Giv en ged - OpenArchive@CBS

at tilbyde det reelt værdiløse stykke merchandise som ”en god handel”. Set i det lys kan det
tænkes, at muligheden for at vinde en bil blot er skalkeskjul for giverens altruistiske
motiver.
Holmes, Miller og Lerner finder dog, at tilbud om merchandise kun virker i ”high need”
situationer og argumenterer på følgende vis, hvorfor det forholder sig sådan: ”Offering an
unconditional act of help to one victim makes it difficult both psychologically and socially for
the actor to deny future requests for help from that victim or from other deserving victims
that, if obliged, would threaten the actor’s personal entitlements” (Holmes, Miller, & Lerner,
2002, s. 149). Hermed afslører eller i al fald antyder de, at det at maskere (legitimere) sin
donation som en rationel egennyttig handling i virkeligheden handler om at minimere den
indre frustration, som mødet med den nødlidende fremkalder. I en senere artikel fra 2006
argumenterer Simpson mfl. med udgangspunkt i dissonansteori netop for denne
forklaring, men anbefaler samtidig at have øje for kontekster, hvor en ”norm of self-
interest” dominerer (Simpson, Irwin, & Lawrence, 2006).
Belønning (eller straf) kommer ikke kun i form af at modtage (give afkald på) materielle
goder: “People are sometimes motivated by a desire to win prestige, respect, friendship, and
other social and psychological objectives” (Olson, 1965, s. 60) eller “…apparent “charitable”
behavior can also be motivated by a desire to avoid scorn of others or to receive social
acclaim” (Becker, 1974, s. 1083). Et godt eksempel kommer fra Reingen (1978), som i et
eksperiment viser, hvordan fremvisning af en fiktiv liste med tidligere givere til potentielle
givere øger antallet og størrelsen af donationer. Støtte til velgørenhed er således ikke
udelukkende drevet af muligheden for at opnå materielle goder eller ”ren” altruisme.
Andreoni er økonom og med ideen om ”impure altruism” (modsat ren altruisme) sat på
formel, viser han, hvordan viden om, at man har gjort en god gerning og belønningen deraf
i form af en ”warm glow effect” kan forklare hjælpehandlinger (Andreoni, 1990).
En anden økonom, William T. Harbaugh, skelner mellem ”warm glow”, “a purely internal
satisfaction that comes from the act of giving” og prestige “the utility that comes from
having the amount of a donation publicly known” (Harbaugh, 1998, s. 272). Han viser,
hvordan brugen af donorkategorier øger beløbsstørrelsen på de enkelte donationer og den
31