4 - Billund Kommune

Kommuneplantillæg nr. 4 for Billund KommuneSkovrejsning i Billund KommuneForslagOktober 2010

IndholdsfortegnelseIndledning s 3Redegørelse for skovrejsning i Billund kommune s. 4Oversigtskort s. 5Kommuneplanens mål/retningslinjer for skovrejsning s. 6Konkret vurdering af hver enkelt forslag - Sammenfatning s. 9Miljøvurdering s. 10Konkret vurdering af hver enkelt forslag s. 17SIDE 2

IndledningJf. Planlovens § 11a, stk. 11., skal kommuneplanen indeholde områder for skovrejsning og områder,hvor skov er uønsket, samt optage retningslinjer herfor. Dette betyder at Kommunen har mulighedenfor at vurdere og justere de konkrete udpegninger af skovrejsningsområder og områder, hvor skovrejsninger uønsket samt udlægge nye områder.I Billund Kommune er der opstået et behov for at udpege yderligere skovrejsningsområder, derforudarbejdes nærverende komuneplantillæg for at planlægge for skovrejsningen i Billund kommune,samt for at åbne muligheden for udpegning af yderligere skovrejsningsområder som supplement tildem der er udpeget i Kommuneplan 2009-2021 for Billund Kommune.Arbejdet med kommuneplantillægget blev indledt med et debatoplæg om Mere Skov i Billund kommunesom var fremlagt til offentlig debat i perioden 6. juli -17. august 2010. I Debatmaterialet blev allelodsejere opfordret til at indsende ideer, kommentarer, forslag og ønsker til nye skovrejsningsområder/-ejendomme. I debatperioden indkom der 7 forslag til nye skovrejsningsområder. På baggrund heraffremlægger Billund kommune forslag til Kommuneplantillæg nr. 4 Kommuneplan 2009-2021 forBillund kommune - Skovrejsning i Billund kommune.I kommuneplanen er ca. 5400 ha udlagt til skovrejsningsområde. I kommuneplantillægget udlæggesyderligere 162 ha til skovrejsningsområde.Kommuneplantillægget vil blive indarbejdet i kommuneplanen.Forslag til kommuneplantillæg og miljøvurderingen af tillægget fremlægges til offentlig høring i enperiode på 8 uger fra den 23. november 2010 til den 18. januar 2011.Ændringsforslag og lignende kan i fremsendes til Billund Kommune, Jorden Rundt 1, 7200 Grindstedeller på mail kommunen@billund.dk.Alle bemærkninger skal være Billund Kommune i hænde senest den 18. januar 2011.SIDE 3

Redegørelse for skovrejsning i Billund KommuneDerfor skal der rejses mere skov.Skov i DanmarkI 1989 vedtog Folketinget, at fordoble det danske skovareal i løbet af en trægeneration (80-100 år) –til et niveau på omkring 20 % i løbet af det 21. århundrede. I dag er der ca. 12,5 % skov. Det nationalemål er altså, at skovarealet skal forøges til det dobbelte i løbet af de næste ca. 80 år, så det samledeskovareal i landet udgør mellem 20 og 25 %.Tidligere var formålet med skovrejsningen i høj grad at finde anvendelse for landbrugsjord, som detikke længere kunne betale sig at dyrke.I dag har samfundet mange og mere vidtgående forventninger til de nye skove. Som beskrevet i DetNationale Skovprogram skal skovene ud over at producere træ også beskytte grundvandet, fremmeden biologiske mangfoldighed, reducere drivhuseffekten og styrke friluftslivets muligheder.De nye skove plantes af såvel private lodsejere som af offentlige myndigheder. Private lodsejere kansøge tilskud fra staten, mens amter, kommuner, menighedsråd mv. kan opnå medfinansiering fra EUtil skovrejsning.Skov i Billund Kommune:Skovarealerne i Billund Kommune udgjorde i 2006 alt ca. 9.650 ha, svarende til ca. 19 % af kommunensareal.Skovarealerne er i 2009 på kort opgjort til ca. 14.800 ha. svarende til ca. 27 % af kommunens areal.Kommuneplantillægget:Intensiteten, hvormed skove rejses på landsplan, og ligeledes i Billund Kommune er for lav og derforønsker kommunen at gøre skovrejsning mere attraktiv gennem en løbende udpegning af mulighedenfor skovrejsning, for at nå målet om en fordobling af skovarealet.Billund Kommune søger dette opnået ved hjælp af en fleksibel skovrejsningsmodel. Denne metodehar Billund Kommune tidligere haft stor succes med. Ifølge modellen efterlyses aktivt lodsejere medforslag til nye områder til skovrejsning. Indkomne forslag vurderes i forhold til, om de er egnede tilskovrejsning. Egnede skovrejsningsområder optages i et kommuneplantillæg og hvorefter den konkretelodsejer har mulighed for at søge statsstøtte til skovrejsningen. Den private lodsejer vil stå bedrei forhold til prioritering af tilskudsmidler, hvis arealet er udpeget som skovrejsningsområde. Arealetudlægges efterfølgende som fredskovsområde, når der rejses statsstøttet skov på området.Målet med den fleksible skovrejsningsmodel er overordnet at fremme skovrejsningen mest muligt ogi videst muligt omfang udlægge skovrejsningsområder, hvor der er en konkret interesse i at rejse nyskov.SIDE 4

OversigtskortBøvlSønder OmmeFilskovUrupNollundGrindstedEgLøvlundBillundKrogagerHejnsvigStenderupVesterhedeAlmstokSkjoldbjergDonslundNebelVorbasseSignaturforklaringFittingNye skovrejsningsområderEmneEksisterende skovrejsningsområderStatusForslag til nyt skovrejsningsområdeUdpeget nyt skovrejsningsområdeEksisterende skovrejsningsområdeSkovrejsning uønsketSIDE 5

Kommuneplanens mål/retningslinjer for skovrejsning3.2 SKOVREJSNINGMål• Skovrejsningen skal fremme hensynet til friluftsliv, grundvandsbeskyttelse, biodiversitet og miljøbeskyttelse• Skovrejsningen skal bl.a. ske som bynær, rekreativ skov.• Skovrejsningen skal bidrage til opfyldelse af det nationale mål om at øge det samlede skovarealtil 20-25% inden år 2100.Redegørelse til målKommuneplanen skal efter planloven udpege områder til skovrejsning og områder, hvor skovtilplantninger uønsket samt optage retningslinjer herfor. Folketinget besluttede i 1988 aktivt at støtte etableringenaf ny skov på landbrugsarealer, så skovarealet kan fordobles i løbet af ca. 80 – 100 år (svarertil en trægeneration). I 2000 var ca. 11,3 % af Danmarks areal dækket af skov, og i Trekantområdetudgjorde skov omkring 12,5 %.3.2.1 – Retningslinje for skovrejsningsområderRetningslinje - SkovrejsningsområderOmfang og beliggenhed af skovrejsningsområder fremgår af kortbilag.I Vejle, Kolding og Fredericia Kommuner gælder særligt, at områder udpeget til skovrejsningsområderskal beskyttes mod arealanvendelser og anlæg, der kan virke hindrende for skovtilplantning.RedegørelseSkovene er et vigtigt grønt kerneelement i den åbne, grønne storby, og i Trekantområdet lægges storvægt på at fremme skovrejsning for at forbedre miljøet og livsbetingelserne for borgerne, dyrene ogplanterne. Der er udpeget områder til skovrejsning ud fra følgende fire hovedformål:• behov for grundvandsbeskyttelse og beskyttelse af særlige drikkevandsområder samt lokal beskyttelseaf almene vandværkers bevaringsværdige kildepladser• fremme bynære friluftsmæssige kvaliteter• mulighed for at styrke og skabe vigtige økologiske grønne forbindelseslinjer• mulighed for at understøtte vandplanernes målsætninger, hvor blandt andet skovrejsning i oplandetil følsomme fjorde og søer vil kunne mindske udvaskningen af næringsstoffer. Derudovervil mere skov binde mere CO2.Eksisterende skovrejsningsområder, der er udpeget til sikring af væsentlige grundvandsinteresser,skal fastholdes, indtil de statslige vandplaner foreligger. Derefter kan der ske en revision. Nye skovrejsningsudpegningerskal koordineres i forhold til den kommende udpegning for vindmølleområder.For at fremme skovrejsningen mest muligt har det været praksis i Vejle Amt udover at udpege skovrejsningsområderaf offentlig interesse også at udpege områder, hvor der er privat interesse i at rejseny skov (fleksibel skovrejsning, se også planstrategien).SIDE 6

3.2.2 – Retningslinje for områder med skovrejsning uønsketRedegørelse til retningslinjeOmråder, hvor skovrejsning er uønsket, er udpeget på steder, hvor skovrejsning er uforeneligt medandre planlægnings- og beskyttelseshensyn, f.eks.:• Arealer, der er udlagt til råstofgravning, byudvikling eller fremtidige veje.• Landskabsværdier. Det kan f.eks. være værdifulde udsigtslandskaber ved kyster og ådale, specifikkelandskabstræk f.eks. større landskabsfredninger samt geologiske værdier.• Arealer, hvor skovrejsning kan give lævirkninger i forhold til større vindmølleområder.• Lavbundsarealer i forbindelse med de store dalsystemer.• Bevarelsen af en række specifikke naturværdier (f.eks. udpegede potentielle vådområder eller deleaf potentiel natur) og beskyttede naturtyper (heder, overdrev, moser, enge, strandenge m.m.).• Bevarelsen af særlige kulturhistoriske enheder som kirkeomgivelser/kirkebeskyttelseszoner, denationale kulturarvsarealer og kulturhistoriske værdier f.eks. arkæologiske eller særlige bevaringsværdige• landsbyejerlav.• Arealer i eller i umiddelbar nærhed af fuglebeskyttelsesområder med forekomst af arter, der ersårbare overfor skovrejsning (som f.eks. engfugle, vadefugle, m.m.).Opmærksomheden henledes endvidere på, at hensynet til de højdebegrænsende indflyvningsplaneromkring de offentlige flyvepladser Billund Lufthavn og Kolding/Vamdrup Flyveplads skal respekteres.Udpegningen af arealer, hvor skovrejsning er uønsket, gælder ikke for arealer omfattet af fredsskovpligt.Retningslinje – Områder med skovrejsning uønsketOmfang og beliggenhed af områder, hvor skovrejsning er uønsket fremgår af kortbilag.FAKTABOKSSkovrejsning er defineret som tilplantning med henblik på at etablere sluttet skov med højstammedetræer. Med skovloven fra 2004 blev det muligt at friholde fredskovspligtige arealer for træbevoksningog i øvrigt integrere ikke-træbevoksede arealer i det fredskovspligtige areal. Det betyder, at der kanetableres skovrejsningsprojekter, der tager hensyn til både landskab, natur, kulturhistorie og f.eks. mulighedenfor at genoprette tidligere vådområder i et skovrejsningsprojekt.Eksempelvis indeholder Skov- og Naturstyrelsens skovrejsningsprojekter nu typisk op til 10-40 %åbne arealer.Bemærk• at tilplantninger med henblik på at etablere vildtremiser og læhegn, produktion af pyntegrønt, juletræereller energiskov i kort omdrift ikke bliver regnet for skovtilplantning og• at plantning af hegn og lignende ikke er omfattet af forbud mod skovtilplantning.Områder, der er udpeget som skovrejsningsområder, kan som en del af EU’s miljø og landbrugspolitik,opnå maksimal støtte til privat skovrejsning. Udpegningerne udgør grundlaget for såvel statsskovsdistrikternesadministration af tilskudsordningen efter Skovloven som administrationen af landbrugslovgivningensbestemmelser om skovtilplantning på landbrugsejendomme.Uanset udpegning af områder, hvor skovrejsning er ønsket, kan skovtilplantning ikke finde sted i om-SIDE 7

åder, der er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3 (beskyttede naturtyper). Skovtilplantning skalendvidere respektere anden lovgivning, hvor skovrejsning er uønsket – f.eks. naturbeskyttelseslovensbestemmelser om beskyttelseslinjer, jf. §§ 15, 16 og 18.Det vil vi• Udpege nye skovrejsningsområder, så de forbinder eksisterende natur og skovarealer for at skabeog styrke grønne netværk og understøtte visionen om den åbne grønne storby.• Øge skovarealet ved hjælp af en fleksibel skovrejsning og aktivt efterlyse lodsejere med ønskerom skovrejsning.FAKTABOKSSkovrejsning er defineret som tilplantning med henblik på at etablere sluttet skov med højstammedetræer. Med skovloven fra 2004 blev det muligt at friholde fredskovspligtige arealer for træbevoksningog i øvrigt integrere ikke-træbevoksede arealer i det fredskovspligtige areal. Det betyder, at derkan etableres skovrejsningsprojekter, der tager hensyn til både landskab, natur, kulturhistorie og fxmuligheden for at genoprette tidligere vådområder i et skovrejsningsprojekt. Eksempelvis indeholderSkov- og Naturstyrelsens skovrejsningsprojekter nu typisk op til 10-40 % åbne arealer.Tilplantninger med henblik på at etablere vildtremiser og læhegn, produktion af pyntegrønt, juletræereller energiskov i kort omdrift regnes ikke for skovtilplantning.Plantning af hegn og lignende er ikke omfattet af forbud mod skovtilplantning.FAKTABOKSBillund Kommune vil som udgangspunkt ikke meddele dispensation til at plante skov inden for enafstand af 100 m fra fortidsminder eller 300 m fra kirker i det åbne land.Billund Kommune vil normalt kræve, at en bufferzone omkring beskyttede naturområder, jf. naturbeskyttelseslovens§ 3, friholdes for beplantning.DET VIL VIVi vil lægge vægt på, at nye skovrejsningsområder udpeges, så de forbinder eksisterende natur ogskovarealer for at skabe og styrke grønne netværk. I den forbindelse kan udpegning af skovrejsningsarealeri et vist størrelsesvolumen være hensigtsmæssig.Skovrejsningen skal desuden understøtte Trekantområdets visioner om at blive den åbne, grønne”storby”.En anden eller supplerende strategi er at øge skovarealet proaktivt ved hjælp af en fleksibel skovrejsningsmodel.Ifølge modellen kan den enkelte kommune aktivt efterlyse lodsejere med ønsker omskovrejsning. Indkomne ansøgninger vurderes i forhold til, om de er egnede til skovrejsning. Egnedeskovrejsningsområder optages i kommuneplanen eller et kommuneplantillæg, og så har den konkretelodsejer mulighed for at søge statsstøtte til skovrejsningen. Den private lodsejer vil stå bedre i forholdtil prioritering af tilskudsmidler, hvis arealet er udpeget som skovrejsningsområde. Arealet udlæggesefterfølgende som fredskovsområde, når der rejses statsstøttet skov på området.SIDE 8

Konkret vurdering af hver enkelt forslagSammenfatningBillund Kommune indledte arbejdet med nærværende kommuneplantillæg ved i perioden 6. juli -17.august 2010 at invitere primært private lodsejere til at fremsende forslag til udpegning af skovrejsningsområdermed udgangspunkt i deres egne ejendomme.I løbet af debatfasen fremkom 7 forslag til nye private skove.Disse henvendelser har resulteret i et samlet nyudlæg af nye skovrejsningsområder på i alt 162 ha.Efter debatfasen har Billund Kommune konkret vurderet hver eneste henvendelse. Hvert forslag erholdt op mod de interesser i det åbne land, som kunne være til hinder for en realisering af ønsket.Forslagene har primært været på mindre landbrugsejendomme, og dermed er der hovedsageligt taleom etablering af mindre skove. Mange af de aktuelle skovplaner omfatter 10-20 ha.De fleste indsendte forslag, har tilkendegivet at de bliver suppleret af en udførlig plan for tilplantningenaf ejendommen.Da de fremsendte forslag til skovrejsningsområder ofte indeholder arealer der er omfattet af bl.a.naturbeskyttelsesloven, vil disse ofte kunne indarbejdes i sådanne planer.Planerne kan eksempelvis indeholde etablering af løvskove, der som regel kan bestå af et sammensattræartsvalg tilpasset formål, jordbund og øvrige vækstvilkår. De nye skove kan endvidere etableresmed stor respekt for særlige landskabelige og naturgivne forhold. For eksempel etableres der i mangeprojekter lysåbne skovenge, egentlige naturarealer lades urørte, og potentielle våde landskaber respekteres.Dvs. at de gennemarbejdede skovplaner kan indeholde mange naturforbedrende tiltag, som nye søer,retablering af åbne vandløb, hvor de i dag er rørlagte, græsningsarealer m.m.Gennemførelse af sådanne planer betyder, at Billund Kommune i de kommende år beriges med enlang række nye, mindre skove, der både repræsenterer meget værdifulde skovbiotoper i det åbneland, samt en række meget sammensatte og varierede naturbiotoper, der vil være særdeles værdifuldefor den vilde flora og fauna. I øvrigt vil skovene give både ejere og øvrige brugere af skovene megetværdifulde rekreative oplevelser.SIDE 9

Miljøvurdering af forslag til Kommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan2009-2021 for Billund Kommune - Skovrejsning iBillund Kommune.Miljøvurdering af planer og programmer:Det følger af lov om miljøvurdering af planer og programmer § 3, stk. 1, programmer (Lov nr. 936af 24/9 2009), at en myndighed, når den i medfør af lovgivningen tilvejebringer visse planer og programmereller foretager ændringer deri, skal udarbejde en miljøvurdering.Ifølge § 3, stk. 1, nr. 1 er planer og programmer, som tilvejebringes inden for blandt andet landbrug,skovbrug, fiskeri, energi, turisme, fysisk planlægning og arealanvendelse, og som fastlægger rammernefor fremtidige anlægstilladelser til projekter, der er omfattet af bilag 3 og 4, omfattet af pligtentil udarbejdelse af en miljøvurdering.Skovrejsning er omfattet af lovens bilag 4, punkt 1.Denne rapport udgør den strategiske miljøvurdering af Billund Kommunes kommuneplantillæg forskovrejsning.Billund Kommune har gennemført en scoping med henblik på en afgrænsning af miljøvurderingen.BaggrundBillund Kommune har igangsat et arbejde med at tilvejebringe det planmæssige grundlag for udpegningaf arealer til skovrejsning og uønsket skov i Billund Kommune efter lov om kommuneplanlægningi Planloven..ProjektetKommuneplantillægget udlægger nye arealer til skovrejsning.AlternativerVed vurderingen af kommuneplantillægget påvirkninger af miljøet er det vurderet om realiseringenaf kommuneplantillægget vil afstedkomme en påvirkning af miljøet, der er væsentlig anderledes, endden påvirkning den hidtidige anvendelse har givet anledning til.Høring af parterFør kommunen træffer afgørelse om, hvorvidt planen er omfattet af bestemmelserne i Lov om miljøvurderingaf planer og programmer skal andre myndigheder, hvis område berøres af forslaget tilplanen høres.I denne sag har følgende parter været hørt.- Skov & Natur Styrelsen- Terekantområdet, Skov- og Naturstyrelsen- By- & LandskabsstyrelsenSIDE 10

- Miljøcenter Odense- Kulturarvsstyrelsen- Jordbrugskommissionen- Danmarks Naturfredningsforening- Esbjerg MuseumKommunen modtog ingen bemærkninger.ScopingBillund Kommune har i forbindelse med udarbejdelsen af kommuneplanforslaget gennemført enscooping med henblik på en afgrænsning af miljøvurderingen. Scoopingen er bilagt miljørapportensom et skema. Scopingskemaet indeholder faktorer i det brede miljøbegreb. I scoopingen afkrydseshvorvidt forholdet har Uvæsentlig indvirkning, Nogen indvirkning eller Væsentlig indvirkning. Vurdering(Begrundelse og uddybning) rummer en uddybning af de problemstillinger, der knytter sig tilden aktuelle miljøfaktor, og feltet rummer således afgrænsningen af de faktorer der skal vurderes.På baggrund af dette er det Billund Kommunes vurdering at der vil blive udarbejdet en miljørapportmed følgende fokusområder:- Skovrejsning og miljøet- Skovrejsning og naturen- Skovrejsning og landskabet- Skovrejsning og kulturmiljøet- Skovrejsning og befolkningens velværd- Skovrejsning og Produktion og økonomiMiljøvurderingMiljøet (luft, vand og jord)Skovrejsningens effekter på miljøet (luft, vand og jord) er positive. Skoven binder og omdanner kuldioxid,der er en problematisk drivhusgas, og producerer ilt. Skovrejsning kan derned være med til atmodvirke de globale klimaændringer.Skoven har en vinddæmpende effekt, som dels kan dæmpe svingninger i lokalklimaet, og dels kanbetyde mindskelse af forbrug af energi til opvarmning i forbindelse med bebyggelse og byer.Skoven stabiliserer således klimaet, bremser jordfygning og udtørring af jord.Skovene beskytter endvidere grundvandet mod forurening. Det skyldes blandt andet, at skovbrugetkun bruger små mængder gødning og pesticider set i forhold til landbruget. Kommunen anbefaler iøvrigt, at etableringen af ny skov sker uden anvendelse af pesticider, netop af bekymring for grundvandetunder skoven. Sammenfattende er det vurderingen, at tillægget medvirker til at forbedre miljøeti flere henseender.NaturenHvor skovrejsning finder sted på tidligere dyrket landbrugsjord har skoven en positiv effekt på naturen.Skoven skaber et stabilt, modent økosystem, hvor en meget stor artsrigdom efterhånden kanudvikle sig. Skovens miljøstabiliserende effekt indvirker positivt på sårbare arters overlevelsesmuligheder.Når skovrejsningen kombineres med etablering af nye søer, vandløb, vådområder, skovenge og skovbryn,har skovrejsningen en overordentlig positiv indflydelse på naturens plante- og dyreliv.SIDE 11

På mange af de vurderede ejendomme forefindes der værdifulde naturarealer (enge, moser, søer, hedem.m.). Sådanne arealer må ikke indgå i tilplantningen og i alle tilfælde har Kommunen opfordretejerne til at holde en passende afstand til naturområdet.Sammenfattende er det vurderingen, at skovrejsningen producerer et bedre, mere mangfoldigt ogmere stabilt naturindhold i det åbne land.LandskabetSkovrejsning har både positive og negative effekter i forhold til de landskabelige værdier.Hvor nye skove rejser sig i ellers skovfattige områder kan de ny skove være med til at berige landskabsoplevelsen.Udpegningen af værdifulde landskabsområder i regionplanen, medfører ikke at skovrejsning i sådanneområder vurderes som uønsket. Skovrejsning i sådanne områder kan i mindre omfang være udenvæsentlig indflydelse på oplevelsen af landskabet, og kan i nogle tilfælde være direkte befordrendefor oplevelsen af landskabet.Kontrasten mellem skovens lukkede rum og det åbne landskab er en del af den typiske landskabsoplevelsei DanmarkDet er sammenfattende vurderingen, at de nye skove, som bliver resultatet af dette kommuneplantillæg,er til gavn for landskabsværdierne.KulturmiljøetI nogle tilfælde kan kulturværdierne være sårbare over for skovrejsning. Det kan være i sådanne tilfælde,hvor det drejer sig om at beskytte en given synlig kultursammenhæng. I de fleste tilfælde er detvurderet, at de aktuelle planer for skovrejsning er så begrænsede, at der ikke ses at være en konflikt.I nogle tilfælde drejer det sig om sårbarhed af arkæologisk karakter, hvor beskyttelseshensynet entendrejer sig om at bevare synet af gravhøje eller andre fortidsminder i det åbne land, eller hensynetretter sig mod en eventuel ødelæggelse af arkæologiske værdier i forbindelse med selve tilplantningen(dyb jordbehandling ved grubning, reolpløjning eller lignende). I de fleste tilfælde er ønsker omskovrejsning, der strider mod disse hensyn, ikke imødekommet. I et enkelt tilfælde har dette hensynresulteret i en afvisning af et ønske om skovrejsning med henvisning til at få de arkæologiske værdiervurderet nærmere.Helt generelt anbefaler Kommunen, at der af hensyn til beskyttelsen af arkæologiske værdier i jordenikke benyttes jordbearbejdning, som kan ødelægge disse værdier.I visse situationer kan skovrejsning også betragtes positivt i forhold til kulturværdierne i det åbneland, idet skovrejsning kan være med til atter at etablere et tidligere kulturbillede, („rydningslandskabet“eller „tilgroningslandskabet“, „urskovslandskabet“).Sammenfattende er det vurderingen, at der i kommuneplantillægget er tillagt de kulturhistoriske værdieren stor vægt i afvejningen. Kommuneplantillægget vurderes derfor ikke at være i konflikt medkulturmiljøinteresserne.VelfærdEt væsentligt element i befolkningens velfærd er muligheden for at kunne få adgang til oplevelser idet åbne land (kulturhistorie, landskab, natur, rekreation). Sammen med strandene er skovene de mestbesøgte landskabs- og naturelementer, vi har i Danmark. Af samme grund er der med bestemmelser iNaturbeskyttelsesloven givet offentligheden en relativt vidtgående ret til adgang og ophold i landetsskove, også de privatejede.Skovrejsning i det åbne land vil udbygge de muligheder for adgang og ophold, som befolkningensSIDE 12

velfærd kan nyde godt af.Det er klart, at mange af de skove, der er vist interesse for at rejse i sammenhæng med dette kommuneplantillæg,primært er en fordel for de pågældende lodsejere. Men dels er der indtil flere eksemplerpå, at også private skovejere giver andre skovgæster adgang til deres skov ud over, hvad Naturbeskyttelseslovenåbner mulighed for, dels er der en klar forventning om, at skovrejsning på én ejendom oftevil give anledning til skovrejsning på nabo- eller nærtliggende ejendomme. Efterhånden vil der derformange steder opstå større skove, hvortil der er givet offentligheden adgang. Endelig opføres mange afde ny skove i fysisk tilknytning til eksisterende skove, hvorfor de ny skove automatisk også vil bliveomfattet bestemmelserne om offentlighedens adgang til skovene.Også oplevelsen af skovene og de sammensatte landskaber, hvor skov og mark veksler, og af de dyrog fugle, der er knyttet til skovene, er til glæde og gavn for befolkningen.Som vi har været inde på under afsnittet „Skovrejsning og landskab“ skal man også være opmærksompå, om skovrejsning på et sted med markante, offentligt tilgængelige udsigtslandskaber kan forringeoplevelsen af landskabet. I sådanne tilfælde kan det være nødvendigt at afvise et ønske om skovrejsning.Landskabsværdierne har været vurderet konkret i hvert eneste af de fremsendte ønsker, og det ersammenfattende vurderingen, at kommuneplantillægget i høj grad bidrager positivt til landskabsværdiernei Billund Kommune, til gavn for hele befolkningen.Produktion og økonomiSkovrejsning kan stort set kun finde sted på eksisterende landbrugsjord, hvorfor skovrejsningen principielter med til at øge konkurrencen om jordressourcen. Det kan forringe landbrugets udviklingsmulighederog være medvirkende årsag til, at prisen på landbrugsjord øges.Staten har imidlertid af en lang række årsager opsat det nationale mål at fordoble skovarealet i Danmarki løbet af en „skovgeneration“ (80 – 100 år), hvilket vil sige, at ca. 22-24% af Danmark i år2070 skal have karakter af skov. Dette mål er i øjeblikket langt fra nået, idet skovrejsningstempoethidtil har været markant lavere end nødvendigt. Iværksættelsen af den ny, fleksible skovrejsningsudpegning,som Billund Kommune nu har iværksat, er netop begrundet dels med at søge tempoet øget,dels med at gøre det til en mere benyttet frivillig ordning.Som situationen for dansk skovbrug er i dag, er det begrænset, hvor god en økonomi der er i produktionaf træ.På det seneste er der tegn på, at denne situation bedrer sig i de kommende år, men måske kan iværksættelsenaf kampagner for ændrede valg af materialer i forskellige situationer (husbyggeri, møbelindustrim.m.) yderligere påvirke efterspørgselen efter danskproduceret træ. Interessen for træhuse ervokset betydeligt i de senere år. Imidlertid er der også andre måder at betragte økonomien i danskeskove på. Der er andre indtægter forbundet med skovene end blot skovning af træ. Indtjening ved foreksempel jagtudlejning er åbenlys.Et felt, der så vidt vides ikke er undersøgt, er besparelser i opvarmningsudgifter, og her tænkes ikkeblot på produktion af træflis og brændsel. Nye energiformer som biobrændsler kan også i vid udstrækninginden længe tænkes at påvirke prisen på produkter fra skovene i gunstig retning.Det forekommer nærliggende, at der er behov for udredningsarbejde vedrørende nye indtægtsgivendeprodukter fra skovene.I de senere år er der i forbindelse med en række offentlige skovrejsningsprojekter gennemført undersøgelser,der godtgør, at priserne på private ejendomme i vid udstrækning påvirkes af deres afstandtil skove. Disse undersøgelser har vist så markante prispåvirkninger (op til 25%), at kommunernesefterspørgsel efter jord til boligudstykninger op til skove i de senere år er steget markant, og at mereSIDE 13

visionære kommuner i vid udstrækning er begyndt at vise stor interesse for at gennemføre kommunaleskovrejsningsprojekter i samarbejde med staten.Skovenes økonomi og samfundsøkonomiske effekter beror derfor ikke blot på en klassisk betragtningaf prisen på skovens direkte produkter. Der er tale om komplicerede mekanismer, som der er behovfor at undersøge nøjere i de kommende år. Givet synes det dog at være, at skovrejsningen i Danmarkud over en række „blødere værdier“ faktisk også er „sund økonomi“.Sammenfattende er det vurderingen, at de nye skove, der realiseres med dette kommuneplantillæg,vil have positive effekter på samfundsøkonomien (højere priser på ejendomme, øgede jagt indtægter,mindre forurening m.m.).KonklusionAt gennemføre en miljøvurdering om skovrejsning har den positive effekt, at der gennemføres en uddybendediskussion af plusser og minusser i relation til en lang række forhold, miljø, natur, landskab,velfærd m.v.Herved bliver det muligt at uddrage en vurdering af den samlede samfundsmæssige effekt af at gennemføreden skovrejsning, der vil blive resultatet af nærværende tillæg til kommuneplanen.På baggrund af de forhold, der er diskuteret i ovenstående tematiske afsnit, kan det konkluderes, atde samlede samfundsmæssige effekter af skovrejsningen er helt overvejende positive. Det gælder iforhold til miljø, natur, landskab og velfærd og dermed i forhold til en lang række af de mål, somkommuneplanen for Billund Kommune har opstillet.Samtidig er vi med miljøvurderingen opmærksomme på de mulige negative effekter af skovrejsningen.Disse vurderinger har som omtalt ligget til grund i de konkrete afvejninger af hvert enesteønske.Overvejelser om det såkaldte 0-alternativ (det vil sige at undlade at gennemføre tillægget) kan i overensstemmelsemed ovenstående kun føre til den vurdering, at man undlader af at gennemføre tillæggetikke blot vil indebære færre skove, ringere miljø, mindre natur og færre landskabsoplevelser, menogså flere skove rejst uden forudgående offentlig vurdering, skove i højere grad baseret på nåletræ oguden de mange positive naturforbedrende tiltag, som er resultatet af den nuværende proces.Konklusionen på nærværende miljøvurdering er derfor, at tillægget bidrager positivt til landets miljøog derfor kan anbefales.Overvågning af planenDer iværksættes ikke nogen specifik overvågning af planens kumulative miljøeffekter, men en overvågningaf realiseringen af de mange skovrejsningsønsker vil dels følge af behandlingen af de konkreteansøgninger om offentlig støtte til skovrejsningsprojekterne, dels ske løbende i forbindelse medkommunernes miljø- og naturovervågning.Scoping af Kommuneplantillæg nr. 27 for Kommuneplan 1998-2009 for Billund Kommune og nr. 30for Kommuneplan 1996-2008 for Grindsted Kommune - Skovrejsning i Billund Kommune.Byg & Plan, oktober 2010.SIDE 14

Billund Kommune har i henhold til ”Lov om miljøvurdering af planer og programmer” udført enScoping af ovennævnte kommuneplan i forhold til de kriterier, som fremgår af lovens bilag 2.Scoopingen er gennemført for at afklare, om hvilke indvirkning på miljøet planen giver.SIDE 15

SIDE 16

Konkret vurdering af hver enkelt forslagSIDE 17

Ejendommens matr. nr.10 a Filskov By, FilskovEjerNiels Ove SvarreAdresseHedeagervej 4, Filskov, 7200 GrindstedForslagsstillerNiels Ove SvarreEjendommens samlede størrelse (ha) 44,8Størrelse af forslag til skovrejsningsområde (ha) 22Størrelse af aktuel udpegning (ha) 19Billund Kommunes vurderingRegistreringer:Beskyttede naturtyper: Grænser op til naturbeskyttet eng mod sydvest. Skovrejsningsområde i nærhedenvurderes ikke at have negative konsekvenser på det naturbeskyttede område.Åbeskyttelseslinie: Indenfor åbeskyttelseslinien ved Omme Å er der et generelt forbud mod beplantningm.v. Kommunalbestyrelsen har dog mulighed for at dispensere fra dette forbud. Området helt mod sydbeliggende indenfor åbeskyttelseslinien bør ikke udpeges som skovrejsningsområde.Kommuneplanudpegninger:Lavbundsområder/Potentielle vådområder: Der er udpeget lavbundsområder/vådområder i det sydvestligehjørne af det foreslåede skovrejsningsområde. På grund af, at der vil være en interessekonflikt med disseudpegninger udpeges der ikke skovrejsningsområde her.Vådområder: Det foreslåede skovrejsningsområde grænser op til vådområde. Skovrejsningsområde beliggendeved siden af vurderes ikke at have negative konsekvenser herpå.Naturområder og Særlig værdifuld natur: Områder med Naturområder og Særlig værdifuld natur skalsikre et mangfoldigt plante- og dyreliv og naturværdierne skal fastholdes eller forbedres. Områder medSærlig værdifuld natur skal bevares eller udvides. Disse udpegninger er forenelige med skovrejsningsområder.Økologiske forbindelseslinier og Særlige økologiske forbindelseslinier: Disse udpegninger er de forbindendenaturnetværk som skal sikre sammenhæng mellem naturområder og sikre muligheden for at oprettenye naturområder. Udpegningen af skovrejsningsområder er i god overensstemmelse med disse interesser.Værdifuldt landskab: Der er udpeget værdifuldt landskab syd for Hedagervej op mod Omme å. Udpegningenskal medvirke til at sikre udsigten over ådalen.Landskabet, hvor der er søgt om skovrejsningsområde, er småkuperet med mindre tilplantninger med smålysåbninger/juletræstilplantninger.Rejsning af skov, som beskrevet, vil ikke være i strid med udpegningen som værdifuldt landskab.SIDE 18

SignaturforklaringNye skovrejsningsområderEmneForslag til nyt skovrejsningsområdeUdpeget nyt skovrejsningsområde SIDE 19

Ejendommens matr. nr.EjerForslagsstillerEjendommens samlede størrelse (ha)Størrelse af forslag til skovrejsningsområde (ha) 143Størrelse af aktuel udpegning (ha) 905 c, 5 b, 12 a, 3 bp Morsbøl By, GrindstedI7S Golfcenter, Jens Eg Søgaard Kristensen, SørenThomsenI/S Eg GolfcenterOmrådet omfatter lokalplan nr. 76 for Eg golfcenter. Lokalplanen ønskes ophævet og området udpegetsom skovrejsningsområde.Billund Kommunes vurderingRegistreringer:Lavbundsområder/Potentielle vådområder: Der er udpeget lavbundsområder/vådområder i det nordvestligehjørne af det foreslåede skovrejsningsområde. På grund af, at der vil være en interessekonflikt meddisse udpegninger udpeges der ikke skovrejsningsområde her.Beskyttede naturtyper: Der findes beskyttede naturtyper (§3 områder) som hede, mose og eng, hvorpå derifølge naturbeskyttelseslovens §3 er et generelt forbud mod at foretage tilstandsændringer og derfor måder ikke beplantes på disse områder. Kommunalbestyrelsen har dog mulighed for at dispensere fra detteforbud, men der gives normalt ikke dispensation til beplantning på §3 områder. De registrerede §3 områderudpeges ikke til skovrejsningsområde.Åbeskyttelseslinie: Indenfor åbeskyttelseslinien ved Grindsted Å er der et generelt forbud mod beplantningm.v. Kommunalbestyrelsen har dog mulighed for at dispensere fra dette forbud. Området indenforåbeskyttelseslinien udpeges ikke som skovrejsningsområde.Beskyttede sten og jorddiger: Der er registreret et beskyttet sten- og jorddige indenfor åbeskyttelseslinieni kanten af det naturbeskyttede område ned til åen. Der må ikke beplantes på det beskyttede dige.Kommuneplanudpegninger:Lavbundsområder/potentielle vådområder og vådområder: Der er udpeget lavbundsområder/vådområderdelvist indenfor åbeskyttelseslinien og vådområde indenfor åbeskyttelseslinien. På grund af, at der vilvære en interessekonflikt med disse udpegninger kan der ikke udpeges skovrejsningsområde her.Naturområder og Særlig værdifuld natur: Områder med Naturområder og Særlig værdifuld natur skalsikre et mangfoldigt plante- og dyreliv og naturværdierne skal fastholdes eller forbedres. Områder medSærlig værdifuld natur skal bevares eller udvides. Disse udpegninger er forenelige med skovrejsningsområderså længe der tages hensyn til de beskyttede naturtyper, som er en del af udpegningerne Natur ogSærlig værdifuld Natur.Økologiske forbindelseslinier og Særlige økologiske forbindelseslinier: Disse udpegninger er de forbindendenaturnetværk som skal sikre sammenhæng mellem naturområder og sikre muligheden for at oprettenye naturområder. Udpegningen af skovrejsningsområder er i god overensstemmelse med disse interesser.Uforstyrret landskab: Hele,området er udpeget som uforstyrret landskab. Udpegning som skovrejsningsområdeer ikke i strid med denne udpegning.SIDE 20

Værdifuldt landskab: Der er udpeget et mindre område i den sydlige del. Skovrejsning i tilknytning tileksisterende skov findes ikke at være i uoverensstemmelse med udpegningen som værdifuldt landskab.Kulturmiljø: Området langs Grindsted å er udpeget som bevaringsværdigt kulturmiljø. Denne udpegningskal medvirke til at sikre strukturen langs åen. Der kan ikke plantes skov indenfor denne udpegning.SignaturforklaringNye skovrejsningsområderEmneForslag til nyt skovrejsningsområdeUdpeget nyt skovrejsningsområdeSIDE 21

Ejendommens matr. nr.1 v og 1 x St. Almstok By, VorbasseEjerFlemming Skovgaard JakobsenAdresseAlmstokvej 4, 7190 BillundForslagsstillerFlemming Skovgaard JakobsenEjendommens samlede størrelse (ha) 6,6Størrelse af forslag til skovrejsningsområde (ha) 6Størrelse af aktuel udpegning (ha) 4Billund Kommunes vurderingRegistreringer:Beskyttede naturtyper: Der findes naturbeskyttet sø, som ifølge naturbeskyttelseslovens §3 er pålagtet generelt forbud mod at der foretage tilstandsændringer og som derfor skal friholdes for beplantning.Kommunalbestyrelsen har dog mulighed for at dispensere fra dette forbud, men der gives normalt ikkedispensation til beplantning tættere end 10 meter fra søen.Beskyttede sten- og jordiger: Der er registreret et beskyttet dige som går tværs gennem det vestlige område,en del af diget ser dog ud til at være forsvundet samt et beskyttet dige umiddelbart syd for det vestligeområde. Der må ifølge museumsloven ikke plantes på selve diget.Der må ikke foretages beplantning på eller i nærheden af diget, således der kan ske en ændring af digetstilstand.Fortidsmindebeskyttelseslinie: Der er registreret fortidsmindebeskyttelseslinie i den østlige del af detforeslåede skovrejsningsområde. Der er et generelt forbud mod at ændre tilstanden indenfor 100 meter frafortidsminder, der er beskyttede efter bestemmelser i museumsloven. Der må ikke etableres hegn, placerescampingvogne, eller lignende. Forbudet gælder dog ikke fortidsminder der ikke er synlige i terrænet.Kommunalbestyrelsen har mulighed for at dispensere, men skal evt. indhente en udtalelse fra ministeren.Kommuneplanudpegninger:Naturområder: Områder med Naturområder skal sikre et mangfoldigt plante- og dyreliv og naturværdierneskal fastholdes eller forbedres. Denne udpegning er forenelig med skovrejsningsområder så længe dertages hensyn til de beskyttede naturtyper, som er en del af udpegningen Natur.Økologiske forbindelseslinier og Særlige økologiske forbindelseslinier: Disse udpegninger er de forbindendenaturnetværk som skal sikre sammenhæng mellem naturområder og sikre muligheden for at oprettenye naturområder. Udpegningen af skovrejsningsområder er i god overensstemmelse med disse interesser.Værdifuldt landskab & Kulturmiljø: Hele området er udpeget som kulturmiljø på grund af strukturen ilandskabet. Landskabet er præget af mindre parceller og en del skovbeplantning. Udpegning som skovrejsningområdevil ikke være i strid med udpegningen som kulturmiljø.Kommuneplan: Området øst for Koldingvej er udpeget som perspektivområde for turismeudvikling.Konflikten på dette område er hensynet til turismeudvikling på den ene side og interessen for skovrejsningpå den anden side.Formålet med denne udpegning er at sikre de bedste udviklingsmuligheder for turismen ved Billund.Området øst for Koldingvej er derfor ikke udpeget som skovrejsningsområde. Dette område udpeges somet område, hvor skovrejsning er uønsket.SIDE 22

!.SignaturforklaringNye skovrejsningsområderEmne!.!.Forslag til nyt skovrejsningsområdeUdpeget nyt skovrejsningsområde!.SIDE 23

Ejendommens matr. nr.1 b og 1 y Urup By, GrindstedEjerOrla Friis AndersenAdresseØlgodvej 80, UrupForslagsstillerOrla Friis AndersenEjendommens samlede størrelse (ha) 42,5Størrelse af forslag til skovrejsningsområde (ha) 26Størrelse af aktuel udpegning (ha) 24Billund Kommunes vurderingRegistreringer:Åbeskyttelseslinie: Indenfor åbeskyttelseslinien helt mod vest, gælder der at der er et generelt forbud modbeplantning m.v. Kommunalbestyrelsen har dog mulighed for at dispensere fra dette forbud. Områdetindenfor åbeskyttelseslinien er ikke udpeget som skovrejsningsområde.Beskyttedede naturtyper: En beskyttede eng er i dforhold til det ansøgte udtaget af skovrejsnmingsområde.Kommuneplanudpegninger:Lavbundsområder og vådområder: Der er udpeget lavbundsområder/vådområder delvist indenfor åbeskyttelseslinienog vådområde i den nordlige del af det ansøgte område. På grund af, at der vil være en interessekonfliktmed disse udpegninger kan der ikke udpeges skovrejsningsområde her.Naturområder og Særlig værdifuld natur: Områder med Naturområder og Særlig værdifuld natur skalsikre et mangfoldigt plante- og dyreliv og naturværdierne skal fastholdes eller forbedres. Områder medSærlig værdifuld natur skal bevares eller udvides. Disse udpegninger er forenelige med skovrejsningsområder.Økologiske forbindelseslinier og Særlige økologiske forbindelseslinier: Disse udpegninger er de forbindendenaturnetværk som skal sikre sammenhæng mellem naturområder og sikre muligheden for at oprettenye naturområder. Udpegningen af skovrejsningsområder er i god overensstemmelse med disse interesser.Værdifuldt landskab og Uforstyrret landskab: Området ligger et et område, der er udpeget som værdifuldtlandskab og uforstyrret landskab. Denne udpegning skal sikre roen i landskabet og friholde området forblandt andet større tekniske anlæg. Udpegning som skovrejsningsområde er i overensstemmelsem meddenne udpegning.SIDE 24

SignaturforklaringNye skovrejsningsområderEmneForslag til nyt skovrejsningsområdeUdpeget nyt skovrejsningsområdeSIDE 25

Ejendommens matr. nr.5 b og 31b Filskov By, FilskovEjerTorben BrinkAdresse Trædemarksvej 5 og 7ForslagsstillerTorben BrinkEjendommens samlede størrelse (ha)Størrelse af forslag til skovrejsningsområde (ha) 23Størrelse af aktuel udpegning (ha) 22Beskyttede naturtyper: Der findes naturbeskyttet sø, som ifølge naturbeskyttelseslovens §3 er pålagtet generelt forbud mod at der foretage tilstandsændringer og som derfor skal friholdes for beplantning.Kommunalbestyrelsen har dog mulighed for at dispensere fra dette forbud, men der gives normalt ikkedispensation til beplantning tættere end 10 meter fra søen.Beskyttede sten og jorddiger: Der er registreret et beskyttet sten- og jorddige indenfor åbeskyttelseslinieni kanten af det naturbeskyttede område ned til åen. Der må ikke foretages beplantning på eller i nærhedenaf diget, således der kan ske en ændring af digets tilstand.SIDE 26

SignaturforklaringNye skovrejsningsområderEmneForslag til nyt skovrejsningsområdeUdpeget nyt skovrejsningsområdeSIDE 27

Ejendommens matr. nr.9f, Donslund By, HejnsvigEjerThorkil KristensenAdresse Daugårdvej 87ForslagsstillerThorkil KristensenEjendommens samlede størrelse (ha)Størrelse af forslag til skovrejsningsområde (ha) 3Størrelse af aktuel udpegning (ha) 3Billund Kommunes vurderingLavbundsområder og vådområder: Der er udpeget lavbundsområder og vådområder i den nordlige halvdelaf det ansøgte område. På grund af, at der vil være en interessekonflikt med disse udpegninger kan derikke udpeges skovrejsningsområde her. Det vurderes dog at det vil være en natur- og miljømæssig gevinstat rejse skov på det pågældende sted og at den interesse prioriteres set i lyset af at der er udsigt til et konkretprojekt.Særlig værdifuldt landskab og uforstyrret landskab: Området er udpeget som værdifuldt landskab oguforstyrret landsakb på grund af nærhed til skov og uden større tekniske anlæg mm. Skovrejsning findesat være i overensstemmelse med denne udpegning.SIDE 28

SignaturforklaringNye skovrejsningsområderEmneForslag til nyt skovrejsningsområdeUdpeget nyt skovrejsningsområdeSIDE 29

Ejendommens matr. nr.20 Horsbøl gde., GrindstedEjerArne LauridsenAdresse Morsbølvej 99ForslagsstillerArne LauridsenEjendommens samlede størrelse (ha)Størrelse af forslag til skovrejsningsområde (ha) 13Størrelse af aktuel udpegning (ha) 0Billund Kommunes vurderingKommuneplan: Området er udpeget som perspektivområde for byudvikling for Grindsted.Konflikten på dette område er hensynet til byernes muligheder for udvikling på den ene side og interessenfor skovrejsning på den anden side.I praksis vil næromgivelserne til byområder og planlagte byudviklings- og sommerhusområder fungeresom opmærksomhedszoner, hvor kommunerne vurderer henholdsvis bebyggelsesønsker og ønsker omeksempelvis skovrejsning. Formålet med denne udpegning er at sikre byerne de bedste udviklingsmuligheder.Området er derfor ikke udpeget som skovrejsningsområde. Området udpeges som et område, hvor skovrejsninger uønsket.Lavbundsområder og vådområder: Der er udpeget lavbundsområder og vådområder på det meste af detansøgte område. På grund af, at der vil være en interessekonflikt med disse udpegninger kan der ikkeudpeges skovrejsningsområde her.SIDE 30

SignaturforklaringNye skovrejsningsområderEmneForslag til nyt skovrejsningsområdeUdpeget nyt skovrejsningsområdeSIDE 31