Workshop om indkøb, vedligeholdelse og sty- ring af Politiets ...

15. februar 2011
J.nr.: TK101 / TK 102
Sagsbehandler: Trine Kostechy
Workshop om indkøb, vedligeholdelse og sty-
ring af Politiets vognpark
KONCERNSERVICE
Landlystvej 34
2650 Hvidovre
Telefon: 2171 0821
E-mail: TKO011@politi.dk
Web: www.politi.dk

Indhold
1. Formål.................................................................................................................. 3
2. Afviklingen af inspirationsworkshop .................................................................. 3
3. Overblik over politiet........................................................................................... 5
4. Politiets vognpark ................................................................................................ 7
4.1. Køretøjer .................................................................................................................. 7
4.1.1. Nuværende løsning ........................................................................................ 10
4.1.2. Forventninger til ny løsning .......................................................................... 10
4.2. Reparation og vedligeholdelse ............................................................................... 11
4.2.1. Nuværende løsning ........................................................................................ 11
4.2.2. Forventninger til ny løsning .......................................................................... 12
4.3. Drivmidler ............................................................................................................. 12
4.3.1. Nuværende løsning ........................................................................................ 12
4.3.2. Forventninger til ny løsning .......................................................................... 12
4.4. Flådestyring ........................................................................................................... 13
4.4.1. Nuværende løsning ........................................................................................ 13
4.4.2. Forventninger til ny løsning .......................................................................... 14
4.5. Parkeringsforhold .................................................................................................. 15
Bilag
Bilag 1 – Beskrivelse af vogntyper
Bilag 2 – Beskrivelse af Rigspolitiets interne auto- og elektroniksektion
Side 2

1. Formål
Politiet i Danmark, på Færøerne og i Grønland udgør et fælles korps. Politiet er overordnet
organiseret i Rigspolitiet og 12 kredse samt Politiet på Færøerne og i Grønland. Rigspolitiet
fungerer som en overordnet styrelse for politiet i hele landet, der ledes af rigspolitichefen.
Politiet ejer vognparken og ønsker fortsat at eje køretøjerne i fremtiden, dog overvejer
Rigspolitiet at om det er relevant at leje civile køretøjer i spidsbelastningssituationer.
Den daglige drift af politiets vognpark håndteres i dag decentralt af alle kredse, mens
nyindkøb, service, reparationer, indkøb af drivmidler og generelt styring af vognparken
sker centralt.
Ved nyindkøb af køretøjer foretages beslutningen om køb decentralt, men selve indkøbet
af køretøjer håndteres fra centralt hold via en central enhed i Rigspolitiet. Den centrale
enhed koordinerer i denne sammenhæng bestillingerne og sørger for eventuel bestilling af
uniformering og reservedele.
Som en del af et større effektiviseringsprogram for politiet ønsker Rigspolitiet at søge
inspiration fra markedet om mulige effektiviseringsløsninger på køretøjsområdet.
Overordnet set omfatter køretøjsområdet ydelsen i følgende kategorier:
1. Indkøb af køretøjer, herunder indkøb af udrustning og uniformering af patruljevogne
samt specialtilpasning af enkelte af politiets køretøjer.
2. Vedligeholdelse og reparation af vognparken.
3. Indkøb af drivmidler.
4. Flådestyring af vognparken i forbindelse med køretøjernes anvendelse, udskiftning,
vedligeholdelse, skadesadministration etc.
5. Parkeringsforhold.
For et opnå en indsigt i markedsforhold, der gør det muligt at vurdere, hvilke ydelser der
med fordel kan udbydes, og hvilken udbudsstrategi og –proces, der mest hensigtsmæssigt
kan tilrettelægges, ønsker Rigspolitiet at gennemføre en række inspirationsworkshops
med relevante markedsaktører. Workshopsene skal ligeledes give indblik i mulighederne
for at udvikle og/eller effektivisere politiets nuværende håndtering af dette område.
2. Afviklingen af inspirationsworkshop
Inspirationsworkshoppene tager udgangspunkt i en præsentation forberedt og gennemført
af leverandøren bl.a. på baggrund af de informationer, der er givet i det følgende.
Det er Rigspolitiets forventning, at leverandøren i sin tilgang sammenligner Rigspolitiet
med andre relevante kunder (hvis nogen) og på denne baggrund uddrager de erfaringer,
Side 3

leverandøren har gjort sig, samt at leverandøren sætter disse erfaringer i forhold til de
generelle tendenser i markedet.
Præsentationen bedes tilrettelagt efter nedenstående struktur. Gennemgang af hvordan
leverandøren tænker sig kreativt og konceptuelt, at løfte opgaverne i politiet med fokus på
følgende to hovedscenarier:
1) Alle opgaver udbydes samlet, dvs. indkøb af køretøjer og drivmidler, vedligeholdelse
og reparation, flådestyring samt parkeringsforhold, som medfører at samme
leverandør varetager alle områder eventuelt i konsortier med andre leverandører.
2) Alle områder udbydes hver for sig i samme udbud, men på hver sin delaftale, således
at leverandøren kun byder på den delaftale, denne kan præstere
3) Evt. et yderligere scenarium, som leverandøren vil foreslå med henblik på at realisere
en effektivisering af dette område i politiet
I gennemgangen af de enkelte scenarier ønskes:
1) Beskrivelse af hvor synergierne findes i udbuddet
2) Bud på besparelsesprocent/effektiviseringsprocent, som Rigspolitiet kan opnå på
basis af leverandørens erfaringer fra andre kunder
3) Fremlæggelse af eventuelle konkrete eksempler fra andre kunder hvor leverandøren
har løftet lignende opgaver
4) Bud på en central styringsorganisation i Rigspolitiet og politikredsene, der ud fra
leverandørens synspunkt vil være mest optimal
5) Ved referencer til andre kunder, bedes dette dokumenteres i form af kundereferencer,
som Rigspolitiet kan kontakte (dvs. firma, navn, mailadresse og telefonnummer)
6) Bud på incitamentsmodel for en flådestyringsleverandør til løbende at reducere
Rigspolitiets omkostninger til vognparken, såfremt scenarie 1 anvendes i udbuddet
7) Bud på hvordan opbygning af udbudsmaterialet bør være for, at Rigspolitiet kan
få valide tilbud ind. Herunder med fokus på det datagrundlag, som Rigspolitiet
skal sikre er til stede i forbindelse med udbuddet (vurderingen skal ske på basis af
det materiale, som Rigspolitiet har angivet nedenfor)
8) Bud på minimumskrav som Rigspolitiet kan stille for at sikre at det nuværende
service- og kvalitetsniveauet ikke forringes. I dag stiller Rigspolitiet krav om benyttelse
af autoriseret værksted og anvendelse af originale reservedele for at opretholde
et vist service- og kvalitetsniveau
9) Et bud på en proces for levering af patruljevogne og andre køretøjer tilpasset specielt
til politiets behov, som indeholder et element af prototyping og brugertest
forud for iværksættelse af en egentlig ”serieproduktion” af en række af ens køre-
Side 4

tøjer. Processen bør tage udgangspunkt i at leverandøren modtager en kravspecifikation
fra Rigspolitiet, som grundlag for en prototypingproces.
10) Bud på yderligere behov leverandøren har for indsigt i organisationen i en tilbudsproces
(eksempelvis behov for besigtigelse af køretøjer, behov for yderligere
dialog etc.)
Det understreges, at Rigspolitiet ikke ønsker en generel præsentation af leverandørens
virksomhed, forretningskoncept mv. Rigspolitiet ønsker, at workshoppen i det hele fokuseres
om den inspiration, I - som leverandør - kan give til den fremadrettede håndtering af
politiets vognpark.
Efter præsentationen ønsker Rigspolitiet at sidde tilbage med en oplevelse af, hvor og i
hvilken kontekst I som leverandør har udviklet/skabt unikke løsninger til andre kunder.
Rigspolitiet ønsker desuden at blive klogere omkring, hvad der er muligt, og hvad som
ikke er, med henblik på at kunne beslutte, hvilken strategi Rigspolitiet skal vælge i forbindelse
med håndteringen af vognparken.
Rigspolitiet vil med udgangspunkt i besvarelserne vurdere, hvorvidt der skal sættes en
yderligere runde af inspirationsworkshops op forinden strategivalg og udbudsproces.
Præsentationen skal kunne udleveres til Rigspolitiet i elektronisk form den dag, workshoppen
finder sted.
3. Overblik over politiet
Politiet i Danmark, på Færøerne og i Grønland udgør et fælles korps. Justitsministeren er
politiets øverste chef. Politiet er overordnet organiseret i Rigspolitiet og 12 kredse samt
Politiet på Færøerne og i Grønland. Rigspolitiet fungerer som en overordnet styrelse for
politiet i hele landet, der ledes af rigspolitichefen.
Rigspolitiet er organiseret i to hovedområder: Politiområdet og Administrationsområdet.
Politiets Efterretningstjeneste (PET) hører også under Rigspolitiet. Under Justitsministeriet
hører tillige anklagemyndigheden. Det øverste ansvarlige for anklagemyndigheden er
Rigsadvokaten. De 6 regionale statsadvokater samt statsadvokaten for Særlige Internationale
straffesager (SAIS) og Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet (SØK)
refererer til Rigsadvokaten.
Figur 1 Politiets og anklagemyndighedens overordnede organisering.
Side 5

De 12 politikredse er typisk organiseret i overensstemmelse med nedenstående model.
Figur 2 Kredsenes typiske organisering
Landet er inddelt i følgende 12 politikredse:
Nordjylland
Østjylland
Midt- og Vestjylland
Sydøstjylland
Syd og Sønderjylland
Fyn
Sydsjælland
Midt- og Vestsjælland
Nordsjælland
Københavns Vestegn
København
Bornholm
Side 6

Hertil kommer politiet på Færøerne og i Grønland.
De første 10 af de ovenstående politikredse ligner organisatorisk hinanden med 700-900
ansatte. København har 2.600 ansatte og Bornholm har 80 ansatte. Ca. 75% af de ansatte
er politiuddannet.
Samtlige politikredse har døgnbetjente politistationer (hovedstationer) og understationer,
hvor nogle kun er åbne i dagtimerne. I tyndere beboede landområder er der desuden landbetjente.
Kredsene har hver især politistationer og kontorlokaler mv. på 15-30 forskellige
lokationer undtagen Bornholm med blot to.
Politiet havde i 2009 i alt 14.653 ansatte, hvoraf 10.782 var politiuddannede. Størstedelen
af politiets personaleressourcer anvendes til løsningen af traditionelle politiopgaver, men
politiet anvender også knap 1.700 årsværk på administrative funktioner såsom HR, økonomi,
indkøb og IT mv.
Det er ikke på nuværende tidspunkt afklaret om politiet på Færøerne og Grønland skal
dækkes af en fremtidig løsning vedr. politiets vognpark. Afgørende for denne beslutning
vil bl.a. være, hvilke synergier der kan opnås ved inddragelsen af disse embeder i en samlet
flådestyringsløsning.
4. Politiets vognpark
Ressourceforbruget på politiets vognpark udgør i alt omkring 220 mio.kr. årligt, hvoraf
ca. 90 mio. kr. kan henføres til reparation og vedligeholdelse af vognparken, ca. 32 mio.
kr. til løn til eget personale og ca. 50 mio. kr. udgør udgiften til drivmidler.
Rigspolitiet ønsker at undersøge, om omkostningerne til de nævnte områder kan reduceres
gennem effektiviseringsløsninger samt om politiets ressourceforbrug til flådestyring
kan reduceres via outsourcing.
4.1. Køretøjer
Politiet anvender ca. 40 mio. kr. årligt på indkøb af køretøjer svarende til ca. 300 køretøjer.
Herudover afholder politiet omkostninger til uniformering og specialtilpasning af
køretøjerne.
Indkøbet af reservedele til brug for uniformering af køretøjer udgjorde i 2009 omkring
10,0 mio. kr. Hertil kommer arbejdsløn til værksteder og eget arbejde.
Samlet set skønnes udgifterne til uniformering at udgøre omkring 12,0 mio. kr. til eksterne
leverandører og værksteder.
Udgifterne i form af arbejdsløn og reservedele til ombygningen af køretøjer til specifik
politifaglig opgaveløsning, dvs. specialtilpasning, udgjorde i 2009 ca. 7,3 mio. kr. Hertil
kommer løn til ansatte på Rigspolitiets Autoværksted.
I 2010 indkøbte politiet 299 køretøjer, hvoraf ca. 120 køretøjer var uniformerede.
De indkøbte køretøjer var i 2010 fordelt på kategorier som følger:
Side 7

Patruljebiler
Sagsbehandlervogn
MC
Kleinbusser
Øvrige
Type Total
Uniformeret patruljebil med motor under 1,8 35
Uniformeret patruljebil med motor under 2,0 38
Uniformeret patruljebil med motor under 2,0/Hundebil 15
Stor uniformeret patruljebil med motor over 2,0 11
Lille 4-hjulstrækker 3
Stor 4-hjulstrækker 7
Pansret stor 4-hjulstrækker 1
Mellemstor civil 44
Stor Civil 54
Stor Civil/Hundebil 2
Lille uniformeret lokalpolitibil 3
Lille Sagsbehandlervogn 13
Sagsbehandlervogn 4
Sagsbehandlervogn af lille MPV typen 21
MC 28
Kleinbus 16
Bobcat 1
Trailer 3
Hovedtotal 299
Politiets vognpark omfatter på nuværende tidspunkt ca. 2.700 køretøjer i alt.
Politiets samlede vognpark består af patruljevogne, sagsbehandlervogne, motorcykler,
specialkøretøjer samt øvrige køretøjer som bl.a. omfatter traktorer, busser og kleinbusser
mv.
Den detaljerede sammensætning af vognparken fremgår af nedenstående figur:
Side 8

Patruljevogne udgør knap 40 procent af den samlede vognpark, mens sagsbehandlervogne
udgør knap 30 procent. Patruljevognene anvendes primært af beredskabet og færdselspolitiet,
de civile sagsbehandlervognene anvendes primært af efterforskere og administrativt
personel, mens de uniformerede sagsbehandlervogne ofte anvendes af lokalpolitiet.
Der pågår pt. en analyse af den nuværende dimensionering af politiets vognpark, hvorfor
denne forventes fremadrettet at blive reduceret.
I bilag 1 følger en kort præsentation af, hvad der forstås ved de enkelte vogntyper.
Uniformeringen af politiets køretøjer består af en række forskellige elementer: installation
af politiradio, installation af horn og blink, herunder lysbro på taget af bilerne, installation
af flådestyringsenhed (gps) og hastighedsmålingsudstyr.
Ombygningen af køretøjer til specifik politifaglig opgaveløsning, dvs. specialtilpasning,
dækker over en række forskellige tiltag, eksempelvis opbygning af hundebiler og indsatslederbiler
efter politiets forskrifter, men også mindre tilpasninger af allerede eksisterende
køretøjer med henblik på specifikke operationelle formål.
Kørselsmønsteret på politiets vognpark fremgår af nedenstående tabel og er angivet pr.
vogntype pr. år ud fra en gennemsnitsbetragtning:
Patruljebiler
Sagsbehandlervogn
Vogntype Km/år
Uniformeret med motor under 2,0 30-35.000
Stor uniformeret med ekstraordinær motorydelse 30-35.000
Uniformeret 4-hjulstrækker 10-15.000
Stor civil bil 25-30.000
Stor civil bil med ekstraordinær ydelse 20-25.000
Lille uniformeret lokalpolitibil 10-15.000
Sagsbehandlervogn – civil 20-25.000
Side 9

MC
Uniformeret patruljemotorcykel 10-15.000
Civil motorcykel 10-15.000
Kleinbus Kleinbus 10-15.000
Vognparkens alder fordelt på de typiske køretøjstyper fremgår af den nedenstående figur.
4.1.1. Nuværende løsning
Størstedelen af politiets indkøb af køretøjer foregår i dag hos 3 leverandører via rammeaftaler.
Uniformering og specialtilpasning er ikke en del af denne aftale. Dette varetages i dag af
Rigspolitiets interne auto- og elektroniksektion og af enkelte leverandører, hvor Rigspolitiet
har indgået aftaler med værkstederne.
4.1.2. Forventninger til ny løsning
Det er Rigspolitiets målsætning at nedbringe omkostningerne til køretøjer ved at lade
eksterne leverandører varetage både levering, uniformeringen og specialtilpasning af
politiets nyindkøb på køretøjer, således at der kun skal ske bestilling et sted. Aftalerne
skal være obligatoriske for kredsene at anvende.
Rigspolitiet vil årligt kunne fastlægge behovet for anskaffelse af køretøjer for et år ad
gangen.
Side 10

Rigspolitiet ønsker derfor at høre de relevante markedsaktører, hvordan anskaffelsen af
politiets køretøjer mest hensigtsmæssigt tilrettelægges i en udbudsretlig sammenhæng.
Rigspolitiet forestiller sig følgende scenarier:
1. Rammeaftale med 1 leverandør hvor forbruget fastsættes én gang årligt
2. Rammeaftale med flere leverandører, uden et forpligtende volumen, men med
mulighed for afholdelse af et årligt mini-udbud eller e-auktion hvor 1 leverandør
vinder hele årsforbruget
3. Rammeaftale med flere leverandører, uden et forpligtende volumen, men hvor
der fra gang til gang tildeles til den økonomisk mest fordelagtige leverandør på
den angivne køretøjstype
Rigspolitiet ønsker at høre markedet om hvilket scenarie, der vil give Rigspolitiet den
mest rentable indkøbsstrategi, herunder hvor mange leverandører der i givet fald skal
optages på rammeaftalen.
4.2. Reparation og vedligeholdelse
Omkostningerne til vedligeholdelse og reparation udgør 89 mio. kr. svarende til 43 procent
af de samlede vognparkomkostninger.
Politiet har valgt at opdele reparation og vedligeholdelse i henholdsvis service, dæk og
reparationer.
Service indbefatter de almindelige serviceeftersyn, samt de reparationer der udføres i
forbindelse hermed. Herudover omfatter service ligeledes de periodiske bremseeftersyn
samt skift af reservedele (bremseklodser, bremseskiver osv.) der foretages på alle patruljebiler.
Dæk omfatter på- og afmontering af sommer og vinterdæk, opbevaring heraf og nyindkøb
af dæk.
Reparationer omfatter alle øvrige reparationer i forbindelse med skader og generel vedligeholdelse
af køretøjerne.
Det vurderes, at ca. 20 % af de samlede omkostninger vedrører service, 20 % vedrører
dæk, mens ca. 60 % vedrører reparationer.
Det er Rigspolitiets målsætning at nedbringe køretøjernes levetid for at nedbringe omkostningerne
til reparationer og vedligeholdelse.
4.2.1. Nuværende løsning
Indkøbet af vedligeholdelse og reparation foregår i dag hos ca. 700 leverandører. Politiet
har indgået rammeaftaler om værkstedsydelser, hvor alle leverandører er autoriserede
værksteder. Flere af indkøbene kan henføres til denne aftale.
Politiet følger fabrikantens anbefalinger vedrørende serviceintervaller. Herudover foretages
der pt. bremseeftersyn på alle patruljevogne efter 10.000 kørte kilometer samt i for-
Side 11

indelse med særlig tung belastning af køretøjet, dvs. efter hårde opbremsninger og lignende.
Politiet har ikke en politik vedrørende dækskifte herunder skift mellem sommer- og vinterdæk.
Dette håndteres decentralt i alle kredse. Indkøbet af dæk foretages ligeledes decentralt,
og der findes ingen aftale på tværs af kredsene.
Rigspolitiet har en intern auto- og elektroniksektion, som er beskrevet i bilag 2. Denne
sektion varetager service- og reparationsarbejder på køretøjer og motorcykler, opbygning
samt udviklingsarbejder på politiets særlige køretøjer osv. Herudover indgår sektionen
som operationelt døgnberedskab ved større politiaktioner.
4.2.2. Forventninger til ny løsning
Rigspolitiet ønsker at reparationer og vedligeholdelsesarbejder bliver håndteret gennem
fælles obligatoriske indkøbsaftaler for derved at nedbringe omkostninger til dette på tværs
af alle kredse.
Rigspolitiet ønsker herudover at høre de relevante markedsaktører om muligheden for en
udlicitering af politiets interne auto- og elektroniksektion, enten ved overdragelse af politiets
nuværende lokaler og mandskab eller blot ved overdragelse af politiets nuværende
medarbejdere i forbindelse med udlicitering af ovenstående opgaver.
Endelig ønskes leverandørens vurdering af fordele og ulemper ved at udbyde køb af køretøjer
og service, vedligeholdelses- og reparationsarbejder som en samlet pakke med en
fast pris pr. køretøj gældende for f.eks. år 1-4.
4.3. Drivmidler
Omkostningerne til drivmidler (benzin, diesel mv.) udgør 52 mio. kr. eller 25 procent af
de samlede vognparkrelaterede omkostninger. Her benyttes både køb på kontokort på
servicestationer samt levering og tankning på eget tankanlæg.
4.3.1. Nuværende løsning
Indkøb af drivmidler foretages i dag på aftaler indgået via SKI’s rammeaftaler med eksterne
leverandører.
Historisk har politiet haft egne tankanlæg med henblik på at sikre forsyningssikkerheden.
En betydelig del af disse tankanlæg er stadig i drift. Tankanlæggene sikrer tilgængelighed
af drivmidler ved f.eks. strejker, blokader og andre brud på forsyningssikkerheden.
Ca. 50% af politiets indkøb af drivmidler i 2010 skete til egne tankanlæg, og ca. 50% blev
købt via kontokort ved leverandørens egne tankanlæg.
4.3.2. Forventninger til ny løsning
Det er Rigspolitiets målsætning, at der sker en optimering af politiets samlede drivmiddelforbrug.
Herunder en optimering af metoden til sikring af forsyningssikkerheden. Det
Side 12

ønskes således oplyst om forsyningssikkerheden kan garanteres på anden vis end gennem
politiets egne tankanlæg.
Rigspolitiet ønsker at indgå en konsolideret indkøbsaftale på tværs af kredsene for derved
at opnå bedre priser som følge af den øgede indkøbsvolumen. Dette fordrer dog en vis
tæthed i den geografiske placering af tankstationerne, således at politiet kan bibeholde en
vis fleksibilitet mht. tankning. Rigspolitiet ønsker derfor at høre de relevante markedsaktører
om, hvordan politiet på bedste vis sikrer fleksibiliteten og gode priser på drivmidler,
herunder markedets bud på et optimalt antal af leverandører på denne aftale.
Herudover er det Rigspolitiets ønske at det samlede drivmiddelforbrug knyttes op på de
enkelte biler gennem elektronisk registrering af forbrug og kilometertal ved tankning,
således at dette kan indgå som parameter i styringen af vognparken, jf. afsnit 4.4. Dette
gælder uanset om tankning foregår via politiets egne anlæg eller via leverandørens.
4.4. Flådestyring
Flådestyring af politiets vognparken varetages internt i politiet og omkostningerne hertil
består derfor alene til aflønning af eget personale.
4.4.1. Nuværende løsning
Styringen af vognparken håndteres decentralt i alle kredse og håndteringen heraf varierer
fra kreds til kreds.
Flådestyringen består i følgende arbejdsopgaver i alle kredse:
a) Beslutning om indkøb og udskiftning af biler
b) Indkøb af værkstedsservice i form af service, dæk og reparationer
c) Håndtering af service, vedligeholdelse, erstatningsbil, dækskifte, bremseskifte
m.v.
d) Implementering af lokale politikker vedrørende brug af vognparken
e) Registrering af udlån af biler, herunder registrering af kørte kilometer, formål,
præcise afhentnings- og tilbageleveringstidspunkter mv.
f) Tilvejebringelse og vedligeholdelse af et centralt overblik over vognparken,
indeholdende bilernes kilometerstand, vedligeholdelsesomkostninger mv.
g) Kvalificering af arbejder inden dæk- og bremseskifte og reparations- og vedligeholdelsesarbejder
udføres hos værksteder, således at omkostninger til
unødige reparationer/udskiftninger udelades
h) Skadesadministration. Rigspolitiet er selvforsikrer og har derfor ikke behov
for en egentlig forsikringsydelse (”risikodækning”), men alene de til en almindelig
forsikringsydelse tilknyttede ydelser, såsom skadesvurdering (taksering),
regreshåndtering mv. Rigspolitiet har i dag en aftale med en ekstern
samarbejdspartner, der stiller 4 dedikerede medarbejdere til rådighed for
håndtering af denne opgave for Rigspolitiet. Herudover varetager denne samarbejdspartner
håndtering af person- og arbejdsskader opstået i forbindelse
med autoskader for Rigspolitiet. Rigspolitiet har erstatningsudbetalinger på
mellem 7 og 9 mio. kr. om året.
Side 13

4.4.2. Forventninger til ny løsning
Rigspolitiet ønsker en central styring af vognparken for at strømline og nedbringe omkostningerne
hertil.
Flådestyringen kan indeholde følgende elementer:
Overblik over vognparken, herunder registrering af oplysninger om det enkelte
køretøj vedr. type, brændstoftype, årgang, udstyr, anvendelsesformål mv.
Køb af Køretøjer, herunder generering af årsbestilling
Dimensionering, herunder levering af booking system og udarbejdelse af benyttelsesstatistik,
forslag til optimering af flåden og optimering af levealder på køretøjer
mv.
Styring af udskiftning og fordeling af køretøjer, herunder generering af investeringsplan/fordelingsplan
Generering af ledelsesrapportering
Administration af køretøjsleverandører, herunder kontraktstyring, sikring af datamodtagelse
fra leverandører, opfølgning på levering
Registrering af udlån af køretøjer via bookingsystem, herunder dataindsamling
fra system til dimensionering/investeringsplan
Salg af køretøjer, herunder generering af afmontering af udstyr, bortsalg af køretøjer
på auktion, og afregning
Køb af drivmidler, herunder generering af budget for kommende års forbrug
Registrering af data ved tankning af drivmidler på egne og eksterne tankanlæg,
herunder registrering af brændstofforbrug/kørte km pr. køretøj til brug for levealder/dimensionering/investeringsplan
Leverandørstyring af drivmiddelleverandør, herunder administration af benzinkort
og forsyning af egene tankanlæg, kontraktstyring, sikring af datamodtagelse
fra leverandører
Styring og registrering af bremseeftersyn, service, reparationer, på- og afmontering
af dæk
Håndtering af køb af service, vedligeholdelse og dæk, herunder styring af værkstedsleverandørerne
ved forhåndsgodkendelse af de arbejder værkstedet mener
skal udføres, således at alle unødvendige arbejder fjernes og dermed mindsker
omkostninger hertil. Tillige skal der ske en kvalificering af, hvorvidt reparationer
kan henføres under garanti- og kulancebestemmelserne på det enkelte køretøj.
Administration af skader, herunder registrering af skader, art og omfang, forslag
til optimering på området
Skadesbehandling - skader på køretøjer, herunder modtage anmeldelserne, taksering/vurdering
af skadesomfang, håndtere modparten telefonisk og/eller ved møde,
juridisk vurdering af skyldsspørgsmål, regreshåndtering, herunder regresmøder
mv. og andre ydelser, der normalt håndteres ifm. skadesbehandling
Skadesbehandling - arbejdsskader og personskader, herunder modtage anmeldelserne,
taksering/vurdering af skadesomfang, håndtere modparten telefonisk
og/eller ved møde, juridisk vurdering af skyldsspørgsmål, regreshåndtering, herunder
regresmøder mv. og andre ydelser, der normalt håndteres ifm. skadesbehandling
Side 14

Rigspolitiet vil gerne høre de relevante markedsaktørers bud på optimale løsninger på
dette område, og hvilke besparelser dette kan medføre.
4.5. Parkeringsforhold
Rigspolitiet ønsker at nedbringe omkostningerne til parkering af Rigspolitiets og Københavns
Politis køretøjer i København. I den forbindelse vil Rigspolitiet gerne høre markedets
bud på hvilke omkostninger der for Rigspolitiet vil være forbundet med at en ekstern
leverandør varetog følgende områder for politiet:
Stille parkeringsforhold til rådighed for et antal biler i en afstand på maksimalt
500 m. fra Polititorvet i København
Administration af benyttelsen af parkeringsforholdene
Side 15