De store beslutninger træffes i gårdrådet - LandboNord

Af Anna Birgitte Thing,
miljøfagchef
VVi har skrevet det før, og
det vil fortsætte i det uendelige.Miljøgodkendelsesordningen
i landbruget
er en uhyre ambitiøs
og tidskrævende opgave både for
landmændene og for kommunerne.
Men den er kommet for at blive. Det
er en stor opgave, da der er tale om
en rullende miljølovgivning, hvor der
løbende kommer nye regler, nye miljøkrav
og ny administrationspraksis.
Det kan betyde, at en god rådgivning
i dag måske er forældet i morgen.
Det er en vanskelig opgave, men vi
må se frem ad og se på de positive
sider i miljøgodkendelsesordningen.
Det var regeringens målsætning med
miljøloven, at alle produktions- og
virksomhedslandbrug skal have
udarbejdet en miljøgodkendelse
indenfor de næste 5-10 år. Det er
også realistisk, da alle ændringer,
udvidelser og etableringer af husdyrbrug
kræver en miljøgodkendelse.
Hvad er en miljøgodkendelse?
Det er en produktionsret med 8 års
retsbeskyttelse til en given produktion
på betingelse af nogle meget specifikke
vilkår, som for eksempel:
Husdyrholdets art,
antal og størrelse:
Antal årssøer f. eks 1.000 årssøer
med 30 grise pr. årsso og en fravæn-
M I T L A N D B O N O R D
Miljøgodkendelser
- krav eller muligheder
ningsvægt på 6,5 kg eller en produktion
på 7.000 prod. slagtesvin i vægtintervallet
30-106 kg. Tilladelsen
giver mulighed for en ændring på +/-
5% indenfor hver art/antal og størrelse.
Men der kan ikke skiftes mellem
søer og slagtesvin. Det samme vil
gælde mellem køer og kvier. Husdyrholdets
størrelse er meget specifikt
præciseret uden mulighed for
ændringer.
Foder:
Ved grisene er der krav til foderforbruget.
F.eks. ved smågrise må der
maks. bruges 159 g råprotein/FE og
foderforbruget må maks. være 2,03
FE/kg tilvækst. Det skal dokumenteres
ved hjælp af f.eks E-kontrol eller
lign. at foderforbruget ikke overstiger
det tilladte.
Staldsystem:
En miljøgodkendelse forudsætter
f.eks., at der skal være delvis spaltegulv
i slagtesvinestalden. Det kan
ikke ændres i forbindelse med projektering
af stalden til f.eks drænet
gulv, uden at der skal udarbejdes et
tillæg til miljøgodkendelsen. Et tillæg
til miljøgodkendelsen kan være
ligeså omfattende som en ny miljøgodkendelse.
Derfor er det vigtigt,
at det valgte staldsystem i miljøgodkendelsen
også er det staldsystem,
der ønskes bygget.
En miljøgodkendelse er en produktionsret
under nogle helt præcise
betingelser (vilkår). De givne vilkår
som miljøgodkendelsen er givet på
skal overholdes. Kommunen har
pligt i forbindelse med miljøtilsyn på
ejendommen/bedriften hvert 3-4 år
at kontrollere, at vilkårene er overholdt.
Det er landmanden/ejernes
pligt at kunne dokumentere, at vilkårene
er opfyldt, og dokumentationen
skal opbevares på ejendommen i
mindst 5 år.
Men en miljøgodkendelse er også en
produktionsret, der skal bruges, for
såfremt miljøgodkendelsens produktionsret
ikke udnyttes i 3 på hinanden
følgende år, justeres miljøgodkendelsen
ned til det højeste antal
DE på ejendommen indenfor den 3årige
periode. Produktionsretten på
ejendommen bortfalder, såfremt der
ikke har været produktion i en 3-årig
sammenhængende periode på ejendommen.
Med andre ord for at kunne
opretholde en produktionsret
/miljøgodkendelse, skal den bruges i
fuldt omfang.
Udarbejdelse af en miljøgodkendelse
kræver et stort stykke arbejde både
for landmanden/konsulenten og for
kommunen. Det er en stor omkostning.
Efterfølgende kræver en miljøgodkendelse
udarbejdelse af logbøger,
egenkontrol, gødningsregnskaber
E-kontrol osv. Det giver også
ekstra omkostninger for landmanden.
Hvad får landmanden for alle
disse omkostninger?
Samfundet kræver en miljøgodkendelse
for at give en produktionsret til
det enkelt landbrug, men til gengæld
gives der en retsbeskyttelse i 8 år. I
denne periode er landmanden sikret
sin produktionsret til et givent husdyrhold
under de betingelser, der
står i miljøgodkendelsen. Det vil sige
at landmanden kender vilkårene for
at producere. Det offentlige kan ikke
stille skærpede miljøkrav til en ejendom
i denne periode. Når miljøgodkendelsen
skal revurderes efter de 8
år, har kommunen mulighed for at
stille skærpede miljøkrav, men proportionalitetsprincippet
gælder. Det
vil sige, at der ikke kan stilles krav,
der ikke er økonomisk rentable på
bedriften. Kommunen har bestemt
ikke frit spil.
22 Mit LandboNord 1 - 2009