23.07.2013 Views

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet - Fysik A

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet - Fysik A

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet - Fysik A

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

<strong>Løsninger</strong> <strong>til</strong> <strong>udvalgte</strong> <strong>opgaver</strong> i <strong>opgavehæftet</strong><br />

<strong>Fysik</strong> A<br />

Gunnar<br />

V3. Marstal solvarmeanlæg<br />

a) Den samlede effekt , som solfangeren <strong>til</strong>føres er<br />

Solskinstiden omregnet <strong>til</strong> sekunder er<br />

Den <strong>til</strong>førte energi er så:<br />

Kun af denne er nyttiggjort, så den nyttiggjorte energi udgør altså:<br />

b) Energien som skal oplagres er ( )<br />

En kubikmeter vand vejer 1 ton, dvs. lagerets vandmasse udgør:<br />

Dette vand skal opvarmes fra <strong>til</strong> sluttemperaturen , som vi skal beregne. Den<br />

nødvendige energi <strong>til</strong> opvarmningen er ( )<br />

Hvis vi antager, at al den overskydende energi fra solfangeren alene går <strong>til</strong> opvarmning af vandet i<br />

lageret har vi, at og dermed, at<br />

( )<br />

Denne ligning kan eventuelt løses ved at bruge CAS-værktøjets solve-funktionen. Alternativt kan<br />

man isolere temperaturen <strong>til</strong>:<br />

V7. Idrætsskader<br />

a) En varme/kuldepose skal undersøges i denne opgave. Posen lægges i et vandbad med massen<br />

mvand og vandets temperatur stiger med tvand og posen temperatur falder med t pose . Under<br />

antagelse af, at der ikke sker varmetab <strong>til</strong> systemets omgivelser, kan vi bruge at al varmen fra<br />

posen overføres <strong>til</strong> vandet uden tab. Derved kan vi ops<strong>til</strong>le<br />

Qpose<br />

C pose t<br />

pose c mvand<br />

tvand<br />

C<br />

kJ<br />

pose <br />

1 , 7<br />

Q c m t<br />

t<br />

C<br />

vand vand vand <br />

pose<br />

b) Kuldeposen er brugbar, når 5<br />

, 0C<br />

. Vi får nogle afkølingsdata opgivet samt at<br />

t pose<br />

sammenhængen mellem tiden og temperaturen er <strong>til</strong>nærmelsesvis lineær. Lad os her<br />

retfærdiggøre det ved brugen af Excel


<strong>Løsninger</strong> <strong>til</strong> <strong>udvalgte</strong> <strong>opgaver</strong> i <strong>opgavehæftet</strong><br />

<strong>Fysik</strong> A<br />

Gunnar<br />

Temperaturen målt i<br />

grader Celsius<br />

Det vil sige, at sammenhængen er t 0, 1035C<br />

<br />

16,<br />

836C<br />

. Ved indsættelse af betingelsen for<br />

min<br />

kuldeposen brugbarhed får vi 114, 3min<br />

1,<br />

9h<br />

.<br />

E4. Elbil<br />

0<br />

-5<br />

-10<br />

-15<br />

-20<br />

a) Af grafen ses at effekten er 700 W ved farten 40 km/h. Da spændingsfaldet er 36 V bliver<br />

strømstyrken<br />

.<br />

b) I to timer leverer batteriet energien .<br />

c) Effekten aflæses som 1060 W ved farten 50 km/h.<br />

Dermed kan bilen køre i tiden<br />

kunne køre strækningen<br />

Vi har her forudsat at batteriets leverede energi er uafhængig af bilens fart.<br />

B2. Gitter<br />

Temperaturen som funktion af tiden<br />

0 20 40 60 80<br />

Tid målt i mimutter<br />

.<br />

. Da farten er 50 km/h vil bilen<br />

a) Tabelværdierne for cadmiums bølgelængder findes i databogen. Vi kigger efter de bølgelængder<br />

der har den største relative intensitet, hvor vi ikke skelner mellem neutralt og enkeltioniseret<br />

cadmium:<br />

Farve Violet Blå Grøn 1 Grøn 2 Rød<br />

441,56 508,58 533,75 537,81 643,85<br />

Ved hjælp af gitterformlen bestemmes afbøjningsvinklen <strong>til</strong> alle fem linjer. Da det viste spektrum<br />

er 1. ordens spektret gælder at og derfor er ( )<br />

Dette giver følgende resultater:<br />

y = 0,1035x - 16,836<br />

R 2 = 0,9961<br />

Serie1<br />

Lineær (Serie1)<br />

, hvor<br />

Farve Violet Blå Grøn 1 Grøn 2 Rød


<strong>Løsninger</strong> <strong>til</strong> <strong>udvalgte</strong> <strong>opgaver</strong> i <strong>opgavehæftet</strong><br />

<strong>Fysik</strong> A<br />

Gunnar<br />

441,56 508,58 533,75 537,81 643,85<br />

26,5 30,5 32,0 32,3 38,6<br />

Opgave A2 – Fluorecens<br />

Nogle stoffer lyser, når de bestråles med ultraviolet lys. Fænomenet kaldes fluorescens og kan bl.a.<br />

bruges ved analyse af visse biologiske prøver.<br />

I et bestemt stof kan fotoner med bølgelængden 300 nm excitere elektroner fra<br />

grund<strong>til</strong>standen <strong>til</strong> et højere energiniveau A. Stoffet udsender synligt lys, når elektronerne<br />

overgår <strong>til</strong> et lavere energiniveau B, som ligger 0,216 aJ over grund-<strong>til</strong>standen. Figuren <strong>til</strong> højre<br />

viser et energiniveaudiagram for det pågældende stof.<br />

Beregn bølgelængden af det lys, som udsendes ved overgangen fra energiniveau A <strong>til</strong><br />

energiniveau B.<br />

Fotonen som exciterer atomet op <strong>til</strong> <strong>til</strong>stand A, har energien<br />

Den foton der udsendes ved overgangen fra A <strong>til</strong> B har derfor energien<br />

Fotonens bølgelængde er derfor<br />

Opgave A16 - Meget lang halveringstid<br />

I de franske eksperimenter blev henfald fra forskellige kendte -kilder efter tur undersøgt med en<br />

speciel detektor. Detektoren omsatte et givet henfalds -værdi <strong>til</strong> et spændingsfald. Tabellen viser<br />

sammenhørende værdier for -værdi og spændingsfald . Der er med god <strong>til</strong>nærmelse en lineær<br />

sammenhæng mellem og<br />

/ V 0 1,84 2,07 2,26 3,34<br />

/ pJ 0 0,785 0,894 0,969 1,434<br />

a) Bestem ved hjælp af dataene i tabellen en værdi for Q-værdien for -henfaldet af<br />

det <strong>til</strong>hørende målte spændingsfald er 1,17 V.<br />

, når


<strong>Løsninger</strong> <strong>til</strong> <strong>udvalgte</strong> <strong>opgaver</strong> i <strong>opgavehæftet</strong><br />

<strong>Fysik</strong> A<br />

Gunnar<br />

Q / pJ<br />

1,6<br />

1,4<br />

1,2<br />

1<br />

0,8<br />

0,6<br />

0,4<br />

0,2<br />

0<br />

-0,2<br />

Lineær regression på tabellens oplysninger giver med god <strong>til</strong>nærmelse, at<br />

For fås<br />

b) Ops<strong>til</strong> reaktionsskemaet for -henfaldet af . Beregn ud fra masserne af de partikler,<br />

der deltager i processen, -henfaldets -værdi.<br />

Proces:<br />

Masse<strong>til</strong>væksten er:<br />

y = 0,4295x - 0,0004<br />

R² = 0,9999<br />

Da er processens -værdi:<br />

( ) ( ) ( )<br />

( )<br />

Altså en energi på 0,499 pJ, hvilket stemmer fint med resultatet i a).<br />

I et af eksperimenterne målte man på 91,9 g . I løbet af fem døgn blev der registreret 128<br />

-henfald.<br />

c) Bestem her ud fra en værdi for halveringstiden for .<br />

Da stoffet har meget lang halveringstid kan vi roligt antage, at aktiviteten er konstant over<br />

de 5 døgn målingen pågår. Aktiviteten er derfor<br />

Antallet af kerner findes <strong>til</strong>:<br />

Q-værdi som funktion af spændingsfald<br />

0 0,5 1 1,5 2<br />

U / V<br />

2,5 3 3,5 4<br />

Ni kan vi beregne henfaldskonstanten <strong>til</strong>:<br />

(<br />

)


<strong>Løsninger</strong> <strong>til</strong> <strong>udvalgte</strong> <strong>opgaver</strong> i <strong>opgavehæftet</strong><br />

<strong>Fysik</strong> A<br />

Gunnar<br />

Halveringstiden bliver så<br />

( )<br />

M2. Flydende stearinlys<br />

Med lineal måler vi på lyset og jeg har fundet, at stykket der stikker over vandet er og<br />

stykket af lyset som er under vandet, har jeg målt <strong>til</strong> . Da lyset hænger s<strong>til</strong>le i vandet<br />

gælder der for Newtons anden lov . Vi indsætter og ender op med udtrykket<br />

M14. Tårnspring<br />

( )<br />

. Ved indsættelse af rumfang for en cylinder får vi<br />

⁄ .<br />

a) Da drengen løber lige ud over kanten kan bevægelsen betragtes som et vandret kast. Hvis vi lægger<br />

koordinatsystemet med origo i drengens massemidtpunkt, som antages at være i 1m højde over<br />

platformen, er faldhøjden i alt 11 m. Bevægelsesligningerne for det vandrette kast er<br />

Først beregnes faldtiden ud fra -koordinaten:<br />

√<br />

For at finde den vandrette springlængde , må vi antage en værdi for drengens fart. Den antages at<br />

være 5,0 m/s (så er vi i hvert fald på den sikre side!) Vi kan nu beregne den vandrette<br />

springlængde:<br />

Drengens massemidtpunkt vil altså forskydes 7,5 m i vandret retning. Da drengen kan ligge mere<br />

eller mindre udstrakt med armene i vejret, lægger vi 1 m <strong>til</strong>. Dermed bliver den mindste forsvarlige<br />

afstand .<br />

Bemærk! Hvis drengen i stedet for vælger at udføre et skråt kast, vil han kunne komme endnu<br />

længere. Man kan vise at med og en 10 m platform, vil et skråt kast med en<br />

elevationsvinkel på ca. give en springlængde der er ca. 0,5 m længere end ditto for det<br />

vandrette kast.<br />

M15. Ejection Seat<br />

a) Da den samlede kraft er givet ved den resulterende kraft (i lodret)


<strong>Løsninger</strong> <strong>til</strong> <strong>udvalgte</strong> <strong>opgaver</strong> i <strong>opgavehæftet</strong><br />

<strong>Fysik</strong> A<br />

Gunnar<br />

Vi indtegner kræfterne (to snorekræfter) og tyngdekraften og derved opnår vi ved Newtons anden<br />

lov ( )<br />

M18. Et IC3-togs acceleration<br />

a) Tyngdekraften på loddet er<br />

( )<br />

b) På loddet virker snorkraften og tyngdekraften. Vi går ud fra at toget accelererer i vandret retning.<br />

Da vil snorkraftens lodrette komposant være lige så stor som tyngdekraften:<br />

( )<br />

( )<br />

( )<br />

Bemærk at med to betydende cifre er der ingen forskel på de to kræfter.<br />

Det er snorkraftens vandrette komposant der leverer accelerationen:<br />

Heraf fås accelerationen: ( )<br />

M20. Hubble-teleskopet<br />

( )<br />

Vi får af vide, at der er tale om en cirkelbevægelse omkring jorden med omløbstiden T 5778s<br />

.<br />

2<br />

2<br />

m M 4<br />

GMT<br />

6<br />

Derfor kan vi ops<strong>til</strong>le betingelsen G r r 3 6,<br />

960110<br />

m . Og dermed er<br />

2<br />

2<br />

2<br />

r T<br />

4<br />

afstanden fra jordens overflade 587 km.<br />

M21. Sirius B<br />

a)<br />

1,<br />

05<br />

M<br />

m sol<br />

9 3<br />

2,<br />

89 10<br />

kg m .<br />

4 3<br />

V 3 r<br />

b) Ved Newtons gravitationslov og Newtons anden lov får vi<br />

M32. Rutschebane<br />

( )<br />

GM<br />

g <br />

r<br />

6 2<br />

4, 50 10 m s .<br />

2<br />

Vi får opgivet en del informationer i opgaveteksten, nemlig den første faldhøjde er .<br />

a) Farten i bunden af rutschebanen bestemmes ved at antage energibevarelse, da der ses bort fra<br />

luftmodstand og gnidning<br />

Vi får i næste spørgsmål af vide, at grundet luftmodstand da er farten i bunden af banen dog kun<br />

⁄ .<br />

√<br />

⁄ .


<strong>Løsninger</strong> <strong>til</strong> <strong>udvalgte</strong> <strong>opgaver</strong> i <strong>opgavehæftet</strong><br />

<strong>Fysik</strong> A<br />

Gunnar<br />

b) Da den nederste del af bevægelsen udgør en cirkelbevægelse (men bemærk dog at farten stiger<br />

og er maksimal i bunden, idet tyngdekraften accelererer vognen), da kan vi anvende formlen<br />

for centripetalacceleration<br />

Vognen har massen , og oppe på næste plateau, da har vognen farten<br />

⁄ og<br />

højdeforskellen <strong>til</strong> plateauet i forhold <strong>til</strong> bunden er<br />

.<br />

. Strækningen på benelegemet er<br />

c) Ligningen for gnidningskraftens arbejde bruges nu og ved indsættelse opnås<br />

følgende udtryk<br />

gnidningskraften<br />

⁄ .<br />

.<br />

og derved isoleres størrelsen af

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!