De store beslutninger træffes i gårdrådet - LandboNord

More documents

Recommendations

Info

Vandløb Af Marianne Kjeldstrøm-Fisker VVi har i Danmark omkring 64.000 km vandløb, dvs. at der i gennemsnit er mere end 1 km vandløb pr. kvadratkilometer. Vandløb er andet end grøfter, der leder vandet væk fra markerne. De udgør en naturtype i sig selv og sammenknytter de andre naturtyper, som f.eks. enge, moser, heder og skove. 200 års udretning De sidste ca. 200 år er over 90% af de naturlige vandløb i Danmark blevet reguleret ved udretning og uddybning, og mange mindre vandløb er blevet rørlagt. Udretningen af vandløbene har ødelagt deres slyngninger og dermed forringet livet i vandløbet for fisk, planter og smådyr. Forurening Tidligere tiders voldsomme spildevandsforurening med organiske stoffer gjorde mange steder, at der var iltsvind i vandløbene, så fisk og planter ikke havde det godt. I dag Takket være bedre spildevandsrensning er vandet i mange vandløb blevet rene- M I T L A N D B O N O R D re i de seneste 15-20 år. Miljøindsatsen har i det store hele gjort op med forureningen fra husdyrhold og ensilage - nu er problemerne især knyttet til levevilkårene for planter, fisk og smådyr. Renere vand Miljøcenter i Aalborg udtaler at især gødningsplanerne, som blev indført i 1998 har givet en mærkbar gevinst i målingen af udledt nitrat til vandløbene. Nitrat er vandopløseligt og derfor nemmere at måle end fosfor, som binder sig til jordpartikler. Fosforforurening kommer især fra brinkerosion og jordudvaskning. Jo mindre vandløbets bund og sider forstyrres, desto mindre fosforudvaskning. 2-meter bræmmerne har hjulpet på dette problem. Genslyngninger Der er foretaget få projekter med genslyngninger af udrettede åer. Ved genslyngninger bliver åen længere og der bliver alene af den grund flere levesteder for fisk og smådyr ikke mindst til glæde for lystfiskerne. Hidtil har man dog mest benyttet ny vedligeholdelse til forbedring af leve- Slyngninger i vandløbet giver optimale forhold for fisk og smådyr vilkårene, hvor man ikke har foretaget konkrete genslyngninger, men hvor man ved hjælp af nye slåningsmetoder lader vandløbet udvikle sig med mere snoet forløb. Dette resulterer i en mere uensartet bundbredde og forskellig dybde i vandløbet. Lovgivning Private vandløb er underlagt kommunen som vandløbsmyndighed. Vedligeholdelsen skal foretages af lodsejeren. Vedligeholdelsen skal udføres, så der ikke sker en regulering af vandløbet. Hvor der er tale om private vandløb, kan kommunalbestyrelsen fastsætte bestemmelser om vandløbets skikkelse eller vandføringsevne. Bemærk at nogle private vandløb er udpeget som beskyttede vandløb efter naturbeskyttelsesloven, og i de vandløb kan man komme galt af sted, hvis man oprenser dem for hårdt. Kontakt din kommune, hvis du er i tvivl om vandløbet er beskyttet. Hvad er en regulering? ”Et indgreb, der ændrer vandløbets skikkelse og vandføringsevne”, ved at der sker: Uddybning af vandløbets oprindelige leje eller afgravning af stabile brinker og sider, så vandløbets bundbredde bliver større eller udretning af sving, forlægning af vandløb, etablering af stryg og styrt, rørlægning, opstemning, faskinsætning, ændring af broer, anlæg af fisketrapper osv. Offentlige vandløb er også underlagt kommunen som vandløbsmyndighed og der er udarbejdet et vandløbsregulativ. Det er kommunen, der forestår vedligeholdelsen. 18 Mit LandboNord 1 - 2009
Det betyder typisk, at bredejerne ikke må foretage vedligeholdelse/indgreb i vandløbet. Vandløbsregulativerne er naturligvis tilgængelige og kan ofte findes på kommunens hjemmeside eller man kan kontakte kommunens miljøafdeling. Et vandløbsregulativ indeholder retningslinjer for følgende: - Vandløbets skikkelse eller vandføringsevne, herunder angivelse af kote og strømrendebredde - Vandløbets vedligeholdelse - Ændringer i retten til at sejle på vandløbet - Restaureringsforanstaltninger - Beslutninger om friholdelse af arealer langs vandløb - Mulighed for ekstraordinær grødeskæring Når åen løber over? Selv om vandløbsregulativet er overholdt, og hvor grødeskæringen er foretaget indenfor regulativets fastlagte terminer, kan der ske oversvømmelse. Oversvømmelse kan skyldes voldsomme mængder nedbør på kort tid eller en uventet stor grødevækst. Grøde er et populært navn for vandløbsplanter og samtidig en samlet betegnelse for alle de planter, der findes i vandløb. Ved grødeskæring forstås en skæring af vandløbets planter. Forebyggelse Hvis man dyrker afgrøder på lavtliggende arealer i ådale og lignende er der en risiko for, at der kan ske oversvømmelser. For at være velforberedt på evt. oversvømmelser kan det M I T L A N D B O N O R D anbefales at holde øje med sit vandløb. Hvis der er problemer, virker det bedst, at der gøres opmærksom på dem, inden markerne oversvømmes. Forebyggelse og afhjælpning går meget nemmere end erstatningssager. Som nævnt kan en voldsom grødevækst opstå henover sommeren især med planten Pindsvineknop. Pindsvineknop er indrettet som plænegræs: Jo mere den slås, jo hurtigere vokser den op igen. Op til 10 cm i døgnet er ikke ualmindeligt. I mange vandløb dominerer den totalt, og det er uheldigt, fordi den samler mudder omkring sig, stuver vandet og bruger ilt om natten. Der findes ikke nogen præcis opskrift på, hvordan planten skal holdes nede, det er bl.a. afhængigt af vandløbets størrelse og bundforhold. Det tilrådes at man snakker med kommunens åmand om det konkrete problem. Samarbejde med Kommunen Vær opmærksom på terminerne for skæring af grøde. De skal fremgå af regulativet for det enkelte vandløb. Er terminerne hensigtsmæssige eller skal der slås tidligere/hyppigere. Det er ikke sikkert, at terminerne kan Vedligeholdelsen af private vandløb påhviler lodsejeren Grenet Pindsvineknop. Sparganium erectum ændres (det koster jo penge for kommunen), men hvis terminerne er forkerte, kan vandløbet løbe meget over, uden der er gjort noget forkert. Det er altid godt at tage kontakt til kommunen og informere dem, hvis slåningen ikke er tilstrækkelig for den almindelige vandafledning. Erstatningssager Hvis der sker skader på afgrøder pga. oversvømmelser, kan sagen forelægges en taksationskommission eller domstolene. Hvis det kan bevises, at kommunen ikke har vedligeholdt vandløbet efter regulativets forskrifter kan der udbetales erstatning fra kommunen. Men der er tale om mange skøn i forbindelse med vandløbsvedligeholdelse, så det er absolut ikke givet, at der udbetales erstatning i oversvømmelsessager. Rådgivning Har du spørgsmål til artiklen eller har brug for rådgivning i forbindelse med dit vandløb eller anden form for natur er du velkommen til at kontakte LandboNords naturmedarbejdere. Mit LandboNord 1 - 2009 19
Page 1 and 2: Foreningsblad for Landboforeningen
Page 3 and 4: Mit LandboNord 1 - 2009 M I T L A N
Page 5 and 6: løsdriftstald, hvor der blev sat e
Page 7 and 8: Der er plantet i alt 20.000 træer
Page 11 and 12: mæglervirksomhed - og det ønsker
Page 15 and 16: M I T L A N D B O N O R D Kl. 09.30
Page 17: M I T L A N D B O N O R D Mit Landb
Page 21 and 22: M I T L A N D B O N O R D RNET SKAT
Page 23 and 24: En miljøgodkendelse på en ejendom
Page 25 and 26: M I T L A N D B O N O R D konomien
Page 27 and 28: Nye undervisningsfaciliteter på Er
Page 29 and 30: Af sognepræst Kirsten Munkholt, Ta
Page 31 and 32: M I T L A N D B O N O R D Bliv medl
Page 33 and 34: M I T L A N D B O N O R D inder i L
Page 35 and 36: Kommende arrangementer i Region Aal
Page 37 and 38: M I T L A N D B O N O R D Vi er lig
Page 39 and 40: www.landbogruppen.dk M I T L A N D

De store beslutninger træffes i gårdrådet - LandboNord

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?