VVM Rapport - Billund Kommune

billund.dk

VVM Rapport - Billund Kommune

Miljørapportmed VVM-redegørelse og MiljøvurderingVindmølleområde ved TrøllundvejJanuar 20111


Vindmølleområde ved TrøllundvejMiljørapport med VVM-redegørelse og MiljøvurderingJanuar 2011Udgiver:Billund Kommune, Teknik og Miljø, Jorden Rundt 1, 7100 GrindstedRapportskrivning, redaktion, foto, layout og tryk:Arkitektfirma Mogens B. Leth ApS (arkitekterne Jesper K. Nygaard og Mogens B. Leth)Plan&Landskab (landskabsarkitekt Sif Zimmermann)Bidrag vedr. WindPro-beregninger:Wind1 A/S (konsulent Peter Poulsen)Bidrag vedr. rapportskrivning og div. undersøgelser:Marine Observers ApS (biolog Jan Durinck)Kort:Billund Kommune og Kort- og MatrikelstyrelsenForsidefotoet er en visualisering afmølleprojektet set fra vest ved Klodhøjvej.2


INDHOLDSFORTEGNELSEIKKE-TEKNINSK RESUMÉ . . . . . . . . 51. INDLEDNING . . . . . . . . . . . . . . . . . 91.1. Baggrund. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 91.2. Projektforslag og alternativer . . . . . . 91.3. Rapportens hovedproblemer. . . . . . 101.4. Rapportens opbygning . . . . . . . . . . 111.5. Lovgivning og planlægning . . . . . . . 111.6. Planproceduren . . . . . . . . . . . . . . . . 141.7. Hovedkonklusioner . . . . . . . . . . . . . 151.8. Den videre procedure . . . . . . . . . . . 162. PROJEKTBESKRIVELSE . . . . . . 172.1. Vindressourcer . . . . . . . . . . . . . . . . 172.2. Anlægget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 172.3. Aktiviteter i anlægsfasen . . . . . . . . . 192.4. Aktiviteter i driftsfasen . . . . . . . . . . . 212.5. Sikkerhedsforhold . . . . . . . . . . . . . . 212.6. Retablering af areal. . . . . . . . . . . . . 213. PÅVIKNING AF LANDSKABET . . 223.1. Landskabets dannelse og form. . . . 223.2. Kulturlandskabet . . . . . . . . . . . . . . . 233.3. Kulturhistoriske interesser. . . . . . . . 283.4. Visuelle forhold . . . . . . . . . . . . . . . . 313.5. Samlet vurdering aflandskabelig påvirkning . . . . . . . . . . . . . 764. PÅVIRKNING VED NABOER . . . 794.1. Afstand og visuelle forhold . . . . . . . 794.2. Støj . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 834.3. Infralyd og lavfrekvent støj . . . . . . . 854.4. Skyggekast . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 864.5. Samlet vurderingaf påvirkning ved naboer . . . . . . . . . . . . 905. PÅVIRKNING AF MILJØETI ØVRIGT . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 915.1. Luftforurening og klima . . . . . . . . . . 915.2. Ressourcer og affald . . . . . . . . . . . . 925.3. Geologi oggrundvandsinteresser. . . . . . . . . . . . . . . 925.4. Naturbeskyttelse . . . . . . . . . . . . . . . 945.5. Rekreative interesser . . . . . . . . . . 1005.6. Samlet vurdering aføvrige miljømæssige forhold . . . . . . . . 1016. ANDRE FORHOLD . . . . . . . . . . 1026.1. Arealanvendelse . . . . . . . . . . . . . . 1026.2. Lufttrafik. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1056.3. Radiokæder. . . . . . . . . . . . . . . . . . 1056.4. Ledningsoplysninger . . . . . . . . . . . 1056.5. Militære anlæg. . . . . . . . . . . . . . . . 1056.6. Socioøkonomiske forhold . . . . . . . 1057. SUNDHED OG OVERVÅGNING 1077.1. Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1077.1. Reduktion af emissionerfra kraftværker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1077.2. Støjpåvirkning afnabobeboelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1077.3. Skyggekastgener fornabobeboelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1087.4. Overvågningsprogram. . . . . . . . . . 1088. REFERENCELISTE . . . . . . . . . . 109BILAGBilag 1 - Støjberegning. . . . . . . . . . . . 110Bilag 2 - Skyggekastberegning . . . . . 112Bilag 3 - Støjberegningmed møller ved Gilbjergvej . . . . . . . . . 115Bilag 4 - Skyggekastberegningmed møller ved Gilbjergvej . . . . . . . . . 118Bilag 5 - Visualiseringermed møller ved Gilbjergvej . . . . . . . . . 1223


IKKE-TEKNISK RESUMÉDette afsnit er et resumaf den samlede miljrapport, som indeholder VVM-redegelse (Vurdering af Virkninger pMiljt) for vind mleprojektet og Miljurdering af de udarbejdede forslag til kommuneplantill og lokalplan, som skal muligge opstillingen af vindmler ved Nb.Dette afsnit er et resumé af den samlede miljørapport,som indeholder både VVM-redegørelsefor det konkrete vindmølleprojekt og miljøvurderingaf de udarbejdede forslag til kommuneplantillægnr. 5 og lokalplan nr. 242, der skal muliggøreopstilling af vindmøller i området ved Trøllundvej.ProjektetBeskrivelser og vurderinger tager udgangspunkti et projekt bestående af tre 2,0 MWVestas vindmøller med en totalhøjde på 118 mfra fundament til vingespids i topposition. Møllernesnavhøjde er 78 m og rotorens diameterer 80 m.Herudover redegøres der for et såkaldt 0-alternativ,som beskriver konsekvenserne af ikke atgennemføre projektet.Møllerne opstilles med en indbyrdes afstand på246 meter på en række, som er orienteret franordvest mod sydøst. Der anlægges fem meterbrede tilkørselsveje til møllerne, og ved hver afmøllerne etableres et permanent arbejdsarealpå op til ca. 1.000 m 2 . Herudover skal der opføreset teknik-/kabelskab på op til 30 m 2 i forbindelsemed vindmølleområdets tilslutning til elnettet.Vindmøllerne opstilles i et område medjævne til middelgode vindforhold, og de tre nyemøller vil årligt kunne forsyne ca. 3.750 husstandemed elektricitet i mere end 20 år.I anlægsfasen vil der være øgede aktivitetermed entreprenørmateriel og kørsel med lastbilermv., og dette kan medføre kortvarige forstyrrelsefor nabobeboelserne. I driftsfasen overvågesmøllerne af computerudstyr. Ud over almindeligservice på møllerne, som foregår medperson- og varevogne 2-4 gange årligt, vil derkun undtagelsesvist være behov for kraner ogstørre lastbiler ved reparation af eventuellestørre defekter. Møllernes typegodkendelse ogspecificerede sikkerhedsforanstaltninger sikreroverensstemmelse med gældende sikkerhedskrav,og med en afstand på ca. 500 m til beboelserog ca. 200 m til offentligt befærdede veje,udgør møllerne ingen væsentlig sikkerhedsrisiko.En eksisterende højspændingsledning, sompasserer gennem den nordlige del af møllerækken,vil blive kabellagt over en strækning på ca.220 m omkring mølleområdet.Møllerne har en levetid på 20-30 år, og når driftenindstilles, vil møllerne og de tilhørende anlægblive fjernet og materialerne i videst muligtomfang blive genanvendt. De anvendte arealervil kunne retableres til landbrugsformål.LandskabLandskabet omkring mølleområdet domineresaf bakkeøer, som er morænelandskaber franæstsidste istid, og flodsletter skabt af smeltevandetfra gletschere i den sidste istid. Selvemølleområdet ligger på Hejnsvig Bakkeø tæt påovergangslandskabet mellem bakkeøen ogGrindsted Hedeslette mod nord.Projektarealet ligger i et dyrket landbrugslandskab,og der er ingen særlige landskabelige interesseri eller umiddelbart omkring området.Indenfor selve mølleområdet er landskabetpræget af et jævnt og udramatisk terræn medmange én-rækkede nåletræshegn, som giverlandskabet et meget karaktistisk præg. Modnord og øst er udpeget særligt værdifulde landskaber,og møllerne vil være synlige set fra flerepunkter indenfor disse områder. Mod nord ogsydøst er desuden udpeget særligt værdifuldegeologiske beskyttelsesområder og mod sydvestet større uforstyrret landskab. De mangelæhegn, bevoksninger og plantager omkringmølleområdet nedtoner dog mølleanlæggetsdominans i landskabet, idet de i mange tilfældehelt eller delvist skjuler møllerne set fra de omkringliggendearealer. Påvirkningen i forhold tilde særligt værdifulde landskaber, særligt værdifuldegeologiske beskyttelsesområder og uforstyrredelandskaber vurderes derfor ikke at værevæsentlig. Mølleprojektet vil, ud over etableringaf vejadgang gennem enkelte læhegn, ikkemedføre nogen påvirkning i forhold til beplantningeni området.De nærmeste byer er Hejnsvig og Billund, somligger henholdsvis ca. 2,8 km mod vest og 3,7km mod nordøst. Øvrige byer er Vorbasse, ca.7 km syd for mølleområdet, og Grindsted, somligger ca. 8 km mod nordvest. De nærmestelandsbyer er Skjoldbjerg og Almstok, som liggermellem ca. 3,2 km og 4,6 km mod øst. Mølleområdetvil kun i begrænset omfang være synligtfra boligområder i Hejnsvig, idet erhvervsområderlangs byens østlige grænse og områdetsmange læhegn/bevoksninger vil skærmefor udsigten til mølleanlægget. De nye møller vilvære synlige fra de sydligste dele af Billund,men afstanden og det forhold at udsigten i forvejener præget af højspændingsanlæg og imindre grad de eksisterende møller ved Mejerivejøst for Hejnsvig betyder, at påvirkningen af4


Billund vurderes til ikke at være væsentlig. Detvil ikke være muligt at se det nye mølleanlægfra Vorbasse og Grindsted på grund af de mellemliggendeplantager. Møllerne vil kun i begrænsetomfang være synlige fra landsbyenSkjoldbjerg på grund af terrænforhold og mellemliggendebeplantning, mens det åbne og fladeterræn mellem møllerne og Almstok medfører,at anlægget vil være synligt fra dennelandsby. På grund af afstandsforholdet vil denye møller dog ikke fremtræde dominerendeset fra Almstok, og det vurderes at møllerne ikkevil påvirke landsbyen i væsentligt omfang.Set fra de nærmeste nabobeboelser, som ikkeer afskærmet af beplantning mod mølleområdet,vil de nye møller fremstå meget synlige ogdominerende, men det gældende afstandskravoverholdes ved alle nabobeboelser.På grund af de mange læhegn, bevoksningerog plantager vil møllerne være helt eller delvistskjulte fra mange af de omliggende veje. Mølleanlæggetoverholder afstandskravet på 4 gangemøllernes totalhøjde i forhold til overordnedeveje og jernbaner. De vil ikke være placeret inogen overordnede veje eller jernbaners sigtelinjerog vil derfor ikke forstyrre trafikanternesopmærksomhed til fare for trafiksikkerheden.Nord, syd og øst for mølleområdet findes højspændingstracéer.Der kan forekomme uheldigevisuelle sammenfald mellem møller og højspændingsanlæg,men de mange læhegn, bevoksningerog plantager nedbringer i væsentligtomfang muligheden for at se både møller oghøjspændingsanlæg samtidig og dermed ogsårisikoen for de uheldige visuelle sammenfald.Ud over de fire eksisterende vindmøller vedMejerivej øst for Hejnsvig og en husstandsmøllenord for Hejnsvig findes der ikke andre møllerindenfor påvirkningsafstanden på 28 gangemøllernes totalhøjde (svarende til 3,3 km). Detkan ikke udelukkes, at der kan forekomme enkelteuheldige visuelle sammenfald med møllerneved Mejerivej, som på sigt eventuelt kan bliveudskiftet med større møller. Visualiseringerneviser dog, at mølleanlæggene oftest opfattessom klart adskilte anlæg enten fordi de stårmed stor indbyrdes afstand eller, fordi de visueltfremstår meget forskellige i skala, når detene anlæg ses på tæt hold og det andet er placeretpå lang afstand fra betragtningspunktet.Igen kan nævnes, at læhegn og øvrige bevoksningeri mange tilfælde hindrer, at man ser beggeanlæg samtidig. Ca. 2,5 km syd for mølleområdeter planlagt for endnu et mølleområdemed mulighed for opstilling af 3 til 5 møller meden totalhøjde på 100 – 150 m. Det vil være muligtat se begge mølleområder samtidigt fra flerepositioner i landskabet. Der er redegjort forsamspillet mellem de to mølleområder i miljørapportensbilag 5, som også indeholder visualiseringer,der viser anlæggenes samlede påvirkningaf landskabet. Herudover er der ikke planlagtfor nye vindmølleområder indenfor påvirkningsafstanden.Mølleprojektet vil ikke påvirke beskyttede digereller fredede fortidsminder. Ingen kirker indenforen radius af 5 km omkring mølleområdet vilblive påvirket i nævneværdigt omfang, da mølleanlæggetikke eller kun i yderst begrænsetomfang vil være synligt fra kirkernes område ellerkunne ses samtidig med kirkerne. De nyemøller vil være synlige fra det fredede områdesyd for Gyttegårds Plantage og fra flere områderindenfor de omgivende kulturmiljøer, menhverken de fredede områder eller kulturmiljøerneberøres direkte, og ingen beskyttelses- ellerbevaringsinteresser tilsidesættes som følge afprojektet. Mølleprojektet vurderes samlet set ikkeat medføre nogen væsentlig påvirkning i forholdtil de kulturhistoriske interesser.Landskabet opdeles i tre afstandszoner jf. anbefalingernei rapporten ’Store vindmøller i detåbne land’. Nærzonen er området 0-3,5 km fraselve mølleområdet. I nærzonen er møllernemeget markante og dominerende, idet de ervæsentlig større end andre landskabselementeri området såsom bebyggelse, beplantning, højspændingsanlægmv. I mellemzonen (3,5 – 7,8km) vil møllerne stadig være markante fra deområder, hvor de er synlige, men synlighedenvil i højere grad være begrænset af beplantningog terrænforhold. De mange skove, læhegn ogvarierede terrænforhold vil betyde, at møllernefra flere steder vil være helt eller delvist skjult. Ifjernzonen (mere end 7,8 km fra anlægget) vilmøllerne fortrinsvis være synlige i klart og solrigtvejr, og hvis møllerne betragtes i medlys,kan man i klart vejr se møllerne fra enddog storeafstande. Det fordrer dog, at møllerne betragtesfra høje og åbne arealer, som eksempelvisi den østlige del af Randbøl Hede.Mølleanlægget vil være mest dominerende inærzonen, og når det betragtes fra nordøst ogsydvest, fordi møllerne set fra denne synsvinkelvisuelt vil stå med størst afstand og dermed vilbrede sig mest i horisontlinjen. Samlet set vurderesdet, at møllerne vil forandre oplevelsen afdet landskab, som de opføres i, men at landskabetkan bære opstillingen af de store møller5


uden at blive påvirket negativt i væsentligt omfang.Hvis 0-alternativet vælges, vil der ikke forekommenogen påvirkning af de landskabelige forholdi og omkring mølleområdet.NabobeboelserVindmølleplaceringerne overholder lovgivningensafstandskrav på 4 gange møllernes totalhøjdei forhold til de nærmeste nabobeboelser,hvilket svarer til 472 meter, såvel som afstandskravetpå 500 meter, som er fastlagt i kommuneplantillægnr. 2.For projektforslagets vindmøller er der beregnetet samlet støjbidrag på 41,1 dB(A) ved en vindhastighedpå 6 meter i sekundet og 43,1 dB(A)ved en vindhastighed på 8 meter i sekundetved den nabobeboelse i det åbne land, sompåvirkes mest. Her er grænseværdierne henholdsvis42 dB(A) og 44 dB(A) for udendørsopholdsarealer ved beboelsen.Der er ingen samlede bebyggelser eller lignendei nærheden, som anvendes til eller er udlagttil støjfølsom arealanvendelse, hvor grænseværdierneer henholdsvis 37 dB(A) og 39dB(A).På baggrund af de offentliggjorte resultater afEnergistyrelsens forskningsprojektet om lavfrekventstøj og infralyd fra store vindmøller, vurderesvindmøllerne ved Trøllundvej ikke at giveanledning til gener.For projektforslagets vindmøller er der beregnetet skyggekast på 11 timer og 54 minutter pr. årved den nabobeboelse, som udsættes for mestskyggekast. For alle øvrige nabobeboelser erskyggekastet beregnet til under 10 timer pr. år,hvilket er den anbefalede grænseværdi. Grænseværdienindgår som et krav i kommuneplantillægnr. 2, og der vil derfor blive stillet krav ometablering af skyggestop på én eller flere afmøllerne for at sikre, at ingen nabobeboelserpåføres skyggekast fra vindmøller i mere end10 timer om året.Støj og skyggekast fra de 4 eksisterende vindmølleri mølleområdet ved Mejerivej mod sydvestindgår i beregningerne, og herudover erder foretaget supplerende beregninger med 4mulige vindmøller i det planlagte mølleområdeved Giljbjergvej mod syd, som viser, at dissemøller ikke vil have væsentlig betydning for densamlede påvirkning i forhold til nabobeboelserneomkring mølleområdet ved Trøllundvej.0-alternativet vil indebære, at der ikke sker enøget påvirkning med støj og skygge fra vindmølleri forhold til beboelser omkring projektområdet.Øvrige miljømæssige forholdVindmøllerne bidrager til at øge produktionen afvedvarende energi uden udledning af blandtandet kuldioxid (CO 2 ), svovldioxid (SO 2 ) ogkvælstofilter (NO x ), hvilket medvirker til at reducereluftforureningen og den globale opvarmning.Eksempelvis vil projektforslagets møllerkunne reducere udledningen af CO 2 med ca.131.400 tons over en periode på 20 år i forholdtil, hvis den samme mængde strøm blev produceretpå traditionel vis (en blanding af fossileog vedvarende energikilder).Moderne vindmøller producerer mere end 35gange mere energi, end der anvendes til deresfabrikation, opstilling, vedligeholdelse og senerebortskaffelse. Ved skrotning af møllerne vil stortset alle dele kunne indgå i genbrugssystemet.Projektområdet ligger indenfor et område meddrikkevandsinteresser. Nærmeste vandværk liggeri Hejnsvig godt 3,5 km fra mølleområdet,men der er flere anlæg til markvanding i landskabetomkring mølleområdet. Den nærmestevandforsyningsboring til markvanding / gartneriligger i en afstand af ca. 100 m fra møllerne.Ved uheld vil der hurtigt kunne træffes de nødvendigeforanstaltninger for at forhindre jord- oggrundvandsforurening, og møllerne er konstrueretsåledes, at et eventuelt oliespild vil blive opsamleti møllen, så det planlagte mølleanlægvurderes til ikke at udgøre nogen risiko for områdetsdrikkevandsinteresser.Vindmøllerne opstilles ca. 700 meter fra StoreRåbjerg mod nord og ca. 6 km fra Randbøl Hedemod sydøst, der begge er udpeget som EFhabitatområdeog EF-fuglebeskyttelsesområde.Områderne vil blive påvirket visuelt, men mølleanlæggetvil ikke påvirke de plantesamfund,som indgår i habitatområdernes udpegningsgrundlag,og tinksmed og natravn, som indgår ifuglebeskyttelsesområdernes udpegningsgrundlag,færdes normalt ikke i områder medlandbrugsdrift, og vurderes derfor ikke at blivepåvirket.Indenfor en afstand af 2-4 km fra mølleområdeter der registreret flere observationer af beskyttedefuglearter, men landskabet umiddelbartomkring møllerne er ikke egnet for gæs, ænder,vadefugle eller andre fugle i store antal. Den6


største gene for fuglelivet vil være møllernesforstyrrelseseffekt, men en række undersøgelserhar vist, at vindmøller ikke udgør nogenvæsentlig kollisionsrisiko for fugle i et landbrugslandskab.Visse fuglearter er derimodkendte for undertiden at kollidere med luftledninger,og kabellægningen af en eksisterendehøjspændingsledning omkring mølleområdet vilfjerne et risikomoment for fugle.Mølleprojektet vil i anlægsfasen givetvis haveen forstyrrende effekt på områdets pattedyr,men undersøgelser tyder på, at krondyr, rådyr,ræv og hare tilvænner sig forstyrrelsen fra møllernei driftsfasen.Der er foretaget en vurdering i forhold til påvirknngenaf strengt beskyttede dyre- og plantearter,som er opført på habitatdirektivets bilagIV. Der er ikke egnede levesteder i området forodder, hasselmus og birkemus. Brunflagermuser vidt udbredt i Jylland og kan godt tænkes atforekomme i området, men mølleområdet forekommeikke oplagt for øvrige potentielt forekommendeflagermusarter. Det nærmeste egnedejagtområde for flagermus er ved en moseca. 100 m fra den nordligste mølle. Det kan ikkeudelukkes, at der lejlighedsvis kan ske tabaf individer, men vindmøllerne vurderes ikke atfå en væsentlig negativ effekt på flagermusbestande.Mølleområdet er ikke velegnet formarkfirben, og projektet forventes derfor ikke atpåvirke denne art negativt. Mølleplaceringer ogadgangsveje berører ikke vandhuller eller vådeenge og påvirker således ikke levesteder forpadder, herunder stor vandsalamander, spidssnudetfrø og løgfrø, som er registreret i omkringliggendeområder. Mølleområdet vurderesheller ikke at være egnet for beskyttede insektarter,og der er ikke vandområder, som kan huseden beskyttede fiskeart snæbel.Møller og adgangsveje placeres på dyrkedemarker, som ikke rummer særlige botaniskeværdier, og der er kun få mindre områder inærheden med natur, som er beskyttet i henholdtil naturbeskyttelseslovens § 3. Det drejersig blandet andet om et moseareal ca. 100 meterfra den nordligst mølle og et vandhul godt200 meter sydvest for møllerækken. I anlægsfasenog i forbindelse med vedligeholdelsesarbejderskal det sikres, at disse områder ikkepåvirkes ved et uheld.Mølleprojektet vurderes ikke at påvirke de økologiskeforbindelsesområder, som er udpeget iområdet nordøst for mølleområdet.0-alternativet medfører ingen påvirkning af områdetsdyreliv. Der vil ikke ske nogen reduktion iudledningen af blandt andet CO 2 , SO 2 og NO x .Andre forholdMølleområdet ligger indenfor et område, der erudpeget som jordbrugsområde, men projekteter ikke i konflikt med denne udpegning, idet derfortsat vil kunne drives landbrug i området.Syd for mølleområdet i afstande på 1-5 km erder udpeget skovrejsningsområder. Skovrejsningvil almindeligvis ikke udgøre noget væsentligtproblem for store møller på grund afderes højde. Mølleprojektet vil heller ikke værei konflikt med interesser i forhold til råstofindvindingeller udpegningen af lavbundsarealer, herunderpotentielle vådområder, idet møllernemed tilhørende vejanlæg placeres udenfor deudpegede områder.Mølleområdet vurderes ikke at være i konfliktmed byudviklingsområderne i den sydlige del afBillund, herunder perspektivområdet hvor denfremtidige byudvikling skal ske. Vindmøllerne vildog fremstå meget synlige set fra de nærmestedele af perspektivområdet, som ligger i en afstandaf ca. 2,1 km fra mølleområdet. I den østligedel af Hejnsvig er der udlagt mindre arealertil erhvervsformål og et mindre perspektivområde.På grund af afstanden til mølleområdet påca. 2,7-3,0 km vil der ikke være konflikter medbyudviklingsinteresserne ved Hejnsvig, og pågrund af læhegnene i området vil vindmøllernekun være synlige i begrænset omfang.Af hensyn til lufttrafikken skal møllerne afmærkesmed to faste, lavintensive røde lys, somplaceres på nacellen (generatorhuset). Lysenevil svare til baglygterne på en bil, og denne afmærkningvurderes ikke at give gener for deomkringboende.Vindmøller skal almindeligvis opstilles mindst200 meter fra sigtelinjen for radiokædeforbindelser.Telia har oplyst, at de har en radiokædei området, og at de aktuelle mølleplaceringerkan accepteres selvom den sydligste mølle erplaceret ca. 100 meter fra radiokæden.Opstillingen af vindmøllerne forudsætter, at højspændingsledningeni den nordlige del af mølleområdetkabellægges over en strækning påca. 220 meter, og herudover skal et telefonkabeli området omlægges. Opstillingen af møllernevil ikke være i konflikt med en planlagt ud-7


skiftning af en eksisterende 400 kV højspændingsledningca. 1,8 km øst for mølleområdet,idet det nye tracé placeres så tæt på det eksisterendesom muligt.Der er ingen militære anlæg i nærheden af mølleområdet.Det kan ikke udelukkes, at opstilling af vindmøllervil kunne påvirke ejendomspriserne pågrund af de påvirkninger, som møllerne medfører.Alle gældende afstandskrav og grænseværdierfor støj og skyggekast kan overholdes i forholdtil nabobeboelser. Opstilling af de nyevindmøller vil være omfattet af den gældendelov om fremme af vedvarende energi, derblandt andet fastsætter retningslinjer for anmeldelseaf krav om værditab på fast ejendom ogfor udbud af vindmølleandele for lokale borgere.Sundhed og overvågningVindmøllernes bidrag til at reducere udledningenaf forurenende stoffer fra kraftværkerne vilvære til gavn for befolkningens sundhed. Kraftværkernesudledning af CO 2 medfører globaleklimaforandringer på grund af drivhuseffekten,mens luftforureningen med SO 2 , NO x og partiklermv. har lokale og regionale skadevirkningerpå menneskers sundhed. Ved at reducere udledningenaf forurenende stoffer bidrager vindmøllernesåledes til at begrænse skadevirkningersom følge af luftforureningen.vejledende danske regler for skyggekast fravindmøller overholdes ved alle nabobeboelser,såfremt der etableres skyggestop på en ellerflere af møllerne.Efter opstilling af vindmøllerne vil der blive førttilsyn efter de almindelige tilsynsregler i bekendtgørelsenom støj fra vindmøller, og overholdelseaf grænseværdien på 10 timers skyggekastpr. år ved nabobeboelser vil ligeledesindgå i overvågningsprogrammet. Herudoverforventes der ikke at være behov for overvågningaf miljøpåvirkningerne.Den videre procedureEfter at offentligheden har haft mulighed for atkommentere indholdet af miljørapporten medVVM-redegørelse og miljøvurdering, vil denneblive suppleret med en sammenfattende redegørelsei forbindelse med den endelige vedtagelseaf kommuneplantillæg og lokalplan formølleområdet.Støjpåvirkningen fra projektforslagets vindmølleroverholder de gældende lovkrav, som liggerlangt under det støjniveau, som menes at påvirkemenneskers sundhed. Tilsvarende kan de8


1. INDLEDNING1.1. BaggrundWind1 A/S har ansøgt om at opstille vindmøllerved Trøllundvej i området øst for Hejnsvig i densydlige del af Billund Kommune.For at projektet kan gennemføres, skal BillundKommune udarbejde et kommuneplantillæg, ogder skal fremlægges en vurdering af projektetsvirkninger på miljøet i form af en miljørapport.Denne miljørapport indeholder både VVM-redegørelse(Vurdering af Virkningerne på Miljøet)og miljøvurdering af planlægningen for vindmølleprojektetved Trøllundvej.Billund Kommune vil sideløbende udsende etforslag til lokalplan for vindmølleområdet.1.2. Projektforslag og alternativerI tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2009-2021, Vindmølleplanfor Billund Kommune, er der udpegetde mest hensigtsmæssige steder for opstillingaf vindmøller. Baggrunden for udpegningen eren forudgående offentlighed i maj 2009, hvorder blev indkaldt ideer, forslag og bemærkningertil nye vindmølleområder, samt en efterfølgendekortlægning i samarbejde med MiljøministerietsVindmøllesekretariat. Udgangspunkt forudpegningen har bl.a. været, at hvert områdeskal kunne rumme mindst 3 store møller medtotalhøjder til vingespids på imellem 100 og 150meter, opstillet i et let opfatteligt geometriskmønster. Afstanden mellem nye vindmøller ognabobeboelse skal være mindst 500 meter, ogherudover skal lovgivningens bestemmelser omafstande og støj i forhold til naboer overholdes.321Figur 1.1. Mølleområdets beliggenhed ved Trøllundvejøst for Hejnsvig i den sydlige del af BillundKommune.VindmølleAfstandskrav 500 mFigur 1.2. Mølleplaceringer i projektforslaget med kommuneplanens afstandskrav på 500 meter.9


Der er i alt udpeget 12 vindmølleområder, herunderområde nr. 8.6.10 ved Trøllundvej øst forHejnsvig, hvor der kan opstilles 3 til 5 møller. Iområdet øst for Hejnsvig er der udpeget yderligere2 mølleområder ved henholdsvis Mejerivej(område 8.6.8), hvor der står 4 eksisterendestørre møller, som kan udskiftes med 3 eller 4nye, store møller, og Gilbjergvej (område 8.6.9),hvor der kan opstilles 3 til 5 møller. Det er ikommuneplantillægget vurderet, at de tre områderer klart afgrænsede i forhold til hinanden,og at områderne er forholdsvis ensartede medhensyn til størrelse og orientering. Møllerne i alletre områder vil således blive orienteret i ligerækker fra vest eller nordvest mod syd ellersydøst. De tre områder skal derfor ikke betragtessom alternativer, men ved konkret vurdering(VVM) og visualiseringer i forbindelse med lokalplanlægninginden for hvert område skal detpåvises, at samspillet mellem møllegruppernefremtræder harmonisk i landskabet, og at detsamtidig opfattes som adskilte anlæg.ProjektforslagBygherrens forslag omfatter 3 Vestas-møller,som hver især har en installeret effekt på 2,0MW. Møllerne har en navhøjde på 78 meter, enrotordiameter på 80 meter og en totalhøjde på118 meter til vingespids i topstilling. Møllerneopstilles på en ret linje med en indbyrdes afstandpå 246 meter.På grund af indbyrdes afstandskrav mellemmøllerne og afstandskrav til nabobeboelser, erdet ikke muligt at opstille flere eller større møller.Det er derfor valgt udelukkende at undersøgedet ansøgte projektforslag med 3 møllermed en totalhøjde på 118 meter samt et 0-alternativ.0-alternativKonsekvenserne af at projektet ikke gennemføres,beskrives som et 0-alternativ. De nye møllerrejses ikke, og der sker ingen yderligere påvirkningaf området ved Trøllundvej. Der skeringen yderligere fortrængning af bl.a. CO 2 .1.3. HovedproblemerMiljørapporten identificerer og undersøger deproblemstillinger, der må forventes forbundetved et projekt, der omfatter opstilling af vindmøller,og den ventede påvirkning af det omgivendemiljø.For det første beskrives genevirkninger for deomkringboende. Selv om mølleprojektet overholdergældende love, påvirker møllerne naboernei et vist omfang. Det gælder især støj- ogskyggekastgener. Desuden beskrives påvirkningenaf områdets natur.For det andet redegøres for mølleprojektets visuellekonsekvenser - både i nærområdet ogpå større afstand, samt mølleprojektets samspilmed de nærmeste eksisterende og planlagtemølleområder samt øvrige tekniske anlæg,samt de mest markante kirker.For det tredje beskrives mølleprojektets positivesider. Produktion af vindmøllestrøm fortrængerstrøm produceret på kraftværker, hvilket medførermiljømæssige fordele lokalt og globalt.1.4. Rapportens opbygningRapporten indledes med et ikke-teknisk resuméog indeholder herudover i alt otte kapitler: EnVVM-redegørelse (kapitel 1-6) samt et kapitelvedrørende emner, som skal indgå i miljøvurderingen,og som ikke er inkluderet i VVM-redegørelsen(kapitel 7). Hertil kommer en oversigtover referencer (kapitel 8).Kapitel 1 beskriver kort mølleprojektet, lovgivningog planlægning på området, samt rapportenshovedkonklusioner.Kapitel 2 giver en detaljeret beskrivelse af projektet.Desuden redegøres for aktiviteter i bådeanlægs- og driftsfasen, ligesom det beskrives,hvordan området retableres efter møllerne erudtjente og tages ned.Kapitel 3 omhandler arkæologiske, kulturhistoriskeog landskabelige forhold, herunder den visuellepåvirkning af omgivelserne, som opstillingaf vindmøllerne vil medføre. Der gengivesen række visualiseringer af vindmøllerne set franærmere udvalgte punkter i det omkringliggendelandskab.Kapitel 4 beskriver konkrete forhold ved naboer.Der redegøres for støj- og skyggekastpåvirkninger,og påvirkningen af de nærmeste naboersboliger og udendørs opholdsarealer vurderes.Kapitel 5 beskriver mølleprojektets påvirkningaf natur- og miljøforhold i øvrigt, herunder luft,vand, jord og biologi. Nogle påvirkninger erudelukkende positive, mens andre vil opfattessom negative.Kapitel 6 omhandler projektets forhold til andreemner. Der beskrives forhold til bl.a. lufttrafik10


samt en række andre hovedsageligt tekniskeaspekter.Kapitel 7 indeholder beskrivelse af projektetsmulige påvirkning af menneskers sundhed ogredegør for, hvordan man kan kvalitetssikreprojektet i et overvågningsprogram, så det ogsåi de kommende år vil overholde gældende loveog regler.Kapitel 8 indeholder en oversigt over referencer.Sidst i miljørapporten findes bilag i form af detaljeredestøj- og skyggekastberegninger, herundersupplerende støj- og skyggekastberegningersamt visualiseringer af mølleprojektetved Trøllundvej set i forhold til en mulig opstillingaf vindmøller i det udlagte mølleområdemod syd ved Gilbjergvej.1.5. Lovgivning og planlægningPlanloven - Vurdering af virkninger påmiljøetPlanlægning for vindmøller sker med udgangspunkti Planloven (LBK nr. 937 af 24/09/2009),herunder ‘Bekendtgørelse om vurdering af visseoffentlige og private anlægs virkning på miljøet(VVM) i medfør af lov om planlægning'(BEK nr. 1335 af 06/12/2006), som fastsætter,at der, som forudsætning for opstilling af nyevindmøller med en totalhøjde på over 80 m og/eller opstilling af grupper af vindmøller med flereend 3 møller, skal udarbejdes forslag til kommuneplanretningslinjermed en redegørelse,der indeholder en særlig vurdering af anlæggetsvirkning på miljøet (VVM-redegørelse).VVM-redegørelsen skal belyse projektets planlægnings-,natur- og miljømæssige konsekvenser,herunder mulige gener for naboer, natur oglandskab. Derudover gives offentligheden mulighedfor at få kendskab til projektet og kommemed bemærkninger, som kan forbedre Byrådetsbeslutningsgrundlag, inden der tages endeligstilling til projektet.Det fremgår af bekendtgørelsen, at VVM-redegørelsenskal indeholde oplysninger om anlæggetsfysiske udformning og karakteristika, arealanvendelsesbehovunder anlæg og drift samten beskrivelse af anvendte materialer og etskøn over forventede reststoffer og emissioner iforbindelse med driften.Bygherrens valg af alternativ under hensyn tilvirkningerne på miljøet skal oplyses tillige meden oversigt over de væsentligste alternativer,som bygherren har undersøgt, og øvrige væsentligealternativer og alternative placeringer,som herudover har været undersøgt, herunder0-alternativet, dvs. konsekvenserne af at projektetikke gennemføres.De vigtigste grunde til planmyndighedens valgaf alternativ under hensyn til virkningerne påmiljøet skal ligeledes oplyses.De omgivelser, som i væsentlig grad kan bliveberørt af anlægget, og de betydelige påvirkningeraf omgivelserne skal beskrives, herundernavnlig virkninger på befolkning, fauna, flora,jord, vand, luft, klimatiske forhold, omfanget aftransport, materielle goder, herunder den arkitektoniskeog arkæologiske kulturarv, landskabet,offentlighedens adgang samt socioøkonomiskeforhold.Påvirkningen skal beskrives i forhold til kortsigtedeog langsigtede virkninger som følge af påvirkningaf overflade- og grundvandssystemer,luftforurening, støjbelastning, anvendelse af naturligeråstoffer, emission af forurenende stoffer,andre genepåvirkninger og bortskaffelse af affaldsamt en beskrivelse af anvendte metodertil beregning af virkningerne på miljøet.De foranstaltninger, der tænkes anvendt for atundgå eller nedbringe skadelige virkninger, skalbeskrives, og endelig skal redegørelsen indeholdeet ikke-teknisk resumé og en oversigtover eventuelle mangler ved oplysninger ellervurderinger.Lov om miljøvurderingVedtagelse af kommuneplantillæg og lokalplanfor vindmølleområdet stiller krav om miljøvurderingjf. Lov om miljøvurdering af planer og programmer(LBK 936 af 24/09/2009). Det er valgtat indarbejde lovens krav om miljøvurdering idenne miljørapport, da der i vidt omfang ersammenfald med de emner der skal behandlesi en VVM-redegørelse. Sammen med det ikketekniskeresumé, som er indsat forrest i miljørapporten,samt kapitel 7 om sundhed og overvågningopfylder den samlede miljørapport kravenetil både VVM-redegørelse og miljøvurdering.Ved den endelige vedtagelse af planforslageneer der desuden krav om udarbejdelse af ensammenfattende redegørelse.11


1518 af 14/12/2006).I henhold til bekendtgørelsen skal støjbelastningenfra vindmøller beregnes ved vindhastighederpå 6 m/s og 8 m/s, og der er fastsat grænseværdierpå henholdsvis 42 og 44 dB(A) i detmest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealerhøjst 15 m fra nabobeboelse i detåbne land.I områder, der anvendes til eller er udlagt tilstøjfølsom arealanvendelse (bolig-, institutions-,sommerhus- og kolonihaveområde samt rekreativeområder), er der fastsat grænseværdierpå henholdsvis 37 og 39 dB(A) i det mest støjbelastedepunkt ved udendørs opholdsarealer.Inden vindmøllerne opstilles skal de forhåndsanmeldestil kommunen med dokumentation forat støjgrænserne kan overholdes. Tilsynsmyndighedenkan kræve, at der bliver udført kontrollerendestøjmåling, hvis forholdene taler herfor.Naturbeskyttelsesloven og InternationalebeskyttelsesområderNaturbeskyttelsesloven (LBK nr. 933 af24/09/2009) beskytter naturtyper (§3-områder),og fastlægger beskyttelseslinjer for bl.a. kyster,skove og fortidsminder. Loven indeholder ogsåbestemmelser for administration af internationalebeskyttelsesområder, også kaldet Natura2000 områder (EF-habitatområder, EF-fuglebeskyttelsesområderog Ramsarområder).Hvorvidt vindmøllerne vil påvirke § 3-områder,Natura 2000-områder eller anden form for naturi - eller i nærheden af mølleområdet, er behandleti kapitel 6. Efter Habitatdirektivets artikel12, bilag IV, redegøres ligeledes for vindmøllernesbetydning for en række smådyr, herundersmåflagermus, odder, markfirben, padderm.flMiljøbeskyttelseslovenBekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse(LBK nr. 879 af 26/06/2010) indeholder bl.a. bestemmelserom bortskaffelse af affald. I VVMredegørelsenomhandler det primært afsnittetom retablering af arealet, når møllerne nedtages.OkkerlovenDenne lov har til formål at forebygge og bekæmpeokkergener i vandløb, søer eller havet.Bekendtgørelse af lov om okker (LBK nr. 934 af24/09/2009) fastsætter, at der ikke uden tilladelsemå påbegyndes grøftning og grundvandssænkningi områder, der er klassificeret somokkerpotentielle (klasse I, II og III).MuseumslovenMuseumsloven (LBK nr. 1505 af 14/12/2006)sikrer kulturarven i forbindelse med planlægningaf jordarbejder. Loven oplyser, at den kulturarv,der skal beskyttes, omfatter spor afmenneskelig virksomhed, der er efterladt fratidligere tider, dvs. strukturer, konstruktioner,bygningsgrupper, bopladser, grave og gravpladser,flytbare genstande og monumenter og densammenhæng, hvori disse spor er anbragt.Herunder hører bevaring af fortidsminder samtsten- og jorddiger.Der må ikke foretages ændringer i tilstanden afsten- og jorddiger, jf. § 29a, eller fortidsminder,jf. § 29e. Hvis der påtræffes fortidsminder i forbindelsemed jordarbejderne, skal arbejdet indstillesi det omfang det berører fortidsmindet, jf.§ 27, stk. 2. Fundet skal straks anmeldes til detnærmeste kulturhistoriske museum, som vurdererom yderligere undersøgelser skal finde sted.LandbrugslovenVindmøllerne opstilles på arealer, der er omfattetaf landbrugspligt.Cirkulære om varetagelse af de jordbrugsmæssigeinteresser under region-, kommune- og lokalplanlægningmv. (CIR nr. 9174 af19/04/2010) foreskriver blandt andet, at lokalplaner,der udlægger arealer til opstilling af eneller flere vindmøller på en landbrugsejendom ilandzone, der fortsat skal kunne udnyttes tillandbrugsmæssige formål, normalt kun bør omfattevindmøllernes egentlige opstillingsfeltersvarende til mindre arealer omkring den enkeltemølle afgrænset af rotordiameteren plus 5 meter.Lokalplanen kan dog også omfatte tilkørselsvejemv.Jf. afsnit 9.5 i Vejledning om reglerne i lov omlandbrugsejendomme (VEJ nr. 97 af 22/11/2010), kræves jordbrugskommissionens tilladelsetil opstilling af en vindmølle med et grundarealpå over 25 m 2 på en landbrugsejendom,jf. §§3, 12 og 51 i cirkulæret om lov om landbrugsejendomme(CIR nr. 94 af 22/11/2010).VejlovenBekendtgørelse af lov om offentlige veje (LBKnr. 893 af 9. september 2009) indeholder blandtandet bestemmelser om adgangsforhold til of-13


fentlige veje. De nærmere vilkår aftales medlodsejerne samt den berørte vejmyndighed, idette tilfælde Billund Kommune.LuftfartslovenLov om luftfart (LBK nr. 731 af 21/06/2007)fastsætter, at projekter til anlæg, der ønskesopført i en højde af 100 meter eller mere overterræn, skal anmeldes til Statens Luftfartsvæsen(Trafikstyrelsen pr. 1/11 2010), og at opførelsenaf anlægget ikke må påbegyndes, førder er udstedt attest om, at hindringen ikkeskønnes at ville frembyde fare for lufttrafikkenssikkerhed. Attesten kan gøres betinget af afmærkningeller af at højden nedsættes.De forventede krav til afmærkning af vindmøllernefremgår af afsnit 6.2.KommuneplanenKommuneplan 2009-2021 for Trekantområdet,som omfatter Vejle, Fredericia, Middelfart, Kolding,Vejen og Billund Kommune, fastsætteroverordnede fælles retningslinjer med betydningfor vindmølleplanlægningen i de seks kommuner.De konkrete mål og retningslinjer for vindmølleplanlægningeni Billund Kommune er fastlagt iTillæg nr. 2 til Kommuneplan 2009-2021, Vindmølleplanfor Billund Kommune, hvor der udpegesi alt 12 vindmølleområder. Kriterier for udpegningener, at hvert område som udgangspunktskulle kunne rumme mindst 3 møller medtotalhøjder på imellem 100 og 150 meter. Deter en forudsætning at lovgivningens bestemmelserom afstande og støj i forhold til naboerkan overholdes. Områderne omfatter udelukkendeåbne landbrugsarealer, og ved udpegningener det vurderet, at der ikke er væsentligeinteresser af naturmæssig, landskabelig,kulturhistorisk eller tilsvarende karakter.De fælles rammer for mølleområderne fastsætterblandt andet, at vindmøller skal udføresmed ensartet rørformet tårn. Rotoren skal udføresmed tre vinger, og omdrejningsretning skalvære med urets retning set fra vindsiden. Forholdetimellem navhøjde og rotordiameter skalvære imellem 1:1 og 1:1,4. Møllerne skal væreensartet hvid eller lys grå uden skiltning, dogmå der udføres fabrikatnavn eller logo på møllehuset.Møllerne skal opstilles så der opnåsstørst mulig afstand til nærmeste nabobeboelser,og afstanden skal være mindst 500 meter.Det skal endvidere sikres, at nabobeboelser ogde nærmeste udendørs opholdsarealer generesmindst muligt af skyggekast fra vindmøllerne,og nabobeboelser må derfor ikke påføres skyggekasti mere end 10 timer om året.Området ved Trøllundvej er blandt de 12 udpegedevindmølleområder i Billund Kommune.Det fremgår af de konkrete rammer for området,at der skal opstilles mindst 3 og højst 5møller med en totalhøjde på imellem 100 og150 meter. Møllerne skal have ens størrelse,udseende og omdrejningshastighed, og møllerneskal opstilles i én lige række med ens afstandmellem møllerne. Rækken skal orienteresi en retning fra vest til nordvest imod øst til sydøst.Der er udpeget yderligere to vindmølleområderindenfor en afstand af 28 gange totalhøjden afde planlagte møller i området ved Trøllundvej,herunder et område mod sydvest ved Mejerivej,hvor der står 4 eksisterende møller, hvilket indebærer,at den samlede landskabelige påvirkningskal belyses særligt i henhold til vindmøllecirkulæret.For at muliggøre opstillingen af vindmøllerneskal der udarbejdes et kommuneplantillæg,som fastsætter kommuneplanrammer for lokalplanlægningen,herunder retningslinjer for møllernesantal, størrelse og placering.Samtidigt med offentliggørelse af kommuneplantillæggetfor vindmølleområdet ved Trøllundvej,offentliggøres en lokalplan for området,hvor mere detaljerede forhold vedrørende områdetsudnyttelse bliver fastlagt.1.6. PlanprocedurenOffentlighedsfase og indsigelsesfristKommuneplantillæg nr. 5, Vindmølleområdeved Trøllundvej, med tilhørende Miljørapportmed VVM-redegørelse og miljøvurdering samtLokalplan nr. 242, Vindmølleområde ved Trøllundvej,offentliggøres som forslag fra den 8.marts 2011 til den 3. maj 2011. Inden for denneperiode er der mulighed for at komme med forslagog indsigelser til projektet. Indsigelser skalsåledes være kommunen i hænde indenfornævnte periode. På baggrund af offentlighedsfasenvil kommunen tage endelig stilling til projektet.Anlægget må ikke opføres, før Byrådethar meddelt VVM-tilladelse. VVM-tilladelsenkan først meddeles, når kommuneplanretningslinjernefor anlægget er endeligt vedtaget af Byrådet.VVM-tilladelsen kan påklages til Natur-14


og Miljøklagenævnet.Resultat af idéfasenForud for udarbejdelsen af miljørapporten medVVM-redegørelse og miljøvurdering er der gennemførten idéfase i perioden 9. november til23. november 2010, hvor borgere, interesseorganisationer,foreninger, myndigheder og andreinteresserede har kunnet kommentere et debatoplægmed en kort beskrivelse af projektforslaget.Ringkøbing-Skjern Kommune oplyser, at manikke har bemærkninger grundet områdets afstandtil kommunegrænsen. IT- og Telestyrelsenoplyser, at vindmøller bør placeres mindst200 meter fra radiokæder, og opmærksomhedenhenledes på, at de enkelte radiokædeoperatørerhar selvstændig indsigelsesret og børhøres direkte. I idéfasen indkom herudover bemærkningerfra en nabo, som er imod projektetpå grund af støjpåvirkning og påvirkning af områdetsnatur. Teknik- og Miljøudvalget besluttede,at der skulle arbejdes videre med projektet,og i miljørrapporten indgår resultat af høring afrelevante radiokædeoperatører samt en beskrivelseog vurdering af påvirkningen af natur ognaboer.Høring af berørte myndighederFor at fastlægge indholdet af miljørapporten erder foretaget en supplerende høring af berørtemyndigheder i henhold til lov om miljøvurderingaf planer og programmer.Der indkom bemærkninger fra Ribe Stift, somopfordrer til at forholdet til Hejnsvig Kirke indgåri vurderingen. En beskrivelse af påvirkningen afde nærmeste kirker, herunder Hejnsvig Kirkeindgår i miljørapporten.1.7. HovedkonklusionerPåvirkning af landskabLandskabets karakter med de mange læhegn,bevoksninger og plantager omkring mølleområdetbevirker, at det planlagte mølleanlæg vedTrøllundvej fortrinsvis vil være dominerende inærzonen, mens det vil være helt eller delvistskjult set fra mange steder i mellem- og fjernzonen.Det betyder også, at de nye møller ikke vilvirke dominerende eller medføre en væsentliglandskabelig påvirkning i forhold til de særligtværdifulde landskaber og fredede områder omkringmølleområdet.Anlægget vil bidrage til at landskabet i højeregrad præges af tekniske anlæg, og der vil skeen markant ændring af det landskab, som møllerneskal opføres i. Det kan ikke udelukkes, atder kan forekomme enkelte uheldige visuellesammenfald med de øvrige tekniske anlæg, eksisterendeog planlagte møller. Med de mangelæhegn og bevoksninger omkring mølleområdetvil ét eller flere af anlæggene dog ofte værehelt eller delvist skjulte og dermed ikke virke sådominerende. Det vurderes derfor, at de nyemøller ikke vil medføre uheldige visuelle forholdi relation til de øvrige eksisterende og planlagteanlæg i væsentligt omfang.Hverken diger eller fortidsminder påvirkes afmølleprojektet, og ingen omkringliggende kirkervurderes at blive berørt i nævneværdigt omfang.Påvirkning af nabobeboelserDen nærmeste nabobeboelse (nabo C) ligger501 meter fra nærmeste mølle i projektforslaget,hvor afstandskravet er 472 meter i henholdtil vindmøllecirkulæret og 500 meter i henholdtil Tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2009-2021.Det største støjbidrag ved beboelser og udendørsopholdsarealer tæt ved boliger i det åbneland er beregnet til 41,1 / 43,1 dB(A) ved naboC, hvor kravene er 42 / 44 dB(A) ved vindhastighederpå henholdsvis 6 og 8 m/s. Der er ikkesamlede bebyggelser eller områder medstøjfølsom arealanvendelse i nærheden af mølleområdet,og støjgrænserne på 37 / 39 dB(A)for denne type områder vil derfor være overholdt.Ved nabo C er der beregnet et skyggekast frade nye møller, der ligger over den anbefaledegrænseværdi på 10 timer pr. år beregnet somforventede, reelle værdier. Der er således beregnetet skyggekast på 11 timer og 54 minutterpr. år, men det vurderes, at det faktiske skyggekastvil blive reduceret på grund af beplantningenomkring beboelsen. Der vil blive stillet kravom afværgeforanstaltninger i form af skyggestoppå én eller flere af møllerne, så ingen afnabobeboelserne påføres skyggekast i mereend 10 timer om året, hvilket er et krav i henholdtil Tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2009-2021.Møllerne vil være visuelt dominerende i forholdtil de nærmeste nabobeboelser, men boligernesog de udendørs opholdsarealers orientering ogplacering i forhold til anden bebyggelse og beplantningomkring haverne bevirker, at udsynettil vindmøllerne i flere tilfælde afskærmes eller15


sløres.Andre miljømæssige påvirkningererMøllerne vil yde et stort positivt bidrag til nedbringelseaf luftforureningen, herunder CO 2 udslippet,i Danmark. Møllerne i projektforslagetvil kunne forsyne, hvad der svarer til ca. 3.750enfamilieshuse med forureningsfri elektricitet imere end tyve år.Mølleprojektet forventes ikke at påvirke interesseri forhold til vandindvinding.Påvirkning af naturKonklusionen på baggrund af gennemgangenaf mølleprojektets miljøpåvirkning i forhold tilområdets dyre- og planteliv er, at projektet ikkevil medføre væsentlige genevirkninger. De omkringliggendearealer med beskyttet natur, herunderde nærmeste internationale naturbeskyttelsesområderpåvirkes ikke fysisk, men derkan være visuelle gener forbundet med oplevelsenaf naturværdierne.1.8. Den videre procedureSammenfattende redegørelseEfter at offentligheden har haft mulighed for atkommentere indholdet af miljørapporten medVVM-redegørelse og miljøvurdering samt de tilhørendeplanforslag, skal der udarbejdes ensammenfattende redegørelse i forbindelse medden endelige vedtagelse af kommuneplantillægog lokalplan for vindmølleområdet.Den sammenfattende redegørelse skal indeholdeen beskrivelse af, hvordan miljøhensyn erintegreret i planerne og hvordan miljørapportenog de udtalelser, der er indkommet i offentlighedsfasen,er taget i betragtning, samt hvorforden vedtagne plan er valgt på baggrund af derimelige alternativer, der har været behandlet.Den sammenfattende redegørelse skal ligeledesbeskrive, hvordan den fremtidige overvågningaf de væsentlige miljøpåvirkninger skalforegå. Forslag til overvågningsprogram fremgåraf miljørapportens afsnit 7.5..0-alternativ0-alternativet medfører ingen øget visuel påvirkningaf landskabet eller støj- og skyggekastfra vindmøller i området ved Trøllundvej. KommunensCO 2 -udledning nedbringes ikke somfølge af mølleprojektet.16


2. PROJEKT BESKRIVELSE2.1. VindressourcerVindressourcernes udbredelse i Danmark erkortlagt af Energi- og Miljødata og ForskningscenterRisø i projekt ‘Vindressourcekort forDanmark’ der blev færdiggjort i 1999. Kortlægningenbeskriver vindens energiindhold i 200 x200 meter kvadrater dækkende hele landet, ogberegnes i fire forskellige højder, nemlig fornavhøjder på 25 m, 45 m, 70 m og 100 m. Somfigur 2.1 viser, hører området omkring Hejnsvigog Billund til blandt de jævne til middelgodevindområder i Danmark.2.2. AnlæggetProjektforslagets møllerProjektforslaget tager udgangspunkt i opstillingaf 3 stk. Vestas 2,0 MW vindmøller med 78 meternavhøjde og 80 meter rotordiameter, svarendetil en totalhøjde på ca. 118 meter. Møllernehar dermed omtrent samme rotordiametersom navhøjde. Forholdet mellem navhøjde ogrotordiameter er 1:1,03, hvilket er i overensstemmelsemed kommuneplanens retningslinjer.Møllernes rotor har tre vinger af glasfiber/kulfiber,og nacellen (generatorhuset), som indeholdergenerator, gearkasse, transformer mv., omsluttesaf en skærm af glasfiber. Møllerne harFigur 2.1. Vindressourcekort i 70 og 100 meters højde målt i W/m 2 . Mølleområdet ved Trøllundvej er markeret med en rød cirkel.17


koniske rørtårne af stål.Møllerne leveres malet i en lys grå farve (RAL7035), og vingernes overflader er behandlet, såde fremstår matte (glanstal maks. 30 for vingerog 30-50 for nacelle og tårn). Derved minimeresrisikoen for refleksioner.Møllernes vinger er pitchregulerede og rotorhastighedvarierer fra 10,8 til maksimalt 19,1 omdrejningerpr. minut, hvilket er væsentligt langsommereend på ældre, mindre vindmøller.Dermed fremstår møllerne med et meget roligtog harmonisk udseende.TrøllundvejTrafikstyrelsen (tidligere Statens Luftfartsvæsen)har oplyst, at møllerne skal afmærkes medhindringslys af hensyn til lufttrafikkens sikkerhedi henhold til de almindeligt gældende regler.Dette indebærer, at hver mølle på nacellen(generatorhuset), får monteret to lamper medlavintensivt rødt lys, som skal være aktiverethele døgnet. Lysstyrken ved lavintensivt lys erfastsat til minimum 10 candela, hvilket svarer tillyset fra 10 stearinlys eller en 8,5 W elpære. Denærmeste naboer vil opleve lyset fra møllernesom var det baglygterne på en bil set på dengivne afstand.De 3 møller opstilles på en ret linje med enensartet indbyrdes afstand mellem møllerne på246 meter, hvilket svarer til ca. 3 gange rotordiameteren.Dette er i overensstemmelse medmøllefabrikantens anvisninger. Møllerækken erplaceret i et forholdsvis jævnt terræn med kotermellem ca. 60 og 63 meter. Den indbyrdes forskeli navhøjde vil således være væsentligtmindre end 5 meter mellem nabomøller, hvilketØrnsbjergvejFigur 2.2. Luftfoto med projektforslagets mølleopstilling med arbejdsarealer og adgangsveje.18


er i overensstemmelse med Miljøministerietsgenerelle anbefalinger [1].Møllernes indholdsstofferI forbindelse med møllernes drift anvendes enrække forskellige kemikalier.Der er ca. 360 liter olie i gearkassen og ca. 315liter hydraulikolie til vinger og bremse. Et svingningsdæmpningsmodulindeholder ca. 1.000 literolie, og møllens kølesystem indeholder ca.55-145 liter kølervæske (50 % glycol). Møllernestransformer indeholder ikke olie.Herudover anvendes mindre mængder af fedtog smøremidler samt rengøringsmidler mv.Møllernes forventede produktionMøllernes produktion afhænger af flere forhold.Når et projekt vurderes, lægges tre væsentligepunkter til grund. For det første ser man påvindressourcerne i det pågældende område.Dernæst vurderes de potentielle mølletyper,som kan opstilles på den valgte lokalitet. Sidstvurderes om møllernes opstillingsform givermulighed for en fornuftig produktion.Vindressourcerne er beskrevet i afsnit 2.1. Detfremgår af vindressourcekortene (figur 2.1), atkystnære placeringer ville give en højere produktion,men det vurderes, at møllernes muligeproduktion er acceptabel set i forhold til investeringerog forventet afregning for produceretstrøm. Møllerækken er orienteret optimalt i forholdtil de fremherskende vindretninger.Årsproduktionen for de 3 møller i projektforslageter beregnet til ca. 15,0 mio. kWh. Dettesvarer til årsforbruget af el i ca. 3.750 husstandemed et gennemsnitligt forbrug på 4.000 kWhpr. år. Det gennemsnitlige elforbrug i parcelhuseer 4.000-4.500 kWh pr. år og i lejligheder erdet 2.000-2.500 kWh i gennemsnit pr. år, nårder er tale om boliger uden elvarme.Arealudlæg og vejadgang til møllerneTil hver mølle vil der være behov for et areal påca. 5x5 meter svarende til arealet af møllenstårn. Fundamentet, der er ca. 15x15 meter,etableres under terræn og størstedelen af fundamentetdækkes af ca. 1 meter tykt lag jord.En stor del af arealet kan derfor efterfølgendeanvendes til almindelig landbrugsdrift.I anlægsfasen vil der midlertidigt være brug foret arbejdsareal på ca. 70x70 meter omkringhver mølle. Den største del af hvert arbejdsarealkan fjernes efter møllebyggeriet er færdiggjort.Arealet kan reetableres til landbrugsjordeller beplantes svarende til arealets tilstand førbyggeriet. I driftsfasen vil der dog være behovfor en permanent kørefast plads på ca. 800-1.000 m 2 ved hver mølle. Arealet, som svarer tilarbejdsområdet for en større kran, fastholdesindtil møllerne skrottes om ca. 20-30 år.Der skal anlægges en ca. 5 meter bred tilkørselsvejtil hver vindmølle. Vejene kan anlæggesmed en overflade af stabilgrus og en bund afsten og andet godkendt materiale. Der indgår imindre omfang dele af eksisterende markveje,som både skal udvides og forstærkes for atkunne anvendes af de store og tunge køretøjer,som skal transportere mølledele frem tilområdet. Vejene vil efterfølgende fortsat kunneanvendes som tilkørselsveje til området i forbindelsemed den landbrugsmæssige drift afarealerne.Møllernes nettilslutningFor at forbinde møllerne med elnettet fremføresjordkabler fra møllerne og til et af elforsyningsselskabetudpeget tilslutningspunkt. Tilslutningspunktetkendes først præcist, når elforsyningsselskabethar behandlet en ansøgning omnettilslutning. Elforsyningsselskabet sørger selvfor at udføre dette arbejde og håndtere de deraffølgende problemstillinger, såsom udpegning aftracé og tinglysning af ledningerne.Der er ved opførelse af de store vindmøller intetbehov for bygninger til transformere, da deplaceres i selve møllen. Der behøves dog etteknik-/kabelskab på op til ca. 30 m 2 til betjeningaf mølleområdet. Nettilslutning af møller tilelnettet sker i henhold til gældende lovgivningog efter bestemmelserne i det lokale elforsyningsselskab.2.3. Aktiviteter i anlægsfasenOpmåling og afsætning af møllerneFor naboer og andre, som færdes i området, vilde første synlige aktiviteter være landmålernesTrøllundvej Navhøjde Rotor Totalhøjde Effekt ProduktionProjektforslag 78 m 80 m 118 m 2,0 MW 5,0 mio. kWhFigur 2.3. Projektforslagets møllestørrelse, installeret effekt og årlig produktion pr. mølle.19


opmåling af projektområdet, fastlæggelse af vejenetil området og fastlæggelse af de nærmestenabobeboelsers nøjagtige placering i forholdtil mølleplaceringerne. Denne opmålingforventes skønsmæssigt at vare 1-2 dage, ognormalt vil denne fase ikke skabe væsentligegener for hverken naboer eller andre i området.Afmærkning af mølleplaceringerne og af de nyetilkørselsveje sker typisk med træpæle.JordbundsanalyserDer må påregnes prøveboringer, for at undersøgeom jordbunden er stabil. Boringerne foretagesfra køretøjer og forventes at tage 1-2 dage.Prøveboringer foretages sandsynligvis indender etableres veje i området.Etablering af vejeI mølleområdet etableres veje, sving og kranpladserefter møllefabrikantens anvisninger, såvejanlægget har den fornødne bæreevne til bådetransport af tunge køretøjer og kranopstilling.Alle nye veje vil fremstå som markveje ica. 5 meters bredde belagt med stabilgrus, ogkranpladserne vil have en tilsvarende belægning.Vejføringerne er vist på figur 2.2.Først rømmes ca. 20-30 cm jordlag af, og jordenlægges langs vejene i projektområdet. Dernæstbundsikres vejene, hvorefter de tromles,for til sidst at få pålagt ca. 10 cm stabilgrus,som afrettes og tromles. Den afrømmede jordanvendes til sidst til udjævning af vejens rabatter.Eventuel overskudsjord fra vejene kan anvendesi forbindelse med regulering omkringmøllefundamenterne eller køres i anvist depot.Etablering af veje vil vare ca. 1 uge for hverprojekteret mølle, svarende til knap 1 måned,men arbejdet kan forsinkes af dårligt vejr. Pågrund af de forholdsvis store afstande mellemarbejdsområdet og nabobeboelserne forventesingen gener i form af rystelser og lignende,men der må påregnes en del aktivitet af gravemaskinerog lastbiler.Støbning af fundamenterEfter udgravning støbes fundamenterne på stedet.Jorden deponeres midlertidigt ved den enkeltemølleplacering. Til sidst i byggefasen afrettesarealerne rundt om møllerne og evt.overskudsjord køres i anvist depot. Anlæg affundamenter forventes at vare ca. 1-2 måneder.Det forventes, at der skal anvendes ca. 70-80læs beton til hver af de 3 møllers fundamenter.Levering og opsætning af møllerneAdgangsvejen fra det offentlige vejnet til vindmølleområdetbliver fastlagt, når valg er mølletypeer endeligt bestemt. I den forbindelse foretagermøllefabrikanten og transportfirmaet enkortlægning af transportvejen, hvor den mestoptimale adgangsvej bliver udvalgt set i forholdtil møllekomponenternes oprindelsessted, samtde fysiske forhold, såsom rundkørsler, vejsving,skilte, sten, træer, bygninger og andre genstande,som kan vanskeliggøre transport af møllekomponenter.Ved Trøllundvej er der flere muligheder for adgangsvejefra det offentlige vejnet til mølleområdet,som blandt andet kan nås fra rute 28mellem Vejle og Grindsted ad mindre landeveje.Ved skarpere sving og i indsnævringer vilskilte og refleksstandere bliver midlertidigt fjernet,og det kan i enkelte tilfælde blive nødvendigtat udlægge jernplader, hvis rabatten skal ibrug for at komme rundt i et sving. Alle foranstaltningervil blive udført efter anvisninger framøllefabrikanten og transportøren, og områdernevil blive retableret umiddelbart efter endttransport. Der skal påregnes 1 - 2 ugers transporttidtil de forskellige komponenter.I konstruktionsperioden udvides de permanentevejes svingbaner - eventuelt med grus ellerjernplader - for at kunne overholde krav til drejeradiermv., og tilsvarende udvides de permanentekranpladser ved vindmøllerne - eventueltmed grus eller jernplader - til midlertidig lagringaf møllekomponenter, så de er klar til opstilling,når kranen ankommer til området. Mølletårne,naceller (generatorhuse) og vinger leveres medlastbil så tæt ved hver placering som muligt.Det forventes, at ca. 18 lastvognstræk kan leverekomponenterne til de 3 møller.I forbindelse med opsætning af møllerne ankommer2-3 mobilkraner, som, i løbet af ca. 2uger, monterer møllerne på fundamenterne.Der forventes ingen væsentlige nabogener iden forbindelse, men der må forventes en delekstra trafik til og fra området, ligesom størrelastbiler kan holde parkeret på områdets veje ikortere eller længere tid. Krandelene leveres påca. 18 lastvognlæs.I anlægsfasen etableres endvidere midlertidigearbejdsområder til lager, kontor og sanitet mv.Alle midlertidige foranstaltninger fjernes efterendt mølleopstilling, og områderne retableres.KabelarbejderMøllerne forbindes til elnettet med kabler, dels20


mellem de enkelte møller, dels fra mølleområdettil et tilslutningspunkt, som udpeges af elforsyningsselskabet,når selskabet har behandletansøgning om nettilslutning. Kabelarbejdet viltidsmæssigt ofte blive placeret sidst i byggefaseni selve mølleområdet, men forsyningsselskabetkan selv fastsætte et andet tidspunkt.En stor del af kabelarbejdet vil foregå udenformølleområdet, og arbejdet vil samlet set strækkesig over ca. 1 måned. Ud over kabel tilstrøm skal der nedgraves kabel til telefonforbindelsetil hver enkelt mølle til overvågning ogfjernstyring.2.4. Aktiviteter i driftsfasenIndkøringsperiodenI indkøringsperioden er der behov for skærpettilsyn. Ligeledes er der behov for at optimeremøllernes drift, når de har kørt i en periodemed stærk blæst. Indkøringsperiodens længdeafhænger af vejrforholdene. Der kan i visse tilfældevære behov for at anvende større kraneri forbindelse med denne optimering.Daglig driftDen daglige drift af vindmøllerne foregår vedhjælp af computerstyret overvågningsudstyr, ogder vil kun i særlige situationer være behov forat besøge møllerne. Ud over almindelig servicepå møllerne ca. 2-4 gange årligt forventes derikke fysisk tilstedeværelse af hverken personereller materiel. Den almindelige service foregårudelukkende ved hjælp af person- og varevogne.Større skaderVed større skader på materiellet kan der værebehov for at anvende kraner til at nedtage størredele af møllen, ligesom der kan være behovfor, at større lastbiler fragter defekte dele vækog kører nye dele til møllen. Større skader repareresmest effektivt på jorden eller på værkstedf.eks. defekt generator eller ødelagte vinger.2.5. SikkerhedsforholdSikkerhed i forbindelse med opførelseDer findes generelle sikkerhedsbestemmelser iforbindelse med byggeri. Disse bestemmelserforudsættes beskrevet i udbudsmaterialet og efterfølgendeoverholdt i byggefasen.Sikkerhed i forbindelse med driftUnder møllernes almindelige drift er der tilknytteten driftsleder med ansvar for, at alt forløbersom det skal. Der forefindes specificerede sikkerhedsforanstaltningerfor drift af en vindmølle.Der er f.eks. opsamlingsanordning for evt. spildtolie og sikkerhedsanordninger til brug ved serviceringaf maskindele i nacellen (generatorhuset).I Danmark er det et krav, at vindmøller typegodkendesi henhold til Energistyrelsens certificerings-og godkendelsesordning inden de opstilles.Typegodkendelsen sikrer overensstemmelsemed gældende krav vedrørende sikkerhedssystemer,mekanisk og strukturel sikkerhed,personsikkerhed og elektrisk sikkerhed.Isdannelser på møllevinger kan udgøre en sikkerhedsrisiko.Is falder normalt lodret ned fravingerne i forbindelse med møllens opstart,hvor vingerne drejer langsomt rundt.Det er ikke sandsynligt, at is, der falder fra møllensvinger, kan ramme beboelser eller biler. Afstandener ca. 500 meter til nærmeste beboelseog ca. 200 meter til nærmeste offentlige vej,som er den mindre befærdede vej Trøllundvejnord for mølleområdet.2.6. Retablering af arealDemontering af møllerNår driften af vindmøllerne indstilles, er ejerenaf den enkelte vindmølle på afviklingstidspunktetforpligtiget til fuldstændig at fjerne alle anlægi et omfang, som modsvarer de krav, somlokalplanen fastsætter. Det forventes, at alle veje,som ikke bruges til markdriften, og de tilbageblevnearbejdsarealer ved hver mølleplaceringfjernes, når vindmøllerne er fjernet. Ligeledesforventes det, at møllefundamenterne fjernes- mindst til en meter under terræn - hvorefterarealerne reetableres til landbrugsformål ellerandet relevant formål.Møller og transformatorer kan nedtages ogskrottes efter brug, ligesom fundamenter kanknuses. Det er ikke muligt at forudsige kommendekrav til skrotning og genbrug af materialetfra mølleprojektet. Møllerne forventes at haveen levetid på 20-30 år og udviklingen indenforgenbrugsområdet må forventes at gå hurtigti de kommende år. Allerede på nuværende tidspunktkan langt den overvejende del af vindmøllerneskomponenter indgå i genbrugssystemerefter endt brug og der forskes i, at opnå en100 % genanvendelse af alle mølledele.21


3. PÅVIRKNING AF LAND-SKABET3.1. Landskabets dannelse og formI Sydvestjylland domineres landskabet af bakkeøer,som er morænelandskaber dannet inæstsidste istid (Saale Istiden), og flodsletterskabt af smeltevandet fra gletschere i den sidsteistid (Weichsel Istiden).Bakkeøerne var ikke dækket af is under densidste istid men lå som tundralandskaber medhøjst et sparsomt dække af hårdføre urter oglave vækster. Om vinteren var jorden tilfrosset,mens de øverste 1-2 meter af jordlagene omforåret og sommeren kunne tø op og sprækkeri jorden fyldes med vand. På grund af permafrosteni de underliggende jordlag trængte vandetikke videre nedad, men der blev i stedetskabt vandmættet jord, flydejord, som kunneflyde til lavereliggende områder. Bakkeøernefremtræder på grund af denne jordflydning typisksom meget ensformige landskaber næstenuden afløbsløse lavninger (søer og moser), ogskrænterne udgøres af lange, jævnt opstigendeskråninger.Selve mølleområdet ligger på den nordlige delaf Hejnsvig Bakkeø, hvor jordbunden overvejendeer sandbund. Hejnsvig Bakkeø er omgivetaf hedeslette, men der findes også fleremindre afgrænsede områder med klitlandskaberumiddelbart omkring og på selve bakkeøen.De nærmeste større byer, Billund og Grindsted,ligger mod nord på Grindsted Hedeslette.Grindsted Hedeslette er en ekstramarginalsmeltevandsfloddal, som er dannet ved, atFigur 3.1 Landskabskort over området, Per Smed [24]. Mølleområdet markeret med rød cirkel.22


smeltevand fra en gletscher har skåret sig ned isine tidligere aflejringer og derved har skabt enbred, fladbundet dal med - i dette tilfælde - flereslyngede floder. Nord for bakkeøen løber GreneÅ, Nørreå og Grindsted Å, mod øst løber Vesterbæk,og mod syd løber Holme Å.Mølleområdet ligger tæt på overgangslandskabetmellem Hejnsvig Bakkeø og Grindsted Hedeslette.Indenfor selve mølleområdet er terrænetmeget fladt og ensartet, mens landskabsformenlangs bakkeøens nordlige skrænter ogomkring ådalene nord og øst for mølleområdeter mere varieret.3.2. KulturlandskabetAnvendelse og landskabelige interesserMølleanlægget skal etableres i et område, somer udpeget som jordbrugsområde i kommuneplanen,og det anvendes udelukkende landbrugsmæssigti form af planteavl.Lige nord og øst for mølleområdet ligger områder,som i kommuneplanen er udpeget som naturområderog værdifuldt landskab. En del afnaturområdet udgøres desuden af ’særlig værdifuldnatur’, som også er beskyttet i forhold tilnaturbeskyttelsesloven. Forholdet til naturområdernebeskrives nærmere i afsnit 5.4. Naturom-Figur 3.2. Naturområder.Figur 3.3. Værdifulde landskaber og uforstyrrede landskaber.23


råderne og de værdifulde landskaber knyttersig især til moseområder samt de mere kuperedeområder langs bakkeøens afgrænsning ogådalene omkring Grene Å og Nørreå. Grene Åer omfattet af 150 m åbeskyttelseslinje.Knap 1 km nord for projektområdet og ca. 4 kmmod sydøst der er udpeget særligt værdifuldegeologiske beskyttelsesområder. De nye møllervil givetvis kunne ses fra dele af de særligtværdifulde geologiske beskyttelsesområder,men anlægsarbejderne vil ikke berøre de udpegedearealer.Omkring 3,7 km sydvest for mølleanlægget erder udpeget et større uforstyrret landskab, og iVejle Kommune, ca. 7 km mod sydøst, findesogså et større uforstyrret landskab.Mølleanlægget vil ikke berøre nogen af de udpegedeområder, men ifølge kommuneplanenskal der ved etablering af byggeri og anlægudenfor de værdifulde landskaber tages hensyntil, at dette ikke forringer de visuelle og oplevelsesmæssigeværdier i de udpegede områder.De nye møller vil være synlige fra flere punkterindenfor de udpegede arealer, og der er udarbejdetflere visualiseringer, som viser møllerneFredskovSkovbyggelinje (gældende)Skovbyggelinje - ophævetÅbeskyttelseslinjeFigur 3.4. Særligt værdifulde geologiske beskyttelsesområder omkringmølleområdet.Figur 3.5. De nærmeste skove og størrre bevoksninger omkring mølleområdetsamt skovbyggelinjer og åbeskyttelseslinjer.24


set fra de værdifulde landskaber.BeplantningMølleområdet er omgivet af store skovarealer/plantager mod nord, øst og syd, og en stor delaf disse skove er udlagt som fredskov. Detnærmeste større skovområde, Gyttegårds Plantage,ligger ca. 1,4 km nord for mølleområdet,og de øvrige større skove ligger mellem ca. 2,5og 6 km fra mølleområdet.På grund af de sandede jorder, er landskabet iog omkring mølleområdet præget af mange læhegn.Langs mange af de små veje i områdeter der etableret læbælter, og i skellene mellemde mange små markfelter er også etablerethegn, overvejende placeret i nord-sydvendt retning.Hegnene består både af løvfældende ogstedsegrønne træarter, men tæt omkring selvemølleområdet udgøres læbælterne dog overvejendeaf gamle, én-rækkede nåletræshegn,som giver området et landskabeligt meget karakteristiskudseende.Herudover findes der også mindre bevoksningertæt på mølleområdet, og de består overvejendeaf nåletræer. Endelig er de fleste fritliggendebebyggelser omkranset af afskærmendeog lægivende beplantning.Mølleområdet vil i et vist omfang være synligtfra Billund, dog primært fra de sydligste dele afbyen.Vorbasse og Grindsted ligger henholdsvis ca. 7og 8 km fra mølleområdet. Der findes skovområdermellem begge byer og mølleområdet, ogde nye møller vil derfor ikke, eller kun i yderstbegrænset omfang, være synlige fra disse byer.Den nærmeste landsby er Skjoldbjerg, som liggerca. 3,2 km mod sydøst. Skjoldbjerg liggerlavt i terrænet, og der er en del beplantningmellem landsbyen og mølleområdet. Det vurderes,at møllerne ikke eller kun i meget begrænsetomfang vil være synlige fra denne landsby.Landsbyen Almstok ligger ca. 4,6 km øst formølleområdet i et fladt og åbent landbrugslandskab.Mølleområdet vil derfor være synligt setfra især de vestlige dele af landsbyen.BebyggelseDe nærmeste byer er Hejnsvig, ca. 2,8 km vestfor mølleområdet, og Billund, som ligger ca. 3,7km mod nordøst. Det nye mølleanlæg vil i etvist omfang være synligt fra de østlige dele afHejnsvig, men disse områder er udlagt til erhvervsområder,og byen er generelt afgrænsetaf tæt beplantning langs den østlige bygrænse.Figur 3.6. Byer og landsbyer omkring mølleområdet.25


De nærmeste naboer til mølleanlægget er defritliggende beboelser, som ligger langs Trøllundvej,Ørnsbjergvej og Bogholdervej. Set franogle af disse bebyggelser vil møllerne fremtrædemeget synlige og markante i landskabet,men de mange læhegn og småbevoksningernei området vil betyde, at møllerne vil være helteller delvist skjulte set fra en del af boligerne.Møllerne er placeret med en afstand til de omkringliggendenabobeboelser, så de overholderkommuneplanens afstandskrav på mindst 500meter.Ni af disse beboelser, som ligger indenfor enafstand af 6 x møllernes totalhøjde, er nærmerebeskrevet i kapitel 4.InfrastrukturDe nærmeste veje er Trøllundvej, ca. 200 mnord for mølleanlægget, og Ørnsbjergvej, somligger ca. 620 m vest for mølleanlægget. Det erbegge mindre kommuneveje.Fra de øvrige overordnede veje – rute 28 mellemBillund og Grindsted, og rute 30 mellemGrindsted og Esbjerg – vil møllerne på grund afterrænforhold og beplantning kun i yderst begrænsetomfang være synlige.Afstanden til nærmeste jernbane, som liggermod vest ved Grindsted, er ca. 8,7 km, og nærmestemotorvej ligger knap 22 km mod sydøst.Jernbaneanlægget anvendes kun i meget begrænsetomfang af Danisco og til turistmæssigeformål. Det vurderes, at mølleanlægget grundetterrænforhold og mellemliggende beplantningikke vil være synligt i nævneværdigt omfang setfra henholdsvis jernbane og motorvej.Afstandskravet på 4 gange møllens totalhøjde(svarende til 472 m) til overordnede veje ogjernbaner er således overholdt med god margin.Møllerne er ikke placeret i nogen overord-De nærmeste større veje er den overordnedevej, Kolding Landevej (rute 469), som ligger ca.2,7 km sydvest for mølleområdet, og Billundvej(rute 425), som ligger ca. 1,3 km nordvest formølleområdet. De nye møller vil i et vist omfangvære synlige fra Kolding Landevej, men demange læhegn og bevoksninger langs med vejenvil medføre, at møllerne på store dele afstrækningen vil være helt eller delvist skjulte.På strækningen mellem Billund og golfbanen(Gyttegård Golf Klub) vil skov og læhegn langsvejen stort set helt skjule mølleanlægget set fraBillundvej, mens møllerne vil være mere synligefra den sydlige og mere åbne del af vejen.Figur 3.7. Overordnede veje og jernbaner omkring mølleområdet.26


nede veje eller jernbaners sigtelinjer og vil derforikke på nogen måde virke generende fortrafikanter eller udgøre nogen fare for trafiksikkerheden.Der er ikke planlagt for nye veje, cykelstiereller lignende anlæg i nærheden afmølleområdet.Der løber i dag et mindre højspændingsanlægtværs gennem den nordlige del af mølleområdet(vist på figur 3.8). I forbindelse med det aktuellevindmølleprojekt vil højspændingsanlæggetblive kabellagt på en ca. 220 meter langstrækning mellem to master omkring den nordligstemølle.Ca. 1,8 km øst for mølleområdet løber et eksisterendehøjspændingstracé med en 400 kVledning. Der er i december 2010 givet VVM-tilladelsetil at udskifte tracéet, som på strækningensyd for Billund vil blive placeret så tæt pådet eksisterende som muligt, og det forventesikke at få konsekvenser for det planlagte vindmølleprojekt.Herudover er der højspændingstracéer syd forHejnsvig og sydvest for Billund henholdsvis ca.2,8 og 3,6 km fra mølleområdet.Eksisterende møllerUd over et eksisterende mølleanlæg (ved Meje-Figur 3.8. Eksisterende højspændingstracéer omkring mølleområdet.Figur 3.9. Eksisterende vindmøller omkring mølleområdet.27


rivej) ca. 1,7 km sydøst for de nye møller og enenkelt husstandsmølle nord for Hejnsvig, findesder ikke vindmøller tæt på det planlagte mølleområde.Det eksisterende mølleanlæg består affire 1 MW møller med en totalhøjde på 80 m.Møllerne står på en række, som er orienteret iøst-vestvendt retning. Husstandsmøllen står ca.3 km vest for møllerne ved Trøllundvej. Øvrigevindmøller er placeret længere væk end 5 km.3.3. Kulturhistoriske interesserFredede fortidsminder og arkæologiskefundIfølge Kulturarvsstyrelsens database er der ikkeregistreret arkæologiske fund eller fredede fortidsminderi eller tæt på mølleområdet. Der findesfortidsminder i Gyttegårds Plantage og naturområdernenord for mølleanlægget, men pågrund af den store afstand vil fortidsminderneikke på nogen måde påvirkes af det planlagtemølleprojekt. De fredede fortidsminder omkringmølleområdet er vist på figur 3.10.Forud for anlægsarbejdernes opstart bør derforetages prøvegravning af de arealer og tracéer,som berøres af vindmøllebyggeriet medhenblik på, at vurdere bevaring og udstrækningaf eventuelle jordfaste fortidsminder. Indenigangsættelse af anlægsarbejderne skal Syd-Grene KirkeHejnsvig KirkeSkjoldbjerg KirkeBeskyttet digeFredet fortidsmindeBeskyttelseslinjeKirkeomgivelserKirkebyggelinjeFigur 3.10. Fredede fortidsminder og beskyttede diger.Figur 3.11. Kirker med kirkebyggelinjer og kirkeomgivelser.28


vestjyske Museer (Esbjerg Museum) kontaktes.Der henvises i øvrigt til oplysningerne om bestemmelsernei museumsloven i afsnit 1.5.DigerDer er ikke registreret beskyttede diger i ellertæt på mølleområdet, og mølleprojektet vil ikkemedføre nogen påvirkning af diger i området.Beskyttede diger er vist på figur 3.10.KirkerDer findes kun tre kirker indenfor en afstand af5 km fra mølleområdet. Kirkernes placering, ogden påvirkning, som møllerne eventuelt måmedføre i forhold til kirkerne, er beskrevet enkeltvisnedenfor.Hejnsvig Kirke ligger centralt i Hejnsvig ca. 3,5km vest for mølleanlægget. Kirken er omfattetaf kirkeomgivelser, som primært orienterer sigud i landskabet mod nord og syd og dermed ikkei retning af Trøllundvej-møllerne. Kirken erhelt omgivet af bebyggelse, og mølleanlæggetvil ikke være synligt fra kirkens omgivelser. Dakirken ligger så centralt placeret i byen og eromgivet af både beplantning og tæt bebyggelse,vurderes det, at det heller ikke vil være muligtat se kirken samtidig med møllerne, nårman befinder sig uden for byen. Der vil såledesikke forekomme nogen nævneværdig påvirkningaf Hejnsvig Kirke i forbindelse med detkonkrete mølleprojekt.Skjoldbjerg Kirke ligger ca. 3,3 km sydøst formølleområdet. Der er kirkebyggelinje og udpegetkirkeomgivelser omkring kirken. Kirkeomgivelserneorienterer sig mod vest og dermed iretning mod mølleområdet. Umiddelbart vest forkirken findes en tæt bevoksning, og det vil ikkevære muligt at se møllerne fra kirkens område.Kirken ligger lavt i terrænet og det vurderes, atdet heller ikke vil være muligt at se kirken samtidigmed møllerne. Det påtænkte mølleanlægvil derfor ikke medføre nogen påvirkning afSkjoldbjerg Kirke.Grene Kirke ligger vest for Billund i en afstandaf ca. 4 km nord for mølleområdet. De nye møllerer synlige fra kirkens område men kun i megetbegrænset omfang, da beplantning syd forkirken skjuler størstedelen af mølleanlægget.Det vil givetvis være muligt at se kirken samtidigmed mølleanlægget, blandt andet når manbefinder sig i de åbne områder vest for kirken,men det vurderes, at der ikke vil forekommeuheldige visuelle sammenfald på grund af kirkenog anlæggets indbyrdes placering og af-Figur 3.12. Hejnsvig Kirke. Figur 3.13. Skjoldbjerg Kirke. Figur 3.14. Grene Kirke.29


standsforhold.Fredede områderDer findes ingen fredede arealer indenfor mølleområdet,men i landskabet omkring projektarealetfindes en del arealfredninger (vist på figur3.15). Det nærmeste fredede område liggerca. 900 m nord for mølleområdet og omfatteren landskabsfredning omkring hedearealet vedGrene Sande. Formålet med fredningen er atbevare de naturlige overfladeformer og vegetationstyperi området. Mølleanlægget vil ikke pånogen måde berøre det fredede område, mendet vurderes, at de nye møller vil være synligefra punkter i den østlige del af det fredede område,mens synligheden fra de vestlige dele vilvære yderst begrænset på grund af beplantningeni Gyttegårds Plantage.Nordvest for Gyttegårds Plantage findes enarealfredning omkring heden ved Store Råbjerg.Formålet med fredningen er at bevareheden i sin nuværende tilstand. Afstanden tilmølleområdet ved Trøllundvej er ca. 3,7 km, ogdet vurderes, at mølleområdet ikke eller kun iyderst begrænset omfang vil være synligt fradet fredede område, idet terrænforhold og bevoksningenved Gyttegårds Plantage vil udgøreen visuel barriere.Store Råbjerg8.4Grene SandeSkjoldbjerg KirkeLille AlmstokKirkeplads9.1FrederiksnådeRandbøl Hede9.2Fromsejer StiFigur 3.15. Fredede områder omkring mølleområdet.Figur 3.16. Kulturmiljøer omkring mølleområdet.30


Inde i Fromssejr Plantage, som ligger syd formølleområdet, findes to fredede områder i enafstand af henholdsvis ca. 4,5 og 5,6 km fra denye møller. Det nærmeste område omfatter enkoloni af indvandringsbosættelser fra midten af1700-tallet (Frederiksnåde), og det andet områdeomfatter en del af en gammel banestrækningog et tilstødende moseareal (FromsejerSti). Begge områder er omgivet af tæt beplantning,og det vurderes at mølleområdet ikke vilvære synligt fra de to fredede arealer.Sydøst for mølleområdet ligger det fredede områdeRandbøl Hede i en afstand af ca. 5,8 km.Randbøl Hede fremstår overvejende som etåbent areal med lave vækster, og der er flerehøje punkter i landskabet. Mølleområdet vil derforvære synligt fra flere punkter indenfor detfredede areal, men den mellemliggende beplantningi Fromssejr Plantage vil givetvis skjuleanlægget delvist, især når man befinder sig iden vestlige del af området.I området sydøst for mølleområdet er derherudover to små fredede områder i en afstandaf henholdsvis ca. 3,3 km og ca. 4,0 km.Det drejer sig om arealer umiddelbart omkringSkjoldbjerg Kirke og om Lille Almstok Kirkeplads,hvor der tidligere har ligget en kirke. Påarealerne som ligger nord og vest for SkjoldbjergKirke er der tæt, høj beplantning, somafskærmer udsynet til mølleområdet. Ved LilleAlmstok Kirkeplads er der tæt beplantning nordfor kirkepladsen, og der findes også en del bevoksningeri området mellem det fredede arealog projektarealet. Det kan dog ikke udelukkes,at møllerne vil kunne ses fra dele af området.Øvrige fredede områder ligger mere end 9 kmfra mølleområdet, og på grund af den store afstand,mellemliggende beplantninger og terrænforhold,vil de nye møller ikke medføre nogennævneværdig påvirkning i forhold til disseområder.KulturmiljøerMølleområdet er omgivet af flere større kulturmiljøermod nord, øst og syd (figur 3.16).Blandt de nærmeste kulturmiljøer er område8.4 (Grene Å og Grindsted Å øst for Grindsted),som ligger ca. 2,4 km nord for anlægsområdet.Det omfatter en randbebyggelse med ældre ogstørre gårde langs med åerne, et hededyrkningslandskabmed en række mindre, nyerehusmandsbrug, smalle dyrkningslodder afgrænsetaf granhegn samt Løvlund Møllested ogGrene gamle Kirkegård. Området er blandt andetsårbart overfor bebyggelse, sammenlægningaf marker og tilplantning, som kan slørestrukturerne. Det nye mølleanlæg vil ikke berøredet udpegede kulturmiljø, men det vil væresynligt især fra de sydøstlige dele af området.Bevoksningen i Gyttegårds Plantage vil dogmedvirke til at skjule mølleanlægget helt ellerdelvist, især når man befinder sig i de centraltbeliggende områder indenfor kulturmiljøet.Område 9.1 (Randbøl Hede, Frederiksnåde ogAlmstok samt Slauggård og Fromssejr Plantager)ligger øst for anlægsområdet. Nærmesteafstand til de nye møller vil være ca. 2,3 km.Mølleanlægget vil være synligt især set fra områdetvest for Almstok og fra Randbøl Hede,hvor landskabet er åbent og terrænet er fladt,og i et vist omfang langs den nordlige grænseaf Fromssejr Plantage. Område 9.1 har desudendirekte forbindelse med kulturmiljøet iFrederikshåb Plantage i Vejle Kommune, mensynligheden af mølleanlægget vurderes at væreyderst begrænset fra dette område på grund afbeplantningen øst for Almstok.Område 9.2 består af to afgrænsede områder iBillund Kommune (Høllund Søgård og BaldersbækPlantager), som ligger mellem ca. 7,5 og10 km sydvest for mølleområdet. En mindre delaf Baldersbæk Plantage ligger også i VardeKommune, og Høllund Søgård grænser direkteop til kulturmiljøet Hovborg Plantage i VejenKommune. Afstands- og terrænforhold samt beplantningmellem mølleområdet og kulturmiljøernei område 9.2 vil betyde, at mølleanlæggetkun i yderst begrænset omfang vil være synligefra disse områder.3.4. Visuelle forholdLandskabsopdeling i afstandszonerI rapporten ’Store vindmøller i det åbne land’ [1]anbefales det at inddele landskabet i zonegrænser,når man skal vurdere og beskrive denlandskabelige påvirkning af nye mølleanlæg.Landskabet opdeles derfor i tre afstandszoner -nærzonen, mellemzonen og fjernzonen, og udstrækningenaf zonerne er fastsat i forhold tilmøllernes højde jf. ovennævnte rapport.Nærzonen er området fra 0 - 3,5 km omkringselve mølleområdet. Inden for dette område liggerblandt andet Hejnsvig, landsbyen Skjoldbjergog de nærmeste nabobeboelser. I nærzonenvil møllerne opleves som markante, og devil fra flere områder være dominerende i landskabet.Møllerne er væsentligt større end de31


fleste andre landskabselementer, både naturligeelementer såsom bakkeformationer og beplantningmen også bygningsværker, herunder kirkerog højspændingsledninger.Mellemzonen er området fra 3,5 - 7,8 km. Setfra mellemzonen vil møllerne generelt væremindre dominerende end i nærzonen, men frade betragtningspunkter, hvor møllerne er synlige,vil de stadig optræde som markante elementer.Der vil dog i højere grad være tale omen skalamæssig balance mellem vindmøllerneog de øvrige elementer i landskabet, og terrænforholdsamt antallet af læhegn og tilstedeværelsenaf øvrig beplantning vil have stor betydningfor, om møllerne kan ses, og hvor store devil virke.Fjernzonen er områder, som ligger mere end7,8 km fra projektområdet. I fjernzonen oplevesmøllerne mest markant i klart og solrigt vejr. Devil især være synlige set fra åbne områder udenstørre beplantninger eller fra højdedrag i detomgivende landskab. Når man i klart vejr betragterlandskaber med møller – især i direktemedlys – kan store møller ses over meget storeafstande. Derfor kan man forvente, at møllerneved Trøllundvej er synlige på store afstande,især hvis man befinder sig i højtliggende og åbneområder, som eksempelvis i den østlige delaf Randbøl Hede. Det vil under specielle forholdvære muligt at se møllerne endnu længerevæk, men det forudsætter meget god sigtbarhedog stor kontrastvirkning mod baggrunden(himlen). Der findes enkelte visualiseringer afde nye møller set fra mere end 7,8 kilometersafstand.Andre vindmøller i området’Cirkulære om planlægning for og landzonetilladelsetil opstilling af vindmøller’ fastlægger, atder ved planlægning for vindmøller nærmereend 28 gange totalhøjden fra eksisterende ellerplanlagte vindmøller skal redegøres for anlæggenespåvirkning af landskabet, herunder oplysehvorfor påvirkningen anses for ubetænkelig.Husstandsmøller er undtaget fra denne bestemmelse.Påvirkningsafstanden for møllerne ved Trøllundvejsvarer til ca. 3,3 km. Indenfor denne afstandfindes kun et enkelt mølleanlæg, og det er de 4møller ved Mejerivej, som ligger ca. 1,7 kmmod vest. Det vil fra flere punkter i landskabetUdlagt mølleområde i Billund KommuneForslag til mølleområde i Vejle Kommuneværet muligt at se de to mølleanlæg samtidig,og det kan ikke udelukkes, at der kan opstå enkelteuheldige visuelle sammenfald, når mølleanlæggenebetragtes fra sydvest og nordøst.Der er udarbejdet flere visualiseringer, som visersamspillet mellem de to mølleområder. Møllerneved Mejerivej kan udskiftes med 3 eller 4møller på 100 - 150 m. Der er ikke aktuelle planerom udskiftning, og en eventuel udskiftningmed større møller skønnes ikke at ændre væsentligtpå forudsætningerne for vurderingen afanlæggenes samlede påvirkning af landskabet.Det nærmeste planlagte vindmølleområde indenforpåvirkningsafstanden på 3,3 km liggerved Gilbjergvej i Billund Kommune ca. 2,5 kmFigur 3.17. Planlagte vindmølleområder omkring Trøllundvej.32


syd for Trøllundvej-anlægget. Der er i dette områdeplanlagt for opstilling af mellem 3 og 5møller med en totalhøjde på 100 – 150 m. Detvil være muligt at se begge de nye mølleanlægsamtidig flere steder i det omkringliggendelandskab. I bilag 5 er der redegjort for samspilletmellem de to planlagte anlæg, og der er udarbejdetvisualiseringer, som viser anlæggenessamlede påvirkning af landskabet.Vejle Kommune har i august 2010 udsendt etdebatoplæg til vindmølleplanlægningen for VejleKommune, men ingen af de foreslåede eller eksisterendevindmølleområder ligger nærmereTrøllundvej-projektet end 7 km.Øvrige tekniske anlæg i områdetVindmøller, master og højspændingsledningerkan give anledning til et uheldigt visuelt samspil,hvis der ikke er et klart hierarki mellem anlæggene.Uheldige samspil er imidlertid vanskeligeat undgå, da samspillet konstant skifter,når man bevæger sig gennem landskabet.I rapporten ’Store vindmøller i det åbne land’ [1]vurderes, at det visuelle samspil kun får lilleindflydelse, hvis afstanden mellem vindmøllerog højspændingsledninger er mere end 4,5 km.Omvendt anføres det, at der kan være argumenterfor at placere møllerne tæt på højspændingsledninger,så møllerne bliver klart dominerende.Herved får man eventuelt mulighed forat begrænse påvirkningen af andre mere sårbarelandskabselementer.Der løber i dag et mindre højspændingstracéhen over det areal, hvor den nordligste mølleskal placeres (vist på figur 3.8). Tracéet kabellæggesderfor på en ca. 220 m lang strækningomkring møllen. De to anlæg vil dog stadig ståtæt på hinanden men i og med, at de nye møllerer meget højere end højspændingstracéet,vil der være et tydeligt visuelt hierarki mellemde to anlæg.Det eksisterende 400 kV højspændingstracé,som løber ca. 1,8 km øst for det nye mølleanlæger også væsentlig lavere end de nye møller,og det vurderes, at der generelt vil kunneopleves et visuelt hierarki mellem de to anlæg.Det kan ikke udelukkes, at der kan forekommeuheldige visuelle samspil mellem de to anlæg,men det vil overvejende være set fra punkterøst for højspændingsanlægget. Det samme ertilfældet for højspændingstracéet syd for Billund,hvor der kan opstå uheldige visuelle sammenfald,når højspændingsanlæg og møller vedBillund betragtes fra nord. Højspændingsanlæggetsyd for Hejnsvig kan sandsynligvis ikke oplevesi nævneværdigt omfang samtidig med denye møller grundet de mange læhegn, som findesmellem de nye møller og højspændingsanlægget.Der er udarbejdet flere visualiseringer,som viser samspillet mellem de nye møller ogde forskellige højspændingstracéer.I den vestlige udkant af Hejnsvig står en antennemast(gittermast). Masten står med en afstandaf ca. 4,3 km fra møllerne, og der er bebyggelsemellem de nye møller og masten. Påden baggrund vurderes det, at der ikke vil forekommeuheldige visuelle samspil mellem mastog møller i nævneværdigt omfang.VisualiseringerDer er udarbejdet visualiseringer for at belyseden visuelle påvirkning, som mølleprojektetmedfører. Visualiseringerne af projektforslageter gengivet sammen med det tilhørende foto afde eksisterende forhold (0-alternativet). Ensamlet oversigt over placering af fotopunkter ogafstandszoner fremgår af oversigtskortene påde følgende sider, og de efterfølges af visualiseringerne,som hver især er kommenteret. Visualiseringerfra relevante punkter i forhold tilvindmøller i det planlagte mølleområde ved Gilbjergvejfremgår af bilag 5.VisualiseringsmetodeTil visualiseringerne i denne VVM-redegørelseer der anvendt et digitalkamera med 50 mm fastbrændvidde. Det valgte objektiv betegnes somet normalobjektiv, der gengiver virkeligheden,som den opleves med det menneskelige øje.Den optimale betragtningsafstand for billedernei denne rapport vil være ca. 38 cm (gælder forbilleder gengivet i et liggende A4-format).Ved alle fotopunkter findes der et nøjagtigtkoordinatsæt opmålt med GPS. Nøjagtighedener ca. +/- 5 meter. Billederne er efterfølgendebehandlet i programmet WindPRO 2.7 (Visual),hvor de nye møller er vist, som de vil se ud ilandskabet i forhold til beplantning og bygninger.I visse tilfælde vil møllerne være helt ellerdelvist skjult af bebyggelse og/eller beplantning,og på nogle af visualiseringerne er det derforvalgt at indplacere møllerne forrest i billedet, forat vise møllernes position i landskabet.Mølleanlægget ved Trøllundvej er visualiseretmed tre vindmøller med en navhøjde på 78 mog en rotordiameter på 80 m.33


3,5 kmFigur 3.18. Fotostandpunkter i nærzonen.34


3,5 km 7,8 kmFigur 3.19. Fotostandpunkter i mellem- ogfjern zonen.35


36Billede 1 - Eksisterende forhold (nærzone)


Billede 1 - Projektforslag (nærzone)På dette billede er mølleanlægget visualiseret set fra sydøst. Møllerne er væsentligt højere end beplantningen i området, og de fremstår tydelige ogdominerende i landskabet. På grund af betragtningspunktets placering i forhold til opstillingsmønstret, står møllerne visuelt tæt sammen og fylder relativtlidt i horisontlinjen. De nedre dele af møllerne er skjulte bag de markante nåletræshegn i nærområdet.Afstand til nærmeste mølle er 477 m.37


38Billede 2 - Eksisterende forhold (nærzone)


Billede 2 - Projektforslag (nærzone)Mølleanlægget er her visualiseret set fra sydvest. I forgrunden ses en stor åben dyrket markflade, og i baggrunden danner nærområdets mange læhegnvisuelt en tæt bræmme af bevoksning. Fra denne afstand og betragtningsvinkel fremstår mølleanlægget meget tydeligt og dominerende, idetmøllerne er meget højere end de øvrige landskabselementer, og fordi anlægget set fra denne vinkel breder sig meget i horisontlinjen. Det nederste afmølletårnene er skjult bag områdets beplantning, men møllerne fremtræder samlet set som et visuelt harmonisk og veldefineret anlæg.Afstand til nærmeste mølle er 583 m.39


40Billede 3 - Eksisterende forhold (nærzone)


Billede 3 - Projektforslag (nærzone)Billedet er taget fra Klodhøjvej øst for Hejnsvig. Mølleanlægget ses klart og tydeligt fra vejen, idet møllerne er væsentlig højere end de øvrige elementeri landskabet. Tilstedeværelsen af de mange læhegn og øvrige beplantninger betyder dog, at de skaber en modvægt til mølleanlægget, hvis dominansderfor nedtones i et vist omfang.Afstand til nærmeste mølle er 1028 m.41


42Billede 4 - Eksisterende forhold (nærzone)


Billede 4 - Projektforslag (nærzone)Billedet er taget lige nord for landsbyen Skjoldbjerg. De nye møller vil være stort set skjulte bag beplantningen i forgrunden, men møllernes rotorer vilkunne anes over trætoppene. For at markere møllernes placering i landskabet, er de indsat i forgrunden af billedet uden radering. Mølleanlægget vilpå grund af den ringe synlighed ikke virke dominerende i landskabet set fra dette betragtningspunkt. Til venstre i billedet skimtes mølleanlægget vedMejerivej og højspændingsledninger, men der er dog intet visuelt sammenfald mellem de nye møller og de øvrige tekniske anlæg grundet beplantningeni området.Afstand til nærmeste mølle er 3359 m.43


44Billede 5 - Eksisterende forhold (nærzone)


Billede 5 - Projektforslag (nærzone)Set fra dette punkt ses møllerne klart i horisonten, og de fremstår tydeligt som et afgrænset og selvstændigt anlæg. Afstandsforholdet gør dog, at møllerneikke virker meget dominerende i landskabet samtidig med, at beplantningen i forgrunden er højere end møllerne og dermed skaber en landskabeligmodvægt til anlægget. Desuden betyder betragtningspunktets placering i forhold til opstillingsmønstret, at møllerne visuelt står tæt samlet, og atanlægget derfor ikke fylder meget i horisontlinjen.Afstand til nærmeste mølle er 2735 m.45


46Billede 6 - Eksisterende forhold (nærzone)


Billede 6 - Projektforslag (nærzone)Visualiseringen viser de nye møller ved Trøllundvej sammen med de eksisterende møller ved Mejerivej. Begge anlæg kan anes gennem det eksisterendelæhegn i vinterhalvåret, men i sommerhalvåret vil møllerne ved Trøllundvej være stort set skjulte bag beplantningen. De to møllegrupper er placeretvisuelt meget tæt på hinanden set fra dette betragtningspunkt, men den reelle afstand mellem de to anlæg betyder, at der er en tydelig skalamæssigforskel på møllerne med de eksisterende møller som de mest dominerende. Der ses derfor ikke at være noget uheldigt visuelt samspil mellemde to møllegrupper set fra dette punkt i landskabet.Afstand til nærmeste mølle er 2830 m.47


48Billede 7 - Eksisterende forhold (nærzone)


Billede 7 - Projektforslag (nærzone)Billedet er taget fra den åbne del af strækningen på Billundvej lige nord for Hejnsvig. Den midterste mølle er delvist skjult bag områdets beplantning,men de to øvrige møller ses tydeligt i horisonten. På grund af afstanden virker møllerne dog ikke meget dominerende, og tilstedeværelsen af de mangelæhegn og beplantninger synes at danne en landskabelig modvægt til mølleanlægget. Til højre i billedet ses de eksisterende møller ved Mejerivej.Skalamæssigt er der ikke stor forskel på møllerne, men afstanden mellem de to møllegrupper medfører, at de tydeligt opfattes som to selvstændigeanlæg.Afstand til nærmeste mølle er 3011 m.49


50Billede 8 - Eksisterende forhold (nærzone)


Billede 8 - Projektforslag (nærzone)Mølleanlægget er her visualiseret set fra nordvest. Møllerne fremstår tydelige og dominerende i landskabet, da de er væsentligt større end de øvrigeelementer i området. Til højre i billedet anes et mindre højspændingstracé. Der er et tydeligt hierarki mellem mølleanlæg og mast med møllerne somværende klart dominerende, og der vil ikke være uheldige visuelle samspil mellem de to anlæg.Afstand til nærmeste mølle er 717 m.51


52Billede 9 - Eksisterende forhold (nærzone)


Billede 9 - Projektforslag (nærzone)Mølleanlægget er her visualiseret set fra Gyttegård Golf Klub, som ligger indenfor et område udpeget som værdifuldt landskab. Den eksisterende beplantningsyd for golfklubben vil næsten helt sløre udsigten til mølleanlægget, og kun den yderste vingespids af den nordligste mølle vil kunne anes fradette punkt. For at markere møllernes placering i landskabet, er de indsat i forgrunden af billedet uden radering.Afstand til nærmeste mølle er 1353 m.53


54Billede 10 - Eksisterende forhold (mellemzone)


Billede 10 - Projektforslag (mellemzone)Visualiseringen viser mølleanlægget set fra et område ca. 3,5 km vest for Billund. Mølleanlæggets rotorer kan anes over det levende hegn midt i billedet,men møllerne virker på grund af den ringe synlighed ikke dominerende set fra dette punkt i landskabet.Afstand til nærmeste mølle er 5164 m.55


56Billede 11 - Eksisterende forhold (mellemzone)


Billede 11 - Projektforslag (mellemzone)Billedet er taget fra kirkegården ved Grene Kirke vest for Billund. Fra dette betragtningspunkt vil møllerne være stort set skjult bag beplantning, og kundele af de to vestligste rotorer kan anes i baggrunden. Påvirkningen af denne kirke vurderes derfor ikke at være væsentlig. Møllerne er indsat forrest ibilledet uden radering for at angive deres placering i landskabet.Afstand til nærmeste mølle er 3982 m.57


58Billede 12 - Eksisterende forhold (mellemzone)


Billede 12 - Projektforslag (mellemzone)Billedet er taget fra Løvlundvej vest for Billund. I forgrunden ses områder, som er udpeget som værdifulde landskaber, og mellem mølleanlægget ogbetragtninspunktet ligger Plougslund Plantage. Mølleanlægget virker ikke dominerende i landskabet, da det er delvist skjult af beplantning, og fordi deøvrige landskabselementer er af samme højde eller er højere end møllerne. Foran mølleanlægget er placeret et mindre højspændingstracé, og møllernesrotorer ligger i samme højde som ledningerne. Dette giver normalt en uheldig visuel effekt, men beplantningen i forgrunden slører synligheden afbåde møller og ledningstracé og dermed også det uheldige samspil.Afstand til nærmeste mølle er 4027 m.59


60Billede 13 - Eksisterende forhold (mellemzone)


Billede 13 - Projektforslag (mellemzone)Visualiseringen viser det nye mølleanlæg i samspil med to eksisterende højspændingstracéer og mølleanlægget ved Mejerivej ved Hejnsvig. Møllernesrotorer ligger i samme højde som ledningerne i begge tracéer og mastedelen på det ene anlæg står visuelt meget tæt på den midterste mølle. Det giveret uheldigt visuelt samspil, da der ikke er et tydeligt hieraki mellem anlæggene, og fordi det derfor kan være svært at skelne dem fra hinandenTil højre i billedet anes rotorerne på møllerne ved Mejerivej ved Hejnsvig. De to mølleanlæg står med stor indbyrdes afstand, og Trøllundvej-møllerneer væsentligt større end møllerne ved Mejerivej. Mølleanlæggene fremstår tydeligt som selvstændige anlæg, og der er et tydeligt hierarki herimellem.Afstanden til nærmeste mølle er 4128 m.61


62Billede 14 - Eksisterende forhold (mellemzone)


Billede 14 - Projektforslag (mellemzone)Mølleanlægget er her visualiseret set fra indfaldsvejen Billundvej nord for Billund. Den midterste mølle er stort set skjult af bebyggelse og beplantning,og kun rotorerne på de to øvrige møller er synlige, idet beplantning og bymæssig bebyggelse skjuler den nederste del af tårnene. Mølleanlægget virkerikke dominerende, da beplantning og andre elementer i forgrunden af synsfeltet dels slører udsigten til møllerne og dels er væsentligt højere.Afstand til nærmeste mølle er 7.246 m.63


64Billede 15 - Eksisterende forhold (mellemzone)


Billede 15 - Projektforslag (mellemzone)Møllerne er her visualiseret set fra boligområderne i den sydlige del af Billund. Møllerne fremstår meget synlige i horisonten men de virker ikke voldsomtdominerende dels på grund af afstandsforholdet dels fordi, at den øvrige beplantning mellem møllerne og betragtningspunktet skaber en landskabeligmodvægt til møllerne. I baggrunden anes mølleanlægget ved Mejerivej og et højspændingsanlæg. Der er en tydelig skalaforskel mellem de tomøllegrupper og højspændingsanlægget, der klart opfattes som selvstændige anlæg.Afstanden til nærmeste mølle er 4204 m.65


66Billede 16 - Eksisterende forhold (mellemzone)


Billede 16 - Projektforslag (mellemzone)Billedet er taget fra et punkt tæt på Koldingvej indenfor den nordlige del af kulturmiljø nr. 9.1, som også er udpeget som værdifuldt landskab. Visualiseringenviser, at møllerne i vinterhalvåret kan anes gennem de bladløse læhegn, men i sommerhalvåret vil de være næsten skjult bag beplantningen,da møllerne visuelt er lavere end de foranstående læhegn. På grund af den ringe synlighed vil de nye møller ikke medføre en nævneværdig landskabeligpåvirkning set fra netop dette område.Afstanden til nærmeste mølle er 5614 m.67


68Billede 17 - Eksisterende forhold (mellemzone)


Billede 17 - Projektforslag (mellemzone)De nye møller er visualiseret set fra et punkt langs med Kolding Landevej lige nord for Fromssejr Plantage. I forgrunden ses et agerlandskab, som erdomineret af mange læhegn og mange små husmandsbrug, som knytter sig til områdets småveje. I vinterhalvåret vil møllerne kun svagt kunne anesbag læhegnene og bebyggelsen, og i sommerhalvåret vil de være helt skjulte. For at markere møllernes placering i landskabet, er de indsat i forgrundenaf billedet uden radering.Afstand til nærmeste mølle er 3579 m.69


70Billede 18 - Eksisterende forhold (mellemzone)


Billede 18 - Projektforslag (mellemzone)I forgrunden ses dyrkede marker og læhegn vest for Hejnsvig og i baggrunden ligger byen. De nye møller er indsat forrest i billedet, så det er muligt atse deres placering i landskabet, men de vil med undtagelse af vingespidserne på den østligste mølle være helt skjult af terrænet, bebyggelse og beplantning.Afstanden til nærmeste mølle er 5813 m.71


72Billede 19 - Eksisterende forhold (fjernzone)


Billede 19 - Projektforslag (fjernzone)Billedet er taget fra et højt punkt langs med Frederikshåbvej i den østlige del af det fredede område og kulturmiljø ved Randbøl Hede. I forgrunden liggerdet flade og åbne hedelandskab, og i baggrunden ses de nye møller ved Trøllundvej. Til venstre i billedet kan man ane vingespidserne på tre af deeksisterende møller ved Mejerivej og dele af et højspændingsanlæg. De nye møller ved Trøllundvej er placeret med en sådan afstand til de eksisterendemøller og højspændingstracéet, at de klart fremstår som selvstændige anlæg og uden uheldige visuelle sammenfald. Beplantningen i FrederiksnådePlantage skjuler mølletårnene på Trøllundvej-møllerne, og kun rotorerne er synlige over skovkanten. Mølleanlægget vil i et vist omfang bidrage til atøge den tekniske prægning af landskabet, men på grund af den store afstand, vil de ikke virke dominerende i landskabsbilledet set fra dette betragtningspunkt.Afstand til nærmeste mølle er 9269 m.73


74Billede 20 - Eksisterende forhold (fjernzone)


Billede 20 - Projektforslag (fjernzone)Billedet er taget fra Ribe Landevej lige nord for Donslund, og området er udpeget både som værdifuldt landskab og uforstyrret landskab. For at visemøllernes placering i landskabet er de indsat forrest i billedet uden radering, men de vil reelt stå bag beplantningen i baggrunden af billedet. I vinterhalvåretkan vingespidserne svagt anes over bevoksningen i baggrunden, men i sommerhalvåret vil mølleanlægget være helt skjult set fra dette betragtningspunkt.Anlægget vil derfor ikke på nogen måde virke dominerende eller forringe de visuelle og oplevelsesmæssige værdier set fra dettepunkt i landskabetAfstand til nærmeste mølle er 7988 m.75


3.5 Samlet vurdering af landskabeligpåvirkningAnvendelse, landskabelige interesser ogbeplantningMølleanlægget skal opføres tæt på overgangslandskabetmellem Hejnsvig Bakkeø og den fladeGrindsted Hedeslette. I og omkring selvemølleområdet er der dog tale om et megetjævnt og udramatisk terræn, mens landskabetpå bakkeøens skrænter mod nord er en anelsemere varieret i kraft af lidt stejlere terrænbevægelserog tilstedeværelsen af ådalene langsGrene Å og Nørreå. Mølleprojektet vil ikke berørede særligt værdifulde geologiske beskyttelsesområdernord og sydøst for projektområdet,og beskyttelsesinteresserne vil derfor ikke blivepåvirket på nogen måde.Selve projektområdet anvendes udelukkende tillandbrugsformål, og denne anvendelse vil ikkeblive hindret med det påtænkte projekt. Derimodplaceres og etableres mølleanlægget medstørst mulig hensyntagen til landbrugets interesserog dyrkningsforhold.Der er ingen særlige landskabelige interesserindenfor selve vindmølleområdet, men møllernevil være synlige set fra flere punkter i de omkringliggendeområder, hvor der også er udpegetværdifulde landskaber. Visualiseringerne viserdog, at anlægget på grund af de mange læhegnog bevoksninger i og omkring mølleområdetvil være helt eller delvist skjult set fra deomgivende arealer og dermed også fra mangesteder indenfor de værdifulde landskaber. Netoptilstedeværelsen af de mange bevoksningerbetyder, at møllerne generelt fremtræder mindredominerende end hvis landskabet havdeværet mere åbent og fri for beplantning. Delssløres anlæggets synlighed, dels optræder bevoksningerneofte som en landskabelig modvægttil de nye møller, hvilket især er gældende,når møllerne betragtes fra punkter i mellemog fjernzonen og i mindre omfang også set fraområder i nærzonen.Møllerne skal opstilles i et område, hvor der bådefindes eksisterende møller og flere højspændingsanlæg,og der er således ikke tale om, atdet nye mølleanlæg vil påvirke et uberørt landskab.På den baggrund vurderes det, at det nyemølleanlæg ikke i væsentligt omfang vil forringede visuelle og oplevelsesmæssige værdier i deudpegede værdifulde landskaber, og at denlandskabelige påvirkning ikke vil være væsentlig.Projektarealet ligger med en sådan afstandtil det større uforstyrrede landskab vest og sydfor Hejnsvig, at det ikke vil påvirke områdetskarakter som uforstyrret.Det mest karakteristiske landskabstræk i ognær mølleområdet er de mange markante oggamle én-rækkede nåletræshegn. Selv om hegnenevisse steder er noget ’hullede’ tegner de ikraft af deres højde og mørkegrønne farve tydeligeskel mellem de dyrkede markflader, ogde inddeler landskabet og giver forskellige rumligeoplevelser afhængig af om de står tæt, eksempelvislangs veje, eller afgrænser størremarkflader og landskabsrum. Udformningen afmølleanlægget med tilhørende veje og pladservil ikke medføre nedlæggelse af beplantning,dog undtaget mindre rydninger af hegn vedetablering af gennemkørsler til adgangsveje. Pågrund af afstandsforhold vil mølleanlægget ikkemedføre nogen nævneværdig påvirkning af områdetsskove eller øvrige eksisterende bevoksningeromkring mølleområdet.BebyggelseDe nye møller vil være meget synlige og dominerendeset fra nogle af de nærmeste omkringliggendebeboelser, mens den tættte beplantningomkring andre af disse boliger vil skjuleanlægget helt eller delvist.Møllerne vil på grund af terrænforhold og mellemliggendebevoksninger ikke være megetsynlige set fra landsbyen Skjoldbjerg, og detvurderes derfor, at påvirkningen af Skjoldbjergikke er væsentlig. Landskabet mellem Almstokog mølleområdet er mere åbent, og møllerne vili højere grad være synlige set fra denne landsby.Afstanden til mølleanlægget betyder dog, atdet ikke virker dominerende, hvorfor det vurderes,at Almstok ikke påvirkes i væsentligt omfangaf de nye møller.Set fra de sydøstlige dele af Billund vil møllernevære synlige i horisonten, men udsigten er i forvejenpræget af 400 kV højspændingsanlæggetog i et vist omfang mølleanlægget ved Mejerivej.De nye møller virker på grund af afstandendog ikke voldsomt dominerende, og det vurderessamlet set, at påvirkningen af Billund ikkevil være væsentlig.På grund af beplantning og placering af erhvervsområderlangs Hejnsvigs østlige grænsevil mølleanlægget ikke være synligt fra boligområderi Hejnsvig i særlig grad, og det vurderes,at mølleprojektet ikke vil medføre nogen nævneværdigpåvirkning af Hejnsvig. Afstandskravettil beboelser overholdes i alle tilfælde og76


samlet set vurderes påvirkningen i forhold tilbebyggelser i området ikke at være væsentlig.Veje og øvrige tekniske anlægDe nye møller vil generelt bidrage til, at landskabetpræges yderligere af tekniske anlæg.Møllerne ved Trøllundvej vil kunne ses samtidigtmed de eksisterende møller ved Mejerivejflere steder i landskabet, og det kan ikke afvises,at der kan forekomme uheldige visuellesammenfald mellem de to møllegrupper, når debetragtes fra nordøst eller sydvest. Visualiseringerneviser dog, at tilstedeværelsen af de mangelæhegn og mindre bevoksninger omkringmølleområdet betyder, at man sjældent serbegge anlæg i hele deres udstrækning. Når detalligevel er tilfældet, optræder møllegrupperneofte enten med en tilstrækkelig afstand eller tydeligstørrelsmæssig forskel, så de klart fremstårsom selvstændige anlæg.Tilstedeværelsen af de mange højspændingsanlægkan også medføre uheldige visuellesammenfald, blandt andet set fra området vestfor Billund. Visualiseringerne viser dog, at områdetsmange læhegn og bevoksninger kombineretmed afstanden mellem møller og de forskelligehøjspændingsanlæg i mange tilfældebegrænser synligheden af anlæggene og dermedogså de uheldige samspil. Den samledelandskabelige påvirkning som mølleanlæggetmedfører i forhold til eksisterende møller oghøjspændingsanlæg vurderes derfor ikke atvære væsentlig.Der henvises til bilag 5 for vurdering af denlandskabelige påvirkning i forhold til det planlagtemølleområde ved Gilbjerg. Øvrige planlagtevindmølleområder ligger længere borteend påvirkningsafstanden på 28 gange møllernestotalhøjde.Kulturhistoriske interesserDer vil ikke forekomme nogen væsentlig påvirkningi forhold til beskyttede diger, fortidsminderog kirker. De nye møller vil være synlige fra detfredede område syd for Gyttegårds Plantage ogfra flere områder indenfor de omgivende kulturmiljøer,men hverken de fredede områder ellerkulturmiljøerne berøres direkte, og ingen beskyttelses-eller bevaringsinteresser tilsidesættessom følge af projektet.Visuelle forholdDet fremgår af visualiseringerne, at møllernefremstår som et visuelt harmonisk anlæg. Anlæggetvil visuelt medføre den største påvirkning,når det betragtes fra sydvest og nordøst,da møllerne set fra disse vinkler står visueltlængst fra hinanden. Betragtes anlægget franordvest og sydøst vil møllerne visuelt stå baghinanden på en række og dermed ikke fylde såmeget i horisontlinjen. Visualiseringerne viserogså, at møllerne i nærzonen er meget dominerende,idet de er væsentligt større end øvrigeelementer i landskabet. I mellemzonen vil møllernestadig være synlige fra flere steder, menområdets mange læhegn, bevoksninger ogplantager vil delvist og i mange tilfælde heltskjule anlægget. Det samme er tilfældet set frafjernzonen, men her vil møllerne i højere gradvære skjulte på grund af de mange plantager,terrænforhold og bebyggelse.Det vurderes samlet set, at mølleprojektet vilmedføre en visuel og landskabelig påvirkning iområdet i og omkring projektområdet, men atlandskabets karakter kan bære opstillingen afde store vindmøller, og at projektet kan gennemføresuden nogen væsentlig negativ påvirkningaf de landskabelige interesser omkringmølleområdet.0-alternativetHvis 0-alternativet vælges, vil der ikke forekommenogen visuel påvirkning af de landskabeligeforhold som følge af dette mølleprojekt.77


4. PÅVIRKNING VEDNABOER4.1. Afstand tl naboer og visuelleforholdDet er normalt kendetegnende for beboelseromkring et mølleområde, at de nærmeste naboerfår den største støjpåvirkning. Generelt vilboliger henholdsvis vest og øst for møllerne påvirkesmest af skyggekast, mens naboer nordfor et mølleområde oplever de største visuellegener, idet boligerne typisk er orienteret med deudendørs opholdsarealer mod syd. Dette er generellebetragtninger, som der altid er lokale afvigelserfra. I det konkrete tilfælde er disse generellebetragtninger rimeligt dækkende.Vindmøllecirkulæret fastlægger, at der ikke måplanlægges for opstilling af vindmøller nærmerenabobeboelser end 4 x møllens totalhøjde. Detvil for projektforslagets møller betyde 472 meter,og dette krav er overholdt med god margin.Kommuneplantillæg nr. 2 fastsætter herudover,at der skal være en afstand på mindst 500 metermellem nye møller og nabobeboelser, som323211VindmølleAfstandskrav 500 mVindmølle6 x totalhøjdeFigur 4.1. Afstandskrav på 500 meter til nabobeboelser i henhold tilkommuneplantillæg nr. 2.Figur 4.2. Afstand på 6 gange møllernes totalhøjde for projektforslagets118 meter høje møller.79


ABvist på figur 4.1. Med en afstand på henholdsvis501 og 503 meter til de to nærmeste nabobeboelserer dette krav overholdt.J + K32C + DI de følgende afsnit foretages en kort gennemgangaf de nærmeste naboer og den påvirkningmøllerne vil medføre på disse ejendomme i forholdtil støj, skyggekast og visuel påvirkning. Iforbindelse med vurdering af værditab på omkringliggendeejendomme, vil Wind1 A/S foretageen detaljeret visualisering af møllerne set frade nabobeboelser, som ligger indenfor 6 x møllernestotalhøjde (vist på figur 4.2). Disse ejendommekan kræve erstatning for værditab påderes ejendom uden at skulle betale et gebyrpå 4.000 kroner (jf. lov om fremme af vedvarendeenergi). Visualiseringerne vil blive forelagtdisse naboer. De nærmere beskrevne nabobeboelserer udvalgt efter samme afstandskrav,hvilket vil sige 708 meter.I1Udvalgte nabobeboelserNaboer, som ligger indenfor 6 x møllernes totalhøjdesvarende til 708 m, er nabo A, B, C, D,E, G, I, J og K. De er vist samlet på oversigtskortetfigur 4.3 og hver især på figur 4.4 til 4.12.GFigur 4.3. Udvalgte naboers placering med bogstavbetegnelse som i støj- og skyggeberegninger.ENabo A, som ses på figur 4.4, ligger i en afstandaf ca. 680 m nord for mølle nr. 3. Nordfor boligen er en mindre gårdsplads, mens havenmed de primære udendørs opholdsarealerer orienteret mod syd i retning mod de nye møller.Der er ingen afskærmende beplantning omkringhaven, og møllerne vil derfor fremstå megetsynlige fra haven og boligens sydvendtevinduer. Den nordligste mølle i anlægget vil givetvisvirke dominerende, mens afstandsforholdettil de sydligste møller bevirker, at de vil sy-80


ne knap så dominerende. Møllerækken vil desudenvære placeret indenfor en relativt lille delaf synsfeltet, hvilket vurderes at begrænse møllernessamlede dominans.Nabo B, som ses på figur 4.5, ligger i en afstandaf ca. 601 m nord for mølle nr. 3. Boligener orienteret mod en gårdsplads mod vest ogen have mod øst, og vinduerne i boligens facaderer således ikke orienteret i retning mod denye møller. Gårdspladsen afgrænses mod sydaf en driftsbygning, og der er ligeledes størretræer, som vil skærme af for udsigten fra gårdspladsenmod møllerne. Ejendommens have afgrænsesligeledes af en driftsbygning mod syd,og der er flere større beplantninger i haven,som især i sommerhalvåret vil sløre udsynet tilmøllerne. Fra de dele af haven, hvorfra møllerneer synlige vil den nordligste mølle i anlæggetgivetvis virke dominerende, mens afstandsforholdettil de sydligste møller bevirker, at de vilsyne knap så dominerende.Nabo C, som ses på figur 4.6, ligger nordøstfor møllerækken i en afstand af 501 m fra møllenr. 2. Der er tale om et lille sommerhus, der eromgivet af beplantninger, som især i sommerhalvåretvil kunne sløre udsynet i retning modmøllerne. På grund af afstanden og møllerækkensorientering, der bevirker at den breder sigover en relativt stor del af synsfeltet, vil alle tremøller være dominerende i de tilfælde, hvor beplantningenikke afskærmer udsynet.Nabo D, som ses på figur 4.6, ligger i en afstandaf ca. 529 m fra mølle nr. 1. Denne ejendomligger også nordøst for møllerækken, ogboligen er orienteret mod en have mod vest ogdermed delvist i retning mod møllerne, og modøst er der en gårdsplads omgivet af driftsbygninger.Fra vinduerne i beboelsens vestfacadeog sydgavl samt fra haven vil der være udsyn iretning mod møllerne. Der er dog en del beplantningi haven som især i sommerhalvåret vilsløre udsynet i retning mod mølle nr. 2 og 3,mens der vil være mere frit udsyn i sydvestligretning, hvor mølle 1 er placeret. Syd for havenligger nogle driftsbygninger, som i nogen gradvil afskærme udsynet. Bebyggelsen omkringgårdspladsen vil ligeledes kunne afskærme udsynettil møllerne fra store dele af gårdspladsen.I det omfang alle tre møller er synlige påsamme tid, vil de være omtrent lige dominerendepå grund af afstanden og møllerækkens orientering.Nabo E, som ses på figur 4.7, ligger sydøst forABCDFigur 4.4. Nabo A.Figur 4.5. Nabo B. Figur 4.6. Nabo C og D.81


møllerækken med en afstand til mølle nr. 1 påca. 557 m. Boligen er orienteret mod en havemod nord og en gårdsplads mod syd, der åbnersig mod vest. Fra vinduerne i beboelsens facademod nord og fra haven vil der være udsyn iretning mod møllerne. Beplantningen i haven vildog især i sommerhalvåret kunne sløre udsynet.Der vil ligeledes kunne være udsyn til møllernefra de dele af gårdspladsen, hvor beboelsenikke afskærmer udsynet. Mølle nr. 1 vil væremest dominerende på grund af afstanden, ogalle tre møller vil være placeret indenfor en megetlille del af synsfeltet, hvilket vurderes at begrænsemøllerækkens samlede dominans.Nabo G, som ses på figur 4.8, ligger syd formøllerækken i en afstand af 503 m fra mølle nr.1. Boligen er orienteret mod en have mod nordog en gårdsplads mod syd, som mod vest erafgrænset af en driftsbygning. Fra boligens vindueri nordfacaden og fra haven vurderes derat være udsyn til mølleområdet, men havenomkranses af beplantning, som især i sommerhalvåretvil kunne sløre udsynet til møllerne.Fra store dele af gårdspladsen vil beboelsesbygningenafskærme udsynet til møllerne. Densydligste mølle vil fremtræde mest dominerendepå grund af den korte afstand, og den samledemøllerække vil være placeret indenfor enrelativt lille del af synsfeltet, hvilket vurderes atbegrænse møllernes samlede dominans.Nabo I, som ses på figur 4.9, ligger sydvest formølleområdet i en afstand af ca. 668 m fra møllenr. 3. Boligen er orienteret mod en have modsyd og en gårdsplads mod nord, som åbner sigmod øst i retning mod møllerne. Fra haven vilbeboelsesbygningen i nogen grad afskærmeudsynet til især mølle nr. 3, mens der vil væreudsyn til mølle nr. 1 og 2 mod øst, hvor beplantningenomkring haven dog især i sommerhalvåretvil kunne sløre udsynet. Fra beboelsesbygningensgavl og fra gårdspladsen vil udsynettil møllerne kun i mindre grad kunne sløresaf beplantning og driftsbygningen, som afgrænsergårdspladsen mod nord. På grund afmøllerækkens orientering vil møllerne brede sigover en relativt stor del af synsfeltet, og alle tremøller vil fremtræde omtrent lige dominerende.Nabo J, som ses på figur 4.10, ligger vest formøllerækken i en afstand af ca. 603 m fra møllenr. 3. Beboelsen er orienteret mod en åbengårdsplads mod syd og en have mod nord, ogsåledes ikke direkte mod mølleområdet. Fraboligens østgavl og fra gårdspladsen såvel somhaven vil der være udsyn til møllerne mod øst,EGIFigur 4.7. Nabo E. Figur 4.8. Nabo G.Figur 4.9. Nabo I.82


men især i sommerhalvåret vil udsynet væresløret af beplantning langs vejen øst for ejendommen.På grund af afstanden vil mølle nr. 3være lidt mere dominerende end de to øvrigemøller.Nabo K, som ses på figur 4.10, ligger vest formøllerækken i en afstand af ca. 534 meter framølle nr. 3. Boligen orienterer sig primært modvest og øst, hvor der ligger henholdsvis en haveog en gårdsplads. Beboelsesbygningen afskærmerudsynet fra haven mod øst til møllerne,mens der er mere frit udsyn fra den tilstødendedel af haven, som ligger mod nord, oghvor udsynet kun i mindre grad sløres af beplantningomkring haven. Driftsbygningen østfor gårdspladsen vil afskærme udsynet til møllernefra store dele af gårdspladsen, men detvurderes, at møllerne vil kunne være synlige fraJKFigur 4.10. Nabo J og K.beboelsens vinduer mod øst. Driftsbygningen,som afgrænser gårdspladsen mod nord, vil delvistkunne afskærme udsynet til mølle nr. 3. Ligesomved nabo J vil mølle nr. 3 størrelsesmæssigtvære lidt mere dominerende end de toøvrige møller på grund af afstanden.4.2. StøjStøjniveauLydens styrke måles i decibel - forkortet dB.Ved måling af lydens styrke bruges en særligmetode, som efterligner det menneskelige øresfølsomhed. Når der måles på denne måde, kaldesmåleenheden dB(A). En stigning på 3dB(A) svarer til en fordobling og en dæmpningpå 3 dB(A) svarer til en halvering af lydstyrken.Det konkrete støjniveau afhænger, udover afstandentil vindmøllerne, af de klimatiske forhold(vindens retning, hastighed, temperatur,lufttryk og luftfugtighed) og de vindmølletekniskeforhold.BeregningerDer er foretaget beregning af støjen ved naboernerundt om projektområdet. Beregningerneer udført efter retningslinjerne i støjbekendtgørelsenmed programmet WindPro 2.7 (Decibel),som er specielt udviklet til beregning af støjudbredelsenfra vindmøller, og som er et almindeligtanerkendt og anvendt program til dette formål.I henhold til støjbekendtgørelsen beregnesstøjpåvirkningen i 1,5 meters højde ved envindhastighed på henholdsvis 6 m/s og 8 m/s i10 meters højde ved en ruhedslængde på 0,05meter. Støjudbredelsen fremgår af kortene påde følgende sider (figur 4.11 og 4.12), hvor deenkelte naboer er markeret, og hvor støjpåvirkningenaf området er vist som ovale figurermed forskellige farver. De beregnede støjværdierved de enkelte naboer fremgår af oversigtsskemaetfigur 4.13, hvor støjbelastningen erberegnet i forhold til et punkt ved de udendørsopholdsarealer beliggende indtil ca. 15 meterfra beboelsen i retning mod vindmøllerne. Støjberegningerfra WindPro er desuden gengivet ibilag 1 til miljørapporten.Vindmøllerne i projektet har mulighed for at fåjusteret kildestøjen, og de enkelte møller kanjusteres individuelt, men en nedjustering af kildestøjenmedfører, at møllen producerer mindrestrøm.Det er nødvendigt at støjdæmpe møllerne i projektforslageten smule for at sikre, at den pågældendemølletype kan overholde støjkravetved den nærmeste nabo mod nordøst. Som detfremgår af det uddybende bilag 1 til miljørapporten,hvor den samlede støjberegning er gengivet,er kildestøjen for de 3 møller i projektforslaget(Vestas 2,0 MW) fastsat til 102,0 / 104,0dB(A) ved henholdsvis 6 og 8 meter pr. sekund.Støjbidraget fra de 4 eksisterende møller modsydvest i mølleområdet ved Mejerivej indgår iberegningen af den samlede støjpåvirkning.Der foreligger ikke støjdata for disse møller veden vindhastighed på 6 meter i sekundet, og derer derfor forudsat en kildestøj på 101,0 dB(A)ved både 6 og 8 meter pr. sekund. Det skal bemærkes,at disse møller i sig selv er omfattet afden tidligere støjbekendtgørelse, hvor der udelukkendevar fastsat støjgrænser ved en vindhastighedpå 8 meter i sekundet.83


Der er herudover foretaget supplerende beregningermed vindmøller i det planlagte mølleområdeved Gilbjergvej mod syd. Beregningernefremgår af bilag 3.Kildestøjen for de nye møller er fastsat af mølleproducentenpå baggrund af støjmålinger påtilsvarende møller, og producenten står inde for,at det beregnede støjbidrag vil kunne overholdesved en eventuel efterprøvning. Jævnførstøjbekendtgørelsen er der en samlet ubestemthedpå +/- 2 dB(A) ved måling af en mølles kildestøjog beregning af støjbidraget ved naboer.Da møllernes kildestøj justeres løbende afproducenten i takt med udvikling af nye komponenter,så vil den kildestøj, der fastsættesi forbindelse med mølleleverancen være dengældende. Ved opstilling af møllerne skal derindgives anmeldelse med dokumentation for, atstøjgrænserne - uden hensyntagen til ubestemtheden- kan overholdes, hvilket er en forudsætningfor at opnå byggetilladelse.Støjberegningerne for projektforslaget viser, atden beregnede støj ved de nærmeste naboeroverholder gældende regler. Kommunen kan isærlige tilfælde kræve, at der foretages støjmåling,når møllerne er sat i drift. Hvis en eventuelefterfølgende støjmåling viser, at vindmøllerneikke overholder gældende lovkrav, skal vindmøllernestøjdæmpes eller driften af vindmøllerneindstilles. Støjgrænsen anses i denne sammenhængfor overholdt, hvis beregningsresultatetminus ubestemtheden overholder støjgrænsen.Figur 4.11. Kort over støjudbredelsen ved vindhastighedpå 6 meter i sekundet.84


Vurdering af støjforholdDet fremgår af kortene (figur 4.11 og 4.12) ogaf de detaljerede støjberegninger ved hver nabo,som er gengivet i figur 4.13 og i bilag 1 tilmiljørapporten, at ingen nabobeboelse i det åbneland vil blive udsat for mere end de fastsattegrænser på 42 og 44 dB(A) ved vindhastighederpå henholdsvis 6 og 8 meter i sekundet. Tilsvarendevil ingen byzonearealer/samlede bebyggelsermv., som anvendes til eller er udlagttil støjfølsom arealanvendelse blive udsat formere end de fastsatte grænser på 37 og 39dB(A). Hermed er lovkravene overholdt.I projektforslaget er der beregnet et støjbidragpå 41,1 / 43,1 dB(A) ved nabo C, som er dennabobeboelse i det åbne land, der udsættes forden største støjpåvirkning. Projektforslaget holdersig således lidt under støjgrænserne på 42/ 44 dB(A). På grund af afstanden til områdermed støjfølsom arealanvendelse vil støjbidragetligge væsentligt under de skærpede støjgrænserpå 37 / 39 dB(A), som er gældende for disseområder. På baggrund af de supplerendeberegninger i bilag 3 med mulige vindmøller idet planlagte mølleområde ved Gilbjergvej, vurderesopstillingen af vindmøller i dette områdeikke at have væsentlig indvirkning på den samledestøjpåvirkning ved nabobeboelserne omkringmølleområdet ved Trøllundvej.4.3. Infralyd og lavfrekvent støjLavfrekvent støj er dybe toner i frekvensområdet10-160 Hz, mens infralyd er betegnelsen forFigur 4.12. Kort over støjudbredelse ved vindhastighedpå 8 meter i sekundet.85


lyd i frekvensområdet under 20 Hz. Det menneskeligeøre er almindeligvis ikke ret følsomtoverfor dybe lyde, men lyden er hørbar, hvis niveaueter højt nok, og den vil da ofte være generende.Miljøstyrelsen anbefaler generelt engrænseværdi for lavfrekvent støj i beboelsesrumpå 25 dB i dagtimerne og 20 dB om natten[20].På baggrund af en stigende bekymring i befolkningenfor, at store nye vindmøller påvirker omgivelsernemed betydeligt mere lavfrekvent støjend de hidtil kendte mindre vindmøller, harEnergistyrelsen gennemført forskningsprojektet‘Lavfrekvent støj fra store vindmøller’ med deltagelseaf DELTA, Risø DTU, DONG Energy,Aalborg Universitet samt University of Salfordog University of Manchester.Projektet har omfattet store vindmøller med eneffekt på over 2 MW, og i 2008 blev der offentliggjorten delrapport på baggrund af målingerpå 4 prototypevindmøller [7]. En revideret endeligrapport er blevet offentliggjort i november2010 [8]. Denne rapport inddrager målinger afstøj fra 14 store vindmøller, der er blevet opstilleti Danmark indenfor de seneste par år, ogsom sammenlignes med målinger af støj fra 33ældre små vindmøller. Rapporten konkluderer,at store vindmøller udsender lidt mere lavfrekventstøj end små vindmøller, men påvisersamtidigt, at der generelt ses små forskellemellem små og store møller i forhold til lavfrekventindendørs støj hos naboer. Det lavfrekventeindendørs støjniveau hos naboer tilvindmøller stiger ikke nødvendigvis som følgeaf vindmøllens størrelse, og store vindmøllerudgør således ikke et specielt problem i forholdtil lavfrekvent støjpåvirkning hos naboer til vindmøller.I situationer, hvor man ligger tæt på degældende udendørs støjgrænser for vindmøller,er der for både små og store vindmøller beregnetindendørs lavfrekvente støjniveauer, somligger tæt på de vejledende grænser for lavfrekventstøj, der gælder for virksomheder i Danmark.Figur 4.13. Beregnet støjniveau og skyggekast ved naboer.I forbindelse med forskningsprojektet er derdesuden foretaget lyttetest for bl.a. at fastlæggekurver for høretærskler og undersøge genevirkningenaf lavfrekvente toner i vindmøllestøj. Detkonkluderes, at der ikke er fundet en signifikantforskel i genevirkningen mellem store og småvindmøller, og at det ikke kan påvises, at lavfrekventetoner er mere generende end højfrekventetoner, når de har samme tydelighed.Med hensyn til infralyd konkluderer rapporten,at niveauet ligger langt under den normale høretærskelselv tæt på vindmøllerne, og infralydfra vindmøller betragtes derfor ikke som et problem.På denne baggrund vurderes vindmøllerne vedTrøllundvej ikke at give anledning til gener medinfralyd eller lavfrekvent støj i forhold til de omkringliggendenabobeboelser.4.4. SkyggekastIndledningEn vindmøllevinge kaster skygge som alt andet,Projektforslag – 3 stk. 2,0 MW møllerStøjbidragSkyggekastdB(A) 6 m/s dB(A) 8 m/s Timer:minutter pr. årNabo A 36,6 38,5 0:00Nabo B 37,9 39,8 0:18Nabo C 41,1 43,1 11:54Nabo D 40,3 42,2 9:22Nabo E 38,1 40,0 0:00Nabo F 35,9 37,8 0:00Nabo G 39,7 41,6 0:00Nabo H 38,5 40,1 8:21Nabo I 39,1 40,7 7:32Nabo J 38,8 40,5 8:37Nabo K 39,5 41,3 9:20Nabo L 36,4 38,2 2:1886


når solen skinner. Det sker, at denne skyggerammer beboelser, og skyggen vil opleves somblink inde i boligen. Skyggekast opstår, når solensstråler passerer gennem vindmøllens rotorareal.Der vil derfor være tre forhold, som afgør,om der dannes generende skygger.For det første skal solen skinne for, at der kandannes skygger, og der vil således ikke opståskyggekast i overskyet vejr.For det andet skal det blæse. Hvis der er vindstilleeller vindhastigheder under 3 meter pr. sekundkører møllens vinger ikke rundt, og derdannes ikke skyggekast fra roterende møllevinger,som giver anledning til gener.For det tredje er vindretningen afgørende formængden af skyggekast. Hvis vindens retningog solretningen er ens giver møllen maksimaltskyggekast, mens der stort set ikke dannesskygge, hvis vindretningen er vinkelret på solretningen.Alle disse tre forhold indgår, sammen med enrække andre tekniske forhold, i de beregninger,som beskrives i det efterfølgende.Der vil ydermere være konkrete lokale forhold,som vil få indflydelse på, om der dannes skyggekastved nabobeboelser. Placering af bygningerog beplantning samt terrænmæssige forholdkan bevirke, at skyggekast minimeres ellerslet ikke opstår ved bestemte beboelser.LovgivningDer findes ingen lovgivningsmæssige krav tilregulering af skyggekastforhold, men det danskemiljøministerium anbefaler i vejledningen tilvindmøllecirkulæret, at nabobeboelser ikke påføresskyggekast fra vindmøller i mere end 10timer om året, beregnet som reel skyggetid.Dette indgår som et krav i Tillæg nr. 2 til Kommuneplan2009-2021 for Billund Kommune.Der skelnes mellem et forventet antal skyggetimerog det værst tænkelige. Forskellen mellemde to opgørelser er, at den ene tager højde for,at skyggekast kun opstår, når solen skinner,samtidig med at det blæser, og at vindretningener sådan, at møllens rotor danner skygger,mens den anden udregner det teoretisk mulige.Derfor er reel skyggetid eller forventede værdieren del lavere end det værst tænkelige, mentil gengæld burde det svare til de faktiske værdier,som en nabobeboelse vil blive udsat for igennemsnit over en årrække.BeregningerSkyggekast er beregnet med programmetWindPRO 2.7 (Shadow), som er specielt udviklettil beregning af skyggekast fra vindmøller, ogsom er et almindeligt anerkendt og anvendtprogram til dette formål. Vejledningen til vindmøllecirkulæretforudsætter således at detteprogram anvendes. I beregningsprogrammetindgår generelle landsdækkende statistiske datafor sandsynligheden for solskin og fordelingaf møllernes driftstid i forhold til forskellige vindretninger.De anvendte data fremgår af bilag 2til miljørapporten. Beregningsmodellen forudsætter,at solhøjden er mindst 3 grader overhorisonten, idet skyggen ved lavere solhøjde vilvære diffus, og af samme årsag forudsættesskyggepåvirkningen fra en vindmølle at væreuden betydning ved afstande over 2 km. Skyggekastfra de eksisterende møller mod sydvesti mølleområdet ved Mejerivej indgår i beregningerne,som er gengivet på kort i dette afsnit (sefigur 4.14). Det fremgår heraf, at naboerne H, I,J og K i mindre omfang påvirkes af skyggekastfra de eksisterende møller. På kortet er vist deområder, som påføres skyggekast, og farverneangiver, hvor tæt på mølleområdet man skalvære for at have et vist antal timers skyggekast.Den røde "amøbeform" angiver afgrænsningenaf området, hvor indenfor der kan forventesmere end 10 timers skyggekast pr. år.På tilsvarende vis angives med grøn farve afgrænsningenaf områder med mere end 5 timersskyggekast.Der er foretaget beregning af skyggekast vedalle nabobeboelser omkring de nye møller i forholdtil en skyggemodtager, der er defineretsom et vindue på 1 x 1 meter placeret 1 meterover terræn. Beregningen er foretaget med densåkaldte "drivhustilstand", som er en facilitet iWindPRO. Denne metode tillader beregning afskyggekast fra alle retninger samtidigt i modsætningtil beregning i forhold til en retningsbestemtskyggemodtager, som hidtil har været anvendt.Drivhustilstanden vil teoretisk set resulterei en lidt højere beregnet værdi for skyggekast.I oversigtsskemaet figur 4.13 og i bilag 2til miljørapporten er skyggekastberegningen indeholdendebl.a. antal skyggetimer for hver enkeltnabobeboelse angivet.For hver enkelt nabobeboelse er der herudoverforetaget supplerende beregninger, hvor det erfastsat, hvornår skyggekast teoretisk set kanforekomme. Det er muligt at udskrive en megetpræcis optegnelse over, hvornår på dagen og87


hvornår på året skyggekast vil kunne indtræffeved en given nabobeboelse under forudsætningaf, at betingelserne som nævnt tidligere er opfyldt.Resultatet heraf er gengivet i grafisk formi bilag 2 til miljørapporten.Der er herudover foretaget supplerende beregningermed vindmøller i det planlagte mølleområdeved Gilbjergvej mod syd. Beregningernefremgår af bilag 4.Mulige foranstaltningerMøllefabrikanterne har udviklet programmer,som kan stoppe en mølle på de tidspunkter,hvor gener med skyggekast ved bestemte nabobeboelserer størst. Programmerne anvendesprimært i de tilfælde, hvor projektets beregningerviser, at det fastsatte maksimale antalskyggekasttimer (10 timer pr. år) ikke kan overholdesved alle nabobeboelser.Det fremgår af tillæg nr.2 til kommuneplanen, atdet skal sikres, at ingen nabobeboelser påføresskyggekast fra vindmøller i mere end 10 timerom året, beregnet som reel skyggetid. Der vilderfor blive stillet krav om etablering af skyggestoppå én eller flere af møllerne, da der er beregnetet skyggekast på over 10 timer ved énaf nabobeboelserne (nabo C).Vurdering af skyggekastforholdI projektforslaget er der beregnet et reelt skyg-Figur 4.14. Kort over udbredelse af skyggekast.Den røde linje angiver den anbefalede grænseværdifor skyggekast på 10 timer pr. år beregnetsom reel værdi, der indgår som et krav iKommuneplan 2009-2021.88


Skyggekast ved nabo B.Skyggekast ved nabo H.Skyggekast ved nabo K.Skyggekast ved nabo C.Skyggekast ved nabo I.Skyggekast ved nabo L.Skyggekast ved nabo D. Skyggekast ved nabo J.Figur 4.15.Skyggekast ved et repræsentativtudvalg af naboer vist som grafisk kalender, derangiver tidspunkt på dagen og tidspunkt pååret, hvor der kan forekomme skyggekast. Farveangiver hvilken mølle, der forårsager skyggekastet:Mølle 1 (grøn), mølle 2 (gul) og mølle3 (blå) ved Trøllundvej.89


gekast på 11 timer og 54 minutter pr. år ved naboC, som er den af de omkringliggende nabobeboelser,der udsættes for den største påvirkningfra de nye møller. Ved de øvrige nabobeboelserer der beregnet under 10 timers skyggekastom året.Det fremgår af figur 4.15 og bilag 2 til miljørapporten,at skyggekast ved nabo C og D, somligger øst for de nye møller, kan forekommesidst på eftermiddagen og først på aftenen, dogikke i sommermånederne. Ved nabo E, F og Gsyd for møllerne vil der ikke forekomme skyggekast,men ved nabo H mod sydvest vil derkunne forekomme skyggekast fra de nye møllertidligt om morgenen i sommermånederne. Vedde øvrige nabobeboelser mod vest (nabo I, J, Kog L) vil der ligeledes kunne forekomme skyggekastfra de nye møller om morgenen, dogfortrinsvis forår og efterår. Ved nabo A modnord vil der ikke forekomme skyggekast, og vednabo B vil der kunne forekomme skyggekastførst på eftermiddagen i december.På baggrund af de supplernede beregninger ibilag 4 med mulige vindmøller i det planlagtemølleområde ved Gilbjergvej, vurderes opstillingenaf vindmøller i dette område ikke at havevæsentlig indvirkning på det samlede skyggekastfra vindmøller i forhold til nabobeboelserneomkring mølleområdet ved Trøllundvej.4.5 Samlet vurdering af påvirkningved naboerVindmøllerne vil være dominerende i forhold tilde nærmeste nabobeboelser, men gældendeafstandskrav samt krav til påvirkning med støjog skyggekast kan overholdes. I forhold til enenkelt nabobeboelse (nabo C) forudsættes afværgeforanstaltningeri form af skyggestop forat sikre, at ingen nabobeboelser påvirkes medmere end 10 timer pr. år. Møllerne vurderes ikkeat medføre gener med infralyd eller lavfrekventstøj.0-alternativet vil indebære, at der ikke sker enøget påvirkning med støj og skygge fra vindmølleri forhold til beboelser i området ved Trøllundvej.Projektforslagets møller vurderes at kunne anvendesuden at medføre væsentlige gener forde omkringliggende beboelser. Det beregnedeskyggekast ved nabo C ligger over grænseværdien,men det vurderes, at det reelle skyggekastvil blive reduceret på grund af beplantningenomkring beboelsen i retning mod mølleområdet,og herudover vil skyggekastet kunne begrænsesved afværgeforanstaltninger i form afskyggestop.90


5. PÅVIRKNING AFMILJØET I ØVRIGT5.1. Luftforurening og klimaIndledningVindmølleprojektet har i sin helhed en positivklimapåvirkning. Vedvarende energi, hvorafvindenergi er en meget væsentlig faktor, kommertil at spille en vigtig rolle i opfyldelsen af denæste årtiers klimamål. Der er mange gode argumenterfor at udnytte de rigelige vindressourcerikke kun i Danmark, men overalt på kloden.I takt med, at vindenergiproduktion bliver mereog mere økonomisk rentabel, vil mølleprojekterneskyde op mange steder til gavn for klimaetpå kloden. Opstilling af vindmøller fører til enøget produktion af vedvarende energi uden udledningaf drivhusgasser. Elektricitet produceretaf vindmøller fortrænger el produceret på konventionellekraftværker, hvor der overvejendeanvendes kul, naturgas, biobrændsel, affald ogi mindre omfang olie.Politisk er det både nationalt og internationalt etmål at mindske luftforureningen, herunder udledningenaf kuldioxid (CO 2 ). Den største CO 2frembringelse kommer fra energiproduktion. Udover CO 2 , der primært bidrager til global opvarmning,fokuseres der desuden på svovldioxid(SO 2 ), der bidrager til forsuring af nedbørenog på kvælstofilter (NO x ). Opstilling af vindmøllermedvirker bl.a. til at Danmark kan opfyldesine forpligtelser i forbindelse med Kyoto-klimaaftalenog leve op til de nye klimamål, EU harfremsat i januar 2008. I VE-direktivet har EUfastsat et overordnet mål på mindst 20 % vedvarendeenergi i 2020 for at reducere udledningenaf drivhusgasser og øge forsyningssikkerheden.Danmark har i denne forbindelse forpligtetsig til en målsætning om 30 % vedvarendeenergi i 2020.Når reduktionen af de nævnte forureningstyperopgøres, anvendes omregningstal fra Energinet.dk,samt produktionsberegninger for vindmøllerneudarbejdet dels på baggrund af fabriksoplysninger,dels ud fra en landskabsmæssigruhedsanalyse mm. i edb-programmetWindPRO fra EMD International A/S. I detteprojekt er der beregnet en samlet produktion påEmissioner til luftg/kWhCO 2 (Kuldioxid – drivhusgas) 438CH 4 (Metan – drivhusgas) 0,25N 2O (Lattergas – drivhusgas) 0,005Drivhusgasser i alt (CO 2 – ækvivalenter) 445SO 2 (Svovldioxid) 0,05NO x (kvælstofilter) 0,33CO (Kulilte) 0,12NMVOC (Uforbrændte kulilter) 0,05Partikler 0,02RestprodukterKulflyveaske 15,7Kulslagge 1,7Afsvovlingsprodukter 5,5Slagge (affaldsforbrænding) 7,7RGA (røggasaffald) 1,2Bioaske 0,9Figur 5.1. Årlig reduktion i udledning af drivhusgasserog affald set i forhold til almindeligt produceretel leveret i den vestlige del af Danmark[12].ca. 15 mio. kWh pr. år for de 3 møller i projektforslaget.Det fremgår af Miljødeklaration for el leveret tilforbrug i den vestlige del af Danmark i 2009,som er anført i Energinet.dk's Miljørapport 2010[12], at én produceret kWh medfører udledningaf 438 g CO 2 , 0,05 g SO 2 , 0,33 g NO x og 32,7 gslagger, aske og andet affald, som gengivet i figur5.1. På basis af disse værdier er den positiveklimaeffekt af de planlagte vindmøller beregnet,og i de efterfølgende afsnit redegøres forden reduktion i udledningerne, som vindmølleprojektetvil kunne medføre.CO 2 -udledningProjektforslagets møller vil medføre en reduktioni udledningen af CO 2 på ca. 131.400 ton påde 20 år møllerne forventes at producere, i forholdtil almindeligt produceret el leveret til forbrugi den vestlige del af Danmark (en blandingaf fossile og vedvarende energikilder).Energinet.dk's baggrundsrapport til Miljørapport2010 angiver, at et centralt kulfyret kraftværkudleder 784 g CO 2 pr. produceret kWh strøm.Antages de planlagte vindmøller udelukkendeat erstatte kul-baseret strømproduktion, opnåsen reduktion i udledningen af CO 2 på ca.235.200 ton i projektforslaget.Til sammenligning skete der en årlig udledningaf CO 2 fra energiforbrug i Danmark på ca. 49,4mio. ton i år 2009 [13]. Heraf fremgår, at der vilske en ikke helt ubetydelig reduktion af CO 2 -udledningensom følge af dette ene projekt med 3vindmøller.91


SO 2 -udledningProjektforslagets møller medfører en reduktion iudledningen af SO 2 på ca. 15 ton på 20 år.Energinet.dk's baggrundsrapport til Miljørapport2010 angiver, at et centralt kulfyret kraftværkudleder 0,11 g SO 2 pr. produceret kWh strøm.Antages de planlagte møller udelukkende at erstattekul-baseret strømproduktion, opnås enreduktion i udledningen af SO 2 på ca. 33 ton på20 år.NO x -udledningProjektforslagets møller medfører en reduktion iudledningen af NO x på ca. 99 ton på 20 år.Energinet.dk's baggrundsrapport til Miljørapport2010 angiver, at et centralt kulfyret kraftværkudleder 0,23 g NO x pr. produceret kWh strøm.Antages de planlagte møller udelukkende at erstattekul-baseret strøm, opnås en reduktion iudledningen af NO x på ca. 69 ton på 20 år.Slagger og flyveaskeProjektforslagets møller reducerer mængderneaf slagger, flyveaske og andet affald med ca.9.810 ton på 20 år.Energinet.dk's baggrundsrapport til Miljørapport2010 angiver, at et centralt kulfyret kraftværkudleder i alt 47,3 g affald inklusive afsvovlingsprodukterpr. produceret kWh el. Antages deplanlagte møller udelukkende at erstatte kul-baseretstrøm, opnås en reduktion i affaldsmængdernepå ca. 15.390 ton på 20 år.5.2. Ressourcer og affaldEfter skrotning af en mølle kan stort set alle deleindgå i genbrugssystemet. Kun glasfiberdelegenanvendes ikke i dag, men det forventes, atdet bliver muligt i fremtiden, så der indenfor denæste 20 år sker en yderligere vækst i genbrugsmængden.Energibalance er vigtig i vurderingen af forskelligetyper el-produktionsanlæg. Energibalancener den samlede vurdering af forholdet mellemenergiforbrug og energiydelse set over produktetssamlede levetid. Vindmøller har en megetflot og positiv energibalance i forhold til andreel-produktionsmetoder.De nyeste undersøgelser viser, at en modernevindmølle i sin levetid (20 år) producerer mereend 35 gange mere energi, end der medgår tilat fremstille den [4]. Under normale vindforholdbruger en ny vindmølle, som opstilles på land,kun ca. 6-8 måneder til at skabe den energi,der medgår til dens fabrikation, opstilling, vedligeholdelseog senere bortskaffelse.I dette projekt anvendes Vestas 2,0 MW møller,som må betegnes som moderne møller. Produktionsberegningerne,der ligger til grund formølleprojektet, ligger omkring gennemsnittet formøller opstillet på land. Ud fra disse forhold, vilresultaterne af de ovennævnte undersøgelservære dækkende for de planlagte vindmøllersenergibalance.5.3. Geologi og grundvandsinteresserOkkerDer er ikke arealer i eller umiddelbart omkringprojektområdet, som af Dansk Jordbrugsforskninger klassificeret som lavbund med risiko forokkerudledning. Det nærmeste lavbundsområdeligger ca. 200 m sydvest for mølleområdet,men det er ikke okkerklassificeret.Omtrent 600 m nordøst for mølleområdet liggerlavbundsarealer der er klassificeret som områdermed stor risiko for okkerudledning (klasseI). På grund af afstanden mellem mølleområdetog lavbundsarealerne vurderes der ikke at værerisiko for okkerudledning i forbindelse medeventuelt behov for grundvandssænkning vedstøbning af fundamenter, og der er derfor ikkeforetaget yderligere undersøgelser i forbindelsemed denne miljørapport. Før mølleprojektet påbegyndes,vil der blive foretaget jordbundsundersøgelser,som kan indgå i kommunens fremtidigedokumentationsmateriale for områdetGrundvand og jordbundMølleområdet ligger indenfor et område meddrikkevandsinteresser, mens der mod nord ogøst er udpeget arealer med særlige drikkevandsinteresser.Jordbunden i området beståraf grovsandet jord, som ikke yder så god enbeskyttelse mod forurenende stoffer, som spildespå jordoverfladen.Der er ca. 360 liter olie i gearkassen og ca. 315liter hydraulikolie til vinger og bremse. Et svingningsdæmpningsmodulindeholder ca. 1000 literolie, og møllens kølesystem indeholder ca.92


55 -145 liter kølervæske (50 % glycol). Møllernestransformere indeholder ikke olie. Veduheld er der en risiko for, at en del af denneoliemængde kan havne på jorden. Risikoen ansesdog for at være minimal, og uheld vil pågrund af den automatiske overvågning hurtigtblive opdaget, således at der kan træffes denødvendige foranstaltninger for at forhindrejord- og grundvandsforureninger. Vindmøllerneer desuden konstrueret sådan, at et eventueltoliespild vil blive opsamlet i nacellen (generatorhuset)eller ledt ned i tårnet og opsamlet ibunden af tårnet.Det vurderes derfor, at mølleanlægget samletset ikke vil udgøre nogen trussel mod drikkevandsinteressernei området.VandindvindingNærmeste vandværk med tilhørende vandforsyningsboringerer beliggende i den nordvestlidedel af Hejnsvig godt 3,5 km fra mølleområdet.Herudover er der flere anlæg til markvandingi det omkringliggende landskab. Den nærmestevandforsyningsboring til markvanding /gartneri ligger i skellet mellem to markfelter i enafstand af ca. 100 m sydvest for møllerækken. Ianlægsfasen skal man derfor være opmærksompå, at tanke med olie og diesel ikke opstillesi nærheden af boringen, men placeres såKlasse I - Stor risiko for okkerudledningKlasse II - Middel risiko for okkerudledningKlasse III - Lille risiko for okkerudledningKlasse IV - Ingen risiko for okkerudledningLavbund - Ikke klassifi ceretSærlige drikkevandsinteresserDrikkevandsinteresserFigur 5.2. Lavbund og okkerklassificering.Figur 5.3. Drikkevandsinteresser i området.93


langt væk fra denne som muligt. Hvis der skulleske uheld med spild af olie eller diesel, skalden forurenede jord bortgraves hurtigst muligt,og ejeren af boringen samt kommunen skal underrettes.Øvrige vandboringer ligger mere end 500 m frade nye møller.VandforsyningsboringAnden boringMarkvandingFigur 5.4. Vandboringer omkring mølleområdet.5.4. NaturbeskyttelseInternationale beskyttelsesinteresserNærmeste Ramsar område ligger ved Vadehavetog Varde Å ca. 37 km mod sydvest.Nærmeste EF-Fuglebeskytteslesområde nr. 48”Hedeområder ved Store Råbjerg” ligger ca.700 m nord for projektområdet, mens EF-Fuglebeskyttelsesområdenr. 46 ”Randbøl Hede”ligger ca. 6 km mod sydøst.Udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdenr. 46 er Tinksmed og for område nr. 48 erdet Tinksmed og Natravn. Tinksmed er stærktknyttet til vandhuller og søer på hederne ogNatravn er stærkt knyttet til åbninger og lysningerinde i skovene. Det er dermed arter, dernormalt ikke færdes i områder med landbrugsdrift,og som ikke kan ventes at dukke op vedprojektområdet. Skyggekast fra møllerne vil kunkunne forekomme i meget begrænset omfang iden sydøstligste del af fuglebeskyttelsesområdenr. 48 og kun i vintermånederne, hvor ynglefugleikke påvirkes. Vindmølleprojektet kan derforikke antages at få nogen effekt på fugle,som de to EF-Fuglebeskyttelsesområder skalbeskytte.Nærmeste EF-Habitatområde nr. 74 ”Hedeområderved Store Råbjerg” ligger ca. 700 m nordfor projektområdet og EF-Habitatområde nr. 71”Randbøl Hede” ligger ca. 6 km mod sydøst.Udpegningsgrundlag for EF-Habitatområde nr.71 ”Randbøl Hede”:• Indlandsklitter med lyng og visse• Indlandsklitter med lyng og revling• Indlandsklitter med åbne græsarealer medsandskæg og hvene• Ret næringsfattige søer og vandhuller medsmå amfibiske planter ved bredden• Brunvandede søer og vandhullerVåde dværgbusksamfund med klokkelyng• Tørre dværgbusksamfund (heder)• Artsrige overdrev eller græsheder på mere ellermindre sur bund94


• Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund,ofte med blåtop• Hængesæk og andre kærsamfund dannetflydende i vand• Plantesamfund med næbfrø, soldug eller ulvefodpå vådt sand eller blottet tørvUdpegningsgrundlag for EF-Habitatområde nr.74 ”Hedeområder ved Store Råbjerg”:• Indlandsklitter med lyng og visse• Indlandsklitter med lyng og revling• Indlandsklitter med åbne græsarealer medsandskæg og hvene• Ret næringsfattige søer og vandhuller medsmå amfibiske planter ved bredden• Brunvandede søer og vandhuller• Våde dværgbusksamfund med klokkelyng• Tørre dværgbusksamfund (heder)• Enekrat på heder, overdrev eller skrænter• Artsrige overdrev eller græsheder på mere ellermindre sur bund• Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund,ofte med blåtop• Hængesæk og andre kærsamfund dannetflydende i vand• Plantesamfund med næbfrø, soldug eller ulvefodpå vådt sand eller blottet tørv• Bøgeskove på morbund uden kristtorn• Stilkegeskove og -krat på mager sur bund48744671Figur 5.5. Nærmeste EF-fuglebeskyttelsesområder.Figur 5.6. Nærmeste EF-habitatområder.95


• Skovbevoksede tørvemoserBegge habitatområder er udpeget på baggrundaf habitater og plantesamfund men ikkefor dyrearter. Ingen af områderne bliver berørtaf arbejdet med at rejse og nedtage møllerneeller af selve møllernes drift. Der er ikke kontaktfra mølleområdet via vandløb eller søer tilhabitatområderne og mølleaktiviteterne vil ikkemedføre nogen forurening der kan ramme habitatområderne.De er derfor ikke nogen grund tilat frygte nogen påvirkning af habitatområderneudover den synlige landskabelige påvirkning.Fugle i områdetFugle set i området d.13. oktober 2010: Fasan,Skovdue, Gråkrage, Husskade, Skovskade,Musvit og Bogfinke.Der er ikke foretaget egentlige systematiskeoptællinger af hverken yngle eller trækfugle iforarbejdet til denne miljøvurdering. Dansk OrnitologiskForenings database (Dofbasen) [6]rummer ingen observationer fra selve mølleområdet,men der er adskillige observationer af arterfra EF-Fuglebeskyttelsesdirektivets annex 1og rødlistede arter på en afstand af 2-4 km. Derer set traner søge føde nær Skjoldbjerg Plantageto gange, og samme sted er der set Rødryggettornskade og to gange Stor tornskade. VedPlougslund Mose er der set Rød glente en enkeltgang samt Trane og Dværgfalk 2 gange.Ved Gyttegård Golfbane er der set Krikand,Rød glente, Blå kærhøg, Fiskeørn, Svaleklireog Rødrygget tornskade en enkelt gang samtStor tornskade to gange. Ved Grene Sandenær Gyttegård Plantage er der en del flere observationeraf rødlistede fuglearter: Sangsvane,Rød glente, Rørhøg, Blå kærhøg, Fiskeørn,Trane, Svaleklire, Tinksmed, Natravn, Isfugl,Hedelærke, Sortstrubet bynkefugl, Rødryggettornskade, Stor tornskade og Nøddekrige. Tranerneer konstateret ynglende i området vedGrene Sande. Vest for de planlagte møller erder ved Sønderby og Fugdal Mose set tranerraste to gange.Fugle og vindmøllerForstyrrelseseffekt, kollisionsrisiko og klimaforandringDen største gene for fuglelivet vil utvivlsomtvære forstyrrelseseffekten fra møllerne. Risikoenfor kollisioner under træk eller fuglenes dagligeaktivitet må vurderes at være lille. Dennevurdering er fremkommet i en række undersøgelseraf vindmøllers påvirkning af fugle, hvorder ikke er registreret væsentlige konflikter mellemfugle og vindmøller. Det vides fra flere studierat fugle ofte vil flyve uden om vindmøllerpå deres trækbevægelser [9, 10]. Selv for størremølleparker sat op i områder med et intensivtfugletræk er risikoen for kollision vurderet tilat være lille [22]. Svaner, Storke, Hejrer, Rørdrumog andre arter er kendt for at kunne kollideremed højspændingsledninger, og højspændingskablernei området gør, at der er en vis,men vanskeligt kvantificerbar, risiko for kollisionmed fugle.Området omkring de planlagte møller rummerikke et egnet landskab for hverken gæs, ænder,vadefugle eller andre fugle i store antal.De planlagte møller har en tårnhøjde på 78 m,en rotordiameter på 80 m og en typisk vingespidshastighedpå ca. 250 km/time. Der er taleom noget større hastigheder end ved de ovennævntemøller samt i flere af de nævnte undersøgelser,og kollisionsrisikoen ved disse møllerkan derfor være lidt større end de tidligere beskrevne.På den anden side kan man måskeogså forvente, at store møller i højere gradskræmmer fuglene væk så kollisioner undgås.Observationer af fugle ved vindmøller i et studiei Sydfrankrig [11] har vist, at langt de flestefugle navigerer sikkert omkring møller, hvilketogså underbygges af undersøgelser i Danmark[10]. Navnlig i det omfattende danske studie[10] sås det at fuglene holdt en sikker afstandtil møllerne og under 1 promille af de observeredefugle kom så nær møllerne at de kunnevære i fare. Der blev ikke observeret et enestemølleforårsaget dødsfald på trods af 560 timersobservation. Det giver grundlag for at antage atdisse nye møller ikke vil komme til at udgøre envæsentlig fare for fugle.Et sæt højspændingsledninger med fire kablerkrydser området. Disse kabler vil blive lagt ijord over en strækning på ca. 220 meter indenmøllerne bliver rejst, hvilket vil sige at ca. 880m kabler fjernes fra masterne. Fjernelsen afdisse luftledninger vil fjerne et risikomoment forfugle, især svaner, storke og hejrearter, som erkendt for undertiden at kollidere med luftledninger.En undersøgelse fra 1995 konkluderede atledninger faktisk udgjorde et større risikomomentfor fugle end vindmøller [3].Klimaændringer udgør mange steder en trusselmod fuglearter. Da vindmøllerne medfører storereduktioner i udslip af drivhusgasser må de formodesindirekte at modvirke klimaændringerne.Dansk Ornitologisk Forening går principielt ind96


for opstilling af vindmøller.Sammenfattende tyder danske og internationaleerfaringer ikke på at vindmøller udgør en væsentligkollisionsrisiko for fugle i et landbrugsområde,og nedtagelsen af højspændingsledningerbidrager til, at sænke den lidt forøgederisiko for fugle i området.Andre dyrPattedyrUnder besigtigelsen i september 2010 blev deri området observeret spor fra rådyr, krondyr ogræv. Området må endvidere antages at husebl.a. hare.Der foreligger ikke videnskabelige beviser for,at pattedyr bliver forstyrret af vindmøller underdriftsfasen. Derimod findes der belæg for, at rådyrtilvænner sig den eventuelle forstyrrelseskilde[15, 19, 27]. Olesen [21] redegør for pattedyrsevne til at tilvænne sig forstyrrelser ogfremhæver, at hvis forstyrrelsen forekommermed tidsmæssig og geografisk uforudsigelighedeller meget sjældent, kan det ikke forventes, atdyr tilvænner sig forstyrrelseskilden. Dyrene vildog rimeligvis blive forstyrret af aktiviteterneunder anlægsfasen. Skønt der ikke er ret mangetilgængelige undersøgelser af vindmøllerspåvirkning af pattedyr tyder flere undersøgelserpå at krondyr, rådyr, ræv og hare ikke påvirkesvæsentligt [15, 19, 27] af vindmøller i drift.Padder og krybdyrDer er ikke søgt efter padder og krybdyr i forarbejdettil denne miljøvurdering, men de arealerder berøres af mølleveje og byggeaktivitetervurderes ikke at have nogen betydning for dissedyregrupper.InsekterDer er ikke søgt efter insekter i forarbejdet tildenne miljøvurdering.Habitatdirektivet, bilag IVMed baggrund i artikel 12, bilag IV vedr. strengtbeskyttede arter i EU's Habitatdirektiv skal følgendearter vurderes: Odder, Hasselmus, Birkemus,”småflagermus”, Løgfrø, Spidssnudetfrø, Strandtudse, Stor vandsalamander, Markfirben,Snæbel og Lys skivevandkalv.- Odder: Der er ikke egnede lokaliteter forOdder i nærheden af mølleområdet, men de ertidligere fundet i samme undersøgelseskvadrat[16]. Eksperter mener generelt, at oddere generesminimalt af vindmøller i driftsfasen, hvorimodaktiviteterne i anlægsperioden have envæsentlig forstyrrende effekt [25]. Vindmøllerneseffekt på odderbestande på længere afstandemå antages at være meget ringe, ogopsætning af de planlagte vindmøller forventesderfor ikke at påvirke arten.- Hasselmus: Området indeholder ikkeegnede habitater for Hasselmus, og arten er ikkefundet i Billund Kommune.- Birkemus: Området indeholder ikke egnedehabitater for Birkemus, og arten er ikkefundet i Billund Kommune.- Flagermus: Ifølge litteraturen er detsandsynligt, at man i dette område vil kunnefinde Troldflagermus, Brunflagermus, Sydflagermus,Langøret flagermus, og i forbindelse medfrie vandoverflader, Vandflagermus [16]. Mølleområdetrummer dog ingen større frie vandflader,hvorfor det er usandsynligt, at Vandflagermusvil optræde her. Brunflagermusen jager typiski det åbne luftrum væk fra skovkanter oglign., og da de forekommer vidt udbredt i Jylland,kan de godt tænkes at forekomme her.Sydflagermus jager oftest ved skovkanter, omkringenkeltstående træer og ved haver, så områdetforekommer ikke oplagt for denne art. Detforetrukne landskab for Langøret flagermus erafvekslende frodige kulturlandskaber med gårde,haver, parker, alléer og små løvskove, såmølleområdet forekommer ikke oplagt for denneart. Troldflagermus er knyttet til ældre løvskov,som ikke findes i dette område [25].Flagermusene fanger ofte insekterne i læsidenaf læbælter og skove. Det vurderes, at der er etegnet jagtområde for flagermus ved mosennord for mølle 3. Mosen ligger dog på en afstandaf ca. 100 m fra møllen, hvilket må ansesfor ret sikker afstand. Samlet set kan det ikkeudelukkes, at der kan ske lejlighedsvise tab afindivider, men de planlagte vindmøller forventesikke at få en væsentlig negativ effekt på flagermusbestande.- Markfirben kendes fra undersøgelseskvadratethvor projektområdet ligger [25]. Mølleområdeter dog ikke umiddelbart velegnet forarten, som typisk foretrækker veldrænede områdermed solvendte skrænter og sparsom bevoksning,f.eks. overdrev, heder, højmoser,strande, klitter og kystskrænter. Vindmølleprojektetforventes dermed ikke at påvirke artennegativt i nogen væsentlig grad.97


Bilag IV arter Aktuel forekomst Potentiel forekomst Vurdering af projektetspåvirkningOdderFundet i samme undersøgelseskvadratsomprojektområdetDer er ikke habitat til Odderi mølleområdetFlagermus Ingen Vand-, Trold-, Brun-, SydogLangøret flagermusBirkemus og HasselmusIngenDer er ikke dokumenteretHasselmus eller Birkemusi Billund KommuneKrybdyr (Markfirben) Ingen Der er ikke fundet egnedelokaliteter i nærhedenaf mølleprojektetPadderKun uden om projektområdetDer er ikke fundet egnedelokaliteter på stederder påvirkes af mølleprojektetFisk (Snæbel) Ingen Områder rummer ingenvandområder, der kanhuse SnæbelInsekter Ingen Lys skivevandkalv, mender er ikke fundet egnedelokaliteter på steder,der påvirkes af mølleprojektetFigur 5.7. Samlet vurdering af påvirkning af habitatdirektivets bilag IV arter.Ingen effektLejlighedsvis tab af individerIngen effektIngen effektIngen effektIngen effektIngen effekt- Padder: Ud af de otte danske paddearter,som findes på Habitatdirektivets bilag IV, ertre af dem registreret i samme kvadrat eller etnabokvadrat til undersøgelsesområdet [25]. Detdrejer sig om Spidssnudet frø, Løgfrø og Storvandsalamander.Mølleplaceringer og veje berører ikke egentligevandhuller og påvirker formentlig ikke en artsom fx stor vandsalamander, der yngler i vandhuller,i nogen væsentlig grad. Projektområdetomfatter ikke våde engarealer og opsætning afvindmøller, tilkørselsveje mv. forårsager ikketab af habitater for padder og hele projektet vilsandsynligvis ikke påvirke paddearterne.- Insekter: Der er intet egentligt overblikover udbredelsen af insekter i området, menLys skivevandkalv er den eneste bilag IV art,som er fundet i undersøgelseskvadrater i nærhedenaf projektområdet [16]. Der er ikke egnedelevesteder i projektområdet, som heller ikkevurderes egnet for de øvrige beskyttede insektarterpga. mangel på egnede habitater som fxoverdrev, ældre træer og større åbne, permanentevandflader.- Fisk: Området omfatter ingen vandområder,der kan huse Snæbel.En samlet vurdering af påvirkningen af dyrearterpå habitatdirektivets bilag IV fremgår af figur5.7. Der foreligger ikke oplysninger om andrebeskyttelseskrævende dyr fra området.FloraDer er ikke foretaget nogen botaniske undersøgelseri mølleområdet, idet de arealer, der bli-98


ver berørt af mølleprojektet, kun er dyrkedemarker og almindelige levende hegn med ældregraner. Området rummer ingen særlige botaniskeværdier uden for de beskyttede områder.Beskyttede naturtyper (§3-områder)Der ligger få § 3-beskyttede områder i nærhedenaf projektområdet; en mose og en lille sø.Ved besigtigelse kunne det konstateres, at kortlægningenaf de beskyttede områder så ud tilat harmonere med det, der faktisk var i området.De forskellige kategorier af beskyttede områderså også ud til at være korrekt anført påkortene.Terrænet har ikke noget fald fra møllerne ned tilde beskyttede områder, men der skal alligeveltages særlige forholdsregler for at sikre, at ingenskadelige stoffer ved et uheld kan påvirkeområderne. Konstruktøren og arbejdsfolkene vilogså modtage nøje instrukser om ikke at bruge,betræde eller anvende disse områder, og detsamme vil ske for vedligeholdelsesarbejder idriftsfasen.Nær den nordligste mølle ligger et beskyttetmoseareal på ca. 1,4 ha. omkring 100 m framøllen. Denne afstand er tilstrækkelig til at områdetikke berøres af vendepladser og arbejdsarealermens møllen sættes op og, til sin tid, tagesned igen. En lille sø ligger godt 200 m fraden midterste mølle, og der er tilstrækkelig medplads mellem sø og møller til at området ikke vilblive berørt. Områdets øvrige beskyttede områderligger også på tilstrækkelig afstand til at, deikke vil kunne påvirkes af mølleaktiviteterne.Driftsfase: Møllerne med tilhørende tilkørselsvejeog arbejdsarealer tænkes placeret på dyrkedearealer eller arealer med markdrift og levendehegn, som ikke rummer botaniske værdierog som ikke rummer beskyttede naturtyperomfattet af § 3 eller andre beskyttelser.SøOverdrevMoseEngHedeAdgangsvejVindmølleFigur 5.8. Beskyttet natur (§ 3-områder) i nærheden af mølleområdet.Anlægsfase: Under fastlæggelsen af placeringerneaf møllerne er der lagt vægt på at minimereindgreb i naturværdierne og møllerne ogderes arbejdsarealer vil blive placeret uden forbeskyttede arealer. Opstillingsarbejdet vil sigtepå at påvirke så lidt som muligt.Fredninger, reservater og øvrige naturinteresserDet nærmeste fredede område er 'Grene Sande',som ligger ca. 900 meter nord for mølleområdet.På grund af afstanden vil det frededeområde ikke blive berørt af opstillingen af vindmøllerne,som dog vil være synlige fra området.99


Den visuelle påvirkning af Grene Sande og øvrigefredede område i det omkringliggendelandskab er beskrevet i afsnit 3.3.Det nærmeste vildreservat ligger fjernere end30 km fra mølleprojektet, og på grund af afstandenvil det ikke blive påvirket på nogen måde.I kommuneplanen er der udpeget økologiskeforbindelseområder og særlige økologiske forbindelsesområder,hvor der skal tages særligehensyn til dyre- og plantelivets spredningsmuligheder,herunder muligheden for at oprettenye naturområder eller etablere sammenhængemellem eksisterende naturområder. Som detfremgår af figur 5.9 er mølleområdet placeretudenfor de udpegede områder og vindmøllernemed tilhørende vejanlæg vil ikke afskære økologiskeforbindelseslinjer.5.5. Rekreative interesserDer er ikke udlagt arealer til offentlige rekreativeformål indenfor eller tæt på mølleområdet. Detnærmeste rekreative anlæg er Gyttegård GolfKlub, som ligger ca. 1,2 km nordvest for mølleområdet.Langs golfklubbens østlige grænse findes endel beplantning og læhegn, og terrænet falderSærlige økologiske forbindelsesområderØkologiske forbindelsesområderGolfbaneNaturstiCykelruteFigur 5.9. Forbindende naturnetværk.Figur 5.10. Rekreative interesser.100


en del mod nord og vest, det vil sige væk framølleområdet. Det vurderes, at mølleanlæggetkun i begrænset omfang vil være synligt fraselve golfanlægget.Nordøst for mølleområdet er planlagt for enfremtidig natursti, og den vil ligge mindst 1,5 kmfra mølleområdet. Stien vil ligge lavt i landskabetog flere steder være omgivet af beplantning,især ved Gyttegård Plantage og Skjoldbjerg.Fra disse områder vil mølleanlægget kun væresynligt i begrænset omfang. Set fra de steder,hvor stien skal forløbe i de mere åbne partier ilandskabet, vil møllerne fremstå meget synlige.Mølleanlægget vurderes dog ikke på nogenmåde at være i konflikt med planlægningen afnaturstien.5.6. Samlet vurdering af øvrige miljømæssigeforholdLuftforurening og klimaDe positive effekter ved at der fortrænges forureningfra traditionel el-produktion er væsentlig,og samtidig er dette med til, at Danmarkkan leve op til de forpligtelser, som EU har pålagtmedlemslandene med hensyn til udbygningaf den vedvarende energi for at øge forsyningssikkerhedenog reducere udledningen af blandtandet CO 2 .Ressourcer og affaldMøllerne har en meget positiv energibalance,idet de i deres samlede levetid vil produceremere end 35 gange så megen energi, som derer medgået til deres fremstilling. Ved skrotningaf møllerne vil størstedelen af mølledelene kunneindgå i genbrugssystemet.Geologi og grundvandsinteresserEt spild fra møllen på jorden vil grundet elektroniskniveauovervågning straks opdages, så afgravning/ oprensning kan iværksættes. Risikoenfor grundvandsforurening er derfor lav, ogmølleprojektet vurderes ikke at påvirke drikkevandsinteresseri området.NaturbeskyttelsePå baggrund af gennemgangen af mølleprojektetsmiljøpåvirkninger i forhold til naturbeskyttelsesinteressernemå det anses for usandsynligt,at projektet vil medføre genevirkninger for områdetsplante- og dyreliv. Ingen af de planlagtemøller med tilhørende adgangsveje og vendepladsermedfører indgreb i arealer, som er omfattetaf naturbeskyttelseslovens § 3. Alle aktivitetervil finde sted i bestemt afgrænsede sikreområder inden for begrænsede perioder. Nedtagningaf luftledninger samt de afværgeforanstaltninger,der vil blive truffet, og sikkerhedsprocedurergennemført mht. miljø, gør at detsamlet set må anses som miljømæssigt forsvarligtat tillade mølleprojektet.Rekreative interesserDer er ikke udlagt arealer til fritidsformål i umiddelbarnærhed af mølleområdet, og på grund afafstanden på ca. 1,2 km til Gyttegård Golf Klub,som er det nærmeste rekreative anlæg, vil møllerneikke give anledning til forstyrrelser. Møllernevurderes heller ikke at være i konflikt meden planlagt natursti, som vil være placeretmindst 1,5 km nordøst for mølleområdet.101


6. ANDRE FORHOLD6.1. ArealanvendelseJordbrugsområdeMølleområdet ligger indenfor vindmølleområde8.6.10, der samtidig også er udpeget som jordbrugsområdei kommuneplanen (vist på figur6.1). I jordbrugsområder skal arealet anvendestil jordbrugserhverv i form af landbrug, skovbrugog gartneri. Kommuneplanen åbner dog op for,at området kan anvendes til andre formål, somhar samfundsmæssige interesser.Mølleanlægget vil nedbringe kommunens CO 2 -udledning i væsentligt omfang, og ved placeringaf møller og vejanlæg lægges der beslag på etmeget begrænset areal, og der tages størstmulig hensyn til landbrugets dyrkningsforhold.Mølleanlægget vil derfor ikke være i konfliktmed denne udpegning.SkovrejsningDet nærmeste skovrejsningsområde ligger omtrent1 km mod sydøst. Herudover er der udpegetstørre skovrejsningsområder nord forFromssejr Plantage, ca. 2 km mod syd, og sydfor Hejnsvig i et område, som ligger ca. 5 kmsydvest for mølleområdet. Skovrejsning vil normaltikke udgøre et problem for store vindmøl-Skovrejsning uønsketSkovrejsningsområdeFigur 6.1. Jordbrugsområde.Figur 6.2. Skovrejsning.102


ler, da rotoren vil være placeret over skovenshøjde.Lige nord for mølleområdet er skovrejsninguønsket. Planlægning for skovrejsning er vistpå figur 6.2.RåstofindvindingDer er ikke råstofinteresser indenfor projektområdet,men der er interesseområder for sand/grus flere steder omkring mølleområdet (vist påfigur 6.3). Etablering af mølleanlægget vil ikkemedføre nogen konflikt i forhold til råstofinteresserne.Lavbundsarealer og potentielle vådområderNord og øst for mølleområdet er registreret lavbundsarealer,som blandt andet knytter sig tilGrene Å, Nørreå og Engmose. Lavbundsarealerer vist på figur 6.4.Mølleområdet ligger højt i terrænet i forhold tilde udpegede områder, og nærmeste afstandhertil er knap 600 m. Mølleanlægget vil derforikke forhindre, at det naturlige vandstandsniveaugenskabes eller hindre muligheden for, atdet vilde dyre- og planteliv kan styrkes. Der erikke udpeget potentielle vådområder i nærhedenaf mølleområdet.GraveområdeKortlagtØvrigtLavbundsarealerPotentielle vådområderFigur 6.3. Råstofindvinding omkring mølleområdet.Figur 6.4. Lavbundsarealer og potentielle vådområder.103


ByudviklingSyd for Billund er udlagt arealer til byudvikling iform af bolig-, erhvervsområder og turismeområder.Nærmeste afstand til nye boligområdervil være ca. 3 km. Visualiseringerne af mølleanlæggetset fra de fremtidige byudviklingsområderviser, at møllerne vil være synlige, men atde på grund af afstandsforholdet og de mellemliggendebeplantninger ikke virker meget dominerende.Herudover forventes mølleprojektet ikkeat medføre konflikter i forhold til de udpegedearealer.Syd for byudviklingsområderne ved Billund erder desuden udlagt perspektivområder, somangiver i hvilken retning byudviklingen forventesat ske, når arealudlæggene i kommuneplanener fuldt udnyttede. Den konkrete anvendelseaf perspektivområderne er ikke fastlagt.Perspektiv områderne ligger indenfor en afstandaf ca. 2,1 km fra mølleområdet, og de nye møllervil fremstå meget synlige set fra disse områder.I den østlige del af Hejnsvig er udlagt arealer tilerhvervsformål, som endnu ikke er fuldt udnyttede,og et mindre areal er udlagt til perspektivområde.Afstanden til erhvervsområdet er ca.2,7 km er det vurderes, at etablering af mølleområdetikke vil medføre konflikter i forhold tilPerspektivområdeByområdeLandsbyafgrænsningBillund LufthavnHøjspændingsledning (400 kV)NaturgasledningFigur 6.5. Byafgrænsning og perspektivområder.Figur 6.6. Større tekniske anlæg.104


denne anvendelse af arealet. Afstanden til perspektivområdeter ca. 3 km, og anvendelsen afdette område er endnu ikke fastlagt. På grundaf de mange læhegn i området vurderes det, atmølleanlægget kun i begrænset omfang vil væresynligt fra perspektivområdet, og at anlæggetikke vil medføre en væsentlig påvirkning i forholdtil dette område.6.2. LufttrafikMølleområdet er placeret ca. 6,2 km sydvest forBillund Lufthavn, og det ligger udenfor de afgrænsedeindflyvningsbaner omkring lufthavnen.Billund Lufthavn er vist på figur 6.6.Da vindmøllerne er over 100 m høje er derfremsendt en forespørgsel til Trafikstyrelsen(tidligere Statens Luftfartsvæsen) om konkreteafmærkningskrav for de planlagte møller.Trafikstyrelsen har oplyst, at alle møller skalmarkeres med lavintensivt fast rødt lys. De lavintensivehindringslys skal opfylde specifikationernetil low-intensity, Type A anført i bilag 1 tilBestemmelser om Civil Luftfart, BL-3-10. Lysmarkeringenskal være aktiveret hele døgnet.Den skal placeres øverst på generatorhuset(nacellen) og lyset skal altid, uanset møllevingensplacering, være synlig 360 grader i etvandret plan. Dette kan kun opnås ved opsætningaf to lamper på møllen.Lyset skal have en effektiv intensitet på mindst10 candela. 1 candela svarer til lyset fra et stearinlys,og 10 candela svarer til en 8,5 W elpære.For at sikre at lyskilden altid kan opfylde minimumskravetvil der i praksis blive monteret enlyskilde på 10-30 candela. Dette vil på afstandeop til 1,5 km opleves som en klar rød lampe,svarende til baglygterne på en bil, mens den påafstande over 1,5 km vil opleves som svag ogikke have nogen væsentlig synlighed [1].Det vurderes, at lysafmærkningen af vindmøllerneikke vil give gener for de omkringboendesamt for mennesker og dyr, som færdes i området.6.3. RadiokæderRadiokædeforbindelser er sårbare overfor objekter,som opstilles i eller tæt ved sigtelinjernemellem sendemasterne. Der vi være forskelligekrav til sikkerhedsafstand til sigtelinjen alt efterom punktet befinder sig midt mellem to mastereller det befinder sig tæt ved en af masterne.En sikkerhedsafstand til sigtelinjen på 200 m vili de fleste tilfælde være tilstrækkelig.Telia har meldt tilbage, at de har en radiokædeforbindelse,som ligger kun 100 m øst for vindmøllenr. 1. Den aktuelle placering af vindmøllenkan accepteres, men møllen kan ikke flytteslængere mod nord eller øst uden at påvirke forbindelsen.6.4. LedningsoplysningerDen nordlige del af mølleområdet gennemskæresi dag af et mindre højspændingstracé, menledningerne kabellægges over en strækning påca. 220 meter i forbindelse med gennemførelseaf mølleprojektet.Der ligger et telefonkabel i jorden parallelt medovennævnte højspændingstracé, og det vil sigemeget tæt på vindmølle nr. 3. Telefonkablet vilblive omlagt i det pågældende område i forbindelsemed vindmølleprojektet.Omtrent 1,8 km øst for mølleområdet løber et400 kV højspændingstracé. Der er givet VVMtilladelsetil omlægning af tracéet, som på denaktuelle strækning placeres meget tæt på deteksisterende tracé, og der vil derfor ikke værekonflikter forbundet med etablering af mølleanlæggeti forhold til højspændingstracéet.6.5. Militære anlægDer findes ingen militære anlæg i nærheden afmølleområdet.6.6. Socioøkonomiske forholdVindmølleprojektets miljøpåvirkninger vurderesikke at have negative socioøkonomiske effekterpå f.eks. turisme, fritidsinteresser, råstofindvinding,land- og skovbrug eller jagt og fiskeri.Det kan i forbindelse med vindmølleprojekterikke udelukkes, at der vil kunne ske et vist faldi ejendomspriserne i nærområdet på grund afvindmøllernes påvirkning af omgivelserne.Opstilling og drift af vindmøller er imidlertidreguleret gennem plan- og miljølovgivningen,som fastsætter faste grænseværdier for blandtandet støjpåvirkning af naboer. Der er endviderevejledende grænseværdier for skyggekast.For yderligere at forebygge væsentlige visuellegener for nabobeboelser, er der fastsat enminimumsafstand mellem naboer og vindmøller.Kravene er udtryk for, at der fra lovgiversside er foretaget en afvejening mellem hensyntil en rationel udnyttelse af vindkraften på den105


ene side og hensynet til de omkringboende påden anden side. I forbindelse med dette projektoverholdes samtlige lovpligtige og vejledendegrænseværdier samt afstand til beboelse.Opstilling af vindmøller ved Trøllundvej vil væreomfattet af Lov om vedvarende energi, derblandt andet fastsætter retningslinjer for anmeldelseaf krav om betaling for værditab påfast ejendom ved opstilling af vindmøller samtretningslinjer for udbud af vindmølleandele forlokale borgere. Retningslinjerne er nærmereomtalt i afsnit 1.5106


7. SUNDHED OG OVER-VÅGNING7.1. IndledningKravene til de emner, der skal behandles veden miljøvurdering i henhold til lov om miljøvurderingaf planer og programmer (LBK 936 af24. september 2009) er i vidt omfang sammenfaldendemed de krav, der stilles til en VVM-redegørelse.Ved en miljøvurdering er der dogbl.a. krav om en redegørelse for påvirkning afmenneskers sundhed og en beskrivelse af depåtænkte foranstaltninger vedrørende overvågning.Disse emner behandles i det efterfølgende.Sammen med det ikke-teknisk resumé, somfremlægges i et selvstændigt hæfte, samt kapitel8 om sundhed og overvågning opfylder densamlede miljørapport kravene til både VVM-redegørelseog miljøvurdering.7.2. Reduktion af emissioner frakraftværkerI afsnit 5.1 i denne rapport beskrives hvilke reduktioneraf bl.a. CO 2 , SO 2 og NO x , som opstillingenaf de 3 vindmøller ved Trøllundvej vilmedføre, hvis vindmøllernes el-produktion erstatterel produceret på eksisterende kraftværker.Det fremgår heraf, at vindmøllerne kan bidragetil en væsentlig reduktion af udledningenaf forurenende stoffer fra kraftværkerne, hvilketbl.a. vil være til gavn for befolkningens sundhed.Der er foretaget forskellige undersøgelser af desamfundsøkonomiske omkostninger ved energiproduktion,dvs. omkostninger som ikke betalesdirekte via elregningen [5]. EU’s generaldirektoratfor forskning har i 2001 offentliggjortfølgende opgørelse over de eksterne omkostningerinkl. drivhuseffekt for el produceret iDanmark:Kul/brunkul 30-52 øre/kWhNaturgas 15-22 øre/kWhBiomasse 7 øre/kWhVind 0,75 øre/kWhDet fremgår heraf, at el-produktion med vindkrafthar de laveste følgeomkostninger, mens etkulkraftværk medfører de største omkostninger.CO 2 -udledningen har global effekt gennem skaderpå ozonlaget og deraf følgende klimaforandringerpga. drivhuseffekten, mens luftforureningenmed SO 2 , NO x , partikler mv. har merelokal og regional skadevirkning for mennesker,dyr, afgrøder og bygninger. Sundhedsskadernepå mennesker som følge af luftforureningenvurderes at udgøre den største økonomiske belastning,og disse omkostninger betaler den enkelteborger enten direkte som personlige udgiftereller indirekte over skatten til dækning aføgede udgifter til sundhedssektoren, hospitaler,invalidepension mv.Videnskabelige og metodemæssige spørgsmålgør det vanskeligt entydigt at fastsætte de samfundsmæssigeomkostninger ved luftforureningenfra forskellige typer af kraftværker. Eksempelvishar det stor betydning hvordan merdødelighedi samfundet værdisættes. Emissioner itætbefolkede byområder medfører endvidereflere skader på folkesundheden end emissionerude på landet, og kraftværkernes placering iforhold til vindretning og byområder er derfor ikkeuden betydning.Hvis man ser på værdien af vindkraft i forholdtil hvilken elproduktion, der fortrænges, er derendvidere stor forskel på, om der er tale omfortrængning af produktion på f.eks. et nyt naturgasfyretkraftværk, eller om der er tale om fxet ældre kulfyret værk.DMU har beregnet, at sundhedsomkostningernei årene 2003-2005 for affaldsforbrændingsanlæggetVestforbrænding lå på 26-47 øre/kWh, mens sundhedsomkostningerne for detmoderne kulfyrede anlæg Amagerværket, somer forsynet med partikelfiltre og svovlrensning, iden samme periode lå på 3-15 øre/kWh.I en anden undersøgelse fra 2006 har DMUforetaget en vurdering af sundhedsomkostningerneved et gennemsnitligt kraftværk og henholdsvisnye kulkraftværker og gaskraftværker.Nedenstående opgørelse afspejler henholdsviset lavt og et højt estimat for skadesomkostningerne:Nyt kulkraftværkNyt gaskraftværkG.snit værker i dag2-4 øre/kWh0,25-1 øre/kWh6-17 øre/kWh7.3. Støjpåirkning af nabobeboelserGenerende støj kan påvirke menneskers velværeog på længere sigt deres sundhed. Der erfra flere sider peget på, at vedvarende støj over107


65 dB(A) vil kunne påvirke menneskers sundhed.I afsnit 4.2, samt i bilag 1 til miljørapporten, ermøllernes støjpåvirkning af nabobeboelsernebeskrevet. Heraf fremgår, at møllerne i projektforslagetoverholder gældende lovkrav, og atdisse ligger langt under det støjniveau, sommenes at påvirke menneskers sundhed.7.4. Skyggekastgener for nabobeboelserLigesom vedvarende støjpåvirkning kan ogsåvedvarende skyggekastpåvirkning være medvirkendetil, at beboere i nærheden af vindmøllerføler sig utilpasse. Skyggekast, som falder indgennem vinduer til beboelsesrum skaber uro ogkan stresse beboerne. På længere sigt kan detforårsage, at sygdomme opstår eller at de forværres.Modsat støjpåvirkning sker skyggekastpåvirkningendog i meget begrænsede tidsrum,og det vil ofte være muligt at etablere afværgeforanstaltningerfor at undgå væsentlige gener.Det er desuden muligt at fastsætte tidspunkternei form af datoer og klokkeslæt for skyggekastpåvirkningog dermed bliver det muligt attage sine forholdsregler.I afsnit 4.4, samt bilag 2 til miljørapporten, ermøllernes skyggekast i forhold til nabobeboelsernebeskrevet. Det fremgår heraf, at de vejledendedanske regler på området kan overholdesved alle nabobeboelser i projektforslaget.Ved en enkelt nabobeboelse er der beregnet etskyggekast på over 10 timer, men der vil bliveetableret afværgeforanstaltninger i form afskyggestop, hvor en eller flere af møllerne stoppes,så grænseværdien på 10 timer pr. år ikkeoverskrides.7.5. OvervågningsprogramI forbindelse med VVM-redegørelsen og Miljøvurderingenudarbejdes en række beregninger,som skal beskrive virkeligheden efter mølleprojekteter realiseret. For at sikre, at disse beregninger,samt forudsætningerne for beregningerneogså svarer til virkeligheden efter mølleprojekteter realiseret, udarbejdes der et overvågningsprogram.I dette overvågningsprogramkan der fastsættes rammer for, hvilke forholdder efterfølgende skal genberegnes og kontrolleressamt hvilke konsekvenser eventuelle afvigelserskal have.I forbindelse med opstilling af møllerne vil detvære vigtigt at kontrollere støjpåvirkningen afde nærmeste naboer. Kildestøjen fra de aktuellemølletyper vil kunne ændres som led i denløbende udvikling, der sker hos møllefabrikanten,fra denne rapports offentliggørelse til møllerneforlader fabrikken og skal opsættes i området.Kontrollen består i at genberegne støjudbredelsen,på baggrund af data fra møllefabrikanten,på det tidspunkt, hvor møllen skal opsættes.Efter opstilling af vindmøllerne vil overvågningenaf vindmølleanlægget blive udført efter dealmindelige tilsynsregler i bekendtgørelsen omstøj fra vindmøller. Dette indebærer, at kommunalbestyrelsenkan stille krav om, at der foretagesstøjmålinger ved de mest støjbelastede naboer,når møllerne sættes i drift eller ved ændringerpå møllerne og op til 1 gang årligt i forbindelsemed almindeligt tilsyn eller i forbindelsemed behandling af eventuelle naboklagerover støj, når kommunalbestyrelsen anser dettefor at være nødvendigt.Ændrede klimatiske forhold, såsom flere solskinstimer,vil kunne ændre beregningsresultatetfor skyggekastværdierne. Antallet af solskinstimerindgår som en parameter i EMD'sprogram WindPRO, og programmet opdateresløbende. På baggrund af de beregnede værdierfor skyggekast vurderes det, at der vil være behovfor at efterprøve skyggekastberegningernei forhold til klimatiske ændringer, idet det beregnedeskyggekast ved én af nabobeboelserneligger over grænseværdien på 10 timer pr. årberegnet som reel skyggetid.Der vil blive stillet krav om etablering af skyggestoppå en eller flere af møllerne for at sikre,at ingen nabobeboelser bliver ramt af skyggekastfra møllevingerne i i mere end 10 timer iløbet af et år beregnet som reel skyggetid.Skyggekast vil derfor indgå i overvågningsprogrammetmed henblik på fastsættelse af detkonkrete behov for skyggestop.108


8. REFERENCELISTE[1] Birk Nielsen (2007): Store vindmøller i detåbne land - en vurdering af de landskabeligekonsekvenser. Miljøminsteriet, Skov- og Naturstyrelsen.[2] By- og Landskabsstyrelsen: Landskabsforholdi Østjylland - Bidrag til samarbejdsprojektetom Byudvikling i Østjylland.[3] Clausager I. & H. Nøhr. 1995. Vindmøllersindvirkning på fugle. Status over viden. DanmarksMiljøundersøgelser. 51 s. Faglig rapportfra DMU nr. 147.[4] Danmarks Vindmølleforening. Fakta omvindenergi. Vindmøllers energibalance. FaktabladT4, juli 2010.[5] Danmarks Vindmølleforening. Fakta omvindenergi. Vindmøllers samfundsøkonomiskeværdi. Faktablad Ø1, juli 2007.[6] Dansk Ornitologisk Forenings database(www.dofbasen.dk).[7] DELTA (2008): Low Frequency Noise fromlarge Wind Turbines. Summary and Conclusionson Measurements and Methods. ProjectReport, 30. April 2008.[8] DELTA (2010): EFP-06 project, Low FrequencyNoise from Large Wind Turbines, FinalReport, 21. November 2010.[9] Desholm M. J. Kahlert, I. K. Petersen & I.Clausager (2001): Baseline investigations ofbirds in relation to an offshore wind farm atRødsand: results and conclusions, 2000. NERIReport 2001 Commissioned by SEAS Distribution2000.[10] Durinck J. & H. Skov (2006): Undersøgelseraf kollisionsrisiko for vandfugle ved RønlandHavvindmøllepark. (Study of collision risk forwater birds at windmills placed in the sea, Danishwith an English summary). Print DHI-Waterand Environment, Denmark. 54 pp.11] Durinck J., E. Greimas & H. Skov (2009):Study of bird movements at Energie MistralWindmill Park. Rapport fra DHI.[12] Energinet.dk (2010): Miljørapport 2010(med tilhørende baggrundsrapport). (www.energinet.dk).[13] Energistyrelsen (2010): Energistatistik2009.[14] Forslag til Regionplan 2016 for Ribe Amt,2005.[15] Hasslinger (2004). Citeret i: Alpine WindharvestAn Interreg III B Alpine Space ProgrammeWork Package 9 - Impact on wildlife andplant life Summary March 2005. Büro TrifoliumDominikanerplatz 35, 39100 Bozen, Italy.[16] Jensen, T. S. og Baagøe, H. (red.), 2007.Dansk Pattedyratlas, 392 pp, Gyldendal.[17] Kommuneplan 2009-2021 for Billund Kommune,2009.[18] Kommuneplan 2009-2021 for Trekantområdet,2009.[19] Manuela de Lucas, Guyonne FE. Janssand Miguel Ferrer (2005): A bird and smallmammal BACI and IG design studies in a windfarm in Malpica (Spain). Biodiversity and Conservation,14: 3289-3303.[20] Miljøstyrelsen (1997): Lavfrekvent støj, infralydog vibrationer i eksternt miljø. Orienteringfra miljøstyrelsen. Nr. 9 1997.[21] Olesen, CR. (1994): Fauna- og friluftsliv.En litteraturudredning om menneskeskabte forstyrrelseraf større pattedyr.[22] Pettersson, J. (2005). The Impact of OffshoreWind Farms on Bird Life in Southern KalmarSound, Sweden. A final report based onstudies 1999-2003. Lunds Universitet.[23] Sand-Jensen, Kaj og Larsen, Gunnar(2006): Naturen i Danmark, Geologien, Gyldendal.[24] Smed, P. (1979-1982). Landskabskort.Håndtegnede kort over istidens landskabsdannelse.Geografforlaget.[25] Søgaard, B. & Asferg, T. (red.), 2007:Håndbog om arter på habitatdirektivets bilag IV– til brug i administration og planlægning. DanmarksMiljøundersøgelser, Aarhus Universitet.– Faglig rapport fra DMU nr. 635. 226 s. http://www.dmu.dk/Pub/FR635.pdf[26] Vindmølleplan for Billund Kommune, Tillægnr. 2 til Kommuneplan 2009-2021 for BillundKommune, 2010.[27] Walter DW., Leslie DM., Jenks JA. (2006).Response of Rocky Mountain Elk (Cervus elaphus)to Windpower Development. The Americanmidland naturalist. Vol: 156 (2): 363-375.109


Bilag 1 - Støjberegning (3 stk Vestas 2,0 MW-møller)Projekt:Trøllundvej-Billund Kommune 27-12-2010DECIBEL - HovedresultatWindPRO version 2.7.473 Jun 2010Udskrevet/Side27-12-2010 08:11 / 1Brugerlicens:Wind 1 A/SHolgersgade 1DK-7900 Nykøbing M96703000Peter Poulsen / pp@wind1.dkBeregnet:26-11-2010 11:41/2.7.473Projekt:Trøllundvej-Billund Kommune 27-12-2010DECIBEL - HovedresultatWindPRO version 2.7.473 Jun 2010Udskrevet/Side27-12-2010 08:11 / 2Brugerlicens:Wind 1 A/SHolgersgade 1DK-7900 Nykøbing M96703000Peter Poulsen / pp@wind1.dkBeregnet:26-11-2010 11:41/2.7.473DANSKE REGLER FOR STØJBEREGNING.Beregningen er baseret på "Bekendtgørelse nr. 1518 af 14. dec 2006" fra Miljøministeriet.Støjbelastningen fra vindmøller må ikke overstige følgende grænseværdier: (Vindhastigheder i10 m højde)1) I det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer højst 15 m fra al andenbeboelse end vindmølleejerens private beboelse i det åbne land:a) 44 dB(A) ved en vindhastighed på 8 m/s.b) 42 dB(A) ved en vindhastighed på 6 m/s.2) I det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer i områder, der anvendes til eller ilokalplan eller byplanvedtægt er udlagt til bolig-, institutions-, sommerhus- eller kolonihaveformåleller som rekreative områder:a) 39 dB(A) ved en vindhastighed på 8 m/s.b) 37 dB(A) ved en vindhastighed på 6 m/s.Hvis een mølle har rentoner i støjemissionen, øges støjen ved modtageren med 5 dB....fortsat fra sidste sideVindmølleSFO 1 2 3 4 5 6 7F 732 973 1216 2502 2310 2120 1931G 489 671 885 2081 1894 1708 1526H 729 737 822 1569 1388 1211 1042I 792 690 668 1480 1320 1171 1039J 921 738 603 1526 1395 1282 1190K 872 680 534 1598 1467 1353 1258L 1194 954 717 1865 1775 1704 1652VindmøllerNy mølleStøjfølsomt områdeMålestok 1:200.000Eksisterende vindmølleETRS 89 Område: 32 Mølletype StøjdataØst Nord Z Rækkedata/Beskrivelse Aktuel Fabrikat Type-generator Effekt, Rotordiameter Navhøjde Oprettet Navn Første LwaRef Sidste LwaRef Rentoner Oktavdatanominel af vindhastighed vindhastighed[kW] [m/s] [m/s] ETRS 89 Område: 32 [m] [m] [m] [dB(A)] [dB(A)]503.494,77 60,0 2.000 80,0 78,0 102,0 104,0 1 6.172.287,75 VESTAS V80-2.0MW 2000 80.0 !O! nav: 78,0 m (... Ja VESTAS V80-2.0MW-2.000 USER Noise opt. 104.0dB(A)8m/s 78m hub 06-2002 6,0 8,0 Nej Generisk *)2 503.347,22 6.172.484,02 62,6 VESTAS V80-2.0MW 2000 80.0 !O! nav: 78,0 m (... Ja VESTAS V80-2.0MW-2.000 2.000 80,0 78,0 USER Noise opt. 104.0dB(A)8m/s 78m hub 06-2002 6,0 102,0 8,0 104,0 Nej Generisk *)3 503.199,68 6.172.680,30 62,7 VESTAS V80-2.0MW 2000 80.0 !O! nav: 78,0 m (... Ja VESTAS V80-2.0MW-2.000 2.000 80,0 78,0 USER Noise opt. 104.0dB(A)8m/s 78m hub 06-2002 6,0 102,0 8,0 104,0 Nej Generisk *)4 501.297,00 6.171.774,00 61,4 570715000000032097: 1.000 kW NEG MICON - T... Ja NEG MICON NM60/1000-1.000/250 1.000 60,0 50,0 EMD 8m/s WICO/Man 18-09-99 6,0 101,0 8,0 101,0 Nej Generisk *)5 501.486,00 6.171.724,00 62,2 570715000000032103: 1.000 kW NEG MICON - T... Ja NEG MICON NM60/1000-1.000/250 1.000 60,0 50,0 EMD 8m/s WICO/Man 18-09-99 6,0 101,0 8,0 101,0 Nej Generisk *)6 501.675,00 6.171.673,00 63,1 570715000000032110: 1.000 kW NEG MICON - T... Ja NEG MICON NM60/1000-1.000/250 1.000 60,0 50,0 EMD 8m/s WICO/Man 18-09-99 6,0 101,0 8,0 101,0 Nej Generisk *)7 501.863,00 6.171.623,00 63,9 570715000000032127: 1.000 kW NEG MICON - T... Ja NEG MICON NM60/1000-1.000/250 1.000 60,0 50,0 EMD 8m/s WICO/Man 18-09-99 6,0 101,0 8,0 101,0 Nej Generisk *)*)Bemærk: Een eller flere støjdata for denne vindmølle er generisk eller indtastet af brugerBeregningsresultaterLydniveauStøjfølsomt område ETRS 89 Område: 32 Krav Lydniveau Krav overholdt ?Nr. Navn Øst Nord Støj Fra møller Støj Afstand AlleZ Beregningshøjde Vindhastighed Afstand[m] [m] [m/s] [dB(A)] [m] [dB(A)]70,0 42,0 472 36,6 A Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (68) 503.156,78 6.173.358,56 1,5 6,0 Ja Ja JaA 8,0 44,0 472 38,5 Ja JaB Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (69) 503.348,67 6.173.262,41 70,0 1,5 6,0 42,0 472 37,9 Ja Ja JaB 8,0 44,0 472 39,8 Ja JaC Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (70) 503.797,59 6.172.687,74 60,5 1,5 6,0 42,0 472 41,1 Ja Ja JaC 8,0 44,0 472 43,1 Ja JaD Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (71) 503.870,62 6.172.660,45 60,0 1,5 6,0 42,0 472 40,3 Ja Ja JaD 8,0 44,0 472 42,2 Ja JaE Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (72) 503.829,43 6.171.842,34 60,0 1,5 6,0 42,0 472 38,1 Ja Ja JaE 8,0 44,0 472 40,0 Ja JaF Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (73) 503.793,89 6.171.619,19 60,0 1,5 6,0 42,0 472 35,9 Ja Ja JaF 8,0 44,0 472 37,8 Ja JaG Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (74) 503.377,55 6.171.813,35 60,0 1,5 6,0 42,0 472 39,7 Ja Ja JaG 8,0 44,0 472 41,6 Ja JaH Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (75) 502.857,72 6.171.932,97 60,0 1,5 6,0 42,0 472 38,5 Ja Ja JaH 8,0 44,0 472 40,1 Ja JaI Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (76) 502.704,27 6.172.232,34 60,0 1,5 6,0 42,0 472 39,1 Ja Ja JaI 8,0 44,0 472 40,7 Ja JaJ Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (77) 502.611,74 6.172.547,92 60,0 1,5 6,0 42,0 472 38,8 Ja Ja JaJ 8,0 44,0 472 40,5 Ja JaK Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (78) 502.674,76 6.172.584,16 60,0 1,5 6,0 42,0 472 39,5 Ja Ja JaK 8,0 44,0 472 41,3 Ja JaL Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (79) 502.614,05 6.173.094,47 63,1 1,5 6,0 42,0 472 36,4 Ja Ja JaL 8,0 44,0 472 38,2 Ja JaAfstande (m)VindmølleSFO 1 2 3 4 5 6 7A 1123 895 680 2443 2337 2244 2165B 986 778 601 2535 2416 2308 2212C 502 494 598 2662 2504 2353 2208D 529 552 671 2722 2562 2407 2260E 557 803 1048 2533 2346 2161 1979Fortsættes næste side...WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dkWindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk110


Bilag 1 - Støjberegning (3 stk Vestas 2,0 MW-møller)Projekt:Trøllundvej-Billund Kommune 27-12-2010DECIBEL - Kort 6,0 m/sWindPRO version 2.7.473 Jun 2010Udskrevet/Side27-12-2010 08:11 / 3Brugerlicens:Wind 1 A/SHolgersgade 1DK-7900 Nykøbing M96703000Peter Poulsen / pp@wind1.dkBeregnet:26-11-2010 11:41/2.7.473Projekt:Trøllundvej-Billund Kommune 27-12-2010DECIBEL - Kort 8,0 m/sWindPRO version 2.7.473 Jun 2010Udskrevet/Side27-12-2010 08:11 / 4Brugerlicens:Wind 1 A/SHolgersgade 1DK-7900 Nykøbing M96703000Peter Poulsen / pp@wind1.dkBeregnet:26-11-2010 11:41/2.7.4730 250 500 750 1000mKort: Vorbasse 1213 IV SV, Udskriftsmålestok 1:20.000, Kortcentrum ETRS 89 Område: 32 Øst: 502.312,84 Nord: 6.172.081,95Støjberegningsmetode: Dansk 2007. Vindhastighed: 6,0 m/sNy mølle Eksisterende vindmølle Støjfølsomt områdeHøjde over havoverflade fra aktivt linie objekt37,0 dB(A) 42,0 dB(A)WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk0 250 500 750 1000mKort: Vorbasse 1213 IV SV, Udskriftsmålestok 1:20.000, Kortcentrum ETRS 89 Område: 32 Øst: 502.312,84 Nord: 6.172.081,95Støjberegningsmetode: Dansk 2007. Vindhastighed: 8,0 m/sNy mølle Eksisterende vindmølle Støjfølsomt områdeHøjde over havoverflade fra aktivt linie objekt39,0 dB(A) 44,0 dB(A)WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk111


Bilag 2 - Skyggekastberegning (3 stk Vestas 2,0 MW-møller)Projekt:Trøllundvej-Billund Kommune 27-12-2010SHADOW - HovedresultatWindPRO version 2.7.473 Jun 2010Udskrevet/Side27-12-2010 08:08 / 1Brugerlicens:Wind 1 A/SHolgersgade 1DK-7900 Nykøbing M96703000Peter Poulsen / pp@wind1.dkBeregnet:27-12-2010 08:03/2.7.473Projekt:Trøllundvej-Billund Kommune 27-12-2010SHADOW - HovedresultatWindPRO version 2.7.473 Jun 2010Udskrevet/Side27-12-2010 08:08 / 2Brugerlicens:Wind 1 A/SHolgersgade 1DK-7900 Nykøbing M96703000Peter Poulsen / pp@wind1.dkBeregnet:27-12-2010 08:03/2.7.473Forudsætninger for skyggeberegningMaksimal afstand for påvirkning2.000 mMinimum solhøjde over horisont med indflydelse 3 °Dagstep for beregning1 dageTidsskridt til beregning1 minutterSolskinssandsynlighed S/S0 (andel af tid fra solopgang til solnedgang hvor solen skinner) []Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec0,13 0,22 0,32 0,40 0,42 0,46 0,42 0,49 0,39 0,29 0,18 0,10DriftstidN NNØ ØNØ Ø ØSØ SSØ S SSV VSV V VNV NNV I alt261 393 465 559 645 475 572 869 1.140 1.059 606 326 7.370Vindhastighed ved tomgangsstart : Opstartsvindhastighed fra effektkurveFor at undgå skyggekast fra ikke synlig møller laves der en ZVI beregningfør skyggekastberegningen. ZVI beregningen baseres på følgendeforudsætningerHøjdelinier anvendt: Højdekonturer: CONTOURLINE_ONLINEDATA_0.wpo (2)Lægivere anvendt i beregningBetragterhøjde: 1,5 mMålestok 1:200.000Netopløsning: 10 mNy mølleEksisterende vindmølleSkyggemodtagerVindmøllerETRS 89 Område: 32MølletypeØst Nord Z Rækkedata/Beskrivelse Aktuel Fabrikat Type-generator Effekt, Rotordiameter Navhøjde OmdrnominelETRS 89 Område: 32 [m] [kW] [m] [m] [Omdr]1 503.494,77 6.172.287,75 60,0 VESTAS V80-2.0MW 200...Ja VESTAS V80-2.0MW-2.000 2.000 80,0 78,0 16,72 503.347,22 6.172.484,02 62,6 VESTAS V80-2.0MW 200...Ja VESTAS V80-2.0MW-2.000 2.000 80,0 78,0 16,73 503.199,68 6.172.680,30 62,7 VESTAS V80-2.0MW 200...Ja VESTAS V80-2.0MW-2.000 2.000 80,0 78,0 16,74 501.297,00 6.171.774,00 61,4 570715000000032097: 1....Ja NEG MICON NM60/1000-1.000/250 1.000 60,0 50,0 18,05 501.486,00 6.171.724,00 62,2 570715000000032103: 1....Ja NEG MICON NM60/1000-1.000/250 1.000 60,0 50,0 18,06 501.675,00 6.171.673,00 63,1 570715000000032110: 1....Ja NEG MICON NM60/1000-1.000/250 1.000 60,0 50,0 18,07 501.863,00 6.171.623,00 63,9 570715000000032127: 1....Ja NEG MICON NM60/1000-1.000/250 1.000 60,0 50,0 18,0...fortsat fra sidste sideSkygge, forventede værdierNr. Skyggetimer pr. år[h/år]F 0:00G 0:00H 8:21I 7:32J 8:37K 9:20L 2:18Samlet skyggekast på skyggemodtagerne fra hver enkelt mølleNr. NavnVærste scenarie Forventet[h/år] [h/år]1 VESTAS V80-2.0MW 2000 80.0 !O! nav: 78,0 m (13.1) 125:18 19:082 VESTAS V80-2.0MW 2000 80.0 !O! nav: 78,0 m (13.2) 81:33 16:003 VESTAS V80-2.0MW 2000 80.0 !O! nav: 78,0 m (13.3) 72:02 14:504 570715000000032097: 1.000 kW NEG MICON - Trøllund by 0:01 0:005 570715000000032103: 1.000 kW NEG MICON - Trøllund by 0:29 0:046 570715000000032110: 1.000 kW NEG MICON - Trøllund by 1:52 0:157 570715000000032127: 1.000 kW NEG MICON - Trøllund by 6:07 0:38Skyggemodtager-InddataETRS 89 Område: 32Nr. Øst Nord Z Bredde Højde Højde Grader fra syd Vinduets Retningsmetodeover jord med uret hældning[m] [m] [m] [m] [°] [°]A 503.151,74 6.173.360,98 70,0 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand"B 503.348,63 6.173.264,90 70,0 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand"C 503.795,09 6.172.688,93 60,7 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand"D 503.875,32 6.172.675,54 60,0 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand"E 503.829,43 6.171.842,34 60,0 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand"F 503.793,89 6.171.619,19 60,0 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand"G 503.377,55 6.171.813,35 60,0 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand"H 502.857,72 6.171.932,97 60,0 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand"I 502.704,27 6.172.232,34 60,0 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand"J 502.615,48 6.172.547,99 60,0 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand"K 502.662,02 6.172.596,40 60,0 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand"L 502.613,84 6.173.104,44 63,3 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand"BeregningsresultaterSkyggemodtagerSkygge, forventede værdierNr. Skyggetimer pr. år[h/år]A 0:00B 0:18C 11:54D 9:22E 0:00Fortsættes næste side...WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dkWindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk112


Bilag 2 - Skyggekastberegning (3 stk Vestas 2,0 MW-møller)Projekt:Trøllundvej-Billund Kommune 27-12-2010SHADOW - Kalender, grafiskWindPRO version 2.7.473 Jun 2010Udskrevet/Side27-12-2010 08:08 / 3Brugerlicens:Wind 1 A/SHolgersgade 1DK-7900 Nykøbing M96703000Peter Poulsen / pp@wind1.dkBeregnet:27-12-2010 08:03/2.7.473Projekt:Trøllundvej-Billund Kommune 27-12-2010SHADOW - Kalender, grafiskWindPRO version 2.7.473 Jun 2010Udskrevet/Side27-12-2010 08:08 / 4Brugerlicens:Wind 1 A/SHolgersgade 1DK-7900 Nykøbing M96703000Peter Poulsen / pp@wind1.dkBeregnet:27-12-2010 08:03/2.7.473VindmøllerVindmøller1: VESTAS V80-2.0MW 2000 80.0 !O! nav: 78,0 m (13.1)3: VESTAS V80-2.0MW 2000 80.0 !O! nav: 78,0 m (13.3)1: VESTAS V80-2.0MW 2000 80.0 !O! nav: 78,0 m (13.1)5: 570715000000032103: 1.000 kW NEG MICON - Trøllund by2: VESTAS V80-2.0MW 2000 80.0 !O! nav: 78,0 m (13.2)2: VESTAS V80-2.0MW 2000 80.0 !O! nav: 78,0 m (13.2)6: 570715000000032110: 1.000 kW NEG MICON - Trøllund by3: VESTAS V80-2.0MW 2000 80.0 !O! nav: 78,0 m (13.3)7: 570715000000032127: 1.000 kW NEG MICON - Trøllund by4: 570715000000032097: 1.000 kW NEG MICON - Trøllund byWindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dkWindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk113


Bilag 2 - Skyggekastberegning (3 stk Vestas 2,0 MW-møller)Projekt:Trøllundvej-Billund Kommune 27-12-2010SHADOW - KortWindPRO version 2.7.473 Jun 2010Udskrevet/Side27-12-2010 08:08 / 5Brugerlicens:Wind 1 A/SHolgersgade 1DK-7900 Nykøbing M96703000Peter Poulsen / pp@wind1.dkBeregnet:27-12-2010 08:03/2.7.4730 500 1000 1500 2000 mKort: Vorbasse 1213 IV SV, Udskriftsmålestok 1:30.000, Kortcentrum ETRS 89 Område: 32 Øst: 502.566,97 Nord: 6.172.400,31Ny mølle Eksisterende vindmølle SkyggemodtagerIsolinier viser skygge i Timer per år, reelt tilfælde0 5 10WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk114


Bilag 3 - Støjberegning med møller ved GilbjergvejI dette bilag gengives vejledende støjberegningerfor det planlagte vindmølleprojekt ved Trøllundvejsammen med et muligt mølleprojekt vedGilbjergvej for at vurdere den samlede støjpåvirkning,som de to nye mølleanlæg vil medførei området. Projektet ved Gilbjergvej er ikke endeligtfastlagt og tilsvarende mølletyper med enanden indbyrdes afstand kan komme på tale,men dette skønnes ikke at have væsentlig betydningfor vurderingen af den samlede påvirkningi forhold til vindmølleområdet ved Trøllundvej.I nedenstående tabel sammenholdes de beregnedestøjbidrag ved nabobeboelserne omkringmølleområdet ved Trøllundvej med og udenvindmøller i mølleområdet ved Gilbjergvej. Detfremgår heraf, at en opstilling af vindmøller vedGilbjergvej kun vil øge det samlede støjbidragved naboerne til mølleområdet ved Trøllundvej imindre betydende omfang. Ved de angivne nabobeboelseromkring den nordlige del af mølleområdetved Trøllundvej, herunder nabo C sompåvirkes mest, øges støjpåvirkningen med op til0,2 dB(A) og støjgrænserne kan således fortsatoverholdes. Ved de angivne naboer omkringden sydlige del af mølleområdet ved Trøllundvejøges den samlede støjpåvirkning med op til 0,7dB(A), og ved disse nabobeboelser vil der fortsatvære en væsentlig margin til støjgrænserne.TrøllundvejTrøllundvej + GilbjergvejStøjbidrag Støjbidrag ÆndringdB(A) 6 m/s dB(A) 8 m/s dB(A) 6 m/s dB(A) 8 m/s dB(A) 6 m/s / 8 m/sNabo A 36,6 38,5 36,7 38,6 +0,1 / +0,1Nabo B 37,9 39,8 37,9 39,9 - / +0,1Nabo C 41,1 43,1 41,2 43,2 +0,1 / +0,1Nabo D 40,3 42,2 40,3 42,3 - / +0,1Nabo E 38,1 40,0 38,4 40,4 +0,3 / +0,4Nabo F 35,9 37,8 36,4 38,5 +0,5 / +0,7Nabo G 39,7 41,6 39,9 41,9 +0,2 / +0,3Nabo H 38,5 40,1 38,7 40,4 +0,2 / +0,3Nabo I 39,1 40,7 39,2 40,9 +0,1 / +0,2Nabo J 38,8 40,5 38,9 40,6 +0,1 / +0,1Nabo K 39,5 41,3 39,6 41,4 +0,1 / +0,1Nabo L 36,4 38,2 36,6 38,3 +0,2 / +0,1Ændring i støjbidrag ved naboerne omkring mølleområdet ved Trøllund ved mulig opstilling af vindmøller i mølleområdet ved Gilbjergvej.115


Bilag 3 - Støjberegning (3 stk Vestas 2,0 MW-møller og 4 stk. Siemens 3,0 MW)Projekt:Trøllundvej-Billund Kommune 27-12-2010DECIBEL - HovedresultatWindPRO version 2.7.473 Jun 2010Udskrevet/Side27-12-2010 11:00 / 1Brugerlicens:Wind 1 A/SHolgersgade 1DK-7900 Nykøbing M96703000Peter Poulsen / pp@wind1.dkBeregnet:27-12-2010 11:00/2.7.473Projekt:Trøllundvej-Billund Kommune 27-12-2010DECIBEL - HovedresultatWindPRO version 2.7.473 Jun 2010Udskrevet/Side27-12-2010 11:00 / 2Brugerlicens:Wind 1 A/SHolgersgade 1DK-7900 Nykøbing M96703000Peter Poulsen / pp@wind1.dkBeregnet:27-12-2010 11:00/2.7.473DANSKE REGLER FOR STØJBEREGNING.Beregningen er baseret på "Bekendtgørelse nr. 1518 af 14. dec 2006" fra Miljøministeriet.Støjbelastningen fra vindmøller må ikke overstige følgende grænseværdier: (Vindhastigheder i10 m højde)1) I det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer højst 15 m fra al andenbeboelse end vindmølleejerens private beboelse i det åbne land:a) 44 dB(A) ved en vindhastighed på 8 m/s.b) 42 dB(A) ved en vindhastighed på 6 m/s.2) I det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer i områder, der anvendes til eller ilokalplan eller byplanvedtægt er udlagt til bolig-, institutions-, sommerhus- eller kolonihaveformåleller som rekreative områder:a) 39 dB(A) ved en vindhastighed på 8 m/s.b) 37 dB(A) ved en vindhastighed på 6 m/s.Hvis een mølle har rentoner i støjemissionen, øges støjen ved modtageren med 5 dB....fortsat fra sidste sideVindmølleSFO 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11E 557 803 1048 2410 2326 2282 2283 2533 2346 2161 1979F 732 973 1216 2185 2100 2060 2069 2502 2310 2120 1931G 489 671 885 2391 2250 2146 2086 2081 1894 1708 1526H 729 737 822 2618 2423 2255 2121 1569 1388 1211 1042I 792 690 668 2951 2749 2570 2420 1480 1320 1171 1039J 921 738 603 3279 3078 2896 2740 1526 1395 1282 1190K 872 680 534 3294 3098 2923 2773 1598 1467 1353 1258L 1194 954 717 3801 3610 3437 3285 1865 1775 1704 1652VindmøllerNy mølleStøjfølsomt områdeMålestok 1:200.000Eksisterende vindmølleETRS 89 Område: 32 Mølletype StøjdataØst Nord Z Rækkedata/Beskrivelse Aktuel Fabrikat Type-generator Effekt, Rotordiameter Navhøjde Oprettet Navn Første LwaRef Sidste LwaRef Rentoner Oktavdatanominel af vindhastighed vindhastighed[kW] [m/s] [m/s] ETRS 89 Område: 32 [m] [m] [m] [dB(A)] [dB(A)]503.494,77 60,0 2.000 80,0 78,0 102,0 104,0 1 6.172.287,75 VESTAS V80-2.0MW 2000 80.0 !O! nav: 78,0 m (13.1) Ja VESTAS V80-2.0MW-2.000 USER Noise opt. 104.0dB(A)8m/s 78m hub 06-2002 6,0 8,0 Nej Generisk *)2 503.347,22 6.172.484,02 62,6 VESTAS V80-2.0MW 2000 80.0 !O! nav: 78,0 m (13.2) Ja VESTAS V80-2.0MW-2.000 2.000 80,0 78,0 USER Noise opt. 104.0dB(A)8m/s 78m hub 06-2002 6,0 102,0 8,0 104,0 Nej Generisk *)3 503.199,68 6.172.680,30 62,7 VESTAS V80-2.0MW 2000 80.0 !O! nav: 78,0 m (13.3) Ja VESTAS V80-2.0MW-2.000 2.000 80,0 78,0 USER Noise opt. 104.0dB(A)8m/s 78m hub 06-2002 6,0 102,0 8,0 104,0 Nej Generisk *)4 503.655,00 6.169.439,00 62,6 -66,7°, 315,0 m Ja Siemens SWT-3.0-101, DD-3.000 3.000 101,0 80,0 USER Standard setting -4 dB NH79,5 Oktavopdelt 104/101,2 6,0 101,2 8,0 104,0 Nej JadB(A)5 503.364,48 6.169.563,79 60,0 Ja Siemens SWT-3.0-101, DD-3.000 3.000 101,0 80,0 USER Standard setting -4 dB NH79,5 Oktavopdelt 104/101,2 dB(A) 6,0 101,2 8,0 104,0 Nej Ja6 503.073,95 6.169.688,59 60,0 Ja Siemens SWT-3.0-101, DD-3.000 3.000 101,0 80,0 USER Standard setting -4 dB NH79,5 Oktavopdelt 104/101,2 dB(A) 6,0 101,2 8,0 104,0 Nej Ja7 502.783,43 6.169.813,42 60,0 Ja Siemens SWT-3.0-101, DD-3.000 3.000 101,0 80,0 USER Standard setting -4 dB NH79,5 Oktavopdelt 104/101,2 dB(A) 6,0 101,2 8,0 104,0 Nej Ja8 501.297,00 6.171.774,00 61,4 570715000000032097: Ja NEG MICON NM60/1000-1.000/250 1.000 60,0 50,0 EMD 8m/s WICO/Man 18-09-99 6,0 101,0 8,0 101,0 Nej Generisk 1.000 kW NEG MICON - Trøll... *)9 501.486,00 6.171.724,00 62,2 570715000000032103: 1.000 kW NEG MICON - Trøll... Ja NEG MICON NM60/1000-1.000/250 1.000 60,0 50,0 EMD 8m/s WICO/Man 18-09-99 6,0 101,0 8,0 101,0 Nej Generisk *)10 501.675,00 6.171.673,00 63,1 570715000000032110: 1.000 kW NEG MICON - Trøll... Ja NEG MICON NM60/1000-1.000/250 1.000 60,0 50,0 EMD 8m/s WICO/Man 18-09-99 6,0 101,0 8,0 101,0 Nej Generisk *)11 501.863,00 6.171.623,00 63,9 570715000000032127: 1.000 kW NEG MICON - Trøll... Ja NEG MICON NM60/1000-1.000/250 1.000 60,0 50,0 EMD 8m/s WICO/Man 18-09-99 6,0 101,0 8,0 101,0 Nej Generisk *)*)Bemærk: Een eller flere støjdata for denne vindmølle er generisk eller indtastet af brugerBeregningsresultaterLydniveauStøjfølsomt område ETRS 89 Område: 32 Krav Lydniveau Krav overholdt ?Nr. Navn Øst Nord Støj Fra møller Støj Afstand AlleZ Beregningshøjde Vindhastighed Afstand[m] [m] [m/s] [dB(A)] [m] [dB(A)]70,0 42,0 472 36,7 A Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (68) 503.156,78 6.173.358,56 1,5 6,0 Ja Ja JaA 8,0 44,0 472 38,6 Ja JaB Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (69) 503.348,67 6.173.262,41 70,0 1,5 6,0 42,0 472 37,9 Ja Ja JaB 8,0 44,0 472 39,9 Ja JaC Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (70) 503.797,59 6.172.687,74 60,5 1,5 6,0 42,0 472 41,2 Ja Ja JaC 8,0 44,0 472 43,2 Ja JaD Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (71) 503.870,62 6.172.660,45 60,0 1,5 6,0 42,0 472 40,3 Ja Ja JaD 8,0 44,0 472 42,3 Ja JaE Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (72) 503.829,43 6.171.842,34 60,0 1,5 6,0 42,0 472 38,4 Ja Ja JaE 8,0 44,0 472 40,4 Ja JaF Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (73) 503.793,89 6.171.619,19 60,0 1,5 6,0 42,0 472 36,4 Ja Ja JaF 8,0 44,0 472 38,5 Ja JaG Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (74) 503.377,55 6.171.813,35 60,0 1,5 6,0 42,0 472 39,9 Ja Ja JaG 8,0 44,0 472 41,9 Ja JaH Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (75) 502.857,72 6.171.932,97 60,0 1,5 6,0 42,0 472 38,7 Ja Ja JaH 8,0 44,0 472 40,4 Ja JaI Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (76) 502.704,27 6.172.232,34 60,0 1,5 6,0 42,0 472 39,2 Ja Ja JaI 8,0 44,0 472 40,9 Ja JaJ Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (77) 502.611,74 6.172.547,92 60,0 1,5 6,0 42,0 472 38,9 Ja Ja JaJ 8,0 44,0 472 40,6 Ja JaK Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (78) 502.674,76 6.172.584,16 60,0 1,5 6,0 42,0 472 39,6 Ja Ja JaK 8,0 44,0 472 41,4 Ja JaL Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (79) 502.614,05 6.173.094,47 63,1 1,5 6,0 42,0 472 36,6 Ja Ja JaL 8,0 44,0 472 38,3 Ja JaAfstande (m)VindmølleSFO 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11A 1123 895 680 3951 3800 3671 3565 2443 2337 2244 2165B 986 778 601 3836 3699 3584 3495 2535 2416 2308 2212C 502 494 598 3252 3154 3085 3048 2662 2504 2353 2208D 529 552 671 3229 3138 3077 3048 2722 2562 2407 2260Fortsættes næste side...WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dkWindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk116


Bilag 3 - Støjberegning (3 stk Vestas 2,0 MW-møller og 4 stk. Siemens 3,0 MW)Projekt:Trøllundvej-Billund Kommune 27-12-2010DECIBEL - Kort 6,0 m/sWindPRO version 2.7.473 Jun 2010Udskrevet/Side27-12-2010 11:00 / 3Brugerlicens:Wind 1 A/SHolgersgade 1DK-7900 Nykøbing M96703000Peter Poulsen / pp@wind1.dkBeregnet:27-12-2010 11:00/2.7.473Projekt:Trøllundvej-Billund Kommune 27-12-2010DECIBEL - Kort 8,0 m/sWindPRO version 2.7.473 Jun 2010Udskrevet/Side27-12-2010 11:00 / 4Brugerlicens:Wind 1 A/SHolgersgade 1DK-7900 Nykøbing M96703000Peter Poulsen / pp@wind1.dkBeregnet:27-12-2010 11:00/2.7.4730 500 1000 1500 2000 mKort: Vorbasse 1213 IV SV, Udskriftsmålestok 1:30.000, Kortcentrum ETRS 89 Område: 32 Øst: 502.392,96 Nord: 6.170.989,91Støjberegningsmetode: Dansk 2007. Vindhastighed: 6,0 m/sNy mølle Eksisterende vindmølle Støjfølsomt områdeHøjde over havoverflade fra aktivt linie objekt37,0 dB(A) 42,0 dB(A)WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk0 500 1000 1500 2000 mKort: Vorbasse 1213 IV SV, Udskriftsmålestok 1:30.000, Kortcentrum ETRS 89 Område: 32 Øst: 502.392,96 Nord: 6.170.989,91Støjberegningsmetode: Dansk 2007. Vindhastighed: 8,0 m/sNy mølle Eksisterende vindmølle Støjfølsomt områdeHøjde over havoverflade fra aktivt linie objekt39,0 dB(A) 44,0 dB(A)WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk117


Bilag 4 - Skyggekastberegning med møller ved GilbjergvejI dette bilag gengives vejledende skyggekastberegningerfor det planlagte vindmølleprojektved Trøllundvej sammen med et muligt mølleprojektved Gilbjergvej for at vurdere det samledeskyggekast, som de to nye mølleanlæg vilmedføre i området. Projektet ved Gilbjergvej erikke endeligt fastlagt og tilsvarende mølletypermed en anden indbyrdes afstand og højde kankomme på tale, men dette skønnes ikke at havevæsentlig betydning for vurderingen af densamlede påvirkning i forhold til vindmølleområdetved Trøllundvej.Det beregnede skyggekast ved de angivnenabobeboelser omkring mølleområdet ved Trøllundvejmed og uden vindmøller i mølleområdetved Gilbjergvej er identisk. Møllerne ved Gilbjergvejbidrager således ikke med skyggekastved de angivne nabobeboelser omkring mølleområdetved Trøllundvej.118


Bilag 4 - Skyggekastberegning (3 stk Vestas 2,0 MW-møller og 4 stk. Siemens 3,0 MW)Projekt:Trøllundvej-Billund Kommune 27-12-2010SHADOW - HovedresultatWindPRO version 2.7.473 Jun 2010Udskrevet/Side27-12-2010 11:21 / 1Brugerlicens:Wind 1 A/SHolgersgade 1DK-7900 Nykøbing M96703000Peter Poulsen / pp@wind1.dkBeregnet:27-12-2010 11:21/2.7.473Projekt:Trøllundvej-Billund Kommune 27-12-2010SHADOW - HovedresultatWindPRO version 2.7.473 Jun 2010Udskrevet/Side27-12-2010 11:21 / 2Brugerlicens:Wind 1 A/SHolgersgade 1DK-7900 Nykøbing M96703000Peter Poulsen / pp@wind1.dkBeregnet:27-12-2010 11:21/2.7.473Forudsætninger for skyggeberegningMaksimal afstand for påvirkning2.000 mMinimum solhøjde over horisont med indflydelse 3 °Dagstep for beregning1 dageTidsskridt til beregning1 minutterSolskinssandsynlighed S/S0 (andel af tid fra solopgang til solnedgang hvor solen skinner) []Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec0,13 0,22 0,32 0,40 0,42 0,46 0,42 0,49 0,39 0,29 0,18 0,10DriftstidN NNØ ØNØ Ø ØSØ SSØ S SSV VSV V VNV NNV I alt261 393 465 559 645 475 572 869 1.140 1.059 606 326 7.370Vindhastighed ved tomgangsstart : Opstartsvindhastighed fra effektkurveFor at undgå skyggekast fra ikke synlig møller laves der en ZVI beregningfør skyggekastberegningen. ZVI beregningen baseres på følgendeforudsætningerHøjdelinier anvendt: Højdekonturer: CONTOURLINE_ONLINEDATA_0.wpo (2)Lægivere anvendt i beregningBetragterhøjde: 1,5 mMålestok 1:200.000Netopløsning: 10 mNy mølleEksisterende vindmølleSkyggemodtagerVindmøllerETRS 89 Område: 32MølletypeØst Nord Z Rækkedata/Beskrivelse Aktuel Fabrikat Type-generator Effekt, Rotordiameter Navhøjde OmdrnominelETRS 89 Område: 32 [m] [kW] [m] [m] [Omdr]1 503.494,77 6.172.287,75 60,0 VESTAS V80-2.0MW 200... Ja VESTAS V80-2.0MW-2.000 2.000 80,0 78,0 16,72 503.347,22 6.172.484,02 62,6 VESTAS V80-2.0MW 200... Ja VESTAS V80-2.0MW-2.000 2.000 80,0 78,0 16,73 503.199,68 6.172.680,30 62,7 VESTAS V80-2.0MW 200... Ja VESTAS V80-2.0MW-2.000 2.000 80,0 78,0 16,74 503.655,00 6.169.439,00 62,6 -66,7°, 315,0 m Ja Siemens SWT-3.0-101, DD-3.000 3.000 101,0 80,0 16,05 503.364,48 6.169.563,79 60,0 Ja Siemens SWT-3.0-101, DD-3.000 3.000 101,0 80,0 16,06 503.073,95 6.169.688,59 60,0 Ja Siemens SWT-3.0-101, DD-3.000 3.000 101,0 80,0 16,07 502.783,43 6.169.813,42 60,0 Ja Siemens SWT-3.0-101, DD-3.000 3.000 101,0 80,0 16,08 501.297,00 6.171.774,00 61,4 570715000000032097: 1.... Ja NEG MICON NM60/1000-1.000/250 1.000 60,0 50,0 18,09 501.486,00 6.171.724,00 62,2 570715000000032103: 1.... Ja NEG MICON NM60/1000-1.000/250 1.000 60,0 50,0 18,010 501.675,00 6.171.673,00 63,1 570715000000032110: 1.... Ja NEG MICON NM60/1000-1.000/250 1.000 60,0 50,0 18,011 501.863,00 6.171.623,00 63,9 570715000000032127: 1.... Ja NEG MICON NM60/1000-1.000/250 1.000 60,0 50,0 18,0...fortsat fra sidste sideSkygge, forventede værdierNr. Skyggetimer pr. år[h/år]C 11:54D 9:22E 0:00F 0:00G 0:00H 8:21I 7:32J 8:37K 9:20L 2:18Samlet skyggekast på skyggemodtagerne fra hver enkelt mølleNr. NavnVærste scenarie Forventet[h/år] [h/år]1 VESTAS V80-2.0MW 2000 80.0 !O! nav: 78,0 m (13.1) 125:18 19:082 VESTAS V80-2.0MW 2000 80.0 !O! nav: 78,0 m (13.2) 81:33 16:003 VESTAS V80-2.0MW 2000 80.0 !O! nav: 78,0 m (13.3) 72:02 14:504 4*Siemens SWT-3.0-101, DD 3000 101.0 !O! nav: 80,0 m afst.: 315 m vinkel: -67° (21) 0:00 0:005 4*Siemens SWT-3.0-101, DD 3000 101.0 !O! nav: 80,0 m afst.: 315 m vinkel: -67° (21) 0:00 0:006 4*Siemens SWT-3.0-101, DD 3000 101.0 !O! nav: 80,0 m afst.: 315 m vinkel: -67° (21) 0:00 0:007 4*Siemens SWT-3.0-101, DD 3000 101.0 !O! nav: 80,0 m afst.: 315 m vinkel: -67° (21) 0:00 0:008 570715000000032097: 1.000 kW NEG MICON - Trøllund by 0:01 0:009 570715000000032103: 1.000 kW NEG MICON - Trøllund by 0:29 0:0410 570715000000032110: 1.000 kW NEG MICON - Trøllund by 1:52 0:1511 570715000000032127: 1.000 kW NEG MICON - Trøllund by 6:07 0:38Skyggemodtager-InddataETRS 89 Område: 32Nr. Øst Nord Z Bredde Højde Højde Grader fra syd Vinduets Retningsmetodeover jord med uret hældning[m] [m] [m] [m] [°] [°]A 503.151,74 6.173.360,98 70,0 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand"B 503.348,63 6.173.264,90 70,0 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand"C 503.795,09 6.172.688,93 60,7 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand"D 503.875,32 6.172.675,54 60,0 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand"E 503.829,43 6.171.842,34 60,0 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand"F 503.793,89 6.171.619,19 60,0 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand"G 503.377,55 6.171.813,35 60,0 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand"H 502.857,72 6.171.932,97 60,0 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand"I 502.704,27 6.172.232,34 60,0 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand"J 502.615,48 6.172.547,99 60,0 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand"K 502.662,02 6.172.596,40 60,0 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand"L 502.613,84 6.173.104,44 63,3 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand"BeregningsresultaterSkyggemodtagerSkygge, forventede værdierNr. Skyggetimer pr. år[h/år]A 0:00B 0:18Fortsættes næste side...WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dkWindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk119


Bilag 4 - Skyggekastberegning (3 stk Vestas 2,0 MW-møller og 4 stk. Siemens 3,0 MW)Projekt:Trøllundvej-Billund Kommune 27-12-2010SHADOW - Kalender, grafiskWindPRO version 2.7.473 Jun 2010Udskrevet/Side27-12-2010 11:21 / 3Brugerlicens:Wind 1 A/SHolgersgade 1DK-7900 Nykøbing M96703000Peter Poulsen / pp@wind1.dkBeregnet:27-12-2010 11:21/2.7.473Projekt:Trøllundvej-Billund Kommune 27-12-2010SHADOW - Kalender, grafiskWindPRO version 2.7.473 Jun 2010Udskrevet/Side27-12-2010 11:21 / 4Brugerlicens:Wind 1 A/SHolgersgade 1DK-7900 Nykøbing M96703000Peter Poulsen / pp@wind1.dkBeregnet:27-12-2010 11:21/2.7.473VindmøllerVindmøller1: VESTAS V80-2.0MW 2000 80.0 !O! nav: 78,0 m (13.1)3: VESTAS V80-2.0MW 2000 80.0 !O! nav: 78,0 m (13.3)1: VESTAS V80-2.0MW 2000 80.0 !O! nav: 78,0 m (13.1)9: 570715000000032103: 1.000 kW NEG MICON - Trøllund by2: VESTAS V80-2.0MW 2000 80.0 !O! nav: 78,0 m (13.2)2: VESTAS V80-2.0MW 2000 80.0 !O! nav: 78,0 m (13.2)10: 570715000000032110: 1.000 kW NEG MICON - Trøllund by3: VESTAS V80-2.0MW 2000 80.0 !O! nav: 78,0 m (13.3)11: 570715000000032127: 1.000 kW NEG MICON - Trøllund by8: 570715000000032097: 1.000 kW NEG MICON - Trøllund byWindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dkWindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk120


Bilag 4 - Skyggekastberegning (3 stk Vestas 2,0 MW-møller og 4 stk. Siemens 3,0 MW)Projekt:Trøllundvej-Billund Kommune 27-12-2010SHADOW - KortWindPRO version 2.7.473 Jun 2010Udskrevet/Side27-12-2010 11:21 / 5Brugerlicens:Wind 1 A/SHolgersgade 1DK-7900 Nykøbing M96703000Peter Poulsen / pp@wind1.dkBeregnet:27-12-2010 11:21/2.7.4730 500 1000 1500 2000 mKort: Vorbasse 1213 IV SV, Udskriftsmålestok 1:40.000, Kortcentrum ETRS 89 Område: 32 Øst: 503.356,48 Nord: 6.171.994,64Ny mølle Eksisterende vindmølle SkyggemodtagerIsolinier viser skygge i Timer per år, reelt tilfælde0 5 10WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk121


Bilag 5 - Visualiseringer med møllerved GilbjergvejDet planlagte vindmølleprojekt ved Trøllundvejer i dette bilag visualiseret sammen med et muligtmølleprojekt ved Gilbjergvej for at vurderedet indbyrdes samspil og den samlede landskabeligepåvirkning, som de to nye mølleanlæg vilmedføre i området. Der er udarbejdet 6 visualiseringer,som viser de to projekter fra forskelligeomkringliggende punkter i landskabet.Vindmølleplan for Billund Kommune (kommuneplantillægnr. 2) giver mulighed for opstilling af3–5 vindmøller med en højde på mellem 100 og150 m indenfor rammeområde 8.6.9 ved Gilbjergvej.Møllerækkens orientering skal værefra vest til nordvest imod øst til sydøst. Der er inovember 2010 offentliggjort et idéoplæg med 4stk. 3 MW vindmøller på op til ca. 140 meter.Med udgangspunkt heri er projektet ved Gilbjergvejvisualiseret som et muligt anlæg beståendeaf fire Siemens 3,0 MW møller med ennavhøjde på 79,5 meter og en rotordiameter på101 meter svarende til en totalhøjde på 130 m.Møllerne er opstillet på en række, som er orientereti nordvest-sydøstlig retning med en indbyrdesafstand på ca. 315 m mellem møllerne.Projektets udformning er ikke endeligt fastlagtog tilsvarende mølletyper med en anden indbyrdesafstand kan komme på tale, men detteskønnes ikke at have betydning for vurderingenaf det visuelle samspil.3,5 km 7,8 kmZonegrænser er angivet med udgangspunkt iprojektet ved Trøllundvej.Fotostandpunkter i mellem- og fjern zonen i forholdtil møllerne ved Trøllundvej.Planlagte vindmøller ved TrøllundvejMulig placering af vindmøller ved Gilbjergvej122


Billede 10 - Projektforslag (mellemzone)De to anlæg er her visualiseret set fra et punkt nord for mølleområderne. Kun rotorerne på møllerne ved Trøllundvej er synlige over beplantningen midti billedet, og man vil også delvist kunne se rotorerne på møllerne ved Gilbjervej. Møllerne ved Gilbjergvej er vist uden radering af mølletårnene, somreelt vil være skjult af beplantningen. Der er et mindre visuelt overlap mellem den vestligste mølle ved Trøllundvej og den østligste mølle ved Gilbjergvej.Da der er en tydelig forskel i størrelsen på møllerne i de to grupper, vil man tydeligt kunne fornemme, at der er tale om to forskellige anlæg. Pågrund af den store afstand, og det at møllerne ved Gilbjergvej kun i begrænset omfang er synlige, vil møllegrupperne ikke virke dominerende, og detvurderes, at møllerne samlet set ikke medfører en væsentlig landskabelig påvirkning. Afstand til nærmeste mølle ved Trøllundvej er 5164 m, og til nærmestemølle ved Gilbjergvej er der 7995 m.123


Billede 12 - Projektforslag (mellemzone)De to mølleanlæg er her visualiseret set fra Løvlundvej vest for Billund. Mølleanlægget ved Trøllundvej ses midt i billedet og kun tre af møllerne vedGilbjergvej er synlige til venstre i billedet. Den fjerde mølle er delvist vist uden radering, men den vil reelt stort set være skjult af beplantningen ligesomden ene af møllerne ved Trøllundvej. I forgrunden ligger områder udpeget som særlig værdifulde landskaber, og i baggrunden anes Plougslund Plantage.I baggrunden ses desuden et mindre højspændingsanlæg, og de nye møllegrupper bidrager til, at landskabet i øget omfang præges af tekniske anlæg.Beplantningen i forgrunden er dog visuelt større end møllerne og den begrænser udsigten til begge mølleanlæg. Sammenholdt med afstanden tilmøllerne vurderes det, at anlæggene ikke virker dominerende set fra denne position i landskabet. Der er en tydelig afstand mellem møllegrupperne, ogde fremstår klart som selvstændige anlæg. Afstand til nærmeste mølle ved Trøllundvej er 4027 m, og til nærmeste mølle ved Gilbjergvej er der 6840 m.124


Billede 13 - Projektforslag (mellemzone)Mølleanlægget ved Trøllundvej ses centralt i billedet, mens møllerne ved Gilbjergvej er stort set skjult bag beplantningen til venstre, da kun vingespidsernepå den vestligste mølle vil være synlige over beplantningen. For at vise Gilbjergvej-møllernes placering i landskabet er de dog indsat i billedetsforgrund. I horisonten er placeret et højspændingsanlæg, og til højre i billedet anes vingespidserne på møllerne ved Mejerivej over bevoksningen iPlougslund Plantage. Den ene synlige mølle ved Gilbjergvej er visuelt meget mindre end møllerne ved Trøllundvej og står med en sådan afstand, atmøllegrupperne tydeligt fremstår som selvstændige anlæg. Mølleanlægget ved Gilbjergvej vil kun i meget begrænset omfang bidrage til at landskabet ihøjere grad præges af tekniske anlæg, da det næsten ikke er synligt fra denne position, og ingen af mølleanlæggene vil virke dominerende på grundaf afstandsforholdet. Afstand til nærmeste mølle ved Trøllundvej er 4128 m, og til nærmeste mølle ved Gilbjergvej er der 6853 m.125


Billede 15 - Projektforslag (mellemzone)Visualiseringen viser mølleanlæggene set fra boligkvartererne i den sydlige del af Billund. Møllerne ved Trøllundvej ses tydeligt i horisonten, mens beplantningentil venstre i billedet næsten helt vil skjule møllerne ved Gilbjergvej. Møllerne ved Gilbjergvej er vist uden radering for at angive deres placering,men reelt vil kun vingerne på den ene mølle kunne ses. På grund af afstandsforholdet virker møllerne ved Trøllundvej dog ikke meget dominerendei landskabet, og den samlede påvirkning som de to møllegrupper vil medføre, vurderes ikke at være væsentlig.Afstand til nærmeste mølle ved Trøllundvej er 4204 m, og til nærmeste mølle ved Gilbjergvej er der 6209 m.126


Billede 17 - Projektforslag (mellemzone)Møllegrupperne er her visualiseret set fra Kolding Landevej sydvest for begge mølleområder. Kun de to vestligste møller ved Gilbjergvej er placeret indenforbilledfeltet, og de nedre dele af tårnene er skjulte bag områdets læhegn. I vinterhalvåret vil møllerne ved Trøllundvej kun lige kunne anes delvistbag bebyggelse og beplantning, men i sommerhalvåret vil de være helt skjulte. For at vise møllernes placering i landskabet er de dog indsat i forgrundenaf billedet uden radering. På grund af betragtningsvinklen vil møllerne ved Trøllundvej visuelt stå mellem de to møller ved Gilbjergvej. Der er dogen markant forskel i størrelsen på møllerne i de to grupper, og man kan derfor tydeligt adskille de to anlæg fra hinanden. Afstand til nærmeste mølleved Trøllundvej er 3579 m, og til nærmeste mølle ved Gilbjergvej er der 943 m.127


Billede 19 - Projektforslag (fjernzone)Billedet er taget fra et højtliggende punkt i den østlige del af det fredede område ved Randbøl Hede, som også udgør en del af kulturmiljø nr. 9.1. Derer vid udsigt over det flade og åbne hedelandskab, og begge mølleanlæg står tydelige i horisonten. Møllerne ved Trøllundvej ses til højre i billedet, i billedetscentrum ses møllerne ved Mejerivej og et højspændingsanlæg, og til venstre i billedet ses mølleanlægget ved Gilbjergvej. Dog er det kun rotorenpå de nye møller som er synlig over beplantningen i Frederiksnåde Plantage, og på møllerne ved Mejerivej er det kun vingespidserne, som kan sesover bevoksningen. Der er stor afstand mellem alle møllegrupperne, og de fremstår derfor tydeligt som selvstændige anlæg. Samlet set vil de nye møllegrupperbidrage til, at landskabet i højere grad præges af tekniske anlæg, men på grund af afstandsforholdet virker ingen af anlæggene på nogenmåde dominerende i landskabsbilledet. Afstand til nærmeste mølle ved Trøllundvej er 9269 m, og til nærmeste mølle ved Gilbjergvej er der 8080 m.128


129


130

More magazines by this user
Similar magazines