Hent fil (13904 Kb) - Arkitektforbundet

More documents

Recommendations

Info

” Styrken ved AC fællesskabet er at vi i fællesskab kan opnå større indflydelse end summen af de 23 organisationers enkeltindsatser. AC kan screene politikområder og fastholde en kontinuitet og indflydelse på områder , som nok er vigtige for den enkelte medlemsorganisationen, men måske ikke lige i kernen af det direkte medlemsorienterede og medlemsservicerende. Vi har adgang til analyseapparaterne og også til en række institutioner, fx. AE rådet, Vismændene, SFi o.a.” 18. / Landsmødeavis 23. september 2011, Arbejdermuseet, København Foto: Joachim rode, rode Foto // ” Ja vi har politisk indflydelse, men vi opgiver på forhånd at konkurrere på synlighed og medietække med FTF, som er dobbelt stor og LO, som er fem gange større. Vi går efter den direkte kontakt og påvirkning af slotsholmen og de politiske partier og forhandlinger, hvor vi ofte er mediatorer i det skjulte. Her afhænger succesen af diskretionen og af, at man ikke braller ud med resultaterne af sin indsats, men lader andre høste frugten.” - Erik Jylling, formand for AC
AC: Sammenholdet sikrer det akademiske arbejdsmarked AC, Akademikernes Centralorganisation, løser en række opgaver, som de fleste af medlemsorganisationerne i AC næppe kunne løfte alene. Udover at føre overenskomstforhandlinger er en af kerneopgaverne i AC at sætte fokus på akademisk uddannede for at højne beskæftigelsen – især i det private erhverv. // Per rehFeLdT Uden Akademikernes Centralorganisation, AC, var der mange væsentlige opgaver, som især de mindre medlemsorganisationer næppe ville kunne løfte. Både opgaver på det politiske plan og på det mere praktiske plan. Det siger direktøren for <strong>Arkitektforbundet</strong>, Arne Ennegaard Jørgensen. AC er ikke en fagforening for akademikere, men derimod en paraplyorganisation for en lang række akademiske fagforeninger. Heriblandt <strong>Arkitektforbundet</strong>. En af AC’s hovedopgaver er at sikre akademikernes løn- og ansættelsesvilkår samt at indgå aftaler og overenskomster efter medlemsorganisationernes bemyndigelse. Men hvad laver AC udover at være den centrale spiller ved overenskomsterne på især det offentlige område? På det helt dagligdags og praktiske plan sørger AC for at udarbejde de samlede ledighedsstatistikker, skrive høringssvar og markere sig i offentligheden, overvåge og kommentere politiske initiativer, samt orientere medlemsorganisationerne internt om både det praktiske og det politiske arbejde, der foregår. AC varetager samtidig medlemsorganisationernes interesser i en lang række generelle samfundspolitiske spørgsmål af betydning for akademisk uddannede. - Vores seneste markante eksempel er forårets vækstoplæg ”Med viden skal land bygges”. Det er blevet rigtig godt modtaget overalt og har sat fingeraftryk i såvel regeringens som oppositionspartiernes politiske udspil på området. Kataloget er samtidig et eksempel på, hvordan vi i AC gerne vil virke, nemlig ved at basere politiske udspil på den forskningsbaserede viden, der kan samles om et givent emne og gerne ved at få tilstrækkelig politisk tyngde ved at samordne politikken med andre interessenter som fx organisationerne Danske Universiteter, Dansk Industri og andre, siger Erik Jylling, formand for Akademikernes Centralorganisation. - Vi går mere efter resultaterne end æren og synligheden af et givet resultat. Vi deler gerne æren med andre, der vil det samme som vi. Det er i øvrigt også et vilkår, når man laver lobbyisme. - Universitetsområdet er selvsagt et kerneområde for alle akademiske interesseorganisationer og dermed for AC. Vi arbejder for at sikre et akademisk forsknings- og uddannelsesniveau af høj international kvalitet og at universiteterne derfor har de optimale rammevilkår og incitamenter. Vi har spillet en aktiv rolle, først i evalueringsprocessen i forbindelse med universitetsloven, og siden også i forbindelse med revisionen af loven. Ligeledes har vi, i en mere tilbagetrukket rolle, tilskyndet regering og opposition til at finde hinanden i et forlig om universiteternes økonomi. Det gælder også det påtrængende forhold, at den nuværende aftale om globaliseringspuljemidlerne udløber i 2012. Hvis ikke der indgås en forlængelsesaftale vil forskningen blive sat væsentligt tilbage, hvilket Danmark absolut ikke har brug for. Derfor forfølger vi utrætteligt den sag, siger Erik Jylling. Synliggørelse af akademikerne En af de store arbejdsmarkedspolitiske opgaver for AC i disse år er at medvirke ved initiativer, der kan fremme og sikre akademikeres beskæftigelse. Der sker blandt andet gennem den såkaldte ”Akademikerkampagnen”. ” Vi går mere efter resultaterne end æren og synligheden af et givet resultat. Vi deler gerne æren med andre, der vil det samme som vi. Det er i øvrigt også et vilkår, når man laver lobbyisme.” Akademikerkampagnen blev første gang søsat i 2004 og løb over tre år. I 2010 lykkedes det AC at få midler fra Beskæftigelsesministeriet til en ny kampagne. - Den økonomiske krise har forstærket den bagvedliggende realitet. Danmarks velstand og velfærdssamfundet er truet af den demografiske udvikling og den internationale konkurrence, hvor vores produktivitetsefterslæb betyder udflagning af arbejdspladser. Også akademikerarbejdspladser, fordi udviklingen og innovationen i virksomhederne sker tæt forbundet med produktionen. Når samtidig den offentlige sektor på grund af statsunderskuddet bremser op, bliver det akademiske arbejdsmarked trængt. Specielt for de nyuddannede. Det er en sølle trøst, at vi ved, der bliver mangel på akademikere senere. Erfaringen fra 80’erne fortæller, at de nyuddannede akademikere, der ikke får fodfæste på det akademiske arbejds- ! marked, har høj risiko for aldrig af få det. Det er skidt fra en menneskelig vinkel, men også en dårlig samfundsinvestering, siger Erik Jylling. AC har samtidig ændret tilgangen til beskæftigelsespolitikken i retning af en mere offensiv beskæftigelsespolitik. Det handler ikke om at få et job. Det handler om at skabe et job. Et nyt job. - Derfor har vi været særdeles aktive for at sikre nødvendig politisk opbakning og økonomiske midler til opsøgende indsats hos arbejdsgivere overalt i landet, som ikke tidligere har haft tradition for at ansætte akademikere. Typisk små- og mellemstore virksomheder, fx en håndværksvirksomhed. - Det er sket i en bred fælles koalition med mange interessenter, og succesen er så overvældende, at Videnskabsministeriet flere gange har måttet fylde flere midler i ordningen. Det har krævet fodarbejde af AC. Foreløbige resultater viser, at det er lykkedes af få mange akademikere ind i nye job, og vi ved fra tidligere, at de faktisk bidrager til yderligere jobvækst i virksomhederne, fordi deres kompetencer åbner nye markedsmuligheder. En anden vigtig opgave er at styrke de højtuddannedes ”markedsværdi” ved at medvirke til at skabe bedre efter- og videreuddannelsesmuligheder for højtuddannede. Opgaverne varetages centralt af AC’s politiske udvalg og sekretariat i tæt samarbejde med AC’s repræsentanter i de regionale arbejdsmarkedsråd. Fakta om AC » ac, som akademikernes centralorganisation kaldes i daglig tale, er forhandlings- og hovedorganisation. på arbejdstagersiden udgør ac sammen med lo og FtF arbejdsmarkedets hovedorganisationer i danmark, og ac dækker omkring 200.000 akademikere. » For de tjenestemandsansatte akademikere varetager ac interesserne over for staten og kommunerne gennem centralorganisationernes Fællesudvalg, cFu, og kommunale tjenestemænd og overenskomstansatte, kto. tæt forbundet hermed fører ac også overenskomstforhandlingerne for de akademikere, der er ansat efter overenskomst mellem staten/kommunerne og ac eller ac’s medlemsorganisationer efter bemyndigelse. » på det private område sikrer ac koordinationen af medlemsorganisationernes forhandlinger, således at ac-organisationerne som en samlet gruppe, kan forhandle nye overenskomster og aftaler på de privatansattes vegne med de private arbejdsgivere som modpart. 19. / Landsmødeavis 23. september 2011, Arbejdermuseet, København
Page 1 and 2: LANDSMØDE2011 Hva’ så Arkitektf
Page 3 and 4: Vil du updates om arbejdsmarked og
Page 5 and 6: 1) Service Hvilken service forvente
Page 7 and 8: 1) Service Det vil vi! Arkitektforb
Page 9 and 10: DJ lavede et ekstra blad for at im
Page 11: 2) Øgede resurser Det vil vi! Arki
Page 14 and 15: 4) Flere faglige tilbud nation.dk +
Page 16 and 17: foto: Per rehfeldt // På Lumbyvej
Page 20 and 21: Charlotte Valmin rustede sig grundi
Page 22 and 23: Cand. arch. og kommunikationschef
Page 24: Landsmøde Classic Arkitektforbunde

Hent fil (13904 Kb) - Arkitektforbundet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?