Historisk høje udbytter til moderate priser - Gartneribladene

NR. 9. SEPTEMBER 2009 

Årets solbærhøst 

Historisk høje udbytter 

til moderate priser 

LÆS OM: TABLETOP JORDBÆR I TUNNEL • PURLØG TIL DRIVNING ÅRET RUNDT

Næste 

Sæson 

starter 

nu! 

Tænk Salat 

FRILLICE, FRILLET 

LOLLA BIONDA: FREEDOM, CASAVERDE 

LOLLA ROSSA: BRASSERO, IRIDE, XENON 

GRØN EGEBLAD: FREEDOM, FREELANCE, 

TUTTIFREE, TOPFREE 

RØD EGEBLAD: VULSINI, VESUVE, STROMBOLI 

BATAVIA: ESTAC, LYRA, DELICE, COMPLICE 

Ring til Ivan 

Salat frø 

+45 - 47 50 34 58 

Postboks 22, 1600 AA Enkhuizen, The Netherlands 

Kontakt din lokale forhandler for mere information, 

eller Ivan Brendstrup, 

Tlf +45 - 47 50 34 58, eller Fax +45 - 47 50 35 58 

358 

Ivan 

INDHOLD 

FRUGT OG BÆR 

360 Produktion af pærer sat i system 

362 Økologiske grønne hasselnødder 

364 Nyt middel mod revner i sødkirsebær 

366 Forrygende stor solbærhøst 

368 Tabletop jordbær i tunnel 

371 Årets Æblefest går online 

372 Jordbær-smagedag 

374 Blommepox har kurs mod Danmark 

376 Solbær er sunde 

GRØNSAGER 

378 Lagring af gulerødder på køl 

382 Nyt pakkeanlæg hos Brdr. Kjeldahl 

384 Åbent Hus hos Rijk Zwaan 

386 En familiebedrift i Niedersachsen 

388 Produktion af purløg til drivning 

390 Faste kørespor i grønsager 

BÅDE OG... 

392 Bæredygtig emballage 

394 Viden om råvarer - sommerkål 

394 Vejret i juni og juli 

395 Sprøjtekursus skal opfriskes 

395 Tilskud til udvikling af sund snack 

396 Regler for korte ansættelser i Holland 

397 Nyt fra Grøn Plantebeskyttelse 

NR. 9. SEPTEMBER 2009 

Årets solbærhøst 

Historisk høje udbytter 

til moderate priser 

LÆS OM: TABLETOP I JORDBÆR I TUNNEL • PURLØG TIL DRIVNING ÅRET RUNDT 

8. ÅRGANG 

SEPEMBER 2009 

NR. 9 

Årets solbærhøst er historisk 

stor. Her høster Bent Aagaard 

i Bøjden unge buske af Ben 

Lomond. 

Læs artikel side 366. 

Foto: Annemarie Bisgaard.

362 

Friske grønne hasselnødder 

er en af sensommerensdelikatesser. 

Peter Lemvigh i 

Hørning dyrker dem 

økologisk. 

368 

Annelise Nielsen og 

Dan Christensen er 

startet på en frisk og 

dyrker nu tabletop 

jordbær i tunnel. 

En hel ny produktion 

i Danmark 

384 

En lille gruppe konsulenter 

fra Gartneri- 

Rådgivningen, Seed- 

Com og Rijk Zwaan 

var til åbent hus arrangement 

i Rijk Zwaans 

demonstrationsmark 

i Welver. 

388 

Bente og Palle Andersen, 

Tokkerupgård Frilandsgartneri 

på Lolland, 

producerer purløg 

i potter til drivning 

for Legro Gartneri A/S. 

Frugt & Grønt 

Erhvervsbladet for frugt-, bær- og 

grønsagsavlere. 

Udgiver: GartneriRådgivningen, der er en del af 

Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, 

Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Århus N, 

www.gartneriraadgivningen.dk. 

Artikler: Artikler i Frugt & Grønt dækker 

ikke nødvendigvis synspunkter i Brancheudvalget 

for Frugt & Grønt. 

Redaktion: Ansvarshavende redaktør: 

Annemarie Bisgaard, Toftlundvej 7B, 7430 Ikast, 

tlf +45 97 14 04 04, fax +45 97 14 04 00, 

amb@landscentret.dk. 

Fagredaktør (grønsager), Stig F. Nielsen, 

Udkærsvej 15, 8200 Århus N, tlf +45 87 40 54 48, 

fax +45 87 40 50 87, sfn@landscentret.dk. 

Annoncer: Annoncekonsulent Solveig Sjørring. 

Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV. 

Telefon +45 87 40 66 07, Telefax +45 66 17 17 15. 

Mail: sls@landscentret.dk. 

Frist for indlevering af annoncer er 

den 10. i måneden før udgivelse. 

Abonnement: Kontakt Anne Lise Mikkelsen, 

tlf. 87 40 66 32 

Indland: 680 kr. + porto (165 kr.) + moms. 

Udland: 680 kr. + porto (260 kr.). 

Unge under udd.: 345 kr. + porto (165 kr.) + moms. 

Layout og tryk: Mark & Storm Grafisk 

Oplag 1.425. Eftertryk er kun tilladt efter aftale. 

Bladet er afleveret til postvæsenet den 27/08/09. 

ISSN 1601-6114 

LEDER 

Hvad vil du: 

Udvikle eller afvikle 

Når dette læses, er en af de største bærhøst 

i Danmarkshistoriens forhåbentlig vel overstået. 

Bæravlere er blevet rigtig gode til at 

producere rigelige mængder af surkirsebær, 

ribs og solbær. Det gælder ikke kun i Danmark, 

men i hele verden. Danske avlere adskiller sig dog fra den 

øvrige del af de producerende lande, fordi vi dyrker Stevnsbær, 

som er meget dyrkningsustabil men har en super saftkvalitet. 

Ud fra forbrugernes synspunkt er der ikke forskel på vore bær og 

bær fra de øvrige lande. Det skyldes, at vi afsætter hele vores produktion 

på bulkvaremarkedet lige i høst. Det har vi altid gjort. Hvis 

vi vil væk fra den situation, hvor stort set hele bærmængden handles 

i høst, skal vi synliggøre de præferencer, som dansk producerede 

bær besidder. 

Lige nu arbejdes der i Danish Berry Board med fælles indsatsområder 

til profilering og produktudvikling af dansk producerede 

bær. Men spørgsmålet er, om avlerne og industrien i Danmark har 

råd til at bruge penge på disse tiltag? 

Nej, det har vi ikke. Det svar ligger lige for.Vi har ikke kapital til disse 

tiltag, og desuden må det være færdigvareproducenternes opgave 

at produktudvikle. 

Men… kan vi nu også tillade os at have den holdning? 

Nej. Det mener jeg ikke, vi kan. Det viser vores indtjening set over 

de sidste fem år med al tydelighed. Lige nu er alt afhængig af pris, 

pris og atter pris. Selv i sådanne situationer vil det være en klar fordel 

at kunne fremvise præferencer på dansk producerede bær. Alene 

af den grund, at det ikke må blive vore bær, der får lov til at 

blive hængende på træer og buske uden at blive høstet. 

Det er mit håb, at medlemmerne i Danish Berry Boards bestyrelse 

kan finde fælles fodslag omkring profilering og produktudviklende 

tiltag. Så vil der efterfølgende kunne fremlægges en klar strategiplan 

samt finansieringsmodel for de fælles tiltag. 

Kære avler. Derfor skal du møde op, når aftagerne fremlægger planen 

for deres respektive avlergrupper. Det er vigtigt, at hver enkelt 

avler tager ansvar for processen. Kommunikationen mellem alle 

led i kæden fra avler til færdigvareproducent er bydende nødvendig. 

Kun derigennem kan vi opnå de synegier mellem leddene i kæden, 

der er nødvendig for succes. 

Jens Holme Pedersen 

Medlem af Brancheudvalget for Frugt og Grønt 

359

PÆRER 

Produktion af pærer 

sat i system 

V-SYSTEM - Opsætningen af støttesystemet tog relativt lang tid, men med mange hænder til hjælp med selve plantingen af de halvanden 

hektar Clara Frijs, kunne det gøres på to dage sidst i april. 

Hvad skal man plante, når 

man rydder nogle gamle 

æbletræer af Jonagored på 

et stykke jord, der ligger lige 

foran hovedbygningen 

hos Ørskov Frugt A/S? 

Valget faldt på Clara Frijs i 

V-system. Præsentabelt og 

produktivt. 

TEKST OG FOTO: MAYA BOJESEN 

GARTNERIRÅDGIVNINGEN 

Clara Frijs pærerne har fået en fremtrædende 

plads hos Ørskov Frugt A/S i Oure 

på Østfyn. Satsningen på netop Clara Frijs 

skyldes flere forhold: Der er ingen udenlandsk 

konkurrence til denne sort. Ørskov 

har tilstrækkelig kølekapacitet til, at salgssæsonen 

kan udvides. Pærer udgør ikke 

særlig stor del af sortimentet i Ørskovs 

egen plantage, Hegnsvang. Endelig er der 

også den forklaring, at Clara Frijs simpelthen 

bare smager godt. 

V-system 

Driftsleder Ole Andersen fortæller med engagement 

om den nye plantning med Clara 

Frijs, der er etableret i et intensivt V-system. 

Ole Andersen har set systemet fungere 

hos kollegaer, og han forventer både 

høje og stabile udbytter. Alligevel anes en 

vis spænding og forventning til projektet: 

Kan det med dette system lade sig gøre at 

høste 40 ton per hektar i gennemsnit? 

- Udgangspunktet for at plante i V-system 

er dels en gunstig lystilgang til alle dele af 

træet, dels at vækstkraften i træet fordeles 

på to toppe. Når vækstkraften fordeles 

på to toppe, vil væksten samlet set blive 

mere rolig. Bedre lystilgang og mere afbalanceret 

vækst er med til at mindske tendensen 

til vekselbæring, forklarer Ole Andersen. 

I det hele taget forventes det, at arbejdet 

med beskæring og formning af træerne vil 

blive lettere i dette system. 

- Med slanke, åbne træer, som er lige til at 

gå til, vil plukkearbejdet også gå hurtigere. 

Sidst men ikke mindst er det også vigtigt, 

at netop dette stykke plantage ser præsentabelt 

ud. Det er jo det, medarbejdere 

og gæster på Ørskov ser, når de parkerer 

foran hovedbygningen, pointerer Ole Andersen. 

Og Frugt & Grønts udsendte kan konstatere, 

at de halvanden hektar nyplantede 

Clara Frijs - med Conference som bestøver 

- ser rigtig godt ud. 

Valg af planteafstand og toppe 

Ole Andersen forklarer omkring de forskellige 

muligheder for at bruge planteafstand 

og flere toppe per træ til at opnå balanceret 

vækst: 

- Hvis der plantes på 25-30 centimeter i 

rækken, og træerne lægges ud til skrå stilling, 

opnås godt nok en væksthæmmende 

konkurrence indbyrdes mellem træerne, 

som er fordelagtig, men et så stort antal 

træer per hektar er en kostbar løsning. En 

anden mulighed er at plante på 100-120 

centimeters afstand og så trække fire grene 

op i V-system. Med færre træer per 

hektar er det en billigere løsning, men det 

er mere krævende at forme fire toppe, og 

360 FRUGT & GRØNT SEPTEMBER 2009

det er også svært at få de fire toppe til at 

blive lige kraftige. 

Et sted midt i mellem ligger så den 

løsning, der er valgt på Hegnsvang. 

- Vi har plantet på 3,5 x 0,6 meter, og der 

er to toppe per træ. Til forskel fra normal 

praksis, hvor en et-årig stamme klippes tilbage, 

og der trækkes to nye skud op, udspringer 

de to toppe her fra okulering. 

Dette har afkortet leveringstiden, fordi 

træerne kunne plantes som et-års træer, 

fortæller Ole Andersen. 

Gødskning før og efter plantning 

Træerne er etableret på et stykke jord, hvor 

der i forvejen har stået frugttræer. Derfor 

blev der i efteråret tilført store mængder 

husdyrgødning til arealet, både for at give 

struktur og næring til jorden. Jordprøver viste 

lavt indhold af magnesium, og der blev 

tilført 500 kilo kiserit per hektar. Desuden 

blev der tilført 300 kilo triplesuperfosfat 

per hektar. Der blev tilført to gange 175 

kilo kalksalpeter per hektar henholdsvis totre 

uger efter plantning og omkring 1. juli. 

Derudover fik træerne også næring med 

vandingen: 0,2 gram kvælstof per træ per 

dag. Hvad træerne ikke måtte få fat i via 

rødderne, er blevet tilført som bladgødskning. 

Der er bladgødsket ugentlig med 

blandt andet kvælstof, kali og diverse mikronæringsstoffer. 

Vanding 

Ole Andersen fremhæver specielt én ting 

som meget vigtigt, for at projektet kom 

godt fra start. 

FAKTA 

Hegnsvang 

- Ørskovs plantage 

Ørskov Frugt A/S, der startede i 

1943, opkøber, bearbejder og videresælger 

frugt og bær til industri og til 

direkte konsum. Ørskov Frugt har også 

lange traditioner med selv at producere 

frugt. De ældste træer i plantagen 

er fra midten af 1960erne. 

I 2009 dækker plantagen Hegnsvang 

76 hektar med æbler og pærer. 

Sortimentet er fordelt således: 

Elstar/Elshof 17,5 hektar 

Ingrid Marie 13 hektar 

Aroma 9 hektar 

Discovery 8,5 hektar 

Bellida 7,5 hektar 

Gråsten 5,8 hektar 

Cox la Vera 4 hektar 

Diverse æblesorter 3,8 hektar 

Clara Frijs 8 hektar 

- Træerne blev vandet godt umiddelbart 

efter plantning. Så snart et træ var kommet 

i jorden, fik det 10 liter vand tilsat 0,3 

procent monoammoniumfosfat (MAP). 

Denne praksis gør, at jorden hurtigt sætter 

sig omkring rødderne. Med drypvandingen 

PÆRER 

VAND - Det er vigtigt, at træerne har optimal vandstatus fra starten. De stod i vand 48 timer 

før udplantning. Umiddelbart efter plantning fik hvert træ 10 liter vand tilsat 0,3 procent 

monoammoniumfosfat (MAP). 

er der efterfølgende tilført to liter per træ 

per dag. Dette har kunnet holde Watermark-værdier 

på omkring 20 kPa, hvilket 

betyder, at vand på ingen måde er den begrænsende 

faktor for væksten.l 

FORVENTNINGSFULD - To en halv måned efter plantning vurderer Ole Andersen væksten 

og mængden af blomsterknopper. Hvis hver top kan bære seks til syv frugter svarende til ét 

kilo, vil der kunne høstes 10 ton per hektar i 2010. 

FRUGT & GRØNT SEPTEMBER 2009 361

NICHEPRODUKTION 

ØKOLOGISKE HASSEL - Peter Lemvigh i Hørning syd for Århus forventer i år ét ton økologiske grønne hassel. Det er hans første store høst, 

og han er derfor spændt på afsætningen. 

Ét ton økologiske 

grønne hasselnødder 

Friske, grønne hasselnødder 

er en delikatesse, der fortrinsvis 

findes i detailhandelen 

i de største byer eller 

på de bedre restauranter. 

Derfor er produktionen også 

kun en lille niche i dansk 

frugtavl. 

TEKST OG FOTO: ANNEMARIE BISGAARD 


Produktion af hasselnødder er en lille niche 

i dansk frugtavl. Der er kun få avlere 

og et beskedent areal. En enkelt avler har 

bevæget sig ud i et hjørne af nichen og 

producerer økologiske hasselnødder. 

Det er Peter Lemvigh i Hørning syd for 

Århus. Økologien har nærmest været en 

slags hobby for ham de senere år, men interessen 

for hasselnødder ligger dybere 

begravet. 

- I min sjællandske barndom dyrkede både 

min far og faster hassel. Det var en herlig 

tid, og det er nok derfor, jeg i mange år har 

drømt om selv at prøve kræfter med kulturen, 

fortæller den midaldrende Peter Lemvigh 

med en snert af nostalgi i stemmen. 

900 buske 

Han købte i 2004 en mindre ejendom på 

et par hektar med det formål at plante 

hasselbuske. Nu skulle drømmen realiseres, 

selv om han ikke har nogen jordbrugsmæssig 

baggrund og slet ikke kender erhvervet. 

Peter Lemvigh har en fortid som 

forretningsmand – han har blandt andet 

været medindehaver af Aqua Waterbeds i 

Ry og Sukkerstokken i Århus samt drevet 

restaurant og haft et par boligejendomme 

I første omgang plantede han 600 buske 

og i løbet af de næste par år kom yderligere 

300 til. 

- Nu er udvidelsen af arealet stoppet, fordi 

kommunen har udlagt området til råstofudvinding, 

så jeg afventer, hvad der vil ske, 

fortæller Peter Lemvigh, mens han fra køkkenbordet 

skuer ud over den gamle, frodige 

have, der engang tilhørte en planteskole. 

Beskyttet mod vind 

Arealet med hasselnødder, der er godt omkranset 

af læhegn, ligger vest for ejendommen 

i 100 meters højde over havet. Peter 

Lemvigh har allerede erfaret, at frosten er 

en modstander, man skal kalkulere med. 

- Sidste år var udbyttet meget sparsomt 

på grund af frostskader – jeg kunne faktisk 

have alle nødderne i en bærepose – men 

forrige år var der da 300 kilo, selv om 

FAKTA 

Afgift på tørrede nødder 

Der produceres kun friske hasselnødder 

med grøn has i Danmark. 

Måske fordi der er afgift på tørrede 

og forarbejdede nødder. Afgiften 

steg med ikke mindre end 25 procent 

den 15. juli 2009 sammen med 

afgiftsforhøjelsen på chokolade- og 

sukkervarer. Afgiften er på 7,10 kroner 

per kilo på hasselnødder i skal og 

17,05 kroner per kilo på behandlede 

hasselnøddekerner. 


FAKTA 

Danske Frugtavlere 

sidder på nødderne 

Danske Frugtavlere A/S sælger hovedparten 

af de dansk producerede 

grønne hasselnødder. Ifølge direktør 

Laurits Balle leverer seks-syv danske 

producenter grønne hasselnødder til 

selskabet, alle konventionelt producerede. 

- Udbytterne er meget forskellige fra 

år til år. De bedste år modtager vi 15 

ton, de dårligste tre ton. Da 2009 er 

et nøddeår, forventer jeg, at omsætningen 

kommer rimelig højt op, men 

prisen bliver nok også derefter. Når 

udbuddet er lille, kan prisen komme 

op omkring 80 kroner per kilo, fortæller 

Laurits Balle. 

Danske Frugtavlere A/S pakker nødderne 

i tre kilos trækasser, der dækkes 

med plast og sættes på køl i op 

til fire uger. Omtrent halvdelen går 

til restauranter, og resten sælges i 

detailhandelen. 

buskene dengang var ret små. I år er sætningen 

fornuftig på det meste af arealet, 

så jeg vurderer, at der er omkring ét ton 

derude, siger Peter Lemvigh, der afsætter 

nødderne gennem Danske Frugtavlere A/S. 

Der er kun en hovedsort, nemlig Lambert 

Filbert, der har en stor, præsentabel, aflang 

nød. Den beskrives som en af de mest dyrkningsværdige 

sorter i Danmark, fordi den er 

frugtbar og sund. Sorten egner sig til plukning 

med has. For at klare bestøvningen er 

der indplantet bestøversorter, blandt andre 

Cosford, blodhassel og vild hassel. 

- Planterne blev indkøbt som toårs buske 

hos Planteskolen Guldbjerg i Bogense for 

50 kroner per styk. De er plantet på tre 

Mindre høst af æbler i EU 

EUs æblehøst forventes at falde med syv 

procent til 10.753.000 ton i forhold til sidste 

år, men set i forhold til de sidste tre år 

er der tale om en stigning på fire procent. 

Det fremgik af årets internationale frugtprognose 

konference, der fandt sted i 

Maastrict i Holland den 8.-9. august med 

186 deltagere. 

EUs pærehøst forventes derimod at stige 

med 16 procent til 2.251.000 ton i forhold 

til sidste år. Set i forhold til de sidste tre år 

er der dog kun tale om en stigning på to 

procent. 

Årets æblehøst alene burde ikke kunne 

påvirke prisen negativt, men da der ligger 

gange tre meter med flis omkring hver 

plante. Der er gødet nogle få gange med 

økologisk farmergødning og kalket med 

dolomitkalk. Ukrudtet bliver slået af med 

en buskrydder mindst to gange om året. 

Det er overvejende græs og gederams, der 

volder problemer, fortæller Peter Lemvigh, 

der rådgivningsmæssigt støtter sig til en 

fynsk freelancekonsulent på området. 

Bøjer grene ud 

Peter Lemvigh dyrker sin hassel som flerstammede 

buske. De elsker sol, og for at få 

lys ned i busken har han forsøgsvis bundet 

nogle af grene ud i cirka 60 graders vinkel. 

Det skaber ny vækst i midten af busken. 

Når de nye årsskud er udvokset, napper han 

spidsen af for at styrke blomsterknopperne. 

Målet er, at buskene maksimalt bliver 180 

centimeter høje for at lette plukningen og 

for at holde gang i væksten. Fra efteråret vil 

han begynde at forynge buskene ved at 

fjerne en til to af de ældste grene. 

Ingen høns 

Hassel er en sund plante, men der er dog 

nogle få fjender.Værst er nok svampen gul 


LAMBERT FILBERT – En flot lang nød med 

rørformet has. Den smager godt og egner sig 

også godt til dekorationsbrug. 

monilia i fugtige somre. Den farver hasen 

brun, og der udvikles ingen kerne. Også 

nøddesnudebillens larve kan være et problem. 

Ofte ser man kun hullet i nøddeskallen 

efter larven. 

- Indtil videre har jeg ikke observeret skader 

efter nøddesnudebillen. Oprindelig 

havde jeg planlagt at sætte høns ud på 

arealet for at klare eventuelle problemer 

med skadedyr, og jeg nåede også at hegne 

arealet ind, men så kom fugleinfluenzaen 

og hermed en lang række forholdsregler. 

Så den ide er indtil videre opgivet.l 

900 BUSKE – Peter Lemvigh har plantet 900 hasselbuske i perioden 2004-2007. 

en del æbler på lager fra sidste år, kan det 

være med til at trække prisen i den forkerte 

retning. Heldigvis har importen af æbler 

fra den sydlige halvkugle været mindre, og 

det letter lidt på presset. 

Industriæblerne har udsigt til en vanskelig 

sæson. To tredjedele af den polske æblehøst 

er tiltænkt industrien, men da prisniveauet 

på industriæbler ligger på 30 øre 

per kilo, er der risiko for at de polske avlere 

vælger at sælge en større andel til friskvare 

markedet. Det vil påvirke prisdannelsen 

på konsumæbler i hele EU. Den polske æblehøst 

forventes at blive på 2.600.000 ton. 

JAN JAGER 

HOLDBART - På et besøg i en hollandsk æbleplantage 

så vi en frugtplantage på 11 hektar 

dækket med haglnet. Pælene til nettet var 

stillet på fliser oven på jorden for at forlænge 

levetiden. Foto: Jan Jager. 


KIRSEBÆR 

Nyt middel mod revner i sødkirsebær 

Større indhold af sukker, bedre fasthed, ingen 

revner og et længere hyldeliv. Det lyder 

som en drøm for en bæravler, der gerne 

vil sælge søde kirsebær uden revner eller 

jordbær med god holdbarhed. Sådan 

beskrives nogle af egenskaberne for produktet 

PreTect, der har været tilgængelig 

på det danske marked i år. 

PreTect er et proteinbaseret produkt med 

mikronæringsstoffer i chelateret form: 

Jern, mangan, zink og kobber. Proteinet 

med navnet harpin er et naturligt protein 

udvundet fra svampe. Ifølge anbefalingerne 

skal PreTect udbringes, mens frugten 

vokser. I den fase vil harpin proteinet binde 

sig til nogle receptorer i cellernes overflade. 

Receptorerne reagerer ved at sende 

signaler til planten om, at et sygdomsangreb 

truer. Det får planten til at aktivere 

sine forsvarsmekanismer og øge cellernes 

vækst. Hos sødkirsebær bevirker harpin, at 

cellevæggene bliver tykkere, og transporten 

af calcium øges og bliver mere tilgængeligt 

inde i planten, så skindet bliver 

stærkere og ikke så let revner. Proteinet 

øger også fotosyntesen, blomsterdannelsen 

og frugtsætningen. 

Det lyder meget lovende, men spørgsmålet 

er, hvordan det virker i praksis. 

De første erfaringer 

Flere danske sødkirsebæravlere har i år anvendt 

PreTect. Blandt andre Kim Nielsen 

og Ebbe Rasmussen, begge Fyn. 

Kim Nielsen har tre gange sprøjtet sin 0,5 

hektar store plantage, der ligger nordvest 

for Odense. 

Der er udsigt til en meget stor høst af surkirsebær 

i både de danske og de øvrige europæiske 

plantager i år. Faktisk er der overflod 

af kirsebær i Europa. Det giver sig udslag 

i lave priser til producenterne. Danske 

Bær A.m.b.a. har meldt ud, at prisniveauet 

på Stevnsbær bliver cirka 70 øre per kilo til 

saft, og på Kelleriis cirka 50 øre per kilo til 

saft. Hertil kommer tillæg for Kelleriis og 

Stevnsbær i småkasser, men der er kun tale 

om små partier i år. 

- Vi er generelt gode til at producere store 

mængder surkirsebær, men ikke nær så 

gode til at markedsføre os. Der er virkelig 

behov for, at vi alle udvikler os på det område. 

Men det koster penge og kræver inspiration 

og sammenhold blandt avlerne 

for at profilere hele den danske produktion, 

siger Svend Jensen, der er daglig leder 

af selskabet Danske Bær. 

REVNER – Danske avlere har i år afprøvet 

midlet PreTect, som skulle kunne reducere 

problemet med revner i sødkirsebær. 

- Det er min vurdering, at der er positive 

effekter af at bruge midlet, men det kan 

dog ikke anvendes som et alternativ til 

overdækning, siger Kim Nielsen. 

- Specielt i sorten Nabigos, der er meget 

revnemodtagelig, har jeg i år høstet 70 

procent af bærrene. Den sort har jeg ellers 

aldrig høstet før på grund af revnede bær, 

selv om træerne er seks år gamle. De øvrige 

sorter har også givet højere udbytte 

end forventet i forhold til de store regnmængder, 

vi har fået, siger Kim Nielsen. 

Ebbe Rasmussen, der har plantage nord for 

Otterup, har også været plaget af en masse 

småbyger. Han har anvendt PreTect to gange 

på de fleste af sine 30 sorter. Ebbe 

Rasmussen mener, at midlet har en vis virkning, 

men tilsyneladende mest på de store 

revner på toppen og på siden af bærrene. 

Der er alt for mange surkirsebær 

- Mange plantager med surkirsebær i Tyskland 

og Polen høstes slet ikke i år. I Polen 

er der for eksempel udsigt til, at 40.000 

ton ud af 200.000 ton ikke høstes. Prisen 

på håndplukkede surkirsebær i Polen er 

cirka 1,04 kroner per kilo leveret på fabrik. 

Tabel 1 

- De helt små revner, der typisk kommer i 

spidsen af bærret, ser midlet ikke ud til at 

hjælpe på. Og det er disse bær, vi bruger 

rigtig meget tid på at sortere fra, siger Ebbe 

Rasmussen, der har 2,2 hektar med 

sødkirsebær i god bæring, samt et par 

hektar med ældre træer. 

- Der er store sortsforskelle. Generelt ser 

det ud til, at PreTect har virket på de sorter, 

der normalt ikke har så stor revnetilbøjelighed. 

Det bedste eksempel er Merton 

Glory, der har været helt uden revner i 

år, vurderer Ebbe Rasmussen. – Men de 

sorter, der altid revner meget, de revnede 

også meget i år, for eksempel Hartland, 

Merchant, Viola og Lapins. 

Dosering og pris 

I Danmark forhandles PreTect af Garta, der 

sælger produktet for 900 kroner per kilo. 

Ifølge Garta er den normale dosering 0,5- 

0,75 kilo per hektar per behandling, dog op 

til ét kilo per hektar ved udsigt til store 

regnmængder. Det anbefales at sprøjte 

med produktet fire til fem uger før høst, 

og i sødkirsebær også under selve høsten. 

Før PreTect hældes i sprøjten, bør der laves 

en opslemning, der trækker en halv til en 

hel time, så der undgås synlig afsætning 

på frugten. 

Ifølge konsulent Bodil Damgaard Petersen 

har jordbæravlerne ikke anvendt midlet i 

år. 

PreTect har været afprøvet på én hektar 

sødkirsebær på forsøgsstationen i Årslev, 

men resultatet foreligger ikke endnu. 

ANNEMARIE BISGAARD 

TEKST:ANNEMARIE BISGAARD 

Overfloden skyldes, at der er plantet mange 

store arealer med EU-tilskud i Polen de senere 

år. Det giver bagslag nu. Så der er et 

massivt behov for en rydningsordning i Europa. 

Tyskland og Polen arbejder ihærdigt 

for at få sådan en ordning igennem. 

Produktion af surkirsebær i udvalgte lande 

fra 2003 til 2008 samt prognose for 2009 

Lande Høst i 1.000 ton 

2003 2004 2005 2007 2007 2008 20091 Polen 191 202 140 195 108 202 160 

Serbien 86 112 64 81 100 60 80 

Ungarn 50 55 33 62 46 74 74 

Tyskland 34 35 25 37 29 15 25 

Tjekkiet 9 12 8 11 9 9 8 

Danmark 7 14 8 14 17 2 12 

I alt 377 430 278 400 309 361 359 

1. Prognose fra ultimo maj. Kilde: Obstbau 7, 2009. 


Sødkirsebær til fynske 

sygehuspatienter 

De fleste avlere vil gerne gøre opmærksom på deres fantastiske 

frugter og grønsager. Det gælder også danske sødkirsebærproducenter. 

De har igen i år selv taget initiativ til at promovere de 

sunde, saftige og søde kirsebær, så forbrugerne får øjnene op for 

disse lækre sommerbær. 

Midt i juli arrangerede Foreningen af Danske Sødkirsebærproducenter 

– med bestyrelsen i spidsen – en happening, hvor der 

blev delt 1.500 bakker sødkirsebær ud til fynske sygehuspatienter. 

Den gode sag markerede samtidig startskuddet på den danske 

sødkirsebærsæson, som varede cirka fire uger. 

Arrangementet var et samarbejde mellem foreningen, Institut 

for Havebrugsproduktion i Årslev og Hospitalskøkkenet på 

Odense Universitetshospital. Kirsebærrene blev delt ud til patienter 

på sygehusene i Odense, Svendborg, Ringe, Middelfart, 

Nyborg og på Ærø. 

I en pressemeddelelse gjorde sødkirsebæravlerne opmærksom 

på, at kirsebær indeholder stoffer, som kan mindske risikoen for 

hjerte-kar-sygdomme, kræft, betændelse i skeletmuskulaturen 

samt forbedre nattesøvnen og humøret. I øjeblikket arbejder 

forskerne med at få identificeret de bioaktive stoffer i sødkirsebær 

og få deres effekt dokumenteret. 

Arrangementet fik blandt andet omtale i Fyens Stiftstidende, 

Fyns Amts Avis og Kjerteminde Avis. 

SUNDHED TIL SYGEHUSET - Frugtavlerne Søren Hvenegaard Lassen 

og Thomas Nybro afleverer 1.500 bakker sødkirsebær til sektionsleder 

Inge Veje på Odense Universitetshospital. Kirsebærrene 

var sponsoreret af Institut for Havebrugsproduktion i Årslev. 

Foto: Kim Nielsen. 

Sats på store sødkirsebær 

I år viste det sig for alvor, at de overdækkede plantager gav fuld 

valuta for pengene. Det fortæller konsulent Svend Ramborg. 

- Her kan der høstes store, veludviklede, faste, mørke bær over 

28 millimeter, som detailhandelen efterspørger. Fremover må vi 

regne med, at der bliver mindre plads til bær fra plantninger, 

som ikke er forsynet med overdækning eller drypvanding. Det 

skyldes konkurrencen udefra, hvor vi især er påvirket af flotte 

importbær fra det tyske marked, hvis høst falder sammen med 

mere end halvdelen af den danske, siger Svend Ramborg. 

SR PACK A/S 

Sandvadvej 30 

DK-8765 Klovborg 

Tel. +45 75 76 15 22 

Fax +45 75 76 15 11 

KIRSEBÆR 

PACK 

Driftssikker kassefyldning 

og palletering af 

grøntsager og frugt 

Fuldautomatisk kassefyldning med korte omstillingstider 

Høj kapacitet sikrer øget gennemløb 

Forbedring af arbejdsmiljøet i pakkeriet 

Leveret flere end 50 kassefyldere 

Fleksibel robotcelle til pallettering 

DANSK PRODUCERET - DANSK SERVICE 

Ring for en fremvisning eller få dig en uforpligtende 

snak med en af vores specialister 

inden for pakkeanlæg til frugt og grønt. 

SR Pack har i mere end 30 år specialiseret sig i pakkeanlæg til fødevareindustrien. 

I dag tilbyder SR Pack såvel enkeltstående pakkemaskiner som 

nøglefærdige pakke- og transportsystemer til brødfabrikanter og 

gartnerier i hele Europa. 

SR Pack har leveret mere end 500 pakkeanlæg. 

Læs mere på www.srpack.dk 


SOLBÆR 

Forrygende stor solbærhøst 

KÆMPE AVL - Bent Aagaard høster solbærsorten Ben Lomond plantet efterår 2005. Det er andet år, arealet høstes. Udbyttet var på 11-12 

ton per hektar. Høstmaskinen er den polske selvkørende Victor med specialudstyr til høst af unge buske. 

Den danske solbærhøst er 

kæmpestor i år. Udbytter på 

17-18 ton per hektar er ikke 

noget særsyn i de største 

buske. Det kan opveje den 

forholdsvis lave pris. 



Solbærhøst om formiddagen. Hvedehøst 

om eftermiddagen. 

Sådan går dagen for solbæravler Bent Aagaard 

i Bøjden på Horne Land, da Frugt & 

Grønt besøger de højt og smukt beliggende 

solbærmarker med udsigt over Lillebælts 

blå vand, sejlskibene og færgen Bøjden-Fynshav 

i begyndelsen af august. 

- Vi kan desværre ikke høste solbær hele 

dagen og heller ikke hver dag. Fabrikken 

kan ikke følge med de store mængder bær, 

der høstes i år. Der har været tre dage, 

hvor vi ikke har høstet. Men det er vores 

indtryk, at fabrikken gør, hvad den kan for 

at aftage bærrene, fortæller Bent Aagaard 

i en pause fra høstmaskinen. 

Hans kone, Marianne Aagaard, byder på 

kaffe og kage i marken. Til daglig er hun leder 

af Tre Ege Skolen i Fåborg-Midtfyn 

kommune, men solbærhøsten falder som 

regel sådan, at hun kan være med, inden et 

nyt skoleår starter. 

I dag har parret travlt med at høste unge 

buske af Ben Lomond. Lige som alle de 

øvrige arealer giver de et langt større udbytte 

end forventet. 

- Vi høster cirka 11-12 ton per hektar i disse 

små buske, og alle de andre arealer giver 

også rigtig godt. I alt kommer vi op på 

godt 400 ton i år.Vores forhåndstilmelding 

lød på 150-200 ton, så der er tale om en 

ganske betragtelig overskridelse, fastslår 

Bent Aagaard, der udelukkende høster i 

storkasser. Bærrene afsættes til Ørskov 

Frugt A/S, der ifølge Carlos Ragone forventer 

at afregne dem med en pris i underkanten 

af tre kroner per kilo. 

Flot kvalitet 

Et kig på solbærrene i kasserne viser, at varen 

ser rigtig godt ud: Ensartede, store, hele, 

sorte bær uden blade og grenstumper. 

- Vi vil jo helst aflevere en pæn og indbydende 

vare, siger Marianne Aagaard, hvis 

job bag på maskinen er at sørge for nye 

kasser og for at grene og blade sorteres fra. 

Det lykkes fuldt ud, og den mørkerøde farve 

på hendes hænder afslører da også, at 

fingrene er flittige i solbærrene. 

Fra køer til solbær 

Aagaard har dyrket solbær i seks år. Før 

den tid var malkekøer Bent Aagaards hovedbeskæftigelse 

i knapt 20 år. 

- Ideen til at dyrke solbær kom fra vores 

snak med andre frugtavlere og efter deltagelse 

i et kursus. I foråret 2003 blev de 

første planter sat i jorden, halvanden hektar 

med sorten Ben Connan. Ud fra disse klippede 

vi stiklinger og producerede egne planter, 

fortæller Bent Aagaard, der på den måde 

holdt udgifterne nede i etableringsfasen. 

De følgende år fortsatte parret med at lave 

planter ud fra indkøbte stilklinger af 

Ben Lomond og Ben Alder, og senere har 

de plantet stiklinger direkte på blivestedet. 

I dag er der i alt 32 hektar fordelt på fem 

hektar Ben Connan, 12 hektar Ben Lomond 

og 15 hektar Ben Alder. De seneste er 

plantet i 2006. 

- Nu har vi plantet solbær på alle de marker, 

der er bedst egnet til formålet. Cirka 

halvdelen af gårdens areal. Vi vil lige se tiden 

an, hvordan det går, men vi vil da ikke 

afvise at plante mere på et senere tidspunkt, 

hvis vi ellers kan overkomme det. 


TRAVLHED - Marianne Aagaard har travlt med 

at skifte kasser og fjerne blade og grenstumper 

fra solbærrene. Næste år skal der monteres 

hydrauliske lifte til pålæsning af kasser, så 

noget af det tunge arbejde forsvinder. 

Ingen ansatte 

Marianne og Bent Aagaard er alene om at 

passe solbærrene og også om høsten. Der 

er ingen ansatte. Det har de aldrig haft, 

heller ikke da de havde køer. 

- Vi har valgt, at det skal være sådan. Solbærrene 

er vores fælles projekt, og vi synes, 

det er en spændende kultur. Helt anderledes 

end at dyrke korn, hvor man starter 

forfra hvert år. I flerårige kulturer skal 

man hele tiden tænke på, at den behandling, 

man giver busken, påvirker udbyttet 

næste år. Det er en kontinuerlig proces, 

næsten ligesom at have køer. Bortset fra, 

at de ikke kræver, at vi er der hver dag, pointerer 

parret.l 

Paradoks: Mangel på solbær – faldende priser 

Der kommer formentlig til at 

mangle solbær inden næste års 

høst, og alligevel falder prisen. 

TEKST: ANNEMARIE BISGAARD 


Prisen på solbær er faldet med over en 

krone i forhold til sidste år. I første omgang 

skulle man tro, at det skyldes store 

høstudbytter og dermed et stort udbud. 

Udbytterne er ganske vist rigtig store i 

Danmark og det øvrige Vesteuropa, men i 

Polen, der har 25.000 hektar med solbær, 

er høstudbyttet cirka 20 procent mindre 

end sidste år, dels på grund af frost, dels på 

grund af problemer med virus. Det er noget, 

der kan mærkes. Så på europæisk plan 

forventes solbærhøsten ikke at blive speciel 

stor. Samtidig var lagrene stort set tomme 

før høst. 

Hvorfor er prisen så faldet? 

- Det skyldes hovedsageligt, at de europæiske 

indkøbere er afventende og handler 

meget kortsigtet. De køber ikke ind til 

et år ad gangen, som de gjorde tidligere. 

Som i mange andre brancher er bærbranchen 

også berørt af finanskrisen. Mangel 

på likviditet gør, at der kun handles kortsigtet. 

Der handles ofte kun små partier 

solbær ad gangen. Det får prisen til at falde, 

også selvom der i realiteten kommer til 

at mangle solbær, hvis vi skal se et år frem, 

forklarer Svend Jensen, der er daglig leder 

af Danske Bær A.m.b.a. Han tilføjer dog, at 

solbærmanglen kun bliver en realitet, hvis 

det hidtidige forbrug fortsætter. 

Bær på lager 

- I Danske Bær har vi gjort alt, hvad vi kunne, 

for at afsætte vore bær, som vi får ind 

fra cirka 80 avlere. Det har været svært at 

sælge det hele, fordi markedet er så uroligt, 

og derfor har vi besluttet at lægge en del 

på lager, også selv om det er en dyr løsning. 

Prisen afhænger selvfølgelig af, hvor lang 

lagerperioden bliver, siger Svend Jensen, 

der ikke vil røbe, hvor stort lageret er. 

Avlere, der leverer til Danske Bær A.m.b.a., 

får i år udbetalt knap tre kroner per kilo 

mod 4,10 kroner sidste år. Prisen ligger 

først endelig fast, når alle bærrene er 

solgt. 

- Vi udbetaler et a conto beløb, og så kommer 

der en efterbetaling, når vi har tømt 

lagrene, siger Svend Jensen, der selv er 

skuffet over, at prisen ikke kunne blive 

højere i år. 

- I Polen har avlerne fået 3,80-4,20 kroner 

per kilo leveret på fabrikken. Den højere 

pris skyldes, at polakkerne har lavere produktionsomkostninger, 

end vi har i Danmark. 

Det gælder både på fabrikkerne, 

men også i hele håndteringen af bærrene, 

pointerer Svend Jensen og tilføjer, at danske 

avlere ikke skal dvæle ved den faldende 

pris men glæde sig over årets enorme 

udbytter, der betyder, at dækningsbidragene 

trods alt bliver meget tilfredsstillende. 

Rekordavl 

Den danske solbærhøst slutter først med 

udgangen af uge 34 (efter redaktionens 

deadline), men Svend Jensens bud midt i 

august er, at den samlede danske tonnage 

bliver 25 procent højere end sidste år – 

SOLBÆR 

altså cirka 11.500 ton. Den sene høst skyldes 

dels, at bærrene var sent modne, dels 

at fabrikkerne ikke kunne aftage de mange 

bær i det ønskede tempo. 

- Kvaliteten af solbærrene er i orden. Det 

eneste rigtige problem har været uens 

modning, som formentlig skyldes, at 

buskene har båret flere bær, end bladene 

har kunnet forsyne med næringsstoffer. 

Ribs 

Også ribshøsten er meget stor i år, og 

mange avlere høster op til 20 ton per 

hektar af fin kvalitet. Men da der ligger 

mange ribs på lager fra sidste år, er det 

meget svært at afsætte bærrene til en ordentlig 

pris. 

- Faktisk kan det være svært overhovedet 

at komme af med dem, uanset prisen, erfarer 

Svend Jensen. - Danske Bær A.m.b.a. har 

solgt omkring 60 procent i Danmark, og så 

var vi heldige på et tidligt tidspunkt at få 

solgt de sidste 40 procent til Tyskland. 

Prognosen til Danske Bær lyder på 1.200 

ton fra 20 avlere, men Svend Jensen forventer 

kun, at det er omkring de 1.000 ton, 

der høstes. 

- Mange af de avlere, der ikke selv har en 

maskine, høster ikke deres ribs. Det kan ikke 

betale sig med mindre, det er for at 

synliggøre en indkomst overfor kreditorerne. 

I Tyskland og Polen er der også mange, 

der springer over høsten, siger Svend 

Jensen. 

Danske Bær udbetaler omkring 70 øre per 

kilo ribs som et a conto beløb. Sidste år var 

prisen 1,75 kroner per kilo og forrige år 

2,90 kroner. Alle priser er ab ejendom. 


JORDBÆR 

Tabletop jordbær 

i tunnel 

på Stevns 

ERGONOMISK – Anita fra Ungarn plukker jordbærrene i en 

bekvem arbejdshøjde direkte ned i bakkerne. Kasser og bakker 

transporteres i en trillebør stabiliseret med et ekstra hjulpar. 

En ide, som Dan Christensen og Annelise Nielsen har opfundet. 

Kasserne står stabilt på en slæde fra en plukkevogn. 


Tabletop jordbær i tunnel 

er en ny dyrkningsform, 

som er kendt i både England 

og Holland, men som 

ikke rigtig er afprøvet i 

Danmark. Nu har Annelise 

Nielsen og Dan Christensen 

i Strøby taget ideen op. 



Frugtavlerparret Annelise Nielsen og Dan 

Christensen har skiftet 30 hektar frugtplantage 

på Tåsinge ud med otte hektar 

landbrugsjord på Stevns. Efter to år som 

bestyrere og 10 år som ejere af plantagen 

Haveløkke med æbler, pærer og jordbær, 

sagde banken stop. Parret måtte kaste 

håndklædet i ringen og sælge ejendommen. 

De lave æblepriser afgjorde deres 

skæbne. De sluttede med en afregningspris 

på 87 øre per kilo for de sidste 60 ton 

Jonagold. 

- Det er helt hen i vejret. Æbler skal afregnes 

med omkring fire kroner per kilo for at 

dække omkostningerne i plantagen. I gen- 

nemsnit fik vi kun et par kroner per kilo de 

sidste år. Så det siger sig selv, at det ikke 

var holdbart, fortæller de to frugtavlere, 

der flyttede fra det sydfynske øhav til 

Østsjælland i december 2008. Nu er de 

kommet - om ikke helt - tilbage til deres 

rødder, så i alt fald på den ’rigtige’ side af 

Storebælt. 

Startet på en frisk 

I deres søgen efter en ny, passende ejendom 

blev de ved med at vende tilbage til 

den hyggelige, hvidkalkede gård Engvang 

på Varpevejvej 2 i Strøby. Den ligger kun 

få kilometer fra Køge Bugt og tæt på landevejen 

mellem Køge og St. Heddinge, 

hvor der kører 10.000 biler i døgnet. Desuden 

er der et sommerhusområde tæt på. 

Her er de startet på en frisk og dyrker 

jordbær, hindbær, æbler, pærer og lidt 

grønsager – det meste til direkte afsætning 

– modsat tidligere, hvor leverancen 

gik til Dansk Kernefrugt A/S. Nu sælger de 

overvejende fra en stadeplads om lørdagen 

på Køge torv samt i gårdbutikken. Kun 

jordbærrene sælges en gros – gennem 

samme selskab som før, der nu hedder 

Danske Frugtavlere. 

Salt i vandet 

I flyttelæsset fra Tåsinge var en del maskiner, 

et kølerum, inventar, pæle og fire 

FAKTA 

JORDBÆR 

Engvang Frugt 

Jordbær ½ hektar i tunnel 

Hindbær ½ hektar i tunnel 

Hindbær ½ hektar på friland 

Æbler, pærer 2 hektar 

Div. grønsager 1 hektar 

Engareal 1½ hektar 

spanske tunneler. Parret var nemlig fast 

besluttet på at ville prøve at dyrke tabletop 

jordbær i plasttunneler. Derfor flyttede 

de tunnelerne med fra Haveløkke, som 

her blev brugt til long cane hindbær. Ydermere 

købte de fem nye tunneler, så nu er 

der i alt én hektar under plast – en halv 

med jordbær og en halv med hindbær.Vinteren 

blev brugt til at sætte alle tunneler 

op og etablere ’borde’. Sidst i april blev der 

plantet jordbær i potter, og den 20. juni 

blev de første jordbær høstet. 

- Det er imponerende, at man på så kort 

tid kan starte fra bar bund og høste så 

flotte bær, siger Annelise Nielsen med berettiget 

stolthed. - Men det har også 

krævet mange timers arbejde, og uden vores 

erfaring med frilandsjordbær fra Tåsinge 

var det slet ikke gået. 

>>> 

TILBAGE TIL START - Annelise Nielsen og Dan Christensen dyrker nu tabletop jordbær i 140 meter lange tunneler med seks rækker i hver tunnel. 

Der er 110 centimeter mellem renderne og en kørebane på to meter i midten. Benene er genbrugte varmerør, der er 130 centimeter over 

jorden. Renderne er lavet af flade plader, der er formet og bøjet på stedet af leverandøren. Udbyttet blev i år på knap 15 ton eller knap 300 

gram per plante med en enkelt høst. 


JORDBÆR 

SONATA - Luksusjordbær fra tabletop i tunnel. 

- At dyrke jordbær i potter er noget helt andet 

end at dyrke dem i marken, supplerer 

Dan Christensen. - Det kræver virkelig meget 

opmærksomhed, fordi der hurtigt kan 

ske fejl. Specielt vanding og gødning er et 

kapitel for sig, som kræver en del indsigt. 

Og her har vi har meget at lære endnu. 

De to energiske frugtavlere fik tilladelse til 

at pumpe 6.000 kubikmeter vand årligt til 

drypvanding fra Tryggevælde å, der løber 

for enden af markerne. Men desværre viste 

det sig, at der er for meget natriumklorid i 

vandet. Det gør det svært at lave en god 

gødevandingsplan uden ledningsværdien 

stiger over det ønskede EC-niveau på 1,8- 

1,9. 

POTTEKULTUR - Der er tre potter a fem liter 

per løbende meter, og der er fire planter i 

hver potte, i alt 9,3 planter per kvadratmeter. 

Substratet består af 80 procent 

spagnum og 20 procent kokos. Der er én 

drypslange i hver potte. Bøjlen fungerer ikke 

optimalt i forhold til plastbåndet og tråden. 

Ud over problemerne med vandingsvandet 

er der nogle af materialerne, der ikke fungerer 

helt efter hensigten. 

- Vi er ikke helt tilfredse med den rådgivning 

og leverance af bøjler, plastbånd og 

tråd, vi har fået fra et hollandsk firma. Båndet 

støtter ikke bærstænglerne godt nok, 

og det betyder, at stænglerne kan få et 

knæk, så bærrene ikke forsynes med vand. 

Bøjlerne burde være mere fleksible, så 

plastbånd og tråd kan placeres i mere optimale 

positioner, fortæller Dan Christensen. 

Luksusbær 

Til gengæld har høsten af jordbærrene har 

været en ren fornøjelse. 

- Vi har kun fem erfarne plukkere i gang – 

de bedste ud af de 70, som vi havde på 

Haveløkke. Så høsten foregår i et roligt 

tempo. De kan plukke uanset vejr og vind, 

og de kan frem for alt høste i en god arbejdsstilling. 

Det betyder, at de kan holde 

ud til at høste hele dagen om nødvendigt. 

Det er meget mindre hektisk end at have 

jordbær i marken, hvor både ejere og plukkere 

ofte er presset af vejret og dårlige arbejdsstillinger, 

mener Dan Christensen. 

Plukkerne får 117 kroner i timen plus feriepenge, 

søgne-helligdagstillæg og pension, 

i alt cirka 163 kroner. 

Kvaliteten på jordbærrene er superflot. 

Luksusbær er den betegnelse, Dan Christensen 

bruger. Bærrene glinser, som er de 

lakerede. Derfor er bærrene også dyrere 

end de fleste andre på torvet, nemlig 25 

kroner per bakke. I gårdbutikken koster de 

30 kroner per bakke, to for 50. Men de bær, 

der sælges en gros via Danske Frugtavlere, 

afregnes til lavere pris, end kvaliteten berettiger 

til. 

- Her puljes bærrene fra tunnel med bær 

fra friland, hvilket er meget frustrerende. 

Kvaliteten og holdbarheden er jo en helt 

anden, når bærrene har været dyrket under 

tag, påpeger Annelise Nielsen. I gennemsnit 

har parret fået 21,55 kroner per 

kilo med udsving mellem 18 og 28 kroner. 

Plantebeskyttelse 

Den pressede situation med flytning og 

etablering gjorde, at Annelise Nielsen og 

Dan Christensen kom forholdsvis sent i 

gang med jordbærrene. Men fra næste år 

skal produktionen optimeres med plantning 

1. juli og høst i september-oktober. 

Derefter skal planterne overvintre tildækkede 

på jorden og sættes op i renderne 

igen i marts med henblik på en ny høst i 

maj. Altså to gange høst på et år. Dernæst 

tømmes potterne, og der startes forfra. 

Der har været brug for opfindsomhed undervejs. 

Blandt andet har Dan Christensen 

ombygget en Klip-Klap sprøjte, så den nu 

kan klare sprøjtning over bordene i to meters 

højde. Ved at køre forsigtigt igennem 

FAKTA 

Investeringsomkostninger 

Investeringsomkostningerne til tabletop 

jordbær hos Engvang Frugt ser 

således ud. 

Priserne er beregnet for en halv hektar: 

Tunnel fra Haygrove 225.000 kr. 

Ben, render og bøjler, 

plastbånd 201.234 kr. 

Potter 39.625 kr. 

Substrat 34.700 kr. 

Planter A+ 67.600 kr. 

Pumper, drypvanding, 

vandkar 120.000 kr. 

Arbejdstimer 1 800 timer 

1. Arbejdstiden er brugt til at rejse en tunnel, sætte 

bordben i jorden, fylde potter med substrat og planter, 

udsætning af potter samt placering af drypslanger. 

tunnelen kan rammen lige netop være der 

uden at støde på tunnelbøjlerne og -plasten. 

På den måde er der i år sprøjtet tre 

gange mod gråskimmel, én gang mod 

spindemider og to gange mod meldug. En 

enkelt gang brugte Dan Christensen tågesprøjten 

mod hindbærsnudebiller. 

Kvalitet koster 

Det har været en stor omvæltning for Annelise 

Nielsen og Dan Christensen at komme 

fra en topmoderne, veletableret plantage 

på Tåsinge og starte noget nyt op på 

bar mark uden aftale om afsætning. 

- Det har været hårdt både fysisk og psykisk. 

Men set i bakspejlet er vi glade for, at 

det gik sådan, erkender parret. - Nu følger 

vi selv produkterne helt ud til forbrugerne. 

Vi kan se dem i øjnene og være stolte over 

det, vi laver. Og så er det en stor tilfredsstillelse 

at undgå det fordyrende mellemled 

og få en ordentlig pris for varerne. Vi 

gør os jo umage med at lave den bedst 

tænkelige kvalitet. Og det vil vi gerne have 

betaling for.l 

GÅRDBUTIKKEN – Gårdbutikken hos Engvang 

Frugt i Strøby. 


Årets Æblefest går online 

Den danske æblehøst skal som sædvanlig 

fejres, og startskuddet til Årets Æblefest 

lyder lørdag 12. september, hvor der lanceres 

en stor online kampagne, som skal 

brande æblefesten på en helt ny og anderledes 

måde. 

Vind en æblefest for 20 personer 

Æblefesten starter på www.aeblefest.dk, 

hvor man kan vinde en æblefest for 20 

SÆRNUMMER – I forbindelse med Æblefesten 

lanceres dette særnummer af 

Sæson i 250.000 eksemplarer. 

sæs n 

GRATIS S Æ R U D G I V E L S E / 2 0 0 9 

Sydhavsøerne vil gentage sidste års succes 

med at holde en stor frugtfestival på 

torvet i Sakskøbing den 20. og 21. september. 

På Festivalen fremvises det bedste 

af, hvad danske producenter kan byde 

på indenfor frisk frugt og forædlede 

frugtprodukter. Torvet og havnen i Sakskøbing 

omdannes til en sydlandsk inspireret 

markedsplads med et kæmpe udvalg 

af frisk frugt og forarbejdede frugtprodukter. 

Det kan være alt lige fra marmelade, 

most og kager til eddike, øl, ci- 

personer. Konkurrencen går i alt sin enkelthed 

ud på, at man via hjemmesiden og sin 

facebook profil opretter en ’Æblefest’, 

hvor man inviterer 19 af sine venner til at 

deltage. Efter tilmelding bliver man løbende 

opdateret med historier om æblefesten, 

informationer om æbler, tips og ideer 

til at bruge æbler, opskrifter med videre. 

Over to mio. danskere med en gennemsnitsalder 

på 35 år har en Facebook profil, 

og da man generelt opfatter brands, som 

bliver introduceret via venner og familie 

som mere pålidelige, vil budskabet hurtigt 

og effektivt spredes med 

en stor grad af brugerinvolvering 

og fællesskab 

som udgangspunkt. 

Nyd efterårets 

mange æbler når 

de er bedst! 

Stor æbleguide, 

gode tips og 

inspiration 

VIND EN KÆMPE ÆBLEFEST 

FOR DIG & DINE VENNER 

Stor konkurrence 

på bagsiden 

Frugtfestival på Sydhavsøerne 

Særnummer 

af Sæson 

I forbindelse med Æblefesten 

lanceres et lille 

særnummer af magasinet 

Sæson, hvor 

der er fokus på konkurrencen 

og ikke mindst 

de grundlæggende 

ideer bag Æblefesten, 

nemlig historier om 

danske æbler, smagen, 

sorterne sorter 

samt tips og ideer til 

at bruge æbler. 

Særnummeret trykkes 

i 250.000 eksemplarer, 

og både 

Dansk Supermarked 

og COOP bakker i 

uge 38 og 39 op om 

kampagnen i deres 

tilbudsaviser, nyhedsbreve 

og butikker. 

der, vin og bolcher. Målet er at skabe opmærksomhed 

og masser af spalteplads i 

medierne. 

Temaet på festivalen i år er frugt og 

sundhed for hele familien. Der vil 

blandt andet være et frugtcirkus med 

Claus Meyer som cirkusdirektør og 

sprechtallmeister. Der er også pæreskuder 

ved havnefronten, mesterskab i 

syltning af danske frugter, kogeø med 

lokale kokke og et besøg på frugtlageret 

i Sakskøbing, hvor man kan se, 

FAKTA 

FRUGT & GRØNT SEPTEMBER 2009 371 

ÆBLER 

Tidligere Æblefester 

Det er femte gang Gartneribrugets 

Afsætningsudvalg sætter gang i en 

Æblefest. De tidligere år er festen 

skudt i gang med et stort arrangement 

på henholdsvis Gråsten Slot 

(2005), Gavnø Slot (2006), i Svendborg 

(2007) og i Sakskøbing (2008). 

Åbne plantager 

Der satses forsat på, at avlere og andre 

æble-entusiaster har lyst til at være aktive 

i Æblefesten og holde åben plantage i 

weekenden 12. og 13. september eller en 

af de følgende weekender. 

Hjemmesiden aeblefest.dk bliver løbende 

opdateret med nye aktiviteter. Send derfor 

en mail med info om dit arrangement til 

pbj@landbrug.dk, hvor du også har mulighed 

for at bestille et mindre antal Sæsonmagasiner. 

Bestillingerne foregår efter 

først til mølle princippet. 

Stor opmærksomhed 

For at sikre optimal opmærksom omkring 

Æblefesten er alle sejl sat til. Derfor bliver 

konkurrencen omtalt i tilbudsaviser, der 

indrykkes bannerannoncer, udsendes nyhedsbreve 

til eksisterende kundebase på 

over 10.000 personer, omtale på saesonforgodsmag.dk 

med over 50.000 besøgende 

om måneden samt udsendelse af pressemeddelelser. 

Hvis der måtte være spørgsmål, ris eller 

ros til årets Æblefest nu eller senere, er alle 

velkommen til at kontakte Pernille Bech, 

pbj@landbrug.dk eller telefon 33 39 45 44. 

MARKETINGKOORDINATOR 

PERNILLE BECH JØRGENSEN 

hvordan pasteuriseret æblemost produceres. 

Frugtfestivalen har en lokal bestyrelse 

bestående af Sakskøbing Handelsstandsforening, 

Sakskøbing Turistråd og 

en håndfuld lokale aktører indenfor markedsføring, 

frugtavl og restaurationsområdet. 

Festivalen er støttet af lokale 

sponsorer, LAG-Guldborgsund og Guldborgsund 

kommune. 

Læs mere om frugtfestivalen på www. 

frugtfestival.dk.

JORDBÆR 

Uhmm… hvor de smager 

VÆRS’GO OG SMAG - På smagedagen havde Svend Aage Krohn travlt med at fortælle om forskellen 

på jordbærsorter. Han er en erfaren jordbæravler med 27 års produktion i bagagen. 



En række danske jordbæravlere inviterede 

midt i højsæsonen til en såkaldt smagedag. 

På Sjælland var det den sidste lørdag i juni 

og i Jylland den første lørdag i juli. En dag, 

hvor forbrugerne kunne komme en tur i 

jordbærmarken - se, smage, plukke eller 

købe de forskellige sorter. Men også smage 

mange forskellige tilberedte drikke, desserter 

og kager lavet på basis af jordbær. 

Jordbæravler Svend Aage Krohn på Thorshøjgård 

i Fårup ved Rødkærsbro i Midtjylland 

havde i forvejen sendt GAUs pressemeddelelse 

ud, og på baggrund af denne 

omtalte fire lokale aviser arrangementet 

og Svend Aage Krohns 4,5 hektar jordbær 

med fire sorter. Det var en god reklame for 

de røde bær, og det lokkede mange forbrugere 

ud i marken. 

En festdag 

- Selvom jeg har dyrket jordbær i 27 år, 

kan jeg nu godt være helt nervøs for, hvordan 

vi skal håndtere de mange mennesker 

og biler, der måske kommer, fortalte Svend 

Aage Krohn før arrangementet. 

Der var nu ingen grund til nervøsitet, for 

Svend Aage Krohn og hans familie var godt 

forberedt og havde hidkaldt mange hjælpere. 

Indkørslen til marken var gjort festlig 

med Dannebrog i tre flagstænger og et 

telt i rød-hvide farver. Logistikken fungerede 

fint med ensrettet færdsel rundt om 

marken. Når de besøgende trådte ud af bilen, 

blev de tilbudt smagsprøver af de fire 

sorter, så de kunne beslutte, hvilken der 

var bedst at få med hjem – enten ved at 

købe jordbærrene til 20 kroner per bakke 

eller to for 35 kroner, eller selvpluk til 20 

kroner per kilo. I marken var der tydelig 

skiltning med sorterne, og hjælpere anviste 

de rigtige rækker. 

I teltet var der en bar med smagsprøver af 

smoothies, flere varianter af jordbærskiver 

marineret med likør, mynte, hyldeblomst 

samt appelsinsaft, og Danmarks Biavlerforening 

bød på jordbær med nyslynget 

honning. Magasinet Sæson lå til fri afbenyttelse, 

det samme gjorde foldere med 

jordbæropskrifter, blandt andet Thorshøjgårds 

egen folder. 

Svend Aage Krohn talte sig næsten hæs, 

når de mange besøgende gerne ville høre 

om jordbærdyrkningens kunst og om forskellen 

på de fire sorter. 

Udenfor var der mulighed for at sætte sig 

ved små borde og bænke, og mange læskede 

sig med en is fra en isbar, der var udlånt 

af et lokalt gårdmejeri. Andre skulle skyn- 

HVAD VIL DU PLUKKE? - De fire sorter Honeoye, Sonata, Polka og Florence, som forbrugerne 

kunne smage, før de gik i marken for at fylde medbragte fade, baljer og spande. 


de sig hjem med de mange plukkede jordbær 

– holdbarheden er kort, når temperaturen 

nærmer sig de 30 grader. 

Nye kunder 

Solen strålede fra en skyfri himmel i hele 

åbningstiden fra 10 til 18, og rigtig mange 

benyttede lejligheden til at besøge Thorshøjgård 

og opleve en veltilrettelagt smagedag. 

- Besøgstallet var ganske overvældende, 

selv om mange af de besøgende var gamle 

kendinge. Jeg vurderer, at en tredjedel 

var helt nye kunder, der forhåbentlig fik en 

god oplevelse ud af at være her, fortæller 

Prisfald på 

spanske jordbær 

Høstudbyttet af spanske jordbær blev i den 

forgangne sæson kun en halv procent mindre 

end forrige sæson. Til gengæld faldt 

værdien af jordbærrene med 14 procent, 

oplyser FreshHuelva, der er avlernes og eksportørernes 

egen organisation. 

Priserne faldt primært, fordi sæsonen kom 

sent i gang som følge af hård frost i december 

og januar. Dermed mistede de spanske 

avlere en periode med afsætning, hvor der 

normalt er gode priser. Da de spanske jordbær 

endelig var der i stor stil, blev markedet 

hurtigt mættet på grund af sammenfald 

med jordbærproduktion i Mellemeuropa. 

Reaktionen var faldende priser. 

Det spanske jordbærareal er det seneste år 

vokset med fire procent og er nu på cirka 

6.510 hektar. 80 procent sælges til frisk 

konsum, 20 procent til forarbejdning. 

Kilde: Fruit and Vegetable Markets, 277, 2009. 

Svend Aage Krohn, der vurderer, at dagen 

på længere sigt er givet godt ud. 

Selv om vi kun solgte nogle få hundrede 

kilo mere end lørdagen før, kan de nye 

kunder nemt trække endnu flere med sig 

fremover, så jeg er meget optimistisk. 

Svend Aage Krohn sælger normalt to tredjedele 

af sine jordbær til selvpluk og resten 

som plukkede bær til lokale butikker. Her 

var prisen i år 22-26 kroner per kilo plus 

moms.l 

FRISK - Smoothie med jordbær, 

appelsinsaft og flormelis. 

Varme og CO2 mod jordbærmider 

I Holland gassede man indtil 2008 moderplanter 

af jordbær med methylbromid 

for at komme jordbærmider, Phytonemus 

pallidus, til livs. Siden da har 

midlet været forbudt. Behandlingen var 

effektiv, idet midlet kunne fjerne 99,8 

procent af miderne, 

Hollænderne har i flere år arbejdet på 

at finde alternative metoder. Der har 

været afprøvet teknik med varmt vand, 

damp, højt tryk, vakuum samt en kombination 

af kontrolleret atmosfære og 

varmebehandling. Sidstnævnte metode 

viste sig at være god og har allerede erstattet 

behandlingen med methylbromid. 

På baggrund af mange forsøg er der udviklet 

et koncept til behandling af moderplanter. 

Planterne behandles i 48 timer 

med et højt CO2 indhold i luften på 

50 procent og ved 35 grader. På den 

måde er det muligt at fjerne 99,8 procent 

af jordbærmiderne, altså lige så 

god effekt som methylbromid. Desuden 

fjerner behandlingen også spindemider. 

Under behandlingen må planterne ikke 

være pakket for tæt i kasserne, idet der 

så kan opstå overophedning med skadelige 

virkninger til følge. Hurtig nedkøling 

efter behandling er også vigtig. 

Hvis behandlingen ikke udføres korrekt, 

er der risiko for, at planterne tager skade. 

For eksempel kan planternes vitalitet 

blive nedsat, antallet af blomster reduceres, 

væksten kan blive langsommere, 

og udløberne kan dannes tidligere. 

Behandlingstidspunktet kan være både 

før og efter, planterne lægges på lager. 

Kilde: Groenten en Fruit 27, 2009. 

JORDBÆR 

SOL, SOMMER OG JORDBÆR – På smagedagen nød de besøgende på Thorshøjgård ved Rødkærsbro solen og smagsprøverne, efter de havde 

plukket jordbær i marken. 


BLOMMER 

Blommepox 

har kurs mod Danmark 

DIFFUSE RINGE - Tydelige ringformede symptomer på fuldt udviklede blade af blomme. Der er stor forskel på sorternes modtagelighed. 

Foto: Anita Benko, Phytosanitary Administration of the Republic of Slovenia. 

Der er god grund til at kigge ekstra godt efter 

symptomer på blommepox, hvis du producerer 

eller handler med planter af blomme, 

fersken og abrikos.Virussygdommen findes 

nemlig i de fleste EU-lande sydøst for os. 

I efteråret 2008 fandt Plantedirektoratet de 

første blommetræer angrebet af blommepoxvirus 

i Danmark siden 1986. 

TEKST: LIS TANDERUP STENSTRUP 

PLANTEDIREKTORATET 

Blommepoxvirus eller Sharka-virus, som den også kaldes, er en alvorlig 

karantæneskadegører, der angriber planter af slægten Prunus, 

især blomme, fersken og abrikos. Angreb kan medføre frugt 

af dårlig kvalitet og reducere udbyttet med 20-30 procent. 

Sygdommen overføres hovedsageligt med inficeret materiale. Er 

virus først kommet ind i din virksomhed, kan den spredes mellem 

værtplanter med bladlus, men det kan tage flere år, før infektionen 

er så voldsom, at du kan se symptomerne. 

Du bør derfor være meget opmærksom på, hvor dit plantemateriale 

stammer fra og sikre, at det er sundt og forsynet med et EUplantepas, 

som tegn på at det har været dyrket under officiel 

kontrol. 

Udbredelsen af blommepox 

Sygdommen blev først fundet i Bulgarien for mere end 50 år siden 

og har herfra spredt sig til størstedelen af de europæiske lande. 

De største angreb findes fortsat i østeuropæiske lande som 

Polen, Ungarn, Slovakiet og Tjekkiet: Lande, der i stor stil producerer 

frugttræer til det øvrige EU. Den er dog også udbredt i Middelhavslandene 

og findes spredt i Tyskland, Belgien, Nederlandene, 

Frankrig, Luxemburg, Østrig og UK. 

Blommepox findes i mindre grad i lande uden for Europa. 

Værtplanter 

Blandt værtplanterne findes først og fremmest blomme, abrikos, 

fersken samt i mindre grad mandel, sødkirsebær og surkirsebær. 

Hertil kommer en lang række af prydplanter indenfor Prunus. 

Status i Danmark 

Blommepox er ikke etableret i Danmark, og de inficerede planter 

blev i 2008 fundet i forbindelse med Plantedirektoratets avlskontrol 

hos producenter og forhandlere af planter. Her fandt vi 

symptomer i planter, der oprindeligt stammede fra Polen, men 

som havde været dyrket i en dansk virksomhed i et år. Analyseresultatet 

bekræftede, at der var tale om angreb af blommepoxvirus. 

Alt inficeret materiale samt værtplanter i den umiddelbare 

nærhed blev straks destrueret. Plantedirektoratet følger op med 

intens overvågning i området i 2009. 

Se efter symptomer 

Symptomer ses generelt bedst i efteråret, når lysintensiteten er 

aftagende, eller på fuldt udviklede blade, der ikke er udsat for direkte 

sollys. 

På blomme kan angreb vise sig i form af diffuse eller slørede lysegrønne 

ringe, linjer, pletter på bladene eller partier mellem hovednerverne. 

Tidligt frugtfald eller frugt, der er ujævnt modnet 

FAKTA 

EUs håndtering af blommepox 

I EU er blommepoxvirus en såkaldt karantæneskadegører, 

som skal bekæmpes med henblik på udryddelse. EU-lovgivningen 

kræver, at blandt andet frugtplanter og formeringsmateriale 

af frugtplanter er under officiel avlskontrol og 

følges af et plantepas, når de handles. Plantepasset angiver, 

at planterne er under officiel kontrol og indeholder oplysninger, 

der gør det muligt at spore planten tilbage til producenten. 


med mørke ringe, linjer eller bånd er dog mere almindelige symptomer 

på blomme. Der er stor forskel på blommesorternes modtagelighed. 

På fersken er det muligt at se symptomer allerede ved løvspring 

i det tidlige forår. Bladene bliver forvredne med bølget rand, og 

bladnerverne er fremhævet med lysegrønne eller gullige pletter 

eller linjer. Blomsternes kronblade får rød mosaik. 

Langsom udvikling 

Angrebene vil uanset værtsplante kun findes lokalt i begyndelsen, 

for eksempel på en enkelt gren, men spreder sig i takt med, at virus 

opformeres i planten. Efterhånden bliver symptomerne synlige. 

Denne langsomme udvikling af symptomer kan gøre det vanskeligt 

at se angreb, og det er derfor vigtigt, at du inspicerer planterne 

omhyggeligt flere gange i løbet af vækstsæsonen. 

Kontakt Plantedirektoratet, hvis du finder symptomer på blommepoxvirus, 

så vi ved analyse af plantematerialet kan hjælpe 

med at afklare, om der er tale om skadegøreren. Kontaktpersoner 

FRUGTANGREB - Mørke ringe og en ujævn modning af frugten ses 

ofte på angrebne blommer. Foto: Rick Mumford, The Food and Environment 

Research Agency, UK. 

Naked Fruit fortsætter trods underskud 

Markedet for frosne bær er meget svingende. Det viser regnskabet 

fra Ørbæk Mostfabrik med al tydelighed. I 2007 havde virksomheden 

et overskud på 4,2 mio. kroner, og i 2008 viste regnskabet 

et underskud på 1,7 mio. kroner efter skat. Det skriver 

Fyens Stiftstidende. 

Ørbæk Mostfabrik er underleverandør til en lang række europæiske 

fødevareproducenter, men ejer også selskabet Naked 

Fruit, som udelukkende sælger juice og smoothie baseret på ren 

frugt. Naked Fruit har foreløbigt kostet Ørbæk Mostfabrik knap 

fire millioner kroner. Men Bo Møller Andersen, der ejer Ørbæk 

Mostfabrik sammen med sin bror Per Møller Andersen, tror stadig 

på produktet. 

- Der kommer til at gå nogle år, før vi kan høste frugterne af det. 

Det koster kræfter og markedsføringskroner at komme ind på 

sådan et marked, siger han til avisen. 

Naked Fruit lancerede i efteråret en storstilet kampagne på DSBstationer, 

som ikke har ført til en væsentlig større omsætning, 

men har gjort Naked Fruit kendt. 

- Vi har lavet målinger, der viste, at kendskabsgraden er øget, så 

det virker efter hensigten, siger Bo Møller Andersen. 

Siden Ørbæk Mostfabrik for et par år siden lancerede Naked 

Fruit-produkterne, er konkurrencen blevet enorm. Ikke mindst på 

smoothie-markedet, som ifølge Bo Møller Andersen er kraftigt 

overvurderet. 

BLOMMER 

DANSK ANGREB – Angrebne blommeblade fundet hos dansk forhandler 

af planter i oktober 2008. Træerne er af sorten Jubileum og 

kom fra Polen. Foto: Plantedirektoratet. 

er Lis Tanderup Stenstrup, telefon 45 26 38 22 eller Christiane 

Scheel, telefon 45 26 38 42. 

Plantedirektoratet overvåger 

Siden 2006 har Plantedirektoratet intensiveret overvågningen for 

blommepox i frugtplantager og planteskoler/havecentre. Der udføres 

årligt cirka 50 inspektioner. Inspektionerne foretages forår 

og efterår, og der analyseres i den forbindelse omkring 200 

prøver. I 2009 vil vi fokusere på planteskoler og havecentre.Vi ser 

efter symptomer og tester angrebet materiale samt udtager en 

række blindtest med henblik på at afsløre latente angreb. 

Se mere om Plantedirektoratets overvågning og resultater af 

overvågningen fra tidligere år på http://pdir.fvm.dk/Overvågning. 

aspx?ID=9930.l 

- På et tidspunkt var vi 13-14, der konkurrerede. Nu er der kun 

tre-fire tilbage. Men vi bliver hængende, for vi er godt distribueret 

både i kiosker og supermarkedskæder. 

PROMOVERING - Direktørerne Per og Bo Møller Andersen har gjort 

Naked Fruit kendt, blandt andet ved at servere juice og smoothie på 

messer. 


SOLBÆR 

Solbær er sunde 

Solbær indeholder mange 

sundhedsfremmende stoffer, 

men hvori består de, og 

hvor sunde er de egentlig? 

Forskere i Årslev har foretaget 

et litteraturstudie af 

forskning på området. 

TEKST: LILLIE ANDERSEN OG 

HANNE LINDHARD PEDERSEN 

INSTITUT FOR HAVEBRUGSPRODUKTION, ÅRLSEV 

FOTO: ANNEMARIE BISGAARD 

Laboratorieforsøg i cellekulturer indikerer, 

at solbær virker forebyggende på hjertekar-sygdomme, 

visse kræftformer (bryst 

og tyktarm), betændelsestilstande, visse 

øjensygdomme og Alzheimers. Studier af 

effekter på mennesker er mere begrænsede 

men tyder på, at frugt og grønt med et 

højt indhold af antioxidanter har en positiv 

effekt i den menneskelige organisme. 

Solbær er særlig interessant i denne sammenhæng 

og undersøges intensivt i øjeblikket 

i Skotland og New Zealand. 

Sundhedsfremmende stoffer 

Solbær har et meget højt indhold af sundhedsfremmende 

stoffer (polyphenoler) i 

sammenligning med mange andre plantearter. 

Planterne producerer polyphenoler 

som forsvar mod skadevoldere, til farver 

og en række andre ting. Polyphenoler er 

også antioxidanter, der hæmmer iltning. 

Iltning af cellernes proteiner, fedtstoffer 

og arveanlæg indgår i udviklingen af mange 

humane sygdomme. Polyphenoler i 

frugt og grønt har en positiv effekt i den 

menneskelige organisme som beskyttelse 

mod hjerte-kar-sygdomme, kræft, betændelsestilstande, 

øjensygdomme og 

Alzheimers, selvom der stadig er stor usikkerhed 

på, om den positive effekt skyldes 

de antioxidante egenskaber eller andre 

stoffer hos frugt og grønt. Vitamin C og 

vitamin E er kendte vitamin-antioxidanter, 

som optages gennem føden. Mange af 

processerne er endnu ikke kendt i detaljer, 

og forsøgene bygger i vid udstrækning på 

forsøg med cellekultur. I forsøgene er der 

anvendt høje koncentrationer af antioxidanter, 

men menneskekroppen er ikke 

særlig god til at optage polyphenoler fra 

føden. Man kan derfor ikke uden videre 

overføre resultaterne til mennesker. 

Indhold af polyphenoler 

Ufortyndet solbærsaft indeholder 4800- 

6600 milligram polyphenoler per liter, 

hvor anthocyaninerne udgør en stor del. 

Anthocyaninerne er årsag til den sorte farve 

i solbær. Indholdet af anthocyaniner er 

på højde med eller 

større end indholdet 

i vilde blåbær, 

som vist i tabel 1. 

I solbær finder man anthocyaninerne 

delphidin og 

cyanidin. I hyld og vild blåbær finder 

man andre anthocyaniner. Det er genetisk 

bestemt, hvilke former for anthocyaniner, 

planterne indeholder, idet hver plantefamilie 

har sit mønster af anthocyaniner. 

Fortyndingseffekt 

Alle dele af solbærplanten indeholder antioxidanter, 

men her skal kun nævnes 

frugtens indhold. 

Den rå frugt har det højeste indhold af anthocyaniner. 

I en engelsk undersøgelse er 

fundet et indhold af anthocyanin på helt 

op til 897 milligram per 100 gram frisk 

solbær købt i supermarkedet. I en færdig 

solbærjuicedrik på markedet i UK var der 

meget lidt anthocyaninindhold tilbage, op 

til 3,82 milligram per 100 milliliter. En del 


af forklaringen er den kraftige fortynding i 

den færdige vare, idet solbærindholdet var 

meget lavt (seks procent) i de målte solbærjuicedrikke. 

Færdig solbærsaft i Danmark 

indeholder 58-87 milligram anthocyaniner 

per 100 milliliter. Til sammenligning 

hermed er det daglige indtag af antioxidanter 

fra fødevarer mellem 23-33 milligram 

per person. Frugt og bær bidrager til 

den største del af det daglige indtag med 

henholdsvis 44 procent og 23 procent, 

men der er ingen anbefalinger af dagligt 

indtag af antioxidanter. En halv deciliter 

solbærsaft (cirka 30 procent solbær) vil 

svare til den daglige mængde antioxidanter, 

man indtager gennem alle andre fødevarer 

hver dag. 

Phenoler 

Phenoler er en anden gruppe af antioxidanter, 

hvor især myricetin, quercetin og 

kaempferol findes i solbær. Sorten Ben 

Tron har et relativt højt indhold på 20 milligram 

myricetin, otte milligram quercetin 

og to milligram kaempferol per 100 gram 

friskvægt. 

Solbær er også en stor kilde til C-vitamin, 

som er en antioxidant, hvor indholdet ligger 

fra 96 milligram (Gagatai) til 214 milligram 

(Ben Lomond) per 100 gram friskvægt. 

C-vitamin er livsnødvendigt for 

mennesker til blandt andet dannelse af 

bindevæv. C-vitamin mangel giver skørbug, 

og anbefalet daglig dosis af C-vitamin 

er 75 milligram til en voksen per dag. 

Så solbær kan rigeligt dække en voksens 

daglige C-vitamin behov. 

Hvad påvirker indholdet? 

Der er en meget stor variation i indholdet 

af polyphenoler mellem sorterne. Indholdet 

kan variere fra 156 til 411 milligram 

anthocyanin per 100 gram friskvægt, men 

varierer også mellem undersøgelserne. Generelt 

ligger Ben Alder og Ben Lomond højt. 

Der blev fundet 261 milligram anthocyanin 

per 100 gram friskvægt i Ben Lomond. 

TABEL 1 

Eksempler på indhold af 

anthocyaniner i frugt og bær 

Art og Total anthocyanin 

eventuel milligram per 

sort 100 gram frisk vægt 

Æble, Fuji 1,8 

Blomme 82 

Hindbær 116 

Jordbær 35 

Vilde blåbær 298 

Amer. blåbær, Bluecrop 84 

Solbær, Ben Lomond 261 

Solbær, Consort 411 

Årsvariationen er næsten lige så stor som 

variationen mellem sorter. Årsvariationen 

skyldes sandsynligvis flere faktorer som 

forskel i lys, temperatur eller eventuelt 

sygdomsangreb. Modenhed af bærret har 

også stor betydning, og indholdet af anthocyaniner 

stiger eksplosivt de sidste otte 

dage før høst. Gødningsmængde og gødningsmetode 

ser ikke ud til at påvirke indholdet. 

Og økologisk dyrkning kontra konventionel 

dyrkning havde ikke nogen indvirkning 

i resultater fra en finsk screening. 

Under forarbejdningen sker der et tab af 

anthocyaniner og C-vitamin. Under pasteurisering 

mister man 20-25 procent af 

anthocyaninerne og C-vitamin. Der sker 

yderligere et tab på op til 50 procent af 

anthocyaninerne ved opbevaring i seks 

måneder ved 20ºC svarende til opbevaring 

i en butik udenfor køleområdet. 

SOLBÆR 

Solbær er sundt 

Laboratorieforsøgene med cellekulturer er 

udført med meget høje koncentrationer af 

anthocyaniner i forhold til, hvad man kan 

forvente at finde i blodet efter indtag af 

solbær, da optagelsen af anthocyaniner i 

blodet er meget lille. For at få så højt indhold 

af antioxidanter i den færdige solbærjuice 

er det vigtigt at udvælge sorter 

med et højt indhold af antioxidanter og få 

styr på årsager til årsvariation samt at optimere 

forarbejdningen, så man får mindst 

muligt tab af de sundhedsfremmende 

stoffer. 

Når resultaterne fra laboratorieforsøgene 

skal efterprøves i studier med mennesker, 

er resultaterne meget varierende. Disse 

studier er oftest relativt kortvarige og med 

få forsøgspersoner. Desuden er flere fuldført 

med ’rene’ antioxidanter, som ikke har 

samme sundhedsfremmende effekt som 

den rene solbærjuice. Motions- og Ernæringsrådet 

fremhæver i en rapport om 

antioxidanter og helbred, at frugt har en 

beskyttende effekt frem for ’rene’ antioxidanter, 

og at det sandsynligvis skyldes, at 

frugt indeholder langt flere sundhedsfremmende 

stoffer end antioxidanter. 

Konklusionen er derfor, at solbærjuice ikke 

kan bruges som ’trylledrik’ med hurtig 

virkning, men solbær skal forebygge sygdomme, 

og at solbær indeholder flere 

sundhedsfremmende komponenter end 

anthocyaniner.l 

Tak til Niels Esbjergs Mindefond for økonomisk 

støtte. 

Oplysning om hvilke kilder, der er anvendt i 

litteraturstudiet, kan fås ved henvendelse 

til lillie.andersen@agrsci.dk 


GULERØDDER 

Alternative metoder til 

lagring af gulerødder på køl 

Institut for Fødevarekvalitet 

har i et projekt undersøgt, 

om man ved at anvende alternative 

metoder til lagring 

af gulerødder kan reducere 

forekomsten af sorte 

pletter på gulerøddernes 

skræl. 

TEKST: MERETE EDELENBOS 

OG JEPPE ØSTERGAARD NIELSEN 

INSTITUT FOR FØDEVAREKVALITET, ÅRSLEV 

Danmark har en stor og stigende produktion 

af rodfrugter. De danske producenter 

forsyner markedet med gulerødder næsten 

hele året rundt – kun afbrudt af en kort periode 

fra maj til midt i juni måned. 

Gulerødder til langtidslagring opbevares 

enten under halm i marken og graves 

løbende op, eller de opbevares i trækasser 

på køl ved 0-1ºC og høj luftfugtighed. I 

disse år stiger arealet med halmdækkede 

gulerødder. Det er uheldigt, fordi der så 

sker en ensretning i udbuddet og kvaliteten 

af gulerødder. En væsentlig årsag til 

dette er, at produktionen af halmdækkede 

gulerødder er særdeles effektiv, og at tabet 

af salgbare råvarer hen igennem vinteren 

generelt er lavt. Derved kan råvareprisen 

holdes nede, og produktionen af 

halmdækkede gulerødder udkonkurrerer 

produktion af de mere aromatiske gulerødder 

fra de ’federe’ jorder, hvor der er 

krav om køleopbevaring. Derfor er der behov 

for at gøre produktionen af køleopbevarede 

gulerødder mere konkurrencedygtig 

ved blandt andet at reducere tabet af 

ellers gode råvarer sidst i køleperioden. 

Det er med den baggrund, at der i 2007 og 

2008 blev udført forsøg med langtidslagring 

af gulerødder på køl ved Institut for 

Fødevarekvalitet på Det Jordbrugsvidenskabelige 

Fakultet (DJF) i Årslev på Fyn i 

samarbejde med to gulerodsproducenter 

og et hollandsk frøfirma. Første års forsøg 

blev udført fra januar til april 2007 og andet 

års forsøg fra oktober 2007 til juni 

2008. Arbejdet er støttet af Innovationsloven, 

og de første resultater er fremlagt i 

Berlin i 2008 på Postharvest Unlimited 

konferencen. 

Vægttab (procent) 

4 

3 

2 

1 

0 

Atmosfærisk luft 

Timianberiget luft 

Ozonberiget luft 

18% ilt + 3% kuldioxid 

0 50 100 

Antal dage ved 1°C 

150 200 

Figur 1. Vægttab i Nipomo gulerod 

lagret ved 1°C, og høj luftfugtighed. 

Lagersygdomme kan give store tab 

Udbyttet af salgbare gulerødder reduceres 

under kølelagring. Det skyldes dels tab af 

råvarer som følge af udvikling af lagersygdomme, 

dels tab af masse eller tørvægt 

som følge af respiration, transpiration og 

udtørring. Generelt er vægttabet forsvindende 

lille i lagerfaste gulerødder og andre 

rodfrugter, som opbevares under korrekte 

lagerforhold. Figur 1 viser, at gulerodssorten 

Nipomo mistede op til 3,5 procent af 

rodens vægt som følge af respiration og 

udtørring under opbevaring ved 1ºC og 

mere end 95 procent relativ luftfugtighed. 

Vægttabet afhang af lagerbetingelserne. 

Det laveste vægttab blev registreret i de 

gulerødder, som havde en respirationsrate 

på omkring 1 milliliter kuldioxid per kilo 

per time (data ikke vist). Disse gulerødder 

blev opbevaret i kontrolleret atmosfære 

ved 18 procent ilt og tre procent kuldioxid. 

Det højeste vægttab forekom i de gulerødder, 

som havde den højeste respirationsrate, 

hvilket var omkring 1,5 milliliter 

kuldioxid per kilo per time. Et tab af masse 

på tre til fire procent i gulerødder har 

Figur 3. Gulerodssortplet (Rhexocercosporidium 

carotae). 

Foto: Jens Michael Madsen, DJF. 

Rod før vask 

Rod efter vask 

Overfladen af en sort plet 

Tværsnit af en sort plet 

378 FRUGT & GRØNT JULI/AUGUST 2009 

4 

3 

2 

1 

0

Høst 

Pythium 

spp. 

5 mm 

Cavity spot 

Storknoldet 

knoldbægersvamp 

(S. sclerotionium) 

kun en lille betydning for røddernes kvalitet, 

med mindre de sælges som friskopgravede, 

hvor det er vigtigt, at de er meget 

saftspændte. Som tommelfingerregel kan 

rodfrugter miste op til otte procent af deres 

vægt, førend forbrugeren vil vurdere 

dem som slatne og udtørrede, mens bladgrønsager 

kun kan ’tåle’ at miste tre procent 

af vægten. Netop denne forskel er årsag 

til, at det er meget vanskeligt at sælge 

friskopgravede bundtgulerødder, hvor både 

rod og top er saftspændte. Toppen taber 

lynhurtigt vand som følge af transpiration 

og respiration og bliver hurtig slatten 

og uappetitlig at se på. Det eneste, man 

som producent kan gøre ved dette, er at 

beskytte både rod og top imod udtørring 

ved at pakke hele bundtet ind i plastic. 

Gulerodssortplet 

er en ny lagersygdom 

Lagersygdomme er den væsentligste årsag 

til tab og svind i rodfrugter på kølelager. 

Figur 2 viser symptomerne på nogle 

af de lagersygdomme, som gulerødder 

kan få ved dyrkning i Danmark. Nogle 

symptomer er allerede til stede ved høst, 

mens andre først udvikles på lager. I de senere 

år har der været store tab af gulerødder 

sidst i lagersæsonen i Holland og 

Nov. Jan. Marts Maj 

Gråskimmel 

(Botrytis cineria) 

Rhizoctonia 

solani 

Rodfiltsvamp 

Sverige som følge af forekomst af brune 

og sorte pletter på gulerodens skræl. 

Sådanne symptomer kan skyldes flere forskellige 

svampesygdomme, hvoraf Rhexocercosporidium 

carotae er en af dem. I 

daglig tale kaldes denne sygdom gulerodssortplet, 

fordi svampen giver anledning 

til brune og sorte pletter på gulerodens 

skræl (figur 3). Ved langtidslagring af 

Nipomo blev denne sygdom også identificeret. 

Forekomsten af sorte pletter i Nipomo er 

vist i figur 4. Her ses, at forekomsten af 

sorte pletter stiger under lagring, og at forekomsten 

er størst sidst i perioden i gulerødder 

lagret i ozonberiget luft og i luft 

med 18 procent ilt og tre procent kuldioxid. 

Den laveste forekomst af sorte pletter 

blev fundet i gulerødder opbevaret i timianberiget 

luft. Denne luft blev skabt ved 

at sætte en skål med en 10 procents opløsning 

af timianolie – 10 milliliter i hver 

skål - ind i hver lagercelle på 120 liter og 

lade stofferne fra olien fordampe og fortætte 

i rummet. Hver fjortende dag blev 

denne blanding skiftet. Koncentrationen af 

de enkelte stoffer fra timianolien var således 

ikke stabil hen over lagerperioden, 

men metoden er simpel og fungerede fint 

i praksis. De timianbehandlede celler duf- 

Hvid lagersvamp 

(Rhizoctonia carota) 

Figur 2. Spiring og lagersygdomme i gulerod. De tynde pile angiver, hvornår de første symptomer ses på lager. 

Foto: Jens Michael Madsen, DJF. 

Kølelager 

GULERØDDER 

tede karakteristisk af timian, og da gulerod 

og timian indeholder nogle af de samme 

aromastoffer, blev der således frigivet nogle 

af de samme stoffer fra timianolien, 

som også frigives naturligt fra gulerødder, 

der er beskadiget. De positive resultater af 

timianolie er i tråd med andre undersøgelser, 

der viser, at flygtige stoffer fra æteriske 

olier kan hæmme udvikling af svampesygdomme 

på lager. Dette skyldes ifølge 

forskerne, at nogle af de flygtige stoffer fra 

olierne går ind og skaber ’uorden’ i svampecellernes 

membraner, så væksten hæmmes. 

CA-lagring og ozon ikke en fordel 

Der var ingen gavnlig effekt af lagring i 

kontrolleret atmosfære på forekomsten af 

sorte pletter sidst i sæsonen (figur 4). Det 

skyldes, at væksten af de pågældende lagersygdomme 

ikke blev hæmmet i tilstrækkelig 

grad af behandlingen. Generelt 

anbefales kuldioxidniveauer på over 10 

procent for at få en fungistatisk eller 

svampehæmmende effekt af kuldioxid. Da 

niveauet på 18 procent ilt og tre procent 

kuldioxid blev valgt i vores forsøg, var det 

for at minimere gulerøddernes respiration, 

hæmme røddernes fysiologiske udvikling 

>>> 

FRUGT & GRØNT JULI/AUGUST 2009 379 

5 mm 

Gulerodssortplet 

(Rhexocercosporidium carota)

GULERØDDER 

Sorte pletter (procent) 

80 

60 

40 

20 

0 

Atm. luft 

Timian 

og undgå skader på vævet under lagring, 

hvilket også lykkedes. Formålet med at berige 

lagerluften med ozon var at hæmme 

svampenes udvikling og dræbe eventuelle 

svampesporer i luften. Forsøget med ozonberigelse 

af luften viste, at nogle af gulerødderne 

fik varige skader på vævet og 

dette - i kombination med det lave ozonniveau 

- var formentlig årsag til en stigning 

i forekomsten af sorte pletter i de 

Ozon 

18% ilt + 

3% kuldioxid 

Figur 4. Forekomst af sorte pletter på Nipomo gulerod lagret ved 1°C op til 210 dage i atmosfærisk 

luft, timianberiget luft, ozonberiget luft samt i 18 procent ilt og 3 procent kuldioxid 

(kontrolleret atmosfære). 

Tørstof (procent) 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

Tørstof 

Flygtige stoffer 

Antal dage ved 1°C 

ozon-lagrede gulerødder i forhold til kontrolgulerødderne. 

Fra litteraturen ved vi, at 

10 ppm ozon i lagerluften hæmmer udviklingen 

af gråskimmel (Botrytis cinerea) og 

storknoldet knoldbægersvamp (Sclerotium 

sclerotiorum). Men igen er det vigtigt 

at understrege, at ozon kan gøre mere skade 

end gavn, hvis gassen ikke bruges korrekt 

i forhold til behandlingsperiode og 

produkt. 

0 

0 50 100 150 200 

Figur 5. Indhold af tørstof og flygtige stoffer i den yderste del af skrællen på sygdomsfrie 

Nipomo gulerødder lagret i atmosfærisk luft. 

Indhold af forsvarsstoffer ændres 

Der har i mange år været fokus på at begrænse 

forekomsten af lagersygdomme 

ved at fokusere på selve svampen. I dette 

projekt har vi også haft fokus på selve 

råvaren, idet vi har undersøgt ændringerne 

i gulerøddernes indholdsstoffer i det yderste 

ene millimeter skrællag på symptomfrie 

gulerødder. 

Lagersygdomme er typisk tilstede ved indlagring 

og udvikles under lagring ved at 

vokse ind gennem åbne sår og sprækker 

eller nedbryde de yderste lag af celler og 

derved få skabt grobund for en vækst og 

udvikling ind i roden. Tilsyneladende sker 

der store ændringer i mængden af flygtige 

stoffer, der kan frigives fra skrællen under 

lagring (figur 5). Det ses på, at indholdet af 

flygtige stoffer først falder for så at stige 

drastisk hen i mod slutningen af lagerperioden. 

Samme ændringer ses ikke i indholdet 

af tørstof, der ligger nogenlunde 

konstant i hele lagerperioden. En række 

nyere forskningsresultater viser, at der kan 

være sammenhæng mellem indholdet af 

naturlige forsvarsstoffer i frisk frugt og 

grønt, de såkaldte sekundære plantemetabolitter, 

og udvikling af plantesygdomme. 

Da mange af de sekundære plantestoffer 

virker både som forsvarsstoffer og smagsstoffer, 

kan selv små ændringer i spisekvaliteten 

på grund af ændrede forbrugerpræferencer 

have betydning for friske produkters 

lagerevne. Der er i dag en tendens 

til, at forbrugerne i stigende grad foretrækker 

søde og smagsneutrale frugter og 

grønsager. 

Disse produkter er ofte karakteriseret ved 

at indeholde relativt store mængder sukkerstoffer 

og lave mængder af bitre og beske 

plantestoffer samt smagskarakteristiske 

aromastoffer. Så ændringer i forbrugernes 

smagspræferencer kan meget vel 

betyde større spild og svind ved lagring, 

fordi produkterne indeholder færre naturlige 

forsvarsstoffer imod svampesygdomme. 

Det vil især have betydning indenfor 

økologisk produktion og produktion af 

frisk frugt og grønt med ingen eller begrænsede 

muligheder for at bruge fungicider 

under dyrkning. Eller som her, hvor 

vækstbetingelserne og valget af sort fremmer 

udviklingen af en ny svampesygdom 

og der mangler viden om, hvordan sygdommen 

kan begrænses på kølelager. 

Ved Institut for Fødevarekvalitet afslutter 

vi flere projekter det næste års tid, hvor vi 

har fokus på indholdsstoffer og lagerevne. 

Vi forsøger også løbende at udvide vores 

indsats indenfor forbedret lagerevne af 

frisk frugt og grønt gennem deltagelse i 

nye forskningsprojekter. 

Merete Edelenbos kan kontaktes via 

Merete.Edelenbos@agrsci.dk l 

380 FRUGT & GRØNT JULI/AUGUST 2009 

107 

161 

209 

Dage 

6 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

mg flygtige stoffer per 100 g frisk vægt

Radrenser 

fra 

EINBÖCK 

Såmaskine til 

Rækkeafgrøder fra 

AGRICOLA 

NYHED! 

Eneforhandling af 

STRUIK-program 

Redskabsbærer 

fra Østrigske 

Rath 

Plantemaskine 

fra REGERO 

Kan plante på plastic 

Rækkefræser 

fra 

BADALINI 

FRUGT & GRØNT JULI/AUGUST 2009 381

PAKKEANLÆG 

Stort projekt, små gener 

Brdr. Kjeldahl I/S, Samsø, 

tog i november 2008 et nyt 

pakkeanlæg fra SR Pack i 

brug. Selvom det har været 

et stort og omfattende projekt, 

er alt forløbet planmæssigt 

og uden at selve 

pakkeriet har måttet holde 

stille, hvilket var et ultimativt 

krav fra virksomheden. 

TEKST OG FOTO: STIG F. NIELSEN 


- Vore krav til et nyt pakkeanlæg var klare, 

fastslår Søren Kjeldahl, Brdr. Kjeldahl. 

– Det skulle have en bestemt kapacitet, og 

Arbejdstilsynets anvisninger skulle være 

opfyldt. Desuden ville vi have kendt teknologi, 

og et anlæg som var enkelt. Og så 

skulle opgaven løses til en fornuftig pris. 

Det kan jo ikke nytte noget med en kæmpe 

løsning, det skal jo også kunne betales. 

Sidst og ikke mindst, så måtte pakkeriet 

ikke holde stille! 

Krav om forbedringer 

I forbindelse med et såkaldt tilpasset tilsyn 

og godkendelse som en kategori 2 

virksomhed gik Arbejdstilsynet en runde i 

Brdr. Kjeldahls pakkeri i Nordby på Samsø, 

hvor de kunne konstatere, at der i forbin- 

FAKTA 

Brdr. Kjeldahl I/S 

Brdr. Kjeldahl driver cirka 580 hektar 

samt har 250 hektar med kontraktavl. 

Markplan 2009: 

150 ha spisekartofler 

90 ha løg 

12 ha rød- og hvidkål 

25 ha selleri 

15 ha græskar 

22 ha jordbær 

100 ha hvede 

160 ha græs 

25 ha diverse 

Antal ansatte: 82. 

Afsætning: Direkte til Dansk Supermarked 

og Netto. 

Læs mere på www.brdr-kjeldahl.dk 

TILFREDSE – Søren Kjeldahl og Henrik Kristensen, SR Pack samt fabrikschef Flemming 

Andersen, Brdr. Kjeldahl skuer ud over det nye pakkeanlæg. 

delse med pakning af grønsager var skæve 

løft og vrid. 

- Vi var ellers meget opmærksomme på 

arbejdsmiljøet i pakkeriet i form af jobrotation, 

gummimåtter på gulvet og instruktion 

i arbejdsstillinger, forklarer 

Søren Kjeldahl. - Men Arbejdstilsynet 

mente, at vi skulle have hjælp til at løse 

problemet. 

På et tidligt tidspunkt i forløbet, henvendte 

SR Pack sig, og da Brdr. Kjeldahl altid er 

meget åbne overfor nye ting og leverandører, 

ville de gerne høre nærmere om, 

hvad SR Pack kunne tilbyde. 

- Vi fik et godt indtryk af SR Pack, fortæller 

Søren Kjeldahl. – Både deres organisation 

og dét, at de opstiller og afprøver anlægget 

før levering, tiltalte os. 

KASSEFYLDER – Kassefylderen modtager og orienterer 70 poser per minut efter ønsket 

pakkemønster. Forrest ligger fem 1,5 kilo poser med kartofler klar til at blive lukket ned i 

Nettokassen, som bliver ført ind fra venstre side. Når kassen er fuld (to lag), lukkes den ud i 

højre side over til robotten, der stabler den. 

382 FRUGT & GRØNT JULI/AUGUST 2009

Søren Kjeldahl besøgte også økolog Mogens 

Hansen, Gartneri Marienlyst, hvor SR Pack 

tidligere har leveret et pakkeanlæg til posede 

gulerødder. Mogens Hansen kunne kun 

fortælle om positive oplevelser i forbindelse 

indkøring og opfølgning af sit anlæg. 

Brdr. Kjeldahl besluttede at få tilbud fra SR 

Pack og fra sin normale hovedmaskinleverandør, 

hvilket faldt ud til SR Packs fordel. 

Online løsning 

Det, SR Pack tilbød, var et anlæg, som kunne 

fylde folieposer og bakker i Nettokasser, 

pakke hel-, halv- og kvartpaller, stakke 

og destakke samt strappe de fyldte paller. 

Robotten kan stable to forskellige varianter 

ad gangen. Den daglige drift og betjening 

er meget enkelt. Anlægget kan styres 

online ved adgang til computeren via Brdr. 

Kjeldahls netværk, og fejlfinding kan ske 

via webkamera. Finansiering af anlægget 

er sket gennem Jysk Finans samt tilskud 

via Landdistriktsmidler. 

Opsætning og indkøring forløb planmæssigt. 

Ved den endelige igangsætning i november 

2008 skulle løberetningen på et 

bånd bare ændres, og så kørte anlægget! 

Det har samtidig den store fordel, at Brdr. 

Kjeldahl i en nødsituation, hvor pakkeanlægget 

ikke kan køre, bare kan vende båndet 

igen og så pakke manuelt. 

- Vi leverer dét, vi skal. Andet er ’out of 

question’, fastslår Søren Kjeldahl med bestemthed 

i stemmen. 

FAKTA 

SR Pack A/S 

SR Pack A/S blev grundlagt i 1978 

med fokus på pakkeanlæg til brødindustrien. 

I dag arbejder virksomheden 

blandt andet med intern transport, 

kassefyldning, palletering af 

kasser og håndtering af paller og 

pakning i præfabrikerede poser indenfor 

frugt- og grøntområdet. Der 

anvendes nyeste teknologi, blandt 

andet webovervågning kombineret 

med webkamera, så man nemt og 

hurtigt kan finde og rette fejl fra 

kontoret eller en montørs hjem. 

Virksomheden, som har til huse i 

Klovborg, har 22 ansatte, heraf fem 

ingeniører og to sælgere. Projekterne 

bliver designet og projekteret 

med en blanding af egen producerede 

hovedkomponenter som kassefyldere, 

samt tilkøbte dele som for 

eksempekl robotarme. Montage, service 

og levering af reservedele sker 

fra Klovborg. Alle løsninger bliver 

testet på værkstedet før montage. 

Læs mere på www.srpack.dk 

Indkøringsfasen, som varede omtrent 14 

dage, har også været en positiv oplevelse, 

selvom den for Søren Kjeldahl føltes lidt 

lang. Det, at anlægget skulle køre i tørt og 

støvet miljø, gav få uforudsete problemer, 

som hurtigt blev løst. De sidste tilretninger 

og oplæring af Brdr. Kjeldahls personale, 

blev foretaget af SR Packs teknikere. 

Arbejdsmiljøet den store vinder 

En udfordring for Søren Kjeldahl har været, 

at de piger, som arbejder i pakkeriet, er gift 

med mænd, der også er ansat i virksomheden. 

Og hvis pigerne skulle siges op, kunne 

det få indflydelse på mændenes arbejde. 

- De tre til fire piger, som der nu ikke længere 

er plads til i pakkeriet, har fået andre 

PAKKEANLÆG 

ROBOTTEN – Den fireakslede palleteringsrobot kan stable to forskellige varianter ad gangen. 

opgaver, som vi normalt har taget sæsonarbejdere 

ind til, forklarer Søren Kjeldahl. – 

Om vi på sigt kan opretholde arbejdsstyrken, 

afhænger af hvad vore kunder – 

Dansk Supermarked og Netto – har af opgaver, 

som kan lægges på Samsø. De vil 

gerne have vore produkter i deres butikker, 

specielt Netto, men Bilka og Føtex er også 

ved at komme godt med. 

Udover at kunne spare fire ansatte i pakkeriet 

fremhæver Søren Kjeldahl, at arbejdsmiljøet 

har fået et stort løft. Samtidig 

er de daglige rutiner blevet opdateret. 

- Der er dog én ting, som jeg fortryder i 

dag, afrunder Søren Kjeldahl med et stort 

smil. – Vi skulle have malet gulvet først. 

Det var en fejl! l 


GRØNSAGSSORTER 

Åbent Hus 

hos Rijk Zwaan Tyskland 

En lille gruppe konsulenter 

fra GartneriRådgivningen, 

SeedCom og Rijk Zwaan besøgte 

Rijk Zwaans demonstrationsmark 

i Welver for 

at blive opdateret om den 

nyeste udvikling indenfor 

grønsagssorter. 



Rijk Zwaan i Welver, som ligger i Nordrhein-Westfalen 

i Tyskland, holdt medio 

juni åbent hus i deres demonstrations- 

RØD EGEBLAD – Harm Ehmen, Rijk Zwaan, 

med en utrolig flot kirsebærrød egeblad 83- 

90 RZ. Den har lidt længere dyrkningstid og 

er derfor ikke egnet til den helt tidlige produktion 

eller sent efterår. Har resistens Bl:1- 

26 og Nr:0. 

SALANOVA® SORTIMENT – Et udsnit af Salanova®. 

Fra øverst til venstre: multi-leaf 

hovedsalat, rød multi-leaf egeblad, rød 

multi-leaf egeblad, sweet crisp, grøn multileaf 

egeblad, rød multi-leaf hovedsalat, 

sweet crisp og grøn incised lollotype. Harm 

Ehmen foreslår, at man kunne markedsføre 

blandede sortimentskasser af Salanova® til 

institutioner, restauranter, mindre cateringvirksomheder, 

som ofte foretrækker selv at 

klargøre salat efter behov i steder for at 

købe brugsklar, snittet salat. 

mark. Michael Hoffmann, som er leder af 

demonstrationsmarken, viste rundt med 

fokus på salater og specielt Salanova®. 

Salanova® sortimentet 

Salanova® er et brand fra Rijk Zwaan, og 

salaterne under dette brand er karakteriseret 

ved, at hovedet ved et enkelt snit deles 

i mange små blade. I dag består sortimentet 

af flere forskellige farver og former, 

og de sælges både som hele hoveder 

og som snittet enten i marken eller i et 

snitteri, hvor de også kan vaskers og afsættes 

som ’ready to eat’. 

- I Danmark er de hele hoveder endnu ikke 

slået igennem, fortæller Harm Ehmen, Rijk 

Zwaan. - Men i Tyskland er de slået igennem 

i en enkelt kæde, som satser på dette 

produkt for at skille sig ud. 

Harm Ehmen mener, at en af årsagerne til, 

at de ikke er slået an, kan være, at produk- 

tet er pakket i en pose og ofte gemt væk 

på en hylde, hvor forbrugerne ikke har en 

chance for at se, hvad det er. 

- Jeg kunne godt tænke mig, at der var 

nogle supermarkeder, som ville skille sig 

ud i forhold til discountkæderne og have 

en betjent grøntafdeling, forklarer Harm 

Ehmen. – Her kunne en fagmand for eksempel 

så demonstrere nye produkter. 

Rene salater 

Salanova® er velegnet som et convenience 

produkt, og det ville blive endnu nemmere 

for forarbejdningen, hvis der ikke var jord 

med i salaten. Derfor afprøver Rijk Zwaan 

forskellige dyrkningstekniske tiltag for at 

undgå, at der sprøjter jord op i salaten: 

Jorddækning med papir eller plast samt 

dækning af afgrøden med net. Nettet, som 

normalt anvendes mod kaniner og fugle, 

ligger hen over salaten og bremser derved 

hastigheden på nedbøren og giver samtidig 

nogen beskyttelse mod haglskader. 

Det anvendte papirmateriale duede ikke, 

idet papiret hurtigt begyndte at revne, så 

vinden kunne få fat i materialet og øde- 

KÅLRABI – Rijk Zwaan arbejder på tre farver 

af kålrabi, også kaldet knudekål: En grøn, en 

nærmest helt hvid og en violet. Den violette 

smager godt som rå, og den er sprød, knasende 

og fugtig med kun en svag kålsmag. 

Samtidig er den indre kvalitet meget flot. 

Vil være velegnet som snack. 


lægge det. I løbet af 2009 ville Michael 

Hoffmann etablere et dyrkningssystem, 

hvor salaten dyrkes i jord- eller sphagnumpotter, 

som står i plastrender (hydroponic). 

Fordelene ved systemet er mange: 

Der kan spares på plantebeskyttelsen, idet 

der blandt andet er færre problemer med 

salatskimmel og andre sygdomme på 

grund af et forbedret mikroklima. Samtidig 

er der ikke risiko for udvaskning af nitrat, 

og produktet vil være helt rent uden jord. 

Inspirationen til at anvende dette dyrkningssystem 

kommer dels fra en belgisk 

salatproducent (se tekstboks), dels fra 

Spanien hvor jordbundsforhold og vandmangel 

tvinger avlerne til at kigge på alternative 

dyrkningssystemer. 

Innovativt dyrkningssystem 

Økologi 

Den økologiske demonstrationsmark stod 

meget flot. Porrer og knoldselleri bliver 

dækket med Rantai insektnet i hele vækstforløbet 

for blandt andet at beskytte mod 

trips, som er et problem i Tyskland. Trips 

går efter farven på afgrøden og kan ikke 

finde porrerne under nettet. Begge afgrøder 

lykkes normalt godt som økologisk 

med en kvalitet på fuld højde med de konventionelle. 

Umiddelbart var det vanskeligt at se forskel 

på de økologiske og de konventionelle 

salatparceller. Væksten af økologisk salat 

er dog lidt langsommere end konventionel, 

men kun et par dage. Til gengæld er der 

ikke så mange problemer med tipburn. 

Paul Goossens i Sint-Katelijne-Waver, Belgien, har konstrueret et innovativt dyrkningssystem 

til sin produktion af multicolorsalat. Salaten dyrkes i sphagnumpotter, 

som står i lukkede plastrender. Plastrenderne står på 48 meter lange rammer 

med seks render per ramme, som har et fald på en procent.Afstanden mellem potterne 

er 30 x 28 centimeter.Vandet recirkuleres, og gødningstilførslen tilpasses efter 

vejret og plantestørrelse. Der har ikke været problemer med vindskader på kulturen. 

Om foråret kan renderne dækkes med hulplast eller fiberdug over nogle buer 

for at beskytte mod nattefrost. 

En af fordelene ved systemet er, at behovet for plantebeskyttelse er mindre: Der 

skal ikke bruges ukrudtsmidler, og behovet for bekæmpelse af salatskimmel er 

mindre, ligesom der ikke er problemer med jordbårne sygdomme. Plantebeskyttelse 

foretages med en almindelig 12 meter marksprøjte. 

Kvaliteten af salaten fra dyrkningssystemet er bedre, end den der kommer fra friland 

og væksthus. I forhold til væksthus er salaten tungere og kraftigere og har en 

flottere farve. Paul opnår en merpris på 15 til 20 procent i forhold til frilandsproduktet, 

en merpris som skal dække de store investeringer, Paul har foretaget i udviklingen 

af systemet, en investering han ikke vil fortælle om! 

Tekst og foto: Stan Verstegen, Groenten & Fruit 2008, nr. 25. 

INNOVATIVT DYRKNINGSSYSTEM 

– Paul Goossens dyrkningssystem 

til multicolorsalat, hvor salaten 

dyrkes på borde i plastrender. 

GRØNSAGSSORTER 

SPIDSKÅL – 30-252 RZ er en spændende nyhed, 

som kan dyrkes hele sæsonen. Hører ikke 

blandt de tidligste, men kan plantes fra 

tidligt forår og indtil sidst på sæsonen. Den 

kan anvendes til tætplantning, og selvom 

man når ned på 300 gram størrelse, danner 

den stadigvæk hoved. Er set markedsført 

pakket i plast og opretstående i kassen. 

Småplanterne plantes ud i fire centimeter 

jordpotter og gødes med i alt 1540 kilo 

PhytoAS-Phytopellets med 6,5 procent 

kvælstof, 2,1 procent fosfor og 0,8 procent 

kalium. 

- Det er problemløst at dyrke økologisk 

salat – lige indtil der kommer salatskimmel 

eller bladlus, fastslår Michael Hoffmann. 

– Så derfor skal man altid bruge 

salatsorter med så meget resistens som 

muligt.l 

ØKOSALAT – Michael Hoffmann, Rijk Zwaan 

(t.h.), viser konsulent Richard de Visser, 

GartneriRådgivningen, lollo bianco sorten 

85-14 RZ, som med Bl:1-26 og Nr:0 og LMV 

har et højt resistensniveau. 


ICEBERG, BLOMKÅL, BROCCOLI 

En familiebedrift 

i Niedersachsen 

Grønsagsproducent Jörg 

Noltemeyer, Ronnenberg, 

driver en bedrift på 75 hektar 

med iceberg, blomkål og 

broccoli som hovedafgrøder. 

Produktionen, som han 

selv afsætter, sælges under 

brandet ’Vitamin Garten’. 



- Det har været et ekstremt tidligt og tørt 

forår, konstaterer grønsagsproducent Jörg 

Noltemeyer. - Prisen på salat her midt i juni 

er meget lave. For eksempel kan jeg kun 

få 1,45 krone for bladsalat, så de bliver ikke 

høstet! Og så er efterspørgslen på broccoli 

endnu ikke kommet rigtigt i gang, 

samtidig med at jeg har for få blomkål. 

En lidt dårlig start på den nye sæson, men 

Jörg Noltemeyer er fortrøstningsfuld, idet 

han satser på et bredt sortiment. 

Bredt sortiment 

Jörg Noltemeyers ejendom ligger lige 

udenfor landsbyen Ronnenberg en snes kilometer 

sydvest for Hannover. Jörg er fjerde 

generation på stedet, som igennem de 

sidste 79 år har udviklet sig med en større 

og større andel af grønsager. I dag er ejendommen 

på 75 hektar, og der bliver nu kun 

produceret grønsager med iceberg som 

hovedafgrøde. Derudover bliver der dyrket 

lidt forskellige bladsalater og kinakål, mange 

blomkål og broccoli, lidt hovedkål samt 

lagergulerødder. Markerne ligger indenfor 

tre til fire kilometers afstand fra gården, og 

jorden er en god lerjord uden sten bortset 

fra i en enkelt mark. Jörg Noltemeyer står 

selv for afsætningen og leverer dels til to 

terminaler med egen lastvogn, dels via en 

stand på grossistmarkedet, hvor grønthandlere 

og cateringfirmaer kan købe. Her 

har han også lejet et kølelager, der bruges 

som bufferlager. Hvis han mangler produkter, 

køber han til andre steder fra, og virksomheden 

er delt op i et produktions- og 

et handelsfirma. 

Jörg Noltemeyer laver kun få lagerkål nu, 

fordi priserne simpelthen er blevet for lave. 

Til gengæld har han lagergulerødder, 

som opbevares på køl. Han fremhævede 

SMÅPLANTEPRODUKTION – Jörg Noltemeyer (t.h.) fortæller om sin produktion af kålsmåplanter 

til Harm Ehmen, Rijk Zwaan samt Richard de Visser og Svenn Nilsson, Gartneri- 

Rådgivningen. 

selv sin fine kvalitet, og vi kunne den 19. 

juni konstatere, at han ikke overdrev: De 

allersidste gulerødder, som var taget op 

den 10. oktober sidste år, var overraskende 

flotte, sprøde og velsmagende. Han leverer 

kun gulerødder pakket i 10 kilo sække til 

grossistmarkedet. 

Broccoli pakkes i folie, og til de kunder, 

som gerne vil have det, pakkes broccolien 

sammen med is i bunden af kassen, hvilket 

er med til at forlænge kvalitet og holdbarhed. 

Broccolien pakkes med to kilo is per 

kasse a 10 eller 15 styk a 500 gram. Blomkålene 

skæres kun som 6 styks. I den daglige 

arbejdsrytme skæres der salat efter 

bestilling, mens der skæres blomkål og 

broccoli til lager. 

’Vitamin Garten’ 

Ejendommen bærer præg af udviklingen, 

idet der gennem årene er sket knopskyd- 

ninger i form af tilbygninger og nybygninger. 

Der er fire kølerum, hvoraf det ene er 

en vacuumkøler. Det største kølerum har 

plads til 1.000 containere med lagergrønsager, 

og i sæsonen bruges rummet til opbevaring 

af emballage samt som udleveringsrum. 

Produkterne sælges under brandet ’Vitamin 

Garten’, et navn der dog ikke er beskyttet. 

Al emballagen er mærket, mens de 

enkelte kunder får individuelle etiketter. 

Produktionen er QS-GAP certificeret. Flere 

af detailkæderne kræver, at der maksimalt 

må kunne findes tre forskellige aktivstof- 


fer i grønsagerne, og hver fjerde uge bliver 

der udtaget stikprøve til analyse på et 

certificeret laboratorium, en omkostning 

på 400 euro per gang (2.980 kroner). 

- De ved slet ikke, hvad de har gang i, mener 

Jörg Noltemeyer og henviser blandt 

andet til risikoen for udvikling af resistens. 

- Der er dog aldrig fundet mere, end der 

må være. 

Der er 10 fastansatte, og i sæsonen er de 

50 medarbejdere, hvoraf de fleste kommer 

fra Polen og en mindre del fra Rumænien 

og Kosovo.Til de faste medarbejdere er der 

lejligheder på ejendommen, mens der blev 

sat containerne op til sæsonarbejderne. 

Lønnen ligger på cirka 10 euro per time alt 

inklusiv (75 kroner). 

Egne kålsmåplanter 

På ejendommen er der 1.500 kvadratmeter 

plasthuse, og Jörg Noltemeyer laver 

selv alle sine kålplanter, mens han køber 

salatplanter ved en tysk plantetiltrækker. 

Det kan måske ikke betale sig at lave kålplanterne 

selv, men når anlægget nu står 

der, kan han lige så godt udnytte det. Om 

foråret kan der suppleres med undervarme 

og tilskudslys. Med fire mand er kapaciteten 

100.000 trayplanter i timen. De sår en 

gang om ugen og laver i alt to millioner 

planter. Anlægget er rationelt, idet bakkerne 

efter såningen placeres på aluminiumsborde, 

der via rullebaner kan køres rundt i 

husene. Når planterne er klar og skal udplantes, 

flyttes bordene med ud i marken 

på en specialbygget vogn med plads til fire 

borde a 7.000 småplanter. 

I kraft af at han selv sår, er han i tæt kontakt 

med frøfirmaerne, og han er villig til 

at afsætte tid til afprøvning af nye sorter. 

- Det vil jeg meget gerne være med til, 

fortæller Jörg Noltemeyer. – På den måde 

får jeg hele tiden den nyeste viden om sorter. 

I gamle dage holdt sorterne i 10 til 15 

år, nu holder de kun i to år! 

Intensivt sædskifte 

I den intensive produktion med sædskiftet 

kål/salat bliver jorden ofte kalket, og han 

giver 500 kilo Perlka per hektar til kålene 

for at forebygge kålbrok. Perlkaen, som opbevares 

i siloer, drysses hen over kålplanterne, 

men det kræver, at de er helt tørre. 

Renholdelse sker ved radrensning. I de tidlige 

hold kål, som dækkes med fiberdug, 

bruger han NPK-gødning samt ukrudtmidlerne 

Butisan, Lentagran og Stomp. Han 

etablerer også et mindre areal med overvintrende 

blomkål. 

- Det er nu mest for sjov, forklarer Jörg 

Noltemeyer. – Jeg har haft nogle gode år, 

men i år var kvaliteten dårlig. Det frøs 

blandt andet minus 14 grader i vinter. 

Kålplanterne udplantes med en fem-rækket 

plantemaskine i 18 meter brede bede, 

og salaten udplantes med en seks-rækket 

fuldautomatisk Ferrari plantemaskine i 17 

meter bede. 

Sprøjtning foretages med en D-A-S-Dual- 

Air-System sprøjte fra Dammann, som er 

opbygget med en lodret, justerbar lufttilførsel 

både foran og bagved dyserne, således 

at sprøjtetågen er afskærmet og på 

en måde bliver suget ned i afgrøden. Fordelen 

ved denne type sprøjte er, at man 

kan køre i stort set alt slags vejr, og at afdriften 

er minimeret. 

Til høst og pakning af salat har Jörg selv 

tegnet og fået bygget en selvkørende, hydraulisk 

salathøstvogn. Hvis der kun er slået 

bånd ud til den ene side, er der ni personer 

på et høsthold, mens der er 18 personer på, 

når begge bånd er slået ud (18,5 meter). Vi 

måtte ikke fotografere inde i vognen, men 

salaten bliver pakket færdig i vognen i en 

løs folie, som svejses. Når salaten er færdigpakket, 

bliver den vacuumkølet. 

Vand er en begrænsende faktor på ejendommen. 

Grundvandet ligger bare 12 meter 

nede, men han har kun adgang til en 

begrænset mængde, idet der nedenunder 

ligger saltholdigt vand. 

Økologi – nej tak! 

På et spørgsmål om han havde overvejet 

omlægning til økologi, svarede Jörg klart 

nej og havde følgende argumenter: 

- Jeg bryder mig ikke om økologi! Tidligere 

var gennemsnits levealderen ikke så høj, 

fordi folk ikke fik sunde, sygdomsfri grønsager. 

Efter at man har kunnet holde grønsagerne 

fri for svampesygdomme, er levealderen 

steget. Min far, som har spist mange 

sunde grønsager, er nu 88 år, og han arbejder 

stadigvæk med i bedriften! Samtidig 

vil afsætningen heller ikke betale mere 

end 30 procent mere for økologiske varer. 

Jeg tror ikke, at jeg ville kunne leve af en 

merpris på 30 procent! 

ICEBERG, BLOMKÅL, BROCCOLI 

D-A-S-DUAL-AIR-SYSTEM - Sprøjte fra Dammann 

med en lodret, justerbar lufttilførsel 

både foran og bagved dyserne, således at 

sprøjtetågen er afskærmet, hvilket minimerer 

afdriften. 

Fremtiden 

Med hensyn til fremtiden for ejendommen 

vil Jörg Noltemeyer afpasse afgrødevalget 

efter efterspørgslen. Han forventer ikke at 

skulle foretage større investeringer i yderligere 

mekanisering, idet han mener, at niveauet 

p.t. er i orden. 

- Jeg ved ikke, om der kommer en femte 

generation her på ejendommen, fortæller 

Jörg Noltemeyer. – Vi har tre børn: en pige 

på 20, som studerer til arkitekt, en pige på 

18, som vil være modedesigner og en 

dreng på 13, som p.t. ikke er interesseret i 

grønsager. De må tage deres uddannelser, 

og så må vi se. Jeg vil ikke tvinge dem, men 

jeg ville da blive glad, hvis en af dem ville 

overtage på et tidspunkt.l 

SALATHØSTVOGN – Jörg Noltemeyer har selv tegnet og fået bygget en selvkørende, hydraulisk 

salathøstvogn, hvor salaten bliver færdigpakket, før den køres på vacuumkøl. 



Produktion af purløg 

til drivning året rundt 

Bente og Palle Andersen, 

Tokkerupgård Frilandsgartneri, 

tog efter mange overvejelser, 

en studietur til 

Tyskland og en nøje vurdering 

af økonomien imod en 

opfordring fra Legro Gartneri 

A/S om at producere 

purløg i potter til drivning. 

TEKST OG FOTO: 

KARL AAGE NIELSEN 

I 2005 fik Bente og Palle Andersen en henvendelse 

fra Lars Høgholt, Legro Gartneri 

A/S, om de var interesseret i at gå i gang 

med at producere purløg i potter til videre 

drivning i væksthus. Det var denne henvendelse, 

der var medvirkende til, at de gik 

i gang med denne specialproduktion. 

- Det var en ret vigtig beslutning, vi der 

kom til at stå overfor, husker Palle Andersen. 

- Vi skulle tage stilling til, om vi var 

indstillet på at investere et større millionbeløb 

til et nyt frysehus, vaske- og planterum 

samt diverse maskiner. Og så skulle vi 

endvidere indstille os på, at produktionen 

skulle ske løbende året rundt og i den forbindelse 

beskæftige fem til seks faste 

medarbejdere. 

Bente og Palle kendte i forvejen en anden 

avler i området, som dyrkede purløg til 

drivning, men der tog man kun rødderne 

op og leverede dem direkte fra marken til 

gartneriet. 

- I vores produktion skulle vi tage skridtet 

videre og fryse purløgene ned og derefter 

løbende tage rødderne ud fra kølerummet, 

vaske dem fri for jord, potte dem og tre 

gange ugentlig levere potterne til gartneriet 

i Karlslunde, fortæller Palle Andersen. 

Udviklings- og prøveår 

Efter nærmere overvejelse besluttede de 

sig med at forsøge med en produktion. Legro 

Gartneri gav dem et år til at prøve sig 

frem. Bente og Palle skulle først finde ud 

af, om de var i stand til at dyrke og håndtere 

en sådan specialproduktion og til hvilken 

pris, de kunne frembringe en potte tilplantet 

med purløgrødder klar til drivning 

i Legro Gartneri. 

LEVERINGSKLAR – Palle Andersen med en kasse færdigpottede plantebakker, som skal på 

køl indtil leveringen til Legro Gartneri i Karlslunde. 

Legro Gartneri havde tidligere sået purløgfrø 

direkte i potter, men det er en meget 

langsommelig proces og giver et dårligere 

produkt. Purløg dyrket på friland får 

en kraftigere smag, og derfor var gartneriet 

interesseret i at starte et samarbejde 

op med en frilandsgartner. 

- Vi startede op i 2005 med at udså en 

halv hektar med purløg fordelt på mange 

forskellige sorter, fortæller Palle Andersen. 

- Vi tog endvidere på en inspirationsrejse 

til Tyskland og besøgte tre forskellige purløgsgartnerier 

for at se, om vi kunne lære 

noget her. 

I de gartnerier, de besøgte, etablerede man 

purløg i marken ved udplantning, og de 

enkelte gartnere forestod også selv for den 

efterfølgende drivning. Bente og Palle 

valgte herefter at producere purløgene på 

deres egen måde. 

I løbet af sommeren konstruerede Palle 

den første primitive optager, som kunne 

skære purløgrækken fri af jorden og lægge 

rødderne op på jorden. Det viste sig senere, 

at det ikke var nogen fordel at tørre 

rødderne. Næste år konstruerede han et 

andet og forbedret optageraggregat, som 

blev påmonteret en ASA-lift løglæsser. 

Denne optager var i stand til at læsse rødderne 

direkte i storkasser. 

- Efter det første prøveår, havde vi gjort os 

så mange erfaringer, at var i stand til at 

komme ud med en pris, som også Legro 

kunne acceptere, forklarer Palle Andersen. 

– Og så besluttede vi os til at gå rigtig i 

gang med projektet. 


Ukrudt en udfordring 

I foråret 2006 lagde de ud med at så 10 

hektar purløg. Løgene bliver sået på to 

meter brede bede med fem rækker. Inden 

såning sættes bedene op og jævnes af 

med en selvkonstrueret stenrive. Inden optagningen 

i det sene efterår skal toppen 

hugges af helt nede i jordoverfladen, så 

det er vigtigt, at såbedet er fri for sten i 

overfladen. Det er også vigtigt, at de undgår 

at få sten med hjem i kasserne. 

Den største dyrkningsmæssige udfordring 

ved dyrkning af 12 hektar purløg er 

ukrudtsbekæmpelsen. 

- Vi var simpelthen for forsigtige med 

ukrudtsmidlerne, så kulturen blev første år 

FAKTA 

Tokkerupgård 

Frilandsgartneri 

Palle Andersen (52) købte i 1979 

Tokkerupgård, et landbrug på 33 

hektar, hvortil der senere yderligere 

er forpagtet 29 hektar. Tokkerupgård 

Frilandsgartneri er beliggende på det 

sydlige Lolland. 

I begyndelsen blev gården drevet 

med grise, korn og sukkerroer. I 1989 

blev Palle gift med Bente, og i fællesskab 

blev de enige om at lægge 

landbruget om og satse mere på at 

dyrke specialafgrøder. 

Palle er uddannet landmand med 

grønt bevis, og Bente er uddannet 

gartner fra Vilvorde. De startede op 

med dyrkning af jordbær og broccoli. 

I 1990 og 1991 hoppede de på 

vognen med læggekartofler, en produktion, 

som det viste sig, der ikke 

var afsætning for. Læggekartoflerne 

blev herefter skiftet ud med spisekartofler. 

Der kom også flere forskellige 

grønsager ind i bedriften, og der 

blev satset mere på stalddørssalg. 

Markplan, grønsager: 

12,0 ha purløg 

9,0 ha diverse kål (broccoli, hvidog 

rødkål, savojkål) 

4,4 ha jordbær (2,7 ha til plukning, 

1,7 ha nyplantning) 

1,0 ha squash 

3,5 ha spisekartofler 

Ansatte: Ni medarbejdere på årsplan, 

hvoraf omkring halvdelen er 

beskæftiget med purløgsproduktionen. 

Hertil kommer 12-15 jordbærplukkere 

i sæsonen. 

Afsætning: Via stalddørssalg og 

Grønttorvet København. Purløgsproduktionen 

sker på kontrakt til Legro 

Gartneri. 

Læs mere på www.tokkerupvej3.dk. 

meget ukrudtsfyldt, husker Palle Andersen. - 

Året efter søgte vi konsulentbistand, og da 

lykkedes ukrudtsbekæmpelsen meget godt. 

Store investeringer 

i bygninger og maskiner 

- Vi havde gjort os klart, at der skulle foretages 

ret store investeringer, så vi brugte 

en del resurser på at søge projektstøtte, 

men fik afslag, konstaterer Palle Andersen. 

- Så vi måtte herefter klare os selv. 

Purløgrødderne skal fryses ned til cirka minus 

fem grader, inden de er egnet til drivning. 

Første år klarede de problemet ved 

at leje en frysecontainer. Året efter gik de 

i gang med at bygge et nyt kølehus på 276 

kvadratmeter, hvor der kan stå 800 storkasser 

med rødder svarende til omkring et 

års forbrug. Når der er tale om et fryserum, 

er det nødvendigt at montere elvarme 

i gulvet for at undgå termofrost, som 

kan ødelægge bygningen, og væggene blev 

også ekstra isoleret – en investering på 

næsten tre millioner kroner. Hertil kommer, 

at det oprindelige maskinhus blev 

indrettet til vaske- og planterum, så det 

var også nødvendigt at investere i en ny 

maskinhal. De fik også behov for et rigtigt 

mandskabsrum, hvilket førte til, at de købte 

en pavillon med køkken, bad og ti 

værelser fra et tidligere flygtningecenter. 

Inden rødderne bliver plantet i potter, skal 

de vaskes helt fri for jord. Palle havde allerede 

det første år selv konstrueret en vaskemaskine, 

men efterfølgende viste det 

sig, at den første prototype havde for lille 

kapacitet. 

- Så jeg måtte i gang igen, konstaterer Palle 

Andersen. - Den samlede investering var 

efterhånden løbet op på omkring seks millioner 

kroner – et noget større beløb end vi 

oprindeligt havde kalkuleret med! 

Håndtering frem til drivning 

Straks efter at purløgrødderne er lagt i storkasser, 

bliver de sat på køl og frosset ned til 

omkring minus fem grader. Det er vigtigt, at 

nedfrysningen sker hurtigt og jævnt i hele 

kassen, fordi rødderne ikke må begynde at 

gro på lageret. Efter udtagning fra kølehuset 

skal rødderne tøs langsomt op igen, hvilket 

sker i et specielt kølerum. Sker optøningen 

for hurtigt i de yderste lag i storkassen, begynder 

rødderne her straks at spire, og det 

er uheldigt for den videre drivning. En anden 

vigtig ting er også, at rødderne straks 

efter vask og potning bliver stillet tilbage i 

kølerummet, da væksten ikke må gå i gang, 

før de når ind til gartneriet. 

For at optimere produktionen er det vigtigt 

hele tiden at have fokus på de områder, 

der kan forbedres. 

- Vi skal blive dygtigere til at etablere purløgene 

med den optimale plantebestand. 

Har vi for mange områder i marken med for 


POTNING – Har bliver de optøede purløgsrødder 

pottet i en 72-hullers bakke. 

tynd plantebestand, får vi for få rødder i en 

kasse, og dermed udnytter vi ikke kølehuset 

godt nok.Vi skal også hele tiden søge at optimere 

arbejdsgangene, så vi kan producere 

en potte med mindst mulig arbejdskraft. 

Palle Andersen har haft forespørgsel fra 

Legro Gartneri, om de har mulighed for at 

lave produktionen økologisk. 

- Umiddelbart ser jeg ikke det som en mulighed, 

mener Palle Andersen. - Fremspiringen 

af purløg sker så langsomt, at ukrudtet 

vil kvæle de små planter. 

Fremtidsplanerne 

På spørgsmålet om hvordan Bente og Palle 

Andersen ser på fremtiden, svarer Palle: 

- Jeg har ikke umiddelbart nye projekter i 

tankerne. Med min alder skal vi også tænke 

på, at vi ikke skal skaffe os endnu mere 

arbejde. Vi har to halvvoksne børn, som 

gerne giver et nap med i bedriften, men ingen 

af dem har planer om at være med til 

at overtage bedriften. Vi har i år ansat en 

medarbejder med grønt bevis. Det er planen, 

at han skal overtage ansvaret for marken, 

så vil jeg koncentrere mig om produktionen 

herhjemme. Det er Bente, som står 

for planlægningen og styringen af leverancen 

af potterne til Legro Gartneri i Karlslunde, 

det være sig udtagning af containere 

fra kølehuset, optøningen af rødderne 

og potningen. 

Her tilføjer Bente Andersen: 

- Hvis vi ikke var to om at køre denne her 

produktion, kunne det ikke lade sig gøre at 

drive sådan en virksomhed.l 

PURLØGSMARK – En veletableret og renholdt 

purløgsmark. Purløgene står i fem 

rækker på to meter brede bede. 


CFT 

Faste kørespor har stort 

potentiale i grønsager 

I juni var Brdr. Kjeldahl på 

Samsø vært for et internationalt 

CFT-seminar, hvor 

man udvekslede erfaringer 

og diskuterede mulighederne 

for at standardisere 

bredden på bedene. Seminaret 

sluttede med en opfordring 

til traktorleverandørerne 

om at levere brede 

og fleksible løsninger. 

TEKST: HANS HENRIK PEDERSEN, 

AGROTECH 

Ved midsommer var en international gruppe 

af grønsagsavlere og konsulenter samlet 

på Samsø for at udveksle erfaringer og 

se faste kørespor i grønsager demonstreret. 

Der deltog avlere fra Danmark, England og 

Tasmanien, hvor en stor del af Australiens 

grønsager bliver produceret. Vært for seminaret 

var Jens Kristian Kjeldahl, som 

fremviste Brdr. Kjeldahls forskellige tiltag 

og de investeringer, de har foretaget for at 

dyrke efter CTF-principper (Controlled 

Traffic Farming). Brdr. Kjeldahl omlagde 

sidste år produktionen af løg, kartofler, kål, 

selleri og græskar til faste kørespor i tre 

meter bede. Samtidig blev ploven sat til 

side, og der er indført minimal jordbearbejdning. 

En dyb jordløsning i bedene efter 

’Springer’ principper indgår ofte. Da 

jorden ikke er sammenkørt, kan en jordløsning 

foregå uden stort trækkraftbehov. 

Faste kørespor gør, at det er let at opnå en 

dyb jordprofil til rodudvikling. Brdr. Kjeldahls 

erfaringer med at indføre faste kørespor 

er tidligere beskrevet i Frugt & Grønt 

(nr. 5, 2008). 

Direktoratet for FødevareErhverv har delvist 

støttet bygning af nogle maskiner til 

tre meter bede og investering i udstyr, herunder 

autostyring på i alt fem traktorer. 

Første år kostede dog nogle lærepenge, 

dels på grund af reparationer, dels på 

grund af tabt fortjeneste som følge af 

manglende rettidighed og forkert sporafstand. 

De tekniske problemer i den nuværende 

sæson er dog væsentlige mindre, 

og effekterne af en forbedret jordstruktur 

begynder at vise sig (se faktaboks). 

STENSTRENGSLÆGNING – Den 3,2 meter brede stenstrengslægger er specielt udviklet og 

bygget i samarbejde mellem Grimme og Hylleberg. Det er en kraftig og dyr behandling. Da 

sten placeres i sporene, der ikke harves op, forventes maskinen kun i brug cirka hvert femte 

år mod hidtil cirka hvert andet år. Foto: Stig F. Nielsen. 

Brede og fleksible 

maskiner efterlyses 

Ofte er hjulene på tunge maskiner placeret, 

så de fordeler trykket over det størst 

mulige areal. Herved ser marken efter høst 

måske jævn ud, men der forestår et stort 

FAKTA 

Fordele ved faste 

kørespor i grønsager 

• Ensartet afgrødekvalitet og større 

udbytte. 

Afvigende kvalitet skyldes ofte 

dårlige jordbundforhold som følge 

af jordpakning. Forsøg i forskellige 

afgrøder viser udbyttefremgang på 

mellem 5 og 15 procent. 

• Reduceret brændstofforbrug. 

Besparelser i brændstofforbrug 

stammer primært fra en lettere og 

evt. reduceret jordbearbejdning. 

• Forbedret afdræning. 

Afdræningen af marker kan øges 

væsentligt, hvis man undgår kompakte 

lag og sammenslemmet jord. 

• Forbedret vandforsyning. 

I ikke-komprimeret jord er der 

større porevolumen, hvor plantetilgængeligt 

vand lagres. En forbedret 

rodvækst kan desuden afsøge et 

større jordvolumen for vand. 

• Forbedret næringsstofforsyning. 

Men en forbedret rodvækst kan 

jorden bedre gennemsøges for 

næringsstoffer. Tabet af kvælstof er 

typisk også mindre i ikke-komprimeret 

jord. 

• Forbedret farbarhed. 

De faste spor i marken øger farbarheden, 

så der kan køres under forhold, 

hvor der ellers ville ske en 

skadelig pakning af jorden. Da bedene 

dræner jorden godt, vil marker 

med faste kørespor desuden 

være mindre belastede af vand efter 

kraftige regnskyl. 

• Reduceret udslip af drivhusgasser. 

Hollandske målinger i grønsager viser 

reduktion af klimabelastningen 

med gennemsnitligt 30 procent. 

Det skyldes primært en nedsat udledning 

af lattergas, der er en meget 

kraftig drivhusgas. 


LØS JORD – Jens Kristian Kjeldahl demonstrer ved hjælp af en 60 centimeter lang plaststok, 

hvor nemt det er at presse den ned i jorden midt i et bed. Foto: Hans Henrik Pedersen. 

arbejde med at reparere jorden til næste 

afgrøde. For at dyrke i faste spor skal hjulene 

ind på linje. 

På seminaret var det et stort ønske blandt 

deltagerne, at der blev produceret fleksible 

maskiner, der kan udføre flere opgaver, 

så den dyre grundkonstruktion kan udnyttes 

i flere timer. Brdr. Kjeldahl har bygget 

flere maskiner selv herunder en plantemaskine, 

der kan etablere både forspirede 

og almindelige kartofler samt sætteløg. 

Næst på ønskelisten er en fleksibel maskine, 

der kan bruges til optagning af kartofler 

samt høst af løg og flere andre af virksomhedens 

grønsager. Det er desværre 

endnu ikke alle maskiner, der passer til tre 

meter. For eksempel foregår kartoffeloptagning 

traditionelt med to-rækkede sideforskudt 

optagere og løgoptagning med 

den gamle 1,60 meter brede frilægger og 

læsser. 

Standard for maskinbredder 

Det vil være rart, hvis alle grønsager i alle 

lande kunne dyrkes på samme måde og 

UDFORDRING – Traktorakslernes holdbarhed 

har været en stor udfordring, og i 2008 

var der store problemer med nedbrud og 

driftsstof. Nu er akslerne ændret, så de kan 

holde til belastningen. Foto: Stig F. Nielsen. 

med samme bredde på maskinerne. Dertil 

når vi aldrig. Tre meter brede bede giver 

stor fleksibilitet, da de passer til afgrøder 

med alle gængse rækkeafstande. Det er en 

dominerende standard i Holland, hvor der 

er flest, som dyrker grønsager med faste 

kørespor. 

Sporvidden på maskinerne er så 3,2 meter, 

så hjulene ikke hæmmer de første rækker i 

bedet. I lande med strikse regler vedrørende 

transportbredder vil tre meter systemer 

have svært ved at opnå stor udbredelse. 

Halvanden meter er også brugt til faste 

kørespor i Holland. På Tasmanien er to meter 

sporvidde det mest udbredte, hvilket 

for eksempel passer med at skræve over 

tre kartoffelrækker. 

Traktorleverandørerne har endnu ikke gode 

løsninger til brede traktorer. Fra seminardeltagerne 

var ønsket til traktorleverandørerne, 

at man ved bestilling kan vælge 

dels en løsning med garanti på sporvidder 

op til 2,5 meter. Dette vil næppe 

kræve væsentligt konstruktive ændringer 

på traktorerne. Men herudover ønskes også 

en kategori med sporvidder mellem 2,5 

og 3,5 meter. I erfagruppen CTF Europe vil 

vi sammen med vores australske kollegaer 

arbejde for, at traktorfabrikanterne sætter 

sådanne løsninger på udstyrslisten, så den 

enkelte landmand ikke selv skal ud at modificere 

nye traktorer. Stor sporvidde skal 

tilbydes både for små og store traktorer. 

Brdr. Kjeldahl og mange hollandske landmænd 

kører med større og tungere maskiner 

end de ønsker, da de mindre modeller 

ikke kan holde i akslerne. 

På hjemmesiden www.ctfeurope.eu er der 

flere billeder og indtryk fra seminaret. Erfagruppen 

CTF Europe er åben for alle, der 

interesserer sig for faste kørespor.l 

Gulerodspakkerier 

indgår 

samarbejde 

Tre store økologiske gulerodspakkerier 

- DanOrganic, Tange Frilandsgartneri 

og Gartneriet Marienlyst 

– er indgået i et samarbejde 

under navnet Organic4you, en 

ny økologisk division under Gasa 

Nord Grønt. 

Samarbejdet skal give en række 

fordele i form af samarbejde omkring 

planlægning af produktion, 

afsætning, dyrkning og forarbejdning 

af gulerødder. De tre avlere 

har fortsat deres egne kunder, 

men der bliver tale om et samlet 

udbud og fakturering gennem 

den nye division i Gasa Nord 

Grønt, skriver Økologisk Jordbrug. 

Snackgulerødder 

stor succes 

Coop melder om salgssucces på 

sine små sprøde snackgulerødder, 

og de forventer, at salget bliver 

tre gange så stort som salget af 

Matador Mix. 

Det er tredje sæson for de små 

sprøde gulerødder, som bliver 

produceret og pakket af Knud 

Dahl Andersen, Gl. Estrup Gartneri. 

Han har udvidet arealet med 

snackgulerødder fra knapt 40 

hektar til godt 80 hektar og forventer 

at producere over fem millioner 

poser af de små gulerødder, 

skriver www.food-supply.dk. 

Senere på sæsonen introduceres 

der en økologisk variant til Coops 

kæde Irma. 

Aarstiderne 

i Tyskland 

Siden juni måned har kunder i både 

Flensborg og Hamborg haft 

mulighed for at få friske grønsager 

leveret direkte til døren via 

Aarstiderne.com. Medio august 

drejer det sig endnu kun om 30 

kasser til forbrugere i Hamborg, 

skriver www.food-supply.dk 

FRUGT & GRØNT SEPTEMBER 2009 391 

CFT

EMBALLAGE 

Bæredygtig emballage 

– et bevidst valg 

Alle led i kæden fra producent 

til forbruger har forskellige 

ønsker og krav til 

emballage. Derfor må der 

ofte indgås kompromisser, 

når ny emballage skal udvikles. 

I disse år er der 

større og større fokus på 

miljøvenlig emballage. 

TEKST: LENE HULTÉN 

NNZ DENMARK APS 

FOTO: NNZ 

Det er ikke mange år siden, at emballageleverandørens 

primære salgsparametre var 

pris og funktionalitet. Samtidig var kendskabet 

til produktet ofte snævert. 

I dag skal leverandøren af emballage have 

en bred og kompetent viden om emballagens 

muligheder og begrænsninger fra 

jord til bord. Holdbarhed, procesoptimering 

og bæredygtighed er i den forbindelse 

tre vigtige emner. 

Bæredygtighed 

Øget holdbarhed og procesoptimering er 

faktisk lig med bæredygtighed. Ofte får 

produktet en længere levetid, når emballagen 

forbedres, og samtidig øges kapaciteten 

på pakkemaskinen som regel også. 

Længere holdbarhed betyder mindre spild 

og dermed mindre tab af emballage, hvilket 

er et skridt i retning af bæredygtighed. 

Et eksempel på procesoptimering kan 

være mindre forbrug af emballage i forbindelse 

med skift fra en horisontal flowpakning 

med folie og bakke til en vertikal 

flowpakning uden bakke. Uden bakke kan 

der være flere pakninger i transportkasserne 

– igen et bæredygtigt tiltag. 

Forskellige krav 

Der stilles forskellige krav til emballagen 

på dens vej fra producent til forbruger. 

Producenten kræver for eksempel, at emballagen 

er billig og hurtig at pakke i. Supermarkedet 

kræver, at varen skal kunne 

udstilles optimalt i butikken. Forbrugeren 

stiller krav om let håndtering og let bortskaffelse. 

Disse krav er mange gange ikke forenelige, 

og ofte er det slet ikke muligt at imøde- 

komme alle behov. Derfor må der som regel 

indgås kompromis. 

Biologisk nedbrydelige emballager 

I dag findes der emballager, som er fremstillet 

af polymerer lavet af fornybart 

råmateriale så som stivelse fra majs og 

kartofler, olie fra palmetræer, træfibre og 

kul. Det mest anvendte råstof er restproduktet 

fra mælkesyre, nemlig ’polylaktat’ 

PLA. Produktion af bioemballage kræver 

tre gange flere ressourcer end produktion 

af konventionel plastemballage. 

For samtlige bioemballager gælder det, at 

de skal nedbrydes i kontrollerede komposterings-systemer, 

der efter seks uger omdannes 

til en biomasse, som herefter bliver 

til vand og naturlige gasser som metan 

og CO2. Emballage, der på denne måde kan 

nedbrydes biologisk, certificeres med det 

europæiske CEN-13432. 

Biologisk nedbrydeligt emballage har 

størst udbredelse i lande, hvor der findes 

et offentligt tilgængeligt kompostsystem 

som Grüne Punkt i Tyskland. I Skandinavien 

er ICA i Sverige længst fremme med 

det største udbud af varer (økologiske) 

indpakket i biologisk nedbrydeligt plast. 

PET – Denne bakke med navnet Skywheel er 

lavet af genanvendeligt plast. NNZ sendte 

bakken på markedet i foråret 2009 i samarbejde 

med en økologisk salatavler. Bakken 

kan tåle vand og den kan stå oprejst, så salaten 

præsenteres maksimalt i butikken. 

TRANSPORTVENLIG - Der er plads til otte 

Skywheel bakker i en transportkasse, og 

transportkassen kan bruges som display. 

Ilt-nedbrydelige emballager 

Der findes en plasttype, som er nedbrydelig 

ved hjælp af sollys. Denne type emballage 

kaldes for ’oxo-degradable’ og er 

fremstillet af ikke-fornybare polyolefine 

polymerer. Her er der tilsat et stof, som 

nedbyder de kemiske kæder. Ved lang tids 

opbevaring i fugtig atmosfære og under 

sollys nedbryder stoffet plasten til små 

partikler. Plasten opløses langsomt og omdannes 

til biomasse og CO2. 

Ilt-nedbrydelige emballager indgår i kategorien 

’komposterbare emballager’, men 

kan ikke certificeres på grund af tilsætningsstoffet. 

Produktionen kræver samme 

ressourcer som konventionel plastemballage, 

dog med en meromkostning for tilsætningsstoffet. 

Ilt-nedbrydelig emballage 

er primært udviklet til de lande, som ikke 

har et etableret retursystem for plast, for 

eksempel USA. Her anvendes emballagen 

til vandflasker af plast. I Belgien bruges 

oxo-degradable plast til bæreposer. 

Fremtidens bio-emballager 

Der arbejdes på flere fronter med bioemballager. 

Som eksempler kan nævnes, at 

det amerikanske firma Noveomer er i gang 


med at udvikle biologisk nedbrydelig emballage 

baseret på CO2 som råvare. Emballagen 

kræver ikke en kontrolleret kompostering. 

På Risø er man i gang med projektet ’NanoPack’, 

hvor polymererne forstærkes 

med nanopartikler fremstillet af ler eller 

metalhydroxider. 

Klimavenlig emballage 

Ord som klimavenlig og miljøvenlig emballage 

bruges i flæng. 

Klimavenlig emballage er emballage, der 

påvirker klimaet positivt ved mindre udledning 

af drivhusgasser. Konventionel plastemballage, 

som kan genanvendes eller 

recirkuleres, opfylder kravene til en klimavenlig 

emballage. Ved genanvendelse omdannes 

plasten til andre materialer, som 

herved giver lavere udslip af drivhusgasser, 

end hvis emballagen bare blev brændt 

og/eller omdannet til energi. Ligeledes 

spares der nye råvarer til produktion af andre 

plastmaterialer. 

Miljøvenlig emballage 

Miljøvenlig emballage betegnes som emballage, 

der tager hensyn til det nære og 

synlige miljø, altså naturen! Ofte møder vi 

den holdning, at vi skal ’back to basic’ - til 

emballage, som ikke har nogen signalværdi. 

I gamle dage, da brune poser af papir og 

træ var mere eller mindre uforarbejdede, 

kunne de gå tilbage til naturen indenfor en 

overskuelig tid - et-to år. I dag trykker vi fine 

designs på både træ og papir. Papiret 

består af flere forskellige lag, det afbleges 

og lamineres med et fint lag folie, så det er 

vandafvisende. Træet slibes fri for splinter 

og coates, så overfladen er glat. Men når 

papir og træ er forarbejdet, kan materialet 

ikke nedbrydes naturligt. 

Fremstilling og brug af nutidens papirposer 

skaber omkring fem gange mere affald 

end fremstilling af plastposer. Desuden 

forurener papirposer vandmiljøet 50 gange 

mere end plastikposer. 

FAKTA 

NNZ 

- the Packaging Network 

NNZ er et hollandsk familieejet firma, 

som primært har været aktiv inden 

for emballage til frisk frugt og 

grønt siden 1922. Hovedsædet ligger 

i Groningen, Holland. Der er divisioner 

i 10 europæiske lande, en division 

i USA og en i Canada. Firmaet 

beskæftiger 300 medarbejdere og 

har en samlet årlig omsætning på 90 

mio. euro. 

Projekt med salatavler 

I 2006 startede NNZ et bæredygtigt bakke-projekt 

med en dansk, økologisk salatavler. 

Salatavleren var modstander af store, 

flowpakkede plastbakker, som han betegnede 

som over-emballering og ressourcespild. 

Men aftageren - Coop - ville gerne 

have en løsning med bakker, fordi de beskytter 

de spæde salatblade bedst, og fordi 

de er lettest at opstille pænt i butikken. 

Avlerens ønske til en bakke var, at den 

skulle signalere ’back to basic’ i pap eller 

papir men med så lidt pap som muligt. 

Samtidig skulle bakken kunne modstå 

vand, være 100 procent biologisk nedbrydelig, 

og størrelsen skulle være sådan, at 

der kunne pakkes otte bakker i en transportkasse 

(40 x 60 centimeter). Sidste ønske 

var, at supermarkederne skulle kunne 

bruge transportkassen som udstillingsdisplay 

i butikken. 

EMBALLAGE 

PAPBAKKE – En papbakke 

af biologisk nedbrydeligt materiale 

blev kasseret, idet den ikke kunne modstå 

vand i kanterne ved de fire udstansede huller. 

Det tog 14 måneder at nå frem til den ønskede 

emballage. Men ressourcerne til at 

fremstille papbakken blev fire gange højere 

end for en genanvendelig plastbakke, og 

vi måtte også erfare, at papbakken ikke 

kunne modstå vand i kanterne ved de fire 

udstansede huller (se ovenstående foto). 

Forfra endnu engang. Denne gang tog vi 

udgangspunkt i ressourceforbrug og erkendte, 

at modstandsdygtigheden overfor 

vand ikke var foreneligt med biologiske 

nedbrydelig pap og folie. 

Den endelig bakke kom på markedet i april 

2009. Materialet er en let genanvendelig 

plast (PET), som kan tåle vand. Otte bakker 

kan pakkes i en transportkasse, og transportkassen 

kan bruges som udstillingsdisplay. 

Avleren fik sin bakke men måtte afstå fra 

sit krav om, at det skulle være et biologisk 

nedbrydeligt materiale. Alle andre ønsker 

fik både han og Coop opfyldt. 

FLOW 

FRESH – Et 

nyt produkt fra 

NNZ er en genanvendelig 

bakke med en kombination af tynd 

folie og let net. Der er en høj holdbarhed 

på jordbær i denne type emballage i sammenligning 

med en makroperforeret folie. En stort tysk supermarkedskæde har 

besluttet, at importerede jordbær fra Spanien skal pakkes i Flow Fresh fra 2010. 


DIVERSE 

Sommerkål Viden om råvarer 

- glæde ved bordet 

Perfekt sommerkål kræver timing og byder 

på uendelige variationer. 

Mættende mad 

De første kål, som melder sig på sommerbanen, 

er meget taknemmelige at 

tilberede. De smager i sig selv af sommer, 

mineral, smør og grønhed. En hurtig tur i 

gryden med en anelse vand… lidt salt og 

et dryp smør… og du har mættende mad, 

som passer til næsten alt, hvad du stiller 

på sommerbordet. 

Hemmeligheden bag sommerkåls-tilberednings-succes 

er timing. Gør alt klar til 

Sommervejr med det hele 

Juni og juli måned bød på meget forskelligartet vejr med både 

høje og lave temperaturer, våde og tørre perioder og en hel del 

solskinstimer. 

Hvis vi først ser på juni, blev den lidt køligere end normalt – i 

forhold til perioden 1961-1990 – med en gennemsnitstemperatur 

på 13,9°C. Det var første gang i 19 måneder, at landstemperaturen 

ikke var over normalen. Den første halvdel af juni 

var præget af overvejende køligt vejr, men sidst på måneden 

blev der meget varmt. Månedens højeste temperatur på 

27,9°C blev målt i København den 30. juni. Den laveste på 

0,2°C blev målt i Midtjylland natten til den 6. juni. 

Juli blev en varmere måned end normalt med en gennemsnitstemperatur 

på 17,2°C. Rekorden for varmeste juli er tre år 

gammel, da juli 2006 blev 19,8°C. Månedens højeste temperatur 

på 29,9°C blev i år målt ved Randers den 4. juli. Den laveste 

på 5,7°C blev målt ved Ikast natten til den 1. august. 

Våd juni og juli 

Juni blev en forholdsvis våd måned. Der faldt nemlig 64 millimeter 

regn eller ni millimeter mere end normalt. En stor del af 

regnen faldt den 11.-13. juni, hvor specielt den østlige del af 

landet fik store mængder. Sjælland fik ved den lejlighed langt 

Landstal for juni og juli 2009. Kilde: DMI. 

din kål …men tilbered den ikke før kartoflerne 

er færdige, og du har smidt bøfferne 

på grillen. 

Så skal der kåles. Skær kålen ud i ensartede 

stykker – her kan du lege med faconerne, 

bare stykkerne er nogenlunde 

lige store. Nogle dage er det kvarte kål, 

andre dage grove tern, næste dag fine 

strimler. Knald på gryden, ganske lidt 

vand til, et drys salt, låg på og så ganske 

få minutter for fuld damp, før din kål er 

god. Det kræver øvelse… den må ikke 

være smattet, men heller ikke for sprød. 

Smag til med en anelse god olie eller en 

klat smør – juster med salt. Så på bordet. 

Inden kålen når bordet, kan du selvfølgelige 

variere med alle krydderurter lige fra 

estragon over merian til mynte. Alt går 

til sommerkål. Det gælder også krydderier. 

Sommerkål er smeltende lækker i sin sarte 

egensmag, men giver en dejlig saftig 

grund til indiske og thailandske krydringer 

eller til traditionelle danske med et 

laurbærblad, et pift allehånde, lidt enebær. 

Frugt & Grønt har de senest 

måneder givet læserne ideer til 

anvendelse af årstidens frugt og 

grønt i køkkenet. Ideerne kommer 

fra Frugtformidlingen, der arbejder 

for at inspirere alle danskere til at 

spise mere frugt og grønt - fordi 

det smager godt. 

www.frugtformidlingen.dk 

Rå og sprød 

Det hele gælder også for den rå kål. Sart 

og sprød. Skåret fint ud, kan den give fylde 

i din salatskål, blive til sommerslaw 

eller lynmarineres til sommerkraut. Ja, 

børn elsker endda at snacke den i store 

grove skiver. 

over en hel måneds nedbør. Mange steder faldt der over 100 

millimeter. I Hillerød blev der målt 160 millimeter. Ved Ringkøbing 

Fjord faldt der til gengæld ikke en dråbe. Der var store 

forskelle på juninedbøren i Danmark. Mest nedbør kom der i 

region København og Nordsjælland med 139 millimeter, og 

mindst faldt der i Midt- og Vestjylland med 39 millimeter. 

Juli blev også en våd måned. Der faldt 86 millimeter regn i juli 

eller 20 millimeter mere end normalt. Nedbøren var meget 

ujævnt fordelt over landet og var mange dage ledsaget af lyn 

og torden. Mest nedbør fik region Østjylland med 98 millimeter, 

mens der i København og Nordsjælland kom mindst med 

63 millimeter i gennemsnit. 

Mange solskinstimer 

Juni måned blev solrig med i 280 solskinstimer, hvilket er 71 timer 

mere end normalt. Mest sol fik Nordjylland med 320 timer 

i gennemsnit. I Syd- og Sønderjylland kom mindst med 

246 soltimer i gennemsnit. 

Juli blev også en solrig måned med 220 solskinstimer, hvilket 

er 24 timer over normalen. Mest sol fik Bornholm med 265 timer, 

mens Nordjylland som den eneste region fik mindre sol 

end normalt, nemlig 201 soltimer. 

Juni Juli 

Middeltemperatur 13,9ºC (normal 14,3°C) 17,2ºC (normal 15,6°C) 

Nedbør 64 millimeter (normal 55 mm) 86 millimeter (normal 66 mm) 

Sol 280 timer (normal 209 timer) 220 timer (normal 196 timer) 


Sprøjtekursus skal opfriskes 

Alle, der er omfattet af at skulle have sprøjtecertifikat eller 

sprøjtebevis, skal nu også have et opfølgningskursus hvert fjerde 

år. Første hold, som har erhvervet sprøjtecertifikat/sprøjtebevis 

før 30. juni 1995, skal have erhvervet opfølgningskurset 

før den 1. juli 2010. 

GartneriRådgivningen vil udbyde en række målrettede et-dags 

opfølgningskurser lige efter nytår 2010. 

Undervisningen vil indeholde følgende hovedelementer: 

• sprøjteteknik, 

• bekæmpelsesmidler, 

• behandlingsstrategier, 

• ny lovgivning om bekæmpelsesmidler, håndtering, værnemidler 

og miljø. 

Underemner vælges og prioriteres i forhold til relevans for målgrupperne 

(frilandsgrønsager, frugtavl, planteskole, væksthus). 

Der vil i løbet af efteråret 2009 komme flere informationer om 

tid, sted, kursusindhold og tilmelding. 

Maskinudstillingens hjemmeside 

Maskinudstillingen HorTeam-Expo, der løb af staben i juni, blev 

en succes med 52 danske udstillere, 20 udenlandske og knap 

1.000 besøgende. Det skriver koordinator Kim Nielsen på udstillingens 

hjemmeside www.horteam-expo.dk. Hjemmesiden 

vil fortsat blive opdateret med nyheder og virke som database 

for de, der ønsker kontakt med de udstillende firmaer. Forhåbentlig 

vil den også virke som inspiration for andre firmaer og 

gæster, som kunne have lyst til at deltage næste gang. 

Udstillingens bestyrelse, der er sammensat af repræsentanter 

fra erhvervet, GartneriRådgivningen, Dansk Planteskoleejerforening 

og Institut for Havebrugsproduktion, håber, at HorTeam- 

Expo kan blive en tradition hvert andet år. Udstillingen må gerne 

vokse sig større og samle hele havebrugserhvervet. 

Bedre tilskud til efteruddannelse 

i erfagrupper 

Der er nu kommet bedre muligheder for tilskud til efteruddannelse. 

Landmænd med driftslederuddannelse (grønt bevis) kan 

igen få godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste – den såkaldte 

VEU godtgørelse på 725 kroner per kursusdag, når de deltager 

på AMU-kurser eller i de særlige erfagrupper, som Gartneri- 

Rådgivningen står for. Deltagerne i erfagrupperne får direkte information, 

så den nye mulighed bliver udnyttet. Kontakt Anne 

Lise Mikkelsen, GartneriRådgivningen, telefon 87 40 66 32, hvis 

du vil vide mere. 

POVL NØRGAARD, LANDSCENTRET 

Ny partner i Markings ApS 

Markings ApS, der forhandler mærkningsudstyr som Logopak 

print og apply udstyr, Macsa laserprintere samt Easyprint 

thermo transfer printer til mærkning direkte på folie, har fået ny 

partner. Det er direktør Gert Salzer, der kommer fra Schur og er 

specialist i laserteknologi. Markings har nu tre ejere, de to øvrige 

er direktør Jesper Hansen og Ulrik Kristensen. 

Markings ApS blev etableret i 2008 som led i et generationsskifte 

hos TH Consult i Skødstrup ved Århus. 

Tilskud til udvikling 

af sund snack 

DIVERSE 

Der er et stort, uudnyttet marked for de sunde alternativer 

til nemme, hurtige retter. Det vil Fødevareministeriet 

gerne ændre på og afsætter derfor fem millioner kroner 

under innovationsloven til støtte af projekter, der udvikler 

sunde fødevarer og måltidsløsninger af høj kvalitet.Temaet 

for innovationsansøgninger er ’Ernæring og sundhed i 

hverdagen’. Kostundersøgelserne viser, at nogle grupper i 

befolkningen har sværere end andre ved at træffe det 

sunde valg af mad i hverdagen. Nogle spiser eksempelvis 

forkert eller for mange af de usunde fristelser i stedet for 

sund fastfood, sundere færdigretter eller sund snack. Andre 

er småtspisende og får derfor ikke tilstrækkelig næring 

i den daglige kost. Og andre igen har arbejdsforhold, der 

gør det vanskeligt at få adgang til sund og velsmagende 

mad i arbejdstiden. 

Fødevareministeriet vil derfor rette de kommende udviklingsprojekter 

mod tre målgrupper: Børn og unge, ældre 

med særlige ernæringsbehov og ansatte med særlige arbejdsforhold. 

45 procent tilskud 

Har du et produkt og en idé om, hvordan sund fastfood, 

sundere færdigretter eller sund snack kan gøres mere tilgængeligt 

og attraktivt, så kan tilskud fra innovationsloven 

måske hjælpe. 

Innovationsloven yder op til 45 procent i tilskud til ansattes 

løn, konsulent eller anden ekstern bistand, leje og leasing 

af udstyr, værdiforringelse af udstyr i projektperioden, 

materialer og andet, eksempelvis rejser. 

Ansøgningsfristen er den 5. oktober 2009 klokken 16. 

Læse mere på www.ferv.dk eller kontakt virksomhedskonsulent 

Mona Christensen i GartrneriRådgivningen, telefon 

87 40 54 78. 

Udviklingschef hos Gasa Odense 

Udvikling er vejen frem. Derfor 

skal der tænkes i nye baner 

for at afsætte flere grønsager. 

Det er grunden til, at 

Gasa Odense Frugt-Grønt 

A.m.b.a. har ansat den 43-årige 

Lars Sylvester Larsen som 

udviklingschef per 1. august. 

Lars Sylvester Larsen kommer 

fra et job som udvikler 

af fødevarekoncepter - herunder 

produktmodning samt 

udvikling og lancering af emballage 

til den skandinaviske 

frugt- og grøntsektor hos 

detailbureauet Lounge A/S i 

Odense. 

LARS SYLVESTER LARSEN 

Foto: Stig Nielsen. 

Lars Sylvester Larsens primære opgave i Gasa Odense Frugt- 

Grønt bliver at udvikle forretningen internt såvel som eksternt, 

det vil sige løfte produktsortimentet og hjælpe producenterne 

med at udvikle nye emballager og produkter, vurderet ud fra 

kundernes behov. 


DIVERSE 

Lempelige regler for korte ansættelser i Holland 

I Holland findes der to ordninger for kortvarige 

ansættelser i jordbruget. Dels en 

ordning for ’lejlighedsarbejdere’, hvor 

medarbejderen ansættes i højst otte uger, 

dels en ordning for sæsonarbejdere, der 

ansættes to til seks måneder. De to ordninger 

indebærer forskellige udgifter for 

arbejdsgiveren. 

Op til otte uger 

Ordningen for ’lejlighedsarbejdere’ giver 

mulighed for at ansætte medarbejdere til 

en minimumsløn i en periode på maksimalt 

otte uger per år. Der er to grupper, 

der kan falde ind under denne ordning. 

Den første er skolebørn og udenlandske 

studerende. Her indebærer ordningen en 

lav arbejdsgiverbetalt arbejdsløshedspræmie 

på kun 0,52 procent. Der er ingen 

krav om indbetaling af præmier til den 

såkaldte Colland Fond, der omfatter pen- 

TABEL 1 

Franske avlere skal 

tilbagebetale ulovlig støtte 

EU-Kommissionen kræver tilbagebetaling af en konkurrenceforvridende 

støtte, som den franske stat udbetalte 

i perioden 1992-2002. Det drejer sig indtil videre 

om cirka 500 mio. euro, hvoraf 330 mio. kroner er 

udbetalt som direkte støtte og resten som rentelettelser. 

Den franske landbrugsminister Bruno Le Maire ønsker 

ikke at risikere en sag ved EF-domstolen, som kan betyde, 

at Frankrig om nogle år måske skal tilbagebetale 

et endnu større beløb. Derfor har han varslet, at producenterne 

skal tilbagebetale den ulovlige støtte, hvilket 

har medført skarpe protester fra producenterne. 

Senest den 29. september 2009 skal den franske regering 

aflægge rapport til Kommissionen, der forklarer 

fremgangsmåden for tilbagebetalingen af støtten. 

sion, arbejdsløshedsforsikring og diverse 

sociale bidrag. Studerende fra lande udenfor 

EU skal have en arbejdstilladelse. 

Den anden er gruppe er hjemmegående 

husmødre og –fædre, asylsøgende samt 

landbrugsarbejdere, der i 2009 også kan 

ansættes under ordningen for lejlighedsarbejdere 

uden indbetaling af Colland 

præmier. Dog skal arbejdsgiveren her betale 

en høj arbejdsløshedspræmie på 5,12 

procent. Satsen er imidlertid faldet fra 9,28 

procent i 2008 efter pres fra frugtavlernes 

samt land- og havebrugets organisationer 1 . 

I tabel 1 ses arbejdsgiverens samlede udgifter 

i denne ordning for de to grupper (kolonne 

tre og fire). Forskellen i udgifterne 

skyldes de forskellige arbejdsløshedspræmier 

under ’lejlighedsarbejdsordningen’. 

To til seks måneder 

I Holland eksisterer der også en ordning for 

Nordisk seminar om 

plantebeskyttelse i jordbær 

Nye dyrkningssystemer og store investeringsomkostninger øger 

kravet til optimal anvendelse af plantebeskyttelsesmidler i jordbær. 

Samtidig kræver forbrugere og myndigheder, at produktionen 

bliver mere bæredygtig. For at møde disse udfordringer arrangerer 

Nordiske Jordbrugsforskeres Forening, NJF, et to dages 

seminar den 10.-11. november i Malmø. Seminaret afvikles på 

engelsk. Programmet og tilmelding findes på www.njf.nu. 

Kalender september 2009 

sæsonarbejdere med mere end to og maksimalt 

seks måneders ansættelse. De samme 

sæsonarbejdere kan ansættes til samme arbejde 

i denne ordning fra år til år. Til denne 

gruppe skal arbejdsgiveren betale til Colland 

Fonden, og udgiften er derfor højere for arbejdsgiveren, 

se kolonne fem i tabel 1. 

Færre omkostninger 

De hollandske erhvervsorganisationer arbejder 

fortsat på at begrænse omkostninger 

til korte ansættelser på to måder. Organisationerne 

vil gerne genindføre en generel 

og udvidet ordning for lejlighedsarbejde, 

og de kæmper også for, at arbejdsgiveren 

helt kan slippe for at betale præmier 

ved arbejdsforhold op til fire uger. 

RICHARD DE VISSER 

1. NFO og LTO. 

Kilde: Fruitteelt 27, 2009. 

Korte ansættelser. Minimumslønninger i Holland per 1. juli 2009 inklusive 20 procent feriepenge samt arbejdsgiverbetalt 

arbejdsløshedspræmie. Lønningerne, der er baseret på 38 timer per uge, er omregnet til danske kroner. 

Alder Bruttoløn Samlede omkostninger i danske kroner per time for arbejdsgiveren 

per time til Skoleelever og udenlandske Hjemmegående husmødre og -fædre Sæsonarbejdere 

medarbejderen studerende (op til otte uger) samt asylsøgende (op til otte uger) (to til seks måneder 

15 22,77 25,82 26,86 28,79 

16 26,19 29,69 30,88 33,11 

17 29,98 34,00 35,41 37,87 

18 34,52 39,21 40,77 43,60 

19 39,80 45,24 47,02 50,37 

20 46,65 52,97 55,13 59,00 

21 54,98 62,42 64,95 70,58 

22 64,43 73,28 76,26 83,92 

23 og op 75,81 86,68 90,17 100,07 

6. september Fødevarefestival, Rosenfeldt Gods. 

12. september Æblets Dag. 

20.-21. september Sydhavsøernes Frugtfestival, Sakskøbing. 

22.-26. september Open Days, Holland. 

4.-6. november Fruit Attraction, Madrid. 

10.-11. november NJF-seminar om plantebeskyttelse i jordbær, 

Malmø. 


Nyt fra Grøn Plantebeskyttelse 

TEKST: MICHAEL NIELSEN 

GRØN PLANTEBESKYTTELSE 

Gamle midler i kemikalierummet kan give 

bøder og eventuelt træk i landbrugsstøtten. 

Gå alle midlerne igennem og aflever 

alt, hvad du ikke med sikkerhed ved 

er lovligt at anvende. 

Ryd op 

Terbuthylazin. Det har været forbudt at 

besidde terbuthylazin-holdige midler siden 

den 20. juli 2009. Forbuddet berører 

både de kendte midler Calaris og Laddok 

og de tilsvarende parallelprodukter samt 

gamle ukrudtsmidler, der indeholder terbuthylazin. 

Eksempler på sådanne gamle 

midler, som i nyere tid har været godkendt 

i Danmark, er Lido, Inter-Terbuthylazin, 

Gardoprim og Toloran. En fuldstændig 

liste kan ses ved søgning på aktivstoffet 

terbuthylazin i Middeldatabasen. 

KØBT FØR 1. SEPTEMBER - Vær opmærksom 

på, at Merpan 80 WG, der er købt på 

baggrund af den ’gamle’ dispensation før 

1. september, ikke er lovlig at anvende – 

og heller ikke besidde. Det fremgår af etiketten, 

at tilladelsen bortfalder den 31. 

august 2009. Få derfor straks midlet afleveret 

på den kommunale modtageplads 

for farligt affald. 

Karmex. Det har været forbudt at anvende 

og besidde Karmex siden den 19. juli 

2009. 

Merpan. Per 1. september 2009 er det 

forbudt at anvende og besidde Merpan, 

der er udleveret før denne dato. Det 

skyldes, at den aktuelle dispensation ophører 

med udgangen af august. Det 

fremgår af etiketten, at dispensationen 

bortfalder den 31. august. 

Merpan 80 WG 

Miljøstyrelsen har givet en ny dispensation 

til anvendelse af Merpan i perioden 

1. september til 31. december 2009 mod 

frugttrækræft efter plukning og bladfald. 

Midlet må sælges indtil den 1. november 

2009. Det er kun lovligt at besidde midlet 

i dispensationsperioden. 

Der skal i lighed med tidligere dispensationer 

indsendes en bestillingsseddel til 

Grøn Plantebeskyttelse ApS. Bestillingssedlen 

kan findes på www.groenplantebeskyttelse.dk 

under Merpan 80 WG. 

Signum WG – ny off-label tilladelse 

Miljøstyrelsen har givet en off-label tilladelse 

til Signum WG til bekæmpelse af 

lagersygdomme i æbler og pærer. Tilladelsen 

gælder kun for indeværende 

sæson. En fremtidig tilladelse kræver, at 

Tabel 1 

S L I D D E L E T I L U G E R L Ø S E 

Grønthøster, radrenser, halmsnitter, rækkekultivator, 

plantemaskine, græsslåmaskine, grenknuser og skovmaskiner. 

FØRES PÅ LAGER – ØVRIGE RESERVEDELE FREMSTILLES EFTER OPGAVE 

STENSTRUP MASKINFABRIK 

Tømrervænget 4 · DK.4700 Næstved · Tlf. 5570 0598 · Fax 5570 0793 

www.stenstrupmaskinfabrik.dk · E-mail: mail@stenstrupmaskinfabrik.dk 

PESTICIDER 

der fremskaffes yderligere dokumentation 

for midlets effektivitet. Der er iværksat 

yderligere effektivitetsforsøg i 2009 

til brug for en fremtidig ansøgning. Husk 

at udskrive off-label tilladelsen, inden 

midlet anvendes. 

Steward – ny godkendelse 

Insektmidlet Steward er blevet godkendt 

til bekæmpelse af larver af målere, viklere, 

møl, ugler og dagsommerfugle i nedenstående 

afgrøder/kulturer. Stewards 

virkemekanisme er forskellig for andre 

insektmidler, og der er derfor ikke krydsresistens 

med andre midler på markedet. 

Midlet virker både gennem kontakt med 

og indtagelse af behandlede plantedele. 

Larverne stopper fødeindtagelsen få timer 

efter behandlingen, paralyseres og 

dør indenfor cirka 48 timer. Steward 

trænger ind i plantens vokslag og har 

derved langtidseffekt på op til 14 dage. 

Antal behandlinger og behandlingsfrist for Steward. 

Afgrøde Maks. antal 

behandlinger 

Behandlingsfrist 

Æble, pære 4 per år 7 dage før høst 

Vin 3 per år 10 dage før høst 

Blomkål, broccoli, hvidkål, rødkål, savojkål 3 per år 1 dag før høst 

Rosenkål 3 per år 28 dage før høst 

Courgette og græskar på friland 3 per år 1 dag før høst 

Agurk, courgette, græskar, tomat, peberfrugt, 6 per år eller maks. 1 dag før høst 

chili, aubergine og melon i væksthus 3 per afgrøde 

Gårdmosteriet 

Vi tilbyder at 

• presse dine æbler 

• tappe din egen most på flasker 

Begge dele på fuldautomatisk anlæg 

Henvendelse, Flemming Jørgensen 

Telefon 22 12 23 12 


Planteskolen Vester Skovgård 

Din danske totalleverandør af sunde frugttræer og frugtbuske 

i de bedste sorter og kvaliteter til moderne frugtavl. 

Efterår 2009 / Forår 2010 

Et udpluk af vores sortiment. Indhent uforbindende tilbud. 

Sødkirsebær, 1 års, på grundstamme Colt og Gisela*5 eller 6. 

Black Star*, Grace Star*, Karina, Kordia, Lala Star*, Lapins, 

Nabigos, Oktavia, Regina, Rivedel, Sam Nordanvik, 

Samba*, Skeena, Summerset, Starking Hardy Giant, 

Stella, Sunburst, Sweatheart, Sylvia, Techlovan, Ulster, 

Van, Vanda, Viola. 

Blommer, 1 års, på grundstamme St. Jul-A, Wangenheim, 

GF 655-2 eller Pixy. 

Anita*, Avalon, Czar, Edda, Excalibeur, Hanita, Herman, 

Ital. Sveske, Ive, Jubileum, Kirkes, Komet, Mallard, Meritare, 

Opal, Presenta, President, R.C. Alm Grøn, R.C. 

Althans, R.C. Noire, R.C. Ouillins, Reeves, Rivers Early 

Prol. Ruth Gerstetter, Tophit*, Toptaste*, Valor, Victoria. 

Mangler du inspiration, er du altid velkommen til at 

besøge planteskolen eller ringe. 

Vores hjemmeside og katalog vil være opdaterede midt i september. 

Annette og Ole 

Planteskolen Vester Skovgård · Annette og Ole Pedersen 

Nordrupvej 101 · DK 4100 Ringsted · Telefon 57 64 03 13 Fax 57 64 01 04 

Mail: mail@vesterskovgaard.dk · www.vesterskovgaard.dk 

Åbne dage: 

Der afholdes åbne dage hos frøforædlingsfirmaerne 

Bejo og Rijk Zwaan i uge 39 i Holland. 

I forsøgsmarkerne præsenteres det eksisterende sortiment 

sammen med nye kommende sorter. 

Du er hjertelig velkommen 

Se yderligere information på www.seedcom.dk 

Damsbovej 19 C 5492 Vissenbjerg Tlf. 64 47 13 00 

Fax 64 47 13 02 c-bech@seedcom.dk www.seedcom.dk 


Lønninger i frugtplantager 

per 1. marts 2009 Timeløn 

Løsarbejdere 

For traktor- og maskinkørsel samt 

arbejde med beskæring og sprøjtning 121,17 

For arbejde med frugt- og bærplukning 

og lignende 117,39 

Faste arbejdere 

Faste arbejdere med vederlagsfri 

tjenestebolig aflønnes med 118,09 

Ungarbejdere 

- 17-årige 84,44 

- 16-årige 73,18 

- 15-årige 56,30 

Lønninger i gartnerier 

per 1. marts 2009 

Faglærte gartnere 123,47 

Tillærte gartneriarbejdere 121,42 

Ungarbejdere 

- 17-årige 85,62 

- 16-årige 74,20 

- 15-årige 57,16 

Overenskomst mellem Gartneri-, Land og Skovbrugets Arbejdsgivere og 

Fagligt Fælles Forbund. 

Der opspares søgnehelligdagsbetaling og betaling for 5 fridage per år samt 

for en lukkedag (24. eller 31. december). Søgnehelligdagsbetalingen udgør 

6,75 procent af den ferieberettigede løn. Den henlagte opsparing udbetales 

dels som et forskudsbeløb i forbindelse med den enkelte søgnehelligdag, 

fridag, juleaftens- og eller nytårsaftensdag, dels som restbetaling. 

Personaleløsninger 

indenfor alle former for 

vikarservice til gartneri og skovbrug 

Vi leverer stabile og motiverede 

medarbejdere til konkurrencedygtige 

priser og opfylder selvfølgelig 

alle krav til dansk lovgivning. 

Vi er specialiseret i: 

Gartneri 

Skovbrug (nobilis, juletræer) 

Åbent hus i Pometet 

Pometet er åbent for publikum 

søndag den 27. september kl. 10 -16. 

Gratis entré. 

• Der vil være guidede ture af ca. 1 times varighed 

i genbanksamlingerne samt orientering om igangværende 

forskningsprojekter ved Pometet. Særlige 

ture vil desuden fokusere på vinfremstilling og 

vindyrkning på friland (75 sorter) og spisedruer i 

plasttunnel (40 sorter). 

• En ny æblenøgle til beskrivelse og bestemmelse af 

sorter udviklet i samarbejde med NordGen vil blive 

introduceret. 

• Café med salg af gammeldags æblekage med flødeskum, 

friskpresset most og kaffe. 

Alle er velkomne til en god 

efterårsdag i Pometet. 

For yderligere information se 

www.agri.life.ku.dk/pometet 

Med 5 års erfaring i løsning af opgaver 

i Danmark finder vi den rigtige og billigste 

løsning, og vi taler både dansk, engelsk 

og tysk. 

Kontakt: 

+48 602 137 022, pt@polandforest.pl (dansk) 

+48 602 362 631, pm@polandforest.pl (engelsk) 


HUMUS 

Slagle- og rotorklippere, 

grenknusere 

og rækkefræsere. 

Safety-klippere for 

arbejde langs veje, 

i parker m.m. 

WANNER 

Tågesprøjter til æbler, 

pærer, kirsebær, 

solbær m.m. 

ECO-Reflex sprøjtemiddelbesparende 

sensorsystem. 

RAUCH 

Gødningsspredere 

med rækkespredeudstyr. 

Vi leverer også: 

Plukkeplatforme - Grenklippere – Traktorfræsere – Ukrudtsprøjter 

Rækkesprøjter – Rodskærer - Enkornssåmaskiner – Radrensere – mm. 

Bøjdenvejen 52, Krarup, DK-5750 Ringe 

Tlf. +45 62 27 21 95 · www.tr-maskiner.dk 

RayTec 

optisk 

sorteringsmaskine 

- 20 kanals 

• Mål: L=2710 mm, B=1020 mm, H=1900 mm. 

Bredde af bånd: 490 mm. 

• Sorterer mellem 12 til 15 tons i timen, afhængig 

af produkt. 

• Sorterer gode fra dårlige med en stor grad af 

sikkerhed. 

• Velegnet til sortering af f.eks. kartofler, gulerødder, 

peberfrugter og tomater. 

• Nem at installere. 

• Nem at vedligeholde. 

• Driftsikker. 

• Fuld garanti. 

• Der gives opdatering med nyeste software. 

Derved kan køber ikke mærke forskel på brugt 

eller ny maskine. 

• Maskinen har været brugt til testforsøg og kørt 

max. 2 uger sammenlagt. 

Henvendelse til: 

Horsens Maskiner A/S 

Søren Næsborg - Tlf. nr.: 76 69 29 00 

eller mail: sn@horsensmaskiner.dk 

Det største sortiment til dansk gartneri 

• Frø 

• Stikløg 

• Læggekartofler 

• Frigo planter til levering foråret 2010 - 

bestil dine planter nu fra vores leverandører: 

Proplant eller Vissers 

• Hindbærplanter 

• Brombærplanter 

• Blomstersmåplanter 

• Bestil Lutrasil fiberdug til 

vinterdækning og sæson 

2010 og opnå bedste pris 

• Climatec Folie 

• Insektnet 

• Sphagnum 

• Hiwer – oprullesystem 

til fiberdug/ plast etc. 

• Tilbehør til din produktion 

Geert Lodberg Erik Pedersen Karl Dyhre 

Tlf. 40 14 07 22 Tlf. 40 37 02 10 Tlf. 40 75 48 55 

Weibull Horto A/S · Lyngbyvej 20 · 2100 København Ø 

Tlf. 0046 414 443 700 · geert.lodberg@weibullshorto.dk 

S P E C I A L M A S K I N E R 

Vaskemaskiner for: Porrer - Løg - Radiser 

- Gulerødder - Selleri - Salat - Rodfrugter 

SIMON PORREOPTAGER 

BRIAND TROMLEVASKER 

Vi lægger vægt på kvalitet og service 

Kontakt Kim Madsen for et uforpligtende tilbud. 

400 FRUGT & GRØNT SEPTEMBER 2009 

. Jelling VVS & . 

M a s k i n t e k n i k A p S 

SIMON BEDFORMER 

Bedopbygning · Gulerodsoptager 

Porreoptager · Salathøster 

Importør: 

BRIAND PORREVASKER 

Nordkrogen 11 · DK-7300 Jelling 

Telefon +45 7587 0714 · Fax +45 7529 8483 

E-mail: jellingvvsogmaskinteknik@mail.dk

ApS 

Tlf.: 64 73 12 59 Fax: 64 73 15 79 

E-mail: admin@bk-pack.dk 

www.bk-pack.dk 

Emballagenet 

Netsække med og uden snøre 

Netsække med banderole 

Netsække i ruller 

Sygarn 

Lukketråd 

Etiketter, mærkninger 

Telefon 97 16 25 22 

Jordløse Møllevej 27 DK-5683 Haarby 

Kontakt os og 

få et tilbud 

M A S K I N E R , R E D S K A B E R M . M . 

KVALITETSNET 

til ethvert formål....... 

Trunderupvej 1 D · 5683 Haarby 

Tlf. 64 73 16 20 · Telefax 64 73 16 28 

e-mail: fimo@mail.dk · www.fimo.dk 

Specialister i hegnsklippere, 

hegnssave og rotorfræsere 

Odensevej 82 – 5853 Ørbæk – Tlf. 65 33 13 31 

Fax 65 98 19 62 – Bil 20 29 30 31 

www.elkaer-maskiner.dk – info@elkaer-maskiner.dk 

SALG OG Køle- & fryseskabe Stald-, jord- & 

SERVICE AF: Frugt- & grøntkøling luftvarme 

Modulkøle- & fryserum Ventilations- & 

Aircondition affugtningsanlæg 

EDB køling Klimaanlæg 

Befugtningsanlæg 

FYNS 

Aut. Kølefirma 

KØLE- OG 

KLIMATEKNIK 

ApS 

DØGN- 

SERVICE 

Brusbjergvej 2 . Trunderup . 5683 Haarby . Tlf. 64 73 24 77 . www.fkkt.dk 

Autoriseret el- og kølefirma 

Herluflillevej 23 - 4160 Herlufmagle 

55 50 13 06 

Døgnvagt Koldt og godt! 

www.jensen-koel.dk post@jensen-koel.dk 

Fylde- og vaskeplads for sprøjte 

Med biofilter og vandfordampning 

www.hc-betonelementer.dk 

Hans Christensen, 4736 Karrebæksminde 

kontakt 21623044 eller 55726570 

www.haygrove.co.uk 

Rokkedysse, Værløse, Tlf. 20 23 58 96 

Lisbeth Toft, rokkedysse@mail.dk 

Schaumann tågesprøjter 

• Alt eftersyn på Schaumann 

tågesprøjter udføres. 

• Service og salg af reservedele fra egen 

produktion. 

HLS MASKINER 

FRUGT-, BÆR- OG LANDBRUGSMASKINER 

Lillemarksvej 6A · 5600 Faaborg · Tlf. 24 60 97 28 

www.hlsmaskiner.dk 

Sælges: 

• Storkasser H+B+L = 1,2x1,2x2,4 m 

• Asa-Lift løgaftopper, årg. 2008 

• Asa-Lift frilægger, med nye kæder og reservedele, årg. 2007 

• Asa-Lift Samsø løglæsser med ny ekstra kæde og reservedele, 

SOLGT 

årg. 2007 

• Monosen luftsåmaskine, 7 rækker til 2 m bede, årg. 2007 

• Stanhay S-985 12 rækker med el kontrol 

• Grimme RH 2460 indlagringstank, årg. 2007 

• Grimme GBF kassefylder, årg. 2007 

• Bording TT 8 vandingmaskine, årg. 2007 

SOLGT 

• Bauer alu. rør 110 mm i 9 m længder, ca. 2000 m 

• Gummibåndstransportør 

Alt fremstår som nyt, er klargjort og serviceret, 

har aldrig stået ude 

Se billeder på www.Fjorddal.dk 

Henv. Børge Tanderup 23202795 – mail@fjorddal.dk 

Tænker De på vanding af 

grønsager til næste sæson 

Nye boringer samt rensning og aktivering af 

eksisterende boringer. Pumpeinstallationer udføres 

NÆSTVED 

BRØNDBORING APS 

Erantisvej 53 · 4700 Næstved 

Kontor tlf. 55 72 02 34 · Værksted tlf. 55 45 62 33 


Behov for ny teknik? 

Vi tilbyder 38 års erfaring med 

Produktion 

Udvikling 

Design 

Forsøg 

Modtager af 

ASAE innovations prisen 2004 

GARTNERI – PLANTESKOLE – INDUSTRI 

Vores egenproduktion til grønsager omfatter: 

Høstvogne til blomkål, maskiner til høst og 

behandling af rosenkål – hvidkål – salat – selleri – m.v. 

Til træplanter: Bundtemaskiner og sækkefyldere. 

Udvikling og specialopgaver udføres på bestilling. 

Olden Maskinfabrik ApS 

MARIUS NIELSEN 

Houvej 139 · Ulsted · 9370 Hals 

Telefon 9825 4866, Fax 9825 4833, 

E-mail: olden@olden-maskinfabrik.dk 

www.olden-maskinfabrik.dk 

Sæson 2010 

Fabriksny Jagoda bærhøster. Maskinen er: 

• Velegnet til høst af småbuske 

• Driftsikker og stærk konstruktion 

• Meget manøvredygtig 

• Har stor kapacitet 

• Lave driftsomkostninger 

Fabriksny Former sideklipper. Maskinen har: 

• Gode indstillingsmuligheder 

• Hydraulisk knivbjælke 

• Schumacher knivsystem 

• Hydraulisk grenudkast 

Reservedele lagerføres. 

Henv. Ottestrup Maskinhandel 

v/Charlotte & Søren Hansen · tlf. 40 19 73 50 

Flere eksemplarer af bladet 

Virksomheder med ansatte har ofte interesse i at have flere 

eksemplarer af erhvervsbladet Frugt & Grønt liggende. For eksempel 

på kontoret, i værkstedet eller i kantinen. 

Ring og få et tilbud på at få sendt 

ekstra eksemplarer til samme 

adresse som dit nuværende 

abonnement. Fem ekstra 

eksemplarer giver 50% rabat. 

Tlf. 87 40 66 32 · alm@landscentret.dk 

T R Æ E R , P L A N T E R , L Ø G 

Solbær og ribs 

Statskontrollerede 1- og 2-årige planter sælges. 

Plantning med 2-rækket maskine udføres. 

Dickows Planteproduktion – Næstved 

Kontakt – 2124 6325 / 5544 5325 

BLÅBÆR- & JORDBÆRPLANTER 

JORDBÆRPLANTER 

GOOSSENS 

FLEVOPLANT-DANMARK 

Jens Arne Pedersen 

Drejerbakken 9 · DK-5592 Ejby 

Tlf. 6446 2299 · Fax 6446 2968 · Biltlf. 40 44 72 99 

E-mail: jap-flevo@mail.tele.dk · www.flevoplant.nl 

F R A A V L E R T I L A V L E R 

402 FRUGT & GRØNT SEPTEMBER 2009 

FLEVO 

PLANT 

Kristian 

Knudsen 

H O L K E B J E R G V E J 74 · D K 5 2 5 0 O D E N S E S V 

T L F.: 6 31 3 1 4 4 2 · F A X : 6316 0 011 · M O B I L: 4 0 27 7017 

E - M A I L : k k @ p l a n t p a r t n e r s . d k 

w w w. p l a n t p a r t n e r s . d k · w w w. d e k e m p . n l 

Sælges: 

Morten Adamsen i Stenvad 

Gør klar til en sæson 

med 2 3 millioner blomkål 

MAGERHOLM APS 

Frugttræer · Støttemateriel til frugttræer 

TLF. 62 28 10 94 – FAX 62 28 20 44 

www.magerholm.dk 

200 stk. kålkasser med overstykke 

1 stk. Stanhay mrk. 1 (flere forskellige bånd medfølger) 

Henv. Jes Jessen, Varde - mobil 22 79 04 36 

NR. 3. MARTS

Analyser 

Garta 

Lavsenvænget 1 

5200 Odense V 

Telefon 33 68 50 50 

Telefax 33 68 86 05 

odeafd@garta.dk 

www.garta.dk 

Biologisk bekæmpelse 

EWH BioProduction ApS 

Centervej Syd 4 

4733 Tappernøje 

Telefon 55 96 00 21 

Telefax 55 96 00 31 

bio@bioproduction.dk 

www.bioproduction.dk 

Horticoop Scandinavia A/S 

Anelystparken 45A 

8361 Tilst 

Telefon +45 87 36 99 00 

Telefax +45 87 36 99 09 

info@horticoop.dk 

www.horticoop.dk 

Garta 


5200 Odense V 

Telefon 33 68 50 50 

Telefax 33 68 86 05 


www.garta.dk 

Emballage 

PM Pack Service A/S 

Sverigesvej 12, 

8700 Horsens 

Telefon 75 60 20 00 

Telefax 75 60 16 60 

mail@pmpack.dk 

www.pmpack.dk 

Garta 


5200 Odense V 

Telefon 33 68 50 50 

Telefax 33 68 86 05 


www.garta.dk 

Gartneriartikler 

Garta 


5200 Odense V 

Telefon 33 68 50 50 

33 68 86 05 


www.garta.dk 

Håndværktøj 

Dansk Skovkontor A/S 

Kalundborgvej 92, 

4180 Sorø 

Telefon 57 83 01 10 

Telefax 57 83 13 10 

post@dansk-skovkontor.dk 

www.dansk-skovkontor.dk 

Klima-, køle- og fryseanlæg 

Jensen Køleteknik 

Herluflillevej 23, Herluflille 

DK-4160 Herlufmagle 

Telefon +45 55 50 13 06 

Telefax +45 55 50 12 20 

post@jensen-koel.dk 

www.jensen-koel.dk 

Klaus Krusaa Køleanlæg A/S 

Håndværkervænget 6, 

Gundsømagle 

4000 Roskilde 

Telefon 46 78 83 75 

Telefax 46 78 82 40 

krusaa-koel@krusaa-koel.dk 

www.krusaa-koel.dk 

Buus Køleteknik A/S 

Elsøvej 217-219, Frøslev 

7900 Nykøbing M 

Telefon 97 74 40 33 

Telefax 97 74 40 37 

buus@buus.dk 

www.buus.dk 

Konsulent-rådgivning 

GPL International as 

Grønnegyden 105 

5270 Odense N 

Telefon 66 14 50 70 

Telefax 66 14 50 84 

gpl@gpl.dk 

www.gpl.dk 

GartneriRådgivningen 

Hvidkærvej 29 

5250 Odense S 

Telefon +45 87 40 66 30 

Telefax +45 65 92 69 17 

gartneriraadgivningen@ 

landscentret.dk 

www.gartneriraadgivningen.dk 

Borregaard BioPlant ApS 

Århus 

Helsingforsgade 27B 

8200 Århus N 

Telefon 86 78 69 88 

Telefax 86 78 69 22 

borregaard@bioplant.dk 

www.bioplant.dk 


København 

Hammerholmen 39 K st. 

2650 Hvidovre 

Telefon 44 44 40 12 

Telefax 44 44 40 19 


Odense 

Telefon 40 34 42 12 

Maskiner til friland 

Norcar DK A/S 

Ellehammer vej 10, 

Postboks 12 

9900 Frederikshavn 

Telefon 96 21 90 20 

Telefax 97 36 61 66 

vaza@vaza.dk 

www.norcar.com 

Elkær Maskiner 

Odensevej 82 

5853 Ørbæk 

Telefon 65 33 13 31 

Telefax 65 98 19 62 

info@elkaer-maskiner.dk 

www.elkaer-maskiner.dk 

HLS Maskiner 

Lillemarksvej 6 A 

5600 Faaborg 

Telefon 24 60 97 28 

Telefax 62 60 25 18 

hlsmaskiner@gmail.com 

www.hlsmaskiner.dk 

Albjerg’s MaskinTec 

Assensvej 286 

5771 Stenstrup 

Telefon 62 26 24 91 

mobil 20 27 84 97 

pha@mail.tele.dk 

www.traktorsalg.dk 

Hardi Skandinavien 

Helgeshøj Allé 38 

2630 Taastrup 

Telefon 43 58 85 00 

Telefax 43 58 85 20 

skandinavien@ 

hardi-international.com 

www.hardi.dk 

Pakkemaskiner 

ScanStore A/S 

Nyvang 7 

DK-5500 Middelfart 

Telefon +45 64 41 12 12 

Telefax +45 64 41 14 74 

mail@scanstore.dk 

www.scanstore.dk 

PM Pack Service A/S 

Sverigesvej 12 

8700 Horsens 

Telefon 75 60 20 00 

Telefax 75 60 16 60 

mail@pmpack.dk 

www.pmpack.dk 

SR PACK A/S 

Sandvadvej 30 

DK-8765 Klovborg 

Telefon +45 75 76 15 22 

Telefax +45 75 76 15 11 

info@srpack.dk 

www.srpack.dk 

Service-telefontavlen 

– den direkte vej til din virksomhed 

Vandingsanlæg 

Orev Vandingssystemer 

Vestre Kongevej 7 

8260 Viby J. 

Telefon 86 10 71 37 

Telefax 86 10 71 67 

post@orev.dk 

www.orev.dk 

Dansk Vandingsteknik 

Kastholmvej, Osted 

4000 Roskilde 

Telefon 46 49 77 63 

Telefax 46 49 77 64 

dvt@adr.dk 

www.dvt-dk.dk 

Vandingsmaskiner 

Agrometer a/s 

Fælledvej 10 

7200 Grindsted 

Telefon 76 72 13 00 

Telefax 76 72 13 98 

agrometer@agrometer.dk 

www.agrometer.dk 

Vægte 

CBH Vægte ApS 

Vonsildvej 207 

6000 Kolding 

Telefon 75 56 73 10 

Telefax 75 56 73 10 

info@cbh-vaegte.dk 

www.cbh-vaegte.dk 

Holstebro Vægtservice I/S 

Elkjærvej 114 

7500 Holstebro 

Telefon +45 97 41 04 58 

Telefax +45 97 41 04 26 

post@hova.dk 

www.hova.dk 

Væksthusbelysning 

Garta 


5200 Odense V 

Telefon 33 68 50 50 

Telefax 33 68 86 05 


www.garta.dk 

Få 2 - betal for 1! 

Service-telefontavlen i Frugt & Grønt indeholder de vigtigste kontaktoplysninger 

på leverandører og samarbejdspartnere i gartneribranchen. 

Når du bestiller en eller flere visninger på Service-telefontavlen, bliver du også 

tilbudt GRATIS visning på vores hjemmeside. Dermed er der mulighed for 

at blive linket direkte til din virksomheds hjemmeside via www.gartneriraadgivningen.dk, 

som hver måned har over 25.000 besøgende. 

Pris 1.000,- kr. + moms pr. år. 

Hvis du vil høre mere om vores Service-telefontavle eller bestille visning, kan 

du kontakte: 

Solveig Sjørring på tlf. 87 40 66 07 eller mail: sls@landscentret.dk 


Crop Protection 

Jakob Skodborg Jensen 40 16 81 63 

Klaus Nielsen 40 71 84 32 

Sören Pagh + 46 70 5876910 

www.agro.basf.dk 

Læs altid etiketten før brug! 

Returadresse: 

Frugt & Grønt 

Hvidkærvej 29 

5250 Odense SV

Historisk høje udbytter til moderate priser - Gartneribladene

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?