Erosion af tænder - en folkesygdom - Opus Health Care

CANNEWS 

Erosion af 

tænder - en 

folkesygdom 

Tre vigtige faktorer for 

caries og dentale erosioer 

Side 2 

Erosion af tænder - 

en folkesygdom 

Side 4 

zendium SYREFORSVAR 

Side 5 

Tidlig diagnostik af 

erosionsskader 

Side 6 

Erosioner - et vigtigt område 

i det forebyggende arbejde 

Side 7 

zendiumpriser 

Side 8 

Ansvarshavende redaktør: 

Klinisk konsulent 

Lene Wedel Heilskov 

Eftertryk tilladt med 

kilde angivelse 

Kliniske foto på forsiden samt side 4 

og 7 er venligst udlånt at Ulla Pallesen, 

Københavns Universitet 

Nr. 1 Marts 2006

ANNONS Hela denna bilaga är en annons från zendium ANNONS 

FORORD 

Kære læser, 

Tiden iler, og det er atter tid til et nyt 

nummer af ScanNews. 

Denne gang har vi valgt et tema, der 

omhandler dentale erosioner. 

Ca. 15 % af en ungdomsårgang har 

erosion, og problemet er stigende. 

Skribenter i dette nummer af Scannews 

beskriver ud fra hver sin vinkel behandling 

og forebyggelse af erosioner. 

Som det vil være de fleste bekendt, er 

zendium en mild tandpasta baseret på 

enzymer og colostrum. Enzymer er en 

form for protein, som fremmer biologiske 

processer i spyttet (og kroppen). 

Colostrum er ligeledes et protein, der 

findes i spyttet og understøtter derved 

mundens eget forsvar. 

Hos zendium har vi siden 1999 arbejdet 

med colostrum som en ny ingrediens i 

mundplejeprodukter. Først til patienter 

med mundtørhed eller sårdannelser 

i mundslimhinden. Derefter med 

colostrums effekt på plak og patienter 

med after. Vi har valgt at arbejde videre 

med colostrum, denne gang med dets 

evne til at beskytte tændernes emalje 

imod erosion. Colostrum og et andet 

mælkeprotein, casein, har vist sig at 

indgå i tandens beskyttende pellikel. 

Disse forskningsresultater blev præsenteret 

ved forskningskongresser (IADR) på 

Hawaii og i Amsterdam. 

Sidste skud på zendium stammen er derfor 

zendium syreforsvar, som indeholder 

begge førnævnte proteiner. Læs yderlidere 

information side 5. 

Varianterne introduceres i Danmark marts 

2006 og efterfølgende i Sverige og 

Norge. 

Hvis du har planlagt at besøge Scandefa 

i år, så finder du os på stand B5 -010. 

Vi medbringer prøver på vores nye 

tandpasta, gode tilbud og seriøs produktinformation. 

Med venlig hilsen 

Lene Wedel Heilskov 


a/s blumøller healthcare 

2 

VAD, NÄR och HUR man äter och 

dricker – tre viktiga faktorer för 

såväl karies som dentala erosioner 

Dowen Birkhed 

Avdelningen för cariologi, odontologiska 

institutionen, Sahlgrenska akademin vid 

Göteborgs universitet, Box 450, 405 30 

GÖTEBORG, Sverige 

Karies – en multifaktoriell 

sjukdom 

Karies orsakas av en obalans mellan olika 

angrepps- och försvarsfaktorer i munhålan. 

Till förvarsfaktorerna räknas de syrabildande 

bakterierna i placket, såsom mutansstreptocker 

och laktobaciller. Den andra 

angreppsfaktorn för karies är kosten. Där 

spelar intagsfrekvens, d.v.s. hur ofta man 

äter och dricker, oral clearance (elimination), 

samt mängd och typ av lättfermentabla kolhydrater 

en avgörande roll (Birkhed 1990). 

De viktigaste försvarsfaktorerna 

för karies är tandytans 

resistens (inkl fluortillförsel), 

samt salivens mängd och kvalitet 

(t. ex. salivens buffringsförmåga). 

Karies uppstår som en effekt 

av att kolhydraterna i kosten 

bryts ned i placket under bildning 

av olika organiska syror, 

främst mjölksyra. Därmed sjunker 

pH på tandytan från cirka 

7 ned till värden omkring 4-5. 

Man räknar med att emaljen 

börjar lösas upp (demineraliseras) 

vid cirka 5,7, medan 

dentinet börjar gå i lösning 

redan vid 6,2. Dessa ”kritiska 

Figur 1. Exempel på sura 

födoämnen. Surhetsgrad 

(pH), syraekvivalenter (SE) 

samt erosiv potential (EP; 1 = 

ingen/låg risk, 2 = medelhög 

risk och 3 = hög risk) redovisas 

för varje produkt (Birkhed 

2005). 

pH-värden” varierar dock från individ till individ 

och påverkas i mycket stor utsträckning 

av tillförseln av fluor. Fluor höjer nämligen 

det kritiska pH-värdet och gör därmed 

tandytan mer motståndskraftig (resistent) 

mot syraangrepp. Dessutom medverkar fluor 

i remineraliseringsprocessen, vilket leder till 

att kariesangreppet tillväxer (progredierar) 

långsammare - eller till och med stannar upp 

helt. 

Kariesutbredningen har minskat påtagligt 

i de flesta industrialiserade länder sedan 

början av 1960-talet. Detta anses till största 

delen bero på den dagliga användningen av 

fluortandkräm, i kombination med förbättrad 

munhygien (Bratthall et al. 1996, Petersson 

and Bratthall 1996). Däremot finns det inget 

som tyder på att konsumtionen av socker 

och sockerhaltiga produkter, t. ex. godis och 

söta drycker, minskat under samma tidsperiod 

(Birkhed et al. 1989). 

Dentala erosioner – en ny 

folksjukdom? 

Dentala erosioner har uppmärksammats alltmer 

den senaste tiden och definieras som

ANNONCE Hele dette bilag er en annonce fra zendium ANNONCE 

”förlust av tandens hårdvävnad genom en 

kemisk process som inte involverar påverkan 

av bakterier” (Johansson et al. 1996). Även 

om det inte finns lika omfattande epidemiologiska 

undersökningar av erosioner som av 

karies tyder många iakttagelser på att erosionsskadorna 

hos såväl barn som ungdom 

har ökat i omfattning i en rad länder - och lite 

tillspetsat skulle man kunna definiera dental 

erosion som ”en ny folksjukdom” (Johansson 

2005). En bidragande orsak till detta är den 

ökade konsumtionen av sura födoämnen (fr. 

a. drycker), men även olika ätstörningar och 

gastrointestinala besvär, har säkert betydelse 

i detta sammanhang. 

Precis som karies orsakas erosioner av 

en obalans mellan olika angrepps- och 

försvarsfaktorer. När man bedömer erosionsrisken 

för den enskilda patienten måste man 

förutom produktrelaterade egenskaper (pH, 

syramängd, skyddande substanser, mm) 

även ta hänsyn till individrelaterade faktorer, 

såsom intagsfrekvens, konsumtionssätt, 

sjukdomar, munhygienvanor, fluoranvändning 

samt salivens sekretionshastighet och buffring 

(Birkhed 2005, Johansson 2005). 

VAD, NÄR och HUR 

man äter och dricker ur 

erosionssynpunkt 

VAD man äter eller dricker har avgörande 

betydelse för erosionsrisken, liksom för karies. 

Ett vanligt sätt att bedöma ett födoämne 

ur erosionssynpunkt är att mäta produktens 

vätejonkoncentration. Eftersom den varierar 

kraftigt, ofta flera tiopotenser, använder man 

istället ett logaritmiskt värde (pH) som mått 

på surhetsgraden. Ju lägre pH-värdet är, 

desto större risk föreligger för erosioner. Ett 

annat sätt att bedöma erosionsrisken är att 

analysera syramängden i produkten. Detta 

kan vara svårt eftersom det förekommer en 

rad olika typer av syror i livsmedel. För att 

ändå få en viss uppfattning av mängden 

syra i produkten utför man en s.k. syra-bastitrering. 

Den går till så att man successivt 

tillsätter en känd koncentration natriumhydroxid 

(NaOH) till provlösningen samtidigt 

som man mäter pH. Syramängden i figur 1 

är uttryckt som syraekvivalenter, dvs. antal 

milliliter 0,1 M NaOH som krävs för att neutralisera 

1 gram av produkten till pH 7. Den 

erosiva potentialen för ett enskilt födoämne 

beror i första hand på dess pH-värde och 

mängden syra som finns i produkten. Även 

andra egenskaper kan ha betydelse, såsom 

födoämnets buffrande förmåga och dess 

innehåll av olika skyddande substanser (t. 

ex. fluor, kalcium och fosfat). Den erosiva 

potentialen har i figur 1 bedömts med en 

3-gradig skala, där 1 = ingen/låg risk, 2 = 

medelhög risk och 3 = hög risk. 

En annan viktig faktor för erosionsrisken är 

NÄR man äter eller dricker. Ju oftare man 

stoppar något surt i munnen – eller har 

sura uppstötningar – desto större är risken. 

Detta är sannolikt den mest avgörande faktorn 

i sammanhanget. När man förebygger 

erosionsskador är det därför viktigt att ta en 

kostanamnes och att försöka få patienten att 

minska det frekventa intaget av t. ex. läskedrycker, 

frukt eller andra sura födoämnen. 

Den tredje erosionsrelaterade kostfaktorn är 

HUR man äter/dricker. Om man konsumerar 

en dryck på ett sådant sätt att den kvarhålls 

i munnen under lång tid leder detta till mera 

utdragna pH-fall på tandytan (figur 2). Ur 

erosionssynpunkt är detta mycket negativt 

och ökar risken påtagligt. Studier har visat 

att erosionspatienter oftare använder en ”retinerande 

dryckesteknik” än icke erosionspatienter 

(Johansson et al. 2002). Exempel 

på personer som håller kvar drycken länge i 

munnen är vinprovare. 

Kostrådgivning och 

fluorbehandling 

För att minska risken för såväl karies som 

erosioner är det viktigt att i första hand ge 

patienten kostråd och att försöka minska det 

frekventa intaget av sockerhaltiga produkter 

(karies) och sura födoämnen (erosioner). 

Dessutom bör man göra patienten uppmärksam 

på att undvika att produkten hålls kvar 

(retineras) i munhålan under lång tid. 

Fluor är ett viktigt hjälpmedel mot karies. 

När det gäller fluorens roll för att förebygga 

erosioner går meningarna något isär. Vissa 

forskare anser att fluoren har en begränsad 

effekt mot erosioner (Larsen och Richards 

2002), medan andra menar att det är viktigt 

att tillföra höga koncentrationer fluor, t. 

ex. i form av lackningar, för att öka tandytans 

resistens och därmed minska fortsatt 

demineralisering av tandytan (Zero och 

Lussi 2005). Det bör i detta sammanhang 

påpekas att det kan vara olämpligt att borsta 

tänderna direkt efter man ätit något surt 

- eller efter sura uppstötningar - eftersom 

tandytan då är uppmjukad, vilket kan leda till 

abrasionsskador. 

Referenser 

Birkhed D. Behavioural aspects of dietary habits and 

dental caries. Caries Res 1990;24 Suppl 1:27-35. 

Birkhed D. Sura Födoämen (faktablad). Opus Health 

Care AB, Box 50208, 202 12 Malmö (2005) 

Birkhed D, Sundin B, Westin SI. Per capita consumption 

of sugar-containing products and dental 

caries in Sweden from 1960 to 1985. Community 

Dent Oral Epidemiol 1989;17:41-43. 

Bratthall D, Hansel-Petersson G, Sundberg H. 

Reasons for the caries decline: what do the experts 

believe? Eur J Oral Sci 1996;104:416-422. 

Johansson AK. Dental erosion. Modernt tandslitage 

och en ny folksjukdom. Tandläkartidningen 

2005;97:56-61. 

Johansson AK, Lingström P, Birkhed D. Comparison 

of factors potentially related to the occurrence of 

dental erosion in high- and low-erosion groups. Eur 

J Oral Sci 2002;110:204-211. 

Johansson AK, Lingström P, Imfeld T, Birkhed 

D. Influence of drinking method on tooth-surface 

pH in relation to dental erosion. Eur J Oral Sci 

2004;112:484-489. 

Johansson AK, Johansson A, Birkhed D, Omar R, 

Baghdadi S, Carlsson GE. Dental erosion, soft-drink 

intake, and oral health in young Saudi men, and the 

development of a system for assessing erosive anterior 

tooth wear. Acta Odontol Scand 1996;54:369- 

378. 

Larsen MJ, Richards A. Fluoride is unable to 

reduce dental erosion from soft drinks. Caries Res 

2002;36:75-80. 

Petersson GH, Bratthall D. The caries decline: a 

review of reviews. Eur J Oral Sci 1996;104:436-43. 

Zero DT, Lussi A. Erosion - chemical and biological 

factors of importance to the dental practitioner. Int 

Dent J 2005;55:285-90. 

Figur 2. pH fallet på tandytan efter konsumtion 

av Coca-Cola light (medelvärde av 12 

personer) med sex olika dryckesmetoder 

(holding, short-sipping, long-sipping, gulping, 

nipping och sucking). Den streckade 

linjen visar pH-värdena uppmätta med mikrotouchmetoden 

(n=12)och den heldragna 

linjen med telemetrimetoden (n=6). 

De prickade områdena visar konsumtionstiden 

(Johansson et al. 2004). 

53


Erosion af tænder - en folkesygdom 

Af Ulla Pallesen, 

Overtandlæge 

ved Afdeling for 

Tandsygdomslære 

og Endodonti, 

Tandlægeskolen, 

Københavns 

Universitet. 

Indledning 

De senere år har opmærksomheden været 

rettet mod, at tænder kan skades på anden 

måde end som følge af caries, paradentose 

og traumer. Syre fra mad og drikkevarer eller 

fra maven forårsager irreversible tandskader 

på rigtig mange menneskers tænder, skader 

som kan give den enkelte gener resten af 

livet. Det kan derfor være nærliggende at 

betegne tanderosion som den 3. tandsygdom 

efter caries og paradentose. Mange 

tandlæger har for længst taget fat på at 

forebygge, og også dagspressen har de 

senere år bragt megen information om tanderosion, 

specielt hvad angår overforbrug 

af cola og sodavand. Fortsat synes erosionsskader 

dog at være et stort problem 

specielt blandt unge, og det er derfor vigtigt 

at alle tandlæger skærper opmærksomheden 

med hensyn til tidlig diagnostik ved 

alle patientundersøgelser. Så snart erosion 

opdages bør der foretages en udredning af 

årsagen med efterfølgende forebyggende 

tiltag, så progressionen begrænses og 

større restorativ behandling i mange tilfælde 

kan undgås. 

Hvad er tanderosion? 

Tanderosion er defineret som en kemisk 

opløsning af tandsubstans, hvori bakterier 

ikke er involveret, og beskriver resultatet af 

ætsning af tandoverflader med syre, ved 

chelering eller ved enzymatisk opløsning af 

den organiske komponent. Erosion opstår, 

når tænderne mange gange i løbet af dagen 

udsættes for syrepåvirkning over en længere 

periode, jo lavere pH og jo større syreindhold 

des større ætsning. De almindeligst 

forekommende syrepåvirkninger kommer 

via indtagelse af frugt, sure drikkevarer og 

medicin eller fra mavesyre og surt maveindhold 

i forbindelse med opkastning eller sure 

opstød. Når mineralerne i tandens overflade 

er opløst, skylles de væk umiddelbart efter, 

uden mulighed for remineralisering som ved 

cariessygdommen. 

Hvordan ser eroderede 

tænder ud? 

I de tidlige stadier af tanderosion frem- 

4 

træder tandens overflade enten mat (aktiv 

erosion) eller helt blank og spejlende 

(mindre aktiv), den oprindelige overfladestruktur 

(perikymatier) er forsvundet, mens 

makromorfologien er bevaret. Tænderne 

kan i dette stadium se helt fløjlsagtige ud. 

Senere kan der komme flade eller konkave 

tandoverflader, eventuelt med eksponering 

af dentin i varierende udstrækning. På facial- 

og lingualflader kan der forekomme skulderdannelse 

i emaljen i tæt relation til gingiva, 

mens der på occlusalflader ses fordybninger 

med eksponering af dentin - såkaldte ”cuppings”. 

Hvis der er slid i tandsættet samtidig 

med erosion, vil der ofte ses en udhuling af 

incisalkanter og occlusalflader, når dentinen 

eksponeres, hvilket fører til en reduktion i 

tændernes højde og bidsænkning. 

Tandfarven vil også ændres ved erosion. Når 

emaljen bliver tynd skinner dentinen igennem, 

og tanden bliver herved mere gullig og 

opak. I områder, hvor emaljen ikke er understøttet 

af dentin, kan den fremtræde grålig 

og transparent. Et sikkert kriterium for at der 

foregår erosion i et tandsæt, er desuden, 

når gamle fyldninger står hævet over tandoverfladens 

niveau, fordi disse ikke påvirkes 

af erosion som den omgivende tand. 

Hvad oplever patienten? 

I de tidlige stadier af tanderosion oplever 

patienten ingen ændringer på sine tænder. 

Ofte er det mennesker med god mundhygiejne 

og dermed ellers sunde tænder, og 

konfrontationen med oplysningen om at 

have eroderede tænder kan derfor komme 

som en chokerende overraskelse. Først ved 

forholdsvist svære tilfælde af erosion vil der 

opstå symptomer for kulde-/varmepåvirkning 

eller ved tandbørstning. Sent i forløbet vil 

skarpe kanter, affrakturering af emaljesplinter, 

stort slid, misfarvning af tandsubstans 

eller symptomer kunne henlede patientens 

opmærksomhed på, at noget er galt. 

Hvem er udsat for at få 

tanderosion? 

Alle, der udsættes for syrepåvirkning af 

tænderne gentagne gange i løbet af dagen 

i længere perioder, vil være udsat for tanderosion. 

Som eksempler på erosiv påvirkning 

kan nævnes indtagelse af frugt, saft, 

juice og sure læskedrikke, samt vomitus og 

reflux hos personer med spiseforstyrrelser 

eller gastrointestinale lidelser. Speciel livsstil 

i form af stresset levevis, indtagelse af 

uregelmæssige måltider, ekstrem sportsudøvelse 

etc., har også været nævnt som 

aggraverende faktorer for erosion. Endelig 

Sunde incisiver hos en 17-årig ung mand, 

hvor emaljen har bevaret sin oprindelige 

overfladestruktur. 

Den gingivale del af incisiverne er affladet 

på grund af erosion og dentinen skinner 

gulligt igennem 

har flere andre biologiske forhold indflydelse 

på udvikling af erosion, hvor den vigtigste 

er salivas mængde og sammensætning, 

men også tændernes sammensætning og 

anatomi, occlusionen samt bevægelses- 

og synkemønsteret har indflydelse, hvilket 

betyder, at der er stor individuel variation i 

modtagelighed. 

Hvordan forebygges erosion 

af tænder? 

Der vil fremover fortsat være stort behov 

for oplysning af befolkningen om, hvad tanderosion 

er, hvad det skyldes, og hvordan 

det undgås. Alle bør kende sygdommen 

på samme måde som caries og tandkødssygdomme 

i dag synes at være kendt af de 

fleste. Dette nødvendiggør en stor indsats 

fra tandplejepersonalet fremover. 

Herudover vil tidlig diagnostik af erosion 

på den enkelte patient fra tandlægens side 

kunne igangsætte forebyggende tiltag, 

som i mange tilfælde vil standse eller i det 

mindste nedsætte progressionshastigheden. 

Personer, hvor erosionen forårsages af syre 

fra mad og læskedrikke, vil ofte skyldes et 

umådeholdende stort forbrug, hvilket imid-


lertid ikke altid er let at finde frem til ved 

samtale med patienten. Her kan en mere 

grundig kostanamnese være en hjælp, hvor 

patienten udfylder et kostskema over 3-4 

dage. Hvis syre fra mad og læskedrikke er 

årsagen til erosion, må patienten begrænse 

antallet og længden af syrepåvirkningerne, 

herudover kan det anbefales kun at indtage 

surt i forbindelse med hovedmåltiderne, 

hvor den øvrige kost virker neutraliserende. 

Syrens ætsende effekt vil også kunne nedsættes 

ved at bruge sugerør, når der drikkes 

læskedrikke, og ved at skylle mund med 

vand eller mælk umiddelbart efter at der er 

kommet surt på tænderne. Ved nedsat spytsekretion 

vil spytstimulerende tiltag i form af 

sukkerfrit tyggegummi kunne være gavnligt. 

Ekstrem sportsudøvelse med dehydrering 

og nedsat spytsekretion til følge kræver nøje 

instruktion i, hvilke væske- og energikilder 

der kan anvendes, og hvordan de skal indtages. 

Patienter med erosioner, som skyldes mavesyre, 

bør henvises til læge eller psykolog for 

grundlæggende behandling, men samtidig 

må der instrueres i, hvordan tændernes kon- 

takt med mavesyre begrænses mest muligt, 

mens sygdommen står. Patienter med sure 

opstød kan anbefales at sove med flere 

hovedpuder så hovedet ligger højt og trykket 

fra maven herved reduceres, mens 

patienter med opkastningsproblemer som 

tidligere nævnt bør skylle munden umiddelbart 

efter en opkastning. Det kan også være 

gavnligt at børste tungen, fordi den virker 

som reservoir for syre, hvorimod tænderne 

vil blive udsat for unødvendigt slid, hvis de 

børstes umiddelbart efter en syrepåvirkning. 

Hvilke behandlingsmuligheder 

er der? 

I de tilfælde, hvor erosion diagnostiseres 

tidligt, vil forebyggende behandling ofte 

være tilstrækkelig. Hvis der samtidig er kraftigt 

slid i tandsættet, vil en bidskinne kunne 

begrænse yderligere slid. I alle tilfælde er 

det nødvendigt at vurdere hastigheden af 

en evt. progression, hvilket gøres sikrest 

ved sammenligning af studiemodeller med 

f.eks.1 års mellemrum afhængig af aktivitet. 

Hvis tænderne er følsomme, kan desensibiliserende 

behandling være nødvendig i form 

zendium SYREFORSVAR 

af Lene Wedel Heilskov 



I samarbejde med forskergrupper har vi 

videreudviklet zendium, som nu indeholder 

colostrum og dermed yderligere understøtter 

spyttets naturlige antimikrobielle 

egenskaber. 

Pedersen et al. afprøvede, om colostrumholdige 

mundplejeprodukter kan bidrage 

til lindring af mundhulegener forårsaget af 

hyposalivation og oral lichen planus. 

Studiets konklusion: Hos begge patientgrupper 

sås en subjektiv lindring af 

deres mundhulegener, svampevækst 

blev reduceret og spytsekretionen øget. 

Også patienternes generelle helbred blev 

forbedret. Hos gruppen med oral lichen 

planus sås desuden en væsentlig reduktion 

af ulcerationer. 

Dette studie blev publiceret i Clinical Oral 

Investigations i 2001. 

P. Barkvoll afprøvede colostrum/enzymholdig 

tandpastas effekt på patienter med 

afther. Plak og Gingival indeks blev også 

undersøgt. 

Dette studies konklusion var, at: colostrum/enzymholdig 

tandpasta øger spyttets 

antimikrobielle forsvar mod afther og 

dannelse af bakteriebelægninger. 

Dette studie blev præsenteret ved IADR i 

Amsterdam 2005. 

Bardow et al. har afprøvet colostrumholdig 

tandpastas beskyttende effekt på tandoverflader. 

Colostrumproteiner har vist sig 

at indgå i pellikeldannelsen og beskytter 

tandkrystallerne imod skader forårsaget af 

syreholdige drikke eller fødevarer. Følgende 

proteiner er indeholdt i colostrum: lactoferrin, 

lactoperoxidase, IgG, lysozym og casein. 

Formålet med dette studie var at måle 

colostrumproteinernes relative beskyttende 

effekt. 

Dette studie konkluderer, at colostrumproteiner 

er særdeles effektive imod syreskader 

på tandemaljen. Det viste sig, at casein spillede 

en væsentlig rolle. 

Dette studie blev præsenteret ved IADR i 

Amsterdam 2005. 

På basis af vores samarbejde med forskergrupper 

og især sidstnævnte studie lancerer 

vi derfor nu zendium SYREFORSVAR. 

af lokal fluoridapplikation, desensibiliserende 

tandpasta, behandling med dentinadhæsiv 

etc. 

Behov for restorativ behandling omfatter 

specielt tilfælde, hvor erosionen ikke kan 

standses, og hvor læsionerne kan føre til 

komplikation til pulpa, fraktur af tandsubstans, 

bidsænkning, funktionsforstyrrelse 

eller til utilfredsstillende æstetik for patienten. 

Ofte vil behandlingen være meget 

omfattende, fordi skaderne involverer mange 

flader, og fordi det kan være nødvendigt 

at lave bidhævning for at genopbygge 

tandsættet. I nogle tilfælde vil non-invasiv 

behandling med komposit plast kunne løse 

problemet, om end med begrænset holdbarhed, 

mens krone- og onlay terapi i guld og 

porcelæn vil være nødvendigt i andre tilfælde. 

Under alle omstændigheder vil sådanne 

behandlinger være forbundet med store 

biologiske og økonomiske omkostninger for 

patienten og vil kræve vedligeholdelse eller 

omlægning gennem et livslangt forløb. 

Humant spyt og bovint colostrum indeholder mange forskellige proteiner herunder lysozym, 

lactoferrin og casein. En stor del af disse proteiner indgår i pellikeldannelsen på tændernes 

overflade og virker derfor tandbeskyttende mod syreangreb. 

Denne nye variant indeholder disse særligt beskyttende proteiner som i den samlede formulering 

understøtter spyttet og beskytter imod erosion. 

zendium SYREFORSVAR har maksimal koncentration af fluorid på 1450 ppm. 

5


Tidlig erosjonsskade kan lett oppdages 

i klinikken – med litt trening 

Ann-Katrin Johansson 

Det odontologiske 

fakultet, Universitetet 

i Bergen. 

Tekst og foto: Torbjørn 

Wilhelmsen 

Wikos.no 

Det vi spiser, det vi drikker og luften 

vi puster inn kan føre til erosjonsskader 

i tenner hos barn, unge og 

voksne. Det samme kan også sure 

oppstøt fra magen (refluxer) eller 

brekninger føre til. Visuell kontroll 

av tannsett kan raskt gi en diagnose 

av erosjonsskader – selv tidlig 

i en skadeutvikling. 

Slik oppsummerer førsteamanuensis Ann- 

Katrin Johansson situasjonen. Hun tok sin 

doktorgrad ved Universitetet i Göteborg 

på nettopp erosjonsskader. I 2005 flyttet 

hun og resten av familien til Norge hvor 

hun har kariologi som sitt forsknings- og 

undervisningsfelt ved Det odontologiske 

fakultet, Universitetet i Bergen. I tillegg til 

dette er hun og professor emeritus Gunnar 

E Carlsson, redaktør av en lærebok om tannerosjon 

der flere forfattere forsøker å spile 

erosionsproblematikken (se egen sak). 

Ingen statistikkrav 

- Det er vanskelig å fastslå hvor utbredt erosjonsskader 

er i befolkningen. Det er ennå 

ingen offentlige myndigheter som stiller krav 

til rapportering av barn og unges erosjonsskader. 

Det finnes ikke alltid engang rubrikk 

for dette i journalene, men det håper jeg det 

kommer til å bli, sier Ann-Katrin Johansson. 

Se etter 

De initielle skadene etter syreangrep på 

tannemaljen kan være vanskelig å oppdage. 

Derfor er det viktig at tannhelsepersonell 

er bevisst på hva de ser etter. Det går fint 

å trene seg opp til å avsløre tidlige erosjonsskader 

på tenner, forklarer Ann-Katrin 

Johansson. 

- Det er viktig å se etter om emaljen er 

påvirket og om tannens utviklingsstrukturer 

er til stede, om selve tannformen er 

påvirket eller om for eksempelvis dentin er 

eksponert. Ofte synes dette mest palatinalt 

6 

i overkjevefronten. Et annet relativt vanlig 

og viktig tegn på erosjon er ”cuppings” - en 

fordypning på toppen av en cusp hvor dentin 

er blottlagt (se foto). Likeså er cervikale 

defekter tegn på at det har forekommet en 

sur påvirkning. 

Ytre og indre faktorer 

Blant barn og unge er det valget av kost, 

eller inntaket av næringsmilder, som er den 

vanligste årsaken til erosjonsskader. Brus, 

juice og sportsdrikker nevnes ofte, men 

også overkonsum av frukt kan true tennenes 

emalje. Spesielt utsatt antas å være de barn 

som holder drikken i en lengre tid i munnen 

– fordi den sure påvirkningen da blir større. 

Blant voksne anses sure oppstøt eller brekninger 

å være en viktigere faktor for tannerosjon. 

Medisinering som fører til munntørrhet, 

kan eksempelvis medføre at tap av tannsubstans 

blir større sammen med en sur påvirkning 

enn den ellers skulle vært. En annen 

faktor som kan ha betydning, er eksempelvis 

arbeidsmiljø hvor arbeidere som eksponeres 

for luftbåret syre, kan få etseskader på tennene 

sine. 

Vanskelig gradering 

Det er mulig å gradere erosjon. Nye 

moderne skalaer er utviklet for den finere 

diagnostikken som gjør det enklere å oppdage 

skader tidlig. Vi må alltid aldersrelatere 

og progressjonsbedømme en erosjon. En 

liten skade på en voksen pasient er trolig 

ikke er like alvorlig som en tilsvarende skade 

hos et barn. Derfor må en graderingsskala 

brukes med fornuft når det gjelder 

behandling og forebyggende rådgivning. Et 

viktig poeng er å undersøke om erosjonen 

er i en aktiv eller passiv fase. Dersom man 

oppdager erosjonsskader, må pasienten 

Ny lærebok kommer... 

”Dental erosion – teori och klinikk”. 

Ann-Katrin Johansson og Gunnar E 

Carlsson er redaktør for en helt ny 

lærebok i emnet. Boken kommer på 

Gotia förlag i løpet av 2006. 

Boken er blitt til i skandinavisk 

samarbeid mellom ledende nordiske 

kapasiteter innen bl.a. kariologi og 

livsstilsforskning. 

Irland 

Cuba 

Island 

Land 

Storbritannien 

Saudiarabien 

Storbritannien 

Saudiarabien 

År 

1994 

2002 

2003 

1995 

1996 

2000 

2003 

Ålder 

4-5 

5-6 

5 

15 

20 

12 

15 

Antal 

individer 

178 

354 

202 

>1000 

95 

1010 

278 

Prevalens 

(%) 

30 

34 

21-47 

Prevalens: Det finnes lite sammenlignbare 

undersøkelser om erosjonsskader, men 

Ann-Katrin Johansson har blant annet funnet 

disse. 

Gradering av erosjon 

Grad Kriterium 

0 Inga synbara förändringar; utvecklingsstrukturer 

kvarstår; makromorfologi intakt 

1 Utjämnad emalj; utvecklingsstrukturer har helt eller 

delvis försvunnit; emaljen blank, matt, ”smält”, rundad 

eller platt; makromorfologi relativt intakt 

2 Emaljyta enligt grad 1; makromorfologi tydligt 

förändrad facettering eller konkaviteter i emalj; ingen 

dentinexponering 

3 Emaljytan enligt grad 1 och 2; makromorfologi 

gravt förändrad; (nära dentinexposition av stora 

ytor) eller dentinexponering 1/3 

eller pulpan synligt gjenom dentin 

Johansson et al, 1996 

Gradering: Det gjelder å trene seg på å se 

etter de mest utsatte stedene for erosjonsskader, 

men tabellen må fortolkes blant 

annet ut fra pasientens alder. 

følges opp for å se om skaden utvikler seg. 

Erosjonsskade kan også være symptom på 

en allmennsykdom; sykdom som pasienten 

ikke nødvendigvis har fått diagnostisert 

eksempelvis mageproblem, avslutter Ann- 

Katrin Johansson. 

Se etter: Finner du cuppings på jekslene 

har pasienten erosjonsskader. 

Foto: Ann-Katrin Johansson, Odontologisk 

fakultet, Universitetet i Bergen. 

2 

16 

17 

23


TIPS: 

Frukt og erosjon 

Dersom du spiser mye sur frukt, som 

epler, appelsiner og clementiner, kan 

du redusere faren for erosjonsskader 

ved å legge frukten i eksempelvis yoghurt. 

Melkprodukter styrker munnens 

forsvar mot syrer. Å spise frukten hel 

medfører en mindre risiko for syreangrep 

enn å istedenfor drikke frukten 

som juice. 

Drikk fort 

Forsøk viser at dersom man drikker 

sure drikker, som cola og brus/läsk, og 

holder drikken lenge i munnen, øker risken 

for erosjon. Å ”skylle” munnen med 

sure drikker er ikke bra. Det beste, ut 

fra et erosjonssynspunkt, er selvsagt 

å avstå fra sure drikker eller å svelge 

drikken direkte med så kort eksponering 

mot tennene som mulig. 

Brosjyre om 

tannerosjoner 

Norsk Tannvern har lenge sett behovet for 

informasjonsmateriell om unge og tann erosjon. 

Utfordringen er å gjøre budskapet positivt. Dette 

har ført til at Norsk Tannvern laget en vakker 

plakat om å drikke vann, samt en enkel brosjyre 

for unge ”Erosjon – når tennene tæres bort”. 

Materiellet kan bestilles hos Norsk Tannvern, 

tlf + 47 22 11 34 40 eller på e-post 

tannvern@tannvern.no 

EROSIONER – en vigtig del af det 

forebyggende arbejde i Tandplejen 

v. Afd.tandlæge 

Birthe Krabbe 

- Tandplejen Århus 

Cariesforekomsten blandt børn og unge 

falder, men tandsundheden er truet på en 

anden front: Der er en foruroligende stigning 

i forekomsten af erosioner på de unges 

tænder. 

I samarbejde med Tandlægeskolen Århus 

foretog Tandplejen Århus i 2001 en undersøgelse 

af 15-17 årige skoleelever. Den viste, 

at 15% af de unge havde erosioner (1). 

I dag rapporterer tandlæger og tandplejere, 

at de finder stadig flere erosioner og hos 

yngre og yngre børn. 

Tandplejen har besluttet at yde en målrettet 

indsats, som beskrives i denne artikel. 

Hos de unge i Århus-undersøgelsen var erosionerne 

især på oralfladerne af overkæbe 

incisiverne. Det skyldes, at syren retineres i 

tungens papiller. Ved synkning kan tungen 

således slide emaljeoverfladen af. Oralfladen 

udhules og fremstår med en skarp emaljekant 

som afgrænsning langs gingiva. 

Incisalkanten udtyndes, bliver gennemskinnelig 

og frakturerer. På okklusalfladerne ses 

erosioner som fordybninger på cusptoppene 

ofte med blottet dentin . Fyldninger står frem 

over den eroderede overflade. 

Den store synder er det stigende forbrug af 

søde læskedrikke som cola, sodavand, saftevand 

og juice - især de store flasker med 

skruelåg indbyder til øget forbrug – dagen 

lang. 

Desuden har livsstilen ændret sig . Mange af 

de tidligere regelmæssige måltider ved familiens 

spisebord er erstattet af usunde mellemmåltider, 

ligesom mange unge tilbringer 

lang tid foran computer eller fjernsyn - ofte i 

selskab med cola. 

Medarbejderne i Tandplejen Århus registrerer 

nu systematisk forekomsten af erosioner 

på specielle journaler, som indeholder en 

diagnostisk del samt en anamnestisk del. 

Til diagnostik anvendes klassificeringssystemet 

beskrevet af Adrian Lussi , hvor hver 

flade får en score afhængig af erosionens 

udviklingsgrad. (2) 

Erosionerne registreres endvidere via 

SCOR-systemet for at få et planlægnings- 

og evalueringsredskab til det videre arbejde 

med at udrede forekomst, alder for debut, 

udviklingshastighed, kønsfordeling etc. 

Erfaringen viser, at det er vanskeligt at få 

kallibreret tandlæger og tandplejere, hvilket 

viser sig i de hidtidige registreringer, hvor 

prævalensen varierer meget fra klinik til 

klinik. 

Det er uhyre vigtigt at forebygge erosionsskaderne, 

og det kræver generel oplysning 

Sunde molarer hos 

en 17-årig ung 

mand, hvor okklusalfladen 

har bevaret 

sin oprindelige 

overfladestruktur. 

Udtalt erosion af 

6-. Som følge af 

den tynde okklu sale 

emalje fremstår 

tænderne gullige og 

opake. Denne unge 

mand har drukket 

alt for mange sure 

sportsdrikke. 

om problemet både til forældre, børn og 

unge. 

Det er vigtigt at understrege, at man sagtens 

kan få syreskader, selv om tænderne er 

børstet helt rene. 

Den individuelle profylakse målrettes pa tienter 

med erosioner på så tidligt et tidspunkt 

som muligt. I dialog med den unge prøver 

man at finde årsagen. Det kan være vanske - 

ligt og til tider umuligt. Det kræver en grundig 

anamnese. Kliniske fotos og studiemodeller 

er gode hjælpemidler til at dokumentere 

forekomsten og til at følge udviklingen. 

Erosionsjournalen har en anamnesedel med 

et spørgeskema, som søger at kortlægge 

fortsættes på bagsiden... 

årsagerne til erosionerne, men som samtidig 

7

...fortsat fra side 7 

fungerer som en hjælp for intervieweren til at 

komme hele vejen omkring emnet. 

Eksempler på spørgsmål og vejledning: 

“Hvad drikker/spiser du?” 

Kortlægger hvad den unge indtager af sure 

drikke som cola , saftevand og juice. 

Det er udgangspunkt for at forklare, at jo 

lavere pH en læskedrik har jo mere eroderer 

den - uanset om den er sukkerfri eller ej. 

Der oplyses, at surt slik giver erosioner på 

okklusalfladerne, ligesom det anbefales at 

begrænse det daglige indtag af sur frugt. 

“Hvor ofte ?” 

Hyppigheden mere end mængden har betydning 

for den skadelige virkning - dvs. det 

er bedre at drikke en sodavand på en gang 

end i mange små slurke. Skal man overhovedet 

have læskedrikke er det bedst at drikke 

dem til hovedmåltiderne og ellers slukke 

tørsten i vand og mælk. 

“Hvordan?” 

Sug ikke sure væsker ind gennem tænderne 

og lad dem ikke skylle rundt i munden før de 

synkes - drik evt. med sugerør . 

Skyl munden med vand eller mælk efter sure 

drikke. 

“Andre vaner?” 

Spørg om barnet har hyppige sure opstød 

eller opkastninger. I bekræftende fald henvises 

til læge. 

Medicinforbrug kan også være relevant at 

spørge ind til. 

“Øvrige oplysninger” 

Spørg til fritidsinteresser. Der er fokus på, at 

sportsdrikke giver erosioner, især hvis man 

er dehydreret. 

Endvidere fokuseres på de skadelige aspekter 

af de unges livsstil. 

“Anbefalinger” 

Ovenstående anbefalinger tilpasses individuelt. 

Det er vanskeligt at synliggøre erosioner 

i de tidlige stadier, og de færreste unge 

- som endnu ikke har fået symptomer 


Petersmindevej 30 

5100 Odense C · Denmark 

Tlf. +45 63 14 11 00 

Fax 63 14 12 52 

www.zendium.dk 

Opus Health Care AB 

Box 50208, 

SE-202 12 Malmö 

+46 40 680 15 40, 

info@opushc.se 

www.opushc.se 

- er motiverede til helt at ændre vaner, men 

de kan opfordres til: 

- at begrænse/stoppe indtaget af sure 

drikke og sur slik 

- at skylle med vand efter indtag 

- at slukke tørsten i vand 

- at tygge sukkerfrit tyggegummi 

Referencer 

1. Larsen MJ, Poulsen S, Hansen IL. Erosioner. 

Forekomst og klinik hos en gruppe 

danske skolebørn. 

Tandlægebladet 2003; 107: 240-246 

2. Larsen MJ. Erosioner og usurer. Afd. For 

Tandsygdomslære 2004 

zendium prisen 

Danmark 

zendium prisen 2005 blev overrakt den 10. 

november 2005. Årets prismodtager var 

lektor, phd Anne Marie Lynge Pedersen fra 

Københavns Tandlægeskole. Årets kandidat 

vælges af et uvildigt fagligt panel. 

Der var stor opbakning til begivenheden, 

både studerende og klinikere fra praksis 

viste interesse for dagen. 

Anne Marie Lynge Pedersen holdt et 

inspirerende foredrag om spyttets fysiologi, 

diagnostik af xerostomi og behandlingsmuligheder. 

Sara Lee Household & Bodycare 

Sverige AB 

Box 50585, SE-202 15 Malmö 

+46 40 28 56 56, 

konsumentkontakt@saraleehbc.se 

www.zendium.se 

Foto: scanpix/tannlegetidende. 

zendiumpris til 

forskning om 

forebyggende 

tannhelse 

Den norske zendiumprisen 2005 gikk til 

”Trøndelagsprosjektet” i regi av professor 

dr.odont. Dorthe Juul Holst, Seksjon for 

samfunnsodontologi ved det Odontologiske 

fakultet, Universitetet i Oslo. Gjennom forskningsprosjektet 

kan tannhelsetjenesten få 

et viktig grunnlag for utvikling av langsiktige 

strategier for å styrke tannhelsen i befolkningen. 

Etter at professor Holst mottok 

zendiumprisen under åpningen av Landsmøtet 

i Tannlegeforeningen oktober i fjor, har 

prosjektet også fått støtte fra Norges Forskningsråd, 

og prosjektet blir startet i 2007. 

Trøndelagsundersøkelsene er unike i odontologisk 

forskning. Siden 1973 er tannstatus 

og tannhelse i ulike aldergrupper undersøkt 

hvert tiende år. Det er et ønske om å gjennomføre 

enda en måling i aldergruppene, 

som ligger til grunn for årets tildeling. 

zendiumkomiteen har bestått av Gerd Marit 

Brandt i Norsk Tannvern, leder av fagnemnden 

i Den norske tannlegeforening, Nina 

Wiencke Gerner og fylkestannlege Turid 

Album Alstad. 

Sara Lee Household & Body Care, 

Norge A/S 

Trollåsveien 4, 

N - 1414 Trollåsen, Norge 

Tlf. +47 6682 2550 

Fax +47 6682 2551 

www.zendium.no 

E-mail: info@saraleehbc.no 

S

Erosion af tænder - en folkesygdom - Opus Health Care

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?