der desuden foretaget lyttetest for bl.a. at fastlægge kurver for høretærskler og undersøge genevirkningen af lavfrekvente toner i vindmøllestøj. Det konkluderes, at der ikke er fundet en signifikant forskel i genevirkningen mellem store og små vindmøller, og at det ikke kan påvises, at lavfrekvente toner er mere generende end højfrekvente toner, når de har samme tydelighed. Med hensyn til infralyd konkluderer rapporten, at niveauet ligger langt under den normale høretærskel selv tæt på vindmøllerne, og infralyd fra vindmøller betragtes derfor ikke som et problem. På denne baggrund vurderes vindmøllerne ved Ravlundvej ikke at give anledning til væsentlige gener med infralyd eller lavfrekvent støj i forhold til de omkringliggende nabobeboelser. Revideret støjbekendtgørelse For at få klarere regler på området har Miljøministeren bedt Miljøstyrelsen om at revidere støj- bekendtgørelsen for vindmøller, så der fastsættes en grænseværdi for lavfrekvent støj. Miljøstyrelsen har på baggrund af drøftelser med bl.a. Aalborg Universitet og Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller iværksat en teknisk forhøring for at fastlægge de bindende grænseværdier for lavfrekvent støj, herunder målemetode for kildestyrke og beregningsmetode for lavfrekvent støj. Et udkast til revideret støjbekendtgørelsen forventes at kunne sendes i offentlig høring i august og de nye regler vil herefter kunne træde i kraft i slutningen af september 2011. De nye vindmøller ved Ravlundvej vil være omfattet af de nye regler, dersom de anmeldes efter bekendtgørelsens ikrafttræden. De konkrete retningslinjer er som nævnt ikke fastlagt endeligt på nuværende tidspunkt, men Miljøstyrelsen har tilkendegivet, at støjreglerne ikke vil blive strammet, idet udgangspunktet er, at lavfrekvent støj automatisk er tilgodeset, når vindmøllerne overholder de almindelige støjgrænser. På denne baggrund forventes vindmøllerne ved Ravlundvej at kunne overholde retningslinjerne i den nye støjbekendtgørelse. 4.4. Skyggekast Indledning En vindmøllevinge kaster skygge som alt andet, når solen skinner. Det sker, at denne skygge rammer beboelser, og skyggen vil opleves som blink inde i boligen. Skyggekast opstår, når solens stråler passerer gennem vindmøllens rotorareal. Der vil derfor være tre forhold, som afgør, om der dannes generende skygger.
For det første skal solen skinne for, at der kan dannes skygger, og der vil således ikke opstå skyggekast i overskyet vejr. For det andet skal det blæse. Hvis der er vindstille eller vindhastigheder under 3 meter pr. sekund kører møllens vinger ikke rundt, og der dannes ikke skyggekast fra roterende møllevinger, som giver anledning til gener. For det tredje er vindretningen afgørende for mængden af skyggekast. Hvis vindens retning og solretningen er ens giver møllen maksimalt skyggekast, mens der stort set ikke dannes skygge, hvis vindretningen er vinkelret på solretningen. Alle disse tre forhold indgår, sammen med en række andre tekniske forhold, i de beregninger, som beskrives i det efterfølgende. Der vil ydermere være konkrete lokale forhold, som vil få indflydelse på, om der dannes skyggekast ved nabobeboelser. Placering af bygninger og beplantning samt terrænmæssige forhold kan bevirke, at skyggekast minimeres eller slet ikke opstår ved bestemte beboelser. Lovgivning Der findes ingen lovgivningsmæssige krav til regulering af skyggekastforhold, men det danske miljøministerium anbefaler i vejledningen til vindmøllecirkulæret, at nabobeboelser ikke påføres skyggekast fra vindmøller i mere end 10 timer om året, beregnet som reel skyggetid. Dette indgår som et krav i Tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2009-2021 for Billund Kommune. Der skelnes mellem et forventet antal skyggetimer og det værst tænkelige. Forskellen mellem de to opgørelser er, at den ene tager højde for, at skyggekast kun opstår, når solen skinner, samtidig med at det blæser, og at vindretningen er sådan, at møllens rotor danner skygger, mens den anden udregner det teoretisk mulige. Derfor er reel skyggetid eller forventede værdier en del lavere end det værst tænkelige, men til gengæld burde det svare til de faktiske værdier, som en nabobeboelse vil blive udsat for i gennemsnit over en årrække. Beregninger Skyggekast er beregnet med programmet Wind- PRO 2.7 (Shadow), som er specielt udviklet til beregning af skyggekast fra vindmøller, og som er et almindeligt anerkendt og anvendt program til dette formål. Vejledningen til vindmøllecirkulæret forudsætter således at dette program Figur 4.15. Beregnet støjniveau og skyggekast ved naboer. anvendes. I beregningsprogrammet indgår generelle landsdækkende statistiske data for sandsynligheden for solskin og fordeling af møllernes driftstid i forhold til forskellige vindretninger. De anvendte data fremgår af bilag 2 til miljørapporten. Beregningsmodellen forudsætter, at solhøjden er mindst 3 grader over horisonten, idet skyggen ved lavere solhøjde vil være diffus, og af samme årsag forudsættes mere end 20 % af solen at være dækket af vingen. Beregningen af skyggekast fra projektforslagets møller er gengivet på kort i dette afsnit (se figur 4.16). På kortet er vist de områder, som påføres skyggekast, og farverne angiver, hvor tæt på mølleområdet man skal være for at have et vist antal timers skyggekast. Den røde "amøbeform" angiver afgrænsningen af området, hvor indenfor der kan forventes mere end 10 timers skyggekast pr. år. På tilsvarende vis angives Projektforslag – 3 stk. 2,3 MW møller Støjbidrag Skyggekast dB(A) 6 m/s dB(A) 8 m/s Timer:minutter pr. år Nabo A 41,8 43,1 9:33 Nabo B 39,7 41,7 12:23 Nabo C 38,9 40,3 4:24 Nabo D 40,7 42,1 9:28 Nabo E 40,7 42,0 0:00 Nabo F 39,8 41,1 0:57 Nabo G 41,4 42,7 9:28 Nabo H 41,8 43,1 10:34 Nabo I 41,5 42,8 0:00 Nabo J 38,4 39,8 0:00 101
Page 1 and 2:
Miljørapport med VVM-redegørelse
Page 3:
INDHOLDSFORTEGNELSE IKKE-TEKNINSK R
Page 6 and 7:
6 og plantager vil møllerne være
Page 8 and 9:
8 0-alternativet medfører ingen p
Page 10 and 11:
10 boer overholdes. Der er i alt ud
Page 12 and 13:
12 sourcen såvel som til nabobeboe
Page 14 and 15:
14 skønnes at ville frembyde fare
Page 16 and 17:
16 Tillæg nr. 2 til Kommuneplan 20
Page 18 and 19:
18 Møllerne leveres malet i en lys
Page 20 and 21:
20 hold til mølleplaceringerne. De
Page 22 and 23:
22 3. PÅVIRKNING AF LAND- SKABET 3
Page 24 and 25:
24 De nye møller vil givetvis kunn
Page 26 and 27:
26 på lidt større afstand. Fra de
Page 28 and 29:
28 stemmelserne i museumsloven i af
Page 30 and 31:
30 Figur 3.13. Kulturmiljøer omkri
Page 32 and 33:
32 3-15 møller (100-150 m) 1 møll
Page 34 and 35:
34 Figur 3.15. Fotostandpunkter i n
Page 36:
36 Billede 1 - Eksisterende forhold
Page 40:
Page 44 and 45:
Page 46 and 47:
Page 48 and 49:
Page 50 and 51: 50 Billede 6 - Eksisterende forhold
Page 58 and 59: 58 Billede 10 - Eksisterende forhol
Page 90 and 91: 90 3.5 Samlet vurdering af landskab
Page 92 and 93: 92 4. PÅVIRKNING VED NABOER 4.1. A
Page 94 and 95: 94 med i retning mod de nye møller
Page 96 and 97: 96 Figur 4.11. Nabo I. J Figur 4.12
Page 98 and 99: 98 Figur 4.13. Kort over støjudbre
Page 102 and 103: 102 med grøn farve afgrænsningen
Page 104 and 105: 104 Mulige foranstaltninger Møllef
Page 106 and 107: 106 Energinet.dk's notat om metoder
Page 108 and 109: 108 omkringliggende ejendomme, hvor
Page 110 and 111: 110 rådet er der registreret Blå
Page 112 and 113: 112 Bilag IV arter Aktuel forekomst
Page 114 and 115: 114 kede arealer eller arealer med
Page 116 and 117: 116 6. ANDRE FORHOLD 6.1. Arealanve
Page 118 and 119: 118 Bæk, som vist på figur 6.3. A
Page 120 and 121: 120 7. SUNDHED OG OVER- VÅGNING 7.
Page 122 and 123: 122 8. REFERENCELISTE [1] Birk Niel
Page 124 and 125: 124 Bilag 1 - Støjberegning (3 stk
Page 126 and 127: 126 Bilag 2 - Skyggekastberegning (
Page 128 and 129: 128 Bilag 2 - Skyggekastberegning (
Page 130: 130
show all

VVM rapport - Billund Kommune

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?