Historisk høje udbytter til moderate priser - Gartneribladene

More documents

Recommendations

Info

NICHEPRODUKTION Produktion af purløg til drivning året rundt Bente og Palle Andersen, Tokkerupgård Frilandsgartneri, tog efter mange overvejelser, en studietur til Tyskland og en nøje vurdering af økonomien imod en opfordring fra Legro Gartneri A/S om at producere purløg i potter til drivning. TEKST OG FOTO: KARL AAGE NIELSEN I 2005 fik Bente og Palle Andersen en henvendelse fra Lars Høgholt, Legro Gartneri A/S, om de var interesseret i at gå i gang med at producere purløg i potter til videre drivning i væksthus. Det var denne henvendelse, der var medvirkende til, at de gik i gang med denne specialproduktion. - Det var en ret vigtig beslutning, vi der kom til at stå overfor, husker Palle Andersen. - Vi skulle tage stilling til, om vi var indstillet på at investere et større millionbeløb til et nyt frysehus, vaske- og planterum samt diverse maskiner. Og så skulle vi endvidere indstille os på, at produktionen skulle ske løbende året rundt og i den forbindelse beskæftige fem til seks faste medarbejdere. Bente og Palle kendte i forvejen en anden avler i området, som dyrkede purløg til drivning, men der tog man kun rødderne op og leverede dem direkte fra marken til gartneriet. - I vores produktion skulle vi tage skridtet videre og fryse purløgene ned og derefter løbende tage rødderne ud fra kølerummet, vaske dem fri for jord, potte dem og tre gange ugentlig levere potterne til gartneriet i Karlslunde, fortæller Palle Andersen. Udviklings- og prøveår Efter nærmere overvejelse besluttede de sig med at forsøge med en produktion. Legro Gartneri gav dem et år til at prøve sig frem. Bente og Palle skulle først finde ud af, om de var i stand til at dyrke og håndtere en sådan specialproduktion og til hvilken pris, de kunne frembringe en potte tilplantet med purløgrødder klar til drivning i Legro Gartneri. LEVERINGSKLAR – Palle Andersen med en kasse færdigpottede plantebakker, som skal på køl indtil leveringen til Legro Gartneri i Karlslunde. Legro Gartneri havde tidligere sået purløgfrø direkte i potter, men det er en meget langsommelig proces og giver et dårligere produkt. Purløg dyrket på friland får en kraftigere smag, og derfor var gartneriet interesseret i at starte et samarbejde op med en frilandsgartner. - Vi startede op i 2005 med at udså en halv hektar med purløg fordelt på mange forskellige sorter, fortæller Palle Andersen. - Vi tog endvidere på en inspirationsrejse til Tyskland og besøgte tre forskellige purløgsgartnerier for at se, om vi kunne lære noget her. I de gartnerier, de besøgte, etablerede man purløg i marken ved udplantning, og de enkelte gartnere forestod også selv for den efterfølgende drivning. Bente og Palle valgte herefter at producere purløgene på deres egen måde. I løbet af sommeren konstruerede Palle den første primitive optager, som kunne skære purløgrækken fri af jorden og lægge rødderne op på jorden. Det viste sig senere, at det ikke var nogen fordel at tørre rødderne. Næste år konstruerede han et andet og forbedret optageraggregat, som blev påmonteret en ASA-lift løglæsser. Denne optager var i stand til at læsse rødderne direkte i storkasser. - Efter det første prøveår, havde vi gjort os så mange erfaringer, at var i stand til at komme ud med en pris, som også Legro kunne acceptere, forklarer Palle Andersen. – Og så besluttede vi os til at gå rigtig i gang med projektet. 388 FRUGT & GRØNT JULI/AUGUST 2009
Ukrudt en udfordring I foråret 2006 lagde de ud med at så 10 hektar purløg. Løgene bliver sået på to meter brede bede med fem rækker. Inden såning sættes bedene op og jævnes af med en selvkonstrueret stenrive. Inden optagningen i det sene efterår skal toppen hugges af helt nede i jordoverfladen, så det er vigtigt, at såbedet er fri for sten i overfladen. Det er også vigtigt, at de undgår at få sten med hjem i kasserne. Den største dyrkningsmæssige udfordring ved dyrkning af 12 hektar purløg er ukrudtsbekæmpelsen. - Vi var simpelthen for forsigtige med ukrudtsmidlerne, så kulturen blev første år FAKTA Tokkerupgård Frilandsgartneri Palle Andersen (52) købte i 1979 Tokkerupgård, et landbrug på 33 hektar, hvortil der senere yderligere er forpagtet 29 hektar. Tokkerupgård Frilandsgartneri er beliggende på det sydlige Lolland. I begyndelsen blev gården drevet med grise, korn og sukkerroer. I 1989 blev Palle gift med Bente, og i fællesskab blev de enige om at lægge landbruget om og satse mere på at dyrke specialafgrøder. Palle er uddannet landmand med grønt bevis, og Bente er uddannet gartner fra Vilvorde. De startede op med dyrkning af jordbær og broccoli. I 1990 og 1991 hoppede de på vognen med læggekartofler, en produktion, som det viste sig, der ikke var afsætning for. Læggekartoflerne blev herefter skiftet ud med spisekartofler. Der kom også flere forskellige grønsager ind i bedriften, og der blev satset mere på stalddørssalg. Markplan, grønsager: 12,0 ha purløg 9,0 ha diverse kål (broccoli, hvidog rødkål, savojkål) 4,4 ha jordbær (2,7 ha til plukning, 1,7 ha nyplantning) 1,0 ha squash 3,5 ha spisekartofler Ansatte: Ni medarbejdere på årsplan, hvoraf omkring halvdelen er beskæftiget med purløgsproduktionen. Hertil kommer 12-15 jordbærplukkere i sæsonen. Afsætning: Via stalddørssalg og Grønttorvet København. Purløgsproduktionen sker på kontrakt til Legro Gartneri. Læs mere på www.tokkerupvej3.dk. meget ukrudtsfyldt, husker Palle Andersen. - Året efter søgte vi konsulentbistand, og da lykkedes ukrudtsbekæmpelsen meget godt. Store investeringer i bygninger og maskiner - Vi havde gjort os klart, at der skulle foretages ret store investeringer, så vi brugte en del resurser på at søge projektstøtte, men fik afslag, konstaterer Palle Andersen. - Så vi måtte herefter klare os selv. Purløgrødderne skal fryses ned til cirka minus fem grader, inden de er egnet til drivning. Første år klarede de problemet ved at leje en frysecontainer. Året efter gik de i gang med at bygge et nyt kølehus på 276 kvadratmeter, hvor der kan stå 800 storkasser med rødder svarende til omkring et års forbrug. Når der er tale om et fryserum, er det nødvendigt at montere elvarme i gulvet for at undgå termofrost, som kan ødelægge bygningen, og væggene blev også ekstra isoleret – en investering på næsten tre millioner kroner. Hertil kommer, at det oprindelige maskinhus blev indrettet til vaske- og planterum, så det var også nødvendigt at investere i en ny maskinhal. De fik også behov for et rigtigt mandskabsrum, hvilket førte til, at de købte en pavillon med køkken, bad og ti værelser fra et tidligere flygtningecenter. Inden rødderne bliver plantet i potter, skal de vaskes helt fri for jord. Palle havde allerede det første år selv konstrueret en vaskemaskine, men efterfølgende viste det sig, at den første prototype havde for lille kapacitet. - Så jeg måtte i gang igen, konstaterer Palle Andersen. - Den samlede investering var efterhånden løbet op på omkring seks millioner kroner – et noget større beløb end vi oprindeligt havde kalkuleret med! Håndtering frem til drivning Straks efter at purløgrødderne er lagt i storkasser, bliver de sat på køl og frosset ned til omkring minus fem grader. Det er vigtigt, at nedfrysningen sker hurtigt og jævnt i hele kassen, fordi rødderne ikke må begynde at gro på lageret. Efter udtagning fra kølehuset skal rødderne tøs langsomt op igen, hvilket sker i et specielt kølerum. Sker optøningen for hurtigt i de yderste lag i storkassen, begynder rødderne her straks at spire, og det er uheldigt for den videre drivning. En anden vigtig ting er også, at rødderne straks efter vask og potning bliver stillet tilbage i kølerummet, da væksten ikke må gå i gang, før de når ind til gartneriet. For at optimere produktionen er det vigtigt hele tiden at have fokus på de områder, der kan forbedres. - Vi skal blive dygtigere til at etablere purløgene med den optimale plantebestand. Har vi for mange områder i marken med for NICHEPRODUKTION POTNING – Har bliver de optøede purløgsrødder pottet i en 72-hullers bakke. tynd plantebestand, får vi for få rødder i en kasse, og dermed udnytter vi ikke kølehuset godt nok.Vi skal også hele tiden søge at optimere arbejdsgangene, så vi kan producere en potte med mindst mulig arbejdskraft. Palle Andersen har haft forespørgsel fra Legro Gartneri, om de har mulighed for at lave produktionen økologisk. - Umiddelbart ser jeg ikke det som en mulighed, mener Palle Andersen. - Fremspiringen af purløg sker så langsomt, at ukrudtet vil kvæle de små planter. Fremtidsplanerne På spørgsmålet om hvordan Bente og Palle Andersen ser på fremtiden, svarer Palle: - Jeg har ikke umiddelbart nye projekter i tankerne. Med min alder skal vi også tænke på, at vi ikke skal skaffe os endnu mere arbejde. Vi har to halvvoksne børn, som gerne giver et nap med i bedriften, men ingen af dem har planer om at være med til at overtage bedriften. Vi har i år ansat en medarbejder med grønt bevis. Det er planen, at han skal overtage ansvaret for marken, så vil jeg koncentrere mig om produktionen herhjemme. Det er Bente, som står for planlægningen og styringen af leverancen af potterne til Legro Gartneri i Karlslunde, det være sig udtagning af containere fra kølehuset, optøningen af rødderne og potningen. Her tilføjer Bente Andersen: - Hvis vi ikke var to om at køre denne her produktion, kunne det ikke lade sig gøre at drive sådan en virksomhed.l PURLØGSMARK – En veletableret og renholdt purløgsmark. Purløgene står i fem rækker på to meter brede bede. FRUGT & GRØNT JULI/AUGUST 2009 389
Page 1 and 2: NR. 9. SEPTEMBER 2009 Årets solbæ
Page 3 and 4: 362 Friske grønne hasselnødder er
Page 5 and 6: det er også svært at få de fire
Page 7 and 8: FAKTA Danske Frugtavlere sidder på
Page 9 and 10: Sødkirsebær til fynske sygehuspat
Page 11 and 12: TRAVLHED - Marianne Aagaard har tra
Page 13 and 14: Tabletop jordbær i tunnel er en ny
Page 15 and 16: Årets Æblefest går online Den da
Page 17 and 18: de sig hjem med de mange plukkede j
Page 19 and 20: med mørke ringe, linjer eller bån
Page 21 and 22: af forklaringen er den kraftige for
Page 23 and 24: Høst Pythium spp. 5 mm Cavity spot
Page 25 and 26: Radrenser fra EINBÖCK Såmaskine t
Page 27 and 28: Søren Kjeldahl besøgte også øko
Page 29 and 30: lægge det. I løbet af 2009 ville
Page 31: fer i grønsagerne, og hver fjerde
Page 35 and 36: LØS JORD - Jens Kristian Kjeldahl
Page 37 and 38: med at udvikle biologisk nedbrydeli
Page 39 and 40: Sprøjtekursus skal opfriskes Alle,
Page 41 and 42: Nyt fra Grøn Plantebeskyttelse TEK
Page 43 and 44: Lønninger i frugtplantager per 1.
Page 45 and 46: ApS Tlf.: 64 73 12 59 Fax: 64 73 15
Page 47 and 48: Analyser Garta Lavsenvænget 1 5200

Historisk høje udbytter til moderate priser - Gartneribladene

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?