De store beslutninger træffes i gårdrådet

Foreningsblad for Landboforeningen Nordjylland Februar 2009 · Nr. 1 

De store 

beslutninger 

træffes 

i gårdrådet 

Se side 5 

Grisene flyttede 

ind igen! 

Side 3 

Tilskud til at bygge 

en skov! 

Side 6 

Slut med at 

bekymre sig om 

risikoafdækningen! 

Side 10 

TLF. 9624 2424 

www.landbonord.dk

Godt nytår! 

Af Henrik Gregersen, 

Formand for LandboNord 

HHvis man ved årsskiftet 

kunne stille krav til det 

nye år, vil det gå som 

med ønskevejret - det findes 

ikke - og vi kan ikke 

blive enige om, hvad der er godt og 

skidt. Vi kan dog stille krav til vore 

politikere - lad os prøve: Vi kræver 

forståelse for landbrugserhvervets 

økonomi og rammevilkår!! 

Det gik nemt nok. Men uden at være 

forudindtaget kan vi så gætte på viljen 

til at opfylde kravene - der går 

politik i svarene: Gennem mange år 

er der brugt mange kræfter på at 

bortforklare bureaukrati - særregler - 

særbeskatning og afgifter - for strenge 

miljøkrav og så videre. Flere soci- 

Mit LANDBONORD udgives af: 

LandboNord, Erhvervsparken 1 

9700 Brønderslev - Tlf. 9624 2424 

mail@landbonord.dk 

www.landbonord.dk 

Ansvarshavende redaktør: 

Søren H. Hertel 

Fotos og tekst må kun gengives 

med tydelig kildeangivelse. 

2 

M I T L A N D B O N O R D 

aldemokrater har sagt: Jo større og 

strengere miljøkrav vi stiller til 

landbruget, jo mere leverer erhvervet 

- lad os fortsætte med at stille krav! 

Vi er imidlertid i den situation, at 

erhvervets indtjening for alle driftsgrene 

er under nulpunktet! Erhvervet 

genererer 70 mia. kr. i eksportindtægter 

til samfundets husholdning! 

MEN bønderne har ingen skatteevne!!! 

Økonomien ser rigtig træls 

ud i øjeblikket, og her er det særdeles 

Fagredaktører: 

Karin Møller Larsen (Kvæg) 

Merete L. Andersen (Svin) 

Søren L. Simonsen (Planter) 

Søren Peider Hansen (Økonomi) 

Fotos: Finn Folsted m.fl. 

Produktion: ASSIST Kommunikation 

Tryk: Scanprint, Århus 

relevant at appellere til politikernes 

ansvarsfølelse. Det er i høj grad i 

samfundets interesse, at erhvervslivet, 

som er motoren i samfundet, 

sikres så meget at leve af, at den ikke 

går i stå. Lad os håbe, at motoren 

serviceres ordentligt, så den i løbet 

af året kommer på normale omdrejninger 

med en passende driftstemperatur. 

I LandboNord er hele rådgivningsapparatet 

klar til at hjælpe os medlemmer 

med de store udfordringer. 

Det er i den nuværende situation 

meget vigtig at få trimmet bedriften, 

så omkostningerne minimeres og 

stærke og svage sider på bedrifterne 

findes. 

Vi har her op til jul taget afsked med 

Jes Mågård og Jens Mølgaard. Vi 

takker for den store indsats de har 

ydet og ønsker dem god vind fremover. 

Trods forandringer og sorte skyer, så 

lad os håbe på et godt nytår! 

Husk de mange tilbud i Plakaten, og 

husk også kredsårsmøderne den 25. 

februar og generalforsamlingen den 

5. marts. 

Annoncespørgsmål rettes til 

ASSIST Kommunikation, 

tlf. 9882 3722 

e-mail: assist@assist-reklame.dk 

Sidste frist for aflevering af 

annoncer og redaktionelt stof 

til næste nummer er: 

Fredag den 6. marts 2009 

Mit LandboNord 1 - 2009

Mit LandboNord 1 - 2009 


Ræven havde 

kronede dage 

i Dybvad 

Der kom fire grise mere i hver 

sti, da Lars Mellemkjær flyttede 

sine frilandsgrise inden 

døre. 

Af Hans Sejlund 

HHan interesserer sig mest 

for planteavl, men arbejder 

hele dagen i svinestalden. 

Grisene er 

egentlig frilandsgrise, 

men de opholder sig også hele dagen 

inde i stalden. Så ingen kan påstå, at 

alt er gået som planlagt for Lars Mellemkjær 

i Dybvad. Men han er slet 

ikke utilfreds med, at udviklingen 

har taget den retning, den har, for i 

dag har han en strømlinet og fornuftig 

produktion, der også levner tid til 

at spille golf og deltage i organisationsarbejde, 

bl.a. LandboNords 

kredsbestyrelse og svineudvalget 

samt den lokale venstrevælgerforening. 

Lars Mellemkjær havde prøvet flere 

spændende jobs, inden han i 1994 

købte ejendommen ved Dybvad på 

tvangsauktion. Han havde bl.a. arbejdet 

i Saudi Arabien med at dyrke 

hvede ude midt i ørkenen, hvor man 

måtte pumpe vand op fra 1000 m 

dybde, og han havde i halvandet år 

været driftsleder på Gl. Estrup Møllegård 

på Djursland. Så fik han lyst 

til at lære noget nyt og tog et job ved 

Skjern, hvor han skulle passe 700 

søer. I området var der flere landmænd, 

der havde frilandsgrise, og 

det tiltalte Lars Mellemkjær, så det 

ville han selv prøve. 

Trodsede rådgiverne 

Ejendommen blev købt med efterfølgende 

rynkede bryn i banken, og da 

Lars Mellemkjær drøftede sine planer 

med svinerådgiver Josva Møller 

Jensen i Flauenskjold, var det 

prompte svar: Det kan ikke lade sig 

gøre! Han gjorde det så alligevel. 

Gårdens 80 søer blev lukket ud på 

marken, og der blev købt yderligere 

70 søer. I løbet af et par år nåede 

besætningen op på 200 søer. I 2001 

byggede Lars Mellemkjær en drægtighedsstald 

og udvidede til 500 søer. 

Det var lettere at styre de drægtige 

søer inden døre, men faringen skete 

stadig i det fri. 

Fodermester Malene Overgaard i 

færd med at vaccinere smågrise. 

Det gik imidlertid ikke som forudset, 

og der kom røde tal på bundlinjen. 

Banken syntes ikke, det var morsomt, 

og Lars Mellemkjær syntes 

også det var surt, ikke mindst om 

vinteren, når vandet frøs, og der 

skulle strøs ekstra halm i hytterne. 

Så en søndag i efteråret 2003, da han 

kom ind til eftermiddagskaffen, gjorde 

han op med sig selv, at nu skulle 

det være slut. Grisene skulle under 

tag. 

3

- Set i bakspejlet var det en rigtig 

god beslutning, for ellers havde jeg 

ikke været her i dag, konstaterer 

Lars Mellemkjær. 

Grisene flyttede ind igen 

Den overbeviste frilandssvinebonde 

byggede så en farestald og lagde sin 

produktion om til konventionel svineavl 

med salg af 7 kg-grise. Det var 

ikke så let at lægge om, men heldigvis 

havde søerne jo vænnet sig til 

drægtighedsstalden. Og Lars Mellemkjær 

oplevede de kommende måneder, 

at det sprøjtede ud med grise. 

Der var mindst fire ekstra grise i stierne, 

så ræven måtte virkelig have 

haft kronede dage i Dybvad de foregående 

år. Samtidig faldt foderforbruget 

markant indendørs. 

Nu kom der god gang i produktionen, 

og Lars Mellemkjær nåede at 

konsolidere sin virksomhed inden de 

senere års vanskelige vilkår for svi- 

4 


Der kom fire grise mere i kuldene, da Lars Mellemkjær flyttede frilandsgrisene 

ind. 

neproduktionen. Nu håber han så, at 

den finansielle situation er bedret, 

inden hans miljøansøgning om at 

udvide til 500 dyreenheder går igennem. 

For så er det planen at rive de 

gamle stalde fra 1896 ned og udvide 

produktionen til 1550 søer med salg 

af 15 kg-grise. 

Selv om Lars Mellemkjær interesserer 

sig meget for planteavl, har han 

valgt at leje jorden ud til en planteavler 

og koncentrere sin indsats i stalden. 

Dels fordi det er i stalden, pengene 

tjenes, dels fordi han undgår 

sæsonvise spidsbelastninger. Med en 

konstant produktion hele året er det 

lettere at tilrettelægge en fornuftig 

arbejdstid for sig selv og de to medarbejdere. 

Med den planlagte udvidelse 

vil der være basis for fem medarbejdere, 

således at bedriften 

arbejdsmæssigt bliver en mere 

robust størrelse. 

Lars Mellemkjær har lejet jorden ud og bruger nu sine grønne fingre til at 

trimme udenomsarealerne til den smukke gård ved Dybvad. 

Gårdrådet 

beslutning 

Med to ejere og fire rådgivere 

er der brug for et fælles forum 

for at sikre en stabil kurs for 

kvægbedriften I/S Jonstrup 

ved Hjørring. 


PPeter Nielsen og Henrik 

Sørensen driver Vester 

Jonstrup ved Hjørring 

samt yderligere ejendomme 

i fællesskab. Der er 

170 malkekøer samt ca. 200 ungdyr, 

og marken udgør 226 ha, der dyrkes 

med grovfoderafgrøder i form af 

græs og majs samt hvede og raps til 

salg. Ansvarsfordelingen er enkel: 

Henrik råder i stalden, mens Peter 

står for markdriften, men i det daglige 

hjælper de hinanden med det 

meste. Sammen med bedriftens tredje 

medarbejder, Christian, der i sommer 

afsluttede sin uddannelse som 

faglært landmand - han var tidligere 

elev på Vester Jonstrup. 

Bedriften har været et I/S siden 2002, 

og den gang var det ikke nogen udbredt 

ejerform. Det lå da heller ikke 

i kortene for Vester Jonstrup, der var 

en slægtsgård og Peter Nielsens 

hjem, som han overtog i 1990, og 

hvor Henrik Sørensen var ansat som 

driftsleder i stalden. 

Henrik ville gerne være selvstændig 

og havde drøftet kompagniskab med 

sin onkel. Samtidig var Peter inde i 

overvejelser om at danne et I/S sammen 

med sin bror, men det hele endte 

altså med, at Peter og Henrik slog 

pjalterne sammen. 

Henrik Sørensen købte en ejendom i 

nærheden med besætning og mælkekvote, 

og så blev de to besætninger 

flyttet sammen i Peter Nielsens ny 


løsdriftstald, hvor der blev sat en 

ekstra malkerobot ind. Det gik temmelig 

smertefrit, selv om Henriks 

køer lige skulle vænne sig til de 

moderne forhold, de kom nemlig fra 

en bindestald. 

På I/S Jonstrup træffes de store beslutninger 

i gårdrådet, der mødes tre 

gange årligt. Her deltager foruden de 

to ejere rådgiverne inden for kvæg, 

planter og økonomi samt bankrådgiveren. 

På disse møder bliver der 

fulgt op på resultatet, lagt budget og 

drøftet strategi og investeringer. Den 

store fordel ved gårdrådet er, at alle 

rådgivere og banken er med i beslutningerne, 

frem for at de hver især 

forsøger at optimere på deres eget 

område. 

Tværfaglig rådgivning 

Gårdrådet eksisterede også før I/S’et 

blev dannet. Peter Nielsen havde 

etableret det allerede i 1998, netop 

ud fra et behov for tværfaglig rådgivning. 

Siden er LandboNords rådgivere 

blevet meget bedre til at arbejde 

på tværs af fagområder, det er i dag 



er stedet, hvor de store 

er træffes 

To robotter klarer malkningen på 

Vester Jonstrup, hvor ydelsen på få 

år er bragt i top. 

Peter Nielsen (tv) og Henrik Sørensen har drevet I/S Jonstrup siden 2002. 

normal praksis, men Peter Nielsen 

og Henrik Sørensen holder fast i 

gårdrådet. 

- Det er helt nødvendigt, at alle rådgivere 

arbejder sammen, og at de alle 

kender strategien for vores virksomhed. 

Det er også værdifuldt at have 

bankrådgiveren med, så han får et 

større indblik i bedriften, siger Henrik 

Sørensen. 

- På møderne kigger vi de enkelte 

dele af forretningen efter i sømmene 

og diskuterer, hvad der kan forbedres. 

Det bliver noteret i referatet, og 

opgaverne bliver delt ud. På næste 

møde følger vi så op på, hvordan det 

er gået, og om der er behov for yderligere 

ændringer. Den primære funktion 

for gårdrådet er at holde styr på 

økonomien, siger Peter Nielsen. 

Udvidelse sat på stand by 

De to gårdejere har haft flere planer 

for udvidelse af bedriften, men de 

har ikke kunnet få økonomi i projekterne, 

og med den nuværende mar- 

kedssituation er de skrinlagt. Nu 

handler det mest om at optimere det 

driftsapparat, de allerede har, og 

vente på bedre tider. 

Stalden er fyldt, og ydelsen er i top, 

så her er der ikke de store muligheder 

for optimering. Dog gør de i det 

kommende år et forsøg på at forbedre 

fedtprocenten i mælken ved at 

bruge sukkerroer i foderblandingen 

sammen med rapsen og græsset. 

Roerne giver en lidt bedre udnyttelse 

af foderet. Men ellers går bestræbelserne 

på at reducere omkostningerne, 

hvilket bl.a. har betydet, at en 

elevstilling ikke er genbesat, hvilket 

den dog skal igen. 

De har dog ikke opgivet alle tanker 

om udvidelse. På gården er der nemlig 

også en svineproduktion, som er 

lejet ud. Når disse bygninger på et 

tidspunkt bliver ledige, er der en ny 

situation, og forhåbentlig er samfundsøkonomien 

til den tid også blevet 

bedre. 

5

6 


At bygge en skov 

Vil du lægge jord til, kan du få 

tilskud til både planter og 

plantning af en ny skov – både 

i skovrejsningsområder og 

neutrale områder. Hans Harry 

Bruun i Øster Thorup har gjort 

det. 


HHolder du af naturen, er 

det en helt speciel oplevelse 

at få lov til at bygge 

din egen skov. Vælge 

træarter, planlægge bevoksningen 

og se skoven vokse op. 

Med regeringens ønske om øget 

skovrejsning og de dermed forbundne 

regler for tilskud er det i dag muligt 

for enhver med et stykke jord at 

bygge en skov. Har du jorden, kan 

tilskuddet i de fleste tilfælde dække 

hele etableringen. 

Der kan være mange grunde til at 

rejse skov. For Hans Harry Bruun 

var det et ønske om at skabe en 

naturoplevelse for ham selv og alle, 

der har lyst til at gå en tur i hans 

skov. Målet var derfor at skabe en 

smuk og meget varieret skov. Han 

kontaktede derfor skovfoged Hans 

Christian Graversgaard fra Skovdyrkerne, 

der udarbejdede et skovprojekt 

og søgte tilskud hjem til etableringen. 

Det var også Skovdyrkerne, 

der leverede planterne og udførte 

plantningen. Hans Harry Bruun har 

selv taget sig af renholdelsen, indtil 

træerne var store nok til at klare sig 

mod ukrudtet. 

Bruun vil gerne dele sin naturperle 

med andre, og derfor har han anlagt 

stier i skoven - stier som i øvrigt er 

forbundet med stier hos en nabo. 

Endvidere findes der en udsigtsbakke 

og en sø i skoven. 

En botanisk perle 

Hans Harry Bruuns skov er også en 

forstbotanisk seværdighed, idet der 

her findes træarter, som ikke vokser 

andre steder i Danmark, og som følges 

nøje af Forskningscenter for 

skov og landskab. Det gælder bl.a. 

Der var trængsel på gårdspladsen hos Hans Harry Bruun, da han holdt 

åben skov. 75 naturelskere var med på turen rundt blandt de 20.000 træer. 

Nåletræer er gode til at give læ for 

de mere sarte løvtræer. Vinterlæ i 

skoven er vigtigt, også når træerne 

er blevet store. 

125 tarmvridrøn, der er en dansk art, 

som næsten er udryddet. Den har sit 

navn, fordi dens frugter i gammel tid 

er brugt som lægemiddel mod tarmslyng. 

Andre sjældne arter er rød 

ask, silkefyr, valnød, cypres, grønel, 

frynseeg, kinesisk hassel og sølvblad. 

Hans Chr. Graversgaard synes at 

man skal gøre sig umage med de nye 

skove. Når vi tager et stykke regulært 

landbrugsjord ud af omdriften, 

og pålægger arealet en evigtvarende 

fredskovspligt, så skal skoven også 

blive til noget. Vore skovejere vælger 

selv hvad deres skov skal blive til og 

det er min opgave at sikre at det 

også kan lykkes - og at der bliver 

noget skov som kan bidrage både til 

menneskers oplevelser, og til en rigere 

natur i området. 


Der er plantet i alt 20.000 træer hos 

Hans Harry Bruun, og de dækker et 

areal på 5 ha. Der er flest løvtræer, 

men der er også indslag af rødgran, 

cypres og skovfyr. De stedsegrønne 

træarter er værdifulde som læskabere 

for skoven. Hans Christian Graversgaard 

anbefaler gran, cypres og 

fyr som servicetræer i stedet for hurtigvoksende 

ammetræer som poppel, 

rødel og hybridlærk. Disse træer vil 

nemlig ødelægge de andre løvtræer, 

hvis man ikke er vaks med beskæring 

og fjernelse, når skoven er kommet 

op. En ren løvskov vil desuden 

hurtigt blive en meget åben skov 

uden læ i bunden. Det er ikke rart 

for hverken træer, dyr eller mennesker. 

Det altafgørende for at skoven får en 

god start, er at ukrudtet holdes i ave. 

Hans Harry Bruun har de første to år 

af skovens levetid været flittig med 

traktor og harve. Han kunne også 

have sprøjtet ukrudtet væk, men 

valgte altså den mekaniske renholdelse. 

Han kunne også have valgt 

reolpløjning, men blev frarådet det 

af skovfogeden. Metoden løser 

ukrudtsproblemet et år eller to, men 

det ødelægger dræn og jordstruktur 

med langtrækkende konsekvenser. 

Sidste sommer holdt Hans Harry 

Bruun åben skov med 75 gæster fra 

lokalområdet. Mange af dem har 

siden haft deres gang i skoven og 

kunnet glæde sig over et stykke 

natur, der i de kommende år vil blive 

endnu flottere. 



Hans Harry Bruun i den spæde skov med skovfoged Christian Sejlund, Skovdyrkerne, 

der nøje følger væksten særligt i de første år. 

Tilskudsmuligheder 

Ansøgningsfrist 1. maj 2009 

SKOVREJSNINGSOMRÅDE 1. rate 2. rate I alt 

A. Anlæg og pleje: kr./ha kr. /ha kr./ha 

Plantning af løvskov/skovbryn 16.000 9.000 25.000 

Plantning af nåleskov 10.000 6.000 16.000 

Ekstensiv plantning 10.000 6.000 16.000 

Såning 10.000 6.000 16.000 

B. Pesticidfri anlæg og pleje 3.000 kr./ha 

C. Skånsom jordbearbejdning 

(udbetales i 3 lige store rater) 

3.000 kr./ha 


B/C. Pesticidfri anlæg og pleje 9.000 kr./ha 

og skånsom jordbearbejdning (udbetales i 3 lige store rater) 

D. Hegn 15 kr./m 

(udbetales sammen med 1. rate) 

E. Forberedende undersøgelser: 

Lokalitetskortlægning 1.000 kr. + 200 kr./ha 


Kort/arealfastsættelse 500 kr. + 50 kr./ha 


IKKE SKOVREJSNINGSOMRÅDE 1. rate 2. rate I alt 

A. Anlæg og pleje: kr./ha kr./ha kr./ha 

Plantning af løvskov/skovbryn 13.000 7.000 20.000 

Plantning af nåleskov 8.000 5.000 13.000 

Ekstensiv plantning 8.000 5.000 13.000 

Såning 8.000 5.000 13.000 

B. Pesticidfri anlæg og pleje 3.000 kr./ha 

C. Skånsom jordbearbejdning 


3.000 kr./ha 


B/C. Pesticidfri anlæg og pleje 9.000 kr./ha 

og skånsom jordbearbejdning (udbetales i 3 lige store rater) 

D. Hegn 15 kr./m 


E. Forberedende undersøgelser: 

Lokalitetskortlægning 1.000 kr. + 200 kr./ha 


Kort/arealfastsættelse 500 kr. + 50 kr./ha 


7

8 


Vejen til mål 

Sportschef Lynge Jacobsen er 

taler på ØkonomiRådgivningens 

årsmøde, hvor han vil 

fortælle om hemmeligheden 

bag AaBs succes. 

Af Lise Munk-Schaltz 

MMed et Danmarksmesterskab, 

en kvalifikation 

til Champions League, 

og senest uafgjort 

på Old Trafford mod 

Manchester United har AaB skrabet 

flere overskrifter til sig end nogen 

anden dansk fodboldklub formåede 

at gøre i 2008. Bag klubbens succes 

står Lynge Jacobsen. En mand, der 

er kendt for at kalde en spade for en 

spade, og som ofte må modtage verbale 

klaps i medierne for hans beslutninger. 

Lynge Jacobsen er sidst 

blevet kritiseret af både fans og 

medier for at udelukke assistenttræner 

Allan Kuhn som ny cheftræner. 

Med tanke på Kuhns indsats 

kan man vel godt undre sig over dette 

valg, og blandt andet derfor har 

Mit LandboNord mødt fodbolddirektøren 

til en snak om hans syn på 

ledelse, og om det der med at tage 

beslutninger, som andre ikke er enige 

i, forud for hans oplæg ved LandboNords 

økonomirådgivnings årsmøde 

4. februar. 

- Det, som jeg skal passe på med, er 

ikke at lade mig styre af omgivelserne. 

Jeg får dagligt mails fra folk der 

skriver: ”Lynge, det kan ikke passe, 

at du ikke ansætter Kuhn, nu må du 

fandeme tage dig sammen.” Der skal 

jeg passe på, for det er mig, der tager 

beslutningerne og ikke omgivelserne, 

siger Lynge og fortsætter: 

- Årsagen til, at vi er den klub, der 

har haft størst fremgang de sidste to 

år, er, at vi har turdet stå fast på 

vores beslutninger. Også selvom 

pressen har høvlet os ned for det. 

Men det vil jeg fortælle meget mere 

om i mit oplæg. For lige meget om 

man er landmand eller sportschef, så 

handler den gode forretning om at 

sætte mål og tage beslutninger. 

Det nytter ikke noget 

at være bagklog 

Lynge Jacobsen har en lang ledelseskarriere 

bag sig. Blandt andet som 

sergent i militæret, kontorchef med 

600 mand under sig og nu som fodbolddirektør. 

Lynge Jacobsen har 

været vant til, at han er manden, der 

tager beslutningerne, men han er 

ikke bleg for at indrømme, at de ikke 

altid er rigtige: 

- En ting, jeg har lært her i livet, er, 

at man ikke skal være så helvedes 

bagklog hele tiden. Hvis man som 

leder skal gå og piske sig selv med, 

at en af beslutningerne ikke holder 

vand, så dør du af det. Man skal lære 

af de forkerte beslutninger, hvis man 

kan, men så skal man sgu bare komme 

videre, siger Lynge. 

Skarp ledelse med hjerte 

og sjæl 

Lynge Jacobsen brænder for sit 

arbejde og ikke mindst AaB. En klub 

han har været medlem af i 50 år. 

Kærligheden til klubben er det, der 

for ham driver værket. 

- Det at være ansat i AaB, skal være 

noget andet end at være ansat et 

andet sted. Her skal man have hjertet 

med. Og det har alle, der arbejder 

i AaB, fortæller Lynge. 

Én af de egenskaber, Lynge mener, 

er vigtigst for et menneske at besidde, 

er kunsten at omgås andre, eller 

den sociale intelligens, som han kalder 

det. ”Hvis man ikke har det gen, 

så skal man være så meget dygtigere 

på andre hylder, for at det opvejer. 

Specielt som leder er det alfa og 

omega,” siger fodbolddirektøren. 

Trivslen blandt medarbejderne er altafgørende 

for AaBs succes: ”Jeg kan 

lugte det med det samme, hvis der er 

en kollega, der ikke er på toppen, 

eller hvis der er noget galt i spillertruppen. 

Hvis vores virksomheds 

medarbejdere og spillere ikke fungerer 

godt, så fungerer hele virksomheden 

ikke,” afslutter Lynge. 

Når Lynge Jacobsen den 4. februar 

gæster årsmødet i LandboNords 

ØkonomiRådgivning, kan du høre 

meget mere om AaBs op- og nedture 

i medierne og vejen til at nå målet. 




Vi sælger de jyske landbrug 

Vores erfaring og et 

stort salg gennem 

mange år giver dig 

sikkerhed for 

en ordentlig handel. 

Gustav P. 

Winther 

Svenstrup 

4045 9963 

Statsaut. ejendomsmægler 

og Agrarøkonom. 

stort kendskab til lokalområdet 

stor indsigt i generationsskifte 

uvildighed 

uforpligtende vurdering 

effektivt og seriøst salgsarbejde 

 

Berg Risager 

Sct. Olai Plads 6, 9800 Hjør ring . tlf. 9892 3322 

Himmerland v/Berg Risager 

Markedsvej 6, Aars . tlf. 9862 6170 

www.Ny bo lig.dk Mail: 9801@nybolig.dk 

 

Landbrug 

Års 

98 62 61 70 

Vores store styrke er: 

Nybolig Landbrug 

Landbrug 

Hjørring 

98 92 33 22 

Berg Risager 

Vodskov, aftentlf. 

9654 1212 

4020 9322 

Statsaut. ejendomsmægler. 

Gårdejer, 15 års erfaring 

med landbrugshandel og 

vurdering. 

Kristian Høj 

Kristensen 

4041 5022 

Landbrugskonsulent 

og Civiløkonom. 

professionel og seriøs rådgivning 

stort køberkartotek med seriøse 

danske og hollandske købere 

stor kontaktflade 

 

9

10 


Slut med at bekymre sig 

om risikoafdækningen 

HHvordan er det lige, 

man sikrer, at risikoen 

er ordentligt dækket af? 

Hvordan får man tiden 

til nøje at følge udviklingen 

på råvare- og finansmarkedet, 

mens man samtidig har travlt med at 

passe landbrugsdriften? Den problemstilling 

kan man nu vælge at 

overlade til andre. LandboNord har 

nemlig i tæt samarbejde med LandboSyd 

etableret en helt ny virksomhed, 

der fremover gør det muligt at 

outsource risikoafdækningen. 

Der er rigtig mange gode grunde til 

at være landmand - men et ønske om 

at være ekspert i risikoafdækning, 

international handel eller udvikling 

på det finansielle marked er sjældent 

en af dem. Alligevel kræver moderne 

landbrug i dag et indgående kendskab 

til future- og terminsmarkedet. 

Hvis risikoafdækningen skal være 

optimal, skal du som landmand hele 

tiden afse tid til nøje at følge udviklingen 

på råvare- og finansmarkeder 

i hele verden. Det kan være en umulig 

opgave, når høsten samtidig skal i 

hus, traktoren bryder sammen, en 

medarbejder er syg, eller når der 

endelig er udsigt til en fridag. 

Derfor har LandboNord i tæt samarbejde 

med LandboSyd netop etableret 

den finansielle handelsvirksomhed 

Agrocura. Den nye virksomhed 

gør, at det fremover er muligt at outsource 

risikoafdækningen til en ekspert 

med et indgående markedskendskab 

og mange års erfaring. 

Støt stigende behov 

LandboNord er en af de drivende 

kræfter bag Agrocura, og landboforeningens 

direktør Søren H. Hertel er 

derfor formand for bestyrelsen, 

medens LandboSyds direktør Gunnar 

Fink har påtaget sig hvervet som 

direktør i Agrocura. 

Blandt vores medlemmer er der et 

udtalt behov for hjælp til risikoafdækning 

især på råvaremarkedet. Vi 

har her bevæget os lidt uden for 

vores kerneområde, som er rådgivning 

og service, men det har været 

nødvendigt, da vi ikke kan se andre, 

som kan levere den ydelse, som 

vores medlemmer efterspørger. 

Gunnar Fink udtaler: Det er en vanskelig 

og tidskrævende opgave for 

langt de fleste landmænd at sikre en 

optimal risikoafdækning. Det kræver 

nemlig, at man på den ene side har 

tiden til at mestre sin drift, og på den 

anden side også nøje kan følge med 

på f.eks. svinebørsen i Chicago, crude 

oil priser på London børsen, valutakurser 

og i den generelle pris- og 

renteudvikling. Hertil kommer, at de 

senere års udvikling i råvarepriser og 

finansieringsforhold med al tydelighed 

har vist os, hvor sårbart det 

enkelte landbrug er, og hvor vigtigt 

det er at være dækket rigtigt af. Et 

sådant behov vil vi ikke sidde overhørig. 

Det bliver let at risikoafdække 

Agrocura begyndte derfor den 1. 

januar 2009 at tage imod kunder og 

afholde kundeseminarer. Agrocura 

har lagt stor vægt på, at det skal være 

let for den enkelte landmand at komme 

i gang med risikoafdækningen. 

- Faktisk kræver det kun et enkelt 

møde, hvor vi sammen nøje kortlægger 

det specifikke og individuelle 

behov for risikoafdækning. På mødet 

forklarer vi naturligvis også, hvordan 

vi handler og gennemgår vores fastlagte 

strategi og politik. Så snart formalia 

er på plads, kan vi påbegynde 

risikoafdækningen, forklarer Søren 

H. Hertel. 

Agrocura er en ny professionel finansiel 

handelsvirksomhed, etableret af LandboNord 

og LandboSyd i fællesskab. 

Virksomheden gør det muligt fremover 

at outsource sin risikoafdækning til et 

team af eksperter. 

- Navnet Agrocura er sammensat af to 

ord, forklarer Søren H. Hertel - ”Agro” 

understreger vores tilhørsforhold til 

landbruget. ”Cura” stammer fra det 

latinske ord ”procura”, der betyder 

ledelse, administration, bekymre sig om 

og tage sig af - og det er netop det, 

Agrocura gør. Vi leder, administrerer, 

bekymrer os om og tager os af landmandens 

risikoafdækning, imens han kan frigøre 

ressourcer og fokusere på driften 

af sin forretning. 

Direktør 

Søren H. Hertel, 

LandboNord 

er formand 

for bestyrelsen 

i Agrocura 

Som kunde hos Agrocura skal man 

fortsat selv foretage sine fysiske indkøb 

af f.eks. råvarer, og også selv 

forestå den bagvedliggende finansiering. 

Men imens man selv dækker de 

fysiske behov, dækker Agrocura risikoen 

af i future- og terminsmarkedet. 

Hovedsæde i Schweiz 

Selvom selskabet har begge ben solidt 

plantet i den danske muld og 

landboforeningerne, har den nye 

virksomhed Agrocura AG hovedsæde 

i Schweiz og er etableret som 

Finanzintermediär. 

- Vi har valgt denne model, fordi det 

er en klar fordel for både os og vores 

kunder. Vi ønsker udelukkende at 

arbejde som rådgivere med tilladelse 

til at handle på kundernes vegne. I 

Danmark kræver det imidlertid, at 

man godkendes som bank eller børs- 


mæglervirksomhed - og det ønsker 

vi ikke at være. Vi er netop ikke en 

bankvirksomhed men derimod en 

finansiel handelsvirksomhed med et 

entydigt fokus på Risk Management 

til fordel for vores kunder. Det giver 

etableringen i Schweiz os mulighed 

for at være, forklarer direktør Gunnar 

Fink. 

Erfarent team 

Bag Agrocura står et yderst erfarent 

og professionelt team. Bl.a. er John 

Jensen, LandboNord, ansat som Senior 

Investment Manager. Landmænd, 

der tidligere har beskæftiget sig med 

risikoafdækning, kender allerede 

den erfarne specialist fra bl.a. Agromarkets 

og undervisning i bl.a. handel, 

prisudvikling og råvareanalyser. 

I LandboSyd er det Key Account 

Manager Jens Schjerning, der er tilknyttet 

som rådgiver i spørgsmål og 

forhold vedrørende Agrocura og risikoafdækning. 

Han er ligeledes en 

anerkendt og ofte benyttet ekspert i 

risikoafdækning og finansielle forhold. 

I Agrocuras bestyrelse sidder, 

foruden Søren H. Hertel og Landbo- 

Syds direktør Gunnar Fink, bl.a. 

også Knud Agergaard Thing, der 

udover at sidde i LandboNords 

bestyrelse, samtidig er en af Agrocuras 

første kunder. 

- Selvom Agrocura er en ny virksomhed, 

bygger vi på mange års solid og 

tung specialisterfaring med handel i 

landbrugssektoren. Med andre ord 

har vi en betydelig markedsindsigt, 

og vi kender samtidig landmanden 

og hans specifikke behov for risikoafdækning. 

Derfor kan vi gøre en 

reel forskel for de landmænd, der 

ikke længere vil bekymre sig om 

deres risikoafdækning men i stedet 

overlade den trygt til Agrocura, slutter 

Søren H. Hertel. 



FREMTIDENS 

LANDBRUGS 

BYGGERI 

Vi har mere end 30-års erfaring i 

kvalitetsbyggeri til landbrug og industri, 

samt beskæftiger ca. 180 professionelle 

medarbejdere til at varetage alle 

former for byggeprojekter 

Påtænker du 

landbrugsbyggeri nu, 

eller senere er du 

velkommen til at 

kontakte Projektleder 

Per Nielsen 

BYGGEFIRMA Ndr. Ringvej 7-9 · 9760 Vrå · Tlf. 98981964 · info@arne-andersen.dk 

11

Af ErhvervsPh.D.-studerende 

Inge Lise Jæger Sørensen 

SSiden de første landøkonomiske 

selskabers etablering 

i begyndelsen af 1800-tallet 

har aktiviteterne i landbrugets 

foreninger været koncentreret 

om den faglige rådgivning, 

det erhvervspolitiske og det erhvervsøkonomiske 

arbejde. Disse 

områder er blevet udviklet systematisk, 

og foreningerne står i dag både 

som ejere af økonomisk bæredygtige 

rådgivningsvirksomheder og med 

bred erhvervspolitisk indflydelse. 

Over årene har foreningerne desuden 

opbygget en legitimitet og et 

omdømme både indenfor landbrugserhvervet 

og i samfundet generelt, 

som stedet hvor medlemmerne gennem 

aktiv deltagelse gør sig erfaringer 

med fællesskab og medvirken i 

demokratiske processer. 

Indtil overgangen til det 20. århundrede 

var landboforeningerne ene 

om at tilbyde foreningsmæssige rammer 

for landbrugernes organisatoriske 

bestræbelser. Udover at fungere 

som en faglig sammenslutning af 

landmænd, udgjorde foreningerne 

også en væsentlig del af det sociale 

netværk, der bandt lokalsamfundet 

sammen. Foruden gårdejere, gårdbestyrere 

og husmænd talte medlemsskaren 

dengang også møllere og 

mejerister, slagtere og bagere, smede, 

tømrere, tækkemænd og andre, 

hvis berøringsflade med landbruget 

12 


Foreningsliv i landbruget - 

blev understøttet i foreningsfællesskabet. 

Sådan er det ikke længere. 

Den første uddifferentiering i erhvervet 

viste sig allerede i slutningen af 

1800’tallet, hvor husmændene skilte 

sig ud fra landboforeningerne og 

etablerede deres egne husmandsforeninger. 

Også godsejerne etablerede 

deres egen tolvmandsforeninger. 

Slagtere, bagere, smede og tømrere 

har også for længst etableret egne 

erhvervsforeninger og dermed udskilt 

sig fra det fællesskab, der udsprang 

af bopæl og gensidig afhængighed. 

Landbrugets mangfoldighed 

Siden 1960 er antallet af landbrugsbedrifter 

gået fra 196.000 til ca. 

43.000 i 2007 (Danmarks Statistik). 

Til gengæld er mangfoldigheden i 

erhvervet vokset. En landmand i dag 

kan lige såvel være virksomhedsejer 

med nærmest industriel produktion i 

Danmark og i ud-landet, som 

han/hun kan have etableret bondegårdsferie 

og/eller gårdbutik hjemme 

på bedriften eller på en af de ejendomme, 

der er købt til. Der er også 

deltidslandmanden, der dyrker pil til 

bioenergi eller har fedekvæg, der 

afgræsser naturfølsomme områder. 

Også den økologiske produktion er 

blevet en væsentlig medspiller, hvor 

variation i produktions-størrelser og 

-grene blomstrer. Og dette er blot 

nogle få eksempler på den mangfoldighed, 

vi ser i landbruget i dag. 

I modsætning til uddifferentieringen 

i erhvervet, har man af økonomiske 

og rationelle grunde i flere lokale 

foreninger valgt at fusionere. Hvor 

foreningerne tidligere repræsenterede 

en medlemsskare med en vis lighed 

og geografisk nærhed mellem 

deltagerne, skal de i dag favne en 

mængde af individer spredt over sto- 

re geografiske områder med forskellige 

forudsætninger, interesser, behov 

og bevæggrunde for tegning af 

medlemskab. 

Medlemskabet og anledning 

til exit 

Dansk Landbrug gennemførte i slutningen 

af 2007 en landsdækkende 

medlemsundersøgelse, hvor man 

blandt andet spurgte, hvorfor den 

enkelte er medlem af en af landbrugets 

foreninger. I undersøgelsen var 

det muligt at angive flere begrundelser, 

men topscorerne blandt svarmulighederne 

blev: 

❥ For at have adgang til den faglige 

rådgivning 

❥ For at have en organisation, der 

varetager landbrugets interesser 

I bunden lå til gengæld begrundelser 

som: 

❥ Faglig sparring med kolleger 

❥ For at deltage i det sociale fællesskab 

Det er altså primært de faglige og 

erhvervspolitiske interesser, medlemmerne 

anfører som argument for 

deres medlemskab frem for relationen 

til de øvrige medlemmer. 

I undersøgelsen spurgte man også, 

om den pågældende på noget tidspunkt 

havde overvejet at opsige sit 

medlemskab. Her svarede 32% ja. - 

En udmelding der især kom bag på 

Dansk Landbrug. 

Den væsentligste årsag til overvejelserne 

om udmeldelse er ikke overraskende 

kontingentets størrelse. Ser 

vi nærmere på, hvad der leder op til 

denne oplevelse af ikke at få værdi 

for pengene, er det ikke utilfredshed 

med den faglige rådgivning, der nævnes. 

Varetagelsen af interesser kommer 

ganske vist ind på en tredje 

plads, men det begynder med argu- 




udfordringer og muligheder 

menter som manglende oplevelse af 

socialt fællesskab, overvejelser om 

at skifte til en naboforening og 

manglende deltagelse i foreningens 

aktiviteter - altså sociale og kollegiale 

relationer - og ender med, at man 

ikke synes, man får noget for pengene. 

Og så er der kun et sidste skridt 

mod udmeldelsen. 

Vælger de 32% eller flere at gøre alvor 

af deres overvejelser om udmeldelse, 

vil foreningerne få vanskeligt 

ved at varetage de tilbageværende 

medlemmers erhvervspolitiske og 

økonomiske interesser. Som ”Foreningsdanmark” 

er skruet sammen, er 

det nemlig de foreninger med den 

store repræsentation, der får ørenlyd 

hos politikerne. Med tilbagegangen i 

antallet af aktive landmænd er det 

desto vigtigere, at den enkelte finder 

det meningsfuldt at tegne medlemskab 

af foreningen og ikke blot benytter 

sig af den faglige rådgivning 

men også støtter den erhvervspolitiske 

indsats. 

Fremtidens udfordringer 

Det kan være vanskeligt for en forening 

at tage pejling af medlemmernes 

behov, hvis deres argument for 

medlemskab er adgang til faglig rådgivning, 

mens begrundelsen for udmeldelse 

af foreningen er manglende 

socialt fællesskab. Indtil nu har de 

fleste foreninger tilsyneladende satset 

på udvikling af den faglige rådgivning 

og erhvervspolitiske indsats 

og håbet, at landmændenes følelse af 

tilhørsforhold til foreningen ville følge 

i kølvandet. 

Landbrugets foreningsliv har en lang 

og stolt tradition, der har nået mange 

mål for de danske landmænd. 

Men verden har ændret sig, siden de 

første landøkonomiske selskaber 

blev etableret. Det samme har land- 

mændene. Nu skal foreningerne 

også opdateres, men det kræver et 

eftersyn, ikke blot af den organisatoriske 

struktur eller af udbuddet af 

aktiviteter, der iværksættes for at 

knytte medlemmerne til foreningen. 

Hele tankesættet omkring medlemmerne 

og deres interesser må revurderes. 

Foreningernes traditionelle 

opdeling af medlemmerne efter produktionsgren, 

størrelse og omsætning 

siger noget om deres bedrifter, 

men det siger ikke nødvendigvis 

noget om mennesket bag. Og det er 

Jeg deltager ikke i foreningens 

aktiviteter 

For at have adgang til 

den faglige rådgivning 

For at have en organisation, der 

varetager landbrugets interesser 

Faglig sparring med kolleger 

For at deltage i det sociale fællesskab 

Foreningen har ikke 

føling med medlemmernes 

behov 

Jeg har ikke meget til 

fælles med de andre 

medlemmer 

EXIT 

mennesket der beslutter, om der skal 

betales kontingent til foreningen 

eller ej. Det er mennesket, der oplever, 

om interesserne varetages eller 

ej - om der er værdi for pengene! 

Udfordringen for landbrugets foreninger 

er altså at finde en måde, 

hvorpå medlemsskarens mangfoldighed 

rummes og samtidig giver anledning 

til forening af forskellighederne. 

0 20 40 60 80 100% 

Jeg betaler for meget 

i kontingent 

Foreningen varetager 

ikke mine interesser 

Jeg overvejer at 

melde mig ind 

i en naboforening 

Undersøgelsen blev gennemført via et elektronisk spørgeskema, udsendt til 

samtlige 34.374 aktive medlemmer. Heraf svarede 3.714 

13


LandboNord indgår samarbejde 

med Energibyen Frederikshavn 

Af Allan Olesen, LandboNord 

og Mikael Kau, Energibyen 

Frederikshavn 

FFrederikshavn Kommune 

har taget initiativ til et 

meget ambitiøst projekt - 

Energibyen Frederikshavn. 

I 2015 skal en geografisk 

afgrænset del af Frederikshavn 

Kommune (Frederikshavn, 

Strandby og Elling) være 100 procent 

forsynet fra vedvarende energikilder. 

Læs mere herom på Energibyens 

hjemmeside: www.energibyen.dk. 

Allerede i opstartsfasen har Energibyen 

Frederikshavn gjort klart, at 

landbruget i kommunen kommer til 

at spille en afgørende rolle i realiseringen 

af målsætningen. Det er både 

et krav og en nødvendighed at eksisterende 

teknologier anvendes, hvis 

målet skal nås. Som udgangspunkt 

forventer man, at energien skal komme 

fra vindmøller, affald og biogas. 

Hver især skal de levere 1/3 af den 

energimængde, der er nødvendig. 

I de indledende samtaler med Energibyen 

Frederikshavn har Landbo- 

Nord gjort klart, at vi kan være leveringsdygtige 

i biogas. Det er i første 

omgang tanken, hvis interessen er til 

det, at landmændene selv både ejer 

og driver biogasanlægget. Ejerskabsformen 

er endnu ikke fastlagt. I løbet 

af processen skal den mest hensigtsmæssige 

ejerskabsform klarlægges. 

Biogasanlægget skal etableres på 

markedsmæssige vilkår fuldstændig 

som alle andre biogasanlæg i Danmark. 

Energibyen Frederikshavn 

kan og skal ikke bidrage til etableringsomkostningerne. 

Fordelen er 

dog åbenlys. Der eksisterer allerede 

afsætningskanaler til biogassen, og 

vi ved, at interessen og lysten til at 

aftage energien allerede er der. I 

landbruget har vi den fordel, at vi 

har materiale til at lave biogas 

(eksempelvis husdyrgødning og 

energiafgrøder), vi kan hurtigt etablere 

et distributionsnet til afsætning 

af den afgassede biomasse, og vi kan 

vise omverdenen, at også landbruget 

er interesseret i miljørigtige tiltag. 

LandboNord har i de indledende 

samtaler også gjort klart, at gennemførelsen 

af biogasprojektet fordrer 

en helhedsplanlægning fra Frederikshavn 

Kommunes side. Det er 

afgørende, at Frederikshavn Kommune 

viser politisk vilje. Kommunen 

skal være indstillet på at hjælpe til 

med at placere anlægget og være 

indstillet på, at godkendelsesproceduren 

for anlægget skal gennemføres 

hurtigst muligt. Målsætningen 

skal være opfyldt allerede i 2015. 

Hvad sker der videre 

Der er allerede nu igangsat et afklaringsarbejde, 

som skal belyse muligheden 

for at finde tilstrækkeligt materiale 

til at kunne levere den nødvendige 

mængde biogas. Frederikshavn 

Kommunes geografiske område 

analyseres for husdyrgødningsmængder. 

Analysen skal afklare, 

hvorvidt mængden af husdyrgødning 

inden for den geografiske afgrænsning 

er tilstrækkelig, eller om der 

skal kigges udenfor området. 

Efter udredningsarbejdet vil Landbo- 

Nord lodde stemningen ved vores 

medlemmer i området for at etablere 

et biogasanlæg. 

Hvis der ønskes yderligere informationer 

om projektet, kan følgende 

kontaktes: 

Mikael Kau 

Direktør, Energibyen Frederikshavn 

mkka@frederikshavn.dk 

tlf. 9845 6263 

Henrik Gregersen 

formand, LandboNord 

og medlem af bestyrelsen 

i Energibyen Frederikshavn 

e-mail hg@dlr.dk 

tlf. 7024 3479. 

Allan Olesen 

Chefkonsulent, Miljø, LandboNord 

ako@landbonord.dk 

tlf. 9624 2579 / 2929 4714 

14 Mit LandboNord 1 - 2009


Kl. 09.30 Beretning ved formanden for svineproduktionsudvalget 

gårdejer Niels Vestergaard Salling, Klæstrup 

Beretning ved chefrådgiver Poul Stendahl 

Faglige indlæg 

Kvalitet og muligheder i svineproduktionen 

Ved chefrådgiver Poul Stendahl 

Produktionsmuligheder og indsatser i soholdet 

Ved svinerådgiverne Tom Madsen, Merete L. Andersen, 

Inga R. Kristiansen og Lars Winther 

Produktionsmuligheder og indsatser i smågrise- og slagtesvinestalde 

Ved svinerådgiverne Anders Christensen og Anders Andersen 

Kvalitet og muligheder ved foderhandler/risikoafdækning 

Ved svinerådgiver Vagn Johansen og driftsøkonomikonsulent Heidi L. Sørensen 

Fremtidens sostaldsprojekt 

Ved gdr. Palle Joest Andersen og svinerådgiver Josva Møller Jensen 

Valg til svineproduktionsudvalget 

På valg er Niels Vestergaard Salling 

Middag 

Muligheder for svineproduktionen i Danmark 

på kort og lang sigt 

Ved direktør for Dansk Svineproduktion 

Nicolaj Nørgaard. 

Vejen til at blive en vinder 

Ved Eskild Ebbesen 

fra OL Guld-4’en. 

kl. 15.15 Afslutning 

Pris for hele dagen 300 kr. 

Tilmelding senest fredag den 23. januar 

på tlf. 9624 1881 

- eller via mail til: anj@landbonord.dk 

Årsmøde 

LandboNords SvineRådgivning 

Fredag den 30. januar 2009 

på Nordjyllands Idrætshøjskole i Brønderslev 

Årsmødet starter med kaffe kl. 09.00. 

Mit LandboNord 1 - 2009 15


Socialkonsulentordningen 

i Nordjylland udvider 

PPr. 1. november 2008 er 

socialkonsulentordningen 

udvidet til to socialkonsulenter. 

Susanne Sander har 

været ansat i ordningen 

siden 1994 - Susanne vil primært servicere 

LandboNord kunder. I 2005 

blev Kirsten G. Jensen ansat som 

sekretær - og pr. 1. november er Mette 

Fuglsang ansat - Mette vil primært 

servicere AgriNord kunder. Mette er 

uddannet socialrådgiver og har de 

seneste 8 år været kommunalt ansat 

inden for arbejdsmarkedsområdet. 

Derudover driver hun et produktionslandbrug 

med planteavl og slagtesvin. 

Fysisk vil socialkonsulentordningen 

være at træffe på LandboNord, Erhvervsparken 

1, 9700 Brønderslev. 

Hvem er vi? 

Socialkonsulent 

Susanne Sander 

Tlf. 9624 2436 

Mobil: 40 52 52 15 

ssa@landbonord.dk 

Ordningen har to formål: 

At afhjælpe sociale og personlige 

problemer for den enkelte landmand 

og landmandsfamilien - eller 

andre. 

At opsamle generel viden omkring 

landmandsfamiliens/selvstændiges 

problemer med henblik på forebyggelse 

og påvirkning af lovgivningen. 

Socialkonsulenten tilbyder personlig 

rådgivning og vejledning for hele 

landmandsfamilien og andre indenfor 

følgende områder: 

Arbejdsløshedsdagpenge/kontanthjælp 

Sygedagpenge 

Revalidering 

Flexjob 

Efterløn, pension, delpension, 

førtidspension 

Hjælpemidler 

Ægteskabs- og parforholdsproblemer 

herunder separation, skilsmisse 

og samkvem 

Sygdom og dødsfald 

Socialkonsulent 

Mette T. Fuglsang 

Tlf. 9624 2438 

Mobil: 29 61 02 53 

mtf@landbonord.dk 

Ansøgninger og ankesager i forhold 

til sociale ydelser 

Eller noget helt andet…. 

Derudover tilbydes: 

Undervisning 

Foredrag 

Oplæg 

Kurser for konsulenter, landmænd, 

øvrige selvstændige, landbrugets 

samarbejdspartnere. 

Aktuel information om lovændringer 

Der faktureres på lige vilkår med 

øvrige konsulenter. 

Advokatsekretær 

Kirsten G. Jensen 

Tlf. 9624 2437 

kgj@landbonord.dk 




Vandløb 

Af Marianne Kjeldstrøm-Fisker 

VVi har i Danmark omkring 

64.000 km vandløb, 

dvs. at der i gennemsnit 

er mere end 1 km vandløb 

pr. kvadratkilometer. 

Vandløb er andet end grøfter, der 

leder vandet væk fra markerne. De 

udgør en naturtype i sig selv og sammenknytter 

de andre naturtyper, 

som f.eks. enge, moser, heder og 

skove. 

200 års udretning 

De sidste ca. 200 år er over 90% af de 

naturlige vandløb i Danmark blevet 

reguleret ved udretning og uddybning, 

og mange mindre vandløb er 

blevet rørlagt. Udretningen af vandløbene 

har ødelagt deres slyngninger 

og dermed forringet livet i vandløbet 

for fisk, planter og smådyr. 

Forurening 

Tidligere tiders voldsomme 

spildevandsforurening med 

organiske stoffer gjorde 

mange steder, at der var iltsvind 

i vandløbene, så fisk og 

planter ikke havde det godt. 

I dag 

Takket være bedre spildevandsrensning 

er vandet i 

mange vandløb blevet rene- 


re i de seneste 15-20 år. Miljøindsatsen 

har i det store hele gjort op med 

forureningen fra husdyrhold og ensilage 

- nu er problemerne især knyttet 

til levevilkårene for planter, fisk 

og smådyr. 

Renere vand 

Miljøcenter i Aalborg udtaler at især 

gødningsplanerne, som blev indført i 

1998 har givet en mærkbar gevinst i 

målingen af udledt nitrat til vandløbene. 

Nitrat er vandopløseligt og 

derfor nemmere at måle end fosfor, 

som binder sig til jordpartikler. Fosforforurening 

kommer især fra brinkerosion 

og jordudvaskning. Jo mindre 

vandløbets bund og sider forstyrres, 

desto mindre fosforudvaskning. 

2-meter bræmmerne har hjulpet på 

dette problem. 

Genslyngninger 

Der er foretaget få projekter med 

genslyngninger af udrettede åer. Ved 

genslyngninger bliver åen længere 

og der bliver alene af den grund flere 

levesteder for fisk og smådyr ikke 

mindst til glæde for lystfiskerne. 

Hidtil har man dog mest benyttet ny 

vedligeholdelse til forbedring af leve- 

Slyngninger i vandløbet giver optimale forhold for fisk 

og smådyr 

vilkårene, hvor man ikke har foretaget 

konkrete genslyngninger, men 

hvor man ved hjælp af nye slåningsmetoder 

lader vandløbet udvikle sig 

med mere snoet forløb. Dette resulterer 

i en mere uensartet bundbredde 

og forskellig dybde i vandløbet. 

Lovgivning 

Private vandløb er underlagt kommunen 

som vandløbsmyndighed. 

Vedligeholdelsen skal foretages af 

lodsejeren. Vedligeholdelsen skal 

udføres, så der ikke sker en regulering 

af vandløbet. Hvor der er tale 

om private vandløb, kan kommunalbestyrelsen 

fastsætte bestemmelser 

om vandløbets skikkelse eller vandføringsevne. 

Bemærk at nogle private 

vandløb er udpeget som beskyttede 

vandløb efter naturbeskyttelsesloven, 

og i de vandløb kan man komme 

galt af sted, hvis man oprenser 

dem for hårdt. Kontakt din kommune, 

hvis du er i tvivl om vandløbet er 

beskyttet. 

Hvad er en regulering? 

”Et indgreb, der ændrer vandløbets 

skikkelse og vandføringsevne”, ved 

at der sker: Uddybning af vandløbets 

oprindelige leje eller afgravning 

af stabile brinker og 

sider, så vandløbets bundbredde 

bliver større eller 

udretning af sving, forlægning 

af vandløb, etablering 

af stryg og styrt, rørlægning, 

opstemning, 

faskinsætning, ændring af 

broer, anlæg af fisketrapper 

osv. 

Offentlige vandløb er også 

underlagt kommunen som 

vandløbsmyndighed og der 

er udarbejdet et vandløbsregulativ. 

Det er kommunen, 

der forestår vedligeholdelsen. 


Det betyder typisk, at bredejerne 

ikke må foretage vedligeholdelse/indgreb 

i vandløbet. Vandløbsregulativerne 

er naturligvis tilgængelige 

og kan ofte findes på kommunens 

hjemmeside eller man kan kontakte 

kommunens miljøafdeling. 

Et vandløbsregulativ indeholder 

retningslinjer for følgende: 

- Vandløbets skikkelse eller vandføringsevne, 

herunder angivelse af 

kote og strømrendebredde 

- Vandløbets vedligeholdelse 

- Ændringer i retten til at sejle på 

vandløbet 

- Restaureringsforanstaltninger 

- Beslutninger om friholdelse af arealer 

langs vandløb 

- Mulighed for ekstraordinær grødeskæring 

Når åen løber over? 

Selv om vandløbsregulativet er overholdt, 

og hvor grødeskæringen er 

foretaget indenfor regulativets fastlagte 

terminer, kan der ske oversvømmelse. 

Oversvømmelse kan 

skyldes voldsomme mængder nedbør 

på kort tid eller en uventet stor 

grødevækst. 

Grøde er et populært navn 

for vandløbsplanter og samtidig 

en samlet betegnelse 

for alle de planter, der findes 

i vandløb. Ved grødeskæring 

forstås en skæring 

af vandløbets planter. 

Forebyggelse 

Hvis man dyrker afgrøder 

på lavtliggende arealer i 

ådale og lignende er der en 

risiko for, at der kan ske 

oversvømmelser. For at 

være velforberedt på evt. 

oversvømmelser kan det 


anbefales at holde øje med sit vandløb. 

Hvis der er problemer, virker det 

bedst, at der gøres opmærksom på 

dem, inden markerne oversvømmes. 

Forebyggelse og afhjælpning går 

meget nemmere end erstatningssager. 

Som nævnt kan en voldsom grødevækst 

opstå henover sommeren 

især med planten Pindsvineknop. 

Pindsvineknop er indrettet som 

plænegræs: Jo mere den slås, jo hurtigere 

vokser den op igen. Op til 10 

cm i døgnet er ikke ualmindeligt. I 

mange vandløb dominerer den totalt, 

og det er uheldigt, fordi den samler 

mudder omkring sig, stuver vandet 

og bruger ilt om natten. Der findes 

ikke nogen præcis opskrift på, hvordan 

planten skal holdes nede, det er 

bl.a. afhængigt af vandløbets størrelse 

og bundforhold. Det tilrådes at 

man snakker med kommunens åmand 

om det konkrete problem. 

Samarbejde med Kommunen 

Vær opmærksom på terminerne for 

skæring af grøde. De skal fremgå af 

regulativet for det enkelte vandløb. 

Er terminerne hensigtsmæssige eller 

skal der slås tidligere/hyppigere. Det 

er ikke sikkert, at terminerne kan 

Vedligeholdelsen af private vandløb påhviler lodsejeren 

Grenet Pindsvineknop. 

Sparganium erectum 

ændres (det koster jo penge for 

kommunen), men hvis terminerne er 

forkerte, kan vandløbet løbe meget 

over, uden der er gjort noget forkert. 

Det er altid godt at tage kontakt til 

kommunen og informere dem, hvis 

slåningen ikke er tilstrækkelig for 

den almindelige vandafledning. 

Erstatningssager 

Hvis der sker skader på afgrøder 

pga. oversvømmelser, kan sagen 

forelægges en taksationskommission 

eller domstolene. Hvis det kan bevises, 

at kommunen ikke har vedligeholdt 

vandløbet efter regulativets 

forskrifter kan der udbetales erstatning 

fra kommunen. Men der er tale 

om mange skøn i forbindelse 

med vandløbsvedligeholdelse, 

så det er absolut ikke 

givet, at der udbetales 

erstatning i oversvømmelsessager. 

Rådgivning 

Har du spørgsmål til artiklen 

eller har brug for rådgivning 

i forbindelse med dit 

vandløb eller anden form 

for natur er du velkommen 

til at kontakte LandboNords 

naturmedarbejdere. 


SKATTEHJØRNET SKATTEHJØRNET 


SKATTEHJØRNET SKATTEHJ 

Nyt fra folketinget 

Af specialkonsulent - skat 

Michael Lund 

Bortfald af ejendomsvurderingen? 

I 

Ifølge dagspressen har Skatteministeren 

udtalt til Børsen, 

at ejendomsvurderingen 

vil bestå i nogle år endnu, 

men der forberedes ny lovgivning 

om vurderingerne i 2009 og 

2010. (2009 er vurdering af parcelhuse 

mv. og 2010 er erhvervsejendomme). 

På baggrund af denne udtalelse er 

det vores opfattelse, at man ikke 

Nyt fra SKAT 

Kontrol og information om 

farvet dieselolie virker 

FFarvet dieselolie må 

blandt andet anvendes til 

drift af landbrugsmaskiner 

som for eksempel traktorer 

og mejetærskere, men 

ikke i indregistrerede motorkøretøjer 

som biler, varevogne og lastbiler. 

Inden informations- og vejledningskampagnen 

blev iværksat, var 

misbruget meget stort. Cirka 50% af 

de gennemførte kontroller afslørede 

et misbrug, hvor den farvede diesel 

behøver at gennemføre en familiehandel 

nu af frygt for, at vurderingerne 

skulle falde bort. Det kan dog 

stadig være en god ide at gennemføre 

et genrationsskifte, inden de 

nye vurderinger kommer her først i 

2009, såfremt ønsket er så lav pris 

som muligt. 

Ekstra momskredit 

Af dagspressen fremgår også, at 

regeringspartierne overvejer lempede 

moms- og skattebetalingsfrister. 

Baggrunden er, at Dansk Erhverv 

har forslået, at betaling af moms 

skydes fra den 25 til den 20 i næste 

måned, hvorved kredittiden fordobles 

til 50 dage og at skyde afregning 

af a-skat med 10 dage. Formålet er 

at skaffe likviditet til erhvervslivet. 

Det skønnes at den længere kredittid 

på momsen alene vil give en likviditetsindsprøjtning 

til erhvervslivet 

på 41 mia. kr. 

var anvendt i egne personbiler. Det 

gjaldt både for landmanden og i flere 

tilfælde også ansatte. 

Informations- og vejledningsinitiativerne 

samt de efterfølgende kontroller 

har givet anledning til massiv 

omtale i pressen, både landsdækkende 

og lokale medier. Denne omtale 

og ”snakken” landmændene imellem 

har haft et meget positivt resultat. 

- Misbruget på landsplan ligger nu på 

ca. 20%. De første sager, fra slutningen 

af 2007, er netop afgjort ved 

byretten i Rønne. Overholdes regler- 

Iværksætterkonto 

Folketinget har vedtaget en ændring 

af etableringskontoloven. Formålet 

med ændringerne er at forbedre vilkårene 

til at spare op til start af 

egen virksomhed. Med ændringerne 

forbedres fradragsmulighederne i 

etableringskontoloven. 

Dette sker ved, at der indføres en 

ny opsparingsordning i etableringskontoloven 

- en iværksætterkonto. 

Indskud på en iværksætterkonto 

kan fradrages ved opgørelsen af den 

personlige indkomst. Dermed får 

fradrag for indskud på en iværksætterkonto 

en skatteværdi på op til 

59,7%, hvor fradrag for indskud på 

en etableringskonto kun har en 

skatteværdi på ca. 33%. Til gengæld 

vil der ikke, når midlerne anvendes, 

være mulighed for yderligere 

afskrivninger eller fradrag. Ændringerne 

har virkning fra og med indkomståret 

2009. 

ne ikke, kan man se frem til bøder 

på 5.000 kr. i første gangs tilfælde. 

Ved gentagelser kan man risikere at 

miste fradraget for afgiften. SKAT’s 

punktafgiftscentre oplyser, at de vil 

følge op med yderligere kontroller 

her i 2009. 



RNET SKATTEHJØRNET SKAT 

Bedre vilkår for medarbejdersuccession 

Af specialkonsulent - skat 

Michael Lund 

EEn ny afgørelse fra Landsskatteretten 

har slået fast, 

at den overtagne skattebyrde 

kan indgå i prisen 

for en virksomhed, som 

man overtager med succession. 

Der er efter vores opfattelse tale om 

en win-win situation som vil gøre det 

meget lettere for medarbejdere der 

ønsker at overtage en virksomhed. 

Når virksomheder/landbrug skal 

handles videre til den næste generation/nær 

medarbejder/samlever 

benyttes successionsreglerne ofte. 

Overdragelse af virksomheden ved 

succession betyder, at sælgeren ikke 

skal betale skat ved handlen, idet 

køberen overtager sælgerens skattebyrde 

(succedere = træde i stedet 

for). 

Ejendommen/virksomheden skal 

overdrages til handelsprisen i fri 

handel, dog med den undtagelse, at 

ejendommen i visse tilfælde (i ”familiekredsen”) 

kan værdiansættes til 

+/- 15 % af den offentlige vurdering. 

Den nye praksis 

Skattemyndighederne har siden indførelsen 

af reglerne stået hårdt på, at 

den maksimale kompensation, som 

køberen kunne få for at påtage sig 

sælgerens skattebyrde, var passivposten 

som kræver der bliver ydet 

en gave. 

Dette har Landskatteretten nu tilsidesat. 

Sidst i november 2008 faldt 

der dom i en sag, hvori SKAT blev 

forpligtiget til at godkende, at den 

overtagne skattebyrde indgår som en 

del af betalingen for virksomheden. 

Sagen: Der var 3 brødre som drev en 

vognmandsforretning, som de ønskede 

at overdrage til den enes søn. De 

havde fået vurderet handelsprisen til 

omkring 72 mio. kr., som ville resultere 

i en skat på ca. 32. mio. kr. Dette 

ville resultere i et provenu efter 

skat på ca. 40 mio. kr. Brødrene 

ønskede ikke at give en gave til sønnen. 

Sønnen tilbød at overtage virksomheden 

for ca. 40 mio. kr. kontant og 

at overtage skatteforpligtigelsen på 

32 mio. kr. 

Landskatteretten fastslog, at den pris 

som sønnen skulle give for virksomheden, 

kunne reduceres med den 

skatteforpligtigelse som han påtog 

sig, dog kunne skatteforpligtigelsen 

ikke værdiansættes til kurs 100, når 

man henser til, at der er tale om en 

latent skattebyrde, som først kommer 

til betaling ved et videresalg. 

En nærmere gennemgang af afgørelsen 

viser, at skatten nok har en kursværdi 

på 85 - 95%. 

Konklusion 

I sagen vil dette betyde, at sønnen 

kommer til at give ca. 43 - 45 mio. kr. 

for virksomheden, i stedet for handelsprisen 

på 72 mio. kr. og samtidig 

*) Personkredsen som kan købe 

med succession: 

Børn, børnebørn, søskende, søskendes 

børn, søskendes børnebørn eller 

en samlever. Herudover kan der ved 

opfyldelse af visse betingelser 

overdrages til en medarbejder. 

får sælgerne det samme ud af handlen 

som hvis de havde solgt til fremmede 

- ja faktisk lidt mere når nu 

skatten ikke kan sættes til 100%. 

Ovenstående afgørelse giver mulighed 

for, at den personkreds* som 

kan overtage en virksomhed/landbrug 

efter successionsreglerne, kan 

komme til at gøre det mere fordelagtigt 

og det vil især være en væsentlig 

forbedring af mulighederne for en 

nær medarbejder. 

Kan vi sælge på samme 

betingelser til andre? 

Desværre nej. Den løsning der ligger 

nærmest er, at overdragelsen sker 

ved brug af et selskab. Denne løsning 

vil blive behandlet her på LandboNord 

på et aftenmøde den 18. 

marts 2009 hvor vi vil gennemgå fordele 

og ulemper ved sælge sin gård/virksomhed 

som et selskab eller ud 

af et selskab. Vi vil også se på købers 

fordele og ulemper, ved at købe 

gården eller gård nummer 2 af eller i 

et selskab. 

L A N D I N S P E K T Ø R N O R D 

Nørresundby Fjerritslev Pandrup Brønderslev 

Landinspektørerne Jesper Lauridsen, Peter Zacho og Carsten Overgaard Sørensen 

Nordre Havnegade 3 9400 Nørresundby Tlf. 98 29 67 20 

Tværgade 1 9690 Fjerritslev Tlf. 98 21 16 44 

Lundbakvej 1 9490 Pandrup Tlf. 98 24 75 11 

Bredgade 206 9700 Brønderslev Tlf. 98 82 15 44 

www.landnord.dk 


Af Anna Birgitte Thing, 

miljøfagchef 

VVi har skrevet det før, og 

det vil fortsætte i det uendelige.Miljøgodkendelsesordningen 

i landbruget 

er en uhyre ambitiøs 

og tidskrævende opgave både for 

landmændene og for kommunerne. 

Men den er kommet for at blive. Det 

er en stor opgave, da der er tale om 

en rullende miljølovgivning, hvor der 

løbende kommer nye regler, nye miljøkrav 

og ny administrationspraksis. 

Det kan betyde, at en god rådgivning 

i dag måske er forældet i morgen. 

Det er en vanskelig opgave, men vi 

må se frem ad og se på de positive 

sider i miljøgodkendelsesordningen. 

Det var regeringens målsætning med 

miljøloven, at alle produktions- og 

virksomhedslandbrug skal have 

udarbejdet en miljøgodkendelse 

indenfor de næste 5-10 år. Det er 

også realistisk, da alle ændringer, 

udvidelser og etableringer af husdyrbrug 

kræver en miljøgodkendelse. 

Hvad er en miljøgodkendelse? 

Det er en produktionsret med 8 års 

retsbeskyttelse til en given produktion 

på betingelse af nogle meget specifikke 

vilkår, som for eksempel: 

Husdyrholdets art, 

antal og størrelse: 

Antal årssøer f. eks 1.000 årssøer 

med 30 grise pr. årsso og en fravæn- 


Miljøgodkendelser 

- krav eller muligheder 

ningsvægt på 6,5 kg eller en produktion 

på 7.000 prod. slagtesvin i vægtintervallet 

30-106 kg. Tilladelsen 

giver mulighed for en ændring på +/- 

5% indenfor hver art/antal og størrelse. 

Men der kan ikke skiftes mellem 

søer og slagtesvin. Det samme vil 

gælde mellem køer og kvier. Husdyrholdets 

størrelse er meget specifikt 

præciseret uden mulighed for 

ændringer. 

Foder: 

Ved grisene er der krav til foderforbruget. 

F.eks. ved smågrise må der 

maks. bruges 159 g råprotein/FE og 

foderforbruget må maks. være 2,03 

FE/kg tilvækst. Det skal dokumenteres 

ved hjælp af f.eks E-kontrol eller 

lign. at foderforbruget ikke overstiger 

det tilladte. 

Staldsystem: 

En miljøgodkendelse forudsætter 

f.eks., at der skal være delvis spaltegulv 

i slagtesvinestalden. Det kan 

ikke ændres i forbindelse med projektering 

af stalden til f.eks drænet 

gulv, uden at der skal udarbejdes et 

tillæg til miljøgodkendelsen. Et tillæg 

til miljøgodkendelsen kan være 

ligeså omfattende som en ny miljøgodkendelse. 

Derfor er det vigtigt, 

at det valgte staldsystem i miljøgodkendelsen 

også er det staldsystem, 

der ønskes bygget. 

En miljøgodkendelse er en produktionsret 

under nogle helt præcise 

betingelser (vilkår). De givne vilkår 

som miljøgodkendelsen er givet på 

skal overholdes. Kommunen har 

pligt i forbindelse med miljøtilsyn på 

ejendommen/bedriften hvert 3-4 år 

at kontrollere, at vilkårene er overholdt. 

Det er landmanden/ejernes 

pligt at kunne dokumentere, at vilkårene 

er opfyldt, og dokumentationen 

skal opbevares på ejendommen i 

mindst 5 år. 

Men en miljøgodkendelse er også en 

produktionsret, der skal bruges, for 

såfremt miljøgodkendelsens produktionsret 

ikke udnyttes i 3 på hinanden 

følgende år, justeres miljøgodkendelsen 

ned til det højeste antal 

DE på ejendommen indenfor den 3årige 

periode. Produktionsretten på 

ejendommen bortfalder, såfremt der 

ikke har været produktion i en 3-årig 

sammenhængende periode på ejendommen. 

Med andre ord for at kunne 

opretholde en produktionsret 

/miljøgodkendelse, skal den bruges i 

fuldt omfang. 

Udarbejdelse af en miljøgodkendelse 

kræver et stort stykke arbejde både 

for landmanden/konsulenten og for 

kommunen. Det er en stor omkostning. 

Efterfølgende kræver en miljøgodkendelse 

udarbejdelse af logbøger, 

egenkontrol, gødningsregnskaber 

E-kontrol osv. Det giver også 

ekstra omkostninger for landmanden. 

Hvad får landmanden for alle 

disse omkostninger? 

Samfundet kræver en miljøgodkendelse 

for at give en produktionsret til 

det enkelt landbrug, men til gengæld 

gives der en retsbeskyttelse i 8 år. I 

denne periode er landmanden sikret 

sin produktionsret til et givent husdyrhold 

under de betingelser, der 

står i miljøgodkendelsen. Det vil sige 

at landmanden kender vilkårene for 

at producere. Det offentlige kan ikke 

stille skærpede miljøkrav til en ejendom 

i denne periode. Når miljøgodkendelsen 

skal revurderes efter de 8 

år, har kommunen mulighed for at 

stille skærpede miljøkrav, men proportionalitetsprincippet 

gælder. Det 

vil sige, at der ikke kan stilles krav, 

der ikke er økonomisk rentable på 

bedriften. Kommunen har bestemt 

ikke frit spil. 


En miljøgodkendelse på en ejendom 

må opfattes som et meget eftertragtet 

dokument, der alt andet lige vil 

styrke ejendomsværdien. I selve miljøgodkendelsen 

er der redegjort for 

hvilken produktion, og under hvilke 

forhold produktionen kan foregår på 

den enkelte ejendom de kommende 

8 år. Det bør udnyttes positivt i kreditvurderingen 

ved at skabe en 

større ejendomsværdi. 

Sagsbehandlingen 

i kommunerne 

Vi er på rette vej her 2 år efter, at 

miljøgodkendelsesordningen trådte i 

kraft, men der er stadig mange problemer 

med ordningen. Der bliver 

knoklet både i kommunerne og her i 

LandboNords Miljøafdeling. Men det 

er vigtigt, at der arbejdes intenst for 

at forenkle ansøgningerne og ikke 

som det er gået det sidste årstid, 

hvor ansøgningernes omfang er eksploderet 

på grund af de skærpede 

kommunale krav. Der bør være en 

fælles interesse mellem landbruget 

og kommunerne i, at opgaven løses 

hurtigt og korrekt, ellers kommer 

miljøgodkendelsesordningen aldrig 

til at fungere efter lovens hensigt, 

hvor det skulle være muligt at forbedre 

miljøet samtidig med en stigende 

landbrugsproduktion. 

Vi har en god dialog med kommunerne, 

og den skal udbygges yderligere. 

Det er vigtigt med en gensidig tillid 

og respekt for hinandens arbejde. 

Det er vigtigt, at holdninger og politik 

ikke overskygger det faglige 

grundlag, som miljøansøgningerne 

skal bygge på. 

Vi må se fremad og have en positiv 

holdning til alle de nye udfordringer, 


der vil ramme landbruget det kommende 

år. Det gælder implementering 

af vandplaner, grøn vækst, kommuneplaner 

m.m. LandboNords Miljøafdeling 

er klar til at tage udfordringerne 

op sammen med jer land- 

mænd det kommende år. Det bliver 

et barsk år, hvor landbruget får nye 

miljømål, som skal indarbejdes i den 

daglige drift på den enkelte ejendom. 


Af Britta Aaskoven 

og Kirsten Walther 

DDB-Tjek er et styringsværktøj 

og et godt supplement 

til e-kontrollen. 

For at få flest muligt med 

er det et landsdækkende 

produkt. Det er derfor vigtigt, at der 

er mange der melder sig til i hver 

gruppe for at få flest mulige sammenligningstal. 

DB-Tjek udarbejdes halvårligt i 

februar/marts og august/september 

ud fra regnskabs- og e-kontroldata. 

Et højt antal grise per årsso er ingen 

garanti for økonomisk succes. En 

række andre nøgle-tal og omkostninger 

har tilsvarende betydning for 

dækningsbidraget. Analyserne sæt- 


Optimering af produktionsø 

ter fokus på de områder, hvor der 

kan være noget at hente økonomisk. 

I nedenstående tabeller er vist enkelte 

nøgletal fra de analyser der laves i 

forbindelse med udarbejdelsen af 

DB-Tjek. 

Det kan ofte være et eller to parametre 

der går ind og påvirker 

dækningsbidraget negativt, som her 

hvor foderforbrug og foderpris er 

højt i forhold til Top 5 og gens., da 

producenten produktionsmæssigt 

ligger på niveau med gens. 

I forhold til gens. er foderforbruget 

257 FEsv højere, det betyder 527 kr. 

per årsso mindre i dækningsbidrag, 

og den højere foderpris på 0,30 kr. 

per FEsv betyder 523 kr. mindre per 

årsso. Det er tilsammen godt 1.000 

kr. per årsso der kan hentes bare på 

sofoderet. 

Arbejdsforbruget per årsso ligger på 

9,85 timer per årsso i gens. Det er 1,5 

time højere end gens. Det kan skyldes 

flere forhold, f.eks. at der er flere 

elever, der kræver mere oplæring, 

og/eller der kan være forhold i stalden 

der kan effektiviseres. Det skal 

Sohold 

Nøgletal Besætning Top 5 Gens. 

Fravænnede grise per årsso 28,1 30,2 28,0 

FEsv per årsso 1.744 1.497 1.487 

Foderomk. avlsdyr kr./FEsv 2,05 1,55 1,75 

Veterinære omkostninger 343 400 404 

Diverse hjælpestoffer 33 51 51 

DB før aflønning 1.673 3.752 2.271 

Arbejdsforbrug timer/årsso 11,3 8,96 9,85 

Slagtesvin 

Nøgletal Besætning Top 5 Gens. 

Kr. per kg tilvækst 4,98 4,38 5,15 

Udsætterprocent 2,0 3,1 3,9 

Slagtevægt 87,3 86,8 83,2 

Opnået salgspris kr./kg 8,38 8,92 9,0 

Veterinære omkostninger 6,6 3,7 4,8 

DB før aflønning 36 141 54 

Arbejdsforbrug timer/svin 12 9 11 

bemærkes at arbejds-forbruget er 

skønnet og skal vurderes sammen 

med timeprisen. 

I slagtesvineproduktionen er det vigtigt 

hele tiden at optimere på slagtevægt, 

foderforbrug og udsætterprocent. 

Jo flere grise der afregnes til 

basisnotering jo bedre. I dette tilfælde 

er den høje slagtevægt udtryk for, 

at der har været for mange over 

basis, idet han ikke leverer tungsvin. 

Opnået salgspris er 8,38 kr. per kg 

slagtet, hvor gens. er 9,00 kr. Det 

svarer til 0,62 kr. per kg og 52 kr. per 

slagtesvin. Det er vigtigt at optimere 

på leveringen af slagtesvinene. 

Udsætterprocenten på 2% ligger på 

et meget fint niveau, det er 1,9% lavere 

end gens. det betyder 12 kr. i mer 

DB per slagtesvin. 

Landmandsvurdering 

af DB-tjek 

Ved gennemgang af DB-tjek er det 

rigtigt godt at gøre dette i besætningen 

sammen med alle medarbejdere, 

da det både for ejer, driftsleder og 

medarbejdere giver fælles motivation 

og ved væsentlige afvigelser kan 

drøftelsen af indsatser blive meget 

konstruktive. 

1. Fik en overraskelse ved drøftelsen 

af arbejdstid og arbejdsomkostninger 

- blev meget bevidst om, at det 

er arbejdsomkostninger kr. per so 

eller slagtesvin der betyder noget - 

arbejdstiden per enhed er jo 

meget afhængig af sammensætningen 

af medarbejderstab 

2. Vigtigt at der er fokus på fordeling 

af omkostninger og indtægter i 

forhold til produktionsform. F.eks. 

er det vigtigt, at der ved UK-produktion 

sker en fordeling af UKtillægget 

mellem sohold og slagtesvin 

af hensyn til sammenligneligheden 



konomien med DB-Tjek 

3. Det vil være godt, hvis der kunne 

være sammenligningsgrupper med 

hjemmeblandet foder og færdigfoder 

hver for sig - hvis de er i samme 

gruppe bør der medtages blandeomkostninger 

for hjemmeblandere, 

således at tallene er mere 

sammenlignelige 

4. Vi synes, at DB-tjek er et rigtigt 

godt værktøj til at synliggøre produktionsfejl 

og manglende indtjening 

5. Vi synes, det er et rigtigt godt redskab 

til brug med jævne mellem 

rum - gerne årligt. Det er dog vigtigt, 

at der er flere besætninger 

med i sammenligningsgrupperne, 

således at sorteringsmulighederne 

er større. 

6. Prisen vi betaler for DB-tjek er ok, 

da vi jo meget let får et udbytte, 

der så rigeligt står i forhold til 

omkostningerne. 

Er du interesseret i at få lavet DBtjek, 

så kontakt Britta Aaskoven 

9624 1888 eller Kirsten Walther 9624 

1879 senest den 15. februar 2009. 

Invitation til 

oplysningsmøde 

om bekæmpelse 

af kæmpe·bjørneklo 

Hjørring Kommune vil i foråret 2009 i samarbejde med den grønne 

guide i Hjørring og LandboNord iværksætte en bekæmpelseskampagne, 

hvor man vil inddrage de lodsejere, hvor problemet er størst. 

Man vil her fokusere på den enkelte lodsejer og være behjælpelig 

med oplysninger om, hvilke metoder, der bedst benyttes i hvert 

enkelt tilfælde. Det er vigtigt, at man gør noget. Hvis blot en enkelt 

lodsejer lader stå til, spreder planten hurtigt sine frø ud på de omliggende 

arealer. 

Hjørring Kommune inviterer derfor alle interesserede 

til oplysningsmøde om bjørneklobekæmpelse 

Tirsdag den 10. marts 2009 

på Materielgården, 

Grønnevold 10 i Hjørring 

Kontakt evt. Carsten Bregnhøj, Grøn guide i Hjørring, Vester Hedevej 251, Hjørring 

Tlf. 7233 6749 - mobil 2176 1305 - e-mail: carsten.bregnhoej@hjoerring.dk 


Af Bygningskonsulent 

John Sørensen, 

Bygningskontoret NORD 

FFinanskrisen lammer store 

dele af samfundet med uro 

omkring finansieringsomkostninger 

og ændret syn 

på kreditvurderinger af 

såvel private som erhverv. På grund 

af blandt andet denne turbulens opleves 

der generelt en faldende aktivitet 

i byggesektoren. 

Indenfor byggeri til landbruget vil 

primært de manglende miljøtilladelser 

og et par hårde år for svineproducenterne 

alt andet lige bevirke, at 

der bliver rift om de byggeprojekter, 

hvor miljøtilladelsen og finansieringen 

er på plads. 

Hvordan udnytter jeg, som landmand 

og kommende bygherre, så 

denne situation bedst muligt? Svaret 

er kort og præcist: Omtanke og godt 

købmandskab! 

Dette opnås ved: 

Rettidig planlægning 

Et gennemtænkt projekt 

Flere tilbud, der kan sammenlignes 

En tidsplan og kontrakt, 

der holdes 

Byggestyring 


Knivskarpe priser 

på byggeprojekter 

Har du et byggeprojekt i tankerne - så læs her! 

Rettidig planlægning er alfa og omega 

for at projektet bliver en positiv 

oplevelse og et aktiv, der bidrager på 

bundlinjen. Der skal være styr på 

forløbet fra starten, så der ikke opstår 

ubehagelige overraskelser i selve 

byggefasen. Få afklaret det, der 

ofte virker som bagateller i forhold 

til selve byggeriet. ”Bagateller” kan 

udvikle sig til større problemer, end 

bygherre lige havde forestillet sig. 

Eksempelvis kan manglende viden 

om jordbundsforholdene under byggefeltet 

forsinke eller i værste fald 

helt kuldsejle et projekt. Jordbundsprøver 

skal udføres i planlægningsfasen, 

og ikke når gravemaskinen er i 

gang!!! 

Et gennemtænkt projekt viser og beskriver 

nøjagtigt, hvordan bygherre 

vil have byggeriet udført. Projekttegninger, 

beskrivelse af materialer og 

kvalitet er en vigtig del af processen 

omkring projektet, da det ofte er her, 

de sidste indretnings- og konstruktionsdetaljer 

optimeres. Det er trods 

alt billigere at lave om på papiret, 

end når materialerne står på byggepladsen, 

og bygherre må tage imod 

en ekstraregning, fordi han gerne vil 

ændre tingene på falderebet. 

Et gennemarbejdet projektmateriale 

kan desuden anvendes til at indhente 

flere tilbud i licitation, hvor det er 

prisen - og kun prisen!!! - der konkurreres 

på, da den er direkte sammenlignelig 

på det beskrevne projekt. 

Ved licitation er det knald eller fald 

for entreprenøren, og det er her, du 

vil få en pris, der går helt ind til 

benet i den kommende tid!!! 

Entreprenøren vil helt sikkert gerne 

vinde opgaven, så der kan holdes på 

de dygtige og erfarne medarbejdere i 

firmaet - faktum - pennen spidses, 

når tilbudslisten skal udfyldes. 

Efter afholdelse af licitation er det 

vigtigt, at udbudsmaterialets vilkår 

og tilbuddet sammenskrives i en juridisk 

gældende kontrakt, inden arbejdet 

påbegyndes. 

Husk, at det altid er nemmere at blive 

enige om kontraktens ordlyd, 

inden arbejdet er påbegyndt!!! 

Kontrakten sikrer begge parter, at 

der ikke opstår tvivl om det aftalte i 

byggeperioden. Herunder skal især 

nævnes tidsplanen for byggeriet. 

Eksempelvis er indkøb af besætning 

ofte tilrettelagt efter afleveringsdatoen 

af byggeriet. Forsinkelse betyder 

ekstra arbejde og indkøringstab ud 

over det budgetterede. 

Effektiv byggestyring i byggeperioden 

betaler sig. Byggemøder, løbende 

koordinering og tilsyn på byggepladsen 

sikrer, at byggeriet er færdigt 

til tiden og udført i den ønskede 

kvalitet. 

Forhør ved Bygningskontoret NORD 

om vores erfaringer og fordele ved 

licitation. 


Nye undervisningsfaciliteter 

på Erhvervsskolerne 

i Aars 

Af Henning Jensen, 

Uddannelseschef 

Den 31. januar indvier 

Erhvervsskolerne i Aars 

1200 m2 D 

med nye undervisningsfaciliteter 

for 

entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen. 

I alt råder 

afdelingen over 14 værksteder og 15 

teorilokaler. 

Erhvervsskolerne Aars er det eneste 

sted i Danmark, der uddanner lærlinge 

og laver efteruddannelse for ansatte 

inden for landbrugs- og entreprenørmaskinbrancherne. 

Traktorer, landbrugsmaskiner og entreprenørmaskiner 

bliver hele tiden 

større, og teknikken mere kompliceret 

med avanceret elektronik og 

hydraulik. Det er derfor nødvendigt 

med gode forhold for underviserne 

for at kunne uddanne lærlinge og 

teknikere inden for brancherne. 

Samme dag holdes der åbent hus - se 

mere på www.erhvervsskolerne.dk. 


Årsmøde i ØkonomiRådgivningen 

Onsdag d. 4. februar 2009 på Nordjyllands Idrætshøjskole 

Her vil formand Knud Thing og chefkonsulenten aflægge beretning, 

og de spændende tal fra de først opgjorte regnskaber for 

2008 vil blive præsenteret sammen med en prognose for 2009. 

Konsulenterne vil herefter sætte fokus på dagens tema 

”Godt på vej!” 

Efter middagen vil dagens foredragsholder 

Sportsdirektør Lynge Jakobsen, AAB 

- give sit bud på dagens tema, og om hvordan man 

holder fokus på sine mål og strategier, i en verden 

hvor man er utroligt afhængig af resultaterne på 

grønsværen. 

Tilmeldingsfrist senest fredag den 30. januar 2009 

på tlf. 9624 2424 eller på mail: plakaten@landbonord.dk 

- Pris 300 kr. 

Fælles opsamlingsårsmøde 

Mandag den 9. februar 2009 kl. 18.00 

på Almhus, Korsholmvej 53, Fjerritslev 

Der startes med fællesspisning, og efter middagen præsenteres de 

mest centrale budskaber i årets beretninger fra formænd og chefkonsulenter 

for svin, kvæg, planter og økonomi. 

Efter beretningerne fortsættes der med faglige indlæg plukket fra 

de 4 årsmøder. 

Pris 250 kr. inkl. middag. 

Tilmeldingsfrist fredag den 6. februar 2009 på tlf. 9624 2424. 

Kredsårsmøder 

Onsdag den 25. februar 2009 kl. 18.30 

kl. 19.30 hvis du ikke ønsker at deltage i spisningen 

Kreds 1 - Hjørring Kro 

Kreds 2 - Lendum Kro 

Kreds 3 - Almhus, Skerping - foredrag ved Anders Bilgram 

Kreds 4 - LandboNord 

Kreds 5 - Hjallerup Kro 

Kom og hør om det lokale arbejde i LandboNord. 

Der startes med spisning. Herefter beretning ved kredsformanden 

og medlemmerne i de faglige udvalg. 

Valg til kredsbestyrelsen. 

Generalforsamling 

Torsdag den 5. marts 2009 kl. 19.30 

på LandboNord 

Beretning, godkendelse af årsrapport, 

indkomne forslag og valg. 

Kom og gør din indflydelse gældende 

og deltag i debatten. 

Der er pølse-/ostebord og rødvin 

- og en god lejlighed til en snak med dine kolleger. 


IT 

Rådgivning 

med 

faglig 

indsigt! 

28 

Stationære og 

bærbare PC’ere, 

printere, PDA’er, 

GPS-udstyr, m.v. 

- tilpasset din 

bedrift! 

IT-rådgivningen laver både små 

og store netværk på og mellem 

gårdene. Et netværk giver flere 

muligheder mht. program- og 

fildeling, netværksprint 

og backup. 

Vi kan oprette netværksløsninger 

der giver mulighed for bl.a. 

at tjekke mails og kalendere 

- vha. mobil eller internet. 

Alle medarbejdere i LandboNord’s IT- 

Rådgivning besidder et solidt kendskab 

til IT og har stor indsigt i landbrugsrelaterede 

fagprogrammer. 

Carsten Pinderup og Finn W. Wammen 

har support til landbruget som deres 

primære opgaver og kan hjælpe dig 

på alle områder indenfor IT. 

NB: Fjernsupport via internet! 

Carsten Pinderup Finn W. Wammen 

Ring og få en snak om IT 

og netværks-løsninger 

på tlf. 9624 2497 

eller send en mail på: 

support@landbonord.dk 


Energimærkning 

Af Brian Møller Jakobsen, 

Bygnings- & Energikonsulent 

BBygningskontoret NORD 

sætter nu energiforbruget 

på dagsordenen - og 

tilbyder de lovpligtige 

energimærkninger af 

boliger mv. 

Jf. lovgivning skal stort set alle boliger 

over 60m 2 i dag energimærkes 

ved salg og nybyggeri, uanset om 

der er tale om enfamiliehuse, ejerlejligheder, 

rækkehuse, sommerhuse 

etc. Stuehuse til landbrugsejendomme 

skal ligeledes energimærkes. 

Hvorfor nu det spørger de fleste? 

Formålet med energimærkningen er 

simpelthen, at synliggøre de muligheder, 

der er for at spare på energien 

i den enkelte bygning. I rigtig 

mange boliger er der gode muligheder 

for besparelser der gavner privatøkonomien 

og samtidig giver et 

bedre indeklima. 

Energimærkning skal foretages 

både når der er tale om 

nybyggeri og ved salg af bolig 

Ved nybyggeri skal energimærkningen 

indsendes til kommunen sammen 

med færdigmeldingen, for at et 

byggeri kan færdigmeldes. Gøres 

dette ikke laver de fleste kommuner 

en påtegnelse på BBR – meddelelsen, 

hvilket på sigt kan gives problemer 

ved evt. salg mv. 

Ved salg af bolig skal sælger kunne 

fremlægge en gyldig energimærkning 

for køber. 

Der er ofte lavet aftaler i forbindelse 

med salg, hvor energimærket er aftalt 

udeladt. Men fakta er, at energimærkningen 

ikke på nogen måde 

kan omgås til skade for køber. Energimærkningen 

kan altid forlanges 

forelagt af køber, også efter afsluttet 

handel. Som sælger kan man 

derfor nemt komme til at stå i den 

situation, at man først har givet et 

afslag i prisen svarende til udarbejdelse 

af energimærkningen og derefter 

kommer til at betale for en 

energimærkning, fordi køber efterfølgende 

forlanger denne. Rent faktisk 

er energimærkningen også en 

billig gennemgang af en bygnings 

energiforbrug, og indeholder forslag 

til forbedringer og en omkostningsanalyse 

heraf. F.eks. koster energimærkning 

af en bolig på 180 m 2 , 

opført i 1985 kun 5325,- inkl. moms. 

For at kunne udføre energimærkninger, 

skal man være beskikket 

energikonsulent. Hos Bygningskontoret 

NORD har vi nu vores egen 

beskikkede energikonsulent. 

- Spørgsmål til eller rekvirering af 

en energimærkning kan således ske 

ved henvendelse til Bygningskontoret 

Nord, Hobrovej 437, 9200 Aalborg 

SV, tlf. 9634 5256 eller 2223 

2435. 


Af sognepræst 

Kirsten Munkholt, Taars 

HHvad skal råbes? Noget 

om, at jeg engang selv 

vidste, hvordan resten 

af mit liv skulle leves, 

siger tidligere biskop 

Jan Lindhardt i sin bog med ovenstående 

titel. Han siger ikke, at han 

var på vej til at gøre sig selv til Gud, 

sådan som så mange mennesker af i 

dag gør det, men han fortæller alligevel 

noget om, hvordan han troede 

sig endt på vejrhanen med vinden i 

ryggen. Godt nok stammede han 

som barn, men han var jo søn af en 

professor, og han fik hende, han i 

sin ungdom kastede sine øjne på. 

Han fik arbejde på universitetet i 

Århus og fire børn, og så var det, Jan 

Lindhardt ligesom tog sagen i egen 

hånd og tegnede et hus og fik det 

bygget ved Århus-bugten. Det var et 

stort hus med plads til alle og egnet 

til udlejning af børneværelserne til 

andre unge, når den tid kom. Der 

var også taget højde for, at dørtrinene 

kunne tages af, og en rullestol 

kunne komme rundt, når de blev 

gamle. 

Men ”Gab mand”, som Dan Turéll 

altid sagde. En dag forlod konen 

Lindhardt og tog de to hjemmeboende 

børn med. De andre to var allerede 

flyttet hjemmefra, og nu var kun 


Fra 

præstegårdens 

vindue: 

Det skal råbes 

han selv og katten tilbage i det store 

hus, og midt i det hele døde også den. 

Frit fald altså. Men så greb Gud selv 

ind og gav - ny kone, nye børn, bispestilling 

og så meget andet. Ja, men 

han var jo også præst, vil du måske 

sige. Hvad kan jeg bruge hans snak 

om Gud til? 

Hører du til dem, der siger sådan, 

eller til dem, der ikke synes, at børn 

skal lære Fadervor at kende, så hør 

her en anden historie om Jørgen 

Flindt Pedersen, som du sikkert også 

kender fra fjernsynet. Han har også 

skrevet en erindringsbog: ”Hjerteblod.” 

Heri fortæller Jørgen Flindt 

Pedersen om sig selv, om ambitionerne 

og trangen i 60`erne til at frigøre 

sig fra alt det gamle blandt andet kristendommens 

snærende bånd. Han 

fortæller om et liv oppe, men også i 

frit fald på så mange måder, og så det 

mærkelige, at selv om han meldte sig 

ud af Folkekirken, så kunne han ikke 

bryde med Gud. Mest klart bliver det 

for ham, da han skal gennemgå en 

bypassoperation, og selv beskriver 

han det sådan: ”Søndagene op til 

operationen opsøgte jeg den lokale 

landsbykirke i Drigstrup. Det hjalp 

at sidde i det gamle smukke rum, at 

finde styrke i præstens ord om Guds 

kærlighed og syndernes forladelse. 

At foretage den voldsomme underkastelse 

over for en højere magt, 

himlens og jordens skaber, som der 

for mig ligger i at gå op til alteret, 

knæle og modtage den hellige nadver. 

En ven gav mig et citat fra Salmernes 

Bog: ”Vær stille hos Gud alene, 

min sjæl, thi fra ham kommer mit 

håb; ja, han er min klippe, min frelse, 

mit værn.” Det tog jeg tit frem og 

læste igen og igen.” Operationen forløb 

planmæssigt for Jørgen Flindt 

Pedersen, og da den er overstået 

modtager han et brev fra Johannes 

Møllehave, hvori der står: ” Gud velsigne 

dig og dit fremtidige liv. Vi har 

godt af en gang imellem at opleve, at 

vi ikke kun er i vore egne hænder.” 

Frie fald - hvem undgår dem i livet? 

Derfor skal Johannes Møllehaves 

ord her råbes: 

Uden håb og uden Gud 

lár vi døden råde, 

tro og håb og kærlighed 

får vi kun af nåde. 


30 


InfoCenter Landbrug 

lukkede den 1. januar 2009 

- Opgaverne er flyttet til landbrugsskolen og til dit landbocenter 

Af Mogens Rasmussen 

IInfoCenter Landbrug tilpasser 

sig den nye landmandsuddannelse, 

der er trådt i kraft 

pr. 1. juli i år. Det betyder, at 

uddannelses- og ansættelsesvilkår 

i landbruget kommer til at ligne, 

hvad der gælder på det øvrige 

arbejdsmarked. 

Der kommer mere fokus på rollerne 

som arbejdsgiver og lønmodtager: 

Landmandens organisation rådgiver 

arbejdsgiveren. 

Lønmodtagerens organisation 

rådgiver medarbejderen. 

Uddannelsesstedet rådgiver/vejleder 

eleven og dennes forældre. 

Landmandsuddannelsen 

Alt der vedrører det uddannelsesmæssige 

i landbruget, dvs. rådgivning 

og vejledning af elever, sker nu 

direkte fra Nordjyllands Landbrugsskole. 

Ungdomskonsulent Eigil Poulsen 

flyttede sammen med rådgivningen 

og vejledningen af elever til Nordjyllands 

Landbrugsskole den 1. september 

2008. Ring til Nordjyllands 

Landbrugsskole tlf. 9835 1800. 

LandboUngdom (LU) 

Ungdomskonsulentfunktionen flyttede 

den 1. januar til Nordjyllands 

Landbrugsskole. 

Der er flere gode grunde til at flytte 

LandboUngdom til landbrugsskolen: 

1. Rekrutteringen af nye medlemmer 

i LU starter med de nye elever i 

uddannelsen. LU bliver nu mere 

synlig på Lundbæk på flere måder. 

LU- arrangementer bliver bedre 

annonceret hos eleverne, og nogle 

arrangementer for eleverne bliver 

også for LU medlemmer. Med ungdomskonsulenten 

på skolen bliver 

synligheden større. 

2. Økonomien er lige nu usikker for 

LU. Hovedårsagen er landdistriktsmidlerne 

som hele tiden ændrer 

sig. InfoCenter Landbrugs økonomi 

er samtidig under hårdt pres, 

da indtægterne fra f.eks. godkendelse 

af praktikpladser er væk på 

grund af den nye landmandsuddannelse. 

Ved at flytte ungdomsrådgivningen 

til Nordjyllands 

Landbrugsskole flytter vi derfor 

LU´s økonomi til et mere sikkert 

sted. LandboNords støtte til landboungdomsarbejdet 

fortsætter 

som før. 

LandboUngdoms konsulenten kan 

fremover træffes på Nordjyllands 

Landbrugsskole tlf. 9835 1800. 

JobStafetten 

Formidling af jobs, det være sig elever, 

fodermestre, traktorførere, 

driftsledere, udenlandske praktikanter 

osv. sker fortsat via hjemmesiderne 

på www.jobstafetten.dk eller 

www.jobstafetten.com. Har du brug 

for hjælp til at sætte annoncen rigtigt 

op, vil hjælpen fremover være at 

finde hos Jan Svendsen, Landbo- 

Nord på tlf. 9624 1853 

Rådgivning til dig 

der har medarbejdere 

Alt der vedrører rådgivning til dig 

som landmand omkring arbejdsgiverrollen, 

det vil sige APV, rådgivning 

omkring kontraktforhold, uddannelsesaftaler 

og lønforhold samt 

HR rådgivning sker nu direkte fra 

LandboNord. 

Rådgivning i arbejdsmiljø herunder 

APV udføres nu alene af Landbo- 

Nord. 

Rådgivningen i ansættelsesforhold 

f.eks. ansættelseskontrakter, ansøgning 

om arbejds- og opholdstilladelse 

til praktikanter og alm. udenlandske 

medarbejdere, barselsorlov, dagpenge 

og muligheder i aftalebaseret 

orlov samt alle øvrige forhold der 

vedrører arbejdsgiverrollen varetages 

hos LandboNord af Jan Svendsen. 

Det gælder også rådgivning i 

forbindelse med godkendelse til at 

have beskæftiget elever og praktikanter. 

Selve godkendelsesproceduren 

skal ske via hjemmesiden: 

www.jordbrugetsuddannelser.dk. 

Ring til Jan Svendsen, tlf. 9624 1853 

og få hjælp om ansættelsesforhold. 

Vendsyssel 4H 

Konsulentarbejdet, medlemsadministrationen 

og den øvrige assistance, 

man har brug for som 4H-klub eller 

som medlem af Vendsyssel 4H, er 

også flyttet til LandboNord. Ring til 

LandboNord på tlf. 9624 2424. 

Åbent Landbrug Nordjylland 

Arbejdet omkring Åbent Landbrug 

varetages som hidtil af Mogens 

Rasmussen, der kan træffes på tlf. 

9634 5223 eller mobil 2462 0444. 



Bliv medlem - og spar! 

MEDLEMSRABAT 

Som aktivt landmandsmedlem af LandboNord får du del i mange medlemsfordele. 

I lighed med sidste år vil vi i januar 2009 udbetale 2,8 mio. kr. af overskuddet fra 2007 til medlemsrabat, 

der bliver udbetalt på baggrund af medlemmernes køb af rådgivning og service i kalenderåret 2008. 

Det svarer til ca. 5% medlemsrabat. 

Rabatten er betinget af, at du er aktivt landmandsmedlem på udbetalingstidspunktet 

og har betalt kontingentet for 2009. 

GRUPPELIVSFORSIKRING 

Som medlem har du også mulighed for at tegne en fordelagtig gruppelivsforsikring til dig og din ægtefælle. 

Det er en billig måde at sikre familien på, hvis du bliver syg eller dør. 

Kontakt Doris Nielsen i MedlemsService på telefon 9624 2424. 

SUNDHEDSFORSIKRING 

Som aktivt medlem af LandboNord har man mulighed for at tegne en sundhedsforsikring i Tryg 

til en attraktiv pris (kr. 992,- pr. person i 2009). Det er vanskeligt at gardere sig mod sygdom - men en 

sundhedsforsikring kan sikre dig og evt. din medarbejder en hurtig behandling på f. eks. privathospital. 

Tilmeldingsblanket kan udskrives fra www.dansklandbrug.dk eller ved henvendelse til Doris Nielsen i 

MedlemsService på tlf. 9624 2424 

TOLVMANDSSEKTIONEN 

Tolvmandssektionen er de større jordbrugsbedrifters talerør i Dansk Landbrug. Som aktivt medlem af 

LandboNord kan du også blive medlem af Tolvmandssektionen. Gennem Tolvmandssektionens hotline kan 

du rette direkte henvendelse til en fagmedarbejder i Dansk Landbrugs sekretariat på Axelborg, og Tolvmandssektionen 

arrangerer kurser og seminarer om emner med relevans for de større bedrifter. Endvidere 

modtager du Tolvmandsnyt, der udsendes 15 til 20 gange om året. 

RABATAFTALE 

I indkøbsklubben kan du få ekstra rabatter ved køb af nye biler fra Mitsubishi. Der er også gode rabatter 

på ferieophold i Danland, på benzin og diesel fra Q8 og telefoni fra Sonofon samt på avisen Børsen. 

Du kan også få rabat på Vordingborg køkkener, Mortalin skadedyrsbekæmpelse samt på abonnement hos 

Falck. 

Vil du vide mere, så kontakt Doris Nielsen i MedlemsService - don@landbonord.dk 

Tlf. 96 24 24 24 




der i LandboNord Qvinder i LandboNord Q 

Til nytårskur hos ”Danish Meat As 

i København 

Af Thessa Jensen, formand for 

Qvinder i LandboNord 

32 

”Man kan kun holde kvinder 

tilbage fra kreditkortet i 2 år.” 

Poul Erik Jakobsen, 

adm. direktør for pej gruppen 

MMadtrends, finanskrise, 

tidsånd, mænd, 

kvinder og fødevarer - 

og ganske kort om 

livets 17 faser. Det var 

indholdet af nytårskuren hos Danish 

Meat Association i år. Og Poul Erik 

Jakobsen lagde ud med at fortælle 

lidt om fremtiden ud fra de undersøgelser, 

som pej gruppen har foretaget 

over de sidste år. Med udgangspunkt 

i finanskrisen, hvor 140.000 

danske familier er blevet teknisk 

insolvente (sidder i et hus med en 

gæld, der er større end husets værdi), 

gav Poul Erik et bud på, hvordan 

de næste to år vil forme sig i forhold 

til fødevarer, forbrug og livsstil. 

Ingen udlandsrejser, 

men eksotisk mad 

Her vil der ikke længere være plads 

til luksus, overforbrug og bling-bling. 

Vi vil vende os bort fra store udlandsrejser. 

Vi bliver hjemme og 

prøver at hente det eksotiske, internationale 

hjem i vores stuer. I stedet 

for at tage til Thailand, køber vi 

hjemlig mad og tilbereder den på en 

eksotisk måde: svinekød á la thai; 

oksekød della italia; lam a la español 

- eller hvad vi nu kan finde på. Forbruget 

af gode, lokale fødevarer vil 

stige. Forbrugeren vil være prisbevidst, 

men også lægge vægt på, at 

maden er af god kvalitet. Ligesom 

tøj, møbler og andre forbrugsgoder 

de næste to år købes med udgangspunkt 

i kvalitet og holdbarhed. 

Forbrugeren vil vende sig indad. De 

seneste projekter med at redde verden 

(”Giv en ged i julegave”) vil blive 

erstattet af et ønske om, at være 

sammen med de nærmeste og udfolde 

et harmonisk familieliv. Poul Erik 

mener allerede nu at kunne se, hvordan 

danskerne forbruger mere og 

mere fjernsyn. Især udsendelser som 

”Vild med dans” vinder seernes 

gunst: her har vi idyl, harmoni og en 

lille smule konkurrence. Vi higer 

efter æstetik i hverdagen - og lægger 

etikken og den politiske korrekthed 

på hylderne. For de næste to år. 

Gårdbutik? Ja da, start nu! 

Jamen, er der slet ingen - ud over 

Aldi og Lidl - der kommer til at tjene 

penge på disse trends? Jo, hvis vi griber 

det rigtigt an. Fordi det faktisk er 

nu, du skal starte gårdbutikken. 

Gårdbutikken, der bugner med små, 

hjemmelavede gaveartikler, blomster, 

marmelader, chokolader og 

andet i den stil. Fordi forbrugeren vil 

vende sig til to ting i krisetider som 

disse: blomster og chokolade. Blomster, 

fordi tre nye potteplanter kan 

give et helt nyt køkken. Chokolade, 

fordi vi skal forkæle os selv, mens vi 

sidder og ser ”Vild med dans”! 

Og så skal vi ikke glemme vores lokale 

fødevarer: ja, vi skal passe på, 

at prisen ikke er for høj, men lokale 

fødevarer vil sammen med egnsretter 

give en følelse af tryghed, harmo- 

ni, romantik. Følelser, som forbrugeren 

i højere og højere grad vil efterspørge 

i krisetider. 

Trygheden er dog kun givet, når lokale 

fødevarer reelt er lokale hele 

vejen igennem. Dette pointerede 

Poul Erik flere gange - og der kan fra 

vores side tilføjes, at dette netop vil 

være muligt med det sporingssystem, 

som Nordjysk Fødevarenetværk 

er ved at udvikle. Kom, se og 

prøv det på Madbazaren til dyrskuet 

i Hjørring til sommer! 

Endelig må vi se på, hvem der stadig 

har pengene og lysten til at bruge 

dem. Her har vi brug for at se på de 

17 livsfaser, som Poul Erik har udarbejdet 

i pej gruppen. Reklamer og 

virksomheder henvender sig nærmest 

per automatik til den yngre forbruger: 

15 til 45 år gammel. Lige 

præcis denne gruppe bliver hårdt 

ramt af krisen og vil derfor ikke kunne 

forbruge i samme grad som før. 

Poul Erik gennemgik kort de forskellige 

faser i livet, for at vise, hvad der 

betyder noget: for babyen, barnet, 

tweens, teens osv. Han sluttede af 

med den mest oversete gruppe af 

forbrugere: pensionisterne. Disse 

deler sig i fire grupper, hvoraf de to 

er både velfungerende og forholdsvis 

formuende. Trods krisen vil de fleste 

forbrugere i denne gruppe have 

deres opsparing og pension i behold. 

Og det betyder, at vi som producenter 

med fordel kan begynde at tænke 

på dem, som vores primære grupper. 

Så med andre ord: Hvordan kan du 

forkæle pensionister med de tilbud, 

oplevelser og varer, du har i din 

gårdbutik? Og hvordan kan du henvende 

dig mere direkte til dem? Det 

er disse spørgsmål, du skal stille dig 

i disse tider. Så er der en rigtig god 

mulighed for at starte nye butikker 



inder i LandboNord Qvinder i LandboNord 

sociation” 

op og samtidig skabe et godt kunde 

grundlag. 

Krise i to år - hvorfor? 

Det direkte citat fra Poul Erik Jakobsen 

i begyndelsen af denne artikel 

drejer sig ikke kun om, at kvinder er 

gode til at bruge kreditkort. Det drejer 

sig også om, at det er kvinderne, 

der holder hjulene i gang. Vi gennemfører 

de daglige indkøb og har 

den største indflydelse på både rejser, 

hus- og bilkøb. Mændene har 

kun forbrugsmagten i forhold til gril- 

Kære Kvinder og Qvinder! 

Af Thessa Jensen, formand for 

Qvinder i LandboNord 

SSå er det nye år ved at 

være godt i gang - og vi 

nærmer os med hastige 

skridt et nyt foreningsår. 

Det skydes i gang med 

kredsårsmøderne den 25. februar og 

med generalforsamlingen i marts 

måned. 

I den forbindelse vil vi i ”Qvinder i 

LandboNord” gerne have kontakt 

med endnu flere kvinder, som kunne 

tænke sig at være med i vores udvalg. 

Vi har brug for jeres idéer, jeres 

handlekraft og vilje til forandring og 

fornyelse. Også i år skal vi igen åbne 

portene for Madbazaren på Hjørring 

Dyrskue. Og vi vil prøve at gøre denne 

udstilling af lokale madvarer til 

en endnu større succes end sidste år. 

Vi skal have stande og udstillinger på 

bl.a. Kartoffelfestivalen i Vildmosen 

og Kvalitetsfødevaremessen i Ska- 

lens størrelse og antal havemaskiner. 

Og det betyder, at kvinderne skal 

lokkes til at bruge dankortet, hvis 

produktionen igen skal op i gear! 

Husk det, kære mænd, næste gang 

jeres kvinde kommer og skal på indkøb: 

De næste to år kan hun nok klare 

sig med den garderobe og de sko, 

der allerede nu hænger og står i 

jeres skabe. Men senest om to år så 

SKAL hun bare have skiftet dem ud! 

Og det er på det tidspunkt, finanskrisen 

vil finde sin afslutning ☺ 

gen. Udstillinger, der fortæller om 

lokale madvarer, sammenligner forskellige 

lødige og mindre lødige 

fødevarer med hinanden. Udstillinger, 

der kan hjælpe andre kvinder 

(og mænd) i gang med deres drøm 

om en butik eller virksomhed på landet. 

Vi har startet et samarbejde med landets 

førende forsker udi stevia-planten. 

En vidunderplante, der kan erstatte 

sukker uden alle de gener, der 

er forbundet med sukker. Steviaplanten 

bruges som sukkererstatning 

i Sydamerika og Japan, men er endnu 

ikke godkendt som fødevare i 

Europa. Vi vil prøve at fortælle mere 

om denne spændende plante i dette 

år. 

I samarbejde med Mikrobørsen skal 

der allerede i år udgives en bog om 

start og drift af virksomheder på landet. 

Også i denne forbindelse har vi 

brug for jeres tanker og idéer. Hvad 

skal I vide, hvis I skal starte butikken? 

Kender I gode og mindre gode 

Kontakt os 

hvis du har idéer og 

forslag til arrangementer, 

møder eller lignende. 

Thessa Jensen: 

E-mail: thessa@jensens-lam.dk 

Tlf.: 9899 4108 - mobil: 4042 8845. 

Kirsten Simonsen: 

E-mail: l.p@simonsen.mail.dk 

Tlf.: 9884 1322 - mobil: 3066 8687. 

eksempler på gårdbutikker i jeres 

nærområde? Har gjort jer erfaringer 

med de forskellige kontrolinstanser 

osv. osv. 

Og så er der jo også vores erfa-grupper. 

Her regner vi med, at vi i løbet 

af de næste måneder i hvert fald kan 

starte en erfa-gruppe om ”fåreavl, 

lammekød og kvindelivet” op. Vi 

mangler stadig to eller tre, der gerne 

vil være med. 

Hvis du er interesseret, så send en 

mail til: thessa@hum.aau.dk eller 

ring på 4042 8845. 

For at I kan have en mulighed for at 

høre mere om, hvad vi går og laver, 

vil jeg gerne indbyde til åbent hus 

hjemme på vores gård fredag den 13. 

februar kl. 13.00 til 17.00. Adressen 

er Vejbyvej 515, Vejby, 9760 Vrå. Alle 

er velkommen - og I må gerne tage 

mændene med! 

- Vi ses! 


34 


Nyt fra LandboUngdom 

Af René Rendbæk 

på vegne af Vendsyssel LandboUngdom 

og LandboUngdom Region Aalborg. 

LLandboUngdom beklager, 

at der ikke har været meget 

nyt fra os det sidste 

stykke tid. Det skyldes, at 

Vendsyssel Landboungdom 

og Landboungdom Region Aalborg 

har mistet Infocenter Landbrug, som 

var det kontor, der hidtil har udført 

vores opgaver. Alle lokalbestyrelserne 

blev kaldt til møde sidst i september. 

Her fik vi den besked, at Infocenter 

Landbrug skulle lukke, da 

økonomien var dårlig, og udsigterne 

ikke var for gode. Det gav Landbo- 

Ungdom i Aalborg og Vendsyssel en 

ny stor udfordring. Vi fik nedsat et 

udvalg, som vi har kaldt Udviklings- 

Udvalget. Det bestå af 6 personer, 3 

fra hver region. 

Vi har diskuteret hvilke opgaver, vi 

skal have udført og kommet med 

idéer til hvordan det bedst og mest 

økonomisk kunne klares. Vi har 

lavet en aftale med Nordjyllands 

Landbrugsskole ”Lundbæk” om, at 

LandboUngdomskontoret fremover 

skal være placeret her. Det kommer 

til at fungere, som du hidtil har 

været vant til, bortset fra det nu bli- 

ver én konsulent, som skal stå for 

begge regioner. Det er Eigil Poulsen, 

som er blevet Ungdomskonsulent for 

begge regioner. Han skal i samarbejde 

med kontor- og lærerpersonalet 

løse alle de opgaver, som Landboungdom 

skal have udført. 

Udover Lundbæk har vi lavet et tæt 

samarbejde med landboorganisationerne 

i Region Nordjylland. Landbo- 

Nord skal lave medlemsregistrering 

og regnskab for Region Vendsyssel, 

ligeledes skal AgriNord lave samme 

opgaver for Region Aalborg. 

Jobstafetten bliver også administreret 

fra de to landboorganisationer, 

da vi syntes det er det mest naturlige 

sted, at have en jobformidling til at 

ligge, da afstanden fra arbejdsgiver 

til arbejdstager bliver mindre. Samtidig 

kan landboorganisationerne 

nemmere hjælpe med eventuelle 

spørgsmål om kontrakter, ansættelses 

forhold osv. 

Til sidst har begge landboforeninger 

og familielandbruget i Nordjylland 

lovet os et årligt kontant penge 

beløb, som vi kan bruge til udvikling 

af LandboUngdom i Region Nordjylland. 

Alle de aftaler vi har fået lavet, skulle 

ikke kunne mærkes af dig som 

menigt medlem af LandboUngdom. 

Det eneste du skal være opmærk- 

som på, er at du fremover skal ringe 

til Lundbæk og snakke med Eigil 

Poulsen, hvis du har nogle spørgsmål, 

der vedrører LandboUngdom. 

LandboUngdomskontorets adresse 

er fremover: 

LandboUngdom, Halkærvej 3, 9240 

Nibe - tlf. 9835 1800. 

Fremover vil du kunne følge med i 

hvad der sker i din LandboUngdoms 

forening, igennem LandboNords og 

Agri Nords nyhedsblade. Vi har valgt 

at droppe sommer- og vinterprogrammet, 

da det ikke har haft den 

effekt, som var hensigten med bladet. 

Bladet indeholdt ofte ”gamle” 

nyheder. Nu får du de allersidste 

informationer, annoncering af kommende 

arrangementer, som bliver 

afholdt inden for de næste par måneder. 

Endvidere får du spændende 

historier fra lokale medlemmer, der 

har oplevet noget, som han/hun vil 

dele med dig. 

Så hvis du skulle sidde med en god 

historie, som du gerne vil have sendt 

ud, kan du kontakte René Rendbæk 

på tlf. 4010 0127, så sørger for, at den 

kommer med i bladene. Husk nu 

også du kan finde en masse nyttige 

informationer på www.luaalborg.dk, 

landboungdom.dk og vendsysseltraktortræk.dk. 


Kommende arrangementer 

i Region Aalborg: 

Aabybro/Brovst: 

THISTED BRYGHUS: 

Torsdag den 26. februar 

Kom og få en rundvisning og se hvordan de laver øl. 

Bagefter er der ølsmagning, hvor vi smager på de forskellige 

øl de laver. Tag dine venner med og få en 

hyggelig aften. Vi arrangerer bus fra Åbybro. Prisen 

vil være 40 kr. for medlemmer og 80 for ikke medlemmer. 

Tilmelding skal ske til Niels på tlf. 4079 3605 

inden fredag d. 20. februar. 

Nibe: 

GOCART I AARS 

torsdag den 5. februar kl. 18.20 

Så er de lynhurtige racere varmet op igen, det vil vi 

udnytte ved at køre på de små maskiner i Aars. Har 

du benzin i blodet, så medbring dit gode humør og 

køreglæde, til gengæld får du en aften med fart over 

feltet. 

STEPTO A/S I STØVRING 

Onsdag den 4. marts kl. 19.30 

Denne aften skal vi til Støvring og se det nye rådgivningscenter 

inden for landbrugsrådgivning. Her skal vi 

høre om etablering som selvstændig og lån i udlandet 

samt økonomien generelt i landbruget. Efterfølgende 

er der kaffe. 

Tilmelding til Rasmus Nielsen på 5196 0804 senest 

dagen før. 

KVÆGBESØG 

hos Ole Olesen ved Lille Binderup 

torsdag den 19. marts kl. 19.30 

Her skal vi ud og se en helt ny stald, hvor der er plads 

til 180 køer med DeLaval robotter. Denne aften vil der 

være lidt godt til ganen. 


Kommende arrangementer 

i Region Vendsyssel: 

Nordmidt Landboungdom: 

RAPELLING: 

Lørdag den 31. januar kl. 10 

Afholdes ved Nordjyske Andel i Dronninglund. 

Tilmelding til Kenneth på tlf. 60 24 00 60 inden d. 26. 

januar. Pris. 100 kr. pr. mand. 

VIRKSOMHEDSBESØG: 

Onsdag den 4. marts kl. 19.00 

Rundvisning på Dan Raps, Kvisselholtvej i Gammel 

Agersted. 

Tilmelding til Søren på tlf. 21 63 90 10. inden d. 1. 

marts. 

Dronninglund: 


Onsdag den 4. februar kl.19.30 

Vi har arrangeret åbent hus hos HS Dræn, hvor skal se 

hans maskinhal og værksted. Vi satser på, at begge 

drænmaskiner er hjemme til udstilling. Her vil der 

samtidig være mulighed for at stille spørgsmål om 

maskinen og drænmetoder. Der vil være mulighed for 

at købe en øl eller vand. 

Han Herred: 


Tirsdag den 27. januar kl. 19.00 

Fjerritslev fjernvarme holder åbent hos, hvor vi kommer 

rundt og se hvordan træflisen bliver lavet til varme 

og bliver leveret ud til forbrugeren. 

Tilmelding til Lasse på 40 97 59 37 senest d. 21. januar. 

Entre pris 25 kr. 

Hvis du ikke er medlem af LandboUngdom og ovenstående lige var noget for dig, så skynd dig at melde dig 

ind. Du kan ringe til vores LU-konsulent på Lundbæk på tlf. 9835 1800. 

Det koster 325 kr. årligt at være medlem i Region Aalborg, og 300 kr. i Vendsyssel. 

Det giver dig ret til at deltage i arrangementer gratis eller til større arrangementer får du medlemsrabat. 

LU har også andre rabatordninger, fx på Bangsbo arbejdstøj. 


Få hjælp 

til lønbøvlet! 

Få en lønserviceordning 

gennem LandboNord. 

Vi hjælper både landmænd, 

håndværkere, 

butikker og andre 

virksomheder med 

lønadministration. 

36 

Med en lønserviceordning 

slipper du for besværet med: 

Beregning af løn 

Beregning af A-skat 

og AM-bidrag 

Beregning af feriepenge 

og -dage 

Udarbejdelse af løn- og 

oplysningssedler 

Indberetning af alle løndata 

til Skat 

Ring til vores LønService 

for yderligere oplysninger 

og hør hvordan vi kan 

gøre det lettere for dig 

på tlf. 9624 1854. 

Ruth Jacobsen 

Mona Nielsen 

Jan S. Svendsen Lone Tobberup 

Tlf. 9624 2424 



Nyt fra 

Vikarservice 

Af Connie Stokbro 

Nye priser 

Der vil blive en mindre prisstigning 

på vikarafløsning. De nye priser kan 

ses på vores hjemmeside og anden 

vigtig information vil også være tilgængelig 

der. 

Vikar ansvarsforsikring 

Selvrisikoen på vikar-ansvarsforsikring 

er kr. 5.000,-. Ved evt. skade, 

som vikaren forvolder hos landmanden, 

har Vikarservice valgt at betale 

halvdelen af selvrisikoen med kr. 

2.500,- og landmanden skal selv betale 

den anden halvdel. 

MEN husk det er også landmandens 

ansvar at fortælle vikaren om evt. 

særlige forhold på bedriften og 

instruere vikaren i det arbejde, der 

skal udføres. 

Arbejdsskadeforsikring 

Vores vikarer er dækket af den lovpligtige 

arbejdsskadeforsikring som 

ansat hos Vikarservice. 

MEN bemærk venligst at denne kun 

dækker sygdomsafløsning. Såfremt 

du har en vikar til stødpude eller 

andet arbejde, skal vikaren være 

dækket af DIN lovpligtige arbejdsskadeforsikring, 

på lige fod som dine 

andre ansatte, da vikaren bliver underlagt 

landmandens instruktionsbeføjelser. 

I de tilfælde overgår sikringspligten 

for vikarerne nemlig til 

landmanden som afgjort af Arbejdsskadestyrelsen. 

Så derfor henstiller 

vi til at du undersøger, om du er 

dækket korrekt i dit forsikringsselskab. 

AES (Arbejdsmarkedets 

Erhvervssygdomssikring) 

Alle vikarvirksomheder er blevet pålagt 

at indberette ikke tilskudsberettiget 

timer til AES, da det er kunden, 

som fremover skal betale for denne 

forsikring. Indberetningen vil foregå 

kvartalsvis. De indberettede timer til 

AES vil fremgå af fakturaen. Beløbet 

som vil blive opkrævet fra AES er 

foreløbig fastsat for 2009 til kr. 0,21 

kr. pr. time. 

Vikarservice Vendsyssel har veluddannede 

vikarer, der kan klare mange 

forskellige arbejdsopgaver - både 

for landmanden, men også for andre 

erhvervsdrivende. Så mangler I 

hjælp til forårsarbejdet, så kontakt 

os allerede nu. 

VIKARSERVICE VENDSYSSEL 

Håndværkervej 1 · Brønderslev ·Tlf. 9886 4046 (døgnvagt) 

www.vikarservicevendsyssel.dk 

Kontortid: Mandag - torsdag fra 8.00-13.00 og fredag fra 8.00-12.00 

Uden for kontortiden henvises til vagttelefon. 



Vi er lige i nærheden 

Af Christina Weidemann Pedersen, 

apoteker i Saltum og Aabybro 

AApotekets service vil blive 

udviklet ved også at 

sælge veterinær medicin 

til produktionsdyr. Der 

er mange landmænd i 

apotekets forsyningsområde, som vil 

få en rigtig god service ved at handle 

lokalt på apoteket til konkurrencedygtige 

priser. 

Apoteket arbejder sammen med en 

lokal veterinærgrossist, som har 

mange års erfaring og ekspertise 

med medicin til produktionsdyr. Det 

gør os i stand til at levere en professionel 

service til landmænd, minkavlere 

og andre, der på professionel 

basis har brug for veterinære lægemidler, 

da vi ved hvilke behov de 

måtte have. 

Tryghed og viden 

Det handler også om tryghed og 

viden. Dit lokale apotek er eksperter 

i lægemidler, og derfor er det helt 

naturligt at købe veterinære lægemidler 

på apoteket. Det er vigtigt, at 

produktionsdyr får den rigtige medicin 

og den rette mængde. Der er 

ikke råd til fejltagelser, og konsekvenserne 

ved fejlmedicinering er 

uoverskuelige. Vi ved, at det stiller 

store krav til os på apoteket, men 

det er vi selvfølgelig klar til. 

Gennemskueligt bonussystem 

Ved at købe veterinær medicin på 

apoteket får du helt kontante fordele. 

Køber du for over 20.000 kr. om 

året (ekskl. moms) receptpligtig 

veterinærmedicin og vacciner til produktionsdyr 

(og medicinen er registreret 

i lægemiddeltaksten), får du 

en årlig bonus. Vi matcher markedsprisen, 

og der er mulighed for en stigende 

årsbonus og fakturarabat. 

Vores bonussystem er gennemskueligt. 

Du kan også ringe eller komme 

ind på apoteket og få mere at vide 

om vores faste, konkurrencedygtige 

priser og årlige bonus. 

Hurtig og sikker levering 

Vi har en meget høj forsyningssikkerhed, 

og vi leverer fra vores eget 

lager, hvilket betyder, at vi er hurtige 

og fleksible. Vi leverer samme dag 

ved bestilling inden kl. 11.45 indenfor 

apotekernes forsyningsområde. 

Vi garanterer også, at lægemidlerne 

har været opbevaret korrekt, indtil 

du som kunde modtager medicinen - 

specielt i forhold til nogle vaccinetyper 

er opbevaringstemperaturen 

afgørende, ellers virker de simpelthen 

ikke. 

Døgnvagt 

Vores døgnvagt udleverer veterinær 

medicin 24 timer i døgnet - 7 dage 

om ugen - 365 dage om året, uden 

merpris. Vi kalder det service. I akutte 

situationer kan du kontakte apoteket 

på vores tlf. 9824 4288. 

Effektiv 

stalddesinfektion 

LandboNord SvineRådgivning tilbyder 

en meget effektiv desinfektion af tomme 

stalde til konkurrencedygtige priser. 

Der anvendes varmtågedesinfektion med glutaraldehyd. 

Dette middel er virksomt helt ned til +5° C og er særdeles effektiv 

overfor både bakterier, svampe, sporer og virus. 

Desinfektionsformen egner sig især ved »alt ind alt ud« drift, i forbindelse 

med sanering samt i nye staldanlæg inden der indsættes dyr. 

Bemærk: 

Vi kommer også gerne i pelserier, kyllingehuse og kartoffelhuse m.m. 

Ring og hør nærmere. 

Knud-Erik Nielsen · Tlf. 9624 1890 mobil 4095 4495 

LandboNord SvineRådgivning 


Årsmøde - ØkonomiRådgivningen 

Onsdag d. 4. febr. kl. 9.30 på Nordjyllands Idrætshøjskole 

De første regnskaber præsenteres sammen med en prognose for 2009. 

Tilmeldingsfrist: Fredag den 30. januar 2008 på tlf. 9624 2424 

Fælles opsamlingsårsmøde 

Mandag d. 9. febr. kl. 18.00 på Almhus, Korsholmvej 53, Fjerritslev 

De centrale budskaber i årets beretninger af formænd og chefkonsulenter 

for svin, kvæg, planter og økonomi. Tilmeldingsfrist: Fredag den 6. 

februar 2009 på tlf. 9624 2424 

Ko-kursus for Ko-folk på LandboNord i Brønderslev 

3 fagligt intensive dage med nye og spændende indlægsholdere. 

Kursusdag 1: Tirsdag den 10. februar 2009 kl. 9.30 - 14.15 

Kursusdag 2: Tirsdag den 24. februar 2009 kl. 9.30 - 14.15 

Kursusdag 3: Tirsdag den 3. marts 2009 kl. 9.30 - 14.15 

Tilmeldingsfrist: Mandag den 2. februar 2009 på tlf. 9624 2534 

Årsmøde - Kødkvæg 

Onsdag d. 11. februar 2009 kl. 19.30 på LandboNord i Brønderslev 

Beretning og valg til kødkvægsudvalget. 

Tilmeldingsfrist: Mandag den 9. februar på tlf. 9624 2534 

Udnyt de mange muligheder på Internettet 

Torsdag d. 12. februar 2009 kl. 19.30 på LandboNord i Brønderslev 

Find informationer om din bedrift og om planteavlsrelaterede emner. 

Tilmeldingsfrist: Mandag den 9. februar 2009 på tlf. 9624 2424 

Årsmøde Mink 2009 

Tirsdag d. 24. februar 2009 kl. 13.00 på LandboNord i Brønderslev 

Bl.a. med fokus på miljøregler, regnskabstal samt prognose for 2009 

Tilmeldingsfrist: Torsdag den 19. februar 2009 på tlf. 9624 2424 

Kredsårsmøder i LandboNord 

Onsdag den 25. februar 2009 kl. 18.30 

Kreds 1: Hjørring kro 

Kreds 2: Lendum Kro 

Kreds 3: Almhus, Skerping 

Kreds 4: LandboNord 

Kreds 5: Hjallerup Kro 

Slagtesvin 


Tilmeldingsfrist: Torsdag den 19. februar 2009 på tlf. 9624 1881 

Det gode generationsskifte 


Hvordan sikres overgangen bedst muligt? - Det er vigtigt at komme i 

gang i god tid! 

Tilmeldingsfrist: Fredag den 20. februar på tlf. 9624 2424 

Planteavlsmøde på Læsø 

Tirsdag den 3. marts 2009 kl. 19.00 på Restaurant Bakken, Byrum. 

Planteavlsmøde, med fokus på EU-regler, grovfoder- og alm. planteproduktion. 

38 


Nyansættelse i LandboNord Jubilæum i LandboNord 

Pr. 1. februar 2009 har vi ansat 

Birgitte Korsbro som revisorassistent 

i ØkonomiRådgivningen. 

Birgitte er i øjeblikket i lære hos Jørgen 

Larsen i Tårs og vil være udlært 

ultimo januar i år. Birgitte er 22 år og 

bosat i Tårs. 

SENIORKLUBBERNE 

Læs mere på vores hjemmeside: www.landbonord.dk 

Generalforsamling 

Torsdag den 5. marts 2009 kl. 19.30 på LandboNord i Brønderslev 

Beretning ved formanden. Godkendelse af årsrapport, indkomne forslag 

og valg. 

Fyldt op med DE - og hvad så? 

Onsdag den 11. marts 2009 kl. 10.00 på LandboNord i Brønderslev 

Udvid indtjeningsgrundlag uden at ændre antal dyr. 

Tilmeldingsfrist: Onsdag den 4. marts 2009 på tlf. 9624 1881 

Kursus: Ko-klub for fodermestre! 

Et 3-dages kursus for fodermestre på de nordjyske kvægbedrifter. 

Kursusdag 1: Torsdag den 5. marts kl. 10.00 

Kursusdag 2: Torsdag den 12. marts kl.10.00 

Kursusdag 3: Torsdag d. 19. marts kl. 10.00 

Tilmeldingsfrist: Fredag den 27. februar 2009 på tlf. 9624 2534 

Ko-dage for Kvæg-Medhjælpere! 

3-dages kursus for medhjælpere på de nordjyske kvægbedrifter. 

Kursusdag 1: Tirsdag d. 10. marts 2009 kl. 10.00 Sted følger senere 

Kursusdag 2: Tirsdag d. 17. marts 2009 kl.10.00 Sted følger senere 

Kursusdag 3: Tirsdag d. 24. marts 2009 kl. 10.00 Sted følger senere 

Tilmeldingsfrist: Fredag den 27. februar 2009 på tlf. 9624 2534 

Selskaber hvorfor og hvorfor ikke? 

Onsdag den 18. marts 2009 kl. 19.00 på LandboNord i Brønderslev 

Aftenen henvender sig til jer, der ønsker at vide mere om hvornår man 

som landmand eller virksomhedsejer har behov for et selskab. 

Tilmeldingsfrist: Fredag den 13. marts 2009 på tlf. 9624 2424 

Det gode grovfoder fra 2008 & Ny høst 2009 - Hvordan virkede det? 

Torsdag den 26. marts 2009 kl. 9.30 på LandboNord i Brønderslev 

Tilmeldingsfrist: Mandag den 23. marts 2009 på tlf. 9624 2534 

Frederikshavn: 

Højskoledag - Mandag den 23. februar 2009 kl. 9.30 på Halvorsminde 

Ungsomsskole 

Foredrag ved økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen. 

Arrangementet er sammen med Brønderslev og Hjørring Seniorklubber. 

Tilmelding senest 16/2 til Poul Nielsen på tlf. 9846 1646 

Generalforsamling - Mandag den 9. marts 2009 kl. 18.00 på Knivholt 

Efter generalforsamlingen vil Anders Broholm Andersen fortælle om det 

politiske liv, set med unge øjne. Tilmelding senest 2/3 til Poul Nielsen på 

tlf. 9846 1646 

Hjørring: 

Generalforsamling - Tirsdag den 24. marts 2009 kl. 13.30 på Halvorsminde 

Ungdomsskole 

Ordinær generalforsamling. Eftermiddagen afsluttes med seniordans. 

Receptionist Randi Møgelmose 

kunne den 1. januar 2009 

fejre 25 års jubilæum i LandboNord. 


www.landbogruppen.dk 


Køb, salg og vurdering af landbrugsejendomme 

Hos LandboGruppen arbejder vi med køb, salg og vurdering af alle former for produktions-, 

deltids- og hobbylandbrug samt nedlagte landbrugsejendomme. 

Vore kvalifikationer og erfaringer gør os til en seriøs samarbejdspartner for dig, 

der ønsker at købe eller sælge landbrugsejendom. 

Hvis du påtænker at købe eller sælge ejendom, står vi meget gerne til rådighed. 

NORD 

Din professionelle landbrugsmægler 

Erhvervsparken 1 

9700 Brønderslev 

Tlf.: 9624 2440 

Postkasseservice 

til LandboNords medlemmer 

Til de af vore kunder, som ikke bor i Brønderslev eller nærmeste omegn, har vi 

oprettet en “Postkasse-service”. Ordningen går helt enkelt ud på, at en del 

af LandboNords medarbejdere får opsat en ekstra postkasse på privatadressen 

- se adresseliste herunder. Her kan du aflevere bilag og andet materiale til 

LandboNord. Har du hasteforsendelser, er det en god ide at tage kontakt til 

medarbejderen hvor postkassen er opsat. 

Medarbejdere med LandboNord postkasser: 

Mona Nielsen, Margrethevej 15, Hjallerup 

John Vognsen, Møllevej 11, Lyngså, Sæby 

Jytte Engsig, Solsbækvej 60, Sæby 

Bente Christensen, Voergårdsvej 37, Dronninglund 

Karin Petersen, Stenstrupsgade 2 b, Frederikshavn 

Gunnar Trudslev, Rørgræsvej 9, Hjørring 

Susanne Nielsen, Øster Hedevej 100, Hjørring 

Hans Henriksen, Vesterskovvej 39, Tårs 

Lynge Nielsen, Højlundsvej 67, Østervrå 

Inger Marie Thomsen, Kastanievej 16, Mosbjerg, Sindal 

Ejvind Jensen, Bettebyvej 6, Sindal 

Annika Hvims Jørgensen, Aagaardsvej 4, Bindslev 

Hans W. Henriksen 

Statsaut. Ejendomsmægler 

& Agrarøkonom 

Lynge Nielsen 


& Valuar 

Stella Toftelund Larsen 


& Sekretær 


Derfor skal du vælge LandboNord 

Svinerådgiver Inga Riber Kristiansen 

Inga Riber Kristiansen blev pr. 1. oktober 2008 ansat som svinerådgiver hos LandboNord. 

Hun er 30 år og er opvokset på en kvægbedrift i det vestjyske. 

Inga er faglært landmand og har arbejdet i forskellige svinebesætninger, inden hun blev 

uddannet agronom fra Landbohøjskolen i sommeren 2008. Undervejs i studiet har hun været 

volontør hos daværende Østjysk Svinerådgivning i Randers og hos Dansk Svineproduktion på 

Axelborg. Inga har dermed en solid praktisk og teoretisk baggrund for hendes virke som 

rådgiver i LandboNord. 

Som svinerådgiver hos LandboNord beskæftiger hun sig primært med vådfoder og foderrådgivning 

generelt, produktionsrådgivning i soholdet, holddrift og tekniske budgetter. 

LandboNords SvineRådgivning har ekspertise på alle svinebedriftens 

områder. Vi støtter dig med faglig indspil i produktion, fodring, 

indkøb, sundhed og avl, og vi hjælper dig med at bevare 

overblikket ved komplekse sager som holddrift, erstatningsopgørelser, 

foderkøb, inventarvurdering og langsigtede udviklingsstrategier. 

I LandboNord er vi et skridt foran udviklingen, og vi er altid klar 

til nye udfordringer. Vi satser på gode kunderelationer. 

■ Slagkraftigt talerør 

i landbrugspolitiske 

spørgsmål. 

■ Som medlem får du 

LandbrugsAvisen 

- Danmarks bedste 

landbrugsblad. 

■ Vore medarbejdere 

er parate til at 

betjene alle med 

optimal rådgivning, 

der er tilpasset 

bedriftens og 

familiens behov. 

■ Specialister, på alle 

landbrugsfaglige 

områder. 

■ Top-kvalificeret 

rådgivning og 

regnskabsføring til 

konkurrencedygtige 

priser. 

Tlf. 96 24 24 24 

www.landbonord.dk

De store beslutninger træffes i gårdrådet - LandboNord

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

De store beslutninger træffes i gårdrådet - LandboNord

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?