Hent fil (13904 Kb) - Arkitektforbundet

AC: Sammenholdet sikrer det
akademiske arbejdsmarked
AC, Akademikernes
Centralorganisation,
løser en række opgaver,
som de fleste af
medlemsorganisationerne
i AC næppe kunne
løfte alene. Udover
at føre overenskomstforhandlinger
er en af
kerneopgaverne i AC at
sætte fokus på akademisk
uddannede for at
højne beskæftigelsen
– især i det private erhverv.
// Per rehFeLdT
Uden Akademikernes Centralorganisation,
AC, var der mange væsentlige opgaver,
som især de mindre medlemsorganisationer
næppe ville kunne løfte. Både
opgaver på det politiske plan og på det
mere praktiske plan.
Det siger direktøren for Arkitektforbundet,
Arne Ennegaard Jørgensen.
AC er ikke en fagforening for akademikere,
men derimod en paraplyorganisation
for en lang række akademiske fagforeninger.
Heriblandt Arkitektforbundet.
En af AC’s hovedopgaver er at sikre
akademikernes løn- og ansættelsesvilkår
samt at indgå aftaler og overenskomster
efter medlemsorganisationernes bemyndigelse.
Men hvad laver AC udover at være den
centrale spiller ved overenskomsterne på
især det offentlige område?
På det helt dagligdags og praktiske plan
sørger AC for at udarbejde de samlede
ledighedsstatistikker, skrive høringssvar
og markere sig i offentligheden, overvåge
og kommentere politiske initiativer,
samt orientere medlemsorganisationerne
internt om både det praktiske og det politiske
arbejde, der foregår.
AC varetager samtidig medlemsorganisationernes
interesser i en lang række
generelle samfundspolitiske spørgsmål
af betydning for akademisk uddannede.
- Vores seneste markante eksempel er
forårets vækstoplæg ”Med viden skal
land bygges”. Det er blevet rigtig godt
modtaget overalt og har sat fingeraftryk
i såvel regeringens som oppositionspartiernes
politiske udspil på området.
Kataloget er samtidig et eksempel på,
hvordan vi i AC gerne vil virke, nemlig
ved at basere politiske udspil på den
forskningsbaserede viden, der kan samles
om et givent emne og gerne ved at få
tilstrækkelig politisk tyngde ved at samordne
politikken med andre interessenter
som fx organisationerne Danske Universiteter,
Dansk Industri og andre, siger
Erik Jylling, formand for Akademikernes
Centralorganisation.
- Vi går mere efter resultaterne end
æren og synligheden af et givet resultat.
Vi deler gerne æren med andre, der vil
det samme som vi. Det er i øvrigt også et
vilkår, når man laver lobbyisme.
- Universitetsområdet er selvsagt et
kerneområde for alle akademiske interesseorganisationer
og dermed for AC. Vi
arbejder for at sikre et akademisk forsknings-
og uddannelsesniveau af høj international
kvalitet og at universiteterne
derfor har de optimale rammevilkår og
incitamenter. Vi har spillet en aktiv rolle,
først i evalueringsprocessen i forbindelse
med universitetsloven, og siden også i
forbindelse med revisionen af loven. Ligeledes
har vi, i en mere tilbagetrukket
rolle, tilskyndet regering og opposition
til at finde hinanden i et forlig om universiteternes
økonomi. Det gælder også det
påtrængende forhold, at den nuværende
aftale om globaliseringspuljemidlerne
udløber i 2012. Hvis ikke der indgås en
forlængelsesaftale vil forskningen blive
sat væsentligt tilbage, hvilket Danmark
absolut ikke har brug for. Derfor forfølger
vi utrætteligt den sag, siger Erik Jylling.
Synliggørelse af akademikerne
En af de store arbejdsmarkedspolitiske
opgaver for AC i disse år er at medvirke
ved initiativer, der kan fremme og sikre
akademikeres beskæftigelse.
Der sker blandt andet gennem den såkaldte
”Akademikerkampagnen”.
”
Vi går mere efter resultaterne
end æren
og synligheden af et
givet resultat. Vi deler
gerne æren med andre,
der vil det samme som
vi. Det er i øvrigt også
et vilkår, når man laver
lobbyisme.”
Akademikerkampagnen blev første gang
søsat i 2004 og løb over tre år. I 2010 lykkedes
det AC at få midler fra Beskæftigelsesministeriet
til en ny kampagne.
- Den økonomiske krise har forstærket
den bagvedliggende realitet. Danmarks
velstand og velfærdssamfundet er truet af
den demografiske udvikling og den internationale
konkurrence, hvor vores produktivitetsefterslæb
betyder udflagning
af arbejdspladser. Også akademikerarbejdspladser,
fordi udviklingen og innovationen
i virksomhederne sker tæt forbundet
med produktionen. Når samtidig
den offentlige sektor på grund af statsunderskuddet
bremser op, bliver det akademiske
arbejdsmarked trængt. Specielt for
de nyuddannede. Det er en sølle trøst, at
vi ved, der bliver mangel på akademikere
senere. Erfaringen fra 80’erne fortæller,
at de nyuddannede akademikere, der ikke
får fodfæste på det akademiske arbejds-
!
marked, har høj risiko for aldrig af få det.
Det er skidt fra en menneskelig vinkel,
men også en dårlig samfundsinvestering,
siger Erik Jylling.
AC har samtidig ændret tilgangen til
beskæftigelsespolitikken i retning af en
mere offensiv beskæftigelsespolitik. Det
handler ikke om at få et job. Det handler
om at skabe et job. Et nyt job.
- Derfor har vi været særdeles aktive
for at sikre nødvendig politisk opbakning
og økonomiske midler til opsøgende indsats
hos arbejdsgivere overalt i landet,
som ikke tidligere har haft tradition for
at ansætte akademikere. Typisk små- og
mellemstore virksomheder, fx en håndværksvirksomhed.
- Det er sket i en bred fælles koalition
med mange interessenter, og succesen er
så overvældende, at Videnskabsministeriet
flere gange har måttet fylde flere midler
i ordningen. Det har krævet fodarbejde
af AC. Foreløbige resultater viser, at
det er lykkedes af få mange akademikere
ind i nye job, og vi ved fra tidligere, at de
faktisk bidrager til yderligere jobvækst i
virksomhederne, fordi deres kompetencer
åbner nye markedsmuligheder.
En anden vigtig opgave er at styrke de
højtuddannedes ”markedsværdi” ved at
medvirke til at skabe bedre efter- og videreuddannelsesmuligheder
for højtuddannede.
Opgaverne varetages centralt af AC’s
politiske udvalg og sekretariat i tæt samarbejde
med AC’s repræsentanter i de regionale
arbejdsmarkedsråd.
Fakta om AC
» ac, som akademikernes centralorganisation kaldes i daglig tale, er forhandlings-
og hovedorganisation. på arbejdstagersiden udgør ac sammen med lo
og FtF arbejdsmarkedets hovedorganisationer i danmark, og ac dækker omkring
200.000 akademikere.
» For de tjenestemandsansatte akademikere varetager ac interesserne over for
staten og kommunerne gennem centralorganisationernes Fællesudvalg, cFu,
og kommunale tjenestemænd og overenskomstansatte, kto. tæt forbundet
hermed fører ac også overenskomstforhandlingerne for de akademikere, der er
ansat efter overenskomst mellem staten/kommunerne og ac eller ac’s medlemsorganisationer
efter bemyndigelse.
» på det private område sikrer ac koordinationen af medlemsorganisationernes
forhandlinger, således at ac-organisationerne som en samlet gruppe, kan
forhandle nye overenskomster og aftaler på de privatansattes vegne med de
private arbejdsgivere som modpart.
19. / Landsmødeavis
23. september 2011, Arbejdermuseet, København