Giv en ged - OpenArchive@CBS

kort indføring i begrebet synes oplagt før jeg kigger nærmere på brugen af
identitetsbegrebet på giveradfærd.
Personlighed, jeg’et, ’social identitet’, habitus, rolle-identitet, ’narrativ identitet’, ’det
relationelle selv’ er blot nogle af de begreber, som identitetsbegrebet er beslægtet med. De
henviser dels til forskellige niveauer i identiteten, hvor nogle niveauer er mere synlige og
stabile på tværs af kontekster end andre. Nogle af dem betragter individet som frit til at
skabe sin egen identitet, mens andre begreber vægter den samfundsmæssige struktur og
dynamik i en bestemt tid – modernitet, sen-modernitet og postmodernitet. Og endelig er
de forskellige begreber funderet i forskellige fagdiscipliner som filosofi, psykologi og
sociologi, der udgør tre væsentlige og forskellige udgangspunkter.
William James betragtes som psykologiens fadder. Han opdeler selvet i tre dele: Individets
fysiske fremtoning, et socialt selv der referer til omgivelsernes opfattelse og vurdering af
individet og det spirituelle selv, som er individets indre subjektive væsen og psykiske
dispositioner (Jørgensen, 2008). På lignende vis opdeler Erik Erikson identiteten i en indre
personlig identitet og en kulturel gruppeidentitet: ”Vi har at gøre med en proces, som er
lokaliseret i individets inderste, men samtidig i centrum af dets gruppes kultur, en proces som
rent faktisk etablerer disse to identiteters [den personlige identitet og gruppeidentiteten]
identitet” (Erikson, 1992).
Den indre kerne, som den ofte benævnes, består af Jeg’et eller individets
personlighedsstruktur og danner grobund for individets subjektive oplevelse af en
”meningsfuld sammenhæng mellem fortid, nutid og fremtid” (Jørgensen, 2008, s. 38). Næste
lag i identiteten er den personlige identitet, som er ” individets mere bevidste mål, værdier,
valg og oplevelse af sig selv som et unikt individ med egen individualitet” (Jørgensen, 2008, s.
38). Værdier kan ses som: ”An enduring belief that a specific mode of conduct or end-state of
existence is personally or socially preferable to an opposite or converse mode of conduct or
end-state of existence” (Rokeach 1973, s. 5). De udtrykker en grundlæggende opfattelse og
forståelse af os selv som individer, og den verden vi indgår i (Stets & Burke, 2000). I
praksis fungerer værdier som et overordnet referencepunkt for ”god” henholdsvis ”dårlig”
adfærd. De er på den ene side motiverende for en lang række aktiviteter og handlinger, og
på den anden side gør værdier det muligt retrospektivt at se og forstå sammenhænge i de
39